EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Februar 2015 EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET

2 EVALUERING AF LÆRINGSKONSULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE INDSATS STYRK SPROGET INDHOLD 1. Indledning Evalueringens formål og tilrettelæggelse Notatets indhold og formål 2 2. Præsentation af surveyundersøgelse Status på målstyringskultur Status på helhedsorientering Opsamling 9 3. Præsentation af resultater fra casebesøg Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet Systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling Sprogarbejde som en integreret del af hverdagen Initiativer til øget forældreinddragelse Dataunderstøttelse som redskab til målrettede indsatser og gode overgange Læringskonsulenternes understøttelse af kommunal praksisudvikling Opsummering 26 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 1 1. INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll en afrapportering af baseline i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget, der gennemføres i samarbejde mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og kommuner, der har tilmeldt sig Styrk Sproget såvel som tilbuddet om evaluering 1. Afrapporteringen af evalueringens baseline består dels af nærværende notat, der beskriver status samlet set på tværs af alle de Styrk Sproget-kommuner, der deltager i evalueringen, dels af kommunale overbliksark, der viser status i hver enkelt af de deltagende kommuner. De kommunale rapporter offentliggøres. 1.1 Evalueringens formål og tilrettelæggelse Rambøll gennemfører på vegne af Undervisningsministeriet en evaluering af den landsdækkende Styrk Sproget-indsats, der gennemføres i samarbejde mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og en række kommuner. Formålet med den landsdækkende indsats er at styrke kommunernes indsatser over for tosprogede børn og unge. Evalueringen forløber frem til udgangen af Som led i evalueringen indsamles kvantitative og kvalitative data ved to nedslagspunkter, henholdsvis ved samarbejdets opstart (2013 til ultimo 2014) og ved samarbejdets afslutning (ultimo 2015). Overordnet set er evalueringens formål at vurdere de faglige og trivselsmæssige effekter af Styrk Sproget for tosprogede børn og unge. Evalueringen bygger på følgende datakilder: - En surveyundersøgelse gennemført blandt kommunale tovholdere og institutioner 2 i de kommuner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Surveyen afdækker status for udviklingen af målstyringskultur og helhedsorientering i relation til indsatser for tosprogede børn og unge i kommuner og deltagende institutioner. - Resultater af nationale test i dansk (læsning), matematik og dansk som andetsprog samt sprogvurderinger gennemført blandt børn og elever i indsatsernes målgruppe. Resultater i nationale test samt sprogvurderinger anvendes til at vurdere indsatsernes betydning for tosprogede børn og unges faglige og sproglige udvikling. Resultater af trivselsmålinger gennemført med Grundskoletermometeret blandt tosprogede børn og unge, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. Resultater af trivselsmålingerne anvendes til at vurdere indsatsernes betydning for tosprogede børn og unges trivselsmæssige udvikling. Casebesøg, der gennemføres i deltagende kommuner og institutioner som led i baselineundersøgelsen og slutevalueringen. Casebesøgene anvendes til dels at afdække kommuner og institutioners implementering af indsatser for tosprogede børn og unge med henblik på at indsamle viden om god praksis, dels at undersøge de deltagende kommuners og institutioners udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne. Ved baseline forstås status forud for eller under opstarten af de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet mellem Styrk Sproget-kommunerne og læringskonsulenternes tosprogsteam. Status ved baseline anvendes i evalueringen til at illustrere kommunernes udgangspunkt for samarbejdet og de igangsatte indsatser. For at identificere en progression i indsatsernes betydning for tosprogede børn og unge sammenlignes status for resultater fra baseline med resultater fra slutevalueringen. I tillæg til indeværende notat er der udarbejdet kommunale oversigtsark til de kommuner, der deltager i evalueringen, som bl.a. viser status for arbejdet 1 Alle kommuner, der deltager i Styrk Sproget, har haft mulighed for at framelde sig evalueringen. Indeværende notat bygger alene på datamateriale, der er indsamlet i de kommuner, der deltager i evalueringen. 2 Institutioner bruges i indeværende notat som en samlebetegnelse for dagtilbud, skoler og SFO er.

4 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 2 med etableringen af målstyringskultur og helhedsorientering på tosprogsområdet. De kommunale overbliksark sendes til kommunerne og beskrives nærmere her. Det bemærkes, at det ved baseline er meningsfuldt at sammenligne resultater af nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger på tværs af institutioner internt i kommuner og på tværs af kommuner. Dette skyldes, at de tre datakilder alene anvendes som udgangspunkt for måling af progression over tid ved slutevalueringen. Således indgår disse tre datakilder i nærværende tværgående statusnotat ved baseline. 1.2 Notatets indhold og formål Notatet består af to hovedafsnit, hhv. en præsentation af baselinens surveyundersøgelse (kapitel 2) og en præsentation af resultater fra de casebesøg, der er gennemført som led i evalueringens baselineundersøgelse (kapitel 3). I kapitel 2 præsenteres udvalgte resultater fra den surveyundersøgelse, der er gennemført blandt kommunale tovholdere og institutioner som led i etableringen af evalueringens baseline. Kapitlet indeholder således en beskrivelse af de deltagende institutioners og kommuners igangværende arbejde med at etablere en målstyringskultur på tosprogsområdet samt en beskrivelse af, om medarbejdere og kommunale tovholdere generelt oplever, at der er sammenhæng mellem indsatser for tosprogede børn og unge på institutionelt, kommunalt og nationalt niveau. I kapitel 3 præsenteres og analyseres resultaterne fra de casebesøg, der er gennemført i udvalgte kommuner og institutioner som led i evalueringens baseline. Analysen sætter fokus på gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge og indeholder bl.a. beskrivelser af indsatser og aktiviteter, som kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere oplever som særligt virkningsfulde i forhold til at styrke tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling. Det er hensigten, at resultaterne i indeværende notat skal anvendes til at understøtte og inspirere praksisudviklingen og fremdriften i de igangsatte indsatser i de deltagende kommuner og institutioner. Surveyundersøgelsen viser status i Styrk Sproget-kommunerne for indfrielsen af de ønskede resultater på kort sigt om øget målstyring af og helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn og unge. Resultaterne kan bruges til at opstille delmål for arbejdet med Styrk Sproget såvel som til at fokusere indsatserne fremadrettet, så potentialet for at indfri de mere ønskede langsigtede resultater af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam øges, herunder øget faglighed og trivsel blandt tosprogede børn og elever. Casebesøgene sætter fokus på best practice for arbejdet med tosprogede børn og elever, og resultaterne kan således bruges til at inspirere praksisudviklingen i kommuner og institutioner, der deltager i den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Opsummerende kan resultaterne af baselineundersøgelsen således anvendes til følgende: At gøre status på udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam, herunder til at vurdere udfordringer og udviklingsmuligheder ved de igangsatte indsatser. At identificere perspektivrige indsatsområder i læringskonsulenternes landsdækkende indsats samt øge prioriteringen og fokuseringen af indsatsen fremadrettet. At formulere konkrete mål internt i kommunerne om bl.a. målstyringen og helhedsorienteringen på tosprogsområdet. At inspirere kommunale tovholderes, institutionslederes og medarbejderes arbejde med at udvikle best practice i indsatser og aktiviteter målrettet tosprogede børn og unge.

5 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 3 2. PRÆSENTATION AF SURVEYUNDERSØGELSE I dette kapitel præsenteres udvalgte resultater af den surveyundersøgelse, der er gennemført som led i etableringen af evalueringens baseline. Analysen præsenterer status for kommuners og institutioners arbejde med målstyring i indsatserne for tosprogede børn og unge samt kommuners og institutioners vurdering af helhedsorienteringen i de igangsatte indsatser. Surveyen er udsendt til i alt 157 institutioner og 44 kommunale tovholdere, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget-indsatsen. 80 institutioner (51 pct.) har gennemført surveyen, mens 13 institutioner (8 pct.) har gennemført dele af surveyen. Der er i alt 61 dagtilbud, otte SFO er og 12 skoler, der har deltaget i surveyundersøgelsen. 25 kommunale tovholdere (53 pct.) har besvaret surveyen. De kommunale tovholdere repræsenterer 21 forskellige kommuner. Status er udarbejdet på tværs af alle de kommuner og institutioner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget, og tegner dermed et overordnet og tværgående billede af målstyringen og helhedsorienteringen i de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. For et mere detaljeret indblik i status for hver enkelt kommune henvises til de kommunale rapporter, der er udarbejdet for alle kommuner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget. 2.1 Status på målstyringskultur I dette afsnit præsenteres en samlet status for institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af udvalgte aspekter af målstyring i indsatserne for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om og i hvilken institutioner og kommunale tovholdere er i gang med at etablere en kultur for målstyring på tosprogsområdet. For en uddybning af surveyundersøgelsen gennemført blandt de deltagende institutioner og kommunale tovholdere henvises til de kommunale afrapporteringer af evalueringens baseline Status på målstyring dagtilbud Tabellen nedenfor præsenterer medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af institutioner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 1: Status på målstyring i procent dagtilbud Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt (61) (61) Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats (61) (61) (61)

6 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 4 I tabellen ovenfor fremgår det, at størstedelen af de deltagende dagtilbud anvender svarkategorierne i nogen og i høj i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål for tosprogede børn, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. Dette tyder på, at dagtilbuddene er kommet godt i gang med at arbejde målstyret. I forhold til de tre sidste udsagn, der omhandler løbende styring efter de opstillede mål, anvender hovedparten af de deltagende dagtilbud imidlertid svarkategorierne slet og i nogen, hvilket indikerer, at en stor del af dagtilbuddene eller kun i begrænset omfang anvender forandringsteorier som et styringsredskab til løbende at monitorere fremdriften i de igangsatte indsatser. Dette kan skyldes, at nogle institutioner fortsat befinder sig i projektets opstartsfase, hvorfor arbejdet med målstyring endnu eller kun delvist er implementeret. Det kan dog også skyldes, at nogle kommuner og institutioner anvender forandringsteorien som et styringsredskab, men i stedet anvender andre målstyringsredskaber som fx SMTTEmodellen (jf. kapitel 3) Status på målstyring SFO Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende SFO ers medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 2: Status på målstyring i procent - SFO Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 37,5 12, ,5 0 12,5 37, ,5 12,5 12,5 I alt (8) 12,5 12, , , ,5 12,5 0 12,5 12,5 (8) (8) (8) (8) Billedet af de deltagende SFO ers arbejde med udviklingen af en målstyringskultur på tosprogsområdet er entydigt. Som det fremgår af tabellen ovenfor, svarer en lille overvægt af medarbejdere og institutionsledere i skolefritidsordningerne slet, mindre og/eller i nogen til de to første udsagn, der handler om, hvorvidt institutionernes medarbejdere har opstillet mål for arbejdet med tosprogede børn. Det samme gør sig stort set gældende for de sidste tre udsagn, der handler om, hvorvidt institutionerne bruger forandringsteorier som styringsredskab i forhold til indsatser målrettede tosprogede børn i SFO er. Ligesom ved de to første udsagn fordeler institutionerne sig dog også her ganske spredt på skalaen.

7 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 5 Ovenstående kan indikere, at arbejdet med at opstille og løbende styre efter mål på børneniveau endnu er implementeret i de deltagende SFO er. Det bemærkes dog, at kun et begrænset antal besvarelser er tilgængelige for SFO er, der deltager i den landsdækkende indsats Styrk Sproget, og det er således vanskeligt at udlede klare tendenser på baggrund af datamaterialet Status på målstyring skole Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende skolers medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 3: Status på målstyring i procent skole Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats (12) (12) (12) (12) (12) I tabellen ovenfor fremgår det, at størstedelen af de deltagende skoler anvender svarkategorierne slet, i mindre og/eller i nogen både i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål for tosprogede børn, såvel som i forhold til de tre sidste udsagn, der handler om anvendelsen af forandringsteorier som styringsredskab for de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. På baggrund af surveyundersøgelsen tyder det således på, at arbejdet med målstyring endnu er en fast praksis på de deltagende skoler. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor udviklingen af en målstyringskultur er mere fremskreden på de skoler, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. For det første kan det skyldes, at nogle skoler fortsat befinder sig i opstartsfasen af projektet, hvorfor initiativer til at øge målstyringen endnu eller kun delvist er lanceret og implementeret. For det andet kan det skyldes, at flere kommuner og skoler anvender andre redskaber til at understøtte udviklingen af en målstyringskultur, fx SMTTE-modellen, og for det tredje er det Rambølls vurdering, at skolernes fokus på folkeskolereformen har medført, at nogle skoler har haft et begrænset fokus på arbejdet med Styrk Sproget-indsatsen Status på målstyring kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet set for Styrk Sproget-kommunerne. Det bemærkes, at kun kommunale tovholdere, der har angivet, at der er udarbejdet en kommunal forandringsteori for de indsatser, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulen-

8 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 6 ternes tosprogsteam, har besvaret nedenstående spørgsmålsbatteri. 10 ud af 25 af de kommunale tovholdere, der har besvaret surveyen som led i midtvejsevalueringen, angiver, at der er udarbejdet en kommunal forandringsteori for Styrk Sproget-indsatsen. Tabel 4: Status på målstyring i procent kommunale tovholdere Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt Vores kommunale forandringsteori for indsatsen for tosprogede børn og unge er et værdifuldt styringsredskab Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke udfordringer vi ønsker at imødekomme gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi løbende styrer efter delmål i vores indsats Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi igangsætter aktiviteter, som vi antager, vil skabe de ønskede resultater Vi følger løbende op på institutionernes arbejde med forandringsteorien Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke resultater vi ønsker at skabe gennem vores indsats for tosprogede børn og unge (10) (10) (10) (10) (10) (10) Note: Det bemærkes, at spørgsmålene kun er stillet til de kommunale tovholdere, der har angivet, at de har en kommunal forandringsteori for arbejdet med den landsdækkende indsats Styrk Sproget. De kommunale tovholdere, der har opstillet en kommunal forandringsteori for Styrk Sprogetindsatsen, vurderer generelt målstyringskulturen i kommunen mere positivt end de deltagende institutioner. Som det fremgår af tabellen, anvender de kommunale tovholdere i vid udstrækning svarkategorierne i nogen, i høj og i meget høj, mens ingen anvender svarkategorierne slet og i mindre. De kommunale tovholdere vurderer således forandringsteorien som et værdifuldt styringsredskab, der bidrager til en øget fokusering og prioritering af indsatserne over for tosprogede børn og unge. Dette indikerer, at de kommunale tovholdere overordnet set er kommet godt i gang med at opbygge en målstyringskultur, om end de ved baseline som forventet fortsat er i gang med at implementere en målstyringskultur på tosprogsområdet. 2.2 Status på helhedsorientering I det følgende præsenteres status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i de igangsatte indsatser over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om institutioner og kommuner oplever, at der er sammenhæng og koordination mellem indsatserne over for tosprogede børn og unge både på tværs af kommunen og kommunens institutioner og på tværs af institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet. Institutionernes og kommunens oplevede helhedsorientering gælder både indsatser iværksat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam og øvrige lokale, kommunale og nationale indsatser.

9 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 7 For en uddybning af surveyundersøgelsen gennemført blandt deltagende institutioner og kommunale tovholdere henvises til de kommunale afrapporteringer af evalueringens baseline Status på helhedsorientering dagtilbud Tabellen nedenfor præsenterer medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn på tværs af de dagtilbud, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 5: Status på helhedsorientering i procent dagtilbud Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt (60) (60) Det ses af tabellen, at størstedelen af de deltagende dagtilbud vurderer, at der i høj eller i meget høj er sammenhæng mellem og koordination af indsatser på tosprogsområdet i de kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Dette tyder på, at der på institutionsniveau er skabt en vis form for helhedsorientering mellem de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser i kommunen. Det er dog samtidig værd at bemærke, at 35 pct. af dagtilbuddene slet, i mindre eller kun i nogen oplever, at der er sammenhæng mellem kommunens indsatser over for tosprogede børn og unge, mens 40 pct. af dagtilbuddene i mindre eller kun i nogen oplever, at der sker en koordinering af indsatser på tværs af kommunens forvaltningsområder. Dette peger på, at der fortsat er behov for at arbejde med at skabe en helhedsorienteret indsats i kommunerne Status på helhedsorientering SFO Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende SFO ers medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 6: Status på helhedsorientering i procent SFO Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved ,5 62,5 12,5 12,5 0 I alt (8) (8) Som det fremgår af tabellen ovenfor, vurderer hovedparten af medarbejdere og ledere i de deltagende SFO er, at der kun i mindre eller i nogen er sammenhæng mellem de kommunale indsatser over for tosprogede børn og unge såvel som koordination på tværs af indsatser i kommunen. Dette indikerer, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at skabe sammenhæng og øge koordineringen af indsatser over for tosprogede børn og unge, om end det er

10 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 8 vanskeligt at udlede generelle og entydige konklusioner på baggrund af det begrænsede antal besvarelser for SFO erne, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget Status på helhedsorientering skole Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende skolers medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 7: Status på helhedsorientering i procent skole Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt (12) (12) Hovedparten af de deltagende skoler oplever, at der i nogen eller i høj er sammenhæng mellem Styrk Sproget-indsatsen og øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge. En lidt mindre andel af skolerne vurderer, at der i høj sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen, mens der tilsvarende er lidt flere af skolerne, der vurderer, at der i nogen sker en koordinering. Ligesom ved dagtilbuddene og SFO erne er der således også her mulighed for udvikling af en større helhedsorientering i kommunernes arbejde med tosprogsområdet, selvom tendensen er mindre udtalt på baggrund af surveyundersøgelsen blandt de medarbejdere og ledere på skoler, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget Status på helhedsorientering kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i indsatserne over for tosprogede børn og unge på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 8: Status på helhedsorientering i procent kommunale tovholdere Vi oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne, der igangsættes i samarbejde med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser igangsat i kommunen Kommunens indsats over for tosprogede børn og unge er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder, eksempelvis mellem kommunens arbejde med folkeskolereformen, indsatser rettet mod inklusion og indsatser rettet mod tosprogede børn og unge i øvrigt Vi har faste procedurer, der sikrer gode overgange mellem dagtilbud, skole og SFO for de tosprogede børn og unge i kommunens institutioner Vi har en fælles tilgang på tværs af institutioner i kommunen i vores arbejde med tosprogede børn og unge Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke relevant I alt (25) (25) (25) (25)

11 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 9 Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke relevant I alt (25) (25) De kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i indsatserne for tosprogede børn og unge er generelt mere blandet end institutionernes. Som det fremgår af tabellen, vurderer omkring en tredjedel af de kommunale tovholdere, at der slet eller kun i mindre er sammenhæng mellem indsatser igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne og kommunens øvrige indsatser for tosprogede børn og unge, mens ca. en tredjedel vurderer, at der i nogen eller i høj er sammenhæng på tværs. Endvidere vurderer omkring en tredjedel af de kommunale tovholdere, at spørgsmålet er relevant. Over halvdelen af de kommunale tovholdere vurderer derimod, at der i nogen eller i høj er sammenhæng mellem og koordinering af indsatser for tosprogede børn og unge på tværs af forvaltningsområder internt i kommunen. Dette kan indikere, at den horisontale koordinering, dvs. på tværs af forvaltningsområder, er større end den vertikale, dvs. mellem kommunerne og i dette tilfælde læringskonsulenterne. Surveyundersøgelsen viser derudover, at størstedelen af kommunerne har etableret faste procedurer for at sikre de gode overgange for tosprogede børn og unge. Størstedelen af de kommunale tovholdere vurderer således, at der i nogen, i høj eller i meget høj eksisterer faste procedurer for overgange i kommunen. Imidlertid er billedet mindre entydigt i forhold til de kommunale tovholderes vurdering af, hvordan der konkret følges op på og arbejdes med de gode overgange. Således vurderer hovedparten af de kommunale tovholdere, at der i mindre, i nogen eller høj er en fælles tilgang til arbejdet med tosprogede børn og unge på tværs af kommunens institutioner. Den samme spredning gør sig gældende i forhold til, om der fra kommunal side følges op på, hvorvidt sprogindsatsen videreføres på tværs af overgange. Afslutningsvis oplever størstedelen af de kommunale tovholdere, at der slet, i mindre eller i nogen følges op på, hvordan tosprogede forældre oplever overgangene for deres børn. Generelt tegner der sig et billede af, at der på et overordnet plan er skabt sammenhæng og horisontal koordination i indsatser for tosprogede børn og unge på tværs af forvaltningsområder, mens det i mindre gør sig gældende på et mere konkret plan i forhold til at følge op på overgange for tosprogede børn og forældre. 2.3 Opsamling Opsummerende viser resultaterne af surveyen ved evalueringens baseline, at både institutioner og kommunale tovholdere er godt i gang med at skabe en kultur for målstyring på tosprogsområdet. Dette gør sig i særlig høj gældende for de dagtilbud, der deltager i Styrk Sprogetindsatsen, mens billedet er mere blandet for de deltagende skoler og SFO er. Konklusionen skal dog tolkes varsomt, idet relativt få skoler og SFO er har besvaret surveyen. Resultaterne af surveyen viser derudover, at kun 10 ud af 25 kommunale tovholdere har eller har været med til at udarbejde en kommunal forandringsteori for de indsatser, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. De kommunale tovholdere, der har udarbejdet en forandringsteori, anvender dog i et relativt stort omfang forandringsteorien som et styringsredskab.

12 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 10 Ligeledes tegner der sig et billede af, at institutioner og kommunale tovholdere overordnet set oplever, at der er skabt sammenhæng og koordination mellem de igangsatte indsatser og øvrige indsatser på tosprogsområdet, om end der fortsat er rum for udvikling i forhold til at skabe øget helhedsorientering på institutionsniveau såvel som på kommunalt niveau.

13 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget PRÆSENTATION AF RESULTATER FRA CASEBESØG I dette kapitel præsenteres resultaterne fra de casebesøg, der er gennemført som led i etableringen af evalueringens baseline. Det bemærkes indledningsvist, at det har været et eksplicit fokus i casebesøgene at afdække udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Snarere er der tale om en undersøgelse med et bredt fokus på den praksis på tosprogsområdet, der gør sig gældende i de besøgte kommuner og institutioner, herunder men alene de indsatser og aktiviteter der igangsættes og implementeres som led i Styrk Sproget. Formålet med kapitlet er således at inspirere andre kommuner og institutioner og at vurdere udbyttet og effekterne af de indsatser, der gennemføres som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette vil derimod være et selvstændigt formål med slutevalueringen. Der er gennemført casebesøg i tre kommuner i efteråret De tre kommuner er udvalgt, dels fordi kommunerne og institutionerne på nuværende tidspunkt er kommet godt i gang med implementeringen af Styrk Sproget-indsatsen, dels fordi kommunerne og institutionerne generelt har en stærk praksis på tosprogsområdet. Som følge heraf forventes det, at de udvalgte kommuner kan være en kilde til inspiration for andre. Der er altså nødvendigvis tale om et repræsentativt udsnit af alle de kommuner, der deltager i Styrk Sproget. Dog er der sikret geografisk spredning samt spredning i de besøgte institutionstyper. Casebesøgene er gennemført i fem dagtilbud, to skoler og to SFO er. Udvælgelsen af de forskellige institutionstyper afspejler fordelingen af alle institutioner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget, hvor der generelt er en overvægt af dagtilbud relativt til skoler og SFO er. Rambøll har som led i hvert casebesøg gennemført interview med kommunale tovholdere og institutionsledere samt fokusgruppeinterview med medarbejdere i institutionerne. I nedenstående analyse vil informanterne være anonyme, hvorfor hverken kommune- eller institutionsnavne fremgår i præsentationen af resultaterne fra casebesøgene. Analysen sætter fokus på gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge og indeholder bl.a. beskrivelser af indsatser og aktiviteter, som kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere oplever som særligt virkningsfulde i forhold til at styrke tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling. Analysen tematiseres indenfor seks overordnede indsatsområder, der på baggrund af casebesøgene vurderes at være særligt perspektivrige i forhold til at fremme tosprogede børn og unges faglighed og trivsel. Det drejer sig om følgende indsatsområder: 1) Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet, 2) systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling, 3) sprogarbejdet som en integreret del af hverdagen, 4) initiativer til øget forældreinddragelse, 5) dataunderstøttelse som redskab til målrettede indsatser og gode overgange samt 6) læringskonsulenternes understøttelse af kommunal praksisudvikling. Hvert afsnit afsluttes med en boks, der opsummerer hovedpointerne fra casebesøgene. Det bemærkes endvidere, at størstedelen af de resultater, der præsenteres nedenfor, er relevante i såvel dagtilbud som skoler og SFO er, hvorfor pædagogisk personale bruges som en samlebetegnelse for pædagoger og lærere, ligesom at institutioner både dækker over dagtilbud, SFO er og skoler i nedenstående. Hvor dette er tilfældet, angives det eksplicit i teksten. 3.1 Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet Resultater fra casebesøgene viser blandt andet, at den kommunale organisering på tosprogsområdet har stor betydning for etableringen af god praksis i arbejdet med indsatser målrettet tosprogede børn og unge. Kommunal organisering dækker i dette tilfælde over organiseringen og udmøntningen af rollen som kommunal tovholder samt institutionernes adgang til øvrige ressourcepersoner, der kan understøtte og bidrage til institutionernes arbejde med tosprogede børn og unge.

14 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget De kommunale tovholderes understøttende rolle Både kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere peger på, at de kommunale tovholdere spiller en afgørende rolle i forhold til at fastholde institutionernes arbejde med indsatser over for tosprogede børn og unge, at inspirere til udviklingen af nye initiativer i institutionerne (se også afsnit 3.2) og at sikre kontinuerlig fremdrift i indsatserne. Flere informanter giver således udtryk for, at de kommunale tovholdere blandt andet understøtter institutionernes arbejde ved at holde gryden i kog. Dette sker ved, at de kommunale tovholdere indgår forpligtende aftaler med institutionernes medarbejdere og ledere, eksempelvis ved at institutionerne får til opgave at udarbejde deres egne planer og mål for arbejdet med tosprogede børn og unge (fx SMTTE-modellen eller forandringsteori) eller at indrette institutionen, så det bliver tydeligt, at der arbejdes med sproget i det daglige. I den forbindelse er ejerskab og anerkendelse vigtige nøgleord i de kommunale tovholderes understøttelse af institutioners indsatser over for tosprogede børn og unge. De interviewede medarbejdere peger således på, at det er særligt motiverende, når de selv har direkte indflydelse på og ansvar for udformningen af de initiativer, der implementeres som led i Styrk Sproget-indsatsen, ligesom de kommunale tovholdere understreger, at en væsentlig del af deres rolle er at anerkende institutionernes store indsats for herigennem at skabe motivation og gejst for projektet. Det er vigtigt for mig, at vi anerkender institutionerne og roser dem for deres arbejde. Da vi gjorde det, var de ved at falde ned af stolene, fordi de er vant til anerkendelse. Man skal vise interesse og høre, hvordan det går. Det er vigtigt, fordi det skaber motivation for projektet. Samtidig peger flere af informanterne på, at de kommunale tovholdere i særlig høj understøtter og fremmer sprogarbejdet, når de regelmæssigt besøger institutionerne, yder sparring og rådgivning om konkrete udfordringer og giver feedback på institutionernes indsats med udgangspunkt i institutionernes handlingsplaner og løbende erfaringsopsamlinger. I den henseende tyder det på, at de kommunale tovholderes synlighed og tilgængelighed er særligt befordrende for udviklingen af en systematisk sprogindsats på tværs af kommunens institutioner. I forlængelse heraf er en hovedpointe fra casebesøgene også, at de kommunale tovholdere med fordel kan bidrage til at omsætte resultater fra evalueringer og lokale erfaringsopsamlinger til konkrete og operationelle handlingsanvisninger, fx i forhold til hvordan indsatserne kan justeres fremadrettet for at øge sandsynligheden for, at institutionerne kan indfri de opstillede mål. Flere af de interviewede institutionsledere og medarbejdere peger således på, at dette kan være en udfordrende opgave at håndtere på egen hånd, men at sparring fra de kommunale tovholdere kan hjælpe dem i gang med at anvende evalueringsresultater i praksisudviklingen. I flere kommuner er der mere end én kommunal tovholder for Styrk Sproget-indsatsen, og særligt de kommunale tovholdere vurderer dette som en stor styrke og drivkraft i forhold til at skabe sammenhæng i og udbytte af indsatserne for tosprogede børn og unge. Det sker blandt andet som et resultat af samspillet mellem de kommunale tovholderes ofte forskellige fagligheder (fx en pædagogisk konsulent og en udviklingskonsulent med anden akademisk baggrund), der medfører, at de kan understøtte udviklingen af den gode indsats med forskellige metoder og fra forskellige faglige vinkler. Det skaber mulighed for at lancere bredspektrede initiativer, der kan bidrage til øget kvalitet i indsatserne såvel som opfølgende aktiviteter. Endvidere vurderer de kommunale tovholdere det som noget særligt positivt, at de har mulighed for sparring med en nær kollega.

15 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget Betydningen af andre kommunale ressourcepersoner Casebesøgene tydeliggør også vigtigheden af, at institutionerne har adgang til andre ressourcepersoner end de kommunale tovholdere, der kan bidrage til at understøtte deres indsatser for tosprogede børn og unge. Medarbejderne i flere af de dagtilbud, SFO er og skoler, som har deltaget i casebesøgene, har således mulighed for at få sparring og rådgivning fra kommunale talepædagoger eller læsekonsulenter. Sparringen kan eksempelvis indebære, at talepædagogen bistår medarbejderne i dagtilbuddene med at finde konkret inspirationsmateriale og lærings-apps med sproglige dimensioner eller hjælper med at tilrettelægge et forløb målrettet specif elementer i sprogarbejdet, fx forholdsord. Ressourcepersonerne kan også bidrage til kompetenceudvikling i de institutioner, der arbejder med indsatser for tosprogede børn og unge. Eksempelvis har man i én kommune tilrettelagt korte kompetenceudviklingsforløb og temakurser, hvor læsekonsulenten blandt andet har klædt det pædagogiske personale i børnehaveklassen og i SFO en samt kommunale integrationsmedarbejdere på til at arbejde med dialogisk læsning i hverdagen. Informanterne er generelt enige om, at Vi har en rimelig viden om, hvad der virker, fordi vi har arbejdet med sprog i mange år, men vi prøver hele tiden at udvikle nye sproglege og sprogaktiviteter. Her bruger vi rigtig meget vores talepædagog, som er en god sparringspartner. Jeg fik fx et spil af hende, der handler om sætningsopbygning, og det fungerer rigtig godt. muligheden for faglig sparring giver dem flere redskaber til at tilrettelægge det systematiske sprogarbejde i institutionerne, og at det øger kvaliteten af deres arbejde med og indsats for tosprogede børn og unge. Af øvrige ressourcepersoner, som kan være med til at understøtte institutionernes arbejde med indsatser for tosprogede børn og unge, kan nævnes kommunale integrationsmedarbejdere og tolke, der i særlig høj kan være med til at kvalificere og fastholde dialogen mellem institutionernes medarbejdere og tosprogede forældre. Organiseringen af tolkebistand varierer på tværs af Vi har også klædt vores integrationsmedarbejdere ekstra på ved, at vores læsekonsulent har givet dem kurser i, hvordan man arbejder med sprog og forudsætninger for læsning med de tosprogede børn. Det har de været rigtige glade for. Der er også en læsekonsulent, der holder temakurser for alle pædagogerne i SFO en om sprog. de kommuner, der har indgået i casebesøgene. I nogle tilfælde har institutionerne telefontid tre gange dagligt, hvor en tolk er til rådighed i forhold til at facilitere dialogen med forældre. I andre tilfælde inddrages tolkene ved behov, særligt i forbindelse med forældremøder, der afholdes på modersmål, og ved overgange (jf. også afsnit 3.4). I en kommune har man desuden valgt at ansætte integrationsmedarbejdere i fleksible stillinger, der indebærer, at integrationsmedarbejderne kan flyde mellem institutionerne og indgå i det daglige arbejde dér, hvor behovet for en ekstra sprogindsats er størst. Casebesøgene viser, at integrationsmedarbejdernes rolle og arbejdsopgaver er varierende og tilpasset institutionernes konkrete behov. Eksempelvis kan integrationsmedarbejderne indgå fire til fem gange om ugen i børnehaveklasser som en ekstra ressource i dagligdagen, der kan gennemføre aktiviteter som dialogisk læsning, sproglege mv. i mindre grupper af børn. Integrationsmedarbejderne er også med til at varetage og planlægge lektiecafeer specifikt målrettet tosprogede elever, ligesom de ofte er med til at bygge bro mellem indsatser i dagtilbud, SFO er og indskolingen, så der skabes sammenhæng i kommunernes indsatser for tosprogede børn og unge. Afslutningsvis har én kommune også gode erfaringer med at inddrage frivillige i afviklingen af indsatser for tosprogede børn og unge. I én institution får de eksempelvis besøg af frivillige 1½ time ugentligt, der bidrager til og varetager sprogarbejdet (fx dialogisk læsning, sprog- og sanglege) i mindre grupper af børn. Hensigten med at inkludere frivillige i indsatserne for tosprogede

16 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 14 børn og unge er dels at skabe et bindeled mellem institutionerne og nærmiljøet, dels at skabe rum for en ekstra sprogindsats i institutionerne. De kommunale tovholdere understreger, at det er ressourcekrævende at lancere initiativer til øget inddragelse af frivillige, fx i forhold til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. De kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere vurderer imidlertid også, at det godt kan betale sig at inddrage frivillige, når først samarbejdet er etableret og implementeret, fordi både medarbejdere og børn får et stort udbytte af de frivilliges indsats. Boksen nedenfor opsummerer hovedpointerne i afsnit 3.1 om kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet. Boks 1: Opsummering af hovedpointer om kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet Kommunale tovholdere spiller en stor rolle i forhold til at fastholde og inspirere institutionernes sprogindsats Ejerskab og anerkendelse af medarbejdernes indsats kan skabe motivation i arbejdet med tosprogede børn og unge Kommunale tovholderes synlighed og tilgængelighed kan være befordrende for en systematisk sprogindsats på tværs af institutioner De kommunale tovholdere kan øge fremdriften i indsatserne ved at hjælpe institutionerne med at omsætte evalueringsresultater til praksisændringer Det kan være befordrende for en systematisk sprogindsats på tværs af institutioner at have to kommunale tovholdere med hver deres faglige profil Muligheden for sparring med ressourcepersoner som læsevejledere, talepædagoger og integrationsmedarbejdere kan understøtte institutionernes systematiske sprogindsats Inddragelse af frivillige i afviklingen af indsatser for tosprogede børn og unge kan øge udbyttet af sprogindsatsen. 3.2 Systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling Casebesøgene viser endvidere, at systematisk og regelmæssig videndeling på nationalt og kommunalt niveau samt i institutionerne er en væsentlig kilde til inspiration og praksisudvikling i forhold til arbejdet med tosprogede børn og unge Systematisk videndeling på nationalt niveau På nationalt niveau fremhæver informanterne særligt de temadage, som læringskonsulenternes tosprogsteam afholder som led i Styrk Sproget (se også afsnit 3.6), som et væsentligt forum for tværkommunal videndeling og erfaringsudveksling. De pædagogiske medarbejdere understreger i den forbindelse også, at særligt delingen af erfaringer med andre, der også arbejder med tosprogsområdet, beriger deres praksis og inspirerer til nyudvikling af de igangsatte indsatser, og temadagenes facilitering af netværk ses derfor som en særlig styrke ved temadagene. Endvidere peger informanterne på, at kombinationen af forsknings- og praksisviden gør det nemmere at omsætte de nye input fra temadagene direkte i det daglige arbejde med tosprogede børn og unge.

17 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 15 Informanterne peger også på, at temadagene er med til at skabe et fælles sprog mellem aktører i de kommunale styregrupper og mellem de kommunale tovholdere og medarbejdere og ledere i institutionerne, der er forankret i den nyeste forskningsviden om virkningsfulde indsatser for tosprogede børn og unge. Dette er med til dels at skabe gode betingelser for videndeling og fælles udvikling internt i kommunerne, dels at gøre forskningsviden mere nærværende og koblet til hverdagspraksis. Temadagene er vældig inspirerende. Vi får mulighed for at få førstehåndsoplevelser med den nyeste forskning. Det har givet et fælles udgangspunkt, at vi alle har været af sted, og vi kan skabe et fælles sprog. Forskningsdelen er blevet mere nærværende og hverdag. Jeg har fortalt dem om dialogisk læsning, men når de også hører om det fra andre, så kan det være det ekstra, der gør, at de går hjem og bruger det Systematisk videndeling på kommunalt niveau Casebesøgene viser også, at systematisk videndeling på kommunalt niveau er et nøgleelement i forhold til at skabe en god og sammenhængende indsats for tosprogede børn og unge. De kommunale tovholdere spiller i den forbindelse en væsentlig rolle som facilitatorer af videndelingen i kommunen. I flere kommuner arrangerer de kommunale tovholdere således to til fem netværksmøder om året for medarbejdere og ledere i de institutioner, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. I nogle tilfælde afholdes netværksmøderne på skift hos de deltagende institutioner, og det pædagogiske personale oplever det som meget udbytterigt, at de både kan udveksle erfaringer og eksempelvis få inspiration til, hvordan man konkret indretter gode læringsmiljøer for tosprogede børn og unge. Også den kommunale styregruppe er et centralt forum for videndeling såvel som for spredning af ny viden. Dette faciliteres blandt andet ved regelmæssige oplæg fra styregruppens medlemmer, hvor erfaringerne med og status for de igangsatte indsatser præsenteres og drøftes i fællesskab. Spredningen af ny viden sker eksempelvis ved, at eksterne oplægsholdere med særlig ekspertise i forhold til udfordringer, der er identificeret på tværs af institutionernes arbejde med tosprogede børn og unge, holder oplæg og deltager i en sparringssession på et styregruppemøde. Sidstnævnte kan i særlig høj bidrage til at øge kvaliteten og sikre fremdriften i de igangsatte indsatser. Endelig har en enkelt kommune lanceret et nyt initiativ i form af en elektronisk kommunikationsplatform, der skal fremme erfaringsudveksling, sparring og inddragelsen af ny viden i indsatsen for tosprogede børn og unge. På platformen indgår det pædagogiske personale i et tematiseret diskussionsforum om Styrk Sproget, hvor det er muligt at dele gode ideer, videoer og andre inspirationskilder, ligesom de kommunale tovholdere kan uploade nye artikler, links til gode hjemmesider mv Systematisk videndeling på institutionsniveau På institutionsniveau viser casebesøgene ligeledes, at systematisk og regelmæssig videndeling er en afgørende betingelse for udviklingen af best practice i institutionernes arbejde med indsatserne over for tosprogede børn og unge. I hovedparten af de institutioner, der har deltaget i casebesøgene, sikres muligheden for videndeling ved, at Styrk Sproget er et fast punkt på personaleeller teammøder. Institutionsledere og medarbejdere understreger, at særligt i opstarten af Styrk Sprogetprojektet er det væsentligt, at videndelingen sættes i system og sker oftere end normalt, fordi det skaber mulighed for løbende at justere indsatserne, når institutionens medarbejdere har gjort sine første erfaringer. På Strukturen gør det muligt at arbejde med Styrk Sproget, og vi har fx ændret vores struktur for personalemøder, fordi vi synes, det er vigtigere at få videndelt oftere end tidligere. Det er særligt tovholderne, der videndeler på personalemøderne. Hvis videndeling skal ske, så skal det være ofte. Ellers virker det.

18 Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 16 personalemøderne struktureres videndelingssessioner i mange dagtilbud med udgangspunkt i refleksionsspørgsmål fra inspirationsmaterialet Sproget er en gave. I andre tilfælde, herunder på skoler og i SFO er, tager videndelingen udgangspunkt i institutionernes forandringsteorier, SMTTE-modeller eller lignende. Formålet er at give kollegaer, der i lige så høj er involveret i eller ansvarlige for Styrk Sproget, et overblik over indholdet og processen i forhold til de igangsatte indsatser, samt tydeliggøre, hvordan de til dagligt kan bakke op om indsatsen. Det pædagogiske personale oplever også, at det er en sidegevinst ved den regelmæssige videndeling, at der skabes fælles retning og fodslag i institutionernes arbejde med tosprogede. Foruden systematisk videndeling understreger det pædagogiske personale også, at den uformelle samtale mellem kollegaer om hverdagens erfaringer og succesoplevelser er mindst lige så vigtigt i forhold til at skabe motivation for og retning i arbejdet med tosprogede børn og unge. Casebesøgene viser endvidere, at ledere såvel som institutionernes ressourcepersoner, fx læsevejledere eller sprogansvarlige, i særlig høj er eksponenter for at indhente ny viden om indsatser over for tosprogede børn og unge samt at videreformidle denne viden til resten af personalegruppen. I relation hertil er en af pointerne fra casebesøgene, at ledere og det pædagogiske personale benytter sig af et meget bredt udvalg af kilder, fx apps, hjemmesider og biblioteker, når de søger inspiration til udviklingen af indsatser. Boksen nedenfor opsummerer hovedpointerne i afsnit 3.2 om systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling. Boks 2: Opsummering af hovedpointer om systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling Tværkommunal videndeling og erfaringsudveksling på Styrk Sproget-temadage beriger praksis og inspirerer til udvikling af sprogindsatsen En tæt kobling mellem forskning og praksis gør det nemmere at omsætte input fra temadagene direkte i praksis Kommunale netværksmøder mellem deltagende institutioner kan være med til at skabe en god og sammenhængende indsatser for tosprogede børn og unge Kommunale styregruppemøder kan bruges som platform for vidensspredning igennem oplæg fra både interne og eksterne aktører og eksperter Systematisk videndeling i institutionerne kan sikres ved, at Styrk Sproget er et fast punkt på dagsordenen på personalemøder Særligt ledere og ressourcepersoner i institutionerne er eksponenter for ny viden, og de spiller en stor rolle i forhold til at formidle denne viden til resten af personalegruppen. 3.3 Sprogarbejde som en integreret del af hverdagen En af de væsentlige pointer fra casebesøgene er, at sprogarbejdet skal integreres og være en naturlig del af hverdagen i institutionerne, hvis indsatserne skal skabe de ønskede effekter i forhold til øget faglighed og trivsel på børne- og elevniveau. Kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere peger på en lang række initiativer, der har været med til at fremme sprogarbejdet som en integreret del af hverdagen.

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING

EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokumenttype Rapport Dato Maj 2016 EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING EVALUERING AF LÆRINGSKONSULENTERNES TOSPROGSTEAM

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07 MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere