Projekter om frie skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekter om frie skoler"

Transkript

1 Projekter om frie skoler

2 Udgivet af: Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Redaktion og tilrettelæggelse: Christina Lüthi & Heidi Buxbom Junker Tryk: Als Offset Augustenborg Maj 2012 Oplag: 250 eksemplarer

3 Indhold Forord 5 Arbejdstitel: Projekt Gode læringsmiljøer 6 Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler 8 Arbejdstitel: Projekt Evaluering af MUS på de frie skoler 10 Arbejdstitel: Opgørelse over Frie Grundskoler fra 1970 og frem til Arbejdstitel: Projekt Overgang 12 Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdoms- og efterskolepædagogik 14 Arbejdstitel: Projekt: Fri skoletradition 16 Arbejdstitel: Lærere og lederes dannelses- og uddannelsesbaggrund 18 Arbejdstitel: Samværets betydning på højskolen 20 Arbejdstitel: Evaluering på frie skoler 21 Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs, fri grundskole 22 Viden og inspiration 23 3

4 4

5 Forord De frie skoler i Danmark har en lang og stolt tradition bag sig, som bestandigt har udviklet sig og nu repræsenterer et bredt felt med stor diversitet. Frie skoler defineres her som frie grundskoler (fx friskoler, lilleskoler og privatskoler) og frie kostskoler (efterskoler, højskoler, frie fagskoler). Fælles for de frie skoler er, at de har større frihedsgrader til at vælge deres værdigrundlag og tilrettelægge undervisning på skolen, end fx folkeskolen. Formålet med Nationalt Videncenter for Frie Skoler er at bidrage til viden om de frie skolers pædagogiske praksis og skolevirksomhed bl.a. med henblik på at tilføre samfundsdebatten - om både offentlige og frie skoler - nye og udviklende dimensioner. Med denne publikation giver vi eksempler på videncentrets projekter, der på hver deres måde kan generere ny viden om de frie skolers arbejde, og som bidrager til at afspejle de frie skolers samfundsmæssige betydning. God læselyst! På vegne af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Christina Lüthi Videncenterleder 5

6 Arbejdstitel: Projekt Gode læringsmiljøer Baggrund for projektet: Det tyder på, at mange elever fra frie grundskoler får højere karakterer, i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men også når en højere beskæftigelsesgrad senere hen (Venstre, ; Christensen, Egelund & Nielsen, ; Bestyrelsesposten, ). Der findes dog begrænset viden om (hvordan eleverne egentlig oplever) læringsmiljøerne på de frie skoler og på folkeskolerne til en sammenligning. Så hvad foregår der egentlig derude, set ud fra 9. klasseelevernes perspektiv? Dét spørgsmål er omdrejningspunktet i denne undersøgelse, der er relevant for alle i undervisningssektoren og andre med interesse i at fremme børns læring. Formål: Projektets formål er tilvejebringelse af ny viden om læringsmiljøerne på frie grundskoler, med det mål at styrke skolevirksomhed i Danmark, herunder de frie skolers videre arbejde og udvikling. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan opleves læringsmiljøerne på de frie grundskoler og folkeskoler, set ud fra 9. klasseelevers perspektiv? Hvilke forskelle og ligheder kan der spores? Hvilke problem-, -indsats- og udviklingsområder kan identificeres? Og hvordan kan de frie skoler og folkeskolerne med fordel lære af hinanden? 1 Venstre (2011). Karaktersnit: Tallene du ikke må se. Lokaliseret d på World Wide Web: dk/nyheder/enkeltvisning/tallene-du-ikke-maa-se/ 2 Christensen, V.T., Egelund, N. & Nielsen, C.P.(2011). PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København.København AKF, Anvendt KommunalForskning. Lokaliseret d på World Wide Web: dk/fileadmin/www.dpu.dk/centerforgrundskoleforskning/internationaleundersoegelser/andreundersoegelser/pisa/5068_pisa_ kbh_2010.pdf 3 Bestyrelsesposten (2010). De frie grundskoler sender flest i ungdomsuddannelse. Lokaliseret d på World Wide Web: 6

7 Deltagere: 1 efterskole, 1 friskole, 1 privat og 1 folkeskole deltager i pilotundersøgelsen. I den efterfølgende hovedundersøgelse deltager flere skoler fra hver skoletype. Projektet gennemføres af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, i et samarbejde med Den frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: I pilotundersøgelsen anvendes feltarbejdsmetoden deep hanging out 4 (Staunæs & Søndergard, 2005) 5 samt semistrukturerede gruppeinterview med elever (Kvale, 2005) 6. Hovedprojektet består af en spørgeskemaundersøgelse. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at kunne tage temperaturen på nogle konkrete parametre i elevernes læringsmiljøer (fx lærerkompetencer og klassefællesskaber) samt forventes at kunne give helt konkrete bud på, hvordan skolevirksomhed i Danmark kan forbedres. På den baggrund er projektet interessant for skoleledere, lærere, studerende, politikere, ansatte på professionsskoler og alle andre med almen interesse i at fremme børns læring. Status: Resultater fra pilotundersøgelsen forventes klar i juni Projektperiode: Februar december Deep-hanging-out er en antropologisk metode, der bruges i feltarbejde. Man hænger ud i felten så at sige (Staunæs & Søndergaard, 2005), men er stadig fokuseret på sit genstandsfelt, som i det tilfælde er på elevernes læringsmiljøer. 5 Staunæs, D. & Søndergaard, D.M. (2005). Interview i en tangotid. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. 6 Kvale, S. (2005). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag 7

8 Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler Baggrund for projektet: De små læreruddannelsessteder i landet er stort set væk, og man er fuld gang med at akademisere læreruddannelsen. Men hvordan harmonerer den stigende tendens til forelæsninger frem for dialog, den store mængde teori og de forholdsvis korte praktikforløb med de lærerkompetencer, der viser sig at virke, når grundskoleelever skal lære noget? Med udgangspunkt i de tre lærerkompetencer: relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelseskompetence 7, sammenlignes læreruddannelsen på et University College og læreruddannelsen på Den frie Lærerskole. Formål: Projektets formål er at bidrage med ny viden om forskelle og ligheder mellem en fri og offentlig læreruddannelse. Undersøgelsesspørgsmål: Hvorvidt og hvordan er der overensstemmelse mellem de lærerkompetencer, der rykker i grundskolen, og de mål og uddannelsesrammer, der opereres med på læreruddannelserne? Deltagere: Studerende, elever, lærere, undervisere og ledere på en fri og offentlig læreruddannelse vil indgå i undersøgelsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler m.fl. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskemaer og interviews. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at komme med bud på hvordan læreruddannelser kan opnå en forbedret balance mellem de kompetencer, der er brug for i grundskolen og det, der uddannes til på læreruddannelserne. 7 Nordenbo, S-E., et.al. (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Unversitetsskole. 8

9 Status: Projektudvikling netop igangsat. Dataindsamling starter i efteråret Projektperiode: Juni 2012 juni

10 Arbejdstitel: Projekt Evaluering af MUS på de frie skoler Baggrund for projektet: I det offentlige og på frie skoler skal MUS afholdes, og mange i den private sektor har valgt også at anvende dette ledelsesværktøj. Hvis det anvendes rigtigt, er MUS et dynamisk redskab, som kan sikre en sammenhæng mellem medarbejderens ønsker til faglig og personlig udvikling og arbejdspladsens behov for kompetenceudvikling. Som følge heraf ser man mange forskellige arbejdspladser anvende MUS, men hvorledes effekten opleves hos medarbejderes og lederes vides egentlig ikke. Nationalt Videncenter for Frie Skoler igangsætter derfor en spørgeskemaundersøgelse, der skal tage temperaturen på leders og medarbejderes egne oplevelser af, hvordan MUS fungerer på de frie skoler. Formål: Projektets formål er at få evalueret MUS på de frie skoler, men også at finde gode eksempler på skoler, hvor MUS i særlig grad fungerer godt, og derfor kan være til inspiration for andre. Deltagere: Frie Skolers Lærere (FSL), Frie Skolers Ledere og Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Dataindsamlingsmetode: Spørgeskema. Forventede resultater: Undersøgelsen forventer at bidrage med eksempler på, hvordan skoleledere og lærere kan optimere udbyttet af MUS som ledelsesværktøj. Status: Pilottest af spørgeskemaundersøgelsen er gennemført. Projektperiode: April 2012 august

11 Arbejdstitel: Opgørelse over Frie Grundskoler fra 1970 og frem til 2010 Baggrund for projektet: Hver enkelt af de frie grundskolers foreninger har hel eller nogen grad en årlig opgørelse over antallet af skoler og elever fra 70 erne og frem til nu. Men der findes ingen samlet opgørelse over skole- og elevantal blandt de frie skoler. Derfor er det relevant at skabe et overblik de frie skolers antal og udvikling i en samlet opgørelse. Dette vil kunne et bedre billede af de frie grundskolers udvikling og eventuelle tendens til en pædagogisk, værdibåren succes i Danmark. Formål: Projektets formål er at afdække, om man fx ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv kan se nogle udslag på skole- og/eller elevantal gennem den udvalgte årrække. Deltagere: Alle frie grundskolers foreninger, Nationalt Videncenter for Frie Skoler i samarbejde med UC Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Kvantitative opgørelser fra skoleforeninger samt Statistisk Årbog. Forventede resultater: Undersøgelsen forventer, ud fra et lovgivningsperspektiv, at tegne et billede af 1) det liv de frie skoler har gennemlevet de sidste 40 år samt 2) de indvirkninger som skelsættende lovændringer har haft på de frie skoler i form at antal, elevtal og generelle vækstbetingelser. Status: Dataindsamling foretages. Projektperiode: Marts 2012 august

12 Arbejdstitel: Projekt Overgang Baggrund for projektet: Unge - og for den sags skyld også alle andre - møder flere og flere overgange i deres liv. Overgange er blevet et livsvilkår, som man må mestre for at kunne mestre livet. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er kendetegnet ved, at det ikke længere er et valg for den enkelte unge, om de vil have en uddannelse. Overgangen beskrives ofte som et fænomen med forhøjet risiko for fiasko, og hvor der skal passes ekstra godt på de unge. Udfordringen er ikke kun at gøre den enkelte elev uddannelsesparat men at kvalificere relationen mellem efterskolerne og ungdomsuddannelserne samt eleverne, forældre m.fl. Formål: Projekt Overgang vil udvikle metoder til at øge det gensidige kendskab til hinandens praksis ungdomsuddannelser og efterskoler imellem. Samtidig ønsker vi med projektet at italesætte overgangen som en særlig forandringsparathedszone eller som en potentielt befriende og positiv zone med et stort læringspotentiale. Vi vil undersøge nærmere, hvad der kendetegner overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse ikke bare i forhold til de faglige udfordringer, men mere på det sociale og kulturelle plan og i spændingsfeltet mellem de faglige udfordringer, de sociale relationer i læreprocesserne og den skolekultur, som unge har været og er ved at blive en del af og sætte deres præg på. Undersøgelsesspørgsmål: Ungdomsuddannelse er rammesat som den altdominerende normalitet. Det skaber selvfølgelig store forventninger til de unge og til det system af tiltag, som skal hjælpe de unge med at træffe de rigtige valg og holde fast ved dem. I Projekt 12

13 overgang analyserer og beskriver vi overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse og udvikler og kvalificerer dele af systemet. Deltagere: Udvalgte efterskoler og ungdomsuddannelser fra forskellige steder i Danmark. Status: Hele vejledningsområdet er en væsentlig del af det system, som skal hjælpe eleverne i overgangsfasen, og som der gennem de seneste år har været meget fokus på. Der arbejdes professionelt og kvalificeret med udvikling af vejledning og med vejledningens forskellige aspekter (se Thomsen og Højmark Jensen, og Buhl et.al., 2010) 9 Vejledningen sigter generelt mod at få de unge til at foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse og på en så god forberedelse på start og gennemførelse af ungdomsuddannelsen som muligt. Vejledningen er allerede grundig undersøgt, men der har generelt været meget lidt fokus på selve overgangen mellem efterskolen (grundskolen) og ungdomsuddannelserne. Projektperiode: Det samlede projekt består af en pilotdel, som afvikles fra januar til august 2012 og et hovedprojekt, som afvikles august 2012 til august Thomsen, R. og Højmark Jensen, U. (2011). Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Valby: Schultz 9 Buhl, R., Haase, M., Skovhus, R. & West, A. (2010). At bygge bro i vejledning - Perspektiver på relation, metode og samarbejdes betydning i vejledningssammenhænge. Aarhus: ViaSystime 13

14 Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdomsog efterskolepædagogik Baggrund for projektet: Efterskolen er en ny skoleform i Grønland. Det pædagogiske udgangspunkt hentes i de mange erfaringer fra de danske efterskoler, men det er tydeligt, at flere elementer må nytænkes på grønlandske præmisser. Efterskolens primære opgave er, at gøre eleverne uddannelsesparate samt mindske frafaldet, som er en særlig udfordring i det grønlandske samfund. Tilsyneladende har Efterskole Villads Villadsen både succes med at nytænke efterskoleformer på grønlandske præmisser og at få flere unge i gang med en uddannelse. Formål: En væsentlig del af projektet vil derfor være at undersøge, beskrive og dokumentere Efterskole Villads Villadsens pædagogiske praksis for herved at klarlægge fundamentet for denne succes. Derudover vil projektet undersøge, hvad efterskoleeleverne uddannelses- og/eller erhvervsmæssigt foretager sig efter efterskoleopholdet. Undersøgelsesspørgsmål: Hvad kendetegner det pædagogiske rum på Efterskole Villads Villadsen? Hvorfor lykkes efterskole-pædagogikken på Efterskole Villads Villadsen? Hvordan får man grønlandske unge engageret i deres egen læreproces? Efterskolen sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner for unge: Hvilket uddannelsesforløb søger de unge fra efterskolen efter efterskoleopholdet, og hvordan magter de at gennemføre forløbet? Hvilket uddannelsesforløb søger grønlandske unge der har gennemført et efterskoleforløb i Danmark, og hvordan magter de at gennemføre forløbet. Hvilket uddannelsesforløb søger grønlandske unge der ikke har valgt et efterskoleophold, og hvordan magter de at gennemføre forløbet. 14

15 Deltagere: Efterskole Villads Villadsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Grønlands Universitet/seminarium. Dataindsamlingsmetoder: Empirien vil bestå af skriftlige materialer fra efterskolen (undervisningsplaner, hjemmeside m.m.), kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative fokusgruppeinterview. Projektperiode: Projektet gennemføres i perioden april 2012 til juni

16 Arbejdstitel: Projekt: Fri skoletradition Baggrund for projektet: Inden for den frie skoleverden findes der gode materialer om de enkelte skoleformer, men der findes ikke en samlet skildring og diskussion af, hvad en fri skole er og kan være i fremtiden. I Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) er der i efteråret 2011 udgivet et temahæfte om NVFS arbejde og de frie skoler. Projekt Fri skoletradition vil lægge sig i forlængelse af temahæftet og vil være en uddybning af temahæftet for dem, der vil vide mere. Ambitionen med projektet vil være at markere centrale træk ved en fri skoletradition overfor de frie skoler selv og i forhold til den almene pædagogiske diskussion om skolevirksomhed i Danmark. Projektet vil kunne sætte ny udviklingsviden i spil, når pædagogiske og didaktiske udfordringer diskuteres. Formål: Indholdsmæssigt vil projektet kredse om de frie skolers virke og frihedstradition i nutid og fremtid og herunder fokusere på tre udviklingsdimensioner, som der er stor fokus på i forhold til skoleudvikling for øjeblikket, og hvor de frie skoler har noget særligt at byde på. For det første må både NVFS, uddannelsesinstitutioner og skoler forholde sig til, at vi lever i en tid, hvor det centrale i skolevirksomheden ikke kun er at formidle eksisterende eksplicit viden, men i høj grad også er at skabe rum for, at ny viden kan opstå. Projektet må på den baggrund give et bud på, hvad viden er. For det andet har forskningsprojektet Dannelse der virker vist en spændende sammenhæng i efterskolerne mellem interessefællesskab og læring, som kan bidrage til den generelle debat om læring, undervisningsdifferentiering og holddannelse. Sluttelig har de frie skoler en tradition for at afslutte og evaluere læringsforløb på andre måder end med test og eksamen. I det kommunale skolesystem er der med frikommuneforsøgene kommet fokus på alternative prøveformer, og flere efterskoler er i gang med eller har tænkt at igangsætte et udviklingsarbejde om alternative prøveformer. Projektet vil samle erfaringerne med alternative prøveformer. 16

17 Deltagere: Projekt Fri skoletradition er et samarbejdsprojekt mellem de skoleformer og skoleforeninger, der er repræsenteret i NVFS følgegruppe, Nationalt Videncenter for Frie Skoler og UC Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Projekt Fri skoletradition vil være et indlæg i debatten om og udviklingen af skole og undervisning, der placerer sig i spændingsfeltet mellem viden, læring og evaluering af læring. Projektet vil hovedsaligt blive formidlet gennem en antologi, en afsluttende konference, ved hjælp af NVFS hjemmeside og Facebook og evt. 1 eller flere udviklingsprojekter på skoler. Projektperiode: Projektperioden løber fra april til november

18 Arbejdstitel: Lærere og lederes dannelsesog uddannelsesbaggrund Baggrund for projektet: Formålet med undersøgelsen er at kortlægge dannelsesbaggrunden og uddannelsesniveauet for børnehaveklasseledere, ledere og lærere på de frie skoler. Området er relativ ubeskrevet; der findes blot en undersøgelse om efteruddannelse blandt frie skolers lærerforenings medlemmer foretaget i Herudover ønskes en analyse af, hvilke faktorer som indgår i dannelsen af disse gruppers professionsidentitet 11 samt et bud på, hvad professionsidentitet 12 er på de frie skoler. Der arbejdes i projektet med begreberne uddannelsesniveau og dannelsesbaggrund. Dannelsesbaggrund beskriver bredt baggrunden for og kompetencer bag lærere i den frie skoleverden. Det kan dreje sig om både uformelle og formelle kompetencer. Uddannelsesniveau er defineret som højeste kompetencegivende uddannelse jævnfør ministerielle termer. Formål: Ved at koble uddannelsesniveau og dannelsesbaggrund fremstår et samlet billede af lærerstanden på de frie skoler. Det forventes at en del af lærerne vil have en regulær læreruddannelse, men at der vil være en vis procentdel med anden uddannelsesbaggrund. Undersøgelsesspørgsmål: Hvilken uddannelses- og dannelsesbaggrund har lærerne i de frie skoler? Hvilke kompetencer bruger de i deres arbejde som lærere, både formelle og uformelle? Hvilke overvejelser ligger der for den enkelte bag eventuel uddannelse eller ansættelse i en fri skole? Hvordan påvirker dannelses- og uddannelsesbaggrunden lærernes professionsidentitet? 10 Friis, L. (2009): Rundspørge om efteruddannelse blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Århus: Lars Friis. 11 Bl.a. Mottelson, M.M. (2010): Lærerens praksis. København, Hans Reitzels Forlag. Bayer, Martin et al (ed.) (2009): Teachers Career Trajectories and Work Lives. Dordrecht, Heidelberg, London, New York: Springer. 12 Mottelson, M.M. (2010). Lærerens arbejde som profession, s in, Lærerens praksis. København, Hans Reitzel. 18

19 Dataindsamlingsmetoder: Projektet indeholder en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, idet spørgsmål vedr. uddannelsesniveau vil kunne besvares kvantitativt, mens dannelsesbaggrunden bedst undersøges kvalitativt 13. Den kvalitative del af undersøgelse udføres som semistrukturerede fokusgruppeinterviews 14 på skoler med skoleleder, børnehaveklasseleder og 2 lærere. Med baggrund i den kvantitative analyse udvælges informanter svarende til parametre som findes relevante. Projektet gennemføres af Nationalt Videncenter for Frie Skoler i samarbejde med Danmarks Statistik, Frie Skolers Lærerforening, Lilleskolerne og Danmark Privatskoleforening. 13 Dahler Larsen, P. (2008). At fremstille kvalitative data, 2. udg. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kvale, S. (2005). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. 14 Hastrup, K.et. al. (2011). Kulturanalyse, kort fortalt, s. 82ff. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 19

20 Arbejdstitel: Samværets betydning på højskolen Baggrund for projektet: De frie kostskoler, herunder højskolerne, er den eneste skoleform, som lovmæssigt er forpligtet til at tilbyde elever samvær. Samværet betragtes som et unikt fundament for skoleformen og er derfor interessant som emne for debat om og udvikling af skoleformen. Samværet opfattes ofte som en selvfølgelig del af højskolelivet men har kun sjældent været direkte genstand for pædagogiske debat og udvikling. I dette projekt udvikles og arbejdes der mere bevidst på at fremme den pædagogiske værdi af samværsformerne på højskolerne. Formål: Projektets formål er, at de deltagende skoler på grundlag af empirisk afdækning får inspiration til at forbedre samspillet mellem de forskellige samværsformer på højskolen. Øvrige højskoler vil efterfølgende kunne hente inspiration til at igangsætte pædagogisk udvikling med særligt fokus på samværet. Deltagere: Foreningen af Folkehøjskoler Danmark, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, UC Syddanmark og 6 højskoler. Dataindsamlingsmetoder: Kvantitativ og kvalitativt data og lokalt udviklingsarbejde på de involverede højskoler. Forventede resultater: Projektet vil kaste lys over højskolen som et pædagogisk dannelsesprojekt. Et dannelsesprojekt som i praksis skaber et bedre samspil mellem de tre praksisformer undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær. Status: Projektet er i sin afsluttende fase, inspirationskatalog forventes færdigt til september Projektperiode: Juni 2010 oktober

21 Projekt i pipeline Arbejdstitel: Evaluering på frie skoler Baggrund for projektet: Frie skoler skal regelmæssigt evaluere den samlede undervisning, jf. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1b, stk. 3. (Friskoleloven). Skolerne kan vælge en at få ført tilsyn af en certificeret tilsynsførende eller selvevaluere. Størstedelen af de frie skoler har valgt tilsynsordningen. I den sammenhæng er det interessant at undersøge hvilke bevæggrunde og overvejelser, der ligger bag deres valg, hvorvidt og hvordan de frie skoler anvender deres evalueringer i udviklingsøjemed, hvilke udfordringer de oplever i den sammenhæng, og hvilken form for evaluering de forventer at vælge fremover. Formål: At bidrage til (viden om) de frie skolers nuværende og fremadrettede evalueringspraksis. Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, frie grundskoleforeninger, Danmarks Evalueringsinstitut, m.fl. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskema og telefoninterview. Forventede resultater: Det forventes, at projektet giver en temperaturmåling på hvorledes der arbejdes med evaluering på de frie skoler i implementeringsprocessen samt identificerer opmærksomhedspunkter, med henblik på at styrkeevalueringsarbejdet fremover. Status: Projektforberedelse i gang. Projektet forventes igangsat i efteråret

22 Projekt i pipeline Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs, fri grundskole Baggrund for projektet: De religiøse grundskoler boomer. Alene i perioden var der en fremgang på 22 % på de muslimske skoler, 6 % på de katolske og 9 % på de kristne (FSL, 2012) 15. Men hvorfor vælger forældre en religiøs, fri grundskole til deres barn? Det er hovedspørgsmålet i denne undersøgelse. Formål: At bidrage til ny viden om de frie, religiøse skolers succes. Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, frie grundskoleforeninger. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskema og interview. Forventede resultater: Det forventes at projektet bidrager med konkrete tal på forældres (eventuelt meget forskellige) begrundelser for at vælge en fri, religiøs skole. Status: Projektforberedelse i gang. Projekt forventes igangsat i efteråret Frie Skolers Lærerforening (2012). Religiøse skoler boomer. Lokaliseret d på World Wide Web: dk/aktuelt/nyheder-debat/2012/2/religioese-skoler-boomer/ 22

23 Viden og inspiration Videns- og udviklingsbaseret arbejde er i Nationalt Videncenter for Frie Skoler også andet end projektarbejde. Videncentret står derfor til rådighed for alle med interesse i de frie skoleformer, eksempelvis som konsulent eller sparringspartner. Kurser og konferencer Nationalt Videncenter for Frie Skoler deltager i og afholder så vidt muligt kurser og konferencer, hvor hovedsigtet er at formidle den viden centret har skabt. Eksempelvis vil Nationalt Videncenter for Frie Skoler være at finde på Den frie Lærerskoles årlige Ollerupkursus og på konferencen om efterskolens frihed og sociale ansvar arrangeret i samarbejde med University Colleges Syddanmark. Skoleudvikling og foredrag Nationalt Videncenter for Frie Skoler stiller sig gerne til rådighed i planlægning og afvikling af skoleinterne kurser som eksempelvis pædagogiske dage, skoleudvikling og visionsseminarer. Derudover besøger videncentret også skoler mv. og afholder foredrag om den viden videncentret har tilvejebragt. 23

24 Nationalt videncenter for frie skoler Svendborgvej Vester Skerninge T W videnomfrieskoler.dk

Projekter om frie skoler II

Projekter om frie skoler II Projekter om frie skoler II Udgivet af: Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge www.videnomfrieskoler.dk Tlf. 62 24 39 66 Redaktion og tilrettelæggelse: Christina Lüthi

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

Projekt undervisningsassistenter

Projekt undervisningsassistenter Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DELPROJEKTRAPPORT FOR NVFS 2014

DELPROJEKTRAPPORT FOR NVFS 2014 DELPROJEKTRAPPORT FOR NVFS 2014 DELPROJEKTRAPPORT FOR NVFS 2014 RESUMÉ År 2014 i Nationalt Videncenter for de Frie Skoler bar præg af to restruktureringer. Den første præciserede en række indsatsområder,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November 2012 Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSER I DANMARK Katrine Bertelsen, kbe@ucsyd.dk, Pia Paustian,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Projekt Gode Læringsmiljøer

Projekt Gode Læringsmiljøer Projekt Gode Læringsmiljøer En pilotundersøgelse af læringsmiljøer i 9. klasse med henblik på at identificere konkrete problem-, indsats- og vækstområder Projekt Gode Læringsmiljøer En pilotundersøgelse

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014 Randers Ungdomsskole AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Gitte Sylvester adjunkt cand,cur Anette

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2014. Kære alle

Nyhedsbrev juni 2014. Kære alle Nyhedsbrev juni 2014 Kære alle Folkeskolereformen nærmer sig med hastige skridt og i uge 22 blev udkastet til bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen offentliggjort. MinUddannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere