Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01)"

Transkript

1 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01) Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktion: landinspektør Jens f Dali INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 056 FAGLIG KALENDER UDSENDELSER TIL MEDLEMMER PERSONALIA KONTINGENT TIDSSKRIFTETS REGISTRE 057 BESTYRELSESMØDE DEN 14. MAJ 1982 FRA PLF ansatte i 1andinspektørforretningerne februar FRA ALF kravsforslag indsendt til AC 059 FRA EJERLEJLIGHEDSUDVALGET om kontrollen med opdelingen om opdeling på projektstadiet 060 FRA AC pensioner og renteskat 061 beskatning - indgreb mod overenskomsterne FRA DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK indskrænket sommer-åbningstid FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND samlet bidragsopkrævning FRA DANSK SELSKAB FOR FOTOGRAMMETRI OG LANDMÅLING kontrol af elektrooptiske distancemålere LOVE OG BEKENDTGØRELSER 062 FRA MEDLEMMER PR. om profi 1udvide 1 se 065 den praktiserende landinspektørs fremtid 06 6 kvindekrav ANNONCER 067 VEDR. STILLINGSORIENTERING 068 FRA FORLAGSUDVALGET forlagets priser 24. ARGANG NR. 7

2 1982 side 056 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FAGLIG KALENDER juni afholder PLF seminar på Hotel Nyborg Strand over emnet Den praktiserende landinspektørs fremtid. Tilmelding afslu ttet juni afholder Kvinder i Byggesektoren deres 5. landsseminar - OM 6 TIMERS ARBEJDSDAG, i Det f ri Gymnasium, Birkerød. Nærmere oplysninger på t l f. (01) juni afholder Int. Fed. for Housing and Planning den 36. verdenskongres i Oslo. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse t i l sekretariatet juni afholder FIG's permanente komité møde i Den Haag, Nederland. Program og tilmeldingsblanket fås ved henvendelse t i l sekretariatet ju li afholder FIG-Study Group 5 B møde på Aalborg Universitetscenter om Survey Control Networks. Tilmeldinq oq oplysninq professor Kai Borre t l f. (08) ju li - 4. august afholder ICA den 11. in te rn a tio n a le kongres i Warszawa. Nærmere oplysninger fra Dansk Kartografisk Selskab, Postboks 104, 4600 Køge august afholder Surveying Engineering Program internationalt symposium om Land Information at the Local Level på University of Maine at Orono, USA. Program og tilmeldingsblanket fås ved henvendelse t i l sekretariatet september afholder Osterreichischer Verein fur Vermessungswesen und Photogrammetrie og Deutscher Verein fur Vermessungswesen e.v. GEODA TENTAG 1982 i Wiener Stadthalle, Østrig september afholder foreningerne GENERALFORSAMLING i Odense oktober afholder foreningens efteruddannelsesudvalg kurset VIRKSOMHEDEN på byqgecentrum, Middelfart oktober afholder foreningens efteruddannelsesudvalg kurset AREALANVENDELSE OG BESKATNING AF FAST EXND0M på GI. Skovridergård, Silkeborg november afholder foreningens efteruddannelsesudvalg kurset LOKALPLANERS VIRKELIGGØRELSE OG KONSEKVENSER på Byggecentrum, Middelfart november afholder foreningens efteruddannelsesudvalg kurset KOMMUNALE EKSPROPRIATIONER PA GI. Skovridergård, Silkeborg februar afholder foreningen FAGLIGT MØDE på Hotel Nyborg Strand. UDSENDELSER TIL MEDLEMMER 7. april Landinspektørens Meddelelsesblad, 24. årgang nr april Tidsskriftet Landinspektøren, 31. bd. 2. h ft. 20. april Landinspektørens Meddelelsesblad, 24. årgang nr maj Landinspektørens Meddelelsesblad, 24. årgang nr maj Håndbog for Landinspektører, Rettelse nr. 9 PERSONALIA Den 25. juni 1982 fylder landinspektør Sv. T. Nørgaard, Herlev, 70 år. KONTINGENT Foreningens specielle kontingentindbetalingspostgiro konto er: nr Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé København F. TIDSSKRIFTETS REGISTRE T id s sk rifte ts redaktion har opnået en aftale med to medlemmer om udarbejdelsen af re g istre t i l de bind af tid ssk rifte t, der endnu mangler sådanne. Det er planen, at registret fra 27. bind skal udkomme i lø b et af sommeren og for 28. bind sidst på året. Det er ligeledes vort håb, at re g istre n e for 29. og 30. bind vil udkomme i løbet af 1983.

3 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1982 side 057 BESTYRELSESMØDE DEN 14. MA Denne b e sty re lse s 10. møde afholdtes den på Hotel Hvide Hus i Åbenrå. De kommende generalforsamlingers emner var mødets hovedpunkt. Regnskabet for 1981 blev gennemgået, godkendt og underskrevet. Forretningsudvalgets forslag t i l budget for 1983 for DdL, sammenstillet efter de enkelte budgetansvarliges (udvalg m.v.) forslag og forslag t i l budget for 1983 for Landinspektørfonden blev gennemdrøftet, korrigeret og godkendt. B estyrelsen drøftede et forslag - projekt "nymåling 82" - fra m atrikeldirektoratet, der s ig te r på besk æ ftig else af et antal målemedhjælpere, landmålingsteknikere og landinspektører i en 5-årig periode med retablering og om nødvendigt udbygning af det eksisterende fikspunktnet i de offentlige veje, samt nødvendig nymåling, beregning og datalagring efter moderne metoder t i l fordel for det frem tidige brug af det fælles referencenet "system 34". Bestyrelsen besluttede at stø tte det beskæftigelsesfremmende i fo rsla g e t og at modtage indbydelsen t i l at være repræsenteret i den arbejdsgruppe, der skal gennemgå projektet. På f o r s i i fra forlagsudvalget v 1tog bestyrf Isen at der iværksættes tryk og salg af e> revideret udgave af foreningens "Vejledning og eksempelsamling i ekspropriation og taksation". Bestyrelsen godkendte indstilling fra pensions- og forsikringsudvalget om at forelægge generalforsam lingen forslag om ændring af den bestående gruppelivsforsikringsordning således, at den efterhånden kommer t i l at omfatte alle medlemmer, d.v.s. i første omgang foruden dem, der er i pensionsordningen, a lle øvrige medlemmer under 56 år. Forsikringspræmien agtes opkrævet sammen med kontingentet t i l foreningen. Bestyrelsen godkendte det af Anders Lintner i samarbejde med sekretariatet udarbejdede fo rslag t i l indhold af medlemsregister på foreningens EDB-anlæg. Bestyrelsen godkendte efteruddannelsesudvalgets fo rslag t i l afholdelse af særlige orienteringsmøder på AUC for arbejdsledige landinspektører. B estyrelsen godkendte fondsudvalgets forslag om opslag af legatportion på ,- kr. dels fra N.F. Jensens og dels fra C.F.V. Boocks legat. Endelig vedtog b esty relsen e fte r ansøgning af at optage stud.geom. Ole Nielsen som medlem nr i foreningen. FRA PLF Besvarelserne skønnes at repræsentere 85?u af erhvervsaktive medlemmer og 90 % af fo rretn in q er med Ansatte i landinspektørforretningerne februar fastansatte medarbejdere. Besvarelserne fordeler sig på forretningstype således: I januar måned modtog medlemmerne e t spørgeskema vedr. medarbejdere (antal og uddannelse). Mange og omhyggelige besvarelser er baggrunden for nedenstående opstilling, som er sammenkoblet med tilsvarende 39 en indehaver med 14 en indehaver uden fastansatte medarbejdere undersøgelser fra 1978 og to indehavere Primo januar 1982 omfatter medlemsfortegnelsen tre indehavere - praktiserende landinspektører. 9 % flere indehavere - - Antal medarbejd ere i fl Indekstal j Omsat t i l Indekstal (1978 = 100) i heltid f. (1981=100) s 1981 Uddannelse/funktion 0/ /a 0' /a ; i antal / /D (4) (11)!i Landinspektører ;! (2) Ing., a rk., agro i (7) (23) i Landmål.teknikere (133) (121) Tegnere (52) 137 (69) k C71) (46) (58)! t i 77 Kontorassistenter (63) (68) 67 (102) Elever Total ff I Indekstal i (42) i (71) j Målehjælp j ii 64 Kommentarer: satte er baseret på samme vægt, som beregnet og anvendt for Indekstal 1981 (100 55) er derfor behæftet med en l i l l e usikkerhed, id e t gns. tim etal Deltidsbeskæftigede er anført i parantes og inkluderet uden omregningsfaktor i det samlede a n tal pr. p r. d e ltid sa n sa t skønnes højere i 1981 end i 1982 å r d.v.s. evt. reduktion af indekstal 1982 (sid s te kolonne). Ṫegne- og kontorfunktion kan - især for bero på et skøn, således at en samlet vurdering nok i For 1978 skønnes tallene i høj grad kun at omfatte højere grad er udtryk for ændringerne jf r. indskudte heltidsansatte, således at indekstal for alle ansatte i ?o - burde nærme sig (42) som anført indekstal. Korrektion af deltidsansatte i 1981 t i l heltidsan næstsidste kolonne.

4 1982 side 058 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD Undersøgelsen bekræfter således, at beskæftigelsessituationen hos de praktiserende landinspektører er yd erlig ere forværret fra 1981 og i forhold t i l 1978 har medført en reduktion blandt medarbejderne på over 50 %. A lvo rligst har situ a tio n e n været for landinspektører, ingeniører m.f l., som i 1982 kun udgør %af ansatte i Lfridersøgelsen har omfattet 215 praktiserende landin sp e k tø re r, som i februar 1982 beskæftigede 616 medarbejdere. Omsa t i l h eltid sstillin g er '443) kan fordelingen anskueliggøres i nedenstående diagram, hvor grupperne også er opdelt - i procent - e f te r an cien n itet (1-5, 6-10, 11-15, over 15 år) stigende mod centrum. /?? & / % t f / S Y o / 3 / % Eks. 12 % af medarbejderne er landinspektører, hvoraf 10 %har over 15 års anciennitet. FRA ALF Kravsforslag indsendt t i l AC Blandt andet på baggrund af de tilkendegivelser, som fremkom på de afholdte medlemsmøder, har bestyrelsen og forhandlingsudvalget på møder i april og maj færdiggjort foreningens forslag t i l krav ved aftale- og overenskomst forhandlingerne Forslagene er den 21. maj fremsendt t i l AC, som i løbet af en måned sekretariatsm æ ssigt behandler sam tlige fra medlemsorganisationerne modtagne forslag. Sidst i juni mødes ALF's forhandlingsudvalg med AC's faste forhandlingsudvalg og foretager en nærmere gennemgang af vores kravsforsl ag. På samme måde giver de øvrige organisationer møde i AC, og herefter behandles den endelige op- og sam stillin g af krav i AC's bestyrelse og faste forhandlingsudvalg. Foreningen har tils lu tte t sig de af AC opstillede to hovedtemaer: 1. FREMME AF BESKÆFTIGELSEN 2. SIKKERHED FOR LØNRELATIONERNE og har lagt hovedvægten på krav af generel karakter, som har relation t i l hovedtemaerne. Krav med relation t i l hovedtema 1 omhandler den ugentlige arbejdstid fastsættes den ugentlige arbejdstid nedsættes der indgås aftale om overarbejdsbetaling - der indføres ret t i l tjenestefrihed uden løn ~ der ydes lønnet frihed t i l efteruddannelse efter eget valg og betalt af vedkommende arbejdsgiver forbedret barselsorlovsordning (også for fædre) - bedre muligheder for tjenestefrihed med løn t i l pasning af syge, m indreårige, hjemmeværende børn. Krav med relation t i l hovedtema 2 vedrører - offentligt ansatte må sikres samme lønudvikling, som tilsvarende grupper i den private sektor - generel lønforbedring, der gives procentuelt ens for alle lønninger forbedret dyrtidsregulering - der afsæ ttes puljer t i l ydelse af nye og ju stering af eksisterende tillæ g (overenskomstområderne) samt t i l om klassificeringer (tjenestemandsområderne ). S pecielt for overenskomstområderne er endvidere foreslået følgende - forbedring af begyndelseslønningerne ved bortfald af nedre løntrin - opretning af rådighedstillægsskalaen ved forhøjelse af grundbeløbet for trin med kr. 700 årlig t og for trin med kr. 500 årlig t - sanme krav som måtte blive fremsat af Danmarks J u r is t- og Økonomforbund vedrørende rådighedstillæ gs- og tilslu tted e tillægsordninger - indførelse af generelle tillæ g på områder, hvor sådanne ikke ydes - foreningen forbeholder sig at fremsætte specielle forslag om anvendelse af den lø n fo rh ø jelse, hvorom der måtte opnås enighed. Med henblik på at kunne informere medlemmerne mere direkte i den vigtige forhandlingsforberedelsesfase, som organisationerne t i l e f te r å r e t går ind i, har ALF 's b e sty re lse besluttet at deltage i et in itia tiv, sammen med en række andre A C -organisationer, angående afholdelse af regionale AC-møder for t i l lidsmænd og øvrige medlemner. AC's b e sty re lse har anbefalet afholdelsen af sådanne møder. Nærmere vil følge herom i kommende Meddelelsesblade Peder Olsen

5 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1982 side 059 FRA EJERLEJLIGHEDSUDVALGET OM KONTROLLEN MED OPDELINGEN T id ssk rifte t Stads- og Havneingeniøren bragte i nr. 4/1982 (april) en af den ansvarshavende red ak tø r, s ta d s - og havneingeniør Ole Buhi, skreven leder om ejerlejligheder. Lederen citeres her: E j e r l e j l i g h e d e r! Lov o m ejerlejligheder synes umiddelbart at være et emne, som meget perifert berorer di1tekniske forvaltninger. M en alligevel,. Vore k;rre politikere har imellem.stunder enormt travlt m e d at stoppe huller i loven, således at væsentlig spekulation på boligmarkedet kunne urnens. Sidst stoppede m a n for opdeling al beboelsesejendomme opfort for iy66, og sa var den hellige grav da velforvaren! M e n alligevel.. Loven tillader uden dikkedarer opdeling af beboelseshuse - altså også enfamiliehuse - efter forgodtbefindende. Proceduren er den, at tinglys mngsdommcren i sin tingbog noterer, at der er sket anmeldelse af en slig opdeling, og anmeldelsen skal være ledsaget af et kort med bl.a. ejerlejlighe dens ureul, attesteret af en landinspektør. Det er alt. Bygningsmyndigheden og planmyndigheden skal ikke have noget at vidt o m det, før noteringen er overstået - og ht>rer maske først derom længe efter ut operationen er gennemfort, f.eks. fra en folkeregistermeddelelse. Iperioden fra 1966 og langt op i70 erne er der opfort et væld af parcelhuse og en m æ n g d e parcelhuse fik sig en veltærdsknast, så etagearealet for mas ser af den slags huse ligger fra 200 nr og opeiter. Der er ikke noget at sige til, o m beboerne isådanne huse vånder sig under energiregningen og ser sig o m efter en losning, - O g det er da en udvej at sælge f.eks. den nyindrettede tagetage fra! O g det ordnes altsi let og bekvemt, uden at m a n skal skele for meget til bygningsreglementet uf den grund. O g den kommune, der i sin planlægning, bl.a. på institutionsområdet og skoleområdet har talt befolkningen op med det, m an troede var stor nøjagtighed, kan altsi k o m m e ud islemme overraskelser. Det er et almindeligt planlæggerfif at tilrettelægge tidsfølgen for udbygningen af ny bydele pa en sådan inftde, at navnlig skolekapaciteten ikke blev overskredet, for lier er virkelig okononnske fordele at hente. Med den nuværende afmatning er de fine konstruktioner kommet ud i svær sogang. O g det er da meget muligt, ut en tættere udnyttelse af vores enorme parcelhusområder er en meget god idé. M e n det er absolut ikke en gcxl idé, at den skal foregå aldeles uden det offentliges indsigt og uden det offentliges mulighed for at gribe regulerende ind. En lille beskeden lovændring udbedes, således at den kommunale m y n dighed far underretning i tide! Ole Buhi I den anledning har foreningens ejerlejlighedsudvalg den tils k re v e t redaktionen af Stads- og Havneingeniøren således: "I Deres tid ssk rift har De i bladets nr. 4 fra 1982 haft en artikel om ejerlejligheder. A rtiklen bærer præg af manglende kendskab t i l ejerlejlighedslovgivningen. De skriver for eksempel, at man kan opdele beboelseshuse - altså også enfamiliehus e f te r forgodtbefindende. Dette er naturligvis ikke rig tig, idet en opdeling af et enfamiliehus i 2 lejligheder t i l beboelse forinden kræver bygningsmyndighedens samtykke t i l at indrette endnu en lejlighed i huset, hvilket n a tu r lig v is kun kan ske, såfremt planlægningen for området tilla d e r det og såfrem t bygningsreglem entet overholdes. Jeg skal ikke yderligere kommentere Deres indlæg, men blot anmode Dem om næste gang, De sk riv er om e je rle jlig h e d e r, at undersøge sagen eventuelt ved henvendelse ti l Den danske Landinspektørforening." OM OPDELING PA PROXKTSTADIET Om opdeling på projektstadiet ved omtygningsarbejder i bygninger som nævnt i ejerlejlighedslovens 10, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 samt om krav i forbindelse med bygninger nævnt i 10, stk. 1, nr. 2 har boligminis t e r i e t, b o lig s ty re lse n, i skrivelse af 28. april 1982 (j.nr ) t i l landinspektør NN udtalt: "I sk riv e lse af 31. marts 1982 har De anført, at i boligm inisteriets cirkulære af 25. august 1977, pkt. 3 6, forudsættes det, at nybyggeri kan opdeles inden eller under opførelsen, og cirku læ ret anviser en fremgangsmåde h e rtil. De har oplyst, at De telefonisk har forespurgt, om opdeling inden færdiggørelsen også kan foretages i forb in delse med ombygning af en eksisterende bygning, når de t i l ombygningen fornødne myndighedstilladelser foreligger. De har endvidere oplyst, at det ikke er usædvanlig t, at en bygherre på grundlag af et projekt vedrørende bygningsforbedringer t i l opfyldelse af kravene i ejerlejlig hed slov ens 10, stk. 1, n r. 2, indhenter udtalelser dels fra landinspektøren, dels fra bygningsmyndigheden, om at han e f te r gennemførelse af de projekterede forbedringer vil kunne opnå attest om overholdelse af kravene i lovens 10, stk. 1, nr. 2. På denne baggrund mener De ikke, at det er rimelig t, at boligstyrelsen er af den opfattelse, at der ikke bør indgå lejligheder i opdelingen, som forudsætter opfyldelse af kravene i lovens 10, s tk. 1, nr. 2. I denne anledning skal man meddele, at det i ejerlejlighedsloven er forudsat, at en opdeling af et nybyggeri i ejerlejligheder kan finde sted, når byggetilladelse foreligger. Baggrunden herfor er, at der ved moderne boligbyggeri er ganske ubetydelige a fv ig elser mellem projektm aterialet og det færdige produkts etagearealer, med mindre der under byggeprocessen sker ændringer af det oprindelige projekt. Hertil kommer, at landinspektørens attestation af visse kravs opfyldelse er ufornøden. Boligministeriet har herefter i pkt. 36 i cirkulære af 25. august 1977 om ejerlejlig h ed er og om boligfæ llesskaber givet udtryk for den opfattelse, at anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder kan foretages på p ro je k ts ta d ie t, alene på grundlag af oversigtskort og fortegnelse med ca. arealangivelse, således at dette materiale suppleres med et kort over hver lejlighed, efterhånden som lejlighederne fuldføres. B oligstyrelsen er endvidere af den opfattelse, at samme fremgangsmåde kan anvendes for ombygningsarbejder i bygninger som nævnt i lovens 10, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Det er derimod boligstyrelsens opfattelse, for så vidt angår de bygninger, der er nævnt i lovens 10, s tk. 1, nr. 2, at der i loven er s tille t så specifikke krav t i l de enkelte e je r le jlig h e d e r, at det ikke vil være rimeligt at tillad e, at der sker opdeling på projektstadiet for denne type bygninger. I denne forbindelse skal nævnes, at der i loven som betingelse for opdeling s tille s krav om, at en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed t i l beboelse opfylder de i 10, s tk. 1, nr. 2, litr a a-e, nævnte krav, og bygningen ifø l ge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i li tr a f-i. Krav om en sådan attestation er, som nævnt tid lig ere, ikke s ti lle t som betingelse for opdeling af bygninger som nævnt i lovens 10, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, men attestationskravet må forudsætte, at arbejderne er u d fø rt, og er derfor uforeneligt med en opdeling på projekt sta d ie t. Det bemærkes, at den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene." Jørgen Schmidt

6 1982 side 060 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FRA AC PENSIONER OG RENTESKAT Med Thorkil Kr is t ensen-udvalgets betænkning om en renteskattereform, som ventes a t forelig ge i sin helhed i dag, lægges der op t i l en ny skat på lønmodtagerne. Nemlig i form af en beskatning af ren te rn e af pensionskassemidlerne, som regeringen forventes at søge gennemført ved principbeslutninger i F o lk etin g et. Disse forventes tru ffe t allerede ved udgangen af maj måned. AC har i dag offentligt ansatte medlemmer med kollektive overenskomster og dermed pensionskasseordning. Af de medlemmer ansat i den private sektor har den ganske overvejende del enten pensionsforsikring eller pensionskassemedlemsskab. For alle disse medlemmer vil planerne om den nye løm odt agerskat betyde, at de ved pensioneringen får udbetalt reducerede beløb i forhold t i l det, de havde kalkuleret med. Selv beskatningsreform er, der på p a p ire t ser uskyldige ud, kan på grund af pensionskasseinvesterin g ern es meget langsigtede karakter får drastiske konsekvenser for pensionsstørrelsen. Det gælder selv om der kamoufleres med overgangsordninger. AC er modstander af en renteskat for pensionskasserne. Det skyldes navnlig to forhold: 1) Med en ny skat v il der b liv e ta le om en dobbeltbeskatning eller "udhuling" af pensionerne, idet både indskud og renter i dag beskattes ved udbetaling t i l pensionisterne. 2) Indføres en ny skat på pensionerne, v il der være ta le om et indgreb i overenskomsternes grundlag. I den h id tid ig e offentlige debat om pensionskassernes forhold har der været fremført vildt u r e a l i s tis k e påstande om størrelsen af de pensioner, der under de nugældende forudsætninger kan b liv e ta le om Ṁed nedenstående redegørelse som baggrundsmateriale, opfordrer AC sine tillid srep ræ sen tan ter t i l at forelægge sagen for deres medlemsgrupper og drøfte konsekvenserne af et sådant indgreb, som, hvis det bliver gennemført, uundgåeligt v il få indflydelse på overenskomstforhandlingerne AC v il senere fremsende yderligere materiale, der konkret kan dokumentere konsekvenserne af en re n te - skat for pensionskasserne. Pensionerne i dag og i fremtiden I dag kan et pensionskassemedlem fra det 67. år regne med en pension, der svarer t i l knap 40 pct. af den pensionsgivende slutløn. Navnlig 2 forhold influerer på pensionsprocenten: 1) Den tid, vedkommende har været medlem af pensionskassen. 2) Lønstigningstakten og rentens størrelse. Hvad angår medlemstiden, v il mange medlemmer på grund af kort medlemstid aldrig nå op på de 40 pct. af slutlønnen. Dels er mange pensionskasser relativ t nye, dels er adskillige af kassernes medlemmer indtrådt i en forholdsvis sen alder. Hvad angår lønstigningstakt og rente, er forskellen mellem disse to størrelser afgørende. Overstiger renten væ sentlig t den årlig e prisstigningstakt og lønudvikling, vil pensionen målt i forhold t i l det samtidige lønniveau, d.v.s. pensionsprocenten, kunne blive relativ t højere, end den er i dag. En s i t u a tio n, som antages at ville kunne skabe en samfundsøkonomisk ubalance, og som fortalerne for en r e n te skat derfor fremfører som argument i den foreliggende debat. Men frygten for et sådant pensionsniveau og dermed en samfundsøkonomisk ubalance er ubegrundet. Det er k o rre k t, at renten for de midler, der investeres i dag, ov erstiger den årlig e p ris s tig n in g. Derved fremkommer en høj realrente, d.v.s. forskellen mellem rentesats og arlig prisstigningsprocent. Den h isto risk e erfaring viser im idlertid, at der kun er tale om kortere perioder med så høj en realrente. I længere pirioder har realrenten i ldda været negativ - og da pensionsm idlerne er sammensat af m idler p la c e re t over en lang årrække, vil den gennemsnitlige realrente følgelig blive væsentlig lavere end den, der gælder ved nyplaceringer i dag. Renteskat og reduktion af pensionsniveau Med en renteskat - det vil sige en skat på ren tern e af lønmodtagernes pensionsmidler - vil væksten af disse midler og dermed størrelsen af de pensioner, der kan komme t i l udbetaling, blive reduceret. Reduktionen afhænger af skattesatsen og beskatningens udformning iøvrigt. For eksempel vil en generel renteskat på 40 pct. med en løn-og prisstigningstakt på 10 pct. reducere pensionen med 70 pct. ved en realrente på 5 pct. - og med 55 pct. ved en re a lre n te på 2 pct. Det bør her u n derstreges, at allerede i dag er pensionsmidlerne beskattet. Det er såled es, at ved pensioneringen betales der indkomstskat af pensionen - og dermed også skat af de opsparede r e n te r, der udgør den overvejende del af pensionen. Gennemføres en renteskat, vil der altså blive tale om en dobbeltbeskatning af renterne. Andre konsekvenser af en renteskat Det er for AC vigtigt at pointere, at med en re n te skat v il ikke blot det enkelte pensionskassemedlem blive berørt: Renteskatten reducerer sit eget grundlag Beskattes renterne, vokser pensionsmidlerne langsommere. Det giver med tiden væsentligt mindre rentebeløb at beskatte end dem, man i dag fo restiller sig. Renteskatten reducerer grundlaget for indkomstskatten Når renteskatten formindsker pensionerne, reducerer den dermed indkom stskatten, som kommer fra d isse pensioner. Renteskatten giver lønmæssig uligevægt Renteskat kan føre t i l standsning af pensionsordning er, hvor indbetalingen af pensionsbidrag ophører, og lønmodtagerne i stedt kræver bidragsbeløbene udbetalt som kontant løn. De udbetalte lønbeløb stiger dermed væsentligt i forhold t i l lønningerne for andre grupper. Renteskat kan også føre t i l krav om øgede pensionsbidrag for at sik re pensionernes s tø r r e ls e. Uden denne forøgelse vil der opstå en betydelig lønog pensionsmæssig uligevægt over for andre lønmodtagergrupper. Renteskatten forrykker de samfundsøkonomiske vilkår Statens provenue af en renteskat kan anvendes t i l at reducere underskuddet på statens budget; dermed reduceres behovet for at optage statslån. Opsparingen f ly t te s på denne måde fra lønmodtgernes pensionsopsparing t i l staten. Statens provenue kan også anvendes t i l eksempelvis en generel, mindre skattenedsættelse. Derved reducere s opsparingen, renten stiger, forbruget forøges, og betalingsbalancen forringes. Renteskatten forrykker lønmodtagernes aftalevilkår Lønmodtagerne, der har pensionsordninger som led i deres løn- og ansættelsesvilkår, har indgået deres lønaftaler under bestemte forudsætninger. For pensionerne er der i realiteten ta le om et meget langsigtet aftaleforhold. Dette aftaleforho ld kan ikke brydes uden alvorlige konsekvenser for lønmodtagernes holdning navnlig t i l staten som arbejdsgiver AC's Informationsafdeling - O

7 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1982 side 061 BESKATNING - INDGREB MOD OVERENSKOMSTERNE Beskatning af pensionskassernes midler vil betyde et indgreb i forudsætningerne for overenskomster og aftaler for hundrede tusinder af offentligt og privatansatte lønmodtagere. Det har Thorkil Kristensen-udvalget peget på sin betænkning - men uden at det har sat sig spor i regeringens udtalelser. Det påpeger bestyrelsen i Akademikernes Centralorganisation, AC, på s it møde i går i en kommentar t i l de tilkendegivelser fra regeringen, som er frem ført i forbindelse med offentliggørelsen af Thorkil Kristensen-udvalgets betænkning. Regeringen har ikke i tils træ k k e lig grad taget hensyn t i l væsentlige forbehold i betænkningen. Det gælder for eksempel beskatningens negative virkninger på lysten t i l at foretage langsigtede o p sp arin ger. Og det gælder navnlig muligheden af at beskatte renterne af allerede foretagne in v e s te rin g e r. Her v i l l e beskatning antage karakter af et indgreb med tilbagevirkende kraft. Hvis regeringens intentioner følges, vil det sammenhængende sociale sikkerhedsnet, som de kollektive overenskomstmæssige pensionsordninger udgør, blive ødelagt. Det vil gælde såvel in v a lid e -, børne- og ægtefællepension som alderspension. De mange privat ansatte, der har søgt at opnå en tilsvarende sikring ved at indgå lignende friv illig e ordninger, bliver også ramt. AC må advare mod konsekvenserne af at slå de forudsætninger i stykker, hvorunder staten som arbejdsgiver gennem de seneste år har indgået langsigtede aftaler om kollektive pensionsordninger, og hvorunder lønmodtagere i den private sektor har indgået lignende aftaler AC-pressemeddelelse FRA DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK Indskrænket sommer-åbningstid på Danmarks Tekniske Bibliotek. DIB er på grund af personalesituationen tvunget t i l i 19R2 af indskrænke sornner-åbningst iden på Hovedbiblioteket. i Lynqby således: Fra 1. ju li t i l 15. august v il udlånet mandag, tirsdag, onsdag og fredag være åbent kl. 9-16, to rsdag kl Køben hav ns a fde J ing en s sommer-åbn ingst id er som h id til: 15. juni t i l 15. august i n c l.: Mandag, tfredag, onsdag og fredag kl. 9-16, torsdag FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND Samlet bidragsopkrævning Som en administrativ lettelse for erhvervslivet har folketinget den 20. april 1982 vedtaget at samordne indbetalingen af en række arbejdsgiverbidrag pr. 1. januar LG-bidraget vil derfor fra a p ril 1983 b liv e opkrævet hvert kvartal, sammen med bidragene t i l ATP, Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), a r bejd slø sh ed sfo rsik rin g en (AL) og invalidepension (IP) I. G-pres se meddele Ise FRA DANSK SELSKAB FOR FOTOGRAMMETRI OG LANDMALING Kontrol af elektrooptiske distancemålere Lørdag den afholdt Dansk selskab for fotogrammetri og landmåling, midtjydsk gruppe prøvedag på landinspektør Løhrens prøvebane, Addit Skov, 8740 Brædstrup. Prøvedagen fik et vellykket forløb, og i a lt 7 instrumenter blev afprøvet: 2 DI 3 S, 1 DI 4 S, 1 Zeis Eldi, 1 AGA 12, 1 AGA 120 og 1 AGA 700. Prøvebanen kan f rit benyttes efter aftale med Løh Hans Cordius LOVE OG BEKENDTGØRELSER 23. marts 1982, bekendtgørelse nr. 105 om afgift for ekspedition af udstykningssager. (Bekendtgørelse rir. 366 af 5. august 1980 ophæves) (I k ra ft den 15. april 1982). 23. m arts 1982, bekendtgørelse nr. 106 om fastsættelser af beløbsgrænser i udstykningsloven. (I kraft den 1. maj 1982) (Bekendtgørelse nr. 311 af 24. juni 1980 ophæves). 23. m arts 1982, bekendtgørelse nr. 129 om udstykningsarbejder m.v. (I kraft den 1. maj 1982) (Bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 ophæves). 24. marts 1982, bekendtgørelse nr. 103 om ændring at bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser t i l boligstyrelsen. 26. marts 1982, bekendtgørelse nr. 109 om ændring af bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser t i l boligstyrelsen. 29. marts 1982, bekendtgørelse nr. 119 om ændring af bekendtgørelse om jordbrugskommisioner. (I kraft fra 1. april 1982). 31. m arts 1982, lov nr. 120 af ændring af lov om tinglysning (Indekspanterettigheder) (I kraft den 1. april 1982). 6. a p ril 1982, lovbekendtgørelse nr. 149 af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. 15. april 1982, bekendtgørelse nr. 148 om ændring af bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser t i l byggestyrelsen. 15. a p ril 1982, lovbekendtgørelse nr. 152 om byggeloven. 28. a p r il 1982, lov nr. 159 om ændring af tinglysningsloven (om tilbehør indlagt i en bygning) Kay Lauritzen

8 1982 side 062 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FRA MEDLEMMER DEN PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØRS FREMTID - UDVIKLING ELLER AFVIKLING? INDLEDNING Formålet med d ette indlæg er at sætte nogle tanker igang med henblik på seminaret om den praktiserende landinspektørs fremtid på Nyborg Strand den 3. og 4. juni d.å. Det følgende skrives i håbet om at kunne medvirke t i l tilvejebringelse af en diskussion for en fæ lles in d sa ts for hele landinspektørstandens fremtid. Det er efter vor opfattelse ikke nok at se på de praktiserendes situ a tio n alene, hvis seminaret skal have nogen effekt. Baggrunden for at skrive dette indlæg er et netop (marts 1982) gennemført afgangsprojekt om den praktiserende landinspektørs rolle i arealreguleringssys te m e t^, hvori b l.a. indgik interviews med praktiserende landinspektører om nogle igangværende udviklin g sten d en ser indenfor en række centrale arbejdsfe lte r. Vi har således ingen erfaring fra p ra k sis, men betragter som nyuddannede situationen lid t "udefr a". Dispositionen for det følgende er, at vi først kommer med en beskrivelse/række påstande om den hidt i l stedfundne udvikling indenfor områder, som vi ser som vigtige for den praktiserende landinspektørvirksomhed. Herunder vil vi prøve at påpege, hvilke konsekvenser en fortsat udvikling uden i n i t i a t i v e r fra landinspektørside kan få for landinspektørprofessionen som helhed. Til s id s t op ridser vi nogle mulige s tr a te g ie r, som vi mener er et skridt i den rigtige retning. UDVIKLING, TENDENSER - OG MULIGE KONSEKVENSER? Kernen i den praktiserende Landinspektørvirksomhed er for os at se rådgivningsfunktionen. Den liberale erhvervsudøver er fra gammel tid sin klients - p r i vatpersoners som offentlige myndigheders - t i l l i d s mand og rådgiver indenfor det område, hvor vedkommende har s i t v ir k e f e lt. Rådgivningsvirksomheden kombineres o fte med løsningen af visse opgaver: Praktiserende læger og tandlæger kombinerer rådgivningen med visse mindre indgreb, advokater ud arb ejder og ekspederer ligesom landinspektører visse dokumenter, mens landinspektørerne jo endvidere har m arkarbejdet. Disse "udførende handlinger" slører ofte over for klienterne det egentlige i virksomheden;; udøvelse, nemlig rådgivningsfunktionen. De rådgivende erhverv adskiller sig på visse punkte r p r in c ip ie lt fra "de udførende erhverv" ved, at der t i l rådgivningen er knyttet et krav om, a t rådgiveren under s it fags ansvar selv må s ti lle sig de opgaver, vedkommende skal løse. Denne "frih ed " for pro f essionsudøvernn t i l i stor udstrækning selv at op stille mål og midler for s it arbejde, vil vi samm enfatte i begrebet autonomi. Autonomien udgør sammen med erhvervsudøverens status som ekspert på området oq dennes monopol på udøvelse af visse funktioner (hvadenten dette er lo vfæ stet e lle r e j) de v æ sen tlig ste grundelementer for t i l stadighed at kunue udøve rådgivningsfunktionen. Vi v il i det følgende ridse den hidtil stedfundne udvikling op indenfor fire områder, som vi ser som værende af c e n tra l betydning for den praktiserende landinspektørs rådgivningsfunktion: 1. Arealreguleringssystemet (lovgivning og administration indenfor miljøretten) 2. De praktiserendes klientforhold 3. Vidensbasis/uddannelse 4. Landinspektørforeningen. AD 1. AREALREGULERINGSSYSTEMET Den praktiserendes funktion som rådgiver blev formalise re t for ca. 20 år siden. Faktisk fik landinspektørerne den forærende. Nemlig ved gennemførelse af stjernehøringsprincippet, som placerede den praktiserende landinspe1^.ør central1 som en fo udqående, kontrollerende "li. ;al myndighi d" vedrøreru? arealudnyttelsen. Gennemfurelsen kan ses som en koordiner in g s - og forenklingsforanstaltning som svar på en på daværende tidspunkt ret uoverskuelig adm inistrativ stru k tu r med et sto rt antal landsoqne- og købstadskommuner med store indbyrdes v a r ia tio n e r. Han kan^ sig e, at mange praktiserende landinspektører i en årrække virkede som en slags teknisk forvaltning/ stad sin g en iø r for en lang række kommuner. At dette kunne lade sig gøre, mener v i, i høj grad skyldes stjernehønngsprincippet: Skulle der ske en ændring i areal udnyttelsen, var landinspektøren den fø rste, rekvirenten tog kontakt t i l i kraft af dennes position som en "h alv o ffen tlig " rådgivningsperson på arealudnyttelsesom rådet. Fordi landinspektøren var den første, der blev kontaktet, var det moget naturl i g t, at dennes ekspertise indenfor en række andre områder som jord- og vandbygning, kortlægning og bebyggelsesplanlægning kunne udnyttes. Kort sagt: Nøglen t i l at deltage i hele processen fra idé, forundersøgelse og t i l realisering af forskellige projekter var inddragelsen i den tidligere fase i kraft af den forudgående kontrol, de praktiserende landinspektører blev tilla g t ved stjernehøringsprincippet. Den p ro fil, der stadig t i l dels kendetegner den praktiserende landinspektør, konsolideredes hermed: Landmåleren med gummistøvler på, med bebyggelsesplanen i den ene hånd og den juridiske ekspertise i den anden. Begrebskendetegnede autonomi, e k sp e rtsta tu s og monopol kunne i høj grad siges at være tilsted e ved den praktiserende landinspektørs erhvervsudøvelse İ dag fås rådgivningsfunktionen ikke forærende. Den primære årsag t i l d e tte ser vi som værende s tru k tu re lle ændringer indenfor arealregulenngssystemet - d.v.s. vi ser ikke byggekrisen som hovedfaktoren alene for den nuværende situation for landinspektørerne. Ændringerne i arealreguleringssystemet kan sammenfattende benævnes som kommunalreform, planlovreform, budget- og regnskabsreform m.v. En effekt af disse er, at stjernehøringens relevans er mindsket betydel i g t : Kompetenceforskydninger indenfor arealreguleringssystemet har medført, at b e fø je lse r, som t i d lig e re lå hos en lang række uafhængige råd oq nævn, er samlet hos de kommunale myndigheder. Landinspektø ren s forudgående, kontrollerende funktion er derfor på en række lovområder indskrænket t i l en høring alene af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Endvidere er planlægning som en ny retsform vundet betydeligt frem i de sidste 20 år. Det betyd er, at der mellem lovgrundlaget og den konkrete retsanvendelse indskydes en plan, som er r e s u lta te t af en p r io rite rin g og koordinering mellem forskellige - ofte modstridende -interesser beroende på en p o litisk beslutning. En effekt af dette er b l.a., at der reelt sker en forskydning af den praktiserende landin spek tørs forudgående kontrol fra udstykningst idspunktet t i l planlægningstidspunktet. Samtidig bliver det vanskeligere for landinspektøren at forudsige mulighederne for realisering af et konkret projekt. Vi v il her koncentrere os om lokalplanlægningen, da den berører de praktiserende landinspektørers a r bejdsfelt mest. I dag udarbejdes de fleste lokalplaner i kommunalt regi. Et væsentligt element i lokalplanproceduren er at få skabt klarhed over, om de intentioner, lokalplanen er udtryk for, kan føres ud i p rak sis. Derfor indeholder Kommuneplanloven flere bestemmelser for at sik re, at lokalplanerne tager sig så r e a lis tis k e ud som muligt. De væsentligste er, at lokalplanens forhold t i l anden lovgivning skal søges afklaret, b l.a. ved at der opfordres t i l, at de nødvendige tilla d e lse r og dispensationer søges indhentet under lokalplanproceduren ved forhåndskontakt t i l de relevante myndigheder ( 19 og 23). Lokalplanproceduren er endnu et "problembarn" for mange kommuner, hvilket mange "skandaler" indenfor de s id s te par år vidner om. En årsag h ertil kan være, at kommunernes ekspertise på området endnu ikke

9 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1982 side 063 er tils tr æ k k e lig, ag b l.a. derfor udsendes der løbende vejledning fra planstyrelsen. "Nyt fra planstyrelsen, nr. 8" fra december 1979 er en sådan vejledning, der udelukkende er helliget lokalplanproceduren. Primært er indholdet en opfordring t i l kommunerne om at benytte sig af forhåndskontakten efter 23 for at undgå senere realiseringsproblemer (vetoer efter 25 og 26). M iljøm inisteriets seneste forenklingsbestræbelser på området vidner om, at der fra s t a t s l i g sid e a r bejdes s e r iø s t med problem et. Når effek tern e af planstyrelsens vejledninger for alvor er slået igennem, v il lan dinspek tø rens forudgående kontrol i sto rt omfang være overflødiggjort. Formelt skal der stad ig foretages en stjernehøring, men reelt er de væsentligste problemer afklaret under lokalplanproceduren. Vi v il prøve at relatere ovenstående udviklingstendenser t i l rådgivningsfunktionen: I kraft a f udviklingen indenfor arealreguleringssystemet er væsentlige dele af den praktiserende lan dinspek tø rs forudgående kontrol - og dermed udnyttelsen af dennes juridiske ekspertise indenfor fast ejendoms udn y tte lse - langsomt, men sikkert ved at blive fly t te t fra Udstykningsloven t i l lo k a lp la n in s titu tte t. Dog har landinspektøren stadigvæk en reel høringsfunktion i forbindelse med ik k e -lo k a lp la n p lig tig e udstykninger m.v., samt hvor det drejer sig om lokalplaner med ringe detaljeringsgrad. Vi v il her postulere, at de landinspektører, der klarer sig rimeligt for øjeblikket, er dem, der er med på et tid lig t tidspunkt i tilblivelsesprocessen ved lokalplanlægninen, hvor de praktiserende landinsp ek tø rers rådgivningsekspertise udnyttes fuldt ud (dels som formidlende led mellem borger ag myndighed, dels som udfører af "stjernehøring" efter Kpl 23). I dag får de yngre firmaer altså ikke rådgivningsfunktionen forærende. Groft forenklet er der kun monopolarbejdet tilbage for en række landinspektører: En registreringsfunktion af en række handlinger og d isp o sitio n er, som vedkommende ikke har haft særlig stor chance for at deltage i og præge med sin faglige indsigt. Men hvad med autonomien ag ekspertstatus i kraft af vidensmonopolet? Er landinspektørens vigtig ste opgave blot at registrere? På lid t længere sigt ser vi den ju rid is k e del af den nuværende la n d in sp e k tø rp ro fil smuldre: Hvis landinspektøren kun er med i en realiseringsfase, er der ikke brug for dennes juridiske ekspertise. Dette åbner igen op for nogle andre perspektier, som vedrø re r hele landinspektørprofessionen. I sin yderste konsekvens kan disse udformes som følgende spø rg s mål: Staten skal jo som bekendt i disse for riget så vanskelige tid er spare. Er det nødvendigt for os skatteydere at skulle finansiere en så dyr og langvarig uddannelse som landinspektøruddannelsen for at få varetag et en så nogenlunde simpel opgave som at registrere og banke et par skelpæle i jorden? Kunne man ikke fo restille sig, at den forudgående kontrol blev foretaget i kommunalt regi af ju rister med spec ia le i relation t i l det matrikulære, at landmålingen kunne klares af landmålingsteknikere eller ingen iø re r, mens reg isterfø rin g en kunne klares med en matrikelteknikeruddannelse? En udvikling henimod et d e c e n tra lt kommunalt EDB-ejendomsr eg ister v ille g i vetvis forstærke en sådan udvikling. Herved spares en hel uddannelse væk!! Skatteborgerne med et vist parti spidsen ville gnide sig i hænderne af fryd. Der v i l l e sam tidig være penge at tjene for staten ved at udstykke Fibigerstræde 11 i ejerlejligheder! Ad 2. De praktiserendes klientforhold Vi mener her, det er væsentligt at fremhæve to faktorer: Dels står primærkommunerne efterhånden som de største jordejere i udstykningsrelevante områder -og dermed som den s tø rs te rekvirent. Dels udgøres de private klienter efterhånden af færre stø rre re k v i r e n te r, b l.a. som følge af at større udstykningssager i dag ofte vil være tilk n y ttet et konkret bygger i. Dette I an f.e k s. være s ammer hængende tæ -lav byggeri, som er blevet nere fremhers <ende i de senere år a f entrgi- og ressourcehensyn. Rekvirenten er derfor i stigende grad større konsortier, som nødvendigvis ma være i besiddelse af større ekspertise og økonomiske ressourcer. K lienterne er således - specielt efter kommunalreformen - blevet af en sådan karakter, at de har mulighed for at øve in d fly d else på hvilken del - e lle r enkeltdele - af den praktiserende landinspektørs ek sp ertise, der skal trækkes på. Selv om der g iv e tv is er store variationer fra firma t i l firma, må ovenstående gen erelt b e tra g te s som en svækkelse af de praktiserendes autonomi. Ad 3. Vidensbasis/uddannelse Situationen gennem 60 'erne og s ta r te n af 70 'erne præget af den høje udstykningsaktivitet bevirkede, at landinspektørerne ikke var bevidste ov erfor, hvilken betydning det kunne få, at andre faggrupper overtog dele af deres fagområder. De t i l tid e r u- overskuelige arbejdsmængder medførte tværtimod, at landinspektørerne tilskyndede, at det ikke-monopoliserede arbejde udførtes af andre. En stor del af de opgaver,der før var indenfor "frynseområder" som f.e k s. jo rd - og vandbygning, er væk, og rådgivning indenfor dette felt kan næppe genopdyrkes. Baggrunden for bortfaldet af disse marginalområder var ikke mindst, at landinspektørerne næppe kunne følge den h a stig e fa lig e udvikling indenfor disse områder samtidig med den sto re udvikling indenfor m iljø re tte n. Andre uddannelser (f.eks. den nye akademiingeniøruddannelse) var ikke bundet i samme grad som lan d in sp ek tø rern es, og d isse kunne hurtigere tilpasse sig udviklingen og opfylde behovene. Først med en studieplanændring i 1971 blev der g i vet mulighed for en decideret specialisering og v i- denskabeliggørelse af landinspektøruddannelsen. De virkeligt store ændringer skete imidlertid først med s tu d ie ts o v erfly tn in g t i l AUC i 1974, hvorved der uddannelsesmæssigt er opstået en historisk ny situation. I k ra ft af uddannelsens projekt- og problemorienterede opbygning kombineret med nedprioriteringen af den klassemæssige undervisning - især på studiets sidste del - er der åbnet op for en s p e c i a liserin g i a k tu e lle problemer indenfor professionens fagområder. Studiet på AUC uddanner derfor mere specialiserede landinspektører indenfor hvert af fagområderne landmåling, m atrikelvæsen/retskundskab og planlægning, end KVL havde mulighed for. Den ringe anvendelse af kandidater fra AUC i p r i vat praksis betyder im idlertid, at studiefornyelsen endnu ikke for alvor er slået igennem hos de praktiserende. Studiet er med andre ord forud for forholdene i privat praksis, men i høj grad tilp a s s e t den generelle samfundsudvikling. Krisen indenfor bygge- og anlægssektoren har u- tvivlsomt forstærket en tendens t i l specialisering i retning bort fra den taditionelle landinspektørprof il. Den øjeblikkelige markedssituation understøtter derfor en tendens t i l øget opbrydning af profilen og åbner sam tidig op for en egentlig profiludvidelse. Bl.a. i kraft af dette konkurrerer lan dinspek tø rer fra AUC i stigende grad med andre faggrupper som arkitekter, ingeniører og geografer m.v. om planlæ g g e r s tillin g e r på sp e c ie lt det primærkommunale niveau. Også "utraditionelle" landm ålerst illin g e r besættes for tiden med landinspektører fra AUC. Dette sikrer, at områder, hvor landinspektørerne t i d li g e r e havde e t re e lt vidensmonopol, ikke går helt tabt for professionen. Vi er af den opfattelse, at landinspektørerne må være den faggruppe, som har den bedste indsigt i fast ejendoms re ts fo rh o ld, og dermed hvad der konkret ligger af bindinger på områder, der skal lokal planlægges for. Landinspektørviden i lokalplanlægningens tilblivelsesproces sikrer derfor større sikkerhed fo r, at in ten tio n ern e bag lokalplanerne kan føres igennem i praksis. Ad 4. Landinspektørforeningen Da ca. 95 % af samtlige landinspektører er organise

10 1982 side 064 LAND INSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD r e t i DdL, anser vi foreningen for at være et dækkende billede af den samlede landinspektørstand. Et par ta l kan vise noget om den hidtidige udvikling indenfor foreningen: Procentvis fordeling: Antal medlemmer: År PLF PALF ALF ???? Regnes med en årlig tilgang på 30 mod eri afgang på 15, vil foreningen om 20 ar have ca medlemmer. Det er næppe tænkeligt eller ønskeligt at fo re stille sig alle beskæftiget indenfor det ren t m atrikulære område. Den procentvise fordeling på 25, 5 og 70 % på de enkelte grupper er derfo r ikke ren og skær fiantasi i år Uddannelsens indhold af elementerne jura/retskundskab, landmåling og planlægning er betinget og bundet sammen af de privatpraktiserendes monopoliserede arbejde. Samtidig vil størstedelen af de uddannede finde ansættelse udenfor dette kerneområde, specielt indenfor den offentlige sektor. For os at se, tyder en sådan udvikling på, at der eksisterer et gensidigt afhængighedsforhold mellem de o f f e n tlig t og privat ansatte landinspektører. Med mindre dette forhold erkendes fuldt ud af medlemmerne, v il det manglende interessesammenfald, som har kunnet spores mellem foreningens enkelte grupper indenfor de sid ste par år, kunne føre t i l en indre opløsning af landinspektørfaget, der så om 50 år vil være e t h is to r is k fænomen. Hvis den praktiserende landinspektørvirksomhed " iso le re s " fra den øvrige del af foreningen, vil søgelyset meget hurtigt kunne rettes mod uddannelsen. Spareiveren har ja som bekendt gode kår indenfor uddannelsessektoren i disse år. Er det ikke svært at fo restille sig en kandidatuddannelse opretholdt, når behovet for "det primære produkt" er så li lle? Dette uanset, at der uddannes nok så k v alificered e folk indenfor hver af de fagd is c ip lin e r, der tilsammen udgør det specifikke ved landinspektørerne i forhold t i l andre faggrupper. Andre uddannelsesinstitutioner v il nemlig kunne uddanne lige så gode s p e c ia lis te r indenfor hvert af de førnævnte fagområder for færre økonomiske re ss o u r cer. Hvad må gøres? Som vi har konstateret i det foregående, ser fremtidsperspektiverne for landinspektørstanden ret mørke ud, og en a k tiv in d s a ts fra hele professionens side forekommer sålede påkrævet. I modsat fa ld v il udviklingen helt og holdent blive styret udefra, u- den at landinspektørerne selv vil have store m uligheder for at øve indflydelse. Vores indfaldsvinkel t i l problemet var råd g iv ningsfunktionen og de d ertil knyttede begreber autonomi, ekspertstatus og monopol på arbejdsområder o^ funktioner. Derfor ma strategier ses med henblik pa at forsvare disse karakteristika, som især trues fra de f ir e fronter, vi har skitseret i gennemgangen af den hidtidige udvikling. Vi mener h er, det især er udviklingen indenfor arealreguleringssystem et samt la n d in s p e k tø r fo r e n in g e n (indre opløsning), det er vigtigt at få klargjort. En væ sentlig forudsætning for en effektfuld indsats er, at der først og fremmest sker en intern a f klaring i foreningen. Der består et gensidigt afhængighedsforhold mellem de fo rsk e llig e grupper, som ikke kan ignoreres i en debat om den praktiserende landinspektørs fremtid, ikke mindst når man tager landinspektørstandens samlede størrelse i betragtning. Vi har derfor med nogen undren set på den nys overståede strukturdebat og evnen t i l en seriøs diskussion af tidligere debatoplæg vedrørende standens og fagets fremtid. Alle kan nok v ere enige om, at løsnii gen på den nuværende beskæftigelsessituation er at få opdyrket nye arbejdsområder for landinspektørerne. Imidlertid forekommer de opgaver, der satses på for øjeblikket, for os at se at være midlertidige. De er et væsentlig t og nødvendigt supplement i den nuværende krises itu a tio n, men vil ikke på længere sigt kunne sikre landinspektørerhvervet. Vi er af den o p fattelse, at den p rak tiseren d e landinspektørvirksomheds fremtid er nært forbundet med en bibeholdelse og d e lv udv id e lse a f den rådgivningsfunktion, som de praktiserende landinspektører fik formaliseret ved s tje rn e - høringen i Omskrevet t i l i dag betyder det for os at se, at landinspektørerne må udnytte deres e- jendomsretlige ekspertise i planlægningsprocessen og ikke som nu oftest kun i realiseringsprocessen. Der bør derfor iværksættes en konstruktiv indsats for at få overbevist de relevante myndigheder om, hvad de praktiserende landinspektører har at byde på: Ved at trække på disses ejendomsretlige ekspertise, der er grundfæ stet i landinspektøruddannelsen kombineret med den praktiserendes lokalkendskab og anden e r f a ring fra praksis, fås en garanti for en mere re a listisk lokalplanlægning. Samtidig vil der være mulighed for at s t i l l e rådgivning t i l rådighed indenfor visse sektorplanlæ gningsom råder, f.e k s. varme-, vandforsynings-, spildevandsplanlægning m.v. En måde hvorpå en sådan indarbejdelse af den praktise re n d e landinspektørs ejendomsretlige ekspertise i planlægningsprocessen kan ske, er gennem ansættelse i kommunerne. Effekten vil være stø rst, hvis de landinspektører, der ansættes, selv har erhvervet nogen erfaring fra praksis. Samtidig vil de landinspektører, der placeres her helt givet kunne påpege forh old, der mere bekvemt for a lle parter kunne lø ses af de p rak tiseren d e landinspektører. Arbejdsmængderne v ille efter vor opfattelse ikke blive mindre for de praktiserende ved flere offentligt ansatte - tværtimod bliver der mulighed for at kanalisere mere e lle r mindre "henlagte" opgaver over i privat landinspektørregi. En forudsætning for d e tte er, at de forskellige grupper ikke bevidst begynder at modarbejde hinanden. En anden forudsætning er, at de nyuddannede, der måtte have ønske herom, burde gives mulighed for at opnå en vis erfaring fra den praktiserende landinspektørvirksomhed. En turnusordning under en eller anden form må derfor overvejes i den nuværende beskæftigelsessituation. Gennem uddannelsen sik res landinspektørerne det vidensmonopol, i kraft af hvilket der gives mulighed for at varetage rådgivningsfunktionen, og hvorigennem autonomien, ekspertstatus og erhvervsmonopol g i ver sig udtryk. Da uddannelsen netop bindes sammen af det monopoliserede arbejde, bør kravet om, at a l le studerende skal gennemgå den beskikkelsesgivende del (den fælles vidensbasis), for os at se b ib eh o l des. Men sam tidig er det bydende nødvendigt at få markeret den p r o filu d v id e lse, der har været debatteret i den sidste tid, dels i egen fagkreds, men også hos de ansættende instanser. Mens der fra sta tslig side kalkuleres med en a f dæmpet a k tiv ite t indenfor bygge- og anlægssektoren (såvel privat som o f f e n tlig ), v il der i stigend e grad blive opgaver i tilknytning t i l større projekte r indenfor tra fik - og energisektoren, j f r. n a tu r- gasprojektet. For at få del i disse opgaver, der e l ler ville blive udført af større ingeniørfirmaer, må lan dinspek tø rerne i stigende grad samarbejde såvel indbyrdes som med andre faggrupper. Opgaverne v il b liv e stad ig t mere ressourcekrævende med hensyn t i l ekspertise, teknisk udstyr m.v., og ved at samarbejde opnås mulighed for at udnytte den rådgivningsekspertise, landinspektørerne besidder vedrørende a re alanvendelsen. Vi mener, at ovenstående overvejelser giver anledning t i l at konkludere, at det fø rste, der bør gøres, er, at iværksætte et analysearbejde med henblik

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Faglig k a l e n d e r

Faglig k a l e n d e r L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 16. årgang, nr. 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer, Red.: landinsp. Je n s i Dali Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør landinspektøren s meddelelsesblad sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør adresse Bredgade 45 B, 1260 København K. indhold Overenskomst mellem

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

Register. I. Forholdet til kunderne

Register. I. Forholdet til kunderne Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Generalforsamlingerne 1987

Generalforsamlingerne 1987 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D Oen danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle 4. 2000 København F. Telefon (01) 86 10 70 R e d a k tio n og a n n o n c e e k sp e d itio

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen Chris Evans i Cellular (2004, Final Call, instr. David R. Ellis). M obiltelefonitis Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier A f Jakob Isak Nielsen f l a d e r n e m e l l e m o f f e n t lig t o g

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft Frank Hvam på spanden i tv-serien K lovn (framegrab). Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn A f Julie Hornbek Toft F r a n k H v a m s æ tte r s i g p å h u g o v e

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt. Århus Kommune Lokalplan nr. 030 Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse i 'Kolt Haveby' Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt KONGSBAK INFORMATIK Marts 1979 .~.. I hhus kommune Lokalplan nr.:

Læs mere

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105 Register I. Forholdet til kunderne B eta lin g s o v e rs ig te r, G ir o... 235 B e te g n e ls e n P o stlin ien æ n d r e s til P o s tv æ s e n e t... 1 7 9 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t...

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN V E D stadsskoleinspektør S v e n d B iskjæ r ~],a og b p ig e r i d e n n ye g y m n a s tik s a l Skagen skol ekommission: (d.

Læs mere

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K NN T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M valg@im.dk W valg.im.dk Dato: 10. februar 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP Sags nr.: 1100224 Dok nr.: 441723 Afgørelse

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 LOKALPLAN 16.01 Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Vedtægter for Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise 1. Navn: Faggruppens navn er Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Faggruppens binavn er Danske Ejendomsadvoker

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle 4. 2000 København F. Telefon (01) 86 10 70 R e da ktion og a n n o nce ekspedition samme sted. R e d a k tio n : la n

Læs mere

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen B E R E T N IN G for 1972-73 v ed s k o le d ire k tø r S v e n d B isk jæ r Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekommissionen fra 1. juni 1970 V a lg t a f b y rå

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 208 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-321-0016 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.09 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.09 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.10 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære af 8. marts 2012 Modst.nr. 010-12 J.nr. 12-882-33 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle 4. 2000 København F. Telefon (01) 86 10 70 Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktion: landinspektør Kjeld

Læs mere

3.4.18. Cirkulære om Overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne

3.4.18. Cirkulære om Overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne 3.4.18 1991 Cirkulære om Overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne 2 Indhold Side Overenskomstens område... 3 Ansættelse... 3 Løn... 3 Lønanciennitet... 4 Pension... 4 Lønberegning,

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALE HVOR FORENINGEN AF YNGRE LÆGER HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG FORENINGEN AF YNGRE LÆGER

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALE HVOR FORENINGEN AF YNGRE LÆGER HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG FORENINGEN AF YNGRE LÆGER FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALE HVOR FORENINGEN AF YNGRE LÆGER HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG FORENINGEN AF YNGRE LÆGER IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

G e n e r a l f o r s a m l i n g e r n e 2 0 0 1. 7. september og 8. september 2001 på. o Scandic Hotel Arhus. I n d h o l d s f o r t e g n e l s e

G e n e r a l f o r s a m l i n g e r n e 2 0 0 1. 7. september og 8. september 2001 på. o Scandic Hotel Arhus. I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Landinspektørens M ed d ele ls e s b la d Den danske Landinspektø rforening Lindevangs A llé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 Hjemmeside: w w w.ddl.org e-m ail:ddl@ ddl.org Fax: 38 86 02 52 R edaktion

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

U D S K R F T af. dombogen for borgerlige sager D O M :

U D S K R F T af. dombogen for borgerlige sager D O M : c: c R E T T E N I Å R H U S U D S K R F T af dombogen for borgerlige sager D O M : afsagt den 13. januar 1993 af Retten i Århus, 4. afdeling, i sag BS 92 02413-4 Galten Vandværk v/f mod S Under denne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Agrovi Industrivænget 22, 3400 Hillerød tlf

Agrovi Industrivænget 22, 3400 Hillerød tlf Hillerød den 21.5.2013 Helsingør Kommune Teknisk Forvaltning Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Holmenevej 31,3140 Ålsgårde. På vegne af ejeren af ovenstående ejendom, fremsendes hermed svar på partshøring

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Resumé: Statsforvaltningen fastsat som vilkår for Københavns og Frederiksberg Kommuners udtræden af Strandparken I/S, at de to kommuner

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND

SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND RI3EGADE 13 0 79 SORAJYERBLADET MAANEDSSKRIFT KOR SORAMSH - SAMFUND 45. AARGANG 1960 NUMMER 9. NOVEMBER D en gam le Hovslag, råb og piskesmæld, knirkende kareter, liv og fart fra gry til kvæld gennem mange

Læs mere