Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning"

Transkript

1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand til at skabe sundhedsmæssige forandringer for sig selv og andre. I denne del af publikationen forklares sundhedsundervisningens grundbegreber for at vise, hvordan lærerne kan give eleverne forståelse for sundhedsudvikling, gøre dem i stand til at handle og give dem mulighed for at gøre deres egne erfaringer. Der gives eksempler på konkrete projekter og undervisningsforløb for at illustrere, hvordan eleverne kan involveres i sundhedsundervisningen. Det er målet, at sundhedsundervisning og sundhedsfremme blandt børn og unge skal skabe forandring inden for det sundhedsmæssige område. Forandringsforsøgene kan være rettet mod konkrete levevilkår, men de kan også være rettet mod den enkeltes livsstil, valg af sundhedsadfærd og kompetenceudvikling inden for det sundhedsmæssige område. Skolens væsentligste opgave inden for det sundhedsmæssige område er dermed at udvikle og kvalificere elevernes sundhedsmæssige handlekompetence. Tre centrale grundbegreber Undervisningsministeriets Fælles Mål-faghæfte for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab præsenteres tre centrale kundskabs- og færdighedsom - råder inden for sundhedsundervisning: sundhedsbegrebet, handlebegrebet og deltagelsesbegrebet. Dette inspirationsmateriale vil også tage udgangspunkt i disse grundbegreber. Sundhedsbegrebet I Undervisningsministeriets vejledning og læseplan bredes sundhedsbegrebet ud i henholdsvis et bredt og et positivt sundhedsbegreb. Målet med begge begreber er at give eleverne en forståelse for, hvordan og hvorfor sundhed udvikler sig i vores kultur. Dermed får eleverne mulighed for at vælge sundhedsfremmende handlinger. Det positive sundhedsbegreb bunder i, at der bliver lagt vægt på at opfatte sundhed som noget, der omfatter livskvalitetsmæssige og sygdomsmæssige elementer. Det brede sundhedsbegreb omfatter, at levevilkår og livsstil inddrages, når årsager og faktorer bag sundhed i en bredere sammenhæng anskues. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 1 af 12

2 Figur 1: Det brede og positive sundhedsbegreb Nagativt (fravær af sygdom) Positivt (livskvalitet og fravær af sygdom) Snævert (livsstil) 1 2 Bredt (livsstil og 3 4 levevilkår) (Kilde: Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) Det brede og positive sundhedsbegreb kan som analyseredskab kombineres på fire forskellige måder og på den måde give fire forskellige sundhedsbegreber (figur 1). Figuren kan med sine forskellige sundhedsbegreber anvendes til at analysere og planlægge sundhedsprojekter, undervisningsforløb, undervisningsmaterialer m.m. Handlebegrebet Målet med sundhedsundervisningen er at opbygge elevernes handlekompetence. Begrebet handlekompetence rummer en række delelementer: Indsigt: En handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. Visioner: Evne til at kunne "gå bagom", tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært. Handleerfaring: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i demokratiske forandringsprocesser og evne til at overveje, hvordan potentielle barrierer kan overvindes. Kritisk sans: Evnen til at gå bag om sundhedsbudskaber og forholde sig kritisk til disse, uanset om det drejer sig om for eksempel reklamer og officielle kampagner. En række færdigheder af mere almen karakter kan desuden føjes til rækken af handlekompetencens delkomponenter, blandt andet selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne. Det er vigtigt, at elever opnår en viden om sundhedsmæssige forhold, der rummer årsager, effekter og påvirkningsmuligheder. Denne viden skal suppleres med engagement og gåpåmod, da den ellers næppe vil føre til handling og forbedring af sundhedsmæssige forhold. Undervisningen skal derfor gennem - føres, så eleverne undervejs udvikler deres engagement. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 2 af 12

3 Deltagelsesbegrebet Eleverne skal ikke blot diskutere, hvad de kunne gøre for at fremme sundheden, hvis "det nu var virkelighed". Som en integreret del af undervisningen skal de gøre deres egne erfaringer med at handle i forhold til både livsstil og levevilkår. Begrebet handling står som noget centralt og har store konsekvenser for udformning af undervisningen. For at en aktivitet kan betegnes som en handling, skal følgende to kriterier være opfyldt: 1. Eleverne skal selv have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk. 2. Aktiviteten skal rette sig mod at forbedre faktorer, som har betydning for sundhed. Handlinger kan både være individuelle og kollektive, og de kan desuden rette sig direkte mod en forbedring af sundheden, for eksempel gennem ændring af spise - vaner, eller de kan påvirke sundheden ad mere indirekte vej ved for eksempel at ændre kantineforholdene på skolen. Disse forskellige handleformer kan illustreres af nedenstående figur: Figur 2 Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Kollektive 3 4 Modellen kan bruges til at brainstorme og kortlægge mulige handlinger i forhold til et givet sundhedsforhold. Dette kan ske, ved at lærere og elever arbejder sammen om at udfylde de fire felter med mulige handlinger som udgangspunkt for herefter at vælge og prioritere de handlinger, der skal sættes i gang. Det at have ideer til handlinger i alle fire felter vil bidrage med et nuanceret og spændende udgangspunkt for elevernes læring og for sundhedsfremmende forandring på skolen. Arbejder man for eksempel med et område, som er knyttet til problematikken om krop og sundhed, kan figuren anvendes til at udvikle et bredt spektrum af forskellige handlinger, der kan supplere hinanden. Eksempelvis vil det at ændre i sine spise- og motionsvaner være eksempler på handlinger, som hører hjemme i figurens felt 1. At slutte sig sammen med andre elever, som har samme intentioner om at inspirere og holde hinanden fast, er en kollektiv handling rettet direkte mod ens egen sundhed (felt nr. 3). Hvis elevrepræsentanten involverer sig i madboden på skolen for at påvirke udbuddet af varer i sundere retning, er det et eksempel på en individuel handling, som indirekte sigter mod at forbedre ens egen sundhed. Endelig vil det at gå sammen med andre elever om at etablere bedre legemuligheder i skolegården være et eksempel på en fælles handling, som sigter mod at forbedre rammerne for ens sundhed (felt 4). Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 3 af 12

4 Eleverne skal selv bidrage til forandringen Med handlekompetence som dannelsesmål bliver sundhedsundervisningens hovedopgave at bidrage til sundhedsfremmende forandring. Det er vigtigt, at forandringen skabes på baggrund af målgruppens egne handlinger. Handlingerne skal indebære, at målgruppen selv er involveret i at beslutte, hvad og hvordan det skal ske. Endelig bør beslutningerne træffes på et kvalificeret grundlag, som den sundhedspædagogiske professionelle bidrager til at tilvejebringe i dialog med målgruppen. Elevernes medbestemmelse og handling hænger på den måde tæt sammen. Læreren kan ikke handle på elevernes vegne, men er nødt til at bygge undervisningen på dialog. Målet er, at eleverne opbygger deres evne til at handle, deres handlekompetence. Undervisningens succes skal ikke vurderes på, om eleverne handler og reelt forandrer virkeligheden, men på, om eleverne har erhvervet kompetencer til at forandre. Undervisningen giver ekstra gode muligheder for at opbygge elevernes handlekompetence, hvis eleverne får reel mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden. Det vigtige er, at elevmedbestemmelse ikke skal forstås som elevbestemmelse. I stedet er det dialogen mellem elever og lærer, der er det centrale. Denne dialog skal fungere som platform for, at læreren med sin viden og indsigt kan sikre et højt fagligt niveau i undervisningen. Ideen om elevmedbestemmelse udelukker ikke, at læreren tager initiativer, stiller forslag, støtter og udfordrer eleverne. Ideen om medbestemmelse og dialog står ikke i modsætning til faglighed i undervisningen, snarere tværtimod. Dialogen er vigtig, fordi den medvirker til, at eleverne udvikler ejerskab til det tema, der arbejdes med. Dette ejerskab er samtidig forudsætning for, at undervisningen sætter sig varige spor i elevernes kompetencer, handlinger og praksis inden for sundhedsområdet. Eksempler på sundhedsundervisning På baggrund af ovenstående præcisering af udvalgte centrale begreber inden for sundhedsundervisning vil en række konkrete eksempler fra praksis illustrere, hvordan nogle skoler har valgt at arbejde med begreberne i praksis. Case 1: Spørgeskemaundersøgelse fastsætter kriterier for elevmedbestemmelse WHO gennemfører hvert tredje år en spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskole - elever på 5., 7. og 9. klassetrin i en række europæiske grund-/folkeskoler, heriblandt også danske elever. Undersøgelsen kaldes også HBSC-undersøgelsen (Health Behaviour in School-Aged Children/Sundhed og trivsel blandt skoleelever). På xxx skole blev man tilbudt at deltage i en HBSC-undersøgelse. Efter drøftelse i skolebestyrelsen og pædagogisk råd blev det besluttet at tage imod dette tilbud. HBSC-undersøgelsen har siden fungeret som udgangspunkt for fastsættelse af kriterier for elevmedbestemmelse. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 4 af 12

5 Resultaterne af HBSC-undersøgelsen for skolen viste, at en stor del af skolens elever ikke følte, at skolens lærere gav plads til elevmedbestemmelse i skolens hverdag og undervisning. Skolens sundhedsråd besluttede derfor, i samråd med skolens ledelse, at undersøge HBSC-undersøgelsens kritikpunkter nærmere. Med udgangspunkt i spørgsmålene fra HBSC-undersøgelsen udarbejdede skolen sit eget spørgeskema, som specielt satte fokus på elevmedbestemmelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev efterfølgende gennemført på skolens ældste klassetrin, og resultaterne af undersøgelsen viste, at problemerne ikke var helt så alvorlige, som HBSC-undersøgelsen havde vist. Resultaterne af den lokale spø rgeskemaundersøgelse blev præsenteret for skolens pædagogiske råd og de elever, som deltog i undersøgelsen. Værdifuld undersøgelse Både lærere og elever gav bud på, hvordan problemet med manglende elevmed bestemmelse i skolens hverdag kunne løses. Der blev vedtaget en række kriterier for medinddragelse af eleverne i den daglige undervisning. Hele processen strakte sig over et halvt skoleår. HBSC-undersøgelsen på skolen kom således til at danne grundlag for Den pædagogiske dagsorden på skolen. Der var oplæg af kontaktlærer/skoleleder om, hvad undersøgelsen kunne bruges til og hvordan. Oplæggene blev fremlagt i pædagogisk råd og i klasserne, og efterfølgende blev undersøgelsen drøftet. Valg af temaer i undervisningen. Skolen igangsatte en række forskellige drøftelser inden for temaet elevmedbestemmelse, herunder drøftelse af kriterier for elevmedbestemmelse fremover på skolen. Valg af udviklingsområde for skolen. Skolen besluttede sig for at sætte fokus på elevmedbestemmelse, herunder ændring af praksis i forhold til de fastlagte kriterier. Konklusionen på skolen efter forløbet var, at HBSC-undersøgelsen var yderst værdifuld, blandt andet i relation til arbejdet med de sundhedsfaglige temaer på den enkelte skole. Samtidig var der i pædagogisk råd på skolen enighed om, at undersøgelsen kvalificerede de områder, der kan eller skal med i en skoles sundhedspolitik. Spørgsmål til overvejelse og diskussion: Hvilke sundheds- og trivselsmæssige problemer, finder I, er de vigtigste på jeres skole? Hvem har defineret disse problemer og med hvilke begrundelser? Hvordan kan I undersøge, hvilke problemer eleverne finder vigtigst? Hvordan kan henholdsvis de voksnes og elevernes prioriteringer spille konstruktivt sammen? Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 5 af 12

6 Case 2: Uden mad og drikke elevmedbestemmelse ved etablering af café I forbindelse med et længere tværfagligt undervisningsforløb valgte en gruppe lærere på en skole at arbejde med fokus på elevhandlinger og elevmedbestemmelse. Dette fokus på undervisningen blev valgt efter en række debatmøder med skolens ældste elever eleverne på 8. til 10. klassetrin. På debatmøderne gav eleverne blandt andet udtryk for, at der på skolen var behov for at få etableret en café, hvor eleverne kunne købe mad og opholde sig i frikvartererne. Dette ønske resulterede i et møde mellem elevgruppe, lærere og skolens service - leder, hvor ideerne og ønskerne blev drøftet. Det viste sig, at der var mulighed for at få etableret en café i skolens kælder. Skolens ledelse betingede sig dog, at cafeen blev etableret på en sådan måde, at den eksisterende lovgivning på området blev efterlevet, hvorefter eleverne måtte i gang med at undersøge lovgivningen på området og efterfølgende forhandle med fødevareregionens repræsentanter om at få lovliggjort den nye café. Skolen støttede etableringen økonomisk. Dette var muligt, da etableringen kunne foretages i forbindelse med et tidligere køkken. Derefter blev cafeen etableret af og for skolens ældste klasser. Elevernes visioner blev til resultater I etableringsfasen udarbejdede eleverne en vagtplan for bemandingen i cafeen, der indebar, at de på skift var bag skranken. I forlængelse af etableringen af cafeen besluttede skolens sundhedsgruppe sig for at udarbejde en undersøgelse om mad og madvaner blandt skolens elever. Det skete via en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsens resultat blev grundlag for en generel drøftelse af skolens mad- og spisepolitik, herunder pausernes placering på dagen og længden af pauserne. Denne generelle drøftelse resulterede i en visionsfase for hele skolen, hvor klasserne kunne komme med ideer til det gode spisefrikvarter. Elevrådet modtog forslagene og behandlede dem sammen med elevrådets kontaktlærere. Senere blev det samlede materiale præsenteret for skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Skolebestyrelsen diskuterede, hvordan skolen bedst muligt kunne tilpasse pauserne ud fra undersøgelsens resultater. Resultatet blev, at skolen fik udformet en ny madog måltidspolitik, hvor der er taget højde for, at spisepauserne skal give mulighed for, at eleverne kan nå at nyde deres mad, samtidig med at der også er mulighed for fysisk aktivitet. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 6 af 12

7 Punkter til overvejelse og diskussion: Hvordan vil I karakterisere den eksisterende madkultur på jeres skole? Det vil sige: Hvad spiser eleverne? Hvornår spiser eleverne? Hvorhenne spiser eleverne? Hvem spiser eleverne sammen med? Hvilken betydning tillægges maden og måltidet? Kan en karakteristik af eksisterende madkultur foretages, uden at eleverne inddrages? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er værdifuldt at bygge videre på i den eksisterende madkultur? Hvorfor? Hvad er betydningsfuldt at forandre i den eksisterende madkultur? Hvorfor? Case 3: Hvad gør dig glad? Emnedag om livsglæde Hvad gør dig glad? var spørgsmålet for en emnedag for alle elever og lærere på en skole. Begrundelsen for dette emnevalg var, at livsglæde er værdifuld i sig selv, og at der er en positiv sammenhæng mellem livsglæde, trivsel og personlig udvikling. Emnedagen var tilrettelagt af skolens sundhedsråd, som bestod af fire lærere. Ud fra emnedagens spørgsmål producerede eleverne forskellige svar. Elevernes svar blev formidlet via forskellige praktiske/musiske produkter som for eksempel digte, plancher, skuespil, musik og sang. Som afslutning på emnedagen blev alle produkterne udstillet i skolens aula. Hvad kan forbedres? Lærerne i 2. og 3. klasse fulgte emnedagen op ved at gennemføre en emneuge i de to klasser med udgangspunkt i Fælles Mål-faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Her var emnet: Hvad kan gøre dig gladere her på skolen? Begrundelsen for dette emnevalg var, at der er en positiv sammenhæng mellem lysten til at gå i skole og de læringsmæssige resultater, som eleverne opnår. Med denne titel for emneugen ville lærerne signalere, at forløbet i 2. og 3. klasse kunne resultere i, at forholdene på skolen kunne forandres med udgangspunkt i elevernes visioner. Emneugen blev indledt med en fælles drøftelse af produkterne fra emnedagen Hvad gør dig glad?. Lærerne orienterede eleverne om emneugens forløb, herunder om de tre faglige synsvinkler, og gjorde det klart, at klasserne gennem sundhedsundervisningen skulle se, hvad de sammen kunne få forbedret på skolen. Klasserne formulerede i fællesskab fem forslag til forbedringer. Det blev følgende Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 7 af 12

8 forslag: flere hjemkundskabstimer, flere musiktimer, flere idrætstimer, lave om på skolens udendørs arealer samt flere ture ud i naturen. Klasserne blev derefter inddelt i grupper, som hver fik til opgave at finde argumenter både for og imod de fem forslag. Der var enighed om, at man ville finde frem til to forslag. Lærerne gjorde det klart for eleverne, at meningen ikke var, at eleverne skulle finde frem til to forslag gennem en afstemning, men gennem fælles drøftelser. I denne del af processen fungerede lærerne som kritiske facilitatorer for grupperne og bestræbte sig på at udfordre eleverne på deres argumenter. Lærernes udgangspunkt var det brede og positive sundhedsbegreb, og de var opmærksomme på, om deres spørgsmål til eleverne kunne skærpe elevernes opmærksomhed på, at både livsstilsforhold og levevilkår har betydning for, hvordan man har det, og at levevilkårene også kan bestemme livsstilen. Lærerne rejste derfor løbende spørgsmål som: Hvem har dette forslag betydning for? På hvilken måde betyder forslaget noget for sundheden? Hvad betyder ellers noget for og har indflydelse på sundheden? I forløbet blev der vekslet mellem gruppedrøftelser og drøftelser i plenum, hvor de foreløbige overvejelser blev fremlagt og diskuteret. Flere hjemkundskabs- og idrætstimer Midt i emneugen blev der holdt et plenum, hvor alle argumenter for og imod blev præsenteret og begrundet. Gennem den fælles drøftelse viste det sig, at alle var enige om forslaget om flere hjemkundskabstimer. Gennem endnu en gruppedrøftelse og efterfølgende i plenum blev det klart, at der næst efter hjemkundskab var mest stemning for flere idrætstimer. I et andet sundhedsfremmende undervisningsforløb fik 2. og 3. klasse gennem en ansøgning til den kommunale forvaltning gennemført, at de fik to ekstra ugentlige lektioner i 3. og 4. klasse. Disse timer skulle bruges til henholdsvis idræt og hjemkundskab. Senere har de to klasser udvidet deres aktionsfelt til ikke kun at handle om skolens rammer, men også om forholdene i lokalsamfundet. Punkter til overvejelse og diskussion: Er der en sammenhæng mellem glæde ved livet, trivsel og læring, og hvori består denne sammenhæng? Hvordan argumenteres for eventuelle sammenhænge mellem livsglæde, trivsel og læring? Kan disse sammenhænge dokumenteres, og i givet fald hvordan? Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 8 af 12

9 Case 4: Hvorfor ryger man? Tobaksemne i 3. klasse I en 3.-klasse valgte en lærer at gennemføre et undervisningsforløb om rygning. Baggrunden for valget af dette emne var nogle oplevelser, hvor læreren og eleverne i en 3.-klasse diskuterede og drøftede rygning. Begrundelsen for at tage dette tema op i 3. klasse var, at næsten alle elever havde prøvet at ryge, enten sammen med forældrene eller sammen med ældre elever på skolen. En pige fortalte i klassen om det at være blevet presset til at ryge af nogle store drenge. Læreren drøftede med eleverne, hvilke spørgsmål klassen gerne ville have belyst. Det resulterede i følgende spørgsmål: Hvorfor ryger man? Hvorfor ryger voksne? Hvorfor ryger børn? Læreren tilrettelagde et forløb, hvor der blev taget udgangspunkt i Fælles Mål-faghæftets tre faglige synspunkter (Fælles Mål Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Det resulterede i en undersøgelse af temaerne: tobakkens historie, tobaksplanten, tobaksindustri og tobakkens fysiologiske virkning m.m. Små forsøg indgik i denne fase af undervisningsforløbet. Efter dette undervisningsforløb formulerede klassen hypoteser om, hvorfor nogle voksne ryger, og andre ikke ryger. Hypoteserne blev skrevet op på vægaviser, efterfulgt af interview med en voksen ryger, en voksen ikke-ryger og en voksen, som prøvede at holde op med at ryge. Resultaterne af interviewene blev fremlagt i klassen og sammenholdt med de oprindelige hypoteser. Klassen arbejdede desuden med rollespil om gruppepres med det formål at give eleverne indsigt i, hvilke mekanismer der er på spil i forhold til gruppepres, og at give eleverne en øvelse i at sige til og fra. I den afsluttende evaluering, som var en klassesamtale, satte læreren fokus på spørgsmålene: Hvad er I blevet klogere på? Hvad er I blevet bedre til? Hvis vi skal arbejde med emnet senere, hvad vil I så gerne blive klogere på/bedre til? Ud fra evalueringen udspandt der sig et elevønske om at få undersøgt, om det kunne lade sig gøre at få rygning forbudt i idrætshallen, hvor mange af skolens elever opholdt sig i forbindelse med deres deltagelse i fritidsidræt. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 9 af 12

10 Spørgsmål til overvejelse og diskussion: Er der en sammenhæng mellem levevilkår og rygning, og hvori består denne eventuelle sammenhæng? Hvad betyder denne eventuelle sammenhæng for undervisning i temaet rygning? Hvad skal elever lære i forbindelse med et tema som rygning, og hvordan hænger disse læringsmål sammen med komponenterne i handlekompetencebegrebet? Kan læringsresultater måles i adfærd? Hvorfor/hvorfor ikke? Case 5: Unge og alkohol projekt om alkohol i 7. klasse En ekstern undersøgelse om unges alkoholforbrug førte til en dialog med elever og forældre i en 7.-klasse. Deltagerne i projektet på denne skole var eleverne i en 7.-klasse (13-14 år), deres forældre, lærerne samt en alkoholkonsulent. Eleverne havde vist interesse for at arbejde med emnet alkohol, da de var i en alder, hvor fester og alkohol var blevet interessant. Forældrene var interesserede af de samme grunde, men de havde derudover i samarbejde med læreren diskuteret de nyeste resultater fra WHO s HBSC-undersøgelse (WHO, 2000). Undersøgelsen var blevet udført på skolen som et led i amtets/regionens projekt om Sundhedsfremmende Skoler. Skolen fik adgang til at sammenligne deres egne tal med tallene fra HBSC-undersøgelsen. Det var især tallene for, hvor meget unge drikker ugentligt, der vakte opmærksomhed. Tallene viste blandt andet, at flere drenge end piger i deres landsdel drikker alkohol hver uge. I amtets egen under - søgelse viste det sig, at den landsdel, hvor skolen ligger, var på linje med landsgennemsnittet, hvad angår unges øl- og vinforbrug, men at de lå højere med hensyn til spiritus. Dette kunne formentlig skyldes, at skolen ligger tæt ved grænsen til Tyskland. Resultaterne fra undersøgelsen vakte en del bekymring i forældregruppen og medvirkede til, at forældrene valgte at gå aktivt ind i samarbejdet. HBSC-undersøgelsen var på den måde en vigtig inspirationskilde for forældrenes aktive involvering i klassens arbejde med alkoholemnet. Holdninger til situationer med alkohol Som led i undervisningen skulle eleverne løse en opgave, hvor de tilkendegav deres holdning til en række konkrete situationer med alkohol. Målet var at starte overvejelser blandt eleverne, som senere kunne føre til konkrete forslag til, hvordan eleverne selv kan handle i forhold til situationer med alkohol. Eleverne skulle i skriftlig form besvare spørgsmålene i skemaet. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 10 af 12

11 Du skal tage stilling til nedenstående synspunkter og fortælle, hvad du mener og hvorfor. Det er vigtigt, at du argumenterer godt for dine synspunkter. Du kan sagtens henvise til eksempler, du kender. A. Forestil dig, at du bor i et samfund uden alkohol og rusmidler. Hvad ville være anderledes? B. Mange mener, at alkohol og fester hører sammen. Hvorfor? Hvad synes du? C. Marianne fortæller dig, at hun bliver drillet, fordi hun ikke må drikke alkohol for sin far. Hvad vil du svare hende? D. Du er til fest og har ikke lyst til at drikke alkohol. Hvordan vil du sige nej? E. Bliver piger og drenge lige berusede, hvis de drikker samme mængde alkohol? Hvorfor? Hvad synes du? F. Mange forældre bliver nervøse, når deres børn begynder at drikke alkohol. Hvad tror du, forældrene er bange for? G. Der er fest hos Henrik. Hans og Jacob begynder at drikke om kap. Hvorfor gør de det? Hvad mener du om det? H. Peter står sammen med nogle klassekammerater og praler med, hvor meget han drak i fredags. Du var sammen med Peter og ved, at han overdriver meget. Hvad gør du? I. Hæmningerne falder, når man drikker alkohol. Er det godt eller dårligt? Ud fra elevernes besvarelser blev diskussionen taget op i grupper og i hele klassen. Det førte frem til en række spørgsmål, man ville arbejde videre med. Kulminationen på projektet var et etdøgnsinternat, hvor elever og forældre deltog sammen med lærere og en regional konsulent. Internat med både elever og forældre Internatet var opbygget, så elever og forældre kom til at diskutere alkohol ud fra forskellige synsvinkler. Blandt andet fik en række af forældrene i starten af internatet hver til opgave at fortælle tre historier om alkohol, hvor en var sand, mens de to andre var opdigtede. Eleverne skulle gætte, hvilken der var sand, og dermed fik hele gruppen straks en række oplevelser og historier som fælles reference, som man kunne anvende som eksempler i diskussionerne. Det medvirkede desuden til, at forældrene i elevernes øjne kom til at stå som troværdige personer, der åbent fortalte om nogle af de problemer, de selv havde haft med alkohol. I flere grene af gruppearbejdet blev forældre og elever sat sammen, så eleverne ikke var sammen med deres egne forældre. Gruppearbejdet blev brugt til at identificere og diskutere situationer og problemstillinger, som indgår. Trafikuheld, skænderier, vold, skilsmisser og seksuel adfærd blev brugt som eksempler på uønskede virkninger af alkoholforbrug. Sociale sammenkomster, familiehøjtider og fester blev diskuteret som situationer, hvor alkohol ofte bidrager positivt til det sociale samvær. Festerne blev i øvrigt senere et vigtigt fokuspunkt for diskussionerne. Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 11 af 12

12 Som afslutning på internatet blev elever og forældre sat i grupper hver for sig, hvor de skulle diskutere sig frem til hovedindholdet i en aftale om, hvordan eleverne skulle opføre sig, når de holdt fester alene. Elevgrupperne stillede blandt andet forslag om, at hver elev skulle have lov til at medbringe tre til fire øl, at de skulle have lov til at holde fest til klokken to om natten, og at de ville øge ansvarligheden for hinanden. Forældrene stillede blandt andet forslag om, at eleverne kun måtte medbringe en øl hver, og at de skulle være hjemme inden midnat. Efter gruppefremlæggelserne blev forslagene diskuteret i grupperne med henblik på at nærme sig hinanden. I det afsluttende plenum blev forældre og elever blandt andet enige om, at hver elev måtte medbringe to øl til en fest, festerne skulle stoppe klokken 00.30, og at man aldrig må efterlade en kammerat, der har det dårligt. Temaet handlede i høj grad om socialt ansvar, og om at eleverne skulle passe på hinanden. Aftalen blev efterfølgende skrevet ned, og forældre og elever skrev under på aftalen. Samtidig blev det besluttet, at man ville tage aftalen op på det forældremøde, som skulle afholdes seks måneder senere, for at diskutere indhold eller behov for justeringer. Punkter til overvejelse og diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at gøre elevernes sundhed og trivsel til en fælles sag for undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og relationerne mellem forældre og børn? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med fælles aftaler? Hvem kontrollerer, om aftaler overholdes, og hvordan håndteres brud på aftaler? Er der etiske forhold, som gør sig gældende i forhold til aftaler? Hvilke? Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 side 12 af 12

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET

SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET sundhedsundervisning med PlaySpots i skolen Ordforklaring: PlaySpots ER steder, der inviterer til leg og fysisk aktivitet Spot på fysisk aktivitet sundhedsundervisning med PlaySpots

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 4 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 6 Kursusbeskrivelse:

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

3. klasse. Forord...3. 7.-9. klasse. emnerne. 0.-3. klasse. Den røde tråd. 1

3. klasse. Forord...3. 7.-9. klasse. emnerne. 0.-3. klasse. Den røde tråd. 1 INDHOLD Forord...3 Introduktion Skolens rolle...5 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab...6 Sundhedsopfattelser...6 Handlekompetence...7 Elevengagement...7 Den Røde Tråd pædagogik og indhold...7

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Rygning blandt 10. klasse elever. på 10. klasse centre og i folkeskoler

Rygning blandt 10. klasse elever. på 10. klasse centre og i folkeskoler Rygning blandt. klasse elever på. klasse centre og i folkeskoler Rygningens udbredelse, årsager til rygning og implementering af forebyggelse Pædagogisk Diplom Afgangsprojekt CVU-Vest Udarbejdet af Jytte

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE UNDERVISNING OG INFORMATION Denne inspirationsmappe er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere