S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2006

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2006 SUS nr. 14 December 2007

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2006 (SUS nr. 14). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2006, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2006, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1996, 2001 og 2006 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere på EUD. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Specialpædagogisk støtte (SPS) på EUD-området SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere og til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i fordelt efter støttekombination....90

6 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed...92 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori...94 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland...95 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype...98 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 23 Anvendte forkortelser Bilag 24 Signaturforklaring Bilag 25 Anvendte definitioner...108

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SUgæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,59 0,62 0,63 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,9 5,5 5,8-18-årige 50,6 51,9 53,4-19-årige 60,6 67,3 69, årige 32,5 41,0 45,0 I 2006 fik støttemodtagere tildelt 10,3 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,8 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2006 var øget med ca i forhold til 1996, hvilket svarede til en stigning på 21 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 72 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange og flere SU-støtteberettigende uddannelser. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2006 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.501 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 81 % (1.777 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1996 til 2006 på ca (21 %) var fordelt med en stigning på ca (16 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (25 %) i videregående uddannelser (VU). Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1996 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. I 2006 var det samlede udlån 81 % højere end i Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2006 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var i 1996, medens det i 2006 var Hertil kommer at flere tager slutlån, og at forsørgere fra 2005 kan tage supplerende forsørgerlån. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2006 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (67 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2006 tog 32 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 procent-point mere end i 1996, men 5 procentpoint mindre end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2006 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1996 var antallet af hjemmeboende i 2006 steget med (2 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (30 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1996, 2001 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) afbrudskrav ) Foreløbige tal (91 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2006, og tilbagekrævet 331 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 218 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1996, 2001 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 3,9 5,3 5,5 - personer under uddannelse ult. Året 4,4 5,7 6,4 - personer uden for uddannelse ult. året 2,2 3,7 3,1 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,2 1,6 1,6 1) Foreløbige tal (91 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 5,5 % af støttemodtagerne i 2006 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,6 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 6,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2006, forventes en kravprocent på kun 3,1 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1996 og

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1996, 2001 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelses-tidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1996 og 2001 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2006 skyldte ca personer 22,6 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 21,2 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1996 til I 2006 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2006 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2006 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 105,7 109,3 109,5 100,0 110,7 118,8 119,2 Stipendier Index 100,0 105,7 109,3 109,5 100,0 110,5 118,3 119,3 Lån Index 100,0 108,0 109,7 102,1 100,0 111,7 121,6 118,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2006 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (87 %) og lån 405 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2003 til 2006 med (9,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 500 (2,1 %). I perioden steg den samlede støtte med 512 mio. kr. (19 %). Denne stigning fordelte sig med 449 mio. kr. i stipendier (19 %) og 63 mio. kr. i lån (18 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,1 4,0 3,4 2,7 37,9 27,8 19,2 15,4 19-årige 8,9 8,8 8,2 6,7 33,3 35,1 34,5 35,6 20-årige 16,1 16,1 15,2 13,6 49,8 41,0 53,6 47,5 21-årige 30,9 31,2 30,1 28,2 61,2 55,5 56,5 56,3 22 år og derover 49,3 50,4 51,0 50,4 56,9 59,5 61,4 61,1 Alle i UU 18,2 18,8 18,5 17,2 55,9 57,1 59,7 59,3 Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i ,2 %. Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne har fra 2003 til 2006 udviklet sig forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2006 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 85 % 238,0 36 % 3, år , , hjemmeboende 80 % 448,4 31 % 12, år , , hjemmeboende 66 % 191,8 19 % 9, år , , hjemmeboende 31 % 46,7 10 % 4, år , , hjemmeboende 16 % 15,0 6 % 2, år , , hjemmeboende 10 % 6,3 5 % 1, år , , hjemmeboende 7 % 3,2 3 % 0, år , , hjemmeboende 5 % 1,5 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 2 % 3,4 1 % 1, I alt , , hjemmeboende 61 % 954,3 11 % 34, En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2006 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (61 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2006 ønskede 17 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. 12

15 Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2003 til 2006 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2006 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 3 procentpoint i perioden Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. md. (2006-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 14

17 Tabel 2.6 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendie-modtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. md. og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2006 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2006, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 566 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 777 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 15

18 Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2006 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 6 % 1 % 3 % 1 % 2 % 21 år med børn 12 % 3 % 5 % 4 % 5 % 22 år med børn 19 % 7 % 8 % 7 % 9 % 23 år med børn 27 % 10 % 10 % 12 % 13 % 24 år med børn 42 % 15 % 16 % 15 % 19 % 25 år og derover med børn 71 % 43 % 39 % 41 % 46 % I alt med børn pct. med børn 25,4 % 3,6 % 9,9 % 5,4 % 6,3 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 7,6 % 1,1 % 5,3 % 2,5 % 2,6 % Kvinder med børn pct. med børn 34,1 % 5,4 % 14,4 % 7,8 % 9,3 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 9,3 % 15,6 % 15,1 % 13,3 % 13,7 % Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2006 modtog stipendier i UU. I 2005 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 0,6 % fra 2005 til Antallet af forsørgere steg med 18 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde ca eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere. 16

19 Med godt (svarende til 55 %) var der ca flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholdsvis 67 % og 57 %. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2006 havde ca stipendiemodtagere i UU i alt ca børn. Knap stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i folkeskoleuddannelser med 25 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 46 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinder havde 9,3 % børn, for mænd var andelen med børn 2,6 %. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 14 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 15 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.8 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 811 personer fødselsrater i Kvinderne udgjorde 72 % af personerne med fødselsrater, medens de fik 80 % af fødselsraterne. 2.5 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1 august 2004 få et tillægsstipendium på kr. og pr. 1. januar 2006 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Udover den almindelige lånerate på kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på kr. pr. måned (2006-satser). 17

20 Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et supplerende forsørgerlån på kr. om måneden. I 2006 var satserne henholdsvis 675 kr. og kr. Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar Tabel 2.9 SU-forsørgere i UU med forsørgerstøtte i SU-forsørgere med forsørgerstøtte Forsørgerstatus ) antal antal antal Enlige forsørgere Samboende (begge SU) Forsørgerlånsmodtagere (uden forsørg.stip. i mindst 1 md.) Forsørg. i UU med forsørg.støtte Forsørgere som senest i året var registreret under en ungdomsuddannelse. En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori. 1) I 2004 var det alene enlige forsørgere, der blev tilbudt forsørgerstøtte. Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere. Tabel 2.10 Antal forsørgere i UU, som fik forsørgerstøtte, samt alle forsørgere med SU-støtte i 2006, fordelt på uddannelsestype 1. Uddannelseskategori Stipendietillæg Alene forsørgerlån Alle med forsørgerstøtte Enlige Samboende. Begge får ordinær SU-støtte Kun én af parterne får ordinær SU-støtte Alle forsørgere med SU støtte antal FSK Alm. gymn. udd Erh. gymn. udd EUD HF-enkeltfag Øvrige UU UU i alt Andel af alle SUforsørgere 58 % En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori. 1) Støttemodtagere henregnes til den uddannelseskategori, som vedkommende senest fik SU støtte til i året. 2) Hver forsørger er her kun optalt en gang. I 2006 var knap støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca støttemodtagere (58 %) i UU forsørgerstøtte. De forsørgere fordelte sig med 39 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 17 18

21 % på FSK. Ca støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger. Godt 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca modtog i mindst én måned i 2006 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte 1. Tabel 2.11 Forsørgerstøtte i UU 2006 fordelt på forsørgerkategorier. Forsørgerstatus Stipendier i alt Stipendier Lån Støtte i alt Heraf Forsørgerstip. SU-lån Heraf Forsør- forsørgersti- i forsørgerlån i % af samlede gerlån % af pendier sti- samlede pendier lån mio. kr % mio. kr % mio. kr. Enlige forsørgere 221,9 102,3 46,1 59,6 17,6 29,5 281,5 Samboende (begge får SU-støtte) 15,0 1,9 12,7 6,6 1,7 25,8 21,6 Forsørgerlånsmodtagere (uden forsørgerstip i året) 38,1 0,0 0,0 23,3 6,5 27,9 61,4 I alt 273,0 103,4 37,9 88,8 25,6 28,8 281,8 En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori. Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 103 mio. kr., svarende til 38 % af de tildelte stipendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 29 % af de samlede tildelte lån til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne 13 % af den samlede stipendiestøtte. Tabel 2.12 Tildelt støtte for 2006 til enlige forsørgere i UU, fordelt på alder Stipendium Alder I alt heraf for- I alt pr sørgertillæg Lån heraf forsørgerlån Antal ---- mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr år 91 4,7 2,2 38 0,7 31 0, år ,5 28, , , år ,0 31, , ,6 >=30 år ,6 40, , ,3 I alt ,9 102, , ,6 heraf mænd 99 Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtog stipendium, er 32 % under 25 år, 30 % er år og 38 % er over 30 år. Af de enlige forsørgere er kun 99 (3 %) mænd. 1 Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de senest fik støtte til i året, og antallet af støttemodtagere i UU vil derfor være undervurderet. 19

22 Tabel 2.13 Tildelt støtte for 2006 til enlige forsørgere i UU, fordelt på uddannelseskategori 1 Stipendium Lån Uddannelseskategori I alt heraf forsørgertillæg I alt heraf forsørgerlån antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr. - FSK ,8 18, , ,0 - Alm. gymn. udd ,3 3,9 72 2,0 60 0,6 - Erh. gymn. udd ,1 3,8 76 2,2 64 0,6 - EUD ,8 31, , ,6 - HF-enkeltfag ,4 40, , ,1 - Øvrige UU ,3 4,8 91 2,3 79 0,7 UU i alt , , ,6 Andel låntagere 72,2 % 90,4 % 1) Støttemodtagere henregnes til den uddannelseskategori, som vedkommende senest fik SU støtte til i året. På ungdomsuddannelserne gik 35 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkeltfag og 18 % på FSK. Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån, og blandt disse modtog 90 % også det supplerende lånetilbud. 20

23 2.6 SU til uddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Tabel 2.14 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,1 0,7 0,6 0,6 0,7 Sverige ,6 1,5 1,5 1,9 1,9 Tyskland ,0 0,9 0,9 0,9 1,0 Øvrige EU-lande 1) ,2 0,2 0,1 0,3 0,3 Øvrige lande ekskl. EU ,6 0,6 0,5 0,4 0,5 Samtlige lande ,6 3,9 3,6 4,1 4,4 Heraf: årige årige år og derover Lande med højst 10 studerende i alle årene er medtaget i respektive Øvrige EU- lande og Øvrige lande ekskl. EU. 1) Ørige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, England, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Østrig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta. I 2006 fik 204 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 66 elever. 2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven. 21

24 Tabel 2.15 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendie Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika Asien 2) Nord- og Sydamerika Statsløs Øvrige lande I alt Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.15 modtog ca personer uden dansk statsborgerskab i 2006 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var er stigning på 10 % i forhold til året før. Kategorien Mellemøsten steg mest med 17 %. Stipendiemodtagere fra Mellemøsten udgjorde 29 % af stipendiemodtagerne på ungdomsuddannelserne. Blandt stipendiemodtagere på de videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævnfør tabel 3.22 i kapitel 3, udgjorde andelen af personer fra Mellemøsten kun 9 %. De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 234 mio. kr. i 2006 i stipendier og 36 mio. kr. i lån. Tabel 2.16 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2006 fordelt efter alder Alder ultimo og derover antal Stip. modtagere % Stip. modtagere I alt Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Der var i 2006 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 19 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 81 %. 22

25 2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (32,0 %) (36,8 %) (46,7 %) (71,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (68,0 %) (63,2 %) (53,3 %) (28,4 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Ca støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i Det svarede til 14,8 %, hvilket var uændret i forhold til 2005 (jf. tabel 2.20). To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2003, var ved udgangen af 2006 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2006, var 28 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie 2. Tabel 2.18 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt uddannelse. 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/ % Alm. gymn. (tre år) HF-kursus HF-enkeltfag Erhv.gymn. HHX HTX Skoleperiode I og II Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2006, dvs. fyldt 18 år. Andelen, som i løbet af SU-støtteperioden i en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2003/04 7 %, hvilket var 2 pct.-point mindre end i 1998/99. På HF-kursus var andelen i 2004/05 28 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1998/99. 2 Afbrudstilbøjeligheden for 2003/04 for fx alm.gymn. opgøres, som (antal studiestartere 2003 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003) + (antal studiestartere 2002 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2002) + (antal studiestartere2001 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 23

26 På HHX var andelen, som afbrød, steget 3 pct.-point fra 1998/99 til 2003/04, mens andelen var faldet 4 pct.-point på HTX i samme periode. Tabel 2.19 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2005/06 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt Antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU Alm. gymn. (tre år) HF-kursus HF-enkeltfag Erhv.gymn. HHX HTX Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød på uddannelsens første år (hvilket var 20 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 71 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbrudsandel gennem et HF-kursus var 28 %. Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag, afbrød på uddannelsens første år (hvilket var 42 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 82 % af de i alt afbrud for SUmodtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddannelsen. Tabel 2.20 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % år ,1 7,4 19 år ,2 11,4 20 år ,7 12,5 21 år ,5 22,5 22 år ,3 26,0 23 år ,3 26,9 24 år ,8 28,2 25 år ,3 28,0 26 år ,8 27,4 27 år ,5 28,7 28 år ,4 29,3 29 år ,9 27,5 30 år og derover ,8 27,4 I alt ,8 14,8 24

27 I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 15 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU var år, men af denne gruppe afbrød kun 7-13 %, årsagen hertil er bla., at der blandt de årige er relativt få på 1. år af uddannelsen, hvor de fleste afbrud forekommer. Fra og med det 21. år stiger afbrudstilbøjeligheden til niveauer på mellem %. 2.9 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2006 var (27 %) helårsstøttemodtagere. Tabel 2.21 Helårsstøttemodtagere i UU i 2006 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit >