Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005"

Transkript

1 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2005 (SUS nr. 13). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2005, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2005, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1995, 2000 og 2005 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til samboende og enlige forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Alder ved studiestart Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori....87

6 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed...88 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland...91 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype...94 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype...96 Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 23 Anvendte forkortelser Bilag 24 Signaturforklaring Bilag 25 Anvendte definitioner...104

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SUstøtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,56 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,4 5,5 5,7-18-årige 33,8 52,4 52,8-19-årige 53,4 67,9 69, årige 30,9 40,0 45,2 I 2005 fik støttemodtagere tildelt 10,0 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2005 var øget med i forhold til 1995, hvilket svarede til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,0 mia. kr. til 12,3 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2005 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.294 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 82 % (1.880 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1995 til 2005 på knap (34 %) var fordelt med en stigning på ca (34 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (33 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU var dog stort set uændret fra 1994 til Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1995 optog støttemodtagerne lån for i alt 948 mio. kr. I 2005 var det samlede udlån 139 % højere i Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2005 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var i 1995, medens det i 2005 var Hertil kom, at relativt flere støttemodtagere i 2005 optog studielån, og at de gennemgående lånte mere i forhold til Indførelsen af slutlån i 1995 bevirkede desuden, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtog lån, var steget markant (jf. tabel 1.3). 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2005 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (65 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2005 tog 35 % af stipendiemodtagere lån, hvilket var 4 procent-point mere end i 1995, men 2 procent-point mindre end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2005 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1995 var antallet af hjemmeboende i 2005 steget med (17 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (41 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1995, 2000 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2005, og tilbagekrævet 276 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 180 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1995, 2000 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,2 5,1 4,8 - personer under uddannelse ult. Året 7,5 5,7 5,6 - personer uden for uddannelse ult. året 2,6 3,4 2,5 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,6 1,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,8 % af støttemodtagerne i 2005 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 5,6 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2005, forventes en kravprocenten kun 2,5 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1995 og

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1995, 2000 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1995 og 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2005 skyldte personer 21,9 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld på 20,3 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,6 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1995 til I 2005 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2005 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2005 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte Antal Mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,3 115,4 123,9 Stipendier Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,4 115,4 123,6 Lån Index 100,0 101,3 109,4 111,1 100,0 103,6 115,8 126,1 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2005 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (87 %) og lån 416 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg i samme periode med (11,7 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode (11,1 %). I perioden steg den samlede støtte med 610 mio. kr. (24 %). Denne stigning fordelte sig med 524 mio. kr. i stipendier (24 %) og 86 mio. kr. i lån (26 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,2 4,1 4,0 3,4 20,0 37,9 27,8 19,2 19-årige 9,4 8,9 8,8 8,2 31,0 33,3 35,1 34,5 20-årige 16,9 16,1 16,1 15,2 55,2 49,8 41,0 53,6 21-årige 31,6 30,9 31,2 30,1 57,8 61,2 55,5 56,5 22 år og derover 49,0 49,3 50,4 51,0 56,9 56,9 59,5 61,4 Alle i UU 18,5 18,2 18,8 18,5 55,8 55,9 57,1 59,7 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i ,5 %, og var således på niveau med lånetilbøjeligheden i Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne udviklede sig dog forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2005 fordelt efter alder og bopæls-status. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 84 % 228,1 36 % 3, år , , hjemmeboende 79 % 444,0 30 % 14, år , , hjemmeboende 66 % 201,1 21 % 11, år , , hjemmeboende 30 % 47,5 9 % 4, år , , hjemmeboende 16 % 15,4 6 % 2, år , , hjemmeboende 10 % 6,8 5 % 1, år , , hjemmeboende 8 % 3,7 4 % 1, år , , hjemmeboende 5 % 1,9 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 3,1 1 % 0, I alt , , hjemmeboende 60 % 951,6 12 % 40, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2005 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 12

15 I 2005 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 4 %. Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2002 til 2005 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2005 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 24 % af de knap og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. I 2002 var andelen 23 %. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 4 procentpoint i perioden Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. md. (2005-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. 14

17 Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. Tabel 2.6 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. md. og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2005 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (30 %) i 2005, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (70 %). Støtte til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 557 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 773 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 15

18 Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2005 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % 20 år med børn 5 % 1 % 3 % 1 % 1 % 21 år med børn 11 % 3 % 4 % 3 % 4 % 22 år med børn 17 % 6 % 5 % 5 % 7 % 23 år med børn 24 % 10 % 10 % 8 % 12 % 24 år med børn 31 % 12 % 13 % 11 % 15 % 25 år og derover med børn 64 % 38 % 35 % 33 % 41 % I alt med børn pct. med børn 21,3 % 3,2 % 7,9 % 4,3 % 5,4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 5,4 % 1,2 % 4,6 % 2,3 % 2,5 % Kvinder med børn pct. med børn 29,5 % 4,8 % 11,2 % 6,0 % 7,8 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,4 % 15,5 % 13,7 % 12,9 % 13,3 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2005 modtog stipendier i UU. I 2004 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 3½ % mellem 2004 og Dog steg antallet af forsørgere med 21 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde knap eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med godt (svarende til 55 %) var der knap flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholds- 16

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SUbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SUbekendtgørelsen) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 79 Offentligt O:\SU-Styrelsen\Bekendtgørelser\565125\Dokumenter\565125.fm 06-12-07 09:29 k02 KFR Bekendtgørelse Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984-2013/2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) LBK nr 983 af 27/07/2007 (SU-loven) Offentliggørelsesdato: 10-08-2007 Undervisningsministeriet Afsnit I Afsnit I a Afsnit II Afsnit III Afsnit IV Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. Aktiveringsydelse/uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse/revalideringsydelse/orlovsydelse (ikke SU) Antal mdr.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. Aktiveringsydelse/uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse/revalideringsydelse/orlovsydelse (ikke SU) Antal mdr. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2015 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2007 SUS nr. 15 December 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-85-3 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1 Udkast 26. september 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) Lovtidende A Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 2, 2 b, stk. 2, 2 c, stk. 2, 3, stk. 6, 4, 5, stk. 2, 8, stk. 4, 10 a, stk. 3, 10 b, stk. 6, 13, stk. 2

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2009 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2003 SUS nr. 11 Oktober 2004 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-50-0 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) September 2009 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år, automatisk bopælskontrol m.v.) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Stipendium til

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) Udkast 11. november 2015 Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 2, 2 b, stk. 2, 2 c, stk. 2, 3, stk. 7, 4, 5, stk. 2, 8, stk. 5, 10 a, stk. 3, 10 b, stk. 6,

Læs mere

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014 Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24-årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 14 Unge-strategien for Aalborg Kommune Marts 2015

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere