Styrelsen for Videregående Uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrelsen for Videregående Uddannelser"

Transkript

1 Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/ /2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk maksimalstøtte\ \notat 2014.docx

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Forudsætninger Undervisningsåret 2013/ Landeregler Indkomst- og formuegrænser Lånenes art Specielle bemærkninger Undervisningsårene 1983/ / Bilag A. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2012/ Bilag B. Anvendte valutakurser side 2

3 1. Indledning Formålet med at sammenstille støttesatserne i de nordiske lande for en typisk uddannelsessøgende er primært: at fremdrage de forskelle, som findes i de enkelte nordiske landes støtteordninger med hensyn til støttens størrelse og sammensætning, samt at belyse, hvordan den studerende inden for det enkelte land er stillet økonomisk sammenlignet med en industriarbejder. Formålet er ikke at belyse, hvilken støtteordning der er "bedst" i Norden. Den første udgave af dette notat vedrørte undervisningsåret 1983/84. Definitionerne for oplysningerne i dette notat har været uændret siden starten, og udviklingen i støttens størrelse og sammensætning siden da gengives i afsnit 5. Tal fra Færøerne og Grønland er medtaget fra og med undervisningsåret 1999/2000, og tal fra Åland er medtaget i undervisningsårene 2001/ /2003 og 2006/ /2010. I denne udgave af notatet indgår der ikke oplysninger for Grønland i undervisningsårene 2012/2013 og 2013/2014. Der vil blive udarbejdet en ny udgave af notatet med disse oplysninger. I denne udgave af notatet indgår Finland med 9 måneders støtte pr. undervisningsår for perioden 1983/ /2014. I tidligere udgaver af notatet har støttebeløbet for studerende uden erhvervsarbejde været baseret på 12 måneders støtte pr. undervisningsår. Det er i princippet muligt at få støtte i 12 måneder pr. undervisningsår i Finland, men typisk bliver støtten tildelt for 9 måneder pr. undervisningsår. 2. Forudsætninger Oversigten i tabel 1 viser, hvor stor den typisk maksimale støtte er i de enkelte nordiske lande for en ugift, udeboende studerende på 20 år eller derover uden børn, som studerer ved en højere læreanstalt i hjemlandet i 2013/2014. Tilsvarende tabeller for undervisningsåret 2012/2013 er medtaget i bilag A. I oversigten er der også foretaget en sammenligning af studiestøtten med en industriarbejders årsløn i 2013 i de enkelte nordiske lande. Der er dels sammenlignet i en situation, hvor den studerende ikke har indtægter udover studiestøtte, og dels sammenlignet i en situation, hvor den studerende har erhvervsindtægt ved siden af studiet svarende til gennemsnitlig ca. 10 timer ugentligt. I sidstnævnte tilfælde er sammenligningen dog kun foretaget efter, at der er foretaget skattetræk. I forbindelse med sammenligningen af støttebeløbene med industriarbejderens årsløn før og efter skat er det om den studerende endvidere forudsat: at den studerende bor til leje i en af de respektive hovedstæder at den studerende ikke modtager andre offentlige tilskud end studiestøtte at den studerende ikke har andre fradrag i indkomsten end et lønmodtagerfradrag, eller hvad der svarer hertil. For industriarbejderen er benyttet de samme forudsætninger med hensyn til bopæl, ægteskabelig status m.v. som for den studerende. Blandt andet støttens varighed og studieaktivitetsreglerne indgår ikke i sammenligningerne. Nogle af de nordiske lande yder tillæg til hjemlandssatserne for egne statsborgere, som studerer uden for hjemlandet, jf. afsnit 4.3 "Specielle bemærkninger" nedenfor. side 3

4 3. Undervisningsåret 2013/2014 Tabel 1 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2013/2014 Danmark Finland 1) Færøerne Island Norge Sverige Åland 2) Studiestøtte i alt før skat DKK EUR DKK ISK NOK SEK EUR Stipendier Statslån ) a) Studiestøtte før skat I % af industriarbejders årsløn før skat (a/d) 27 % 20 % 25 % 29 % 20 % 25 % 21 % Studiestøtte i alt efter skat b) Studiestøtte efter skat I % af industriarbejders årsløn efter skat (b/e) 38 % 29 % 38 % 38 % 27 % 33 % 24 % Studiestøtte i alt + erhvervsindkomst efter skat c) Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat 4) ) I % af industriarbejders årsløn efter skat (c/e) 54 % 48 % 68 % 60 % 48 % 57 % 49 % Industriarbejders årsløn i 2013 d) Årsløn i 2013 før skat 6) ) e) Årsløn i 2013 efter skat ) Anm: I Norge og Sverige og på Færøerne er stipendier skattefrie. I Danmark og på Grønland er stipendier skattepligtige. 1. Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2. Oplysningerne er for 2009/ Statsgaranterede lån. 4. Indkomst svarende til 535 timers erhvervsarbejde er - ud fra timelønssatsen for en studentermedhjælp i statens tjeneste med 2 års anciennitet - beregnet til DKK i Danmark, EUR i Finland, DKK på Færøerne, ISK i Island, NOK i Norge og SEK i Sverige. 5. For Åland er beløbet baseret på den maksimale indkomst uden at studiestøtten reduceredes (6.840 EUR) i 2009/ Årslønnen for industriarbejderen i Danmark, Finland, Norge og Sverige er beregnet på grundlag af den tidligere beregnede årsløn for 2012 og oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om stigningstakten i den gennemsnitlige timeløn fra 2012 til 2013 inden for fremstillingsvirksomhed (industri og håndværk). Årslønnen for industriarbejderen i de øvrige nordiske lande er indberettet af de enkelte lande tal. Tabel 1 viser studiestøttens størrelse (uden hensyn til støttens sammensætning) i forhold til det pågældende lands eget velstandsniveau målt som den samlede studiestøtte i hvert land i relation til den gennemsnitlige årsløn for en industriarbejder i 2013 i samme land (a/d). For at opnå et bedre sammenligningsgrundlag er sammenligningen også foretaget efter, at der er taget hensyn til skat (b/e). Endelig er der foretaget en sammenligning mellem den gennemsnitlige årsløn for en industriarbejder og summen af den samlede studiestøtte og erhvervsindkomst for en studerende reduceret med skatten (c/e). Det er forudsat, at en studerende på 20 år eller derover ved siden af sit studium har et erhvervsarbejde på gennemsnitligt 535 timer pr. år. Sættes den samlede studiestøtte i forhold til den beregnede årsløn for en industriarbejder før skat (a/d), varierer studiestøttens andel af årslønnen fra 20 % i Norge og Finland til 27 % i Danmark og 29 % på Island. side 4

5 Ser man på studiestøtten efter skat (b/e) i 2013/2014 sat i forhold til industriarbejderens årsløn (ligeledes efter skat), fremgår det, at studiestøttens andel af industriarbejderens disponible årsløn varierer fra 27 % i Norge til 38 % i Danmark og Island og på Færøerne. Generelt betyder korrektionen for skat en væsentlig, relativ forhøjelse af det beløb, den studerende har til rådighed sammenlignet med industriarbejderen, hvilket også skyldes, at stipendier er skattefrie i Norge og Sverige og på Færøerne. Sammenligner man rådighedsbeløbet for en studerende med erhvervsindkomst svarende til 535 timer på årsbasis med industriarbejderens disponible indkomst (c/e), fremgår det, at den studerendes rådighedsbeløb udgør fra 48 % i Finland og Norge til 68 % på Færøerne. Under de gældende fribeløbsregler i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige reduceres støtten ikke ved den beregnede erhvervsindkomst. På Grønland er støtten uafhængig af den studerendes eventuelle erhvervsindkomst. Effekten for den studerende ved at tage 535 timers erhvervsarbejde målt i procentpoint af industriarbejderens disponible indkomst (c/e b/e) er en forøgelse på mellem 16 %-point i Danmark til 30 %-point på Færøerne. Tabel 2 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2013/2014 omregnet til DKK Danmark Finland 1) Færøerne 2) Island Norge 2) Sverige 2) Åland 3) DKK Stipendier Lån Studiestøtte i alt før skat Indeks Studiestøtte efter skat Indeks Stipendier og erhvervsindkomst efter skat Indeks Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat Indeks Anm.: De anvendte valutakurser fremgår af bilag B. 1) Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2) I Sverige og Norge og på Færøerne er stipendier skattefrie. 3) Oplysningerne er for 2009/2010. Typisk vil en studerende vælge at supplere stipendiestøtten med enten erhvervsarbejde eller optage studielån (evt. begge). For en studerende, der vælger at optage lån ved siden af stipendiestøtten, udgør studiestøtten efter skat i Norge og Finland henholdsvis 86 % og 55 % af støtteniveauet i Danmark i undervisningsåret 2013/2014. Der betales kun skat af studiestøtten i Danmark og Åland. I de øvrige lande er stipendierne skattefrie eller stipendiebeløbet er mindre end personfradraget. Hvis en studerende får stipendier og har erhvervsarbejde, men ikke optager lån udgør rådighedsbeløbet i Norge og Island (uden stipendiestøtte) henholdsvis 96 % og 38 % af det danske rådighedsbeløb i undervisningsåret 2013/2014. side 5

6 Studiestøtten plus erhvervsindkomst efter skat er i undervisningsåret 2013/2014 højest i Norge, hvor beløbet er 8 % større end i Danmark. I Finland udgør studiestøtten og erhvervsindkomsten efter skat 65 % af det tilsvarende beløb i Danmark. 4. Landeregler 4.1 Indkomst- og formuegrænser Danmark Der er tre forskellige satser af fribeløb (det laveste, mellemste og højeste fribeløb). Det laveste fribeløb er for måneder under uddannelse, hvor støttemodtageren modtager støtte. Det mellemste fribeløb er for måneder, hvor støttemodtageren har fravalgt SU. Det højeste fribeløb er for måneder, hvor støttemodtageren ikke er under uddannelse. I aftalen indgået april 2013 om en SU-reform blev det lave fribeløb i videregående uddannelser i 2014 forhøjet. Støttesatserne m.m. følger kalenderåret. Fribeløbet pr. år udgøres af 12 fribeløbsrater. I 2013 (2014) var det laveste fribeløb (10.701) DKK pr. måned. For en støttemodtager under uddannelse hele året, der ikke har fravalgt støtte var det samlede årlige fribeløb DKK i 2013 og DKK i Det mellemste fribeløb var i 2013 (2014) (18.552) DKK pr. måned. Det højeste fribeløb var i 2013 (2014) (35.708) DKK pr. måned. Fra 2009 er der indført nye regler for egenindkomsten for støttemodtagere, der kun er under uddannelse en del af året. Hvis egenindkomsten overstiger det årlige fribeløb foretages en alternativ beregning, hvor der kun indgår indkomsten i de måneder, hvor støttemodtageren er under uddannelse. Indkomstkontrollen sker via skatteoplysninger. Hvis fribeløbsgrænsen overskrides, kræves den for meget udbetalte støtte tilbagebetalt med et procenttillæg på 7 %. Dog skal kun halvdelen af de første DKK (7.851 DKK), der er tjent for meget i 2013 (2014), betales tilbage. Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Finland Som indkomst regnes stipendier og skattepligtige indkomster for hele kalenderåret (bortset fra studiestøtte). Indkomstgrænsen (fribeløbet) tager udgangspunkt i antallet af støttemåneder. For hver måned med støtte (studiepenning eller bostadstillägg) er indkomstgrænsen i studieåret 2013/ EUR og for måneder uden støtte EUR. For eksempel har en studerende med ni støttemåneder en årsindkomstgrænse på EUR. De studerende kan have indkomst op til årsindkomstgrænsen (fribeløbet) uafhængigt af hvilke måneder de får støtte. I indkomstkontrollen indgår ikke den del af indkomsten i perioder, hvor den studerende ikke er under uddannelse (ej påbegyndt/ afsluttet i året), som overstiger i gennemsnit EUR pr. måned. Studerende kan regulere fribeløbet gennem fravalg af støtte eller tilbagebetaling af udbetalt støtte til og med marts måned året efter støtten er udbetalt. Indkomstkontrollen foretages på basis af skatteoplysninger. For hver påbegyndt overskridelse af fribeløbet på EUR i studieåret 2013/14 tilbagekræves én måneds støtte (studie-penning og bostadstillägg). Beløbet forhøjes med 15 procent. Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Færøerne Studiestøtten var indtil august 2011 uafhængig af den studerendes indkomst. Fra 1. august 2011 er der fastsat en indkomstgrænse på kr. om måneden, uden at støtten reduceres. Studiestøtten er uafhængig af den studerendes formue. side 6

7 Grønland Studiestøtten er uafhængig af den studerendes eventuelle erhvervsindkomst og formue. Island Fribeløbet udgør ISK (2013/2014). Lånene i studieåret 2013/14 bliver reduceret med 35 % af indtægten i 2013 over fribeløbsgrænsen. Hvis den studerende har haft fuldtidsarbejde i 6 måneder eller mere i året før studiet påbegyndes, er fribeløbsgrænsen ISK (2013/2014). Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Norge Grænserne gældende for studerende, som modtager studiestøtte fra Lånekassen i hele kalenderåret, fremgår af tabellen. Ved en indtægt, der ligger over disse grænser, bliver uddannelses- og forsørgerstipendierne reduceret med 5 % pr. måned af indtægten over grænsen. Grænsebeløbene indeksreguleres hvert år. I 2012 indførte Lånekassen behovsprøving mod person- og kapitalindkomst. Tidligere var behovsprøvingen kun mod personindkomst. I 2. halvår af 2012 blev formuegrænserne hævet mere end den sædvanlige indeksregulering. Indtægt i NOK ved skatteligning for: 2011 Pr. ultimo 1. halvår Grænse for person- og kapitalindkomst ) Grænse for trygd/pension Grænse for egen formue Grænse for formue for gifte ) Kun personindkomst. Lån reduceres ikke. Sverige Studiestøtten reduceres, hvis den studerendes indkomst pr. kalenderhalvår overstiger et vist fribeløb. For studier på 20 uger er det halvårlige fribeløb SEK (2014-sats). Er studierne kortere eller længere end 20 uger formindskes/forøges fribeløbet. Reduktionen sker med 61 % af den overskydende indkomst. Indkomstgrænsen forhøjedes i 2014 (udover den sædvanlige tilpasning til prisniveauet). Indkomstgrænserne for undervisningsårene er sammensat af halvårsfribeløb for de to kalenderår, som undervisningsåret omfatter. Indkomstgrænsen vedrørende 2013/2014: SEK. (= SEK). Der tages ikke hensyn til den studerendes formue. Åland En heltidsstuderende er berettiget til studiestøtte, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 760 EUR i gennemsnit pr. måned i støtteperioden (2007/2008-sats). Indkomstgrænsen gælder for erhvervs- og kapitalindkomst Lånenes art Danmark Der ydes studielån af staten, som forrentes med 4 % i studietiden og derefter med en rente svarende til den officielle diskonto reguleret med et procenttillæg eller procentfradrag, der fastlægges på den årlige finanslov. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1 %. Renten efter studiets afslutning er 1 % pr. maj 2014, altså 3 %-point mindre end i studietiden. Siden oktober 1998 har renten efter studiets afslutning været mindst 1 % og højst 5,75 %. Styrelsen for Videregående Uddannelser udbetaler studielånene. Statens Administration administrerer lånene fra udbetalingstidspunktet (rentetilskrivning i og efter studietiden samt tilbagebetaling). Tilbagebetalingen af studielånet skal normalt påbegyndes 1-2 år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, og skal ske over en periode på 7-15 år. side 7

8 Finland Statsgaranti for studielån bevilges studerende, som får studiestøtte, med visse undtagelser. Studerende i videregående uddannelser, som får studiestøtte bevilges statsgaranti for studielån uden ansøgning. Lånegaranti bevilges dog ikke om FPA i egenskab af kautionist har tilbagebetalt den studerendes tidligere studielån, eller hvis den studerende har en betalingsanmærkning i et kreditoplysningsregister; hvis der er specielle forhold, kan der dog bevilges lånegaranti alligevel. Hvis FPA har bevilget statsgaranti for et studielån, skal den studerende ansøge om studielån hos en bank. Det er banken, som beslutter, om lånet kan bevilges. Renten og vilkårene aftales med banken. Renterne kapitaliseres, mens man får studiestøtte samt i terminsperioden efter studiestøttetiden. Dog betaler den studerende selv hvert halvår en rente på 1 procent, hvis beløbet er mindst 15 EUR. Hvis den studerende fuldfører uddannelsen indenfor normeret tid, og ved slutningen af den termin, hvor uddannelsen blev fuldført, har en restgæld på over EUR, kan han få et studielånsafdrag i beskatningen. Studielånsafdraget er 30 procent af den del af studielånet, som overstiger EUR. Færøerne Lånet forrentes med 2 % i studietiden og derefter med en rente svarende til den officielle diskonto plus 3 %. Tilbagebetaling påbegyndes 1 år efter udløbet af det studieår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Den maksimale tilbagebetalingsperiode er 15 år. Der skal minimum tilbagebetales 300 DKK pr. måned. Grønland Uddannelsessøgende på mellem- og videregående uddannelser, der er bevilget uddannelsesstøtte, kan søge om studielån. Der kan ydes et lån på DKK pr. semester. Det er endvidere muligt én gang under uddannelse at få et etableringslån på DKK. Det er kun muligt at få lån, hvis man ikke i forvejen har en uddannelsesgæld, der er større end DKK. Lånet forrentes ikke, så længe den studerende er støtteberettiget. Herefter forrentes lånet med diskontoen plus 1 %. Ved fuldført uddannelse påbegyndes tilbagebetalingen af lånet 1 år efter uddannelse er afsluttet. Ved afbrud påbegyndes tilbagebetalingen 3 måneder efter afbrud. Island Lånene er værdisikrede og følger Centralbankens konsumprisindeks. Lånene er rentefrie i studietiden. Lånene forrentes med 1 % fra afsluttet uddannelse. Tilbagebetalingen påbegyndes 2 år efter uddannelsens afslutning. Ydelsen skal erlægges to gange årligt. Der betales 3,75 % af foregående års bruttoindkomst. Der er dog et minimumsbeløb, som i 2014 er på ISK. Hvis låntageren betaler hele lånesummen tilbage på en gang, så kan vedkommende søge om en vis nedsættelse af gælden. Der tages ikke hensyn til ægtefælles indkomst. Norge Lånene er rentefri i normal studietid. Lånet bliver herefter forrentet med renten på statsobligationer (statscertifikater) med en resterende løbetid fra 0 til 3 måneder. Hertil kommer 1 % p.a. til delvis dækning af administration og tab. Låntager kan vælge at binde renten for en periode på 3 år eller 5 år. Renten bliver da fastsat efter renten på statsobligationer med en restløbetid på 3 år eller 5 år. Hertil kommer 1 % p.a. til delvis dækning af administration og tab. Fra 2008 har det været muligt at binde renten for en periode på 10 år. For begge renteordninger gælder, at renten fastsættes kvartalvis af Lånekassen. Renten forhøjes med én procent fra den dag gælden er opsagt. Tilbagebetalingen begynder normalt cirka 7 måneder efter, at uddannelsen er afsluttet. Sædvanlig tilbagebetalingstid er 20 år, men lånet skal være tilbagebetalt, inden låntageren fylder 65 år. Der beregnes rentes rente på lån. side 8

9 Sverige Studielånet forrentes fra og med udbetalingsdagen. Renteniveauet fastsættes årligt af regeringen. Tilbagebetalingen påbegyndes tidligst ½ - 1½ år efter, at den studerende sidst har fået studiestøtte. Størrelsen af den årlige ydelse afhænger af gældens størrelse, låntagerens alder, længden af tilbagebetalingsperioden. Den maksimale tilbagebetalingsperiode er 25 år. Lånet afskrives ved dødsfald, eller når debitor er fyldt 68 år. Et tillægslån på 879 SEK pr. uge (2014-satser) kan bevilges til dem, som er fyldt 25 år og havde en indkomst det seneste kalenderår før studiernes begyndelse på minimum SEK (2014-satser). Tillægslånet forhøjedes 1. januar 2014 udover den sædvanlige tilpasning til prisniveauet/prisbasbeloppet. Åland Der kan i 2007/2008 ydes statsgaranterede studielån på 360 EUR pr. måned til studerende, der er fyldt 18 år. Renterne tilskrives i studietiden plus et semester. Den studerende aftaler selv øvrige lånevilkår med banken Specielle bemærkninger Danmark Personer i videregående uddannelser kan få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Studiestøtten skal principielt dække alle årets 12 måneder. Stipendiet til uddannelsessøgende på 18 år og derover i videregående uddannelser ydes uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold. Støttesatserne er ens for alle danske statsborgere, også hvis de studerer uden for Danmark. I aftalen indgået april 2013 om en SU-reform blev det bestemt, at støttebeløbene fra 2013 til 2014 reguleredes med satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats på 0,3 %. Satsreguleringsprocenten følger lønudviklingen og udgør i ,8 %. Støttebeløbene blev således fra 2013 til 2014 reguleret med 1,5 %. Finland Støtteperioden afhænger af den normerede længde for studiet. Studier, som svarer til et læseår, dvs. 60 studiepoint, berettiger til 9 måneders støtte. Den maksimale støttetid er støttetiden svarende til antallet af studiepoint plus 10 måneder. Når en studerende er optaget med henblik på at få lavere og højere eksamen, som tilsammen har 300 studiepoint, bevilges studiestøtte i højst 55 måneder. For visse eksamener er støtteperioden 60 eller 64 måneder, beroende på omfanget af eksamen. For universitetsstudier som blev påbegyndt i læseåret 2011/12 eller derefter bevilges studiestøtten i to trin; først for den lavere eksamen og derefter for den højere højskoleeksamen. Den studerende kan anvende højst 37 støttemåneder til den lavere eksamen og højst 28 måneder til den højere eksamen, dog højst 55 støttemåneder sammenlagt. Den, som består en højskoleeksamen, kan udnytte tillægsstøttemånederne og opsparede støttemåneder til andre højskolestudier. For højskolestudier bevilges støtte i højst 70 måneder. Hvis den studerende starter på et nyt højskolestudie efter tidligere at have afbrudt et højskolestudie trækkes de forbrugte støttemåneder på det tidligere studie fra støttetiden på det nye studie. Studiestøtte som er blevet brugt på andre studier end højskolestudie, forkorter ikke støttetiden for højskolestudier. Når en studerende specifikt er optaget med henblik på at få en lavere eksamen, er støtteperioden 37 eller 42 måneder. Når en studerende specifikt er optaget med henblik på at få en højere eksamen, er støtteperioden højest mellem 24 eller 37 måneder beroende på eksamens omfang. For yrkeshögskole-examina er perioden, der berettiger til studiestøtte højst mellem 37 og 51 måneder beroende på omfanget af eksamen. side 9

10 Fra og med læseåret 2011/12 regnes også bostadstilläggsmåneder som støttemåneder hvad angår den maksimale støttetiden. Fra maj 2000 er også alle barnløse studerende, som bor til leje, berettigede til bostadstillägg. Fra januar 2009 er bostadstillägget for studerende ikke afhængig af ægtefællens/samboens indkomst. Det maksimale bostadstillägg i hjemlandet har siden 1. november 2005 været 201,60 EUR pr. måned og for studier i udlandet 210 EUR pr. måned. Ved studier i udlandet er statsgarantien for studielån 600 EUR per måned i læseåret 2013/14 inklusive den almindelige statsgaranti. Det svarer til, at lånet forhøjes med EUR pr. år (2013/2014) ved studier i udlandet. Endvidere ydes stipendietillæg på 75,60 EUR pr. år (2013/2014). Færøerne Færinger, der læser udenfor Færøerne, får i kraft af deres danske statsborgerskab dansk SU. Støttesatserne følger skoleåret. Støtteperioden er 11 måneder ( - juli). Der betales ikke skat af støtten. Studerende med børn får i skoleåret 2013/ DKK pr. måned for hvert barn. Enlige forsøgere får i skoleåret 2013/ DKK pr. måned udover grundstøtten og børnestøtten. Til studiestøtten i 2013/2014 ydes et tillæg (rejsebeløb pr. år i DKK), hvis studiet foregår i: Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige Åland Stipendium Lån I alt Grønland Der ydes børnetillæg til uddannelsessøgende med børn under 18 år. Ved ophold i Grønland er børnetillægget DKK pr. måned - i Danmark DKK pr. måned (2012-satser). Grønlandsk børnetillæg er afhængigt af barnets opholdssted og ikke den uddannelsessøgendes opholdssted. Hvis den studerende i forbindelse med uddannelsen har fri kost og/eller logi reduceres støtten med DKK pr. måned for kost og 950 DKK pr. måned for logi (2012-satser). Uddannelsessøgende i Danmark kan få dækket udgifter til eventuelle undervisningsafgifter, godkendt ekstraundervisning samt holdundervisning i grønlandsk. Uddannelsessøgende i Grønland kan også få dækket udgifter til nødvendig ekstraundervisning i grønlandsk efter indstilling fra vejleder. Ved studier i Danmark ydes et tillæg på 100 DKK pr. måned. Ved studier i udlandet (eksklusive Danmark) ydes et udlandstillæg på 625 DKK pr. måned. (2012-sats). Island Lånesatsen blev i studieåret 2013/14 forhøjet med ca. 3 % for udeboende studerende uden børn. Ifølge LÍNs tildelingsregler ydes der en bestemt sum pr. ECTS-point. Den studerende kan kun få støtte i skoleperioden som i reglen er 9 måneder eller som svarer til 60 ECTS-points. Hvis den studerende studerer i sommerperioden kan der ydes lån til yderligere 20 ECTS-points, d.v.s. i alt op til 80 ECTS-points over 12 måneder. Der gives tillæg til lånet, hvis den studerende har et eller flere børn. Der kan gives lån til skolepenge. Cirka 1,6 procent af beløbet, som her tilføres som lån, er givet som støtte. Studiestøtten ( ISK) reguleres i undervisningsåret 2013/2014 med et beløb (årsbeløb i ISK), hvis studiet foregår i: side 10

11 Danmark Finland Færøerne Grønland Norge Sverige Åland Stipendium Lån I alt Fra 2007/2008 yder LÍN lån i begrænset omfang til specialstudier og studier på BA/BS niveau i udlandet. Maksimum beløbet i 2013/2014 er USD eller tilsvarende beløb i anden valuta. Fra 2008/2009 ydede LÍN lån til dækning af studieafgift på BA/BS niveau både på Island og i udlandet. I 2013/2014 kunne der maksimalt lånes ISK eller tilsvarende i anden valuta. Udenlandske statsborgere fra EU/EØS området og deres familiemedlemmer kan få studielån, hvis de er bosat i Island og er kommet til Island for at arbejde. Det er dog en hjemmel i reglerne, at uddannelsen har en indholdsmæssig sammenhæng med det arbejde, som ansøgeren har haft. Andre EU/EØS statsborgere (som ikke er arbejdstagere) har ret til studielån efter 5 års fast bopæl i Island. Udenlandske statsborgere fra lande udenfor EU/EØS-området, som er gift med islandske statsborgere, har ret til studielån til studier på Island og i Norden, hvis de har været bosat på Island 2 år ud af de sidste 5 år. Andre udenlandske statsborgere har samme rettigheder i Island som islændinge i deres hjemlande. LÍN har afskaffet krav om kautionister. Ansøgere som er blacklistet hos banker og andre finansielle institutioner skal dog skaffe en kautionist. Norge Studiestøtten skal dække en periode på 10 måneder. Såfremt undervisningsåret er af længere varighed, kan støtten forhøjes. Støtten tildeles i første omgang som lån (basisstøtte). Stipendiedelen udgør i alt 40 procent af basisstøtten. Såfremt alle eksamener er bestået, bliver 40 procent af lånet konverteret til stipendium. Består støttemodtageren kun delvist årets eksamener, vil støttemodtageren kun opnå en delvis konvertering af lånet. Hjemmeboende får kun støtte i form af lån. Støtten til skolepenge i lande udenfor Norden består af både lån og stipendium. Det gives mest stipendier til studier på masterniveau og til studier som del af norsk uddannelse. Til studiestøtten ydes et rejsestipendie-tillæg til rejser i Norge/Norden. Rejsetillægget ydes kun til ansøgere, som er 25 år eller yngre. Rejsetillægget til studier i de nordiske lande er (årsbeløb i NOK 2013/2014-satser): Danmark Finland Færøerne Grønland Island Sverige Åland Stipendium Lån I alt De anførte tillæg til hjemlandssatserne er rejsestipendier. Der ydes ikke tillæg for opholdsomkostninger og bøger/undervisningsmateriale. Satserne gælder fra Oslo til studielandet. Rejsestipendium i Norge kan komme i tillæg. Sverige Studiestøtten dækker normalt en periode på 40 uger. Såfremt læseåret er af længere varighed, kan støtten forhøjes. Hvis der er ekstraudgifter i forbindelse med studierne, kan der bevilges ekstra studiestøtte (studiemedel). Fra og med den 1. januar 2006 kan et tilläggsbidrag ydes til studerende som har børn til og med det kalenderhalvår det yngste barn fylder 18 år. Tilläggsbidraget er koblet til prisbasbeloppet og beløbet varierer afhængig af antallet af børn. I 2014 er tilläggsbidraget 146 SEK per uge for det første barn. Yderligere ydes 93 kroner per uge for det andet barn og yderligere 48 SEK per uge per barn til dem, som har tre eller flere børn. Til studiestøtten i 2013/2014 ydes et supplerende lån (pr. år i SEK), hvis studiet foregår i: Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Åland Stipendium Lån I alt side 11

12 Åland Før studieåret 2009/10 trådte loven om indeksjustering af studiestøtten i kraft. Den første indeksforhøjelse på 4,2 % blev foretaget 1. august Studiestøtten dækker normalt en periode på 9 måneder. Studerende bevilges også bostadstillägg som siden 1/ maksimalt har været EUR for 9 måneder. Beløbet var inden da EUR. Til studier i udlandet kan der ydes et supplerende lån til dækning af undervisningsafgift. Det supplerende lån kan højst beløbe sig til EUR for 9 måneder (2008/2009). side 12

13 5. Undervisningsårene 1983/ /2014 Tabel 3 Typisk maksimale støttebeløb før skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 omregnet til DKK (løbende priser) Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland DKK / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / ) / ) ) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. Der foreligger data tilbage fra 1983/84 for Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Tabel 3 viser for disse lande en stigning i det typiske maksimale støttebeløb fra 1983/84 til 2013/2014 i løbende priser (DKK) på: Danmark Finland Island Norge Sverige 212 % 97 % 46 % 88 % 113 % I 1983/84 udgjorde det laveste støtteniveau i Finland 61 % af det højeste i Norge. I 2013/2014 udgør støtteniveauet på Finland 51 % af det højeste støtteniveau i Danmark. Støtteniveauerne svinger en del fra år til år, hvilket i høj grad skyldes bevægelserne i valutakurserne for EUR, NOK, SEK, DKK og ISK. side 13

14 DKK Figur 1. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 omregnet til DKK (løbende priser) / / / / / / / / / / / / / / / /84 Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland Tabel 4 Stipendieandel af samlet studiestøtte i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 (typisk maksimale støttebeløb) Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland % / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / ) / ) ) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. side 14

15 Stipendieandel i % Tabel 4 viser udviklingen i støttens stipendieandel. Stipendieandelen i Finland har været 62 % siden 2007/2008. I Norge har stipendieandelen på 40 % været uændret siden 2002/2003. I Sverige var stipendieandelen 34 % i perioden 2002/ /2010. Herefter faldt stipendieandelen til 33 % i 2010/2011 og var ligget på 31 % i undervisningsårene 2011/ /2014. På Grønland har stipendieandelen været 82 % siden 2005/2006. På Færøerne har stipendieandelen været 61 % siden 2000/2001. På Åland steg stipendieandelen fra 42 % i 2007/2008 til 46 % i 2009/2010. Figur 2 Stipendieandel af samlet studiestøtte i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 (typisk maksimale støttebeløb) / / / / / / / / / / / / / / / /84 Danmark Finland Undervisningsår Island Norge Sverige Grønland Færøerne Åland side 15

16 Tabel 5 Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat i procent af industriarbejderes årsløn efter skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland % / / / / / / / / / / / / / / / / / ) 2000/ / / / / / ) / / / / / / / ) / ) ) Faldet i støtteandelen fra 1998/99 til 1999/2000 skyldes primært ændring i timelønssatsen for studerende. 2) Der er foretaget metodeskift for beregning af en studerendes erhvervsindkomst i Island. Til og med 2004/2005 anvendes studerendes gennemsnitlige indkomst. I 2005/2006 beregnes studerendes erhvervsindkomst ved 535 timers erhvervsarbejde pr. år på basis af skøn for timeløn. 3) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. Tabel 5 viser udviklingen i støtteniveauet efter skat for en studerende med 535 timers erhvervsarbejde målt i forhold til industriarbejderens disponible indkomst. Fra 1983/84 til 2013/2014 har denne andel udviklet sig således (ændring i %-point): Danmark Finland Island Norge Sverige 4 %-point 13 %-point 18 %-point 20 %-point 18 %-point Danmark med den laveste andel i 1983/84 på 58 % havde i 2013/14 en andel, der henover perioden er faldet 4 %- point. For de øvrige lande som har indgået i statistikken fra 1983/84 (Finland, Island, Norge og Sverige) er andelen reduceret fra 13 %-point til 20 %-point fra 1983/84 til 2013/14. Finland og Norge havde i 2013/2014 den laveste andel i forhold til industriarbejders årsløn med en andel på 48 %. Andelene på Færøerne og Grønland var henholdsvis 68 % i 2013/14 og 74 % i 2011/12. side 16

17 Støtteandel i % Figur 3 Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat i procent af industriarbejderes årsløn efter skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ / / / / / / / / / / / / / / / / /84 Undervisningsår Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland side 17

18 Bilag A. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2012/2013 Danmark Finland 1) Færøerne Island Norge Sverige Åland 2) Studiestøtte i alt før skat DKK EUR DKK ISK NOK SEK EUR Stipendier Statslån ) a) Studiestøtte før skat I % af industriarbejders årsløn før skat (a/d) 27 % 21 % 25 % 28 % 20 % 26 % 21 % Studiestøtte i alt efter skat b) Studiestøtte efter skat I % af industriarbejders årsløn efter skat (b/e) 38 % 29 % 38 % 38 % 28 % 34 % 24 % Studiestøtte i alt + erhvervsindkomst efter skat c) Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat 4) ) I % af industriarbejders årsløn efter skat (c/e) 54 % 49 % 68 % 60 % 49 % 57 % 49 % Industriarbejders årsløn i 2012 d) Årsløn i 2012 før skat 6) ) e) Årsløn i 2012 efter skat ) Anm: I Norge og Sverige og på Færøerne er stipendier skattefrie. I Danmark og på Grønland er stipendier skattepligtige. 1. Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2. Oplysningerne er for 2009/ Statsgaranterede lån. 4. Indkomst svarende til 535 timers erhvervsarbejde er - ud fra timelønssatsen for en studentermedhjælp i statens tjeneste med 2 års anciennitet - beregnet til DKK i Danmark, EUR i Finland, DKK på Færøerne, ISK i Island, NOK i Norge og SEK i Sverige. 5. For Åland er beløbet baseret på den maksimale indkomst uden at studiestøtten reduceredes (6.840 EUR) i 2009/ Årslønnen for industriarbejderen i Danmark, Finland, Norge og Sverige er beregnet på grundlag af den tidligere beregnede årsløn for 2011 og oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om stigningstakten i den gennemsnitlige timeløn fra 2011 til 2012 inden for fremstillingsvirksomhed (industri og håndværk). Årslønnen for industriarbejderen i de øvrige nordiske lande er indberettet af de enkelte lande tal. side 18

19 Bilag B. Anvendte valutakurser Ved sammenligning af studiestøttens størrelse i DKK er anvendt kurser på euroen samt de nordiske landes valutaer pr. ultimo årene jf. Danmarks Nationalbank. Valutakursen er prisen i DKK for 100 enheder af den udenlandske valuta. Undervisningsår 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/ DKK EUR 743,81 746,05 745,60 745,66 745,06 744,15 745,44 743,42 746,04 746, ISK 8,88 10,005 8,01 8,166 4,384 * 4,137 * 4,846 * 4,680 * 4,394 * 4,706 * 100 NOK 90,23 93,43 90,51 93,51 75,72 89,42 95,34 95,88 101,67 88, SEK 82,50 79,46 82,47 78,92 68,04 72,28 82,70 83,42 87,14 83,56 * For undervisningsårene 2008/ /14 er kursen for islandske kroner baseret på Islands centralbanks kurs ultimo december. Pr. 31. december 2008 var kursen 22,809 ISK/DKK, pr. 31. december 2009: 24,172 ISK/DKK. pr. 31. december 2010: 20,635 ISK/DKK, pr. 31. december 2011: 21,367 ISK/DKK, pr. 31. december 2012: 22,760 ISK/DKK og pr. 31. december 2013: 21,248 ISK/DKK side 19

Indholdsfortegnelse: side 2

Indholdsfortegnelse: side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Metode og forudsætninger... 3 3. Undervisningsåret 2015/2016... 4 4. Landeregler... 7 4.1 Indkomst- og formuegrænser... 7 4.2. Lånenes art... 8 4.3. Specielle

Læs mere

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncerncenter for Analyse og Statistik 9. juni 2012 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984-2011/2012 H:\temp\Typisk maksimale

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SUbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SUbekendtgørelsen) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 79 Offentligt O:\SU-Styrelsen\Bekendtgørelser\565125\Dokumenter\565125.fm 06-12-07 09:29 k02 KFR Bekendtgørelse Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Forord SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) Udkast 3. april 2009 Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 8, 2 a, stk. 4, 3, stk. 6, 4, 5, stk. 2, 8, stk. 4, 10 a, stk. 3, 10 b, stk. 6, 13, stk. 2 og 4,

Læs mere

Overgang fra. Grønlandsk uddannelsesstøtte. til. Statens Uddannelsesstøtte. 1. Januar 2013

Overgang fra. Grønlandsk uddannelsesstøtte. til. Statens Uddannelsesstøtte. 1. Januar 2013 Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Nunanullu Avannarlernut suleqateqarnermut Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde Pressemøde 27. september

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån Kapitel 1 Ansøgning og ansøgningsfrist Kapitel 2 Betingelser for rentetilskud Kapitel 3 Beregning af rentetilskud Kapitel

Læs mere

Medregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte

Medregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte Medregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte Ombudsmanden udtalte over for ankenævnet for uddannelsesstøtten, at han fandt det mest nærliggende at sidestille

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K www.vus.dk ISBN:

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) LBK nr 983 af 27/07/2007 (SU-loven) Offentliggørelsesdato: 10-08-2007 Undervisningsministeriet Afsnit I Afsnit I a Afsnit II Afsnit III Afsnit IV Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Maj 2012 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. Aktiveringsydelse/uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse/revalideringsydelse/orlovsydelse (ikke SU) Antal mdr.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. Aktiveringsydelse/uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse/revalideringsydelse/orlovsydelse (ikke SU) Antal mdr. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2015 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

SU-støtte & SU-gæld 2004

SU-støtte & SU-gæld 2004 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2004 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-58-6 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer Nyttig viden om kontanthjælpsloftet Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer 2 Kontanthjælpsloftets konsekvenser 30.000 familier forventes at blive berørt af kontanthjælpsloftet, der træder

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold I medfør af 20a, stk. 2 i landstingslov nr. 13 af 15. december 2008 om efterskoler som ændret ved Inatsisartutlov

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Samsø Kommune Ø - SU

Samsø Kommune Ø - SU Samsø Kommune Ø - SU Skoleåret 2017-2018 Side 2 Ø - SU Samsø Kommune Side 3 Forord 4 Hvem kan få Ø-SU? 5 Ø-SU'en består af 5 Der ydes Ø-SU til følgende ungdomsuddannelser 5 Rejsestøtte 6 Opholdsstøtte

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft BEK nr 399 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområdet

Kapitel 1 Anvendelsesområdet Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte Kapitel 1 Anvendelsesområdet 1. Denne Inatsisartutlov finder anvendelse på uddannelsesstøtte, der ydes af Grønlands Selvstyre som hjælp

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Forskning, 2013-14 EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Kære SU-forligskreds Til orientering er vedhæftet kort status for udviklingen i antallet af SU-modtagere

Læs mere

Forslag. Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) til

Forslag. Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) til 2014/1 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/001013

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Udkast. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft Udkast Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3, og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832348

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

7. december 2015 FM 2016/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. december 2015 FM 2016/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. december 2015 FM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er et større reformarbejde, hvori der indgår et ønske om implementering af mere

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017 LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2009 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 19. december 2003 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 2009/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, j. nr. 2009-4210 Fremsat den 18.

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: "Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland". Vejledningen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere