Styrelsen for Videregående Uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrelsen for Videregående Uddannelser"

Transkript

1 Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/ /2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk maksimalstøtte\ \notat 2014.docx

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Forudsætninger Undervisningsåret 2013/ Landeregler Indkomst- og formuegrænser Lånenes art Specielle bemærkninger Undervisningsårene 1983/ / Bilag A. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2012/ Bilag B. Anvendte valutakurser side 2

3 1. Indledning Formålet med at sammenstille støttesatserne i de nordiske lande for en typisk uddannelsessøgende er primært: at fremdrage de forskelle, som findes i de enkelte nordiske landes støtteordninger med hensyn til støttens størrelse og sammensætning, samt at belyse, hvordan den studerende inden for det enkelte land er stillet økonomisk sammenlignet med en industriarbejder. Formålet er ikke at belyse, hvilken støtteordning der er "bedst" i Norden. Den første udgave af dette notat vedrørte undervisningsåret 1983/84. Definitionerne for oplysningerne i dette notat har været uændret siden starten, og udviklingen i støttens størrelse og sammensætning siden da gengives i afsnit 5. Tal fra Færøerne og Grønland er medtaget fra og med undervisningsåret 1999/2000, og tal fra Åland er medtaget i undervisningsårene 2001/ /2003 og 2006/ /2010. I denne udgave af notatet indgår der ikke oplysninger for Grønland i undervisningsårene 2012/2013 og 2013/2014. Der vil blive udarbejdet en ny udgave af notatet med disse oplysninger. I denne udgave af notatet indgår Finland med 9 måneders støtte pr. undervisningsår for perioden 1983/ /2014. I tidligere udgaver af notatet har støttebeløbet for studerende uden erhvervsarbejde været baseret på 12 måneders støtte pr. undervisningsår. Det er i princippet muligt at få støtte i 12 måneder pr. undervisningsår i Finland, men typisk bliver støtten tildelt for 9 måneder pr. undervisningsår. 2. Forudsætninger Oversigten i tabel 1 viser, hvor stor den typisk maksimale støtte er i de enkelte nordiske lande for en ugift, udeboende studerende på 20 år eller derover uden børn, som studerer ved en højere læreanstalt i hjemlandet i 2013/2014. Tilsvarende tabeller for undervisningsåret 2012/2013 er medtaget i bilag A. I oversigten er der også foretaget en sammenligning af studiestøtten med en industriarbejders årsløn i 2013 i de enkelte nordiske lande. Der er dels sammenlignet i en situation, hvor den studerende ikke har indtægter udover studiestøtte, og dels sammenlignet i en situation, hvor den studerende har erhvervsindtægt ved siden af studiet svarende til gennemsnitlig ca. 10 timer ugentligt. I sidstnævnte tilfælde er sammenligningen dog kun foretaget efter, at der er foretaget skattetræk. I forbindelse med sammenligningen af støttebeløbene med industriarbejderens årsløn før og efter skat er det om den studerende endvidere forudsat: at den studerende bor til leje i en af de respektive hovedstæder at den studerende ikke modtager andre offentlige tilskud end studiestøtte at den studerende ikke har andre fradrag i indkomsten end et lønmodtagerfradrag, eller hvad der svarer hertil. For industriarbejderen er benyttet de samme forudsætninger med hensyn til bopæl, ægteskabelig status m.v. som for den studerende. Blandt andet støttens varighed og studieaktivitetsreglerne indgår ikke i sammenligningerne. Nogle af de nordiske lande yder tillæg til hjemlandssatserne for egne statsborgere, som studerer uden for hjemlandet, jf. afsnit 4.3 "Specielle bemærkninger" nedenfor. side 3

4 3. Undervisningsåret 2013/2014 Tabel 1 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2013/2014 Danmark Finland 1) Færøerne Island Norge Sverige Åland 2) Studiestøtte i alt før skat DKK EUR DKK ISK NOK SEK EUR Stipendier Statslån ) a) Studiestøtte før skat I % af industriarbejders årsløn før skat (a/d) 27 % 20 % 25 % 29 % 20 % 25 % 21 % Studiestøtte i alt efter skat b) Studiestøtte efter skat I % af industriarbejders årsløn efter skat (b/e) 38 % 29 % 38 % 38 % 27 % 33 % 24 % Studiestøtte i alt + erhvervsindkomst efter skat c) Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat 4) ) I % af industriarbejders årsløn efter skat (c/e) 54 % 48 % 68 % 60 % 48 % 57 % 49 % Industriarbejders årsløn i 2013 d) Årsløn i 2013 før skat 6) ) e) Årsløn i 2013 efter skat ) Anm: I Norge og Sverige og på Færøerne er stipendier skattefrie. I Danmark og på Grønland er stipendier skattepligtige. 1. Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2. Oplysningerne er for 2009/ Statsgaranterede lån. 4. Indkomst svarende til 535 timers erhvervsarbejde er - ud fra timelønssatsen for en studentermedhjælp i statens tjeneste med 2 års anciennitet - beregnet til DKK i Danmark, EUR i Finland, DKK på Færøerne, ISK i Island, NOK i Norge og SEK i Sverige. 5. For Åland er beløbet baseret på den maksimale indkomst uden at studiestøtten reduceredes (6.840 EUR) i 2009/ Årslønnen for industriarbejderen i Danmark, Finland, Norge og Sverige er beregnet på grundlag af den tidligere beregnede årsløn for 2012 og oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om stigningstakten i den gennemsnitlige timeløn fra 2012 til 2013 inden for fremstillingsvirksomhed (industri og håndværk). Årslønnen for industriarbejderen i de øvrige nordiske lande er indberettet af de enkelte lande tal. Tabel 1 viser studiestøttens størrelse (uden hensyn til støttens sammensætning) i forhold til det pågældende lands eget velstandsniveau målt som den samlede studiestøtte i hvert land i relation til den gennemsnitlige årsløn for en industriarbejder i 2013 i samme land (a/d). For at opnå et bedre sammenligningsgrundlag er sammenligningen også foretaget efter, at der er taget hensyn til skat (b/e). Endelig er der foretaget en sammenligning mellem den gennemsnitlige årsløn for en industriarbejder og summen af den samlede studiestøtte og erhvervsindkomst for en studerende reduceret med skatten (c/e). Det er forudsat, at en studerende på 20 år eller derover ved siden af sit studium har et erhvervsarbejde på gennemsnitligt 535 timer pr. år. Sættes den samlede studiestøtte i forhold til den beregnede årsløn for en industriarbejder før skat (a/d), varierer studiestøttens andel af årslønnen fra 20 % i Norge og Finland til 27 % i Danmark og 29 % på Island. side 4

5 Ser man på studiestøtten efter skat (b/e) i 2013/2014 sat i forhold til industriarbejderens årsløn (ligeledes efter skat), fremgår det, at studiestøttens andel af industriarbejderens disponible årsløn varierer fra 27 % i Norge til 38 % i Danmark og Island og på Færøerne. Generelt betyder korrektionen for skat en væsentlig, relativ forhøjelse af det beløb, den studerende har til rådighed sammenlignet med industriarbejderen, hvilket også skyldes, at stipendier er skattefrie i Norge og Sverige og på Færøerne. Sammenligner man rådighedsbeløbet for en studerende med erhvervsindkomst svarende til 535 timer på årsbasis med industriarbejderens disponible indkomst (c/e), fremgår det, at den studerendes rådighedsbeløb udgør fra 48 % i Finland og Norge til 68 % på Færøerne. Under de gældende fribeløbsregler i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige reduceres støtten ikke ved den beregnede erhvervsindkomst. På Grønland er støtten uafhængig af den studerendes eventuelle erhvervsindkomst. Effekten for den studerende ved at tage 535 timers erhvervsarbejde målt i procentpoint af industriarbejderens disponible indkomst (c/e b/e) er en forøgelse på mellem 16 %-point i Danmark til 30 %-point på Færøerne. Tabel 2 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2013/2014 omregnet til DKK Danmark Finland 1) Færøerne 2) Island Norge 2) Sverige 2) Åland 3) DKK Stipendier Lån Studiestøtte i alt før skat Indeks Studiestøtte efter skat Indeks Stipendier og erhvervsindkomst efter skat Indeks Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat Indeks Anm.: De anvendte valutakurser fremgår af bilag B. 1) Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2) I Sverige og Norge og på Færøerne er stipendier skattefrie. 3) Oplysningerne er for 2009/2010. Typisk vil en studerende vælge at supplere stipendiestøtten med enten erhvervsarbejde eller optage studielån (evt. begge). For en studerende, der vælger at optage lån ved siden af stipendiestøtten, udgør studiestøtten efter skat i Norge og Finland henholdsvis 86 % og 55 % af støtteniveauet i Danmark i undervisningsåret 2013/2014. Der betales kun skat af studiestøtten i Danmark og Åland. I de øvrige lande er stipendierne skattefrie eller stipendiebeløbet er mindre end personfradraget. Hvis en studerende får stipendier og har erhvervsarbejde, men ikke optager lån udgør rådighedsbeløbet i Norge og Island (uden stipendiestøtte) henholdsvis 96 % og 38 % af det danske rådighedsbeløb i undervisningsåret 2013/2014. side 5

6 Studiestøtten plus erhvervsindkomst efter skat er i undervisningsåret 2013/2014 højest i Norge, hvor beløbet er 8 % større end i Danmark. I Finland udgør studiestøtten og erhvervsindkomsten efter skat 65 % af det tilsvarende beløb i Danmark. 4. Landeregler 4.1 Indkomst- og formuegrænser Danmark Der er tre forskellige satser af fribeløb (det laveste, mellemste og højeste fribeløb). Det laveste fribeløb er for måneder under uddannelse, hvor støttemodtageren modtager støtte. Det mellemste fribeløb er for måneder, hvor støttemodtageren har fravalgt SU. Det højeste fribeløb er for måneder, hvor støttemodtageren ikke er under uddannelse. I aftalen indgået april 2013 om en SU-reform blev det lave fribeløb i videregående uddannelser i 2014 forhøjet. Støttesatserne m.m. følger kalenderåret. Fribeløbet pr. år udgøres af 12 fribeløbsrater. I 2013 (2014) var det laveste fribeløb (10.701) DKK pr. måned. For en støttemodtager under uddannelse hele året, der ikke har fravalgt støtte var det samlede årlige fribeløb DKK i 2013 og DKK i Det mellemste fribeløb var i 2013 (2014) (18.552) DKK pr. måned. Det højeste fribeløb var i 2013 (2014) (35.708) DKK pr. måned. Fra 2009 er der indført nye regler for egenindkomsten for støttemodtagere, der kun er under uddannelse en del af året. Hvis egenindkomsten overstiger det årlige fribeløb foretages en alternativ beregning, hvor der kun indgår indkomsten i de måneder, hvor støttemodtageren er under uddannelse. Indkomstkontrollen sker via skatteoplysninger. Hvis fribeløbsgrænsen overskrides, kræves den for meget udbetalte støtte tilbagebetalt med et procenttillæg på 7 %. Dog skal kun halvdelen af de første DKK (7.851 DKK), der er tjent for meget i 2013 (2014), betales tilbage. Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Finland Som indkomst regnes stipendier og skattepligtige indkomster for hele kalenderåret (bortset fra studiestøtte). Indkomstgrænsen (fribeløbet) tager udgangspunkt i antallet af støttemåneder. For hver måned med støtte (studiepenning eller bostadstillägg) er indkomstgrænsen i studieåret 2013/ EUR og for måneder uden støtte EUR. For eksempel har en studerende med ni støttemåneder en årsindkomstgrænse på EUR. De studerende kan have indkomst op til årsindkomstgrænsen (fribeløbet) uafhængigt af hvilke måneder de får støtte. I indkomstkontrollen indgår ikke den del af indkomsten i perioder, hvor den studerende ikke er under uddannelse (ej påbegyndt/ afsluttet i året), som overstiger i gennemsnit EUR pr. måned. Studerende kan regulere fribeløbet gennem fravalg af støtte eller tilbagebetaling af udbetalt støtte til og med marts måned året efter støtten er udbetalt. Indkomstkontrollen foretages på basis af skatteoplysninger. For hver påbegyndt overskridelse af fribeløbet på EUR i studieåret 2013/14 tilbagekræves én måneds støtte (studie-penning og bostadstillägg). Beløbet forhøjes med 15 procent. Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Færøerne Studiestøtten var indtil august 2011 uafhængig af den studerendes indkomst. Fra 1. august 2011 er der fastsat en indkomstgrænse på kr. om måneden, uden at støtten reduceres. Studiestøtten er uafhængig af den studerendes formue. side 6

7 Grønland Studiestøtten er uafhængig af den studerendes eventuelle erhvervsindkomst og formue. Island Fribeløbet udgør ISK (2013/2014). Lånene i studieåret 2013/14 bliver reduceret med 35 % af indtægten i 2013 over fribeløbsgrænsen. Hvis den studerende har haft fuldtidsarbejde i 6 måneder eller mere i året før studiet påbegyndes, er fribeløbsgrænsen ISK (2013/2014). Formuen er uden betydning for støttens størrelse. Norge Grænserne gældende for studerende, som modtager studiestøtte fra Lånekassen i hele kalenderåret, fremgår af tabellen. Ved en indtægt, der ligger over disse grænser, bliver uddannelses- og forsørgerstipendierne reduceret med 5 % pr. måned af indtægten over grænsen. Grænsebeløbene indeksreguleres hvert år. I 2012 indførte Lånekassen behovsprøving mod person- og kapitalindkomst. Tidligere var behovsprøvingen kun mod personindkomst. I 2. halvår af 2012 blev formuegrænserne hævet mere end den sædvanlige indeksregulering. Indtægt i NOK ved skatteligning for: 2011 Pr. ultimo 1. halvår Grænse for person- og kapitalindkomst ) Grænse for trygd/pension Grænse for egen formue Grænse for formue for gifte ) Kun personindkomst. Lån reduceres ikke. Sverige Studiestøtten reduceres, hvis den studerendes indkomst pr. kalenderhalvår overstiger et vist fribeløb. For studier på 20 uger er det halvårlige fribeløb SEK (2014-sats). Er studierne kortere eller længere end 20 uger formindskes/forøges fribeløbet. Reduktionen sker med 61 % af den overskydende indkomst. Indkomstgrænsen forhøjedes i 2014 (udover den sædvanlige tilpasning til prisniveauet). Indkomstgrænserne for undervisningsårene er sammensat af halvårsfribeløb for de to kalenderår, som undervisningsåret omfatter. Indkomstgrænsen vedrørende 2013/2014: SEK. (= SEK). Der tages ikke hensyn til den studerendes formue. Åland En heltidsstuderende er berettiget til studiestøtte, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 760 EUR i gennemsnit pr. måned i støtteperioden (2007/2008-sats). Indkomstgrænsen gælder for erhvervs- og kapitalindkomst Lånenes art Danmark Der ydes studielån af staten, som forrentes med 4 % i studietiden og derefter med en rente svarende til den officielle diskonto reguleret med et procenttillæg eller procentfradrag, der fastlægges på den årlige finanslov. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1 %. Renten efter studiets afslutning er 1 % pr. maj 2014, altså 3 %-point mindre end i studietiden. Siden oktober 1998 har renten efter studiets afslutning været mindst 1 % og højst 5,75 %. Styrelsen for Videregående Uddannelser udbetaler studielånene. Statens Administration administrerer lånene fra udbetalingstidspunktet (rentetilskrivning i og efter studietiden samt tilbagebetaling). Tilbagebetalingen af studielånet skal normalt påbegyndes 1-2 år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, og skal ske over en periode på 7-15 år. side 7

8 Finland Statsgaranti for studielån bevilges studerende, som får studiestøtte, med visse undtagelser. Studerende i videregående uddannelser, som får studiestøtte bevilges statsgaranti for studielån uden ansøgning. Lånegaranti bevilges dog ikke om FPA i egenskab af kautionist har tilbagebetalt den studerendes tidligere studielån, eller hvis den studerende har en betalingsanmærkning i et kreditoplysningsregister; hvis der er specielle forhold, kan der dog bevilges lånegaranti alligevel. Hvis FPA har bevilget statsgaranti for et studielån, skal den studerende ansøge om studielån hos en bank. Det er banken, som beslutter, om lånet kan bevilges. Renten og vilkårene aftales med banken. Renterne kapitaliseres, mens man får studiestøtte samt i terminsperioden efter studiestøttetiden. Dog betaler den studerende selv hvert halvår en rente på 1 procent, hvis beløbet er mindst 15 EUR. Hvis den studerende fuldfører uddannelsen indenfor normeret tid, og ved slutningen af den termin, hvor uddannelsen blev fuldført, har en restgæld på over EUR, kan han få et studielånsafdrag i beskatningen. Studielånsafdraget er 30 procent af den del af studielånet, som overstiger EUR. Færøerne Lånet forrentes med 2 % i studietiden og derefter med en rente svarende til den officielle diskonto plus 3 %. Tilbagebetaling påbegyndes 1 år efter udløbet af det studieår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Den maksimale tilbagebetalingsperiode er 15 år. Der skal minimum tilbagebetales 300 DKK pr. måned. Grønland Uddannelsessøgende på mellem- og videregående uddannelser, der er bevilget uddannelsesstøtte, kan søge om studielån. Der kan ydes et lån på DKK pr. semester. Det er endvidere muligt én gang under uddannelse at få et etableringslån på DKK. Det er kun muligt at få lån, hvis man ikke i forvejen har en uddannelsesgæld, der er større end DKK. Lånet forrentes ikke, så længe den studerende er støtteberettiget. Herefter forrentes lånet med diskontoen plus 1 %. Ved fuldført uddannelse påbegyndes tilbagebetalingen af lånet 1 år efter uddannelse er afsluttet. Ved afbrud påbegyndes tilbagebetalingen 3 måneder efter afbrud. Island Lånene er værdisikrede og følger Centralbankens konsumprisindeks. Lånene er rentefrie i studietiden. Lånene forrentes med 1 % fra afsluttet uddannelse. Tilbagebetalingen påbegyndes 2 år efter uddannelsens afslutning. Ydelsen skal erlægges to gange årligt. Der betales 3,75 % af foregående års bruttoindkomst. Der er dog et minimumsbeløb, som i 2014 er på ISK. Hvis låntageren betaler hele lånesummen tilbage på en gang, så kan vedkommende søge om en vis nedsættelse af gælden. Der tages ikke hensyn til ægtefælles indkomst. Norge Lånene er rentefri i normal studietid. Lånet bliver herefter forrentet med renten på statsobligationer (statscertifikater) med en resterende løbetid fra 0 til 3 måneder. Hertil kommer 1 % p.a. til delvis dækning af administration og tab. Låntager kan vælge at binde renten for en periode på 3 år eller 5 år. Renten bliver da fastsat efter renten på statsobligationer med en restløbetid på 3 år eller 5 år. Hertil kommer 1 % p.a. til delvis dækning af administration og tab. Fra 2008 har det været muligt at binde renten for en periode på 10 år. For begge renteordninger gælder, at renten fastsættes kvartalvis af Lånekassen. Renten forhøjes med én procent fra den dag gælden er opsagt. Tilbagebetalingen begynder normalt cirka 7 måneder efter, at uddannelsen er afsluttet. Sædvanlig tilbagebetalingstid er 20 år, men lånet skal være tilbagebetalt, inden låntageren fylder 65 år. Der beregnes rentes rente på lån. side 8

9 Sverige Studielånet forrentes fra og med udbetalingsdagen. Renteniveauet fastsættes årligt af regeringen. Tilbagebetalingen påbegyndes tidligst ½ - 1½ år efter, at den studerende sidst har fået studiestøtte. Størrelsen af den årlige ydelse afhænger af gældens størrelse, låntagerens alder, længden af tilbagebetalingsperioden. Den maksimale tilbagebetalingsperiode er 25 år. Lånet afskrives ved dødsfald, eller når debitor er fyldt 68 år. Et tillægslån på 879 SEK pr. uge (2014-satser) kan bevilges til dem, som er fyldt 25 år og havde en indkomst det seneste kalenderår før studiernes begyndelse på minimum SEK (2014-satser). Tillægslånet forhøjedes 1. januar 2014 udover den sædvanlige tilpasning til prisniveauet/prisbasbeloppet. Åland Der kan i 2007/2008 ydes statsgaranterede studielån på 360 EUR pr. måned til studerende, der er fyldt 18 år. Renterne tilskrives i studietiden plus et semester. Den studerende aftaler selv øvrige lånevilkår med banken Specielle bemærkninger Danmark Personer i videregående uddannelser kan få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Studiestøtten skal principielt dække alle årets 12 måneder. Stipendiet til uddannelsessøgende på 18 år og derover i videregående uddannelser ydes uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold. Støttesatserne er ens for alle danske statsborgere, også hvis de studerer uden for Danmark. I aftalen indgået april 2013 om en SU-reform blev det bestemt, at støttebeløbene fra 2013 til 2014 reguleredes med satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats på 0,3 %. Satsreguleringsprocenten følger lønudviklingen og udgør i ,8 %. Støttebeløbene blev således fra 2013 til 2014 reguleret med 1,5 %. Finland Støtteperioden afhænger af den normerede længde for studiet. Studier, som svarer til et læseår, dvs. 60 studiepoint, berettiger til 9 måneders støtte. Den maksimale støttetid er støttetiden svarende til antallet af studiepoint plus 10 måneder. Når en studerende er optaget med henblik på at få lavere og højere eksamen, som tilsammen har 300 studiepoint, bevilges studiestøtte i højst 55 måneder. For visse eksamener er støtteperioden 60 eller 64 måneder, beroende på omfanget af eksamen. For universitetsstudier som blev påbegyndt i læseåret 2011/12 eller derefter bevilges studiestøtten i to trin; først for den lavere eksamen og derefter for den højere højskoleeksamen. Den studerende kan anvende højst 37 støttemåneder til den lavere eksamen og højst 28 måneder til den højere eksamen, dog højst 55 støttemåneder sammenlagt. Den, som består en højskoleeksamen, kan udnytte tillægsstøttemånederne og opsparede støttemåneder til andre højskolestudier. For højskolestudier bevilges støtte i højst 70 måneder. Hvis den studerende starter på et nyt højskolestudie efter tidligere at have afbrudt et højskolestudie trækkes de forbrugte støttemåneder på det tidligere studie fra støttetiden på det nye studie. Studiestøtte som er blevet brugt på andre studier end højskolestudie, forkorter ikke støttetiden for højskolestudier. Når en studerende specifikt er optaget med henblik på at få en lavere eksamen, er støtteperioden 37 eller 42 måneder. Når en studerende specifikt er optaget med henblik på at få en højere eksamen, er støtteperioden højest mellem 24 eller 37 måneder beroende på eksamens omfang. For yrkeshögskole-examina er perioden, der berettiger til studiestøtte højst mellem 37 og 51 måneder beroende på omfanget af eksamen. side 9

10 Fra og med læseåret 2011/12 regnes også bostadstilläggsmåneder som støttemåneder hvad angår den maksimale støttetiden. Fra maj 2000 er også alle barnløse studerende, som bor til leje, berettigede til bostadstillägg. Fra januar 2009 er bostadstillägget for studerende ikke afhængig af ægtefællens/samboens indkomst. Det maksimale bostadstillägg i hjemlandet har siden 1. november 2005 været 201,60 EUR pr. måned og for studier i udlandet 210 EUR pr. måned. Ved studier i udlandet er statsgarantien for studielån 600 EUR per måned i læseåret 2013/14 inklusive den almindelige statsgaranti. Det svarer til, at lånet forhøjes med EUR pr. år (2013/2014) ved studier i udlandet. Endvidere ydes stipendietillæg på 75,60 EUR pr. år (2013/2014). Færøerne Færinger, der læser udenfor Færøerne, får i kraft af deres danske statsborgerskab dansk SU. Støttesatserne følger skoleåret. Støtteperioden er 11 måneder ( - juli). Der betales ikke skat af støtten. Studerende med børn får i skoleåret 2013/ DKK pr. måned for hvert barn. Enlige forsøgere får i skoleåret 2013/ DKK pr. måned udover grundstøtten og børnestøtten. Til studiestøtten i 2013/2014 ydes et tillæg (rejsebeløb pr. år i DKK), hvis studiet foregår i: Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige Åland Stipendium Lån I alt Grønland Der ydes børnetillæg til uddannelsessøgende med børn under 18 år. Ved ophold i Grønland er børnetillægget DKK pr. måned - i Danmark DKK pr. måned (2012-satser). Grønlandsk børnetillæg er afhængigt af barnets opholdssted og ikke den uddannelsessøgendes opholdssted. Hvis den studerende i forbindelse med uddannelsen har fri kost og/eller logi reduceres støtten med DKK pr. måned for kost og 950 DKK pr. måned for logi (2012-satser). Uddannelsessøgende i Danmark kan få dækket udgifter til eventuelle undervisningsafgifter, godkendt ekstraundervisning samt holdundervisning i grønlandsk. Uddannelsessøgende i Grønland kan også få dækket udgifter til nødvendig ekstraundervisning i grønlandsk efter indstilling fra vejleder. Ved studier i Danmark ydes et tillæg på 100 DKK pr. måned. Ved studier i udlandet (eksklusive Danmark) ydes et udlandstillæg på 625 DKK pr. måned. (2012-sats). Island Lånesatsen blev i studieåret 2013/14 forhøjet med ca. 3 % for udeboende studerende uden børn. Ifølge LÍNs tildelingsregler ydes der en bestemt sum pr. ECTS-point. Den studerende kan kun få støtte i skoleperioden som i reglen er 9 måneder eller som svarer til 60 ECTS-points. Hvis den studerende studerer i sommerperioden kan der ydes lån til yderligere 20 ECTS-points, d.v.s. i alt op til 80 ECTS-points over 12 måneder. Der gives tillæg til lånet, hvis den studerende har et eller flere børn. Der kan gives lån til skolepenge. Cirka 1,6 procent af beløbet, som her tilføres som lån, er givet som støtte. Studiestøtten ( ISK) reguleres i undervisningsåret 2013/2014 med et beløb (årsbeløb i ISK), hvis studiet foregår i: side 10

11 Danmark Finland Færøerne Grønland Norge Sverige Åland Stipendium Lån I alt Fra 2007/2008 yder LÍN lån i begrænset omfang til specialstudier og studier på BA/BS niveau i udlandet. Maksimum beløbet i 2013/2014 er USD eller tilsvarende beløb i anden valuta. Fra 2008/2009 ydede LÍN lån til dækning af studieafgift på BA/BS niveau både på Island og i udlandet. I 2013/2014 kunne der maksimalt lånes ISK eller tilsvarende i anden valuta. Udenlandske statsborgere fra EU/EØS området og deres familiemedlemmer kan få studielån, hvis de er bosat i Island og er kommet til Island for at arbejde. Det er dog en hjemmel i reglerne, at uddannelsen har en indholdsmæssig sammenhæng med det arbejde, som ansøgeren har haft. Andre EU/EØS statsborgere (som ikke er arbejdstagere) har ret til studielån efter 5 års fast bopæl i Island. Udenlandske statsborgere fra lande udenfor EU/EØS-området, som er gift med islandske statsborgere, har ret til studielån til studier på Island og i Norden, hvis de har været bosat på Island 2 år ud af de sidste 5 år. Andre udenlandske statsborgere har samme rettigheder i Island som islændinge i deres hjemlande. LÍN har afskaffet krav om kautionister. Ansøgere som er blacklistet hos banker og andre finansielle institutioner skal dog skaffe en kautionist. Norge Studiestøtten skal dække en periode på 10 måneder. Såfremt undervisningsåret er af længere varighed, kan støtten forhøjes. Støtten tildeles i første omgang som lån (basisstøtte). Stipendiedelen udgør i alt 40 procent af basisstøtten. Såfremt alle eksamener er bestået, bliver 40 procent af lånet konverteret til stipendium. Består støttemodtageren kun delvist årets eksamener, vil støttemodtageren kun opnå en delvis konvertering af lånet. Hjemmeboende får kun støtte i form af lån. Støtten til skolepenge i lande udenfor Norden består af både lån og stipendium. Det gives mest stipendier til studier på masterniveau og til studier som del af norsk uddannelse. Til studiestøtten ydes et rejsestipendie-tillæg til rejser i Norge/Norden. Rejsetillægget ydes kun til ansøgere, som er 25 år eller yngre. Rejsetillægget til studier i de nordiske lande er (årsbeløb i NOK 2013/2014-satser): Danmark Finland Færøerne Grønland Island Sverige Åland Stipendium Lån I alt De anførte tillæg til hjemlandssatserne er rejsestipendier. Der ydes ikke tillæg for opholdsomkostninger og bøger/undervisningsmateriale. Satserne gælder fra Oslo til studielandet. Rejsestipendium i Norge kan komme i tillæg. Sverige Studiestøtten dækker normalt en periode på 40 uger. Såfremt læseåret er af længere varighed, kan støtten forhøjes. Hvis der er ekstraudgifter i forbindelse med studierne, kan der bevilges ekstra studiestøtte (studiemedel). Fra og med den 1. januar 2006 kan et tilläggsbidrag ydes til studerende som har børn til og med det kalenderhalvår det yngste barn fylder 18 år. Tilläggsbidraget er koblet til prisbasbeloppet og beløbet varierer afhængig af antallet af børn. I 2014 er tilläggsbidraget 146 SEK per uge for det første barn. Yderligere ydes 93 kroner per uge for det andet barn og yderligere 48 SEK per uge per barn til dem, som har tre eller flere børn. Til studiestøtten i 2013/2014 ydes et supplerende lån (pr. år i SEK), hvis studiet foregår i: Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Åland Stipendium Lån I alt side 11

12 Åland Før studieåret 2009/10 trådte loven om indeksjustering af studiestøtten i kraft. Den første indeksforhøjelse på 4,2 % blev foretaget 1. august Studiestøtten dækker normalt en periode på 9 måneder. Studerende bevilges også bostadstillägg som siden 1/ maksimalt har været EUR for 9 måneder. Beløbet var inden da EUR. Til studier i udlandet kan der ydes et supplerende lån til dækning af undervisningsafgift. Det supplerende lån kan højst beløbe sig til EUR for 9 måneder (2008/2009). side 12

13 5. Undervisningsårene 1983/ /2014 Tabel 3 Typisk maksimale støttebeløb før skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 omregnet til DKK (løbende priser) Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland DKK / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / ) / ) ) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. Der foreligger data tilbage fra 1983/84 for Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Tabel 3 viser for disse lande en stigning i det typiske maksimale støttebeløb fra 1983/84 til 2013/2014 i løbende priser (DKK) på: Danmark Finland Island Norge Sverige 212 % 97 % 46 % 88 % 113 % I 1983/84 udgjorde det laveste støtteniveau i Finland 61 % af det højeste i Norge. I 2013/2014 udgør støtteniveauet på Finland 51 % af det højeste støtteniveau i Danmark. Støtteniveauerne svinger en del fra år til år, hvilket i høj grad skyldes bevægelserne i valutakurserne for EUR, NOK, SEK, DKK og ISK. side 13

14 DKK Figur 1. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 omregnet til DKK (løbende priser) / / / / / / / / / / / / / / / /84 Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland Tabel 4 Stipendieandel af samlet studiestøtte i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 (typisk maksimale støttebeløb) Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland % / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / ) / ) ) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. side 14

15 Stipendieandel i % Tabel 4 viser udviklingen i støttens stipendieandel. Stipendieandelen i Finland har været 62 % siden 2007/2008. I Norge har stipendieandelen på 40 % været uændret siden 2002/2003. I Sverige var stipendieandelen 34 % i perioden 2002/ /2010. Herefter faldt stipendieandelen til 33 % i 2010/2011 og var ligget på 31 % i undervisningsårene 2011/ /2014. På Grønland har stipendieandelen været 82 % siden 2005/2006. På Færøerne har stipendieandelen været 61 % siden 2000/2001. På Åland steg stipendieandelen fra 42 % i 2007/2008 til 46 % i 2009/2010. Figur 2 Stipendieandel af samlet studiestøtte i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 (typisk maksimale støttebeløb) / / / / / / / / / / / / / / / /84 Danmark Finland Undervisningsår Island Norge Sverige Grønland Færøerne Åland side 15

16 Tabel 5 Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat i procent af industriarbejderes årsløn efter skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ /2014 Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland % / / / / / / / / / / / / / / / / / ) 2000/ / / / / / ) / / / / / / / ) / ) ) Faldet i støtteandelen fra 1998/99 til 1999/2000 skyldes primært ændring i timelønssatsen for studerende. 2) Der er foretaget metodeskift for beregning af en studerendes erhvervsindkomst i Island. Til og med 2004/2005 anvendes studerendes gennemsnitlige indkomst. I 2005/2006 beregnes studerendes erhvervsindkomst ved 535 timers erhvervsarbejde pr. år på basis af skøn for timeløn. 3) Oplysninger om Grønland vil indgå i en kommende udgave af notatet. Tabel 5 viser udviklingen i støtteniveauet efter skat for en studerende med 535 timers erhvervsarbejde målt i forhold til industriarbejderens disponible indkomst. Fra 1983/84 til 2013/2014 har denne andel udviklet sig således (ændring i %-point): Danmark Finland Island Norge Sverige 4 %-point 13 %-point 18 %-point 20 %-point 18 %-point Danmark med den laveste andel i 1983/84 på 58 % havde i 2013/14 en andel, der henover perioden er faldet 4 %- point. For de øvrige lande som har indgået i statistikken fra 1983/84 (Finland, Island, Norge og Sverige) er andelen reduceret fra 13 %-point til 20 %-point fra 1983/84 til 2013/14. Finland og Norge havde i 2013/2014 den laveste andel i forhold til industriarbejders årsløn med en andel på 48 %. Andelene på Færøerne og Grønland var henholdsvis 68 % i 2013/14 og 74 % i 2011/12. side 16

17 Støtteandel i % Figur 3 Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat i procent af industriarbejderes årsløn efter skat i de nordiske lande i undervisningsårene 1983/ / / / / / / / / / / / / / / / / /84 Undervisningsår Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland side 17

18 Bilag A. Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2012/2013 Danmark Finland 1) Færøerne Island Norge Sverige Åland 2) Studiestøtte i alt før skat DKK EUR DKK ISK NOK SEK EUR Stipendier Statslån ) a) Studiestøtte før skat I % af industriarbejders årsløn før skat (a/d) 27 % 21 % 25 % 28 % 20 % 26 % 21 % Studiestøtte i alt efter skat b) Studiestøtte efter skat I % af industriarbejders årsløn efter skat (b/e) 38 % 29 % 38 % 38 % 28 % 34 % 24 % Studiestøtte i alt + erhvervsindkomst efter skat c) Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat 4) ) I % af industriarbejders årsløn efter skat (c/e) 54 % 49 % 68 % 60 % 49 % 57 % 49 % Industriarbejders årsløn i 2012 d) Årsløn i 2012 før skat 6) ) e) Årsløn i 2012 efter skat ) Anm: I Norge og Sverige og på Færøerne er stipendier skattefrie. I Danmark og på Grønland er stipendier skattepligtige. 1. Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepenningen på grund af studiepenningsavdraget. 2. Oplysningerne er for 2009/ Statsgaranterede lån. 4. Indkomst svarende til 535 timers erhvervsarbejde er - ud fra timelønssatsen for en studentermedhjælp i statens tjeneste med 2 års anciennitet - beregnet til DKK i Danmark, EUR i Finland, DKK på Færøerne, ISK i Island, NOK i Norge og SEK i Sverige. 5. For Åland er beløbet baseret på den maksimale indkomst uden at studiestøtten reduceredes (6.840 EUR) i 2009/ Årslønnen for industriarbejderen i Danmark, Finland, Norge og Sverige er beregnet på grundlag af den tidligere beregnede årsløn for 2011 og oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om stigningstakten i den gennemsnitlige timeløn fra 2011 til 2012 inden for fremstillingsvirksomhed (industri og håndværk). Årslønnen for industriarbejderen i de øvrige nordiske lande er indberettet af de enkelte lande tal. side 18

19 Bilag B. Anvendte valutakurser Ved sammenligning af studiestøttens størrelse i DKK er anvendt kurser på euroen samt de nordiske landes valutaer pr. ultimo årene jf. Danmarks Nationalbank. Valutakursen er prisen i DKK for 100 enheder af den udenlandske valuta. Undervisningsår 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/ DKK EUR 743,81 746,05 745,60 745,66 745,06 744,15 745,44 743,42 746,04 746, ISK 8,88 10,005 8,01 8,166 4,384 * 4,137 * 4,846 * 4,680 * 4,394 * 4,706 * 100 NOK 90,23 93,43 90,51 93,51 75,72 89,42 95,34 95,88 101,67 88, SEK 82,50 79,46 82,47 78,92 68,04 72,28 82,70 83,42 87,14 83,56 * For undervisningsårene 2008/ /14 er kursen for islandske kroner baseret på Islands centralbanks kurs ultimo december. Pr. 31. december 2008 var kursen 22,809 ISK/DKK, pr. 31. december 2009: 24,172 ISK/DKK. pr. 31. december 2010: 20,635 ISK/DKK, pr. 31. december 2011: 21,367 ISK/DKK, pr. 31. december 2012: 22,760 ISK/DKK og pr. 31. december 2013: 21,248 ISK/DKK side 19

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2009 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Stipendium til

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 13. december 2012 om uddannelsesstøtte

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 13. december 2012 om uddannelsesstøtte Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 13. december 2012 om uddannelsesstøtte I medfør af 2, stk. 5, 5, 14, stk. 4, 28, stk. 2, 34, stk. 5 og 35, stk. 2, i inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

UDKAST December 2014. Forslag. til

UDKAST December 2014. Forslag. til UDKAST December 2014 Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 19. december 2003 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Vejledning til studerende om orlov på UCN

Vejledning til studerende om orlov på UCN Orientering til: Dokumentdato: 18. november 2014 Dokumentansvarlig: asn Senest revideret: 16. januar 2015 Senest revideret af: Sagsnr.: asn Vejledning til studerende om orlov på UCN Dette er en vejledning

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121 Arbejdsskade Forsikringsbetingelser R365 121 Gælder fra september 2012 Indholdsfortegnelse 1. Fællesbetingelser afsnit 1-12 Side 3 2. Arbejdsskade afsnit 13 Side 6 3. Ordforklaringer Side 7 Kontakt Gjensidige

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1 Udkast 26. september 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser.

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser. 26. juni 2009 J.nr. 2009-4116- Myndighedskrav Myndighedskrav til SU-administration 1. Indledning Myndighedskravene fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) beskriver de opgaver og beføjelser,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere