SU-støtte & SU-gæld 2004

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2004

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SUstyrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2004 (SUS nr. 12). Publikationen indeholder især oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2004, og om de knap personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for Årsrapporten har et bredere perspektiv, og beskriver også bl.a. måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er beskrevet i hvert sit kapitel. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1994 til Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2004 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2004 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 . Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til enlige forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støtte til enlige forsørgere og til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori

5 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland...94 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype...99 Bilag 13 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 14 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 15 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 16 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 17 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 18 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 19 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 20 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 21 Anvendte forkortelser Bilag 22 Anvendte definitioner...110

6

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1994, 1999 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,54 0,61 0,66 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,4 5,4 5,7-18-årige 30,9 52,1 53,8-19-årige 53,2 66,0 71, årige 29,8 37,8 43,3 I 2004 fik støttemodtagere tildelt 9,6 mia. kr. i stipendiestøtte, hvoraf 11 % blev indeholdt som A-skat, og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,66 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og mere end 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2004 er knap større end i 1994, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget 5,7 mia. kr. til næsten 11,9 mia. kr. svarende til en stigning på 93 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1994, 1999 og 2004 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2004 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.033 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 83 % (1.887 mio. kr.), hvilket skyldes, at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1994 til 2004 på knap (34 %) er fordelt med en stigning på ca (31 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (35 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU er dog stort set uændret fra 1994 til Støttemodtagerne optog lån for i alt knap 2,3 mia. kr. i Størstedelen af lånebeløbet (83 %) blev optaget af støttemodtagere i VU. Gennem de seneste 10 år er låneoptagelsen steget markant. I 1994 optog støttemodtagerne lån for i alt 933 mio. kr. Således var det samlede udlån 143 % højere i En mindre del af forklaringen er det forøgede pristal, og en noget større del af forklaringen er, at der i 2004 var væsentligt flere studerende: Antallet af støttemodtagere var i 1994 medens det i 2004 var Hertil kommer, at relativt flere støttemodtagere i 2004 optager studielån og at de gennemgående låner mere set i forhold til Indførelsen af slutlån i 1995 har desuden bevirket, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtager lån, er steget markant (jf. tabel 1.3). 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1994, 1999 og 2004 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån Hovedparten af de ca støttemodtagere i 2004 ønskede kun at modtage stipendium (63 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 36 % i 2004, hvilket er 3 procent-point flere, set i forhold til Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1994, 1999 og 2004 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2004 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1994 er antallet af hjemmeboende i 2004 steget med (12 %), mens antallet af udeboende er steget med ca (43 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1994, 1999 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav afbrudskrav andre FM-krav mio. kr Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 1) afbrudskrav andre FM-krav ) Inkl. %-tillæg Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der er i alt rejst FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2004, og det tilbagekrævede beløb udgør 249 mio. kr., jf. tabel 1.5. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgør beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte fribeløb. Der er rejst IK-krav og tilbagekrævet 165 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1994, 1999 og antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 5,1 4,3 4,5 - personer under uddannelse ult. året 6,3 4,8 5,1 - personer uden for uddannelse ult. året 2,2 2,5 2,8 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,0 1,4 1,3 1) Ekskl. %-tillæg De IK-krav vedr svarer til, at 4,5 % af støttemodtagerne i 2004 har fået et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,3 % af den udbetalte støtte. Der er rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarer til, at 5,1 % af disse støttemodtagere under uddannelse har fået et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2004, er kravprocenten lavere, nemlig 2,8 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1994 og

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1994, 1999 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1994 og 1999 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2004 skyldte personer 21,1 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld på 18,2 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,8 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1994 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2004 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2004 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 821 kr. afhængig af forældrenes indkomst. For elever, som ikke tidligere har fået støtte, var grundstipendiet pr. 1. juli kr. om måneden og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 100,2 102,5 108,4 100,0 103,1 107,5 119,0 Stipendier Index 100,0 100,2 102,5 108,4 100,0 102,5 107,0 118,2 Lån Index 100,0 106,8 108,2 116,8 100,0 107,5 111,4 124,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2004 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier mio. kr. (87 %) og lån 382 mio. kr. (13 %). I perioden er den samlede støtte steget med 470 mio. kr. (19 %). Denne stigning fordeler sig med 395 mio. kr. i stipendier (18 %) og 75 mio. kr. i lån (24 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden steget med (8,4 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, er steget (16,8 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,3 4,2 4,1 4,0 24,1 20,0 37,9 27,8 19-årige 9,3 9,4 8,9 8,8 33,3 31,0 33,3 35,1 20-årige 16,1 16,9 16,1 16,1 48,5 55,2 49,8 41,0 21-årige 29,3 31,6 30,9 31,2 47,7 57,8 61,2 55,5 22 år og derover 45,8 49,0 49,3 50,4 55,7 56,9 56,9 59,5 Alle i UU 17,4 18,5 18,2 18,8 53,5 55,8 55,9 57,1 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 17,4 % i 2001 til 18,8 % i 2004, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for de unge som var 21 år og derover. Udover at lånetilbøjeligheden er afhængig af alder - des højere alder des oftere lån - var den desuden betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 57 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2004 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere alders- Alder pr. 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år % 318, , hjemmeboende 84% 229,3 40% 4, år % 722, , hjemmeboende 80% 462,9 32% 15, år % 464, , hjemmeboende 65% 193,0 21% 11, år % 287, , hjemmeboende 31% 45,6 11% 4, år % 204, , hjemmeboende 17% 16,8 8% 3, år % 147, , hjemmeboende 11% 7,5 6% 1, år % 111, , hjemmeboende 8% 3,8 4% 1, år % 77, , hjemmeboende 7% 2,2 4% 0, år og derover % 233, , hjemmeboende 3% 198,9 1% 0, I alt % 2.566, , hjemmeboende 67% 1.159,9 17% 44, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2004 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (67 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 73 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 27 %, som var 21 år eller ældre, var overvejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk hvor stipendiemodtagere flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til år. 12

15 Kun 19 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 18-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 60 % til 58 % mellem 2001 og Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2004 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 24 % af de ca og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne (85 %) af de udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden Tildeling af udeboendesats til udeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser under 20 år på grund af afstand mellem uddannelsessted og forældres bopæl foretages på grundlag af objektivt kriterium. I forbindelse med tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg dog 17 % (5 procent-point) mellem 2001 og Udviklingen går således i retning af, at der i stigende omfang tildeles støtte på basis af skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som får støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. md. (2004-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et 14

17 tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der har fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr er grundstipendiet sat ned til kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. md. og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2004 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2004, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Den maksimale støtte udgjorde 513 mio. kr. (39 %) og den reducerede støtte 793 mio. kr. (61 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige i

18 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2004 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 0% 0% 0% 0 % 0% 19 år med børn 2% 0% 1% 0 % 0% 20 år med børn 5% 1% 2% 1 % 1% 21 år med børn 11% 3% 3% 2 % 3% 22 år med børn 14% 5% 5% 5 % 5% 23 år med børn 17% 7% 7% 7 % 8% 24 år med børn 20% 11% 10% 10 % 11% 25 år og derover med børn 53% 32% 30% 30 % 33% I alt med børn pct. med børn 16,0 % 2,6 % 6,4 % 3,6 % 4,3 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 5,4 % 1,2 % 4,0 % 2,1 % 2,3 % Kvinder med børn pct. med børn 22,4 % 3,7 % 8,4 % 4,8 % 6,0 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 9,9 % 14,7 % 12,7 % 12,8 % 12,9 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC Af tabel 2.8 ses, at der i 2004 var ca støttemodtagere i UU. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt eller 29 % af samtlige sti- 16

19 pendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere. Med knap (svarende til 55 %) er der knap flere kvinder end mænd i UU. Det gælder også på de enkelte uddannelsesretninger. På folkeskoleniveau, almene/erhvervsgymnasiale samt de erhvervsfaglige uddannelser er kvindeandelen på henholdsvis 62 %, 57 % og 51 %. Andelen af støttemodtagere med børn er steget markant de senere år. I 2000 havde 2,8 % af samtlige støttemodtagere i UU børn, i 2004 var andelen steget til 4,3 %. Stipendiemodtagerne havde ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 16 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 33 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn, 6,0 %; for mænd var den 2,0 %. Af de stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 800 af tilfældene, hvilket svarer til 13 %. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 13 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 10 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 675 personer fødselsrater i Det er en stigning på godt 40 % i forhold til 2003, hvor 482 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater, medens de får 3/4 af fødselsraterne. 17

20 2.5 Støtte til enlige forsørgere Pr. 1. august 2004 kan enlige forsørgere mdl. få et tillægsstipendium på kr. og udover den almindelige lånerate på kr. kan de få et supplerende lån på kr. Tabel 2.10 Tildelt støtte for 2004 til enlige forsørgere i UU, fordelt på alder Stipendium Lån Alder pr I alt heraf forsørgertillæg I alt heraf forsørgerlån antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr år 52 1,8 0,6 22 0,3 13 0, år ,2 5, , , år ,9 5, , ,4 >=30 år ,0 5, , ,3 I alt ,8 17, , ,8 heraf mænd 43 Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne der modtager stipendium, er 37 % under 25 år, 33 % er år og 30 % er over 30 år. Af de enlige forsørgere er kun 43 (3 %) mænd. Tabel 2.11 Tildelt støtte for 2004 til enlige forsørgere i UU, fordelt på uddannelseskategori Stipendium Lån Uddannelseskategori I alt heraf forsørgertillæg I alt heraf forsørgerlån antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr. - FSK 174 6,6 2, , ,5 - Alm. gymn. udd. 83 4,0 1,1 53 1,2 43 0,2 - Erh. gymn. udd. 69 3,1 0,9 53 1,1 41 0,2 - EUD ,1 5, , ,3 - HF-enkeltfag ,4 6, , ,6 UU ,8 17, , ,8 Andel låntagere 74 % 83 % På ungdomsuddannelserne går 33 % af de enlige forsørgere på EUD, 38 % på HF-enkeltfag og 13 % på FSK. Ca. 74 % af de enlige forsørgere tager lån. Ca. 83 % af dem, som tager alm. lån, udnytter også det supplerende lånetilbud. 18

21 2.6 SU til uddannelser i udlandet Der kan gives SU til nordiske ungdomsuddannelser, det vil sige uddannelser på gymnasialt niveau. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (en af dem er Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Tabel 2.12 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,5 1,2 1,1 0,7 0,6 Sverige ,3 1,4 1,6 1,5 1,5 Tyskland ,9 0,9 1,0 0,9 0,9 Øvrige EU-lande 1) ,4 0,3 0,2 0,2 0,1 Øvrige lande ekskl. EU ,5 0,5 0,6 0,6 0,5 Samtlige lande ,5 4,3 4,6 3,9 3,6 Heraf: årige årige år og derover Anm.: Lande med højst 10 studerende i alle årene er medtaget i respektivt Øvrige EU- lande og Øvrige lande ekskl EU. 1) Øvrige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, England, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Østrig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta. I 2004 fik 179 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever med henholdsvis 60 og 61 personer. 19

22 2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Oftest vil SU-støtten blandt andet være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark. Tabel 2.13 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab Landegruppe antal % Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. arabiske lande Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Fra 2004 er kategorierne reviderede, hvilket har medført en reduktion af kategorien Øvrige lande og en stigning i kategorierne Øvrige EU-lande og Øvrige Europa. 1) I 2004 inkl. EU-udvidelse 2) Inkl. Tyrkiet Jævnfør tabel 2.14 modtog personer uden dansk statsborgerskab i 2004 SU-støtte til ungdomsuddannelser. Dette er en stigning på 44 % siden 2000 (svarende til en stigning på 10 % pr. år), hvor der var SU-modtagere. Stigningen er specielt kraftig mellem 2003 og 2004, hvor antal SU-modtagere stiger 20 %. Den største gruppe består af personer fra Asien, inkl. arabiske lande, der udgør 37 %. Jævnfør tabel 3.18 i kapitel 3 udgør personer fra Asien, inkl. arabiske lande 13 % af stipendiemodtagere på videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere. Sammenlignet med videregående uddannelser er andelen af personer fra Asien, inkl. arabiske lande således betragteligt større på ungdomsuddannelser. 20

23 Tabel 2.14 Tildelt stipendiebeløb i UU blandt personer uden dansk statsborgerskab i Tildelt stipendiebeløb Landegruppe mio. kr Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. arabiske lande Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) I 2004 inkl. EU-udvidelse 2) Inkl. Tyrkiet De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 162 mio. kr. i Det er 71 % mere set i forhold til I den mellemliggende periode er SU-støttesatserne steget mellem 14 og 16 %. (grundstipendiet blev dog sat 28 % ned fra 2003 til 2004). Stigningen i satserne, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere er steget med 44 %, er hovedforklaringen på den markante vækst i udbetalte stipendier, der har fundet sted. Tabel 2.15 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2004 fordelt med hensyn til alder. Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab Alder ultimo 2004 Udd. kategori og derover antal Ungdomsudd % Ungdomsudd I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Der var i 2004 relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske statsborgere var 19 % over 26 år (sammenlignet med 6 % af alle stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser, jfr. tabel 2.3). Gruppen under 21 år udgjorde henholdsvis 63 % af udenlandske statsborgere og 81 % af alle stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. 21

24 2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.16 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (34,4%) (37,7%) (44,3%) (71,3%) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (65,6%) (62,3%) (55,7%) (28,7%) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2004 ca (14,1 %), der afbrød en uddannelse. I forhold til 2001 er det en stigning på ca. 1,4 procentpoint. To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2001, var ved udgangen af 2003 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Blandt de der afbrød i 2004, var 29 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.17 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie 1. Tabel 2.17 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser, der mens de får SU (dvs. mindst er 18 år) afbryder uddannelsen. 1997/ / / / / / / % Alm. Gymn HF HF-enkeltfag Erhv.gymn. HHX HTX Skoleperiode I og II Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2004, dvs. fyldt 18 år. 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2001/02 for fx alm.gymn. opgøres, som (antal studiestartere 2001 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001) + (antal studiestartere 2000 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2000) + (antal studiestartere 1999 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 1999). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 22

25 Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2001/02 10 %, hvilket er 1 pct.-point mere end i 1997/98. På HF udgjorde andelen i 2002/03 29 %, hvilket er 6 pct.-point mere end i 1997/98. På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 15 % i 1997/98 til 19 % i 2001/02. Tabel 2.18 Andel af SU-modtagere, der afbryder en UU i 2004 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på køn og om de har børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU , , , ,2 Køn Mænd , , , ,6 Kvinder , , , ,2 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,6 Støttemodtagere med børn , , , ,6 heraf kvinder med børn , , , ,2 I tabel 2.18 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus og antal år i uddannelse). På første studieår var det knap 30 %, der afbrød uddannelsen, andet år knap 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2004 afbrød 16,6 % af mændene og 12,2 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på knap 29 % mod 14 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. Den omstændighed, at tendensen til at afbryde en ungdomsuddannelse inden for det første studieår er nogenlunde på samme niveau, hvad enten støttemodtageren har børn eller ej, sammenholdt med at afbrudstendensen efter det første studieår er væsentligt højere blandt støttemodtagere med børn, set i forhold til de uden børn, viser -, at navnlig støttemodtagere, der har små børn, har en forøget risiko for at falde fra studiet. Afbrudsmønstret blandt støttemodtagere med børn er markant forskelligt, alt efter om støttemodtageren går i en UU eller VU, hvor sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere afbrudstilbøjelighed end støttemodtagere i VU, der ikke har børn. Det tyder på, at baggrundskarakteristika blandt støttemodtagere i henholdsvis UU og VU er forskellige. 23

26 Tabel 2.19 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % år ,2 7,5 19 år ,4 11,1 20 år ,3 12,2 21 år ,5 20,8 22 år ,7 24,3 23 år ,1 25,4 24 år ,2 25,8 25 år ,7 25,6 26 år ,5 26,7 27 år ,4 27,5 28 år ,3 30,4 29 år ,9 28,0 30 år og derover ,4 25,0 I alt ,1 14,2 I ungdomsuddannelserne var der i alt godt 14 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen år, men af denne gruppe afbrød kun 7-12 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra knap 1/5 til ca. 1/ Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2004 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2004 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer viser tabel 2.20, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2004 var (26 %) helårsstøttemodtagere. 24

27 Tabel 2.20 Helårsstøttemodtagere i UU i 2004 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 21 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 69 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente flere end 90 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. Blandt helårsstøttemodtagere på år havde 49 % en egenindkomst på under kr. og ca. 21 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 53 % en egenindkomst på under kr. og ca. 17 % havde mere end kr. Den generelle tendens er, at jo ældre støttemodtagerne er jo større bliver spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som har en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst stiger. 25

28 Tabel 2.21 Helårsstøttemodtagere i UU i 2004 med hhv. børn og børn født i året fordelt efter egenindkomst og alder. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn % og derover I alt Antal st. modt kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på kr. Dette til trods for at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne er udeboende og i gennemsnit er væsentlig ældre end de øvrige elever. Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under kr. er (jf. tabel 2.20) 36 %. Blandt dem, som har børn og de, som har et barn født i året, udgør denne lavindkomstgruppe henholdsvis 69 % og 70 %. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i kr. Ca. 6 % benyttede sig i 2004 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end kr. 26