S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008"

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2008 (SUS nr. 16). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2008, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2008, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1998, 2003 og 2008 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Som noget nyt indeholder kapitel 3 også en statistisk beskrivelse af den nye udlandsstipendieordning, som trådte i kraft 1. juli Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene

6 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 20 Støttemodtagere 2008 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 25 Anvendte forkortelser Bilag 26 Signaturforklaring Bilag 27 Anvendte definitioner...129

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,60 0,65 0,63 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,3 5,6 5,7-18-årige 51,9 53,3 51,0-19-årige 65,6 68,1 66, årige 36,4 42,4 42, årige 22, årige 9,2 I 2008 fik støttemodtagere tildelt 10,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,0 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap 43 % støtte, og 22 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 9,2 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2008 var øget med ca i forhold til 1998, hvilket svarede til en stigning på 10 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 4,5 mia. kr. til 12,9 mia. kr. svarende til en stigning på 53 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SU-støtteberettigende uddannelser. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2008 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 58 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.974 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 83 % (1.673 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1998 til 2008 på ca (10 %) var fordelt med en stigning på ca (9 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (11 %) i videregående uddannelser (VU). I 2003 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. Fra 2003 til 2008 faldt den årlige lånetildeling 10 %. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2008 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (72 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2008 tog 28 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 (henholdsvis 9) procentpoint mindre end i 1998 (2003). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2008 var ca (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1998 var antallet af hjemmeboende i 2008 steget med (4 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (13 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1998, 2003 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2008, og tilbagekræves 387 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene (65 %). IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SUstøtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1998, 2003 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,8 4,5 6,2 - personer under uddannelse ult. året 5,4 5,2 7,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,1 2,8 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,5 1,3 1,8 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 6,2 % af støttemodtagerne i 2008 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,8 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 7,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2008, forventes en kravprocent på kun 3,2 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1998 og Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 8

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1998, 2003 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ajourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1998 og 2003 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2008 skyldte ca personer 23,8 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 22,8 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,0 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1998 til I 2008 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2008 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes fordeling på regioner, bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab bliver beskrevet. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2008 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Indeks 100,0 100,2 100,1 101,8 100,0 100,4 99,3 102,2 Stipendier Indeks 100,0 100,2 100,1 101,8 100,0 100,8 101,1 104,9 Lån Indeks 100,0 93,1 79,7 73,9 100,0 97,4 87,3 84,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2008 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (89 %) og lån 351 mio. kr. (11 %). Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2005 til 2008 med (1,8 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, faldt i samme periode (26 %). I perioden steg den samlede støtte med 71 mio. kr. (2,2 %). Heraf steg stipendierne med 136 mio. kr. (4,9 %) og lånene faldt 65 mio. kr. (16 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 3,4 2,7 2,2 2,2 19,2 15,4 11,3 13,3 19-årige 8,2 6,7 5,3 4,6 34,5 35,6 32,6 25,8 20-årige 15,2 13,6 10,4 9,3 53,6 47,5 39,6 38,6 21-årige 30,1 28,2 24,9 22,4 56,5 56,3 52,0 49,8 22 år og derover 51,0 50,4 46,9 45,1 61,4 61,1 60,9 56,5 Alle i UU 18,5 17,2 14,9 13,4 59,7 59,3 56,2 54,9 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU faldt fra 18,5 % i 2005 til 13,4 % i 2008, det vil sige et fald på 5,1 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i UU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet Ikke regionsoplysninger I alt ) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 23 %. Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner. 12

15 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2008 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 36 % år hjemmeboende 81 % 31 % år hjemmeboende 68 % 18 % år hjemmeboende 34 % 10 % år hjemmeboende 19 % 7 % år hjemmeboende 12 % 5 % år hjemmeboende 8 % 4 % år hjemmeboende 6 % 3 % år og derover hjemmeboende 2 % 1 % I alt hjemmeboende 63 % % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser i Hovedparten (63 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2008 ønskede 13 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 2 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne steg fra 60 % i 2005 til 63 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2008 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 22 % af de jf. tabel og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 35 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. måned (2008-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg kr. I 2007 og 2008 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. måned og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2008 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2008, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 598 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 849 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 16

19 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2008 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- Ungdomsuddannelser i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 4 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 10 % 1 % 3 % 1 % 2 % 21 år med børn 15 % 3 % 6 % 5 % 5 % 22 år med børn 23 % 6 % 8 % 9 % 9 % 23 år med børn 30 % 10 % 14 % 15 % 14 % 24 år med børn 41 % 15 % 19 % 19 % 20 % 25 år og derover med børn 77 % 46 % 46 % 50 % 56 % I alt med børn pct. med børn 32,8 % 3,4 % 11,7 % 6,6 % 6,7 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 8,9 % 1,0 % 5,1 % 2,4 % 2,4 % Kvinder med børn pct. med børn 43,9 % 5,2 % 17,9 % 10,0 % 10,2 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,6 % 12,5 % 11,2 % 11,5 % 11,8 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2008 modtog stipendier i UU. I 2007 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 2,2 % fra 2007 til Antallet af forsørgere steg med 3,4 %. De 19- årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på UU. Gruppen udgjorde eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 26 % af samtlige stipendiemodtagere. Af stipendiemodtagerne på UU var kvinder (55 %), og mænd (45 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 69 % og 57 % 17

20 af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2008 havde ca stipendiemodtagere i UU i alt ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 33 % børn. Dette var højere end for de øvrige uddannelsesområder indenfor UU. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 56 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 10,2 % børn, mens 2,4 % af mændene havde børn. Ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 12 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 13 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 11 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 844 støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 77 %, som fik 86 % af fødselsraterne. 2.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SUsatser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. 18

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984-2013/2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2009 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1 Udkast 26. september 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Stipendium til

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

UDKAST December 2014. Forslag. til

UDKAST December 2014. Forslag. til UDKAST December 2014 Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser.

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser. 26. juni 2009 J.nr. 2009-4116- Myndighedskrav Myndighedskrav til SU-administration 1. Indledning Myndighedskravene fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) beskriver de opgaver og beføjelser,

Læs mere

Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997

Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997 Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997 Resumé Forord 1. Formål og opgaver 1.1. SU-systemet 1.2. VUS-systemet 2. Årsberetning 2.1. SU-støtte 2.1.1. Tildeling af støtte 2.1.1.1.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Hvis du ønsker at søge SU til din uddannelse, skal du være opmærksom på følgende: SU kan kun søges elektronisk på www.su.dk og du kan kun logge

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU-statistikrapport 2009

Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU-statistikrapport 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Datakontoret december 2010 Statens Voksenuddannelsesstøtte - SVU-statistikrapport 2009 Forord Hermed foreligger SVU-statistikpublikationen SVU-statistikrapport 2009.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

SUstyrelsens Årsrapport 2002

SUstyrelsens Årsrapport 2002 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B SUstyrelsens Årsrapport 2002 Nr. 6 april 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V CVR 16-69-19-09 www.su.dk ISBN: 87-90750-30-6 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser

Forslag. Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser UDKAST 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser (Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet m.v.) I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Lovforslag nr. L 139 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Lovforslag nr. L 139 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 139 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) Forslag til Lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Reglerne og information fra Uddannelsesstyrelsen kan ses i Bilag 4

Reglerne og information fra Uddannelsesstyrelsen kan ses i Bilag 4 VEJLEDNING Indberetning af påbegyndt ungdomsuddannelse Af Lars Petersen 1 Baggrund Af SU lovens 13 (se Bilag 1)fremgår det hvilke ungdomsuddannelser, der gives uddannelsesstøtte til. I stk. 2 er angivet,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Specialpædagogisk støtte

Specialpædagogisk støtte Pædagogisk konsulent Jens Erik Kajhøj Undervisningsministeriet. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk - Administrativt Center Kontor for SPS og Handicap Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Pædagogisk

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999 Nr. 3 August 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-17-9 Forord 1999 er det tredje

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000 Nr. 4 april 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-24-1 Forord Styrelsens ansvarsområde

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere