S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2008 (SUS nr. 16). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2008, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2008, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1998, 2003 og 2008 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Som noget nyt indeholder kapitel 3 også en statistisk beskrivelse af den nye udlandsstipendieordning, som trådte i kraft 1. juli Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene

6 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 20 Støttemodtagere 2008 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 25 Anvendte forkortelser Bilag 26 Signaturforklaring Bilag 27 Anvendte definitioner...129

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,60 0,65 0,63 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,3 5,6 5,7-18-årige 51,9 53,3 51,0-19-årige 65,6 68,1 66, årige 36,4 42,4 42, årige 22, årige 9,2 I 2008 fik støttemodtagere tildelt 10,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,0 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap 43 % støtte, og 22 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 9,2 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2008 var øget med ca i forhold til 1998, hvilket svarede til en stigning på 10 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 4,5 mia. kr. til 12,9 mia. kr. svarende til en stigning på 53 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SU-støtteberettigende uddannelser. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2008 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 58 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.974 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 83 % (1.673 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1998 til 2008 på ca (10 %) var fordelt med en stigning på ca (9 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (11 %) i videregående uddannelser (VU). I 2003 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. Fra 2003 til 2008 faldt den årlige lånetildeling 10 %. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2008 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (72 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2008 tog 28 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 (henholdsvis 9) procentpoint mindre end i 1998 (2003). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2008 var ca (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1998 var antallet af hjemmeboende i 2008 steget med (4 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (13 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1998, 2003 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2008, og tilbagekræves 387 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene (65 %). IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SUstøtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1998, 2003 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,8 4,5 6,2 - personer under uddannelse ult. året 5,4 5,2 7,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,1 2,8 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,5 1,3 1,8 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 6,2 % af støttemodtagerne i 2008 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,8 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 7,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2008, forventes en kravprocent på kun 3,2 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1998 og Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 8

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1998, 2003 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ajourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1998 og 2003 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2008 skyldte ca personer 23,8 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 22,8 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,0 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1998 til I 2008 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2008 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes fordeling på regioner, bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab bliver beskrevet. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2008 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Indeks 100,0 100,2 100,1 101,8 100,0 100,4 99,3 102,2 Stipendier Indeks 100,0 100,2 100,1 101,8 100,0 100,8 101,1 104,9 Lån Indeks 100,0 93,1 79,7 73,9 100,0 97,4 87,3 84,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2008 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (89 %) og lån 351 mio. kr. (11 %). Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2005 til 2008 med (1,8 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, faldt i samme periode (26 %). I perioden steg den samlede støtte med 71 mio. kr. (2,2 %). Heraf steg stipendierne med 136 mio. kr. (4,9 %) og lånene faldt 65 mio. kr. (16 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 3,4 2,7 2,2 2,2 19,2 15,4 11,3 13,3 19-årige 8,2 6,7 5,3 4,6 34,5 35,6 32,6 25,8 20-årige 15,2 13,6 10,4 9,3 53,6 47,5 39,6 38,6 21-årige 30,1 28,2 24,9 22,4 56,5 56,3 52,0 49,8 22 år og derover 51,0 50,4 46,9 45,1 61,4 61,1 60,9 56,5 Alle i UU 18,5 17,2 14,9 13,4 59,7 59,3 56,2 54,9 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU faldt fra 18,5 % i 2005 til 13,4 % i 2008, det vil sige et fald på 5,1 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i UU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet Ikke regionsoplysninger I alt ) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 23 %. Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner. 12

15 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2008 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 36 % år hjemmeboende 81 % 31 % år hjemmeboende 68 % 18 % år hjemmeboende 34 % 10 % år hjemmeboende 19 % 7 % år hjemmeboende 12 % 5 % år hjemmeboende 8 % 4 % år hjemmeboende 6 % 3 % år og derover hjemmeboende 2 % 1 % I alt hjemmeboende 63 % % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser i Hovedparten (63 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2008 ønskede 13 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 2 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne steg fra 60 % i 2005 til 63 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2008 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 22 % af de jf. tabel og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 35 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. måned (2008-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg kr. I 2007 og 2008 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. måned og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2008 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2008, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 598 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 849 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 16

19 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2008 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- Ungdomsuddannelser i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 4 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 10 % 1 % 3 % 1 % 2 % 21 år med børn 15 % 3 % 6 % 5 % 5 % 22 år med børn 23 % 6 % 8 % 9 % 9 % 23 år med børn 30 % 10 % 14 % 15 % 14 % 24 år med børn 41 % 15 % 19 % 19 % 20 % 25 år og derover med børn 77 % 46 % 46 % 50 % 56 % I alt med børn pct. med børn 32,8 % 3,4 % 11,7 % 6,6 % 6,7 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 8,9 % 1,0 % 5,1 % 2,4 % 2,4 % Kvinder med børn pct. med børn 43,9 % 5,2 % 17,9 % 10,0 % 10,2 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,6 % 12,5 % 11,2 % 11,5 % 11,8 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2008 modtog stipendier i UU. I 2007 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 2,2 % fra 2007 til Antallet af forsørgere steg med 3,4 %. De 19- årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på UU. Gruppen udgjorde eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 26 % af samtlige stipendiemodtagere. Af stipendiemodtagerne på UU var kvinder (55 %), og mænd (45 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 69 % og 57 % 17

20 af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2008 havde ca stipendiemodtagere i UU i alt ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 33 % børn. Dette var højere end for de øvrige uddannelsesområder indenfor UU. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 56 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 10,2 % børn, mens 2,4 % af mændene havde børn. Ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 12 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 13 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 11 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 844 støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 77 %, som fik 86 % af fødselsraterne. 2.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SUsatser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. 18