S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2009 (SUS nr. 17). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2009, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2009, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1999, 2004 og 2009 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger Støtte til forsørgere SU til ungdomsuddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser og FSK Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned

6 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 25 Anvendte forkortelser Bilag 26 Signaturforklaring Bilag 27 Anvendte definitioner...139

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,61 0,66 0,72 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,4 5,7 6,0-18-årige 52,1 53,8 53,6-19-årige 66,0 71,3 70, årige 37,8 43,3 45, årige 22, årige 9,7 I 2009 fik støttemodtagere tildelt 11,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,3 mia. kr. (11 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,72 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,0 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap 46 % støtte, mens ca. 23 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 9,7 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2009 var øget med ca i forhold til 1999, hvilket svarede til en stigning på 15 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 14,2 mia. kr. svarende til en stigning på 58 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. I 2009 fordelte de støttemodtagere sig med i folkeskoleuddannelser, støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 57 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 72 % (8.594 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 80 % (1.774 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1999 til 2009 på ca (15 %) var fordelt med en stigning på ca (18 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (11 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 1999 til 2009 med 5.300, dvs. næsten en tredobling. I 2004 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. Fra 2004 til 2009 var tildelingen af lån i et støtteår stort set uændret. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån Mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2009 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (71 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2009 tog 29 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 5 (henholdsvis 8) procentpoint mindre end i 1999 (2004). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2009 var ca (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1999 var antallet af hjemmeboende i 2009 steget med (16 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (15 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1999, 2004 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2009, og tilbagekræves 281 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka halvdelen af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1999, 2004 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,3 4,5 2,9 - personer under uddannelse ult. året 4,8 5,1. - personer uden for uddannelse ult. året 2,5 2,8. Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,0 1,3 0,8 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 2,9 % af støttemodtagerne i 2009 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,8 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 8

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1999, 2004 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Restgæld på misligholdt studielån i alt ) Det samlede antal debitorer er især i 1999 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2009 skyldte ca personer 24,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 23,5 mia. kr., mens debitorer skyldte 0,9 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1999 til I 2009 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2009 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2009 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Folkeskole Stipendier Lån Ungdomsuddannelser Støtte i alt Indeks 100,0 98,8 101,4 118,0 Stipendier Indeks 100,0 100,2 101,8 111,1 100,0 100,2 103,7 119,4 Lån Indeks 100,0 85,0 78,2 98,2 100,0 88,8 85,0 109,2 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. I 2009 fik støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser. Heraf fik tildelt lån. Stipendierne udgjorde 261 mio. kr. og lånene 54 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca støttemodtagere i 2009 tildelt støtte for mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (89 %) og lån 397 mio. kr. (11 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2008 til 2009 med (9,2 %). Frem til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2009 steg antallet af låntagere fra til I perioden steg den årlige støtte i UU med 534 mio. kr. (18,0 %). Heraf steg stipendierne med 504 mio. kr. (19,4 %) og lånene med 30 mio. kr. (8,2 %). 11

14 Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 2,7 2,2 2,2 2,5 15,4 11,3 13,3 18,3 19-årige 6,7 5,3 4,6 6,0 35,6 32,6 25,8 26,5 20-årige 13,6 10,4 9,3 11,0 47,5 39,6 38,6 41,7 21-årige 28,2 24,9 22,4 24,2 56,3 52,0 49,8 49,2 22 år og derover 50,4 46,9 45,1 48,0 61,1 60,9 56,5 59,3 Alle i UU 17,2 14,9 13,4 15,6 59,3 56,2 54,9 57,1 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2006 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 15,6 % i 2009, det vil sige en stigning på 2,2 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere 1) Befolkning 2) stipendium Tildelt Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet 3) Ikke regionsoplysninger I alt ) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2009 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 12

15 procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner af SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 16 % i I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 19 %, mens 13 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2009 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 38 % år hjemmeboende 81 % 30 % år hjemmeboende 68 % 20 % år hjemmeboende 35 % 10 % år hjemmeboende 19 % 8 % år hjemmeboende 13 % 6 % år hjemmeboende 9 % 4 % år hjemmeboende 6 % 3 % år og derover hjemmeboende 2 % 1 % I alt hjemmeboende 62 % % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i FSK og UU i Hovedparten (62 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 13

16 I 2009 ønskede 16 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt FSK og UU heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 62 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2009 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de jf. tabel og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik (84 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 55 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 36 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. måned (2009-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg kr. Fra 2007 til 2009 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. måned og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2009 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2009, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 662 mio. kr. (41 %) og den reducerede støtte 948 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 16

19 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2009 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 7 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år med børn 15 % 3 % 6 % 5 % 6 % 22 år med børn 20 % 6 % 8 % 9 % 10 % 23 år med børn 29 % 10 % 14 % 14 % 15 % 24 år med børn 38 % 15 % 19 % 20 % 20 % 25 år og derover med børn 73 % 45 % 46 % 56 % 58 % I alt med børn pct. med børn 30,8 % 3,6 % 12,3 % 6,7 % 6,4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 9,3 % 1,3 % 6,0 % 2,4 % 3,0 % Kvinder med børn pct. med børn 42,4 % 5,5 % 19,5 % 10,2 % 10,9 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 10,2 % 15,4 % 13,8 % 11,8 % 15,2 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2009 modtog stipendier i FSK og UU. I 2008 var der ca stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 9,3 % fra 2008 til Antallet af forsørgere steg med 4,1 %. De 19- årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere. Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var kvinder (54 %), og mænd (44 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 65 % og 56 % af 17

20 stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 47 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2009 havde ca stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 31 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 10,9 % børn, mens 3,0 % af mændene havde børn. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 15 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 14 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 10 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Enkeltrater Dobbeltrater Kvinder Mænd Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik 891 støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 75 %, som fik 85 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2006 til I 2006 fik 173 modtagere (20 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2009 var denne andel steget til 29 %. 18