S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011

2 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K ISBN:

3 Forord Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte udgiver hermed SUstatistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2010 (SUS nr. 18). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2010, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 2 dog i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 2000, 2005 og 2010 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på netadressen Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger Støtte til forsørgere SU til ungdomsuddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser, AVU, FVU og produktionsskoler Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene i løbende priser Bilag 2 Stipendiesatser i støtteårene i faste priser (2011- niveau)

6 Bilag 3 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Bilag 4 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og Bilag 7 uddannelseskategori Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 8 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 9 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 10 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 11 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 12 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 13 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 14 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 20 Anvendte forkortelser Bilag 21 Signaturforklaring Bilag 22 Anvendte definitioner

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,60 0,65 0,79 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,5 5,7 6,5-18-årige 52,4 52,8 55,2-19-årige 67,9 69,9 72, årige 40,0 45,2 48, årige 24, årige 10,6 I 2010 fik støttemodtagere tildelt 13,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,7 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,4 mia. kr. (10 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,79 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap halvdelen støtte, mens ca. 24 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 10,6 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2010 var øget med ca i forhold til 2000, hvilket svarede til en stigning på 23 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,7 mia. kr. til 16,4 mia. kr. svarende til en stigning på 69 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og 2010 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser Heraf låntagere i alt Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser kun lån mio. kr % Tildelt stipendium Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser Tildelt lån Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser kun lån Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. 1) AVU indgår i tallene for 2000 og 2005, men kun delvist i ) AVU indgår delvist i I 2010 fordelte de støttemodtagere sig med i folkeskoleuddannelser, støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 56 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 70 % (9.598 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 76 % (2.029 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 2000 til 2010 på ca (23 %) var fordelt med en stigning på ca (35 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (14 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 2000 til 2010 med 3.500, dvs. mere end en fordobling. I 2005 udgjorde lån på ungdomsuddannelserne 17 % af de tildelte lån, i 2010 udgjorde de 23 %. 6

9 Tabel 1.3 FM-krav vedr. støtteårene 2000, 2005 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2010, og tilbagekræves 283 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka 40 procent af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.4 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 2000, 2005 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 5,1 4,8 2,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,6 1,4 0,7 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 2,2 % af støttemodtagerne i 2010 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,7 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2010 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 7

10 Tabel 1.5 Studielånegæld ultimo 2000, 2005 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Restgæld på misligholdt studielån i alt ) Det samlede antal debitorer er især i 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2010 skyldte ca personer 25,0 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 24,3 mia. kr., mens debitorer skyldte 0,8 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 2000 til I 2010 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 8

11 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2010 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2010 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 9

12 Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Folkeskole 1) Stipendier Lån Ungdomsuddannelser Støtte i alt Indeks 100,0 102,6 119,5 156,0 Stipendier Indeks 100,0 101,7 111,0 126,4 100,0 103,5 119,2 151,7 Lån Indeks 100,0 92,0 115,5 155,6 100,0 95,7 121,8 190,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. 1) AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i ) AVU indgår delvist i I 2010 fik støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser (AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i 2010). Heraf fik tildelt lån. Stipendierne udgjorde 162 mio. kr. og lånene 36 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca støttemodtagere i 2010 tildelt støtte for mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (86 %) og lån 621 mio. kr. (14 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2009 til 2010 med (13,9 %). Fra 2007 til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2010 steg antallet af låntagere fra til I perioden steg den årlige støtte i UU med mio. kr. (56,0 %). Heraf steg stipendierne med mio. kr. (51,7 %) og lånene med 295 mio. kr. (90,5 %). 10

13 Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 2,2 2,2 2,5 3,1 11,3 13,3 18,3 28,8 19-årige 5,3 4,6 6,0 6,8 32,6 25,8 26,5 32,3 20-årige 10,4 9,3 11,0 13,3 39,6 38,6 41,7 48,6 21-årige 24,9 22,4 24,2 27,3 52,0 49,8 49,2 54,3 22 år og derover 46,9 45,1 48,0 48,9 60,9 56,5 59,3 59,3 Alle i UU 14,9 13,4 15,6 18,0 56,2 54,9 57,1 58,0 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2007 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 18,0 % i 2010, det vil sige en stigning på 4,6 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Befolkning stipendium Låntagere lån 1) 2) Tildelt Tildelt antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet Ikke regionsoplysninger I alt ) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2010 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU og FSK, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner for SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. 11

14 Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 18 % i I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 21 %, mens 15 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i Af bilag 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 35 % år hjemmeboende 81 % 29 % år hjemmeboende 67 % 19 % år hjemmeboende 35 % 11 % år hjemmeboende 20 % 8 % år hjemmeboende 13 % 6 % år hjemmeboende 9 % 5 % år hjemmeboende 5 % 2 % år og derover hjemmeboende 3 % 2 % I alt hjemmeboende 60 % 11 % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i FSK og UU i Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Ca. 70 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2010 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. 12

15 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt FSK og UU heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 60 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2010 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de (jf. tabel 2.7) og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik (83 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 54 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 37 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere får et grundstipendium på kr. pr. måned (2010-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 14

17 Tabel 2.7 Hjemmeboende og udeboende forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Forældreafhængige antal mio. kr Hjemmeboende årige Maks. Støtte Reduceret støtte kun grundstip Udeboende årige Maks. Støtte Reduceret støtte kun grundstip Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Stipendiemodtageren fik kun grundstipendium i 2010, når forældreindkomsten var større end kr. for hjemmeboendesats og større end kr. for udeboendesats. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2010 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, hjemmeboende og udeboende. De forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 22 % blandt de hjemmeboende og 49 % blandt de udeboende. Den samlede stipendiestøtte til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i 2010 udgjorde mio. kr. 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 15

18 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2010 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 0 % 20 år med børn 5 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år med børn 8 % 3 % 6 % 6 % 5 % 22 år med børn 18 % 7 % 10 % 10 % 10 % 23 år med børn 21 % 12 % 14 % 15 % 14 % 24 år med børn 29 % 17 % 18 % 20 % 19 % 25 år og derover med børn 68 % 50 % 46 % 58 % 58 % I alt med børn pct. med børn 24,2 % 5,3 % 13,1 % 7,3 % 8,0 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 8,8 % 1,9 % 7,0 % 3,0 % 3,7 % Kvinder med børn pct. med børn 35,4 % 8,1 % 20,4 % 10,9 % 11,9 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 15,3 16,4 % 16,7 % 13,4 % 16,1 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Delvist inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2010 modtog stipendier i FSK og UU. I 2009 var der ca stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 11,4 % fra 2009 til Antallet af forsørgere steg med 22,7 %. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde ca eller 29 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. 16

19 Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var kvinder (52 %), og mænd (48 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 58 % og 55 % af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 45 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2010 havde ca stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca børn. Knap stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 24 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 11,9 % børn, mens 3,7 % af mændene havde børn. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 16 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 17 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 15 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Enkeltrater Dobbeltrater Kvinder Mænd Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 74 %, som fik 83 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2007 til I 2007 fik 223 modtagere (27 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2010 var denne andel steget til 34 %. 17

20 2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger. Fordelingen af støttemodtagere på uddannelsesretninger fremgår af den følgende tabel. Tabel 2.10 Støttemodtagere i FSK og UU fordelt på uddannelsesretning 2009 og Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Uddannelse antal ---- Alm. gymn EUD Erhv. gymn HF enkeltfag/avu AVU m.m. 2) GSK Øvrige UU UU og FSK i alt Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser indgår under begge uddannelser. Under UU og FSK i alt indgår hver person kun en gang. 1) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Antallet af støttemodtagere på FSK og UU steg ca (12 %) fra i 2009 til i Antallet af støttemodtagere på almengymnasiale uddannelser steg ca fra 2009 til 2010, mens stigningen fra 2009 til 2010 var ca på EUD og ca på HF enkeltfag og AVU m.m. under et. I 2009 blev (16 %) af støttemodtagerne tildelt lån. Fra 2009 til 2010 steg andelen af låntagere fra 16 % til 18 %. På almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde låntagerne hhv (6 %) og (6 %) i På HF enkeltfag og AVU m.m. under et blev ca (40 %) af de ca støttemodtagere tildelt lån i I EUD blev ca tildelt lån i 2010, hvilket var en andel på 31 % af støttemodtagerne. 2.7 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til kr. pr. måned. 18

21 Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 2.1 Forsørgere i 2010 i FSK og UU fordelt på forsørgertyper I 2010 havde 55 % af forsørgerne i UU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 38 % af forsørgerne i 2010 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også er SUmodtager. De fik et stipendietillæg på kr. pr. md. og kunne samtidig få ekstra lån. Tabel 2.11 SU-støtte til forsørgere i FSK og UU Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere steg 48 % fra 2007 til Fra 2009 til 2010 steg antallet af forsørgere steg ca (22 %). Antallet af enlige forsørgere steg fra ca i 2009 til ca i 2010, dvs. en stigning på 18 %. 19

22 Antallet af forsørgere, som var samboende med en forsørger uden SU, og som tog forsørgerlån steg 700 (37 %) fra i 2009 til godt i Antallet af samboende, hvor begge fik SU, steg 50 % fra 600 i 2009 til 900 i Tabel 2.12 Tildeling af stipendium forsørgertillæg, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere i FSK og UU i Støttemodtagere Låntager Forsørgerlåntager Tildeling Stipendium Heraf fors.- tillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af forsørgerne optog (58 %) SU-lån. Låntagerne fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af de enlige forsørgere optog (68 %) lån. Låntagerne blandt de enlige forsørgere fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager fik 67 % tildelt lån. 20

23 Tabel 2.13 Forsørgerne i FSK og UU fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der var forsørgere i Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån UU støttemodtagere i alt UU støttemodtagere med børn i alt antal % EUD HF enkeltfag/avu AVU m.m. 3) Alm. gymn Erhv. gymn GSK Øvrige UU Total UU/FSK Heraf mænd i % 4 % 49 % 34 % 25 % 48 % 23 % Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2010, indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager. 2) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de forsørgere gik (44 %) på EUD mens ca (52 %) gik på HF enkeltfag og AVU under et. De forsørgere udgjorde 8 % af alle støttemodtagere på UU og FSK under et. Ca. hver fjerde af de støttemodtagere i alt på HF enkeltfag og AVU var forsørgere. Af de støttemodtagere på EUD var (13 %) forsørgere. I almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde forsørgerne ca. 1 %. Af de enlige forsørgere i 2010 gik ca (63 %) på enten HF enkeltfag eller AVU, mens ca (37 %) var på EUD. Mænd udgjorde kun ca (23 %) af de forsørgere på FSK og UU under et. Mænd udgjorde 48 % af alle støttemodtagere på FSK og UU under et. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start. 21

24 Tabel 2.14 Forsørgere i FSK og UU 2010 fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start. Forsørgere i UU antal % Havde fået mindst et barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i UU i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2010 kan indgå i flere kategorier, hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Ca. 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Tabel 2.15 Forsørgere i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt UU støttemodtagere i alt antal Alder ultimo 2010 Højst 19 år år år år år år år år og derover I alt UU og FSK år Median ult ) 28,3 27,2 28,6 28,5 28,6 20,0 Gns. ult ,0 28,2 29,9 29,7 30,0 21,5 Median ult ,3 27,1 28,4 28,3 28,6 19,9 Gns. ult ,9 28,0 29,7 29,6 29,9 21,3 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne på FSK og UU var i gennemsnit 30,0 år ultimo Dermed var forsørgerne i FSK og UU i gennemsnit 8,5 år ældre end SU-modtagerne i FSK og UU generelt. Godt en ud af ti støttemodtagere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Ca. 7 ud af 10 forsørgere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Den relativt høje alder for forsørgerne på UU hænger sammen med, at forsørgerne på FSK og UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og startede sent på uddannelsen. 22

25 2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden tildeles SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun tildeles SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der tildeles ikke SU til uddannelser på folkeskoleniveau i udlandet. Tabel 2.16 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,6 0,3 0,4 0,7 Sverige ,8 1,9 2,5 2,9 Tyskland ,0 1,1 1,1 1,3 Øvrige EU-lande ,3 0,2 0,3 0,4 Øvrige lande ekskl. EU ,5 0,5 0,7 1,0 Samtlige lande ,2 4,0 5,1 6,3 Heraf: årige ,0 1,9 2,7 3, årige ,1 1,2 1,2 1,9 22 år og derover ,1 1,0 1,1 1,1 I 2010 fik 264 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland modtog henholdsvis 102 og 75 elever i

26 2.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere, blandt andet som følge af implementeringen af EU s opholdsdirektiv. Tabel 2.17 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika Asien 2) Nord- og Sydamerika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.17 modtog personer uden dansk statsborgerskab i 2010 SU-støtte i FSK og UU, hvilket var en stigning på 12,5 % i forhold til året før. I 2010 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 405 mio. kr. i stipendier og 62 mio. kr. i lån. Støttemodtagere fra Mellemøsten udgjorde ca (28 %). Af støttemodtagere var ca fra det øvrige Europa. Støttemodtagere fra EU (eksklusive Norden) udgjorde knap Af støttemodtagerne var ca fra Afrika. Fra Asien kom ca støttemodtagere. 24

27 Tabel 2.18 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i 2010 fordelt efter alder Alder ultimo og derover antal Støttemodtagere % Støttemodtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. En stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I 2010 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske støttemodtagere var ca. 26 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 11 % blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU, jfr. tabel 2.4. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 54 %, medens den blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU var 78 %. I alt 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.19 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse % antal UU og FSK Heraf - Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Erhvervsgymnasiale uddannelser EUD HF enkeltfag/avu 1) FSK (AVU m.m.) 2) ) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Ca støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og FSK afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 15 % af støttemodtagerne, hvilket var 2 procentpoint mere end i På EUD afbrød 28 % af støttemodtagerne i På HF enkeltfag og AVU under et afbrød ca. 26 % af støttemodtagerne uddannelsen i

28 Tabel 2.20 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt FSK/UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (33,7 %) (33,2 %) (39,3 %) (63,1 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (66,3 %) (66,8 %) (60,7 %) (36,9 %) heraf påbegyndt en FSK/UU påbegyndt en VU Knap to tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2007, var ved udgangen af 2010 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 89 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 11 % i en videregående uddannelse. Blandt dem, der afbrød i 2010, havde 36,9 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.21 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere, der afbryder en uddannelse på udvalgte ungdomsuddannelser. Tabel 2.21 Andel af støttemodtagere i udvalgte FSK/UU-uddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret 1, se nederst på siden. 2006/07 2) 2007/08 3) 2008/09 4) 2009/10 5) % Alm. gymnasium (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag/AVU Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD FSK FSK og UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. 2) For læseårene 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar ) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar ) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. primo februar ) For læseåret 2009/2010 indgår afbrud registreret pr. primo februar Afbrudstilbøjeligheden på UU faldt til 32 % i læseåret 2009/2010 fra 35 % i læseåret 2006/07. Afbrudstilbøjeligheden var størst på folkeskoleuddannelser (55 %), hf-enkeltfag/avu (47 %) og EUD (43 %). 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2008/09 for fx alm. gymnasium opgøres, som (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008) + (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007) + (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 26