2010 Vi arbejder dagligt for, at:

Transkript

1 11. oktober Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 2010 Vi arbejder dagligt for, at: RHS er et godt sted at være Derfor har Roskilde Handelsskole hele tiden fokus på et godt studie- og arbejdsmiljø. Roskilde Handelsskoles kvaliteter søger vi løbende at forbedre, ved at holde fokus på: Elever/studerendes uddannelsesbehov Alle medarbejdere har betydning og værdi for RHS Arbejder i netværk, deler viden, er dialog baseret og har fokus på innovation Summen og kvaliteten af vores undervisning, indsatsområder, administrative arbejdsgange osv., skal til stadighed lede frem mod en god handelsskole som helhed.

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Formål med kvalitetskonceptet... 4 Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet Principper for kvalitetsarbejdet Formål og mål Sammenhæng med skolens strategi og værdier Kvalitetscirklen Ressourceregnskab Deltagelse i netværk og samarbejder Forståelse af begrebet kvalitet Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet Årshjul Den løbende informationsindsamling Evaluering Handlingsplaner/opfølgningsplaner Ressourceregnskab...11 Bilagssamling Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og lovkrav Bilag 2. Procedure vedr. ressourceregnskab og ledelsesinformationssystem Bilag 3. Procedure vedr. elev trivselsundersøgelser Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 2

3 Indledning Dette notat beskriver hvordan vi løbende sikrer og udvikler kvaliteten af undervisningen, studie- og arbejdsrammerne, administrative arbejdsgange, ledelsesopgaver, infrastrukturen alt i alt måden vi driver uddannelse på og dermed vores kvalitetsarbejde. Notatet beskriver systematikken på institutionsniveau. Med afsæt i dette notat, har hver uddannelsesafdeling udarbejdet et notat der beskriver kvalitetsarbejdet på afdelingsniveau. Notatet er inddelt i tre niveauer: det strategiske, taktiske og operationelle niveau (figur 1). Hvert niveau er forsøgt fastholdt i bestemte kapitler og i bilagssamlingen. Figur 1. Niveauer af kvalitetsarbejdet fordelt på notatets kapitler og bilag. Dispositionen for notatet er inspireret af skrivelsen om systematisk kvalitetsarbejde som Undervisningsministeriet (UVM) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udsendte den 15. december Vi har desuden indarbejdet UVM`s krav til det kommende ressourceregnskab. Notatet er resultatet af et samarbejde mellem udviklings- og kvalitetsfunktionen og ledelsen på Roskilde Handelsskole. f/chefgruppen Carsten Nielsen Roskilde Handelsskole Oktober 2010 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 3

4 Formål med kvalitetskonceptet Dette overordnede kvalitetskoncept fastholder formålet og sigtet med kvalitetsarbejdet. Konceptet fungerer som en fælles platform for ledelsen, administration og alle medarbejdere samt interesserede eksterne parter. Konceptet er således et element i ledelsen og forankringen af kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole. Konceptet indeholder principper og sætter rammer for tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. Dette notat er institutionsniveauet. Herudover har hver uddannelsesafdeling et notat der beskriver kvalitetsarbejdet på afdelingsniveau. Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet Roskilde Handelsskole er én skole, med stabsafdelinger/funktioner samt forskellige uddannelsesafdelinger. Kvaliteten af arbejdet på uddannelsesafdelingerne skal relatere til både deres respektive uddannelsesbekendtgørelser og kvalitetsbekendtgørelser samt herunder til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. På afdelingen for videregående uddannelser (KVU/MVU) skal kvalitetsarbejdet desuden sikre at uddannelserne kan akkrediteres positivt samt relatere til de overordnende retningslinjer for kvalitetsarbejdet i Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) hhv. University College Sjælland (UCSJ). På Kursuscentret (AMU og øvrige Kursuscenter aktiviteter) skal kvalitetsarbejdet desuden også relatere til de overordnede retningslinjer vedtaget i det regionale VEU-center. Kvaliteten af arbejdet i skolens stabsafdelinger og funktioner relaterer til de overordnede bekendtgørelser og lovkrav til erhvervsskoleområdet samt herunder til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. Nedenstående figur viser denne kompleksitet i kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 4

5 Roskilde Handelsskoles strategi Overordnet kvalitetskoncept Skolens og afdelingers handleplan Evaluering Evaluering EUDkoncept HHXkoncept Evaluering Evaluering KVU/ MVUkoncept Evaluering AMU/ KCkoncept Stabe og funktioner *BEK x *BEK x, y *BEK x, y *BEK x, y *Koncept *BEK x, EASJ, UCSJ y *VEUcenter krav Figur 2: Referencepunkter i kvalitetsarbejdet. De internationale aktiviteter er medtaget under KVU/MVU. * Bekendtgørelsesoversigt findes som oversigt i bilag og detaljeret i afdelingskoncepter. Kompleksiteten giver følgende centrale udfordringer: Der stilles forskellige krav til afdelingernes kvalitetsarbejde og selvom der er tale om én skole med én strategi, er der en naturlig variation i afdelingerne og stabenes/funktionernes praksis, evalueringskultur osv. Det giver nogle udfordringer i forhold til at have tværgående og ens skabeloner, principper, procedurer osv. Der bliver foretaget evalueringer i adskillige lokale fora, hvis resultater i aggregeret form, skal bruges i forbindelse med overordnede analyser i andre fora. Det giver nogle udfordringer i forhold til at sikre en meningsfuld systematik uden overflødigt bureaukrati. For at sikre et meningsfuldt kvalitetsarbejde, har vi disse udfordringer in mente, og søger en fornuftig balance mellem styrker og mulige faldgruber. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 5

6 1. Principper for kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om Roskilde Handelsskoles kvalitetsarbejde på strategisk niveau. Det beskriver formål og mål med vores kvalitetsarbejde på det strategiske niveau og sammenhængen med skolens strategi, værdier, handleplaner osv Formål og mål Formålet med kvalitetsarbejdet er: at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen så skolens elever/studerende/kursister opnår et højt læringsudbytte og trives godt på skolen. at sikre og udvikle kvaliteten af vores administrative arbejdsgange, dvs. stabsafdelingers og funktioners arbejdsgange. at sikre og udvikle kvaliteten af skolen som arbejdsplads og professionel organisation, hvor alle medarbejdere trives godt og udvikler sig fagligt. Målet med at arbejde med kvaliteten af vores indsatser er, at vi på forskellige niveauer og i forskellige funktioner i organisationen har relevant viden, der kan sætte os i stand til at vurdere i hvilken udstrækning: Ressourcerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed, herunder stabe/funktioner. Med ressourcer mener vi infrastruktur, det pædagogiske miljø, medarbejderkvalifikationer, ledelseskvalifikationer etc. Processerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed, herunder stabe/funktioner. Med processer mener vi fx optagelsesprocedurer, undervisningen, studieadministration, praktikophold, vejledning. Hertil kommer central administration (regnskab, løn etc.) samt infrastrukturen (IT, bibliotek, bygninger, kantine etc.). Resultaterne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed, herunder stabe/funktioner. Med resultater mener vi fx tal/tider for gennemførelse, fravær, udviklingen i karakterer, dimittendernes beskæftigelsesforhold, personaleomsætning, arbejdsmiljøvurderinger etc Sammenhæng med skolens strategi og værdier Kvaliteten af og indholdet i vores arbejde skal bidrage til realiseringen af skolens strategi, mål og værdier. Se figur 2 samt Roskilde Handelsskoles strategi Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 6

7 1.3. Kvalitetscirklen Et bærende princip for vores kvalitetsarbejde er logikken i kvalitetscirklen (figur 3). Logikken består i, at vi først udarbejder en strategi og formulerer mål (konkrete aktiviteter, indikatorer, en kvalitativ tilstand osv.). Derefter gennemfører vi målrettede indsatser og evaluerer dem, for at følge op og lave handleplan med ændringsbehov, løsningsforslag og nye indsatser. Figur 3: Kvalitetscirklen 1.4. Ressourceregnskab Ressourceregnskabet er en ny måde, hvorpå vi som handelsskole hvert år skal opgøre og præsentere vores resultater. Det skal gøres inden for følgende fire uddannelsespolitiske målsætninger fastsat af undervisningsministeriet (UVM): høj faglig kvalitet i uddannelserne uddannelse til flere udviklingsorienterede institutioner effektiv institutionsdrift Ifølge UVM har ressourceregnskabet til formål at belyse uddannelsesinstitutionernes prioriteringer, kvalitet og resultater gennem 20 indikatorer. På RHS skal ressourceregnskabet være mere end blot indrapportering af data. Det skal indgå som et konstruktivt redskab i ledelsens strategiske arbejde (bilag 2) Deltagelse i netværk og samarbejder Skolen deltager i alle relevante netværk og samarbejdsprojekter. Formålet er bl.a.: at fastholde/udvide samarbejdet med relevante netværk og partnere ved fx udviklingsprojekter at indhente og udvikle ny faglig eller pædagogisk viden med relevans for skolen og/eller en afdeling at sikre at skolen forbliver en vidende, udviklingsorienteret og attraktiv organisation og arbejdsplads. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 7

8 Afdelingernes netværkssamarbejder fremgår af afdelingernes kvalitetskoncept. På RHS s hjemmeside ses de netværk og samarbejder skolen indgår i på institutionsniveau og afdelingsniveau Forståelse af begrebet kvalitet Alle kan være enige om, at vi skal stræbe efter høj kvalitet. Afhængigt af position og interesse, bliver begrebet kvalitet brugt med forskellige betydninger, som godt kan konflikte med hinanden. At der er høj kvalitet i en given uddannelse kan blandt andet betyde: at eleverne/studerende lærer noget fagligt og metodisk at eleverne/studerende udvikler sig personligt at der er en høj gennemførelse/lavt frafald at der er en effektiv udnyttelse af infrastruktur og en effektiv samt fleksibel administration I det daglige arbejde, kan der også være forskellige syn på, hvad der er god praksis i undervisningen eller ved løsningen af administrative opgaver. Når skolen/afdelingerne/funktioner sætter mål for arbejdet, indgår overvejelser af hvad der menes med kvalitet eller god praksis i den givne sammenhæng og hvad vi konkret vil opnå med indsatsen. Fælles konkrete mål sikrer mulighederne for, at vi arbejder i samme retning. Succeskriterier og konkrete mål præciserer hvor vi skal sætte ind og gør det lettere efterfølgende at vurdere, i hvilken udstrækning vi har nået målet og hvordan vi eventuelt bør følge yderligere op. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 8

9 2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om den konkrete tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet på det taktiske niveau. Det er bla. skolens procedurer for en løbende informationsindsamling, evalueringer (årlig selvevaluering på uddannelsesniveau), arbejdet med handleplaner og opfølgningsplaner osv. De fleste af arbejdsopgaverne er ønsker og krav fra UVM Årshjul Rammerne for kvalitetsarbejdet ligger tidsmæssigt relativt fast. Nedenstående figur viser de overordnede linjer i tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. En nærmere beskrivelse af afdelingernes kvalitetsarbejde, fremgår af de respektive afdelingsbeskrivelser. Figur 4: Årshjul for kvalitetsarbejdet på overordnet niveau Årskalender og gennemførelsen af elevtrivselsundersøgelser beskrives i bilag 3. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 9

10 2.2. Den løbende informationsindsamling Roskilde Handelsskole indsamler løbende datamateriale, der på forskellig vis dokumenterer skolens resultater, bl.a. hvordan elever/studerende/kursisterne, medarbejdere, afdelingerne og skolen som helhed præsterer, ligesom der fx undersøges hvordan trivslen og tilfredsheden er, både på skole niveau og på afdelings/stabsniveau. En nærmere beskrivelse af den eksakte dataindsamling på uddannelserne fremgår af de enkelte afdelingsbeskrivelser. Stabe og funktioner indsamler datamateriale ud fra det fælles RHS årshjul. Tilsynsopgaver udføres løbende ift. gældende bekendtgørelser og lovkrav fra undervisningsministeriet. Tilsynsopgaverne gennemføres af udviklings- og kvalitetsfunktionen og afrapporteres løbende til de pågældende uddannelseschefer. Opfølgningsarbejdet foretages af uddannelsescheferne. Resultaterne fra de forskellige informationsindsamlinger skal give skolen viden, så vi løbende kan videreudvikle Roskilde Handelsskole Evaluering Dette afsnit beskriver to typer af evaluering, dvs. evaluering/selvevaluering på uddannelserne og evalueringen i stabe/funktioner. Evalueringen på uddannelsesniveau Evaluering er et centralt element i kvalitetsarbejdet på EUD, HHX, KVU/MVU og KC/AMU. Fælles for uddannelsesbekendtgørelserne er, at de nok definerer selvevalueringsbegrebet men kun til en vis grad. De efterlader således et væsentligt rum for, at afdelingerne selv skal definere nogle kriterier for god praksis (disse findes i afdelingskoncepterne). Med udgangspunkt i forslagene fra UVM og EVA har Roskilde Handelsskole valgt at evalueringer af egen praksis skal: være baseret på dækkende og nuanceret dokumentation vedrørende det område evalueringen skal belyse være omfattet refleksion og kritisk diskussion indeholde vurderinger af praksis og føre frem til handling der kan fastholde eller ændre praksis bygge på gensidighed og deltagerinvolvering så de grupper der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får tilbagemelding være støttet aktivt af ledelsen Initiativet til at igangsætte evalueringer af egen praksis og ansvaret for at sikre at de gennemføres, ligger hos afdelingsledelsen. Hver afdeling gør rede for rammerne for evaluering i deres afdelingskoncept, bl.a.: hvordan afdelingen vælger nøgleområder til evaluering hvordan forskellige aktører inddrages i fortolkningen og refleksionen over tilgængelige data hvordan skolens handlingsplaner for fx øget gennemførelse indgår i de årlige evalueringer Det er vigtigt at evalueringsprocesserne er bredt forankrede på afdelingen. Det betyder ikke at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder at relevante grupper skal have mulighed for at Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 10

11 bidrage, få en tilbagemelding osv. For at sikre en forankring af kvalitetsarbejdet på afdelingerne og for at skabe klare organisatoriske rammer og strukturerede processer, kan afdelingsledelsen nedsætte en gruppe der tilrettelægger processen og udvælger nøgleområder. Evalueringer i stabe og funktioner: Her følges ledelsens årshjul for mål, handleplaner og opfølgning, samt budget og regnskabsinstrukser. Der arbejdes ud fra de samme skabeloner. De enkelte stabe/funktioner tilrettelægger den specifikke tidsplan for evalueringsarbejdet og udbygger evt. skabelonerne for mål-handleplaner-opfølgning Handlingsplaner/opfølgningsplaner Der følges løbende op på den information og viden som de forskellige dele af kvalitetsarbejdet leverer. Dette er indarbejdet i ledelsens arbejde med strategi, mål og handleplaner. En handleplan/opfølgningsplan ses også i sammenhæng med resultaterne fra evalueringer samt ressourceregnskabet. En handleplan/opfølgningsplan udarbejdes som et (kortfattet) dokument, der som minimum indeholder: En indledning (hvad følges der op på, hvem har været involveret, hvem skal have tilbagemelding osv.) En analyse (styrker og svagheder i forhold til mål med evaluering osv.) Beskrivelse af målopfyldelse, ændringsbehov, løsningsforslag Stabe, funktioner og uddannelsesafdelinger formulerer individuelle procedurer for arbejdet med opfølgning. Der findes fælles procedurer og skabeloner for opfølgningen på trivselsmålingerne blandt elever/studerende, som gennemføres i forbindelse med ressourceregnskabet (bilag 2) Ressourceregnskab Chefgruppen har nedsat en tovholdergruppe med ansvar for arbejdet med ressourceregnskabet. Den består af: Økonomi- og administrationschef: Erik Fjord Moesgaard Udviklingschef: Carsten Nielsen IT chef: Benny Petersen En ledelsesrepræsentant for uddannelsesafdelingerne: Henrik Oppelstrup Bundgaard Projektlederen inden for udvikling og kvalitet: Dea Sommer Vi skal som handelsskole indrapportere data til punkterne i ressourceregnskabet. Nogle data kan tovholdergruppen trække direkte ud af eksisterende databaser, mens stabe/funktioner hhv. uddannelsesafdelingerne ind til videre er nødt til at indsamle og bearbejde visse data manuelt. I samråd med chefgruppen beslutter tovholdergruppen i hvilket omfang skolen kommenterer de enkelte målsætninger, og hvem der konkret skal gøre det. Der udarbejdes en procedure for arbejdet med ressourceregnskabets 20 indikatorer samt en disposition for Roskilde Handelsskoles interne ledelsesinformationssystem (bilag 2). Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 11

12 11. oktober Bilagssamling 2010 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12

13 Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og lovkrav Opdateret oversigt fremgår af Skolen som helhed, herunder tværgående grundlag Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (LBK nr 880 af 19/09/2005) Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (LBK nr 951 af 02/10/2009) Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LOV nr 166 af 14/03/2001) Bekendtgørelse om elevråd ved erhvervsskoler (BEK nr 433 af 31/05/1991) Evt. anføre andre relevante Erhvervsuddannelserne (grundforløb og hovedforløb) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (LBK nr 510 af 19/05/2010) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (LOV nr 561 af 06/06/2007) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 901 af 09/07/2010) Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LBK nr 671 af 21/06/2010) Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (BEK nr 882 af 06/07/2007). Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (BEK nr 444 af 08/06/2008) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr 1016 af 24/08/2010) Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (BEK nr 539 af 19/06/1996) Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v. (BEK nr 1030 af 15/12/1993) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil (BEK nr 328 af 28/04/2009) Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 13

14 Handelsgymnasiet (hhx) Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (LOV nr 475 af 17/06/2008) Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) LBK nr 861 af 05/07/2010 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) (BEK nr 691 af 23/06/2010) Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) (BEK nr 693 af 23/06/2010) Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) (BEK nr 18 af 14/01/2009) Bekendtgørelse om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (BEK nr 1711 af 20/12/2006) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr 23 af 11/01/2005) Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen) (BEK nr 756 af 09/07/2008) Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 694 af 25/06/2009) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1018 af 25/08/2010) Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser (BEK nr 1222 af 04/12/2006) Afdelingen for videregående uddannelser (KVU/MVU) Både akademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne skal overholder følgende: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Lov nr 207 af 31/03/2008) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse (BEK nr 1146 af 01/10/2010) Akademiuddannelserne skal overholder følgende: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser (LBK nr 850 af 08/09/2009) EASJ s udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet Udlægningsaftaler mellem EASJ og de udførende uddannelsesinstitutioner. Professionsbacheloruddannelserne skal overholder følgende: Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (LBK nr 849 af 08/09/2009) Partnerskabsaftalen med University College Sjælland (UCSJ) Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 14

15 Kursuscentret Bekendtgørelsen om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (BEK nr 802 ad 22/09/2003) Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (nr 1543 af 27/12/2009) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) (LBK nr 952 af 02/10/2009) Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (BEK nr 880 af 19/09/2005) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (nr 1049 af 09/11/2009) Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2009 (nr 19 af 16/01/2009) Vejledning om udbud og markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser af 21. september Bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelse (VIDAR) (nr 1020 af 10/12/2003) Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen) (nr 767 af 25/06/2010) Vejledning om statens voksenuddannelsesstøtte (nr 9299 af 28/06/2010) Code of Conduct Danske erhvervsskoler lederne (oktober, 2010) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse. LBK nr. 951 af 02/10/2009 Vejledning i indtægtsdækket virksomhed (IDV) UVM og Finansministeriets Budgetvejledning fra 2006, jf. afsnit og Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr 1016 af 24/08/2010) AMU-centret Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2/10/2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med senere ændringer. Lovbekendtgørelse nr. 381 af 26/03/2010 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer. Bekendtgørelse nr af 27/12/2009 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv. Bekendtgørelse nr. 19 af 16/01/2009 om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 551 af 19/06/2009 om indberetning til uddannelsesguiden (UG.dk). Bekendtgørelse nr. 802 af 22/09/2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere ændringer. Følgende ændringsbekendtgørelser er særlig centrale: bekendtgørelse nr. 806 af 29/06/2007, bekendtgørelse nr.1545 af 27/12/2009, bekendtgørelse nr. 45 af 15/01/2010. Vejledning til uddannelsesinstitutioner, marts 2010 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 15

16 Bilag 2. Procedure vedr. ressourceregnskab og ledelsesinformationssystem Ifølge udmeldinger og tidsplan fra UVM arbejdes med ressourceregnskabet. Der arbejdes ud fra den disposition der er angivet af UVM (vises nedenfor). 1. Ledelsespåtegning 2. Generelle oplysninger om institutionen o Kontaktoplysninger o Institutionens formål o Vision, mission og værdier og strategiske fokusområder 3. Ledelsesberetning o Udvalgte hoved/nøgletal o Ledelsens/bestyrelsens overordnede vurdering af årets resultater 4. Anvendt regnskabspraksis 5. Målsætningen om Høj faglig kvalitet o Resultatindikatorerne (1-2) (eksamensresultater og brugertilfredshed) o Udvalgte forklaringsvariabler (af 3-5) (elev/lærer-ratio, lærernes arbejdstid, lærernes kompetencer) o Bemærkninger til målsætningen 6. Målsætningen om Uddannelse til flere o Resultatindikatorerne (6-8) (Optag/tilgang, Frafald og fuldførelse, Praktik) o Udvalgte forklaringsvariabler (af 9-11) (opsøgende arbejde ifht. virksomheder, ressourcer til bekæmpelse af frafald, elevers deltagelse/fravær) o Bemærkninger til målsætningen 7. Målsætningen om Udviklingsorienterede institutioner o Resultatindikatorerne (12-14) (kompetenceudvikling, internationale ophold, udviklingsprojekter og samarbejder) o Bemærkninger til målsætningen 8. Målsætningen om Effektive institutioner o Resultatindikatorerne (15-16) (Uddannelsesomkostninger, finansielle nøgletal) o Udvalgte forklaringsvariabler (af 17-20) (fordeling af omkostninger, medarbejdertrivsel, personaleomsætning, sygefravær) o Bemærkninger til målsætningen 9. Forklaringsvariabler Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 16

17 10. Eventuelle bilag Ressourceregnskabet skal ikke påtegnes af revisor. En række indikatorer er dog indirekte revisorpåtegnede, da de helt eller delvist er baseret på tilskudsopgørelser eller årsrapporten, ligesom eksamens- og prøveresultater i stort omfang er baseret på censorers kontrol. Procedure og tidsplan følger den af ledelsen besluttede årsplan, dvs. strategiplanens overordnede mål, konkrete mål for skoleåret, handleplaner på år for afdelinger og funktioner, budget- og regnskabsopfølgning, fremlæggelse for samarbejdsorganer og bestyrelse, ny årsplan etc. For at understøtte dette arbejde yderligere, er der af økonomi- og administrationschefen udarbejdet en ramme og disposition for skolens interne ledelsesinformationssystem Ledelsesinformation (EFM, 2. september 2010) Udkast til disposition for ledelsesinformation på Roskilde Handelsskole En stor del af de anførte data forudsættes opdateret periodisk månedligt eller mindst kvartalsvis. Andre data opdateres/behandles mest hensigtsmæssigt årligt eller blot ved ny datatilgang (fx medarbejdertilfredshed). 1. Økonomiske nøgletal, fordelt på afdelinger. Periode og Å-T-D 1.1. Nettotal, Regnskab, Budget, Afvigelse 1.2. Samlede indtægter, R, B, A 1.3. Løn, R, B, A 1.4. Drift, R, B, A Udestående krav (ikke betalte fakturaer) 1.5. Antal årselever, R, B, A 1.6. Timer pr. årselev, R, B, A Heraf egentlig undervisningstid 1.7. Lønomkostning pr. årselev, R, B, A 1.8. Optag, R, B, A 2. Indtægter, specificeret og fordelt på afdelinger. Periode og Å-T-D Taxameter, R, B, A 2.2. Deltagerbetaling, R, B, A 2.3. Projektindtægter, R, B, A statusoversigt og milepæle 2.4. Driftsindtægter, fx husleje, R, B, A 3. Elevforhold 3.1. Eksamensresultater 3.2. Frafald, R, B, A (kræver et B) 3.3. Fravær, R, B, A (kræver et B) 3.4. Brugertilfredshed 3.5. Andet 4. Medarbejderforhold, fordelt på afdelinger Sygdom, antal sygedage pr. medarbejder. Periode og Å-T-D Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 17

18 4.2. Medarbejdertrivsel 4.3. MUS-samtaler, status Kompetenceudvikling, R, B, A (kræver et B) 4.4. Arbejdstid Undervisere med overtid >15 % Undervisere med undertid > 5 % Adm.personale med flexsaldo over 50 timer Adm.personale med ferietilgodehavender > x uger (afh. af termin 4.5. Ansættelsesforhold Status for midlertidige ansættelser Tilbagekomst fra barsler, sygdom mv Personaleomsætning APV, status og opfølgning 5. Driftsforhold 5.1. Forbrug af el, vand, varme, R, B, A Fordeling på bygninger, m2, årselever, udvikling over tid. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 18

19 Bilag 3. Procedure vedr. undersøgelser af elever/studerendes trivsel og opfattelse af Roskilde Handelsskole (Opdateres ift. medarbejder trivselsundersøgelsers gennemførelse) Udviklings- og kvalitetsfunktionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af trivselsundersøgelserne. Det indebærer bl.a.: At sikre at EUD-/HHX-/KVU-MVU ledelserne får mulighed for at indføre valgfrie spørgsmål i spørgerammen At have kontakt til konsulentfirmaer der gennemfører den tekniske del af undersøgelserne (ASPEKT R/D, Ennova o.a.) og Uddannelsesbenchmark.dk At levere koder, informationsbrev i forbindelse med gennemførelsen At levere datamaterialet og datarapport At lægge datamateriale på hjemmesiden At informere og involvere relevante parter (fx bestyrelsen, ledelsen, uddannelsesudvalg, SU, SIU o.a.) Ledelserne på afdelingerne har det praktiske ansvar, hvilket indebærer: At orientere lærerne hhv. eleverne/de studerende om formål med undersøgelsen, opfølgningen osv. At skemalægge afviklingen af undersøgelsen så flest muligt deltager At formidle relevante resultater lærerne At formidle relevante resultater til elever/studerende Årshjul for tilfredshedsundersøgelserne blandt elever på EUD/HHX og studerende på KVU/MVU (med begyndelse august 2010) Aktivitet Ansvarlige August Udarbejde tidsplan Drøftelse af spørgeramme, herunder Udd.ledelser /Udviklings- og kvalitetsfunktionen udarbejdelse af eventuelle nye spørgsmål. September Nye spørgsmål tilføjes spørgeramme Udviklings- og kvalitetsfunktio- Oktober Medarbejderne og elevråd/dsr orienteres mundtligt og elektronisk om formål med undersøgelsen, opfølgningsprocedurer osv. Artikel på hjemmeside nen/aspekt Udd.ledelser Udviklings- og kvalitetsfunktionen Sekretariatet November Trivselsundersøgelser gennemføres Udd.ledelser /Udd.sekretærer i uddannelsesafdelingerne (udviklings- og kvalitetsfunktionen har kontakten til ASPEKT hvis der er tekniske problemer) December Datamaterialet distribueres til ledelsen, som videreformidler til medar- Udviklings- og kvalitetsfunktionen Udd.ledelser Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 19

20 Januar bejdere, SU/SIU, elevråd/dsr Datamaterialet analyseres Fremlæggelse af resultater for klasserne og tilbagemeldinger fra eleverne/de studerende Opfølgningsplaner udarbejdes med udgangspunkt i den fælles skabelon Udarbejdelse af evt. nye handleplaner Dokumentsamling med afdelingernes overordnede opfølgningsplaner forelægges for og drøftes i chefgruppen Bestyrelsen præsenteres for centrale resultater Artikel på hjemmeside og pressemeddelelse til fx Roskilde Dagblad om væsentlige resultater, udd.chefens kommentarer osv. Feedback på teamenes handleplaner Afdelingerne (ledelse og team), stabsfunktionerne og Udviklings- og kvalitetsfunktionen Afdelingsspecifikt Afdelingsspecifikt Udd.ledelser Udviklings- og kvalitetsfunktionen og chefgruppen Udviklings- og kvalitetsfunktionen Udviklings- og kvalitetsfunktionen, udd.ledelser, sekretariatet Afdelingsspecifikt Februar Procedure og tidsplan evalueres Udviklings- og kvalitetsfunktionen Marts Status for indsatsområde(r). Hvordan Afdelingsspecifikt går det med implementeringen? April Analyse af indsatsområder og implementering i forbindelse med årlige analyse af fremdriften af strategien (chefseminar?) Chefgruppen Maj Juni Status for indsatsområde(r). Hvordan går det med implementeringen? Samlede analyser af implementeringsprocessen Skriftlig opsamling på processen Afdelingsspecifikt Afdelingsspecifikt Udviklings- og kvalitetsfunktionen Opfølgningsarbejdet er en del af arbejdet med skolens strategi og skolens/afdelingernes handleplan. Afdelingerne tager udgangspunkt i fælles skabeloner for handleplaner. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 20