Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor"

Transkript

1 Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor Kortlægning af den danske byggesektors struktur og økonomiske udvikling Energistyrelsen Deloitte Consulting 14. maj 213

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1 2. Afgrænsning Afgrænsning af byggesektoren Datagrundlag 4 3. Størrelsen af sektoren og de tilhørende brancher Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder Værditilvæksten for materialeproducenter Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer Branchestruktur og særlige karakteristika Virksomhedsstruktur Sammensætning af byggeriet Horisontal og vertikal integration Kapitalintensitet 2 5. Økonomisk åbenhed i byggesektoren Produktivitet og prisudvikling Produktivitet Udvikling i byggeomkostninger og lønninger Kvalitet, fejl og mangler Investeringer, innovation og uddannelse Investeringer Innovation Økonomisk aktivitet i byggesektoren Volumen i produktionen Udviklingen i værditilvækst Udviklingen i produktionsværdien for det udførende byggeri Udviklingen i nybyggeri, byggetilladelser og færdigbyggede boliger Udvikling i beskæftigelsen Økonomiske resultater for virksomheder i sektoren Overskudsgrad Afkastningsgrad, egenkapitalens forrentning og soliditetsgrad Indtjeningsevne og virksomhedernes størrelse 57 Bilag 61 Analyse af den danske byggesektor - baggrundsrapport

3 1. Introduktion I det følgende præsenteres resultaterne af en branchekortlægning og markedsanalyse med fokus på byggesektoren. Der tegnes et analytisk portræt af byggesektorens tilstand og udvikling. I den forbindelse beskrives en række centrale strukturelle forhold og udviklingstendenser, herunder branchestruktur, økonomisk åbenhed, produktivitets- og prisudvikling, investeringer, innovation og økonomisk performance for byggesektoren og dens virksomheder Byggesektoren er en central bidragsyder til vækst i den danske økonomi. I Danmark genererer byggesektoren 5-6 pct. af bruttonationalproduktet og den samlede beskæftigelse i sektoren er på mere end 17. jobs, når der medregnes virksomheder indenfor udførende byggeri, byggematerialer (produktion og handel) og rådgivere. Den danske byggesektor spiller derfor en helt central rolle i forhold til regeringens ambitioner om øget vækst og øget produktivitet, samt realisering af en ambitiøs klima- og energipolitik. Den danske byggesektor har været hårdt ramt af den økonomiske nedtur, der fulgte i kølvandet på finanskrisen. Skal byggesektorens store potentiale indfries, kræver det, at byggesektorens udfordringer adresseres og styrkepositioner udbygges. I den forbindelse udførte Deloitte for Energistyrelsen en dybdegående undersøgelse af den danske byggesektor, hvor denne baggrundsrapport har til formål at skabe et bredt analytisk portræt af tilstanden og udviklingen af den danske byggesektor. Baggrundsrapporten omfatter også en undersøgelse af, hvordan den danske byggesektor adskiller sig fra byggesektorerne i Tyskland, Holland og Sverige. Hovedrapporten udgør en selvstændig rapport, der indeholder en analyse af de centrale rammevilkår, der påvirker byggesektoren, et idekatalog over forslag til at ændre rammevilkårene samt en sammenfatning af baggrundsrapporten. Afrapporteringen af kortlægningen er opbygget efter nedenstående struktur A. Byggesektorens grundlæggende strukturelle forhold B. Byggesektorens styrkepositioner: konkurrenceevne og innovationskraft C. Samfunds- og virksomhedsøkonomiske resultater A. Indledningsvis beskrives de grundlæggende strukturelle karakteristika for byggesektoren og de tilhørende brancher, herunder bl.a. størrelsen af brancherne og virksomhederne, horisontal og vertikal integration samt byggesektorens økonomiske åbenhed. B. Derefter følger beskrivende analyser af de indikatorer på udbudssiden, der fortæller noget om byggesektorens konkurrenceevne og innovationskapacitet, herunder udvikling i omkostninger, produktivitet, investeringer, forskning og uddannelse. Byggesektorens relative styrkepositioner på disse parametre er for det første en følge af de grundlæggende strukturelle forhold, men er også til dels en konsekvens af de gældende rammevilkår og de markedsmæssige vilkår på efterspørgsels- og udbudssiden. 1 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

4 C. Kortlægningen afsluttes med beskrivende analyser af udviklingen i de samfunds- og virksomhedsøkonomiske resultater for byggesektoren, herunder data for vækst og beskæftigelse i byggesektoren og indtjeningen i de tilhørende virksomheder. Disse resultater er i høj grad bestemt af byggesektorens konkurrenceevne og innovationskraft, men også af de givne ramme- og markedsvilkår, herunder ikke mindst internationale konjunkturer. 2 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

5 2. Afgrænsning Fokus for nærværende branchekortlægning og markedsanalyse er byggesektoren eksklusive anlægssektoren. Særligt fokus er der på de tre branchegrupper materialeproducenter, udførende byggevirksomheder og rådgivende byggevirksomheder Afgrænsning af byggesektoren Nogle gange sidestilles byggesektoren med de udførende byggevirksomheder, det vil sige entreprenører og håndværkere. I denne analyse inddrages også en række andre og nært forbundne branchegrupper, hvorved den samlede værdikæde for byggeriet analyseres i rapporten. Figur 1 viser de branchegrupper, som denne analyse omhandler. Udførende byggevirksomheder: For eksempel entreprenører, tømrere og bygningssnedkere, elinstallatører, vvs- og blikkenslagerforretninger, murere, malerforretninger samt anden specialiseret bygningsfærdiggørelse. Materialeproducenter: For eksempel virksomheder, der fremstiller metalkonstruktioner og dele heraf, bygningstømmer og snedkeriartikler, byggematerialer af beton samt virksomheder, der fremstiller asfalt og tagpap, bygningsartikler af plast, rør og hule profiler og fittings af stål, maling, lak og lignende midler, døre og vinduer af metal. Rådgivende virksomheder: Disse omfatter arkitektvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder. Udover disse branchegrupper omfatter byggesektoren også handel med byggematerialer og værktøjer (fx byggemarkeder og trælasthandler) samt producenter af maskiner og værktøjer. Da producenter af maskiner og værktøjer udgør en begrænset del af den danske byggesektor, er de ikke omfattet af kortlægningen. Handel med byggematerialer og værktøjer er et yderligere led i værdikæden mellem materialeproducenter, udførende byggevirksomheder og private aktører. Hvor det datamæssigt er muligt, behandles denne branchegruppe på lige fod med de tre hovedbranchegrupper, det vil sige rådgivende virksomheder, udførende byggevirksomheder og materialeproducenter. Figur 1. Oversigt over de forskellige branchegrupper i byggesektoren Rådgivende virksomheder Udførende byggevirksomheder Producenter af maskiner og værktøjer Materialeproducenter Handel med materialer og værktøjer I bilag ses en detaljeret oversigt over, hvilke brancher der indgår i de forskellige branchegrupper. Det skal bemærkes, at når virksomheder indrapporterer regnskabsoplysninger til Erhvervsstyrelsen, angiver de en primær branchekode samt eventuelt en eller flere sekundære branchekoder. Det er virksomhedernes primære aktivitet, der benyttes til inddeling efter branchegrupper. 3 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

6 Fokus for nærværende branchekortlægning og markedsanalyse er byggesektoren eksklusive anlægssektoren. Det centrale for analysen er således de 74 pct. af den samlede produktionsværdi indenfor byggeindustrien, der udgøres af boliger, erhverv og offentligt byggeri, jf. Figur 2 nedenfor. Figur 2. Produktionsværdien for den samlede byggesektor fordelt efter type, % 12% 1% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 9% 42% 13% Kilde: Euroconstruct, data behandlet af Deloitte. Det er i mange tilfælde muligt at skelne mellem byggeri og anlæg, især når der sammenlignes internationalt. I figurer og tabeller, hvor det ikke har været muligt at skelne mellem byggeri og anlæg, er det angivet i noten Datagrundlag Deloitte har anvendt et stort antal forskellige datakilder til at belyse byggesektoren. De samlede datakilder fremgår af nedenstående tabel. Deloitte har prioriteret at skabe et opdateret, dækkende billede af byggesektoren givet de data, der har været til rådighed. Tabel 1. Anvendte datakilder i analysen Anvendte datakilder Danmarks Statistik, 2-21/211 KOB-databasen, Dansk Byggeri, Eurostat, 2-21/211 OECD, 2-21 Euroconstruct, /214 Bauindustrie Bygandett Kort beskrivelse af de benyttede variable og statistikker Særkørsler fra firma- og regnskabsstatistikken på detaljeret brancheniveau. Derudover nøgletal for dansk byggeri, fx produktionstal og omkostningstal på brancheniveau. Regnskabsmæssige nøgletal herunder omsætning og samlet balancesum på virksomhedsniveau. Produktionsværdi fordelt på nybyggeri og hovedreparation, privat og offentligt på brancheniveau. Nøgletal for byggeriet i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige, herunder værditilvækst, udviklingen i omkostninger, beskæftigede og investeringer på brancheniveau. International sammenligning af produktionstal. Nøgletal for aktiviteten i byggesektoren i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Detaljerede data for virksomheder i Tyskland. Detaljerede data for virksomheder i Sverige. Note: Internationale sammenligninger baseret på Eurostat omhandler den udførende del af byggesektoren, inklusive udførende anlægsvirksomheder, da det ikke har været muligt at skille disse ud. Deloitte har benyttet de nyeste tilgængelige data. Da særkørslerne fra Danmarks Statistik (DST) blev udtrukket i efteråret 212 var 21 det nyeste år, hvorfor en del figurer kun løber frem til Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

7 Endvidere har Deloitte gennemført en række fokuseringsinterview, jf. nedenstående tabel. Hovedpointer fra disse interview anvendes i den følgende branchekortlægning og markedsanalyse til at de kvantitative datakilder. Tabel 2. Fokuseringsinterview Danske organisationer, som Deloitte har gennemført interview med DANSKE ARK FRI Håndværksrådet Værdibyg TEKNIQ Dansk Byggeri DI Byg Virksomheder, som Deloitte har gennemført interview med Hoffmann HusCompagniet NCC Construction Saint-Gobain NIRAS Einar Kornerup BNS Danske Bank BAT-kartellet Bygningsstyrelsen Energistyrelsen Tømrerfirmaet Bjørn Svendsen Wessberg Internationale organisationer, som Deloitte har gennemført interview med Hauptverband der Deutschen Bauindustrie Bouwend Nederland Sveriges Byggindustrier Prof. Jacobs, Technische Universität Bergakademie Freiberg Derudover har Deloitte indhentet erfaringer og input fra Deloitte i Tyskland, Holland og Sverige. Endelig har Deloitte udført en række analyser på byggesektorområdet på nationalt og internationalt niveau. Deloitte gennemfører årligt en omfattende dataindsamling og analyse af den danske byggebranche. Analysen bliver udarbejdet på baggrund af de offentliggjorte årsrapporter for byggevirksomheder. Endvidere udfører Deloittes globale organisation årligt en række omfattende analyser og rapporter. Mest central er publikationen European powers of construction, der måler udviklingen i store europæiske byggevirksomheders økonomiske resultater. Disse kilder er også inddraget i branchekortlægningen og markedsanalysen. 5 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

8 3. Størrelsen af sektoren og de tilhørende brancher Byggeriet udgør mellem 5 og 8 pct. af den samlede økonomi i Danmark og er dermed en vigtig sektor. De udførende byggevirksomheder genererer over halvdelen af den samlede omsætning og værditilvækst i byggesektoren og er dermed den største branchegruppe. Materialeproducenter er den næststørste branchegruppe, hvad angår værditilvækst. Rådgivende virksomheder og engroshandel fylder relativt meget i Danmark. Byggesektoren er en vigtig del af den danske økonomi. Værditilvæksten i byggeriet udgør mellem 5 og 8 pct. af det samlede BNP for Danmark, jf. Figur 3. Figuren viser desuden, at byggesektorens andel er konjunkturbestemt, og dermed at byggesektoren oplever større udsving end den samlede økonomi. Figur 3. Værditilvæksten i byggesektoren og branchegruppen udførende byggevirksomheder i pct. af BNP 1 8 Byggesektoren Udførende byggevirksomhed Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Værditilvæksten angiver forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen og er dermed et mål for, hvor meget værdien af varer og tjenester forøges indenfor en given branche ved at benytte arbejdskraft og kapitalapparat. 1 Figur 4 viser værditilvæksten i det udførende byggeri som andel af BNP for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. BNP er et mål for den samlede værditilvækst i et land. I forhold til Holland og Sverige udgør byggesektoren i Danmark omtrent den samme andel af økonomien. Den udførende del af bygge- og anlægssektoren i Danmark er dog gået markant tilbage i forhold til BNP siden 27. I Holland har byggeriet haft en marginalt større rolle end i Danmark, mens byggeriet i Sverige er vokset i betydning og i dag udgør en større del end byggeriet i Danmark. I Tyskland har byggeriet mindre betydning for den samlede økonomi. 1 Afgifter er ikke inkluderet. Danmarks Statistik, Times, Generel Firmastatistik, GF_VTV_3, 6 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

9 Figur 4. Værditilvæksten i udførende bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige i pct. af BNP Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Figur 5 præsenterer det indbyrdes størrelsesforhold mellem de fem vigtigsted branchegrupper i byggeriet. Det første diagram viser størrelsen målt ved omsætning, mens det andet diagram viser størrelsen målt ved værditilvækst. Figur 5. Omsætningen og værditilvæksten i byggesektoren fordelt på branchegrupper, 21 Den samlede omsætning på 292 mia. kr. fordelt på branchegrupper 8% 25% 1% 52% Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Producenter af maskiner og værktøjer 14% Den samlede værditilvækst på 94,8 mia. kr. fordelt på branchegrupper 13% 12% 2% Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Producenter af maskiner og værktøjer 57% 15% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik (DST), data behandlet af Deloitte. De udførende byggevirksomheder udgør over halvdelen af byggesektoren både hvad angår værditilvækst og omsætning. Materialeproducenter udgør cirka 15 pct. af den samlede byggesektor, men deres andel har været faldende siden 22, hvor den udgjorde 2 pct. Handel med materialer, maskiner og værktøjer er den næststørste branchegruppe med hensyn til omsætning, hvor den udgør en fjerdedel, men handelsvirksomhederne udgør dog 7 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

10 kun 12 pct. af den samlede værditilvækst, idet niveauet for omsætningen i betydelig grad drives af engrosprisen på materialerne. Rådgivende byggevirksomheder udgjorde i 21 8 pct. af den samlede omsætning, men 13 pct. af den samlede værditilvækst. Producenter af værktøjer og maskiner udgør en meget lille andel af den samlede byggesektor. Figur 6 viser den relative udvikling mellem værditilvæksten for de fire store branchegrupper. Materialeproducenter er gået tilbage, mens rådgivende virksomheder og handelsvirksomheder er gået frem. Figur 6. Fordelingen af værditilvækst for de fire store branchegrupper 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer I afsnittene 3.1 til 3.4 vises opdelingen mellem brancherne under hver branchegruppe i byggeriet. Afsnittene viser dermed den segmentering der er, samt størrelsesforholdet mellem de enkelte brancher. Data er baseret på virksomhedernes egen brancheklassifikation, hvilket er en kilde til usikkerhed. 8 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

11 3.1. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder Nedenstående figur viser den totale værditilvækst på 54 mia. kr. for de udførende byggevirksomheder fordelt på brancher. Figur 7. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher, 21 8% 9% 21% Entreprenører Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger 12% Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger 19% Andre brancher 13% 18% Note: Af diskretionshensyn kan DST ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher. Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Entreprenører, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og elinstallation udgør hver især cirka 2 procent af den totale værditilvækst for de udførende byggevirksomheder, og de er dermed de tre største brancher. Vvsinstallatører og blikkenslagere og anden specialiseret bygningsfærdiggørelse (bl.a. murere) følger efter med 13 procent og 12 procent. Malere og glarmestre står for i alt 8 procent af den totale værditilvækst, mens andre brancher udgør 9 procent. Figur 8 viser værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher for Tyskland, Holland og Sverige. I både Holland og Sverige udgør entreprenører en markant større andel end i Danmark og Tyskland. Entreprenører dækker over flere fag og led i værdikæden. Denne forskel afspejler, at der er flere store entreprenører i Holland og Sverige, men kan også være et tegn på, at der er en mindre skarp opdeling mellem faggrænser, hvorfor flere virksomheder vælger denne tværfaglige branche. Installation i form af el, vvs og blikkenslager udgør mellem 25 og 31 pct. i alle fire lande og dermed en væsentlig del af den samlede værditilvækst. Det er bemærkelsesværdigt, at tømrer- og snedkervirksomhed er den næststørste branche med 19 pct. af den samlede værditilvækst i Danmark, mens branchen kun udgør mellem 4 og 5 pct. i de tre øvrige lande. Dette kan dog være en følge af anderledes klassificeringspraksis i forhold til branchevalg. 9 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

12 Figur 8. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher i Tyskland, Holland og Sverige, 21 Tyskland 3% 8% 19% 5% 12% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher 8% 19% Holland 21% 7% 8% 33% 4% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher 13% 14% Sverige 7% 8% 2% 14% 12% 33% 5% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher Note: Af diskretionshensyn kan Eurostat ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher sammen med en række mindre brancher. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. 1 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

13 3.2. Værditilvæksten for materialeproducenter Nedenstående figur viser materialeproducenters værditilvækst fordelt på brancher. Figur 9. Værditilvæksten for materialeproducenter fordelt på brancher, 21 4% 28% 5% 25% 18% Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Fremstilling af byggematerialer af beton Fremstilling af asfalt og tagpap Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af rør og hule profiler mv. Andre brancher 9% 11% Note: Af diskretionshensyn kan DST ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher. Herunder ligger for eksempel produktion af cement. Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Den totale værditilvækst for materialeproducenter var i 21 på 14,6 mia. kr. Virksomheder indenfor fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf skaber en fjerdedel af værditilvæksten. Herefter følger fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler med 18 pct., fremstilling af byggematerialer af beton med 11 pct. og fremstilling af asfalt og tagpap med 9 pct. Fremstilling af bygningsartikler af plast samt fremstilling af rør og hule profiler mv. udgør henholdsvis 5 og 4 pct. af den samlede værditilvækst. Andre brancher udgør 28 pct., og her indgår blandt andet fremstilling af byggematerialer af gips, fremstilling af mørtel, mursten og teglsten og fremstilling af cement Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder Nedenstående figur viser rådgivende byggevirksomheders værditilvækst fordelt på brancher. Figur 1. Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder fordelt på brancher, 21 25% Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlæg Arkitektvirksomhed 75% Note: Rådgivende ingeniørvirksomhed er både inden for byggeri og anlæg Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. 11 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

14 Den totale værditilvækst for rådgivende byggevirksomheder var 12,6 mia. kr. i 21. Heraf genererede rådgivende ingeniørvirksomheder indenfor byggeri og anlæg 75 pct. af den samlede værditilvækst, mens arkitekter skabte de sidste 25 pct Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer Nedenstående figur viser værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer fordelt på brancher. Figur 11. Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer fordelt på brancher, 21 9% 8% 5% 1% Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning mv. Engroshandel med maskiner til minedrift, bygge og anlæg Farve- og tapetforretninger Agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer 16% 61% Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Den totale værditilvækst for virksomheder indenfor handel i 21 var i alt 11,7 mia. kr. 61 pct. af denne værditilvækst blev skabt af virksomheder indenfor engroshandel med træ, trælast og byggematerialer. Byggemarkeder og værktøjsmagasiner skabte 14 pct. af den samlede værditilvækst. Som nævnt i kapitel 2 vælger virksomheder selv deres primære branchekode, når de opretter et cvr-nummer, hvilket er en kilde til usikkerhed. For eksempel har VELUX valgt at registrere sig under engroshandel med træ, trælast og byggematerialer, selvom virksomheden også må siges at beskæftige sig med produktion af byggematerialer. I 211 havde VKR Holding, der ejer VELUX-gruppen, en omsætning på 17,8 mia. kr. 12 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

15 4. Branchestruktur og særlige karakteristika Den udførende del af den danske byggesektor er karakteriseret ved mange små virksomheder og der er færre større virksomheder end i Holland og Sverige. Siden 2 har der ikke været tegn på konsolidering, idet små virksomheder står for en stigende del aktiviteten blandt de udførende virksomheder. Erhvervsbyggeri og offentligt byggeri samt anlæg fylder relativt mere af det samlede byggeri i Holland og Sverige end i Danmark og Tyskland. Udførende byggevirksomheder i Danmark og Tyskland er nogenlunde lige arbejdsintensive, mens de tilsvarende virksomheder i Sverige og især Holland er mere kapitalintensive Virksomhedsstruktur International sammenligning af virksomhedsstrukturen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Figur 12 angiver omsætningen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige opdelt efter virksomhedens størrelse. Den mørkeblå farve angiver den andel, som virksomheder med - 9 ansatte udgør af den samlede omsætning. I Danmark udgør virksomheder med mindre end 1 ansatte 34 pct. af den samlede omsætning. Virksomheder med 1-19 ansatte udgør 15 pct. af omsætningen, mens virksomheder med henholdsvis 2-49, og mere end 249 ansatte hver udgør 17 pct. af omsætningen. Figur 12. Omsætningen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder opdelt efter antallet af ansatte i virksomhederne, 21 1% 8% 6% 4% 2% % 17% 17% 22% 17% 19% 15% 34% Danmark 14% 19% 26% Tyskland Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Virksomheder med ansatte er enkeltmandsvirksomheder, da ejeren ikke tæller med i opgørelsen af ansatte. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. De mindste virksomheder med mindre end 1 ansatte udgør den største andel i Danmark, men også i Sverige udgør de mere end 3 pct. af den samlede omsætning. I Holland og Sverige udgør de største virksomheder med mere end 249 ansatte en langt større andel af den samlede omsætning 27% 25% 14% 1% 24% Holland 29% 14% 15% 11% 31% Sverige Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

16 sammenlignet med Danmark og Tyskland. I Tyskland og Holland har virksomheder med ansatte en vigtigere rolle end i Danmark. De største virksomheders andel af den samlede omsætning er faldet for de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. Figur 13 viser virksomheder med mere end 25 ansattes andel af den samlede omsætning for udførende bygge- og anlægsvirksomheder for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. De store virksomheder med mere end 25 ansatte udgør en større andel af omsætningen i Sverige og Holland end i Danmark og Tyskland. I Danmark har der været et fald i de største virksomheders andel af omsætningen fra 21 pct. i 2 til 17 pct. i 21. Dette indikerer, at der er sket en øget fragmentering af den udførende del af bygge- og anlægssektoren i Danmark. I Sverige og Tyskland har der også været et fald i de største virksomheders andel af omsætningen, mens de største virksomheder er vokset relativt i Holland. Figur 13. Virksomheder med mere end 25 ansattes andel af den samlede omsætning for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Figur 14 præsenterer udviklingen for antallet af årsværk per virksomhed for den udførende del af bygge- og anlægssektoren vist for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Det gennemsnitlige antal årsværk per virksomhed er faldet i alle fire lande. De svenske virksomheder har i gennemsnit færrest ansatte og har kun oplevet et beskedent fald i perioden fra 2 til 21. De hollandske virksomheder har oplevet et kraftigt fald i perioden, så der fra 26 i gennemsnit var færre ansatte end i de danske virksomheder. De tyske virksomheder er størst målt på antallet af årsværk per virksomhed. I år med mange lukninger og nystartede virksomheder vokser antallet af virksomheder og udviklingen kan derfor være en konsekvens af en større udskiftning i virksomheder. Figur 14 er ikke i samme grad som Figur 13 indikator for konsolideringsgraden, idet Figur 14 ikke siger noget om, hvor stor en del af værditilvæksten eller omsætningen de respektive virksomhedsgrupper tegner sig for. Den gennemsnitligt lille virksomhedsstørrelse i Sverige er således ikke ensbetydende med, at den svenske struktur er relativt fragmenteret tværtimod har de store virksomheder over 25 ansatte end større markedsandel end i nogen af de andre lande. 14 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

17 Figur 14. Årsværk per virksomhed for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Sammenholdes Figur 13 og Figur 14 er der en klar indikation af, at byggesektoren i Danmark, Tyskland og Sverige er blevet mere fragmenteret, dvs. der er kommet flere små virksomheder fra 2 til 21. I Holland er der modsatrettede tendenser, hvilket kan skyldes, at de store virksomheder har haft en relativ fremgang i omsætningen, samtidig med at de små virksomheder er blevet mindre i både omsætning og antal ansatte. At den udførende del af den danske byggesektor er mere fragmenteret end den hollandske og svenske byggesektor i henhold til figur 12 og 13 kan skyldes den skarpe fagopdeling i Danmark og den historiske udvikling med større offentlige udbud i Holland og Sverige. Den skarpe fagopdeling i Danmark kan være hæmmende for etableringen af de store entreprenørvirksomheder, der spænder på tværs af fag og forskellige led i værdikæden, fordi den typiske udførende virksomhed historisk er bundet til en fagdisciplin og ikke bevæger sig ind på andre fagområder. Denne hypotese undersøges nærmere i hovedrapporten. I Holland og Sverige har der historisk været meget store offentlige udbud af delvist industrialiseret byggeri, der har givet virksomhederne incitament til at fusionere og vokse sig store. Sammenligning af virksomhedsstrukturen i branchegrupperne i den danske byggesektor Figur 15 viser udviklingen i antallet af årsværk per virksomhed fra 2 til 21. Antallet af årsværk per virksomhed er aftaget for materialeproducenter fra 27 og frem, men det er stadig branchegruppen med de største virksomheder. Udførende byggevirksomheder og rådgivende virksomheder har haft en mere stabil udvikling, dog med et mindre fald fra 28 og frem. Figur 15. Årsværk per virksomhed for branchegrupperne Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. 15 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

18 Det faldende antal årsværk per virksomhed i byggesektoren samt den svagt vigende andel af store virksomheder i den udførende del viser, at virksomhederne i gennemsnit er blevet mindre, og det tyder dermed ikke på, at der er sket en konsolidering. Tværtimod er der tegn på en øget fragmentering af sektoren særligt siden finanskrisen satte ind fra 28 og frem Sammensætning af byggeriet Figur 16 viser sammensætningen af den professionelle byggeaktivitet i dansk byggeri i 211 baseret på produktionsværdien. Opgørelsen stammer fra de seneste oplysninger fra Dansk Byggeris konjunkturanalyse. 55 pct. af den samlede professionelle byggeaktivitet i 211 var fra boliger, hvoraf reparation udgjorde cirka to tredjedele. Erhverv udgjorde samlet 3 pct., hvor reparation var lidt større end nybyggeri. Offentlig byggeaktivitet udgjorde kun 15 pct. af den samlede professionelle byggeaktivitet, hvoraf den primære del var nybyggeri. Figur 16. Professionel byggeaktivitet i det danske byggeri, % 4% 17% Boliger, nybyggeri Boliger, reparation Erhverv, nybyggeri Erhverv, reparation 17% Offentligt, nybyggeri Offentligt, reparation 13% 38% Kilde: Dansk Byggeris konjunkturanalyse, data behandlet af Deloitte. Sammensætningen i det danske byggeri ligner det tyske byggeri, idet boliger udgør den væsentligste del af den professionelle byggeaktivitet, mens byggeriet i Holland og Sverige er mere fokuseret på erhverv og offentligt byggeri. I 27 udgjorde boliger dog en større del i både Holland og Sverige. Figur 17 viser produktionsværdien i byggeriet fordelt på bolig, erhverv/ offentligt og anlæg for de fire lande i 211. Inden for hver sektor er produktionsværdien yderligere opdelt på nybyggeri og reparation. 16 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

19 Figur 17. Produktionsværdi for byggeri og anlæg i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige, 211 Danmark Tyskland 14% 12% 1% Bolig, nybyggeri 8% Bolig, reparation 1% Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 17% 13% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 9% 42% 4% 13% 12% Holland Sverige 15% 12% 2% Bolig, nybyggeri 4% Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation 29% Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 13% 22% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 14% 23% 16% 2% 11% Note: Anlægsproduktion er indeholdt i figuren. Kilde: Euroconstruct, data behandlet af Deloitte. Boliger udgør mere end halvdelen af produktionsværdien i både Danmark og Tyskland. I begge lande er det reparation af boliger, der udgør den væsentligste del. Boliger udgør en meget mindre del i Holland og Sverige, hvor nybyggeri til gengæld udgør en større andel. I Sverige udgør nybyggeri af anlæg med sine 29 pct. en meget betydelig del af den samlede produktionsværdi. En væsentlig pointe er endvidere, at erhverv og offentligt byggeri fylder relativt mere i Tyskland, Holland og Sverige end i Danmark. Sammensætningen afhænger af konjunkturerne og kan dermed ændre sig år for år. Fx fyldte nybyggeri og reparation af boliger mere i Sverige og Holland i 27. Forskellene mellem Danmark, Tyskland, Holland og Sverige kan derfor delvist tilskrives konjunkturer. Figur 18. Omsætningen i rådgivende virksomheder i pct. af omsætningen i udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Rådgivende virksomheder inkluderer i denne figur også rådgivende ingeniører indenfor andet end bygge- og anlægsbranchen Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. 17 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

20 Rådgivende virksomheder har en fremtrædende rolle i den danske byggesektor sammenlignet med Holland og Sverige. Figur 18 viser omsætningen for rådgivende virksomheder i pct. af omsætningen for udførende virksomheder. Rådgivende virksomhed har den største betydning i Danmark efterfulgt af Tyskland. I Sverige og specielt i Holland har de rådgivende virksomheder en mindre omsætning sammenlignet med de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. En mulig forklaring er, at de store entreprenørvirksomheder i Holland og Sverige i højere grad selv yder rådgivningsydelser end tilfældet er i Danmark og Tyskland. Tabel 3 viser størrelsen af grossisthandel med træ, byggematerialer og sanitetsartikler i forhold til de udførende byggevirksomheder. Grossistleddet i Danmark voksede fra 28 til 36 pct. fra 28 til 21 og Danmark er dermed det land, hvor grossisthandel er mest dominerende. I Tyskland har grossistleddet udgjort mellem 24 og 29 pct. I Holland og Sverige udgør grossistleddet mindre end 2 pct. Grossisterne har dermed en markant mindre rolle end i Danmark og til dels også end i Tyskland. Tabel 3. Omsætningen for engroshandel med træ, byggematerialer og sanitetsartikler, som andel af omsætningen for udførende byggevirksomheder Danmark 28 % 29 % 36 % Tyskland 24 % 29 % 27 % Holland 19 % 18 % 18 % Sverige 2 % 18 % 19 % Note: Det offentlige byggeri inkluderer ikke almene boliger. Disse behandles særskilt i kapitlet Udbud af byggeopgaver i det offentlige. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte 4.3. Horisontal og vertikal integration Ved horisontal integration forstås integration mellem virksomheder på samme trin i værdikæden. Det kan for eksempel være fusion mellem to konkurrerende materialeproducenter eller en tømrervirksomhed, der opkøber en anden udførende byggevirksomhed. Ved vertikal integration menes integration mellem virksomheder på forskellige trin i værdikæden. Det kan for eksempel være en udførende byggevirksomhed, der opkøber en producent af materialekomponenter, fordi denne underleverandør med fordel kan integreres i virksomheden. I kapitel 3 fremgik det, at de udførende byggevirksomheder er opdelt på mange relativt store fagbrancher, og at entreprenørerne udgør en mindre andel af den samlede værditilvækst sammenlignet med Holland og Sverige. Sammenholdt med interview med brancheorganisationer, myndigheder og virksomheder er der tegnet et overordnet billede af den danske byggesektor, der indikerer en meget begrænset vertikal integration. Den danske byggesektor er således karakteriseret som fragmenteret og overvejende præget af små og mellemstore virksomheder. Konsolideringsgraden i byggesektoren betegnes endvidere som værende langt mindre end i andre danske sektorer, for eksempel fremstilling, hvor virksomhederne er større og spænder over flere brancher. 18 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

Byggesektorens rammevilkår

Byggesektorens rammevilkår Byggesektorens rammevilkår Status og udviklingsmuligheder Carsten Jørgensen, Deloitte Byggepolitisk konference 1. marts 2013 København Formål med analysen At udarbejde en dybdegående beskrivelse og klarlægge

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet

Konjunkturoversigt for byggeriet København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Dansk Erhverv Videnservice

Dansk Erhverv Videnservice dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Indeks, dec-06=100 DANSK ERHVERVS VIDENSERVICEBAROMETER FEBRUAR 2011 Dansk Erhverv

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder Maj 2013 Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Branchedirektør Flemming Larsen Træets Arbejdsgivere Møbelindustrien - udfordringer og muligheder Udfordringer Meget svagt hjemmemarked hæmmer afsætningsmuligheder

Læs mere