Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor"

Transkript

1 Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor Kortlægning af den danske byggesektors struktur og økonomiske udvikling Energistyrelsen Deloitte Consulting 14. maj 213

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1 2. Afgrænsning Afgrænsning af byggesektoren Datagrundlag 4 3. Størrelsen af sektoren og de tilhørende brancher Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder Værditilvæksten for materialeproducenter Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer Branchestruktur og særlige karakteristika Virksomhedsstruktur Sammensætning af byggeriet Horisontal og vertikal integration Kapitalintensitet 2 5. Økonomisk åbenhed i byggesektoren Produktivitet og prisudvikling Produktivitet Udvikling i byggeomkostninger og lønninger Kvalitet, fejl og mangler Investeringer, innovation og uddannelse Investeringer Innovation Økonomisk aktivitet i byggesektoren Volumen i produktionen Udviklingen i værditilvækst Udviklingen i produktionsværdien for det udførende byggeri Udviklingen i nybyggeri, byggetilladelser og færdigbyggede boliger Udvikling i beskæftigelsen Økonomiske resultater for virksomheder i sektoren Overskudsgrad Afkastningsgrad, egenkapitalens forrentning og soliditetsgrad Indtjeningsevne og virksomhedernes størrelse 57 Bilag 61 Analyse af den danske byggesektor - baggrundsrapport

3 1. Introduktion I det følgende præsenteres resultaterne af en branchekortlægning og markedsanalyse med fokus på byggesektoren. Der tegnes et analytisk portræt af byggesektorens tilstand og udvikling. I den forbindelse beskrives en række centrale strukturelle forhold og udviklingstendenser, herunder branchestruktur, økonomisk åbenhed, produktivitets- og prisudvikling, investeringer, innovation og økonomisk performance for byggesektoren og dens virksomheder Byggesektoren er en central bidragsyder til vækst i den danske økonomi. I Danmark genererer byggesektoren 5-6 pct. af bruttonationalproduktet og den samlede beskæftigelse i sektoren er på mere end 17. jobs, når der medregnes virksomheder indenfor udførende byggeri, byggematerialer (produktion og handel) og rådgivere. Den danske byggesektor spiller derfor en helt central rolle i forhold til regeringens ambitioner om øget vækst og øget produktivitet, samt realisering af en ambitiøs klima- og energipolitik. Den danske byggesektor har været hårdt ramt af den økonomiske nedtur, der fulgte i kølvandet på finanskrisen. Skal byggesektorens store potentiale indfries, kræver det, at byggesektorens udfordringer adresseres og styrkepositioner udbygges. I den forbindelse udførte Deloitte for Energistyrelsen en dybdegående undersøgelse af den danske byggesektor, hvor denne baggrundsrapport har til formål at skabe et bredt analytisk portræt af tilstanden og udviklingen af den danske byggesektor. Baggrundsrapporten omfatter også en undersøgelse af, hvordan den danske byggesektor adskiller sig fra byggesektorerne i Tyskland, Holland og Sverige. Hovedrapporten udgør en selvstændig rapport, der indeholder en analyse af de centrale rammevilkår, der påvirker byggesektoren, et idekatalog over forslag til at ændre rammevilkårene samt en sammenfatning af baggrundsrapporten. Afrapporteringen af kortlægningen er opbygget efter nedenstående struktur A. Byggesektorens grundlæggende strukturelle forhold B. Byggesektorens styrkepositioner: konkurrenceevne og innovationskraft C. Samfunds- og virksomhedsøkonomiske resultater A. Indledningsvis beskrives de grundlæggende strukturelle karakteristika for byggesektoren og de tilhørende brancher, herunder bl.a. størrelsen af brancherne og virksomhederne, horisontal og vertikal integration samt byggesektorens økonomiske åbenhed. B. Derefter følger beskrivende analyser af de indikatorer på udbudssiden, der fortæller noget om byggesektorens konkurrenceevne og innovationskapacitet, herunder udvikling i omkostninger, produktivitet, investeringer, forskning og uddannelse. Byggesektorens relative styrkepositioner på disse parametre er for det første en følge af de grundlæggende strukturelle forhold, men er også til dels en konsekvens af de gældende rammevilkår og de markedsmæssige vilkår på efterspørgsels- og udbudssiden. 1 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

4 C. Kortlægningen afsluttes med beskrivende analyser af udviklingen i de samfunds- og virksomhedsøkonomiske resultater for byggesektoren, herunder data for vækst og beskæftigelse i byggesektoren og indtjeningen i de tilhørende virksomheder. Disse resultater er i høj grad bestemt af byggesektorens konkurrenceevne og innovationskraft, men også af de givne ramme- og markedsvilkår, herunder ikke mindst internationale konjunkturer. 2 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

5 2. Afgrænsning Fokus for nærværende branchekortlægning og markedsanalyse er byggesektoren eksklusive anlægssektoren. Særligt fokus er der på de tre branchegrupper materialeproducenter, udførende byggevirksomheder og rådgivende byggevirksomheder Afgrænsning af byggesektoren Nogle gange sidestilles byggesektoren med de udførende byggevirksomheder, det vil sige entreprenører og håndværkere. I denne analyse inddrages også en række andre og nært forbundne branchegrupper, hvorved den samlede værdikæde for byggeriet analyseres i rapporten. Figur 1 viser de branchegrupper, som denne analyse omhandler. Udførende byggevirksomheder: For eksempel entreprenører, tømrere og bygningssnedkere, elinstallatører, vvs- og blikkenslagerforretninger, murere, malerforretninger samt anden specialiseret bygningsfærdiggørelse. Materialeproducenter: For eksempel virksomheder, der fremstiller metalkonstruktioner og dele heraf, bygningstømmer og snedkeriartikler, byggematerialer af beton samt virksomheder, der fremstiller asfalt og tagpap, bygningsartikler af plast, rør og hule profiler og fittings af stål, maling, lak og lignende midler, døre og vinduer af metal. Rådgivende virksomheder: Disse omfatter arkitektvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder. Udover disse branchegrupper omfatter byggesektoren også handel med byggematerialer og værktøjer (fx byggemarkeder og trælasthandler) samt producenter af maskiner og værktøjer. Da producenter af maskiner og værktøjer udgør en begrænset del af den danske byggesektor, er de ikke omfattet af kortlægningen. Handel med byggematerialer og værktøjer er et yderligere led i værdikæden mellem materialeproducenter, udførende byggevirksomheder og private aktører. Hvor det datamæssigt er muligt, behandles denne branchegruppe på lige fod med de tre hovedbranchegrupper, det vil sige rådgivende virksomheder, udførende byggevirksomheder og materialeproducenter. Figur 1. Oversigt over de forskellige branchegrupper i byggesektoren Rådgivende virksomheder Udførende byggevirksomheder Producenter af maskiner og værktøjer Materialeproducenter Handel med materialer og værktøjer I bilag ses en detaljeret oversigt over, hvilke brancher der indgår i de forskellige branchegrupper. Det skal bemærkes, at når virksomheder indrapporterer regnskabsoplysninger til Erhvervsstyrelsen, angiver de en primær branchekode samt eventuelt en eller flere sekundære branchekoder. Det er virksomhedernes primære aktivitet, der benyttes til inddeling efter branchegrupper. 3 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

6 Fokus for nærværende branchekortlægning og markedsanalyse er byggesektoren eksklusive anlægssektoren. Det centrale for analysen er således de 74 pct. af den samlede produktionsværdi indenfor byggeindustrien, der udgøres af boliger, erhverv og offentligt byggeri, jf. Figur 2 nedenfor. Figur 2. Produktionsværdien for den samlede byggesektor fordelt efter type, % 12% 1% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 9% 42% 13% Kilde: Euroconstruct, data behandlet af Deloitte. Det er i mange tilfælde muligt at skelne mellem byggeri og anlæg, især når der sammenlignes internationalt. I figurer og tabeller, hvor det ikke har været muligt at skelne mellem byggeri og anlæg, er det angivet i noten Datagrundlag Deloitte har anvendt et stort antal forskellige datakilder til at belyse byggesektoren. De samlede datakilder fremgår af nedenstående tabel. Deloitte har prioriteret at skabe et opdateret, dækkende billede af byggesektoren givet de data, der har været til rådighed. Tabel 1. Anvendte datakilder i analysen Anvendte datakilder Danmarks Statistik, 2-21/211 KOB-databasen, Dansk Byggeri, Eurostat, 2-21/211 OECD, 2-21 Euroconstruct, /214 Bauindustrie Bygandett Kort beskrivelse af de benyttede variable og statistikker Særkørsler fra firma- og regnskabsstatistikken på detaljeret brancheniveau. Derudover nøgletal for dansk byggeri, fx produktionstal og omkostningstal på brancheniveau. Regnskabsmæssige nøgletal herunder omsætning og samlet balancesum på virksomhedsniveau. Produktionsværdi fordelt på nybyggeri og hovedreparation, privat og offentligt på brancheniveau. Nøgletal for byggeriet i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige, herunder værditilvækst, udviklingen i omkostninger, beskæftigede og investeringer på brancheniveau. International sammenligning af produktionstal. Nøgletal for aktiviteten i byggesektoren i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Detaljerede data for virksomheder i Tyskland. Detaljerede data for virksomheder i Sverige. Note: Internationale sammenligninger baseret på Eurostat omhandler den udførende del af byggesektoren, inklusive udførende anlægsvirksomheder, da det ikke har været muligt at skille disse ud. Deloitte har benyttet de nyeste tilgængelige data. Da særkørslerne fra Danmarks Statistik (DST) blev udtrukket i efteråret 212 var 21 det nyeste år, hvorfor en del figurer kun løber frem til Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

7 Endvidere har Deloitte gennemført en række fokuseringsinterview, jf. nedenstående tabel. Hovedpointer fra disse interview anvendes i den følgende branchekortlægning og markedsanalyse til at de kvantitative datakilder. Tabel 2. Fokuseringsinterview Danske organisationer, som Deloitte har gennemført interview med DANSKE ARK FRI Håndværksrådet Værdibyg TEKNIQ Dansk Byggeri DI Byg Virksomheder, som Deloitte har gennemført interview med Hoffmann HusCompagniet NCC Construction Saint-Gobain NIRAS Einar Kornerup BNS Danske Bank BAT-kartellet Bygningsstyrelsen Energistyrelsen Tømrerfirmaet Bjørn Svendsen Wessberg Internationale organisationer, som Deloitte har gennemført interview med Hauptverband der Deutschen Bauindustrie Bouwend Nederland Sveriges Byggindustrier Prof. Jacobs, Technische Universität Bergakademie Freiberg Derudover har Deloitte indhentet erfaringer og input fra Deloitte i Tyskland, Holland og Sverige. Endelig har Deloitte udført en række analyser på byggesektorområdet på nationalt og internationalt niveau. Deloitte gennemfører årligt en omfattende dataindsamling og analyse af den danske byggebranche. Analysen bliver udarbejdet på baggrund af de offentliggjorte årsrapporter for byggevirksomheder. Endvidere udfører Deloittes globale organisation årligt en række omfattende analyser og rapporter. Mest central er publikationen European powers of construction, der måler udviklingen i store europæiske byggevirksomheders økonomiske resultater. Disse kilder er også inddraget i branchekortlægningen og markedsanalysen. 5 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

8 3. Størrelsen af sektoren og de tilhørende brancher Byggeriet udgør mellem 5 og 8 pct. af den samlede økonomi i Danmark og er dermed en vigtig sektor. De udførende byggevirksomheder genererer over halvdelen af den samlede omsætning og værditilvækst i byggesektoren og er dermed den største branchegruppe. Materialeproducenter er den næststørste branchegruppe, hvad angår værditilvækst. Rådgivende virksomheder og engroshandel fylder relativt meget i Danmark. Byggesektoren er en vigtig del af den danske økonomi. Værditilvæksten i byggeriet udgør mellem 5 og 8 pct. af det samlede BNP for Danmark, jf. Figur 3. Figuren viser desuden, at byggesektorens andel er konjunkturbestemt, og dermed at byggesektoren oplever større udsving end den samlede økonomi. Figur 3. Værditilvæksten i byggesektoren og branchegruppen udførende byggevirksomheder i pct. af BNP 1 8 Byggesektoren Udførende byggevirksomhed Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Værditilvæksten angiver forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen og er dermed et mål for, hvor meget værdien af varer og tjenester forøges indenfor en given branche ved at benytte arbejdskraft og kapitalapparat. 1 Figur 4 viser værditilvæksten i det udførende byggeri som andel af BNP for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. BNP er et mål for den samlede værditilvækst i et land. I forhold til Holland og Sverige udgør byggesektoren i Danmark omtrent den samme andel af økonomien. Den udførende del af bygge- og anlægssektoren i Danmark er dog gået markant tilbage i forhold til BNP siden 27. I Holland har byggeriet haft en marginalt større rolle end i Danmark, mens byggeriet i Sverige er vokset i betydning og i dag udgør en større del end byggeriet i Danmark. I Tyskland har byggeriet mindre betydning for den samlede økonomi. 1 Afgifter er ikke inkluderet. Danmarks Statistik, Times, Generel Firmastatistik, GF_VTV_3, 6 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

9 Figur 4. Værditilvæksten i udførende bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige i pct. af BNP Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Figur 5 præsenterer det indbyrdes størrelsesforhold mellem de fem vigtigsted branchegrupper i byggeriet. Det første diagram viser størrelsen målt ved omsætning, mens det andet diagram viser størrelsen målt ved værditilvækst. Figur 5. Omsætningen og værditilvæksten i byggesektoren fordelt på branchegrupper, 21 Den samlede omsætning på 292 mia. kr. fordelt på branchegrupper 8% 25% 1% 52% Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Producenter af maskiner og værktøjer 14% Den samlede værditilvækst på 94,8 mia. kr. fordelt på branchegrupper 13% 12% 2% Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Producenter af maskiner og værktøjer 57% 15% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik (DST), data behandlet af Deloitte. De udførende byggevirksomheder udgør over halvdelen af byggesektoren både hvad angår værditilvækst og omsætning. Materialeproducenter udgør cirka 15 pct. af den samlede byggesektor, men deres andel har været faldende siden 22, hvor den udgjorde 2 pct. Handel med materialer, maskiner og værktøjer er den næststørste branchegruppe med hensyn til omsætning, hvor den udgør en fjerdedel, men handelsvirksomhederne udgør dog 7 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

10 kun 12 pct. af den samlede værditilvækst, idet niveauet for omsætningen i betydelig grad drives af engrosprisen på materialerne. Rådgivende byggevirksomheder udgjorde i 21 8 pct. af den samlede omsætning, men 13 pct. af den samlede værditilvækst. Producenter af værktøjer og maskiner udgør en meget lille andel af den samlede byggesektor. Figur 6 viser den relative udvikling mellem værditilvæksten for de fire store branchegrupper. Materialeproducenter er gået tilbage, mens rådgivende virksomheder og handelsvirksomheder er gået frem. Figur 6. Fordelingen af værditilvækst for de fire store branchegrupper 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer I afsnittene 3.1 til 3.4 vises opdelingen mellem brancherne under hver branchegruppe i byggeriet. Afsnittene viser dermed den segmentering der er, samt størrelsesforholdet mellem de enkelte brancher. Data er baseret på virksomhedernes egen brancheklassifikation, hvilket er en kilde til usikkerhed. 8 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

11 3.1. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder Nedenstående figur viser den totale værditilvækst på 54 mia. kr. for de udførende byggevirksomheder fordelt på brancher. Figur 7. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher, 21 8% 9% 21% Entreprenører Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger 12% Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger 19% Andre brancher 13% 18% Note: Af diskretionshensyn kan DST ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher. Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Entreprenører, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og elinstallation udgør hver især cirka 2 procent af den totale værditilvækst for de udførende byggevirksomheder, og de er dermed de tre største brancher. Vvsinstallatører og blikkenslagere og anden specialiseret bygningsfærdiggørelse (bl.a. murere) følger efter med 13 procent og 12 procent. Malere og glarmestre står for i alt 8 procent af den totale værditilvækst, mens andre brancher udgør 9 procent. Figur 8 viser værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher for Tyskland, Holland og Sverige. I både Holland og Sverige udgør entreprenører en markant større andel end i Danmark og Tyskland. Entreprenører dækker over flere fag og led i værdikæden. Denne forskel afspejler, at der er flere store entreprenører i Holland og Sverige, men kan også være et tegn på, at der er en mindre skarp opdeling mellem faggrænser, hvorfor flere virksomheder vælger denne tværfaglige branche. Installation i form af el, vvs og blikkenslager udgør mellem 25 og 31 pct. i alle fire lande og dermed en væsentlig del af den samlede værditilvækst. Det er bemærkelsesværdigt, at tømrer- og snedkervirksomhed er den næststørste branche med 19 pct. af den samlede værditilvækst i Danmark, mens branchen kun udgør mellem 4 og 5 pct. i de tre øvrige lande. Dette kan dog være en følge af anderledes klassificeringspraksis i forhold til branchevalg. 9 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

12 Figur 8. Værditilvæksten for udførende byggevirksomheder fordelt på brancher i Tyskland, Holland og Sverige, 21 Tyskland 3% 8% 19% 5% 12% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher 8% 19% Holland 21% 7% 8% 33% 4% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher 13% 14% Sverige 7% 8% 2% 14% 12% 33% 5% Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Elinstallation Vvs- og blikkenslagerforretninger Anden specialiseret bygningsfærdiggørelse Maler- og glarmesterforretninger Andre brancher Note: Af diskretionshensyn kan Eurostat ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher sammen med en række mindre brancher. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. 1 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

13 3.2. Værditilvæksten for materialeproducenter Nedenstående figur viser materialeproducenters værditilvækst fordelt på brancher. Figur 9. Værditilvæksten for materialeproducenter fordelt på brancher, 21 4% 28% 5% 25% 18% Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Fremstilling af byggematerialer af beton Fremstilling af asfalt og tagpap Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af rør og hule profiler mv. Andre brancher 9% 11% Note: Af diskretionshensyn kan DST ikke oplyse værditilvæksten for brancher med meget få virksomheder eller brancher, hvor enkelte virksomheder er dominerende. Disse brancher indgår i kategorien andre brancher. Herunder ligger for eksempel produktion af cement. Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Den totale værditilvækst for materialeproducenter var i 21 på 14,6 mia. kr. Virksomheder indenfor fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf skaber en fjerdedel af værditilvæksten. Herefter følger fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler med 18 pct., fremstilling af byggematerialer af beton med 11 pct. og fremstilling af asfalt og tagpap med 9 pct. Fremstilling af bygningsartikler af plast samt fremstilling af rør og hule profiler mv. udgør henholdsvis 5 og 4 pct. af den samlede værditilvækst. Andre brancher udgør 28 pct., og her indgår blandt andet fremstilling af byggematerialer af gips, fremstilling af mørtel, mursten og teglsten og fremstilling af cement Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder Nedenstående figur viser rådgivende byggevirksomheders værditilvækst fordelt på brancher. Figur 1. Værditilvæksten for rådgivende byggevirksomheder fordelt på brancher, 21 25% Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlæg Arkitektvirksomhed 75% Note: Rådgivende ingeniørvirksomhed er både inden for byggeri og anlæg Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. 11 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

14 Den totale værditilvækst for rådgivende byggevirksomheder var 12,6 mia. kr. i 21. Heraf genererede rådgivende ingeniørvirksomheder indenfor byggeri og anlæg 75 pct. af den samlede værditilvækst, mens arkitekter skabte de sidste 25 pct Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer Nedenstående figur viser værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer fordelt på brancher. Figur 11. Værditilvæksten for virksomheder indenfor handel med byggematerialer og værktøjer fordelt på brancher, 21 9% 8% 5% 1% Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning mv. Engroshandel med maskiner til minedrift, bygge og anlæg Farve- og tapetforretninger Agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer 16% 61% Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. Den totale værditilvækst for virksomheder indenfor handel i 21 var i alt 11,7 mia. kr. 61 pct. af denne værditilvækst blev skabt af virksomheder indenfor engroshandel med træ, trælast og byggematerialer. Byggemarkeder og værktøjsmagasiner skabte 14 pct. af den samlede værditilvækst. Som nævnt i kapitel 2 vælger virksomheder selv deres primære branchekode, når de opretter et cvr-nummer, hvilket er en kilde til usikkerhed. For eksempel har VELUX valgt at registrere sig under engroshandel med træ, trælast og byggematerialer, selvom virksomheden også må siges at beskæftige sig med produktion af byggematerialer. I 211 havde VKR Holding, der ejer VELUX-gruppen, en omsætning på 17,8 mia. kr. 12 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

15 4. Branchestruktur og særlige karakteristika Den udførende del af den danske byggesektor er karakteriseret ved mange små virksomheder og der er færre større virksomheder end i Holland og Sverige. Siden 2 har der ikke været tegn på konsolidering, idet små virksomheder står for en stigende del aktiviteten blandt de udførende virksomheder. Erhvervsbyggeri og offentligt byggeri samt anlæg fylder relativt mere af det samlede byggeri i Holland og Sverige end i Danmark og Tyskland. Udførende byggevirksomheder i Danmark og Tyskland er nogenlunde lige arbejdsintensive, mens de tilsvarende virksomheder i Sverige og især Holland er mere kapitalintensive Virksomhedsstruktur International sammenligning af virksomhedsstrukturen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Figur 12 angiver omsætningen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige opdelt efter virksomhedens størrelse. Den mørkeblå farve angiver den andel, som virksomheder med - 9 ansatte udgør af den samlede omsætning. I Danmark udgør virksomheder med mindre end 1 ansatte 34 pct. af den samlede omsætning. Virksomheder med 1-19 ansatte udgør 15 pct. af omsætningen, mens virksomheder med henholdsvis 2-49, og mere end 249 ansatte hver udgør 17 pct. af omsætningen. Figur 12. Omsætningen for udførende bygge- og anlægsvirksomheder opdelt efter antallet af ansatte i virksomhederne, 21 1% 8% 6% 4% 2% % 17% 17% 22% 17% 19% 15% 34% Danmark 14% 19% 26% Tyskland Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Virksomheder med ansatte er enkeltmandsvirksomheder, da ejeren ikke tæller med i opgørelsen af ansatte. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. De mindste virksomheder med mindre end 1 ansatte udgør den største andel i Danmark, men også i Sverige udgør de mere end 3 pct. af den samlede omsætning. I Holland og Sverige udgør de største virksomheder med mere end 249 ansatte en langt større andel af den samlede omsætning 27% 25% 14% 1% 24% Holland 29% 14% 15% 11% 31% Sverige Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

16 sammenlignet med Danmark og Tyskland. I Tyskland og Holland har virksomheder med ansatte en vigtigere rolle end i Danmark. De største virksomheders andel af den samlede omsætning er faldet for de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. Figur 13 viser virksomheder med mere end 25 ansattes andel af den samlede omsætning for udførende bygge- og anlægsvirksomheder for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. De store virksomheder med mere end 25 ansatte udgør en større andel af omsætningen i Sverige og Holland end i Danmark og Tyskland. I Danmark har der været et fald i de største virksomheders andel af omsætningen fra 21 pct. i 2 til 17 pct. i 21. Dette indikerer, at der er sket en øget fragmentering af den udførende del af bygge- og anlægssektoren i Danmark. I Sverige og Tyskland har der også været et fald i de største virksomheders andel af omsætningen, mens de største virksomheder er vokset relativt i Holland. Figur 13. Virksomheder med mere end 25 ansattes andel af den samlede omsætning for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Figur 14 præsenterer udviklingen for antallet af årsværk per virksomhed for den udførende del af bygge- og anlægssektoren vist for Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Det gennemsnitlige antal årsværk per virksomhed er faldet i alle fire lande. De svenske virksomheder har i gennemsnit færrest ansatte og har kun oplevet et beskedent fald i perioden fra 2 til 21. De hollandske virksomheder har oplevet et kraftigt fald i perioden, så der fra 26 i gennemsnit var færre ansatte end i de danske virksomheder. De tyske virksomheder er størst målt på antallet af årsværk per virksomhed. I år med mange lukninger og nystartede virksomheder vokser antallet af virksomheder og udviklingen kan derfor være en konsekvens af en større udskiftning i virksomheder. Figur 14 er ikke i samme grad som Figur 13 indikator for konsolideringsgraden, idet Figur 14 ikke siger noget om, hvor stor en del af værditilvæksten eller omsætningen de respektive virksomhedsgrupper tegner sig for. Den gennemsnitligt lille virksomhedsstørrelse i Sverige er således ikke ensbetydende med, at den svenske struktur er relativt fragmenteret tværtimod har de store virksomheder over 25 ansatte end større markedsandel end i nogen af de andre lande. 14 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

17 Figur 14. Årsværk per virksomhed for udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Anlægsvirksomheder er inkluderet i figuren. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. Sammenholdes Figur 13 og Figur 14 er der en klar indikation af, at byggesektoren i Danmark, Tyskland og Sverige er blevet mere fragmenteret, dvs. der er kommet flere små virksomheder fra 2 til 21. I Holland er der modsatrettede tendenser, hvilket kan skyldes, at de store virksomheder har haft en relativ fremgang i omsætningen, samtidig med at de små virksomheder er blevet mindre i både omsætning og antal ansatte. At den udførende del af den danske byggesektor er mere fragmenteret end den hollandske og svenske byggesektor i henhold til figur 12 og 13 kan skyldes den skarpe fagopdeling i Danmark og den historiske udvikling med større offentlige udbud i Holland og Sverige. Den skarpe fagopdeling i Danmark kan være hæmmende for etableringen af de store entreprenørvirksomheder, der spænder på tværs af fag og forskellige led i værdikæden, fordi den typiske udførende virksomhed historisk er bundet til en fagdisciplin og ikke bevæger sig ind på andre fagområder. Denne hypotese undersøges nærmere i hovedrapporten. I Holland og Sverige har der historisk været meget store offentlige udbud af delvist industrialiseret byggeri, der har givet virksomhederne incitament til at fusionere og vokse sig store. Sammenligning af virksomhedsstrukturen i branchegrupperne i den danske byggesektor Figur 15 viser udviklingen i antallet af årsværk per virksomhed fra 2 til 21. Antallet af årsværk per virksomhed er aftaget for materialeproducenter fra 27 og frem, men det er stadig branchegruppen med de største virksomheder. Udførende byggevirksomheder og rådgivende virksomheder har haft en mere stabil udvikling, dog med et mindre fald fra 28 og frem. Figur 15. Årsværk per virksomhed for branchegrupperne Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Rådgivende virksomheder Handel med materialer og værktøjer Kilde: Særkørsel fra DST, data behandlet af Deloitte. 15 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

18 Det faldende antal årsværk per virksomhed i byggesektoren samt den svagt vigende andel af store virksomheder i den udførende del viser, at virksomhederne i gennemsnit er blevet mindre, og det tyder dermed ikke på, at der er sket en konsolidering. Tværtimod er der tegn på en øget fragmentering af sektoren særligt siden finanskrisen satte ind fra 28 og frem Sammensætning af byggeriet Figur 16 viser sammensætningen af den professionelle byggeaktivitet i dansk byggeri i 211 baseret på produktionsværdien. Opgørelsen stammer fra de seneste oplysninger fra Dansk Byggeris konjunkturanalyse. 55 pct. af den samlede professionelle byggeaktivitet i 211 var fra boliger, hvoraf reparation udgjorde cirka to tredjedele. Erhverv udgjorde samlet 3 pct., hvor reparation var lidt større end nybyggeri. Offentlig byggeaktivitet udgjorde kun 15 pct. af den samlede professionelle byggeaktivitet, hvoraf den primære del var nybyggeri. Figur 16. Professionel byggeaktivitet i det danske byggeri, % 4% 17% Boliger, nybyggeri Boliger, reparation Erhverv, nybyggeri Erhverv, reparation 17% Offentligt, nybyggeri Offentligt, reparation 13% 38% Kilde: Dansk Byggeris konjunkturanalyse, data behandlet af Deloitte. Sammensætningen i det danske byggeri ligner det tyske byggeri, idet boliger udgør den væsentligste del af den professionelle byggeaktivitet, mens byggeriet i Holland og Sverige er mere fokuseret på erhverv og offentligt byggeri. I 27 udgjorde boliger dog en større del i både Holland og Sverige. Figur 17 viser produktionsværdien i byggeriet fordelt på bolig, erhverv/ offentligt og anlæg for de fire lande i 211. Inden for hver sektor er produktionsværdien yderligere opdelt på nybyggeri og reparation. 16 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

19 Figur 17. Produktionsværdi for byggeri og anlæg i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige, 211 Danmark Tyskland 14% 12% 1% Bolig, nybyggeri 8% Bolig, reparation 1% Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 17% 13% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 9% 42% 4% 13% 12% Holland Sverige 15% 12% 2% Bolig, nybyggeri 4% Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation 29% Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 13% 22% Bolig, nybyggeri Bolig, reparation Erhverv og offentligt, nybyggeri Erhverv og offentligt, reparation Anlæg, nybyggeri Anlæg, reparation 14% 23% 16% 2% 11% Note: Anlægsproduktion er indeholdt i figuren. Kilde: Euroconstruct, data behandlet af Deloitte. Boliger udgør mere end halvdelen af produktionsværdien i både Danmark og Tyskland. I begge lande er det reparation af boliger, der udgør den væsentligste del. Boliger udgør en meget mindre del i Holland og Sverige, hvor nybyggeri til gengæld udgør en større andel. I Sverige udgør nybyggeri af anlæg med sine 29 pct. en meget betydelig del af den samlede produktionsværdi. En væsentlig pointe er endvidere, at erhverv og offentligt byggeri fylder relativt mere i Tyskland, Holland og Sverige end i Danmark. Sammensætningen afhænger af konjunkturerne og kan dermed ændre sig år for år. Fx fyldte nybyggeri og reparation af boliger mere i Sverige og Holland i 27. Forskellene mellem Danmark, Tyskland, Holland og Sverige kan derfor delvist tilskrives konjunkturer. Figur 18. Omsætningen i rådgivende virksomheder i pct. af omsætningen i udførende bygge- og anlægsvirksomheder Danmark Tyskland Holland Sverige Note: Rådgivende virksomheder inkluderer i denne figur også rådgivende ingeniører indenfor andet end bygge- og anlægsbranchen Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte. 17 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

20 Rådgivende virksomheder har en fremtrædende rolle i den danske byggesektor sammenlignet med Holland og Sverige. Figur 18 viser omsætningen for rådgivende virksomheder i pct. af omsætningen for udførende virksomheder. Rådgivende virksomhed har den største betydning i Danmark efterfulgt af Tyskland. I Sverige og specielt i Holland har de rådgivende virksomheder en mindre omsætning sammenlignet med de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. En mulig forklaring er, at de store entreprenørvirksomheder i Holland og Sverige i højere grad selv yder rådgivningsydelser end tilfældet er i Danmark og Tyskland. Tabel 3 viser størrelsen af grossisthandel med træ, byggematerialer og sanitetsartikler i forhold til de udførende byggevirksomheder. Grossistleddet i Danmark voksede fra 28 til 36 pct. fra 28 til 21 og Danmark er dermed det land, hvor grossisthandel er mest dominerende. I Tyskland har grossistleddet udgjort mellem 24 og 29 pct. I Holland og Sverige udgør grossistleddet mindre end 2 pct. Grossisterne har dermed en markant mindre rolle end i Danmark og til dels også end i Tyskland. Tabel 3. Omsætningen for engroshandel med træ, byggematerialer og sanitetsartikler, som andel af omsætningen for udførende byggevirksomheder Danmark 28 % 29 % 36 % Tyskland 24 % 29 % 27 % Holland 19 % 18 % 18 % Sverige 2 % 18 % 19 % Note: Det offentlige byggeri inkluderer ikke almene boliger. Disse behandles særskilt i kapitlet Udbud af byggeopgaver i det offentlige. Kilde: Eurostat, data behandlet af Deloitte 4.3. Horisontal og vertikal integration Ved horisontal integration forstås integration mellem virksomheder på samme trin i værdikæden. Det kan for eksempel være fusion mellem to konkurrerende materialeproducenter eller en tømrervirksomhed, der opkøber en anden udførende byggevirksomhed. Ved vertikal integration menes integration mellem virksomheder på forskellige trin i værdikæden. Det kan for eksempel være en udførende byggevirksomhed, der opkøber en producent af materialekomponenter, fordi denne underleverandør med fordel kan integreres i virksomheden. I kapitel 3 fremgik det, at de udførende byggevirksomheder er opdelt på mange relativt store fagbrancher, og at entreprenørerne udgør en mindre andel af den samlede værditilvækst sammenlignet med Holland og Sverige. Sammenholdt med interview med brancheorganisationer, myndigheder og virksomheder er der tegnet et overordnet billede af den danske byggesektor, der indikerer en meget begrænset vertikal integration. Den danske byggesektor er således karakteriseret som fragmenteret og overvejende præget af små og mellemstore virksomheder. Konsolideringsgraden i byggesektoren betegnes endvidere som værende langt mindre end i andre danske sektorer, for eksempel fremstilling, hvor virksomhederne er større og spænder over flere brancher. 18 Analyse af den danske byggesektor baggrundsrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder.

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder. 1. Byggeriets vægt i økonomien Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Derfor er det også relevant at beskæftige sig med sektorens produktivitetsudvikling. Bruttoværditilvæksten

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

BRANCHEANALYSE HÅNDVÆRKERE

BRANCHEANALYSE HÅNDVÆRKERE BRANCHEANALYSE HÅNDVÆRKERE I Brancheanalysen Håndværkere tegner vi et detaljeret billede af de danske håndværkeres aktuelle udfordringer. Brancheanalysen er udarbejdet på baggrund af kvantitative data

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Capture a greater share of the Value chain

Capture a greater share of the Value chain BYGGERIETS VÆRDIKÆDE UNDER PRES - Nye trends for byggebranchen Capture a greater share of the Value chain [CEO Mark Wilson, EAC] Medarbejderseminar 2005 Dansk Byggeri Peter Falk-Sørensen Dansk Aktie Analyse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere