Tilbuddet er udarbejdet med afsæt i en række tilsendte materialer om FKK og et møde med lederen, souschefen og en lærer på FKK.

Transkript

1 Projektbeskrivelse Til Københavns Kommune Fra EVA BILAG 1: Evaluering af Familiekurserne i Københavns Kommune (FKK) Familiekurserne i Københavns Kommune (herefter benævnt FKK) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at designe og gennemføre en ekstern evaluering af FKK. I dette tilbud på evalueringen beskriver EVA formålet med evalueringen, det tilbudte evalueringsdesign herunder de valgte delelementer, hvordan vi vil formidle analyserne og vurderingerne samt en tentativ tidsplan og den samlede pris for opgaveløsningen. Indledningsvist rummer tilbuddet en kort beskrivelse af FKK. Tilbuddet er udarbejdet med afsæt i en række tilsendte materialer om FKK og et møde med lederen, souschefen og en lærer på FKK. Om Familiekurserne i Københavns Kommune FKK arbejder sammen med familien, skolen og fritidstilbuddet med at inkludere børn der er i fare for at blive ekskluderet fra det skoletilbud de går i. FKK blev i 2011 resultatet af en sammenlægning af Flerfamilieskolen Villa Rolighed, Familieskolen ved Furesøen og Kursusstedet i Hellebæk. FKK er i dag et tilbud af 16 ugers varighed med et opfølgningsforløb på seks måneder hvor FKK følger eleverne. n 1. januar 2011 er FKK blevet tilbudt på fire afdelinger i Københavns Kommune. De fire afdelinger ligger på (og kaldes): Østerbro Amager Brønshøj Baunehøj Dato Ref jlm Jnr /8 Endvidere opstarter Eftermiddagstilbuddet Nørrebro/Bispebjerg i marts FKK er en del af Københavns Kommunes tidlige, forebyggende inklusionsindsats og henvender sig til elever i alderen 6-15 år som mistrives i folkeskolen, og hvor et visitationsudvalg vurderer, at eleven via et ophold på et FKK-tilbud kan forblive i almenmiljøet. Skolelederen på elevens hjemskole henviser på et særligt skema eleven til visitationsudvalget. Der er løbende optagelse og visitationsmøde en gang om måneden. FKK er således et kursustilbud til de skoler og familier der deler en fælles bekymring for et barns udvikling og trivsel, og som derfor har en fælles interesse i at samarbejde om fortsat at kunne inkludere barnet i en normalklasse. En forudsætning for optagelse er derfor også at mindst en af barnets forældre kan deltage i kursusforløbet, og at elevens lærere på hjemskolen har tid til og mulighed for at gå ind i samarbejdet omkring barnet og bidrage til Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 den inklusionsfremmende indsats, som iværksættes i forløbet. Inden forløbet går i gang afklares ligeledes forældrenes forsørgelsesgrundlag under kurset. Det vil sige at forældre, som søger løngodtgørelse i socialforvaltningen, skal have tilsagn om, at løngodtgørelsen er bevilget, og forældre på kontanthjælp eller dagpenge skal have udskudt aktivering eller lignende aftaler i jobcenteret. Denne afklaring hjælper skolesocialrådgiverne i høj grad med. Dernæst har PPR-psykologen en rådgivende rolle i processen op til at et barn indstilles til Familiekurset. Desuden betjenes FKK af en socialrådgiver fra Specialområdet i BUF, hvis opgave i høj grad er konsultativ. FKK har derfor et tæt samarbejde med skolesocialrådgiverne og PPR-psykologer. Familiekurserne bygger på en systemisk referenceramme og er tilrettelagt med inspiration fra Marlborough-metoden. På FKK arbejder de ansatte således ud fra en opfattelse af at et barns vanskeligheder ikke kan ses isoleret, men bedst forstås som opstået i relationerne mellem barnet og betydningsfulde voksne. Når et barn derfor fx udviser en problemadfærd, skal de mest betydningsfulde voksne inddrages, fordi de er en del af problemet og dermed også en del af løsningen. På FKK deltager eleven og dets familie 2-3 dage om ugen (enten to hele dage eller tre formiddage 1 ) i kurset, mens eleven i de resterende dage er i sin hjemklasse. De to førstnævnte afdelinger er formiddagstilbud (kl. 8-13), mens de to sidstnævnte er heldagstilbud (kl. 8-15). Eleverne visiteres som hovedregel til den afdeling der ligger tættest på deres hjemskole. Det er for nylig besluttet, i løbet af foråret 2012 at ændre kursusdagene således at alle 4 afdelinger i FKK bliver til todages tilbud fra /8 De fire afdelinger arbejder ud fra et fælles styringsdokument, og kurserne er således i deres grundstamme tilrettelagt ens. Et samlet indsatsforløb består af: Opstartsforløb: infomøde for familien, infomøde på skolen og et målmøde med skolen, hvor forældre, barnet og fritidspædagoger deltager. Her afklares grundlaget for samarbejde mellem elev, familie, skole og FKK. På møderne deltager alle relevante personer fra elevens netværk Kursusforløb: 16 uger (2 dage pr uge) Når eleven er på kursus medbringer eleven hver dag sin mappe med et målskema. Forældrene udfylder efter hver lektion/dag målskemaet der indeholder de mål der blev besluttet på målmødet. De dage eleven er i sin klasse og fritidstilbud på hjemskolen er det lærerne og pædagogerne der udfylder målskemaet. Målene og scorerne danner grundlag for de daglige møder og samtaler på kurset, hvor lærere, elever og familier taler om de forandringer der sker. Forældrene tilrettelægger og udfører undervisningen i tæt samarbejde med lærerne på FKK. På FKK er det far eller mor der hjælper eleven med skolearbejdet. Lærerne og de andre familier observerer, kommenterer og taler med familierne om samarbejdet, relationerne, konflikterne, succeserne, målene etc. Lærerne på FKK træder ind i rollen som lærer hvis der er brug for faglig hjælp. 1 FKK opstarter i marts 2012 et eftermiddagstilbud på Nørrebro/Bispebjerg for at kunne tilbyde kurset til familier hvor en eller begge forældre ikke kan få fri fra deres arbejde i dagtimerne.

3 Opfølgning: 6 måneder hvor eleven er i sin egen klasse hele tiden, og hvor lærerne og pædagogerne på hjemskolen anbefales at fortsætte med at udfylde målskemaet for henholdsvis skoledelen og fritidsdelen. FKK har i denne periode en støttende funktion, som er beskrevet i en samarbejdsstruktur. Denne funktion indbefatter bl.a. netværksmøder, sparring med lærere, familiesamtaler m.m. I praksis vil der dog i lyset af de lærere og familier der er tilknyttet de enkelte afdelinger, være nuancer i måden der arbejdes med elementerne og på hvilke tematikker og udfordringer der er i højsæde. Evalueringsdesignet tager højde for disse ligheder og forskelle. Udover at tilbyde familiekurser, fungerer FKK desuden som kompetencecenter og tilbyder lærere og pædagoger vejledning i forhold til en konkret elev eller klasse samt workshops og temadage om inklusion. I den tilbudte evaluering fokuseres alene på FKK s kursus- og opfølgningsforløb, og ikke på deres mere generelle funktion som kompetencecenter. Formål med evalueringen FKK blev i sin daværende struktur kaldet Familieskolerne tilbage i foråret 2009 evalueret af en ekstern konsulent. Her blev de tre afdelinger evalueret hver for sig. Kursusstedet i Hellebæk lavede i efteråret 2009 desuden egen brugerundersøgelse for at afdække den oplevede effekt af kurset. Formålet med denne evaluering er at bidrage til en systematisk og valid vurdering af om FKK i sin nuværende form virker efter hensigten. Det vil sige om FKK-indsatsen formår at sikre at flere elever der har det svært i folkeskolen forbliver i almenmiljøet - ud fra en antagelse om at det vil give dem bedre muligheder for videre uddannelse og for en bedre livskvalitet både her og nu og i fremtiden. 3/8 Evalueringen har således for det første et summativt formål. Evalueringen vil forholde sig til om et samlet afsluttet FKK-forløb formår at sikre at eleven stadig er i almenmiljøet ved skoleårets afslutning. Svaret på det summative evalueringsspørgmål vil blive brugt både af FKK og af forvaltningen i Københavns Kommunes. FKK forventer således at resultaterne herfra kan bruges i deres dialog med politikerne om hvilke inklusionsfremmende indsatser Københavns Kommune skal prioritere og støtte. Men evalueringen har ikke kun et summativt formål. Den har også et formativt og derved mere udviklende/eksplorativt formål. FKK ønsker således at evalueringen kan bruges som et internt udviklingsredskab der kan hjælpe dem med at få kendskab til hvilke faktorer der især synes at en have positiv effekt. Evalueringen skal således også bidrage med vurderinger der viser udviklingspotentialerne både ift. kursussammensætningen og samarbejdet med fx skolesocialrådgivere, PPR, lærerne på elevernes hjemskole og forældrene. Med afsæt i de identificerede formål med evalueringen, vil evalueringen besvare følgende evalueringsspørgsmål: Går de elever der har deltaget i et samlet FKK-forløb stadig i almenmiljøet når forløbet er slut? Hvilke af de opstillede udviklingsmål for eleverne har FKK styrket hos de elever der har deltaget i et samlet FKK-forløb?

4 Hvilke faktorer har en positiv betydning for om FKK har haft en effekt på at eleverne fortsat går i almenmiljøet ved afslutningen af det samlede FKK-forløb? Hvilke holdnings- og/eller adfærdsændringer har FKK skabt blandt lærerne på elevernes hjemskoler? Kan FKK forbedre sit kursustilbud og i givet fald hvordan? Hvordan påvirker FKK relationerne i familien? Evalueringsspørgsmålene vil evt. blive tilpasset når den endelige ramme for evalueringen er fastlagt efter det første udviklingsseminar, jf. senere i tilbuddet. Evalueringsdesign og metoder Det stærkeste evalueringsdesign i forhold til at svare på og vurdere om FKK formår at fastholde flere elever i almenmiljøet (summativt spørgsmål), vil være at tilrettelægge et klassisk effektstudie baseret på lodtræknings- og kontrolgruppeforsøg. Dette vil give det stærkeste grundlag for at vurdere om der er en kausalsammenhæng, en årsagsvirkningssammenhæng, mellem indsatser og resultater. Dette er dog ikke praktisk muligt inden for rammerne af FKK, ikke mindst fordi visitationsprocessen ikke bygger på tilfældig udvælgelse. Det er med andre ord langt fra tilfældigt hvilke familier der bliver tilbudt FKK. Selv mellem de familier der siger nej og ja til tilbuddet, vil det ikke være rimeligt at tale om kontrolgrupper. Forudsætningerne for et klassisk effektstudie vil fortsat ikke være til stede. Det skyldes at bl.a. at der fortsat vil eksistere en selektionsskævhed mellem dem siger ja og dem der siger nej til FKK. Motivationen adskiller dem, og den kan tænkes at betyde meget for elevernes forbliven i klassen fremadrettet. Det er kort sagt ikke i den nuværende situation muligt at udtage to tilfældige familiegrupper hvor den eneste systematiske forskel mellem dem er, om de deltager i FKK eller ej. 4/8 Et alternativ til klassiske effektstudier som med fordel vil kunne bruges i denne evaluering, er virkningsevaluering. Virkningsevaluering handler om at identificere hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder. Virkningsevaluering anlægger derved en processuel tilgang til vurdering af om der eksisterer en kausal årsags-virkningssammenhæng, med andre ord en mere processuelt tilgang til at vurdere om indsatsen har en effekt. EVA vælger også at tilrettelægge evalueringen som en virkningsevaluering i lyset af evalueringens todelte formål som indfanger det en virkningsevaluering handler om; nemlig ikke kun at vurdere hvad der virker, men også i forhold til hvem og under hvilke omstændigheder. Det centrale evalueringsredskab i en virkningsevaluering er at få opstillet en model der synliggør de implicitte og/eller eksplicitte hypoteser der ligger bag projektet, og som fortæller hvordan og hvorfor aktører forventer at de igangsatte indsatser (tiltag) påvirker de ønskede resultater. Vi kalder denne model for en indsatsteori. Indsatsteorien er en visuel beskrivelse af den kausalsammenhæng (virkningskæde) vi tror på eksisterer for vores indsatser. Indsatsteorien opstilles i starten af evalueringsperioden ideelt set i forbindelse med udviklingen af indsatsen. Indsatsteorien vil i opstarten af denne evaluering være med til at tegne et billede af både hvilke trin på vejen der forventes at skulle til for at FKK får den ønskede virkning, og hvilke forudsætninger der er nødvendige for at vi tror på at kausalsammenhængen eksisterer. I den efterfølgende evaluering anvendes indsatsteorien til at belyse, om der er i praksis er

5 den forventede kausalsammenhæng mellem FKK og de ønskede udfald og resultater, herunder ikke kun på om kurserne styrker fastholdelsen af eleverne i klassen, men også hvordan og hvorfor den i givet fald gør det. Dette gøres ved at analysere om FKK reelt igangsætter de processer, som indsatsteorien antager. Kan det konstateres at der er den forventede sammenhæng, vil EVA inden for denne evalueringstilgang vurdere at FKK har haft en effekt. Hvis den forventede sammenhæng ikke konstateres, vil evalueringen kunne give en vurdering af om det er hypoteserne der ikke holder i virkeligheden (teorifejl), eller om det snarere skyldes at FKK ikke er blevet implementeret som det var planlagt (implementeringsfejl). EVA vil hele vejen igennem i dataindsamlingen forholde sig til hvilke eksterne forhold som informanterne fremhæver der kan have fremmet eller hæmmet effekten af FKK. For konteksten er en central parameter der kan fortælle om der er særlige omstændigheder der påvirker hvornår projektet virker, og for hvem. Virkningsevaluering siger i sig selv ikke noget om hvilke metoder der anvendes i en evaluering. De kan både være af kvantitativ og kvalitativ karakter. EVA har i det aktuelle tilbud valgt et evalueringsdesign der kombinerer kvantitative målinger med kvalitative interview. Vi vælger ligeledes at inddrage forskellige typer af respondenter/informanter i evalueringen. Dels for at få en dybere indsigt i problemstillingen, dels for at kunne triangulere vores argumentation og dermed styrke vurderingernes udsagnskraft. Endelig har vi valgt at inddrage såvel FKK s egne medarbejdere som eksterne samarbejdspartnere til selve vurderingen af FKK. FKK s egne medarbejdere inddrages endvidere i opstartsfasen og i udarbejdelsen af rammerne for evalueringen. 5/8 EVA s evaluering omfatter i alt følgende aktiviteter: 1 Udviklingsseminar: Opstille indsatsteori og udarbejde før-og-efter-målingsskema 2 Udfyldelse og indsamling af før-og-efter-målingsskemaer 3 Minigruppeinterview med FKK s leder og souschef 4 Fokusgruppe med lærere på FKK 5 Fokusgrupper med hhv. skolesocialrådgivere og PPR-psykologer 6 Fokusgrupper med hhv. lærere fra elevernes hjemskoler og forældre 7 Anvendelse af oplysninger om elevernes forbliven i almenmiljøet Nedenfor beskriver vi de enkelte aktiviteter mere udførligt. Ad 1) Udviklingsseminar: Opstille indsatsteori og udarbejde før-og-efter-målingsskema Som afsæt for evalueringen inviterer EVA alle 19 lærere og ledere fra de fire afdelinger på FKK til et udviklingsseminar på EVA. Der afsættes en dag fra kl til seminaret der tjener tre formål: 1 At få opstillet den indsatsteori (virkningskæde) der ligger bag FKK og den systemiske tilgang til at fremme inklusion, og dermed få synliggjort hvordan og hvorfor de enkelte tiltag i FKK forventes at fremme inklusion (forstået som fastholdelse i almenmiljøet), og hvilke forudsætninger/kontekstfaktorer (fx kompetencer og motivation) omkring FKK der skal være til stede for at sikre de forventede effekter. 2 At gøre indsatsteorien klar til evaluering, herunder at identificere de relevante mål (indikatorer) som skal medtages i et før-og-efter-målingsskema af eleven

6 3 At få afgrænset evalueringen endeligt og opstillet de konkrete evalueringsspørgsmål som evalueringen skal besvare ved hjælp af de følgende dataindsamlingskilder. Denne afgrænsning vil naturligt følge af øvelsen med at få opstillet indsatsteorien. Udviklingsseminaret tilrettelægges som en kombination af oplæg om indsatsteori som redskab og af konkrete øvelser hvor deltagerne skal opstille indsatsteorien for FKK og gøre den klar til evaluering. Seminaret holdes på EVA, men omkostningerne til forplejning viderefaktureres særskilt af FKK. Indsatsteorien beskriver alene teorien bag indsatsen, men siger i udgangspunktet ikke noget om hvilke indikatorer og succeskriterier vi skal forholde os til i den endelig evaluering af FKK. Evalueringsdesignet angiver dog en naturlig ramme for hvilke metoder og dermed også hvilke indikatorer og succeskriterier evalueringen (vurderingen) kan bygge på. På seminaret skal deltagerne derfor også forholde sig til hvordan vi skal vurdere de enkelte trin på vejen og de endelige resultater. Et centralt redskab som EVA foreslår at inddrage i evalueringen, er et før-og-eftermålingsskema af elevernes udfordringer i relation til at forblive i klassen. FKK arbejder i forvejen systematisk med målskemaer i forhold til at se på elevernes udvikling, og de fortæller at der er en række fællestræk i de mål der bliver opstillet for deres elever og familier. Det er disse fællestræk som evalueringens skema skal trække på. For i evalueringen vil det være svært at inddrage individuelle målskemaer som et afsæt for at vurdere om FKK påvirker at eleven forbliver i klassen. Det bliver således FKK selv der skal definere hvilke centrale udfordringer eleverne skal vurderes ud fra på opstartstidspunktet og ved afslutningen på det samlede kursusforløb. Målskemaet skal derved være med til at synliggøre de centrale forhold som FKK gerne vil støtte eleverne i ud fra en hypotese om at det er disse forhold som er centrale for at FKK medvirker til at fastholde eleven i klassen. Målskemaet forventes både at have kvantitative (skalaer) og kvalitative vurderinger. 6/8 EVA vil på baggrund af mødet omsætte og systematisere mødets diskussioner i en indsatsteori og et udkast til før-og-efter-målingsskemaet. EVA sender udkastene til skriftlig kommentering hos lederen af FKK og tilretter på baggrund af de modtagne kommentarer de to udspil. Lederen af FKK er selvfølgelig velkommen til at vende EVA s udspil med deltagerne fra udviklingsseminaret inden hun sender kommentarerne. Ad 2) Udfyldelse og indsamling af før-og-efter-målingsskemaer EVA foreslår at de udarbejdede målskemaer udfyldes af kontaktlæreren på elevens hjemskole. FKK vil få ansvar for forud for målmødet på skolen at sende målskemaet til den deltagende lærer og bede vedkommende udfylde det elektronisk og sende til EVA. Formålet hermed er at lade lærerens vurdering være upåvirket af FKK og alene bero på deres eksterne vurdering. I forbindelse med afslutningen på hele FKK-forløbet vil selvsamme kontaktlærer eller den aktuelle kontaktlærer blive bedt om at udfylde et nyt skema og vurdere eleven ud fra samme forhold. Denne vurdering udfyldes og sendes ligeledes elektronisk til EVA.

7 EVA foreslår at indsamlingen af før-og-efter-målinger udarbejdes for de elever der starter på FKK i skoleåret 2012/2013. FKK er velkommen til at fortsætte med at bruge skemaerne bagefter, hvis de ønsker det. Ad 3) Minigruppeinterview med FKK s leder og souschef EVA tilbyder at gennemføre et minigruppeinterview på én af FKK s adresser med lederen og souschefen af FKK. Formålet er at få afdækket ledelsesmæssige perspektiver der har indflydelse på om FKK indsats sikrer at eleverne fastholdes i klassen, men også hvilke udfordringer der i givet fald ligger i relation til visitationen og de målgrupper FKK bliver tilbudt til. EVA udarbejder en semi-struktureret interviewguide som vil blive struktureret ud fra den virkningskæde som indsatsteorien afspejler. EVA sender interviewguiderne til kommentering hos lederen af FKK. Der afsættes 1½ time til interviewet. Det skal tilstræbes at interviewet kan afvikles samme dag som de følgende fokusgruppeinterview. Ad 4-6) Fokusgrupper med lærere på FKK, socialrådgivere, PPR-psykologer, lærere fra hjemskolen og forældre Fokusgruppemetoden er grundlæggende velegnet når målgruppen kan identificeres som homogene fremmede. Dette skal forstås på den måde at deltagerne ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd, men har samme referenceramme og dermed et fælles afsæt for at spejle og perspektivere hinandens erfaringer. Det giver en unik mulighed for at få uddybet og nuanceret holdningerne til og erfaringerne med FKK. 7/8 EVA tilbyder at gennemføre følgende fokusgrupper: 1fokusgruppe med otte lærere fra de fire afdelinger (2*4 lærere) 1 fokusgruppe med otte skolesocialrådgivere som har samarbejdet med enten Østerbro, Amager, Brønshøj eller Bavnehøj (2*4 skolesocialrådgivere) 1 fokusgruppe med otte PPR-psykologer som har samarbejdet med enten Østerbro, Amager, Brønshøj eller Bavnehøj (2*4 PPR-psykologer) 4 fokusgrupper med otte hjemskolelærere som samarbejdet med enten Østerbro, Amager, Brønshøj eller Bavnehøj (8*4 hjemskolelærere) 4 fokusgrupper med forældre som har børn på hhv. Østerbro, Amager, Brønshøj eller Bavnehøj-afdelingen (8*4 forældre) EVA vil til hver fokusgruppe udarbejde en semi-struktureret interviewguide som vil blive struktureret ud fra den virkningskæde som indsatsteorien afspejler. EVA sender interviewguiderne til kommentering hos lederen af FKK. FKK har ansvar for at rekruttere til og planlægge interviewene efter retningslinjer fra EVA. Tilbuddet forudsætter at de tre enkeltstående fokusgrupper afvikles samme dag som ledelsesinterviewet enten på én af FKK s afdelinger eller på EVA, mens fokusgrupperne med hjemskolernes lærere og forældre skal afvikles i forlængelse af hinanden på de respektive afdelingers adresser. Der er afsat 1½ time til hvert fokusgruppeinterview.

8 Ad 7) Anvendelse af oplysninger om elevernes forbliven i almenmiljøet FKK ønsker at deres tilbud er med til at sikre at eleverne fastholdes i deres klasse. EVA vil som en del af analysegrundlaget inddrage oplysninger om eleverne og deres tilknytning til folkeskolen på følgende tidspunkter: På visitationstidspunktet: Alder, skole og klassetrin Ved afslutning på samlet FKK-forløb: Alder, skole og klassetrin FKK har ansvar for at disse oplysninger registreres og videregives til EVA. FKK har således selv ansvar for at følge op på eleverne, evt. i samarbejde med Københavns Kommune BUF som har informationer om eleverne. FKK har mulighed for selv at fortsætte med at følge elevernes tilknytning til folkeskolen. Analyse og formidling EVA s analyse vil tage afsæt i den opstillede indsatsteori og basere sig på følgende datakil Før-og-efter-målingsskemaer som er udarbejdet senest 30. juni 2013 Fokusgruppeinterview med skolesocialrådgivere, PPR-psykologer og FKK-lærere Fokusgrupper med lærere fra hjemskolerne og med forældre til elever der har afsluttet et FKK-forløb senest 30. juni 2013 Minigruppeinterview med FKK-leder og souschef Oplysninger om elevernes tilknytning til skolen på visitations- og afslutningstidspunktet for elever der har afsluttet et samlet FKK-forløb senest 30. juni 2013 EVA vil med afsæt i disse data udarbejde en rapport på sider der besvarer de opstillede evalueringsspørgsmål. 8/8 Analyserne i rapporten vil blive udarbejdet med afsæt i den opstillede indsatsteori og vurdere om FKK s hypoteser om årsags-virknings-sammenhængen kan sandsynliggøres via de inddragne datakilder, og hvad det er for faktorer der især påvirker effekten. Rapporten vil ud fra analyserne rumme anbefalinger til hvordan projektet kan forbedres for at styrke virkningen over for målgruppen. EVA sender et foreløbigt rapportudkast til skriftlig kommentering hos lederen af FKK og færdiggør på baggrund af disse kommentarer den endelige rapport. EVA sender den endelige rapport elektronisk og korrekturlæst til lederen af FKK i EVA s layout og i pdf-format. EVA informerer om projektet på sin hjemmeside og offentliggør ligeledes rapporten på Tidsplan Der udarbejdes før-og-efter-målingsskemaer og registreres oplysninger om elevernes tilknytning til skolen for alle de elever der deltager i et FKK-forløb i skoleåret Det kræver at der igangsættes en række forberedelsesaktiviteter i foråret Interviewaktiviteterne tager afsæt i de FKK-forløb der er afsluttet senest ved udgangen af skoleåret 2012/2013, dvs. 30. juni På den måde vil de kvalitative interview kunne afvikles i sensommeren 2013 og rapporten kunne udarbejdes i efteråret 2012.