Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap. Bofællesskabet Rose Marie. Anmeldt tilsyn August 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Gentofte Kommune Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Bofællesskabet Rose Marie Anmeldt tilsyn August

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Magtanvendelse og konflikthåndtering Særlige fokusområder Kost, Rygning, Alkohol og Motion Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bofællesskabet Rose Marie. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bofællesskabet Rose Marie er, at det er et velfungerende tilbud til målgruppen, og at den pædagogiske referenceramme og metode er godt forankret i medarbejdergruppe. Det er endvidere tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metode er i overensstemmelse med målgruppens behov. De faglige planer anvendes som et dynamisk redskab i hverdagen til gavn for beboerne, og tilsynet vurderer dertil, at de fremviste planer vidner om god systematik og faglighed, og at beboerne er sikret ejerskab til de opsatte mål og dermed til indholdet i de faglige planer. Beboerne har en god og tilfredsstillende hverdag, der er tilrettet efter den enkelte beboers ønsker og formåen, og der arbejdes løbende med motivation med henblik på styrkelse af beboernes selvhjulpenhed. Tilsynet vurderer desuden, at beboerne er sikret indflydelse og medbestemmelse gennem det formelle mødeforum og via den daglige dialog med medarbejderne. Tilsynet noterer sig, at beboerne har ønsket at slå beboermøde og brugerstyrelsesmøde sammen, hvilket Gentofte Kommune har accepteret. Det er endvidere tilsynets, at der eksisterer en god tone og omgangsform og et rummeligt miljø på Rose Marie. Medarbejderne er qua deres kendskab til beboerne gode til at aflæse beboerne og intervenere gennem dialog, afskærmning eller afledning, når behovet opstår. Tilsynet noterer sig - og anerkender, at medarbejderne forholder sig refleksive til egen og kollegaernes forholdemåde til beboerne. Der arbejdes desuden målrettet med KRAM-faktorerne, ligesom der fokuseres på at motivere beboerne til fysiske aktiviteter. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til gældende retningslinjer og procedure vedr. magtanvendelse, ligesom medarbejderne også er bevidste om deres definitionsmagt og forholder sig refleksivt hertil. Der er endvidere kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende korrekt medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser, og det er tilsynets, at de angivne procedurer og retningslinjer efterleves, og dermed fungerer efter hensigten. Personalesituationen er kendetegnet ved stabilitet og kontinuitet, med et sygefravær på ca. 4,3 %. Tilsynet noterer sig, at der ikke findes en sygefraværspolitik, og anbefaler, at man udarbejder en sådan politik. I lighed med sidste år, vurderer tilsynet, at der eksisterer et godt internt samarbejde med et højt fagligt niveau og en fleksibel personalegruppe. Der er desuden gode muligheder for kompetenceudvikling på Rose Marie og det er tilsynets, at medarbejderne generelt har de kompetencer målgruppen har behov for. Tilsynet noterer sig, at der suppleres med yderligere kompetencer, ved behov. Senere på året udarbejdes der APV, og emnet indgår som et fast punkt på personalemøder, grundet det til tider belastende psykiske arbejdsmiljø. I relation til brand og evakuering, er der udarbejdet evakueringsplan, og der afholdes løbende brandøvelse. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er meget velfungerende, og at beboerne udtrykker stor tilfredshed med deres egen bolig og fællesarealer, herunder de gode udendørsforhold. Overalt ses en tilfredsstillende rengøringsstandard. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en lokal sygefraværspolitik. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Brodersens Alle 16, 2900 Hellerup Forstander Nanna Nielsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende tilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Antal pladser 15 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr ,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er psykisk syge beboere, der på baggrund af psykisk funktionsnedsættelse ikke kan bo i egen bolig og samtidig har behov for tilstedeværelse af personale hele døgnet. Det drejer sig om voksne psykisk syge beboere, der alle er belastet af deres psykiske sygdom (eksempelvis skizofreni), alle med psykosociale problemstillinger har behov for medicinsk behandling har behov for individuel støtte, hjælp og omsorg til at mestre hverdagslivet, og har behov for en individuel psykosocial rehabiliteringsindsats som komplettering til den medicinske behandling har behov for at botilbuddet tilbyder en bred vifte af muligheder for aktivitet og udvikling, og har behov for, at personalet hjælper med at skabe balance, således at den enkelte beboer inkluderes og rummes med sine særegne erfaringer og livsform (kilde: ydelsesbeskrivelse) 3

5 Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Sygeplejerskearbejde: 3 Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 3 Assistent: 2 Rengøring, afrydning, medhjælp i køkken mv.: 1 timelønnede tilkaldevikarer: 3 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 30. august 2013 kl Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Nanna Nielsen, uddannet sygeplejerske med mangeårig erfaring indenfor psykiatrien, bl.a. i ungdomspsykiatrien på Bispebjerg, organisationspsykologisk efteruddannelse, ansat som forstander i 17 år. Medarbejdere: Socialpædagog, stedfortræder, diplomuddannelse i ledelse, ansat i 18 år, heraf som stedfortræder i 13 år Socialpædagog, ansat i 10 ½ år Endnu en medarbejder en sygeplejerske - skulle have deltaget i tilsynet, men var sygemeldt. Beboere: Beboer, boet på stedet i 19 år Beboer, boet på stedet i 7 år Beboer, boet på stedet i 1½ år Beboer, boet på stedet i 12 år Derudover udleverer en beboer en seddel fra en anden beboer, hvorpå der gives besked om, at vedkommende ikke kan deltage i tilsynet. På sedlen indgår også beboerens oplevelse af, at vedkommende er meget tilfreds med de fysiske rammer i bofællesskabet, samt at vedkommende er tilfreds med personalet og med den sunde og gode mad. BDO blev vist rundt på stedet af: forstander Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, den , foretaget af BDO, blev der givet følgende bemærkninger: 1. Tilsynet bemærker, at flere beboere ønsker en højere grad af indflydelse på valget af foredragsholdere, ikke på grund af relevansen eller kvaliteten i foredragene, men på grund af udgiften til foredragene, som de finder for høj. Forstander oplyser, at der ikke har været eller er brugerbetaling ved foredragene. Udgiften til foredragsholder går fra nogle fondsmidler, og belaster således hverken driftsbudgettet eller beboernes økonomi. 2. Tilsynet bemærker, at både forstander og medarbejdere udtrykker ønske om et udvidet og mere formaliseret samarbejde med Psykiatriskcenter Ballerup. Forstander oplyser, at to beboere siden sidste tilsyn har været indlagt på lukket afdeling i en længere periode, hvorfor man har haft et tættere samarbejde med afdelingerne. I relation til afholdelse af udskrivningssamtaler, så har Rose Mariehjemmet selv været opsøgende i forhold til, at disse afholdes. Der er imidlertid ikke etableret et mere formaliseret og udvidet samarbejde, men det er forstanders, at man efter vilkårene indenfor psykiatrien har et så godt samarbejde som man kan have. I relation til en konkret beboer er der lavet en skriftlig aftale, bl.a. omkring fremtidig medicin, og det er forstanders, at det fremover vil være på det niveau, at samarbejde fremadrettet skal foregå. Forstander oplyser, at der siden sidste tilsyn ikke er sket væsentlige ændringer. En beboer er flyttet, og en ny er flyttet ind, dog med en længere indflytningsperiode. Medarbejderne på Rose Marie får konkret vejledning og supervision af psykiater omkring arbejdet med denne beboer, og det er en, at det efter forholdene går godt med beboeren. Adspurgt til om der har været klager siden sidste tilsyn oplyser forstander, at der pt. behandles en klage fra en beboer, og som Gentofte Kommune er inddraget i. Klagen er således i proces, og det er forstanders, at der bliver taget godt hånd om sagen. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyns bemærkninger, og noterer sig, at der er taget hånd om en indgivet klage, der er i proces Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser forstander, at man ikke benytter Embedslægen. Siden sidste tilsyn har der været brandtilsyn i november 2012 samt tilsyn fra 5

7 Arbejdstilsynet i december Der var ikke nogen bemærkninger eller anbefalinger fra nogen af disse tilsyn. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Bofællesskabet Rose Marie er etableret som socialpsykiatrisk bofællesskab i 1990 i en patriciervilla i et roligt villakvarter. Bygningerne er ombygget og renoveret i 2006 og består foruden hovedbygningen af en ny tilbygning, der er indrettet med 1-værelses lejligheder med eget køkken og bad. I hovedbygningen findes et stort fælles køkken, rummelig spisestue og dagligstue med fjernsyn, opholdsstue uden fjernsyn, billardstue og rum med fælles computer samt to uderum og en fælles have. Køkkenet er specielt indrettet med henblik på, at der kan være to beboere om at lave maden. Der er god plads omkring de to komfurer og køkkenborde, således at det ikke føles trangt for beboerne. Ved dette tilsyn oplyser forstander, at der ikke er sket nogen ændringer i forhold til de fysiske rammer. Man er ved at få indlagt fjernvarme, som forventes færdig til oktober. Rengøringen varetages af fastansat medarbejder på 16 timer. Beboerne fortæller, at de er tilfredse med de fysiske rammer. Beboerne peger på, at boligerne er meget gode med eget badeværelse og køkken. Der er forskel på boligernes størrelse, og en enkelte beboer kunne godt tænke sig en af de større lejligheder fordi vedkommende har mange ting. Derudover fremhæves terrasserne og haven, som særligt er blevet brugt i løbet af den gode sommer. Tilsynet observerer, at der overalt er en god rengøringsstandard og hygiejne. Tilsynet vurderer, at de fysiske er meget velfungerende, og at beboerne udtrykker stor tilfredshed med deres egen bolig og fællesarealer, herunder de gode udendørsforhold. Overalt ses en tilfredsstillende rengøringsstandard. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode tager afsæt i psykosocial rehabilitering, recovery samt relationsarbejde. Det pædagogiske arbejde bygges op omkring værdierne; respekt, faglighed og ansvar. Medarbejderne motiverer beboerne til hensigtsmæssig adfærd gennem et anerkendende og respektfuldt relationsarbejde. Beboerne bliver inddraget, således at målet om at give beboerne et tilfredsstillende og meningsfyldt liv, indfris. Der er fokus på beboernes individuelle ressourcer og på at have respekt for beboernes selvbestemmelsesret. Medarbejderne arbejder konstant i feltet omkring problematikken selvbestemmelsesret versus omsorgspligt, hvilket 6

8 forudsætter intern refleksion og respekt for den enkelte, forklarer forstanderen. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til om der er sket ændringer eller udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser forstander, at der ikke er sket de store ændringer siden sidste tilsyn. På baggrund af indflytning af en beboer, der har anorexi har forstander fokus på at tilføre faglige kompetencer herom. Man får konkret vejledning og supervision omkring denne beboer fra psykiater fra Rigshospitaler. Derudover har man fælles sparring og faglige drøftelser på personalemøderne, som afholdes hver 14. dag samt gennem kontinuerlig supervision med fast supervisor. Det er forstanders, at effekten af supervisionen er meget positiv, da man er afhængig af hele tiden at kunne navigere og ændre i pædagogiske strategier i takt med beboernes trivsel, mistrivsel og udvikling. Beboerne er generelt meget dårlige med svære problematikker. I takt med, at der nedlægges botilbud til beboere med psykiatriske problemstiller i kommunerne, så stiger søgningen af beboere med svære problematikker. Målgruppen består for en stor dels vedkommende af beboere, der har boet på Rose Marie i mange år på stedet. I relation til recovery-tankegangen, så påpeger forstander, at med deres beboergruppe skal man have fokus på de små skridt, og ikke forvente store fremskridt. Det handler også om, at så længe beboeren kan bo på Rose Marie, hvor der er kendte rammer, så formår de lidt mere selv i forhold til udadvendte aktiviteter. Hvis beboerne i stedet skulle bo for sig selv, kunne det blive problematisk for disse beboere overhovedet at klare de daglige fornødenheder. Konkret har der ikke været henvendelser fra kommunerne omkring fraflytning. Dertil fortæller forstander, at der konkret er en beboer, der ikke benytter personalet, så vedkommende kunne faktisk godt bo for sig selv, selvom beboeren ikke ønsker at flytte. Forstaner påpeger, at man har kontaktet den pågældende beboers hjemkommune omkring denne udfordring. Medarbejderne beskriver, at der fortsat arbejdes med relationsarbejde ud fra en socialpædagogisk referenceramme, recovery og socialrehabilitering. Adspurgt om, hvordan medarbejderne helt konkret arbejder med dette, fortæller de, at de understøtter de funktioner og ressourcer, som beboerne har, eksempelvis at lave kaffe og havearbejde, madlavning etc. Fx kan en beboer ikke deltage i madlavning, men kan godt lave kaffe og dække bord og underholde de andre beboere under madlavningen, så det er denne funktion, der støttes op omkring. I relation til den enkelte beboer er det ofte den reflekterende og korrigerende dialog, der benyttes, hvortil der benyttes kognitive redskaber. Medarbejderne ser løbende en effekt af denne indsats, og fortæller, at en beboer fx har taget initiativ til selv at bestille et højskoleophold. Generelt arbejdes der individuelt og tager fx hensyn til beboere, der i længere periode er stærkt psykotiske. Medarbejderne forklarer, at de kan være i gode pædagogiske forløb med beboerne, men må hold pause, når beboerne bliver psykotiske og paranoide. I forhold til samarbejde med hospital, jf. punkt 3.1. er man er opmærksomme på, at der skal afholdes udskrivningssamtaler, da medarbejderne oplever, at beboerne i højere grad udskrives mens de stadig er meget psykotiske og dårligt fungerende. Medarbejderne nævner (igen) det gavnlige ved supervision, herunder redskaber til at samtale med beboere, der udskrives og er psykotiske, det italesættes som den psykotiske samtale. Dertil nævnes også en afholdt temadag om safety, hvor både personalets og beboernes sikkerhed, samt 7

9 pædagogisk intervention blev drøftet. Medarbejderne fortæller, at når de har supervision tager de generelt udgangspunkt i deres praksis og i de konkrete situationer, som de oplever, hvorved supervisionen bliver meget nærværende og udbyttet stort. De har en fast supervisor, der er uddannet psykolog og med undervisningserfaring fra psykiatriske afdelinger. Endvidere er der på stedet også fokus på psykiatriplanen i Gentofte Kommune og på, hvordan man fortsat kan understøtte beboernes funktionsniveau. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metode er godt forankret i medarbejdergruppe, og at medarbejderne redegør relevant for denne. Ligeledes er det tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metode er i overensstemmelse med målgruppens behov Pædagogiske planer Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer består i, at en medarbejder som er efteruddannet i socialrehabilitering og recovery, kvalitetssikrer og superviserer medarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af de pædagogiske planer eller de faglige planer, som de kaldes på stedet. Derudover oplyste forstander, at der er et godt samarbejde med Gentofte Kommune omkring 141planerne og den faglige plan. Ved dette tilsyn fortæller forstander, at der findes faglige planer for alle beboere, og at man nu bruger planerne aktivt i hverdagen. På hvert personalemøde er de faglige planer således på dagsordenen. Sidste år blev der afholdt en personaledag, hvor man gennemgik alle beboeres faglige planer. Forstander fortæller, at for nogles beboeres vedkommende sker der ikke de store justeringer i forhold til målsætningen og indsatsen i den faglige plan, mens der for andre beboeres vedkommende løbende sker justeringer. Alle beboere har to kontaktpersoner, der har ansvaret for udarbejdelse af de faglige planer. Når der kommer social- og sundhedsassistent praktikanter, så indgår de i samarbejde med praktiklærer og beboere i udarbejdelsen af den faglige plan. Det er forstanders, at dette bidrager til refleksion og inspiration i forhold til nye faglige vinkler på de faglige planer. Og dermed tilfører denne praksis huset noget positivt. Sidste år deltog Rose Marie i et projekt sammen med Hvide og Gule hus Peer Education omkring de faglige planer. Adspurgt om effekten af dette projekt henviser forstander til medarbejderne, men påpeger, at der foregik en del vidensdeling med medarbejderne fra Hvide og Gule hus. Erfaringen var, at man arbejder meget forskelligt med de pædagogiske/faglige planer de to steder. Medarbejderne fortæller, at de har fundet deres egen måde at få de faglige planer til at fungere på, og at de nu fungerer godt. De faglige planer opleves som et dynamisk redskab. Medarbejderne fortæller i lighed med forstander, at de har deltaget i projekt Peer Education, og at dette foregik i et tæt samarbejde med Hvide og Gule Hus. Medarbejderne oplever, at udbyttet primært styrkede netværket med Hvide og Gule Hus. I relation til evaluering og effektmåling af den pædagogiske indsats, så beskriver medarbejderne, at der i planerne indskrives datoer for evaluering, hvilket sikrer, at der løbende sker en evaluering. Der er et individuelt perspektiv på evaluering, fx har en beboer en fast evaluering hver 14. dag, 8

10 som betyder, at der er en god og overskuelig struktur for beboeren. For en anden beboer evalueres de faglige planer og opsatte mål hvert ½ år. Derudover følges der op på de faglige planer sammen med de pårørende på handleplansmøder, hvis beboeren giver accept til dette. Dette arbejde er meget forskelligt og helt individuelt, oplyser medarbejderne. Beboerne fortæller, at de selv er med til at udarbejde deres faglige plan, og at de er medbestemmende i forhold til målsætningen. De taler desuden løbende med deres kontaktpersoner om, hvordan det går og fortæller hertil, at det er muligt at få tilrettet i målene midt i forløbet. Tilsynet får udleveret en oversigt med datoer for udarbejdelse af nuværende samt næste 141 handleplan samt for sidste og næste faglige plan. heraf fremgår det, at alle beboere har en opdateret faglige plan. Derudover får tilsynet udleveret tre faglige planer. Heraf fremgår det, at de faglige planer er udarbejdet sammen med beboerne, og at de opsatte mål tager afsæt i beboernes egne ønsker, fx indgår der mål om vægttab, beskæftigelse, træningsforløb og kontakt til familie. For hvert af de opsatte mål er der beskrivelser af den støtte, som beboerne og kontaktpersonerne har aftalt skal understøtte, at beboernes mål kan opnås. Beskrivelserne er fyldige og dækkende, og stemmer godt overens med de udtalelser, som beboerne selv kommer med, under tilsynet. Sprogbruget er etisk og pædagogisk fagligt, og der er tydelig angivelse af, hvornår der skal ske evaluering af de opsatte mål. Tilsynet vurderer, at de faglige planer anvendes som et dynamisk redskab i hverdagen til gavn for beboerne. Tilsynet vurderer dertil, at de fremviste planer vidner om god systematik og faglighed, og at beboerne er sikret ejerskab til de opsatte mål og dermed til indholdet i de faglige planer. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderen giver udtryk for, at beboerne generelt har en god hverdag. Ca. halvdelen af beboergruppen har beskæftigelse / arbejde, mens de øvrige beboere ikke går på arbejde. Flere af disse beboere har vendt om på dag og nat, og hertil forsøger medarbejderne at motivere beboerne til at vende rundt på døgnets rytme igen. Med hensyn til fælles aktiviteter er der et forskelligt niveau for deltagelse, og her arbejdes der med en-til-en ture ud af huset. Derudover er der kommet øget fokus på, at beboerne skal bruge lokalområdet. Dette sker gennem motivationsarbejde og dialog med beboerne. Madklubben fungerer som en samlende funktion i huset. Alle undtagen to beboere deltager i madklubben. Disse to beboere tilbereder deres mad i egen lejlighed. Den ene af disse beboere indgår i diverse fælles aktiviteter, mens den anden beboer har valgt helt at være sig selv. Dette med accept fra distriktspsykiatrien, idet det er denne beboers maximale formåen. Som tidligere nævnt er der ud fra et individuelt perspektiv, fokus på at motivere og understøtte de ressourcer, som beboerne har. Beboerne fortæller, at de har en god hverdag. En af beboerne går på Gentofte Håndarbejdsværksted 3 gange om ugen. En anden beboerne er kunstner, og fortæller, at vedkommende i hverdagen maler og har haft flere udstillinger. En anden beboer arbejder på Sandtoften i genbrugsbutikken 2 dage om ugen. 9

11 Det er vedkommende glad for. Arbejdstiden er netop blevet forlænget efter ønske fra beboeren. En tredje beboer har som mål om at komme i gang med VUC næste år. I hverdagen er der forskellige opgaver, såsom at lave kaffe, fortæller beboerne. Opgaverne fordeles fra dag til dag, således at de beboere, der har lyst og magter det, eksempelvis laver kaffe. Alle beboere har desuden en fast maddag, hvor to beboere og en medarbejder laver mad. En beboer tilføjer, at vedkommende er fritstillet fra denne ordning, hvilket betyder, at han ikke laver mad, men i stedet dækker bord og underholder de øvrige beboere. Tilsynet vurderer, at beboerne har en god og tilfredsstillende hverdag, der er tilrettet den enkelte beboers ønsker og formåen. Der arbejdes løbende med motivation med henblik på styrkelse af beboernes selvhjulpenhed Medindflydelse og kommunikation Forstander påpeger, at de som led i brugerindflydelse og beboerinddragelse tidligere har udarbejdet værdier for stedet, hvilket er sket i samarbejde med beboerne. Hertil fremvises et lamineret papir med de skrevne værdier. P.t. er der et projekt omkring medborgerskab, hvilket i sig selv er positivt udtaler medarbejderne. Der er fokus på, hvordan man skal håndtere og udvikle dette område, men ifølge medarbejderne kan det være svært at få implementeret på stedet, idet deres beboergruppe kun har få ressourcer. Eksempelvis bruger beboerne mange ressourcer på at opretholde deres beskæftigelse / arbejde. Der har været fælles undervisning med beboerne om medborgerskab, og medarbejderne peger på, at de påtænker at invitere en borger fra Slotsvænget (Lyngby-Taarbæk Kommune) til at undervise omkring emnet, da det måske kan være mere nærværende for beboerne, når det er ligesindede, der fortæller. Medarbejderne fortæller, at de emner, som tilhører brugerbestyrelsen er lagt ud på beboermøderne, idet det er emner, der særligt retter sig imod beboernes hverdag, ønsker og interesser. Fire af beboermøderne, bliver nu om-konverteret til brugerbestyrelsesmøder, efter accept fra Gentofte Kommune. Beboerne fortæller, at de den første tirsdag i måneden holder beboermøde. De fortæller, at de har spurgt kommunen om de måtte slå beboermøderne og brugerbestyrelsesmøderne sammen, fordi der ikke var så meget kød på beboermøderne. Dette har de fået lov til, oplyser beboerne. Der sidder to beboere i brugerbestyrelsen. Der udarbejdes dagsorden og referat fra beboermøderne. Emner der drøftes på beboermødet kan eksempelvis være ture, fx besøg på Statens Museum for Kunst og ferie. Der er altid en beboerrunde og en personalerunde. Beboerne fremhæver, at de her kan komme frem med deres utilfredshed, hvis de har noget. En beboer fortæller, at det blev besluttet, at to beboere skulle bytte maddag, og her oplevede beboeren, at der ikke blev givet en begrundelse for dette tiltag, hvilket beboeren er utilfreds med. Tilsynet vurderer, at beboerne er sikret indflydelse og medbestemmelse gennem det formelle mødeforum og via den daglige dialog med medarbejderne. Tilsynet noterer sig, at beboerne har ønsket at slå beboermøde og brugerstyrelsesmøde sammen, hvilket Gentofte Kommune har accepteret. 10

12 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne vurderer, at der generelt er en god omgangsform og sprogbrug på stedet, og at der også er en forventning om dette. Dog kan der opstå situationer, hvor alkohol eller beboere som er meget psykotisk, fylder meget. Medarbejderne forklarer, at de arbejder målrettet på at skabe et rummeligt miljø, og derfor indgår man i dialog med beboerne omkring de udfordringer nogle beboere kan have. Det er medarbejdernes, at det er lykkes at skabe denne rummelighed. Hvis der sker brud på den gode tone, så arbejdes der via dialog på at ændre adfærden eller med skærmning, ved behov. Hertil giver medarbejderne eksempel på, hvordan de kan aflæse konkrete beboere, og derfor ved, hvornår det er på tide, at de forsøger at skærme / aflede denne beboer og de øvrige beboere. Endvidere har man generelt fokus på at afgrænse, hvilke emner der kan tales om i det åbne rum, fx af privat karakter. Medarbejderne er ligeledes bevidste om og opmærksomme på ikke at være nedladende eller kloge overfor beboerne, og der er praksis for, at man går til hinanden med undrende spørgsmål, hvis man undres over en kollegaens forholdemåde. Dette også med henblik på at afstemme praksis, således at beboerne oplever fælles fodslag. Der kan dog opstå situationer, hvor stressniveauet er højt, og hvor man selv som medarbejder kan opleve at sige noget, som ikke er optimalt. Her bliver situationen drøftet på supervision. Beboerne fortæller, at de indbyrdes har det rigtig god sammen. Det er meget sjældent, at der er nogen, der bliver uvenner. Der er enighed om, at man ikke taler lige meget med alle beboere, men at man udvælger, hvem man trives bedst med. Generelt oplever beboerne, at de har en god forståelse for hinandens situation, og det er oplevelsen, at man altid har nogen man kan tale med, når man fx går ned i stuen. Dertil tilføjer beboerne, at medarbejderne også er imødekommende og gode at tale med, samt at medarbejderne udviser god forståelse for dem og deres situation. Beboerne fortæller, at der har været afholdt møde med Gentofte Kommune om, hvorvidt man kunne forestille sig, at der også blev ansat medarbejdere med brugerbaggrund. Beboerne syntes, at det vil være en god idé, men ved ikke om der er kommet mere ud af det. En beboer tilføjer, at der heller ikke har været udskiftning i personalegruppen, hvilket måske kan være grunden. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en god tone og omgangsform på Rose Marie, og at der eksisterer et rummeligt miljø på stedet. Ligeledes er det tilsynets, at medarbejderne qua deres kendskab til beboerne er gode til at aflæse beboerne og intervenere gennem dialog, afskærmning eller afledning, når behovet opstår. Tilsynet noterer sig og anerkender, at medarbejderne forholder sig refleksivt til egen og kollegaernes forholdemåde til beboerne Magtanvendelse og konflikthåndtering Forstander oplyser, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedurer vedrørende magtanvendelser, og at der er procedure for indberetning af disse. Dette bekræftes af medarbejderne. Nye medarbejdere skriver desuden under på, at de har sat sig ind i 11

13 retningslinjer og procedurer vedrørende magtanvendelser. Der sker ikke magtanvendelser på stedet. Til gengæld kan der være en del tilfælde af situationer med riv krads, dvs. situationer, hvor beboerenes udadreagerende adfærd går ud over medarbejderne. Hvis der opstår situationer med truende adfærd overfor medarbejderne, sker der indberetning, således at der opnås refleksion over egen praksis, og læring omkring arbejdet med konkrete beboere. Grundet målgruppens problematikker er der fokus på den psykiske og verbale magt. Som led i dette er der er stort fokus på, hvordan man fx kan arbejde med beboerinddragelse og medborgerskab. Særligt i supervisionen sker der refleksion over konkrete situationer med beboerne, således at praksis kan justeres, ved behov. Det er tilsynets, at medarbejderne har kendskab til gældende retningslinjer og procedure vedr. magtanvendelse, ligesom medarbejderne også er bevidste om deres definitionsmagt og forholder sig refleksivt hertil. 3.5 Særlige fokusområder Kost, Rygning, Alkohol og Motion Forstander oplyser, at man har og altid har haft stort fokus på kost og motion, og at der dertil er udarbejdet en politik på området. Stedet har tidligere var man medlem af SATS men har nu valgt at være medlem af sindslidendes idrætsklub GIF. Dette valg er fortaget fordi medarbejderne oplevede, at beboerne godt nok benyttede SATS, men kun i følgeskab med medarbejderne. Efter man har valgt at benytte GIF kan beboerne selvstændigt (uden medarbejderne) gå til de forskellige aktiviteter, der tilbydes. Medarbejderne bruger forsat et stort arbejde på at motivere beboerne og også køre dem til aktiviteter, men de behøver ikke mere også at deltage i selve aktiviteten. Det tilføjes, at der er uddannet personale, fysioterapeuter til at vejlede borgerne i det forskellige aktivitets muligheder. Dertil er det også et mindre miljø og beboerne kender flere af de andre medlemmer fra deres arbejdsforhold og beskæftigelse. I forhold til alkohol er der en politik om, at der ikke skal være alkohol, kun ved festlige lejligheder kan man undtagelsesvis servere alkohol. Rygning er ikke tilladt på fællesarealerne, hvilket dog kan være svært at fastholde, da beboerne står op om natten og ryger. Medarbejderne fortæller, at de i madklubben har fokus på sundhed, hvor der til hvert måltid serveres grønt. Det er medarbejdernes, at det er lykkes meget godt med indførelse af nye og sunde retter. Som nyt tiltag har man på Rose Marie indført natmad, da man har erfaret, at beboerne sent på aftenen eller i løbet af natten købte for meget junkfood. Nu serveres der ved 22 tiden noget rugbrød med magert pålæg, hvilket helt har udraderet beboernes behov for i løbet af natten at bestille pizza og grillkylling. Medarbejderne fortæller, at de er meget obs. på rygning, da to af beboerne har diagnosen KOL og en tredje beoer på er på nippet til at få diagnosen. En af beboerne går til lungetjek og har inhalator, men ryger fortsat.. Her pointerer medarbejderne, at det er beboerens eget valg om vedkommende fortsat vil ryge. Der er tilbudt rygestopkurser til alle beboere. Når det gælder alkohol fortæller medarbejderne lig forstander, at man må 12

14 drikke i egen bolig og i fælles arealer til fælles arrangementer, fx påskefrokost, juleaften og nytårsaften. Beboerne fortæller, at de får exceptionel god mad. Der er en madplan, der løber over 5 uger, og der sker løbende udskiftning i madplanen. Beboerne fortæller, at det er de beboere, der laver maden, der også bestemmer menuen. En af beboerne påpeger, at man ikke må få mælk til frokosten, her skal man drikke vand. Det oplever beboerne ikke er tilfredsstillende. Beboerne kunne i stedet tænke sig, at man selv kunne vælge mellem mælk og vand. Adspurgt om beboerne har drøftet emnet på beboermøde, forklarer beboerne, at de har fået at vide, at Gentofte Kommune har en sundhedspolitik, som de skal følge. Beboerne påpeger, at de selv køber mælk, hvis de ikke får det på stedet. Nogle beboere fortæller at de selv er meget opmærksomme på deres sukkerindtagelse begrundet i fare for sukkersyge, andre beboere giver udtryk for, at det er de ikke. Beboerne fortæller lig personalet, at de er medlem af GIF og flere af dem går der nogle gange om ugen, mens andre ikke benytter tilbuddet så ofte. Det oplyses, at der i GIF er mulighed for at cykle, fitness m.m. Beboerne er glade for tilbuddet også fordi det er langt billigere end SATS. Tilsynet vurderer, at der på Rose Marie arbejdes målrettet med KRAMfaktorerne, samt at man er vidende om den nye Sundhedspolitik i Gentofte kommune. Tilsynet noterer sig, at man arbejder på at motivere beboerne til fysiske aktiviteter, ligesom der er stort fokus på at tilbyde beboerne sund kost og understøtte sunde madvaner Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Adspurgt til utilsigtede hændelser pointerer forstander, at der ikke har været nogen utilsigtede hændelser. Forstander, der er uddannet sygeplejeske bestiller og doserer medicin i ugeæsker. Nogle af beboerne er selvadministrerende på ugedosis, en er selvadministrerende på dagsdosis, mens medarbejderne udleverer medicin til andre beboere. Medicinen opbevares på forstanders kontor, og når den er doseret opbevares den i aflåst skab i køkkenet. Den udleverede medicin opbevares i beboernes egen bolig, hvor den kan opbevares aflåst. Beboerne aflåser altid deres egne dør til egen lejlighed. Medarbejderne fortæller, at de udleverer den doserede medicin. Alle ugeleveringer noteres, herunder PN. Beboerne kommer selv og henter deres medicin, og bliver bedt om selv at tjekke deres egen medicin ved udleveringen. Systemet er meget enkelt, fortæller medarbejderne, hvilket også betyder, at der ikke er utilsigtede hændelser. Der kan være beboere, der ikke vil tage deres medicin eller som prøver at snyde medarbejderne. Særligt i forhold til sidstnævnte gruppe, er der udfordringer, og der er fx lavet en aftale med en beboer om, at de som medarbejdere skal se på, at beboeren tager sin medicin. Medarbejderne har kendskab til, hvordan evt. utilsigtede hændelser skal indberettes og er bekendt med retningslinjer for konkret medicinhåndtering. Beboerne fortæller, at de alle får medicin. En af beboerne fortæller, at vedkommende er med i et projekt omkring noget angstdæmpende medicin. Beboerne får ugedosis eller får det udleveret af personalet to eller tre gange om ugen, eller dagligt. En er selvadministrerende. Medicinen opbevares i deres 13

15 lejlighed, der altid aflåses, fortæller beboerne. Beboerne er trygge ved, at det er forstander, der har styr på medicinen, qua sin uddannelse. Tilsynet konstaterer, at der er kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende korrekt medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser. Det er tilsynets, at de angivne procedurer og retningslinjer efterleves, og dermed fungerer efter hensigten. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Som beskrevet ved sidste tilsyn har Rose Marie en driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. De overordnede rammer for Rose Marie er beskrevet i kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelse. Endvidere har botilbuddet som en selvejende institution en bestyrelse, der holder møde hver 3. måned. Ved dette tilsyn oplyser forstander, at der er kommet ny driftsoverenskomst siden sidste tilsyn. Forstander påpeger, at denne er mere detaljeret og er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er forstanders, at de overordnede rammer for stedet er velfungerende. Tilsynet får udleveret årshjulet, som giver et klart overblik over opgaver og møder fordelt på beboere, personale og ledelse. De beskrevne egne indsatsområder i 2013 er beboerindflydelse, selvbestemmelse og medborgerskab. Målet er at samtlige beboere og medarbejdere tilbydes et uddannelsesforløb, hvor disse emner indgår. Emnet drøftes desuden på hvert personalemøde, således at emnet holdes present. Forstander oplyser, at de vil tage kontakt til Slotsvænget jf. punkt 4.3.2, med henblik på at få mere viden, inspiration og ideer om, hvordan man kan optimere fokus på fællesskabet og deltagelse i dette. Konkret er det meget svært at få beboerne til at deltage i aktiviteter, som rækker udover dem selv. I relation til løbende evaluering af den pædagogiske indsats, så sker der for den enkelte beboer en evaluering via de faglige planer. Forstander er opmærksom på, at der fremover vil komme langt mere fokus på effektmåling, og ser frem til, at der med de nye Socialtilsyn sandsynligvis vil komme øget fokus på det. Tilsynet vurderer, at der er velskrevne overordnede rammer for Rose Marie, og noterer sig, at der er indgået en ny driftsoverenskomst med Gentofte Kommune Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Forstander oplyser, at der er en stabil personalegruppen, men vurderer, at sygefraværet fortsat er lidt for højt, idet der er et par medarbejdere, der har haft fysiske udfordringer (operation af ryg etc.). Sygefraværsprocenten er på 4,3. Tilsynet får udleveret sygestatistik for årets første 8 måneder, der bekræfter dette. Forstander oplyser, at der ikke er udarbejdet en lokal sygefraværspolitik, men oplyser, at hun afholder møde med medarbejderne, ved behov. Der har ikke 14

16 tidligere været højt sygefravær, men i forhold til en konkret medarbejder kan det muligvis blive relevant med en ansættelse på særlige vilkår. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere, og i forhold til nye elever er der også en fast struktur for introduktion. Tilsynet noterer sig, at personalesituationen er kendetegnet ved stabilitet og kontinuitet. Sygefraværet er på 4,3 %. Tilsynet noterer sig, at der ikke findes en sygefraværspolitik, og anbefaler, at man udarbejder en sådan politik Internt samarbejde og kommunikation Det er forstanders, at der eksisterer et godt og velfungerende samarbejde med en flad ledelsesstruktur. Der er en åben samarbejdskultur, hvor der er fokus på fleksibilitet og stor faglighed, oplyser forstander. Der afholdes personalemøde hver 14. dag. Medarbejderne oplever ligeledes, at det interne samarbejde er rigtig godt. Det fremhæves, at det interne samarbejde bliver bedre og bedre, år for år, og det pointeres, at der er et højt fagligt niveau med gode og dygtige kollegaer med tværfaglige kompetencer. Medarbejderne fremhæver forstander, som de betragter som meget dygtig og fortæller lig forstander, at der er en flad struktur, hvilket medarbejderne vurderer, er meget positivt. Derudover fremhæves bestyrelsen, særligt bestyrelsesformanden som vigtig for medarbejdernes trivsel. Det oplyses, at der er et godt informationsflow på stedet med brug af elektronisk meddelelsesbog, kardex og mail. Medarbejderne pointerer, at de er en lille personalegruppe, hvor man let kan tale sammen og derudover afholdes der overlap hver dag. Dertil findes der også en kalender, hvori der nedskrives konkrete aftaler, som skal overholdes. Endelig er der udarbejdet vagtplan, som betragtes som et vigtigt informationssystem, idet der her noteres fx kursusdage. Endelig er man ved, at komme på EKJ, via Gentofte Kommunes system, hvilket forstander og medarbejder er glade for. Tilsynet vurderer, lige som ved sidste tilsyn, at der eksisterer et godt internt samarbejde med et højt fagligt niveau og en fleksibel personalegruppe Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der skal afholdes APV til november, oplyser forstander. I den tidligere APV har der været fokus på meget få og praktisk ting, som der er fulgt op på. AMR-repræsentanten fortæller, at de benytter en japansk konsensusmetode til udarbejdelse af APV, hvor emnerne problematiseres med fokus på refleksion. Denne metode blev også brugt sidste gang, og erfaringen var meget positiv, så derfor benyttes metoden igen i år. AMR er opmærksom på, at Gentofte Kommune har lavet egen model, som fremover skal benyttes. Der er generelt god opmærksomhed på arbejdsmiljøet, der til tider kan være belastende. Derfor indgår emnet også i på hvert personalemøde. I relation til brand og evakuering, så er der udarbejdet evakueringsplan og der afholdes løbende brandøvelse. Der var et tilfælde med brand i et tv hvor 15

17 evakueringsplanen blev brugt. Tilsynet noterer sig, at der udarbejdes APV senere på året og hertil benyttes en Japansk konsensusmodel, ligesom arbejdsmiljøet indgår som et fast punkt på personalemøder. I relation til brand og evakuering, er der udarbejdet evakueringsplan og der afholdes løbende brandøvelse Kompetenceudvikling Forstander oplyser, at der afholdes MUS-samtaler og der foregår kontinuerligt supervision, samt kollegial sparring. Det oplyses at Stedfortræder har afsluttet diplomuddannelse i ledelse. Jf. årshjul afholdes der løbende temadage, dette sker ca. 4 gange om året. Det er forstanders, at der er god sammenhæng mellem målgruppens behov og medarbejdernes kompetencer. Her pointerer forstander, at der i personalegruppen er god tværfaglighed, og at man er gode til at udnytte disse kompetencer. Medarbejderne oplever, at de har gode muligheder for kompetenceudvikling. Emnet indgår løbende på personalemødet, og der er gode muligheder for at komme på kursus, særligt dem, der ikke koster så meget. Derudover fremhæves supervisionen, som særligt betydningsfuldt i forhold til kompetenceudvikling. Medarbejderne skal snarligt på kick-off sammen med andre tilbud i Gentofte Kommune. I relation til en ny beboer med anorexi, får medarbejderne løbende vejledning fra Rigshospitalet, ved Marianne Hertz. Aftalen er, at behandlingen foregår på Rigshospitalet, mens Rose Marie skal arbejde pædagogisk med beboerens andre udfordringer. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling på Rose Marie, og at medarbejderne generelt har de kompetencer, som målgruppen har behov for. Tilsynet noterer sig desuden, at der indhentes supplerende kompetencer, når behovet for dette opstår Eksternt samarbejde Forstander vurderer, at der er et godt eksternt samarbejde, bl.a. med GIF og dagtilbud. Samarbejdet med pårørende sker bl.a. gennem to årlige arrangementer, og fungerer generelt fint. Samarbejdet med de pårørende, sker altid på baggrund af den enkelte beboeres accept. Medarbejderne oplyser, at Gentofte Kommune er en vigtig samarbejdspartner ligesom distriktspsykiatrien og Psykiatrisk Center i Ballerup, er vigtige samarbejdspartnere. Medarbejderne pointerer, at de håber samarbejdet med psykiatrien, herunder distriktspsykiatrien og behandlingspsykiatrien optimeres med den nye psykiatriplan. Derudover samarbejdes der med sagsbehandlerne i diverse kommuner. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende eksternt samarbejde, hvor der er særligt fokus på at optimere det faglige samarbejde med såvel distrikts- og behandlingspsykiatrien. 16

18 3.7 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser forstander at der ikke eksisterer nogen øvrige udfordringer. Tilsynet har ingen bemærkninger. 17

19 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Gentofte Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem beboernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 18

20 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Forstander af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres forstander af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Gentofte Kommune at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19