Aktie-og anpartsselskabsret

Transkript

1 PAUL KRÜGER ANDERSEN Aktie-og anpartsselskabsret Kapitalselskaber 11. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Aktie- og anpartsselskabsret

3 Paul Krüger Andersen Aktie- og anpartsselskabsret Kapitalselskaber 11. Reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010

4 Paul Krüger Andersen Aktie- og anpartsselskabsret Kapitalselskaber 11. udgave, 1. oplag 2010 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2010 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Indledning Forskellige selskabstyper den selskabsretlige frihed Selskabslovens anvendelsesområde Nogle træk af selskabslovgivningens historie De første love. AL AL Selskabslovene af 1973, Anpartsselskabsloven af EU-harmoniseringen Modernisering af de danske selskabslove Aktieselskaberne og anpartsselskaberne er de dominerende selskabsformer Fremstillingens systematik Kapitel 2. Aktieselskabsrettens (kapitalselskabsrettens) mål og midler De beskyttede interesser Den klassiske aktieselskabsret Indflydelsen fra den økonomiske teori: Et selskabsretligt paradigmeskifte Indledning Corporate Governance Principal/agent-teorien Om aktionærindflydelsen i danske selskaber Shareholder/stakeholder value A Market for Corporate Control Selskabers kapitalstruktur Midlerne Normativ- og publicitetssystemet Regulering eller deregulering Børsens anbefalinger om god selskabsledelse i Danmark

6 Indholdsfortegnelse 2.4. Registrering og kontrol Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn Børsmyndigheder og Finanstilsyn Økonomisk effektivitet og bekæmpelse af misbrug Kapitel 3. Selskabslovene omfatter forskellige selskabstyper Funktionsdelingen mellem aktieselskaberne og anpartsselskaberne Børsnoterede selskaber m.v Reguleringen De materielle børsregler Regulerede markeder og alternative markedspladser En-mands- og hovedaktionærselskaber Koncerner Statslige og kommunale selskaber Selskaber undergivet særlig lovgivning eller koncession Særligt om erhvervsdrivende fonde Kapitel 4. International selskabsret Erhvervslivet og selskabsretten internationaliseres Regler om internationalt lovvalg Registrerings- og hovedsædeteorien Hvilke spørgsmål afgøres efter selskabsstatuttet? Samarbejde over landegrænserne og flytning EUs etableringsregler Regler om selskabers primære etablering og flytning, grænseoverskridende fusion og spaltning Forordningen om Det europæiske aktieselskab (SE) Filialer Selskabslovens internationale rækkevidde Kapitel 5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber Stiftelsesreglernes formål og stiftelsesproceduren Stiftelsesdokumentet Kravene til stifterne Stiftelsesdokumentets indhold

7 Indholdsfortegnelse Selskabets vedtægter Selskabets navn Hjemsted (hovedkontor) Formål Ejeraftaler (aktionær- og anpartshaveroverenskomster) Tegning og indbetaling af kapitalen Tegningen Indbetaling af kapitalen Anmeldelsen af selskabet Selskabets registrering Om skuffeselskaber On-line registrering Kapitel 6. Om kapitalandele (aktier og anparter) Kapitalandele er den fælles betegnelse for aktier og anparter Udstedelse og indhold Kapitalandele med forskellig retsstilling Kapitalejernes legitimation over for selskabet Offentlighed om ejerforholdene ejerregister og meddelelse om betydelige kapitalposter Aktier og anparter som værdipapirer Begrænsninger i rådigheden over kapitalandele Kapitel 7. Selskabets finansiering Indledning Kapitalforhøjelser Forhøjelse ved indbetaling Særligt om forhøjelse i forbindelse med børsintroduktion/børsemission Konvertering Fondsandele Fortegningsretten Mellemformer Konvertible obligationer Udbyttegivende gældsbreve Warrants og andre mellemformer

8 Indholdsfortegnelse Kapitel 8. Beskyttelsen af selskabets kapital Indledning Kapitalnedsættelse Almindelige regler Nedskrivning til dækning af underskud Amortisation Kapitaltab tomme selskaber Egne aktier og anparter (egne kapitalandele) Fra forbud til liberalisering Formålene med køb og salg af egne aktier og anparter Ændring af kapitaldirektivet Den danske implementering Fuld liberalisering Selskabslovens kap Omfang og betingelser Kravet om bemyndigelse Undtagelsesregler Øvrige regler der videreføres Virkningen af besiddelse af egne kapitalandele Den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele Børsretlige problemer Gennemførelsen af køb og salg af egne kapitalandele Vil liberaliseringen give anledning til misbrug? Økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler Indledning Bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v. (aktionærlån) Låneforbudets omfang Den omfattede personkreds Selvfinansiering Konsekvenserne Kontrollen med reglernes overholdelse Udbytte og konsolidering Hvilke beløb kan uddeles som udbytte? Konsolideringspligten Maskeret udbytte/udlodning Følgerne af ulovlig udbetaling fra selskabet

9 Indholdsfortegnelse Kapitel 9. Selskabets organisation Den traditionelle organisation Nye ledelsesmodeller Selskabets ledelse Sammensætning og funktion Bestyrelsen Direktionen Tilsynsrådets opgaver og funktion Ledelsens opgaver og pligter Repræsentation og tegningsret Interessekonflikter mellem ledelse og selskab: Ledelsens loyalitetspligt Inhabilitet Spekulation med selskabets aktier insiderhandel- og kursmanipulation Økonomisk bistand (»Aktionærlån«) Overtagelsestilbud Tavshedspligt Ledelsens aflønning Kapitel 10. Medarbejderne og selskabet Forskellige regelsæt regulerer medarbejdernes stilling Repræsentation i det øverste ledelsesorgan Formålet: kommunikation og indflydelse på øverste ledelsesniveau Repræsentationen Medarbejdernes ret til indsigt, hvis der ikke er repræsentation Medarbejderrepræsentanternes retlige stilling Medarbejdernes indflydelse som kapitalejer udbyttedeling og aktieløn Kapitel 11. Generalforsamlingen Indledning Kapitalejernes indflydelse i selskabet udøves på generalforsamlinger Ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger Generalforsamlingens afholdelse Indkaldelsen Dagsorden

10 Indholdsfortegnelse Adgang til generalforsamlingen Stemmeret Dirigenten Afstemninger Spørgsmålsretten Elektronisk kommunikation og it-generalforsamlinger Indledning Elektroniske generalforsamlinger Elektroniske bestyrelsesmøder Elektronisk kommunikation Kapitel 12. Minoritetsbeskyttelse Oversigt og hovedprincipper Individualrettigheder enstemmighedsreglerne Reglerne om kvalificeret flertal Vedtægtsændringer SL 107, stk Vedtægtsbestemmelser om udbytte og om forskydning af retsforholdet mellem kapitalklasserne Begrænsninger i stemmeretten. Stemmeloft Indløsningsret som følge af vedtægtsændringer. SL Generalklausulen Minoritetsbeføjelser Retsvirkninger af mangler ved generalforsamlingens afholdelse og beslutninger Kapitel 13. Regnskab og revision Årsrapporten Årsregnskabslovgivningen i perspektiv Årsrapportens funktioner Årsrapportens opbygning og bestanddele Et retvisende billede kvalitetskrav og grundlæggende forudsætninger Indregning og måling (værdiansættelsesregler) Virksomhedssammenslutninger Offentliggørelse og kontrol Årsregnskabsloven og selskabsretten

11 Indholdsfortegnelse Revision Lovgrundlaget Fra to revisorlove til én lov Loven omfatter kun visse erklæringsopgaver Kravene til revisor revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant Revisionens formål og omfang Lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder Revisionsudvalg Revisoransvar Granskning Kapitel 14. Erstatnings- og strafansvar Erstatningsansvar Hvem kan blive erstatningsansvarlig? Ansvar i forbindelse med stiftelsen Selskabsledelsens ansvar Almindeligt om ansvaret Ansvaret over for selskabet eller dettes bo Særligt om ansvar over for individuelle kapitalejere Særligt om ansvaret over for enkelte kreditorer Kapitalejernes ansvar Beslutningen om at gøre ansvar gældende Straf og andre retsfølger Kapitel 15. Koncerner Koncerner: Enhed og flerhed Koncernbegrebet Hvorledes konstateres koncerndannelse? Om moderselskabets ledelsesret af koncernen Forholdet til datterselskabets kreditorer Ansvar, ansvarsgennembrud og identifikation Forholdet til minoritetsaktionærer i datterselskabet Forholdet til koncernens arbejdstagere Reglerne om koncernregnskaber m.v

12 Indholdsfortegnelse Kapitel 16. Ophør og strukturændringer Ophør ctr. strukturændring Opløsning af aktie- og anpartsselskaber ved betalingserklæring Konkurs eller solvent likvidation? Ved afviklingens påbegyndelse Senere overgang til konkurs Konkurs Solvent likvidation Likvidationsreglernes formål Beslutningen om likvidation pligtmæssig og frivillig likvidation Valg af likvidator Likvidationens begyndelsestidspunkt Likvidationens gennemførelse Likvidators almindelige stilling Regnskaber Afviklingen af gælden Realisering af aktiverne Udlodning og udbytte Den tidligere ledelses eventuelle erstatningsansvar Likvidators ansvar Likvidationens indflydelse på selskabets retsforhold Boets slutning Genoptagelse af virksomheden Reassumption Tvangsopløsning Fusion Almindelig orientering Fusionsgrundlaget Fusionsbeslutningen Fusionen som universalsuccession Beskyttelse af aktionærers og kreditorers interesser Spaltning Indledning Definition og spaltningsformer Spaltningsproceduren Fravigelser vedrørende anpartsselskaber

13 Indholdsfortegnelse Sikring af kapitalejere og kreditorer Hvornår er spaltningen gennemført? Grænseoverskridende fusion og spaltning Majoritetsoverdragelse og overtagelsestilbud Tilbudspligt efter Vphl Tilbudsdokument. Pligtmæssige og frivillige tilbud Ledelsens pligter i forbindelse med fremsættelse af overtagelsestilbud Aftaler om bonus m.v Omdannelse Litteraturfortegnelse Netadresser Forkortelser Domsregister Stikordsregister

14

15 Forord Forord 10. udgave af denne bog udkom i Siden er imidlertid vedtaget en ny lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven), Lov nr. 470 af 12. juni Denne lov er resultatet af det arbejde, der blev udført i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten. Udvalgets anbefalinger og lovforslag blev fremlagt i betænkning 1498/2008. Redaktionelt er der tale om en fuldstændig gennemskrivning af de hidtidige love om aktieselskaber og anpartsselskaber. De to love er nu samlet i én lov. Indholdsmæssigt har målet være at skabe en lov, der giver fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds behov og herunder undgå overimplementering af EU s selskabsdirektiver. Loven indeholder således også en række materielle ændringer. Selskabsloven trådte i kraft 1. marts 2010, bortset fra de dele af loven, som kræver (yderligere) it-tilpasninger, jf ikraftrædelsesbekendtgørelse nr. 172 af 22. februar EØS har udgivet en omfattende vejledning om lovens ikrafttræden. Videnskabelig assistent cand.merc.jur. Martin Poulsen og cand.merc.jur. Peter Krüger Andersen har ydet mig værdifuld bistand med denne udgave. Herfor takker jeg begge. Institutsekretær Linda Andersen har med stor omhu renskrevet manuskriptet. Også dette takker jeg for. Eksisterende selskabsretlige fremstillinger, heriblandt 10. udgave af denne bog, er med den nye lov blevet retshistorie. Der er behov for nye fremstillinger, der systematiserer, analyserer og fortolker den nye selskabslov. Denne 11. udgave af aktie- og anpartsselskabsretten bidrager til at opfylde dette behov. Århus, juni 2010 Paul Krüger Andersen 15

16

17 KAPITEL 1 Indledning Kapitel 1. Indledning 1.1. Forskellige selskabstyper den selskabsretlige frihed 1.1. Forskellige selskabstyper den selskabsretlige frihed Dansk selskabsret har i lang tid hvilet på en grundsætning om selskabsretlig kontraktfrihed: Inden for vide grænser kan flere personer, og, for aktieselskabernes og anpartsselskabernes vedkommende også enkeltpersoner, drive virksomhed, således at de retlige rammer for virksomheden fastlægges af de pågældende selv. 1 Såvel offentlige myndigheder som private, kreditorer og 1. Werlauff har tidligere (Selskabsret 3. udg. p. 22) gjort gældende,»at tidligere tiders gældende aftalefrihed i realiteten ikke længere består, men at der er en typebundethed, som i virkeligheden indebærer, at man må vælge mellem et antal kendte konstruktioner, hvis man ønsker at drive virksomhed«. Udsagnet er ikke gentaget i senere udgaver af Selskabsretten, men opretholdes formentlig i Werlauffs Selskabsskatteret 2009/10 p. 82. Imod denne opfattelse bl.a. Mette Neville i Nye tendenser i skandinavisk selskabsret, 1995 p. 157 f og Carsten Fode og Noe Munck, Valg af selskabsform, 2. udg De sidstnævnte forfattere anbefaler, at erhvervslivet, i højere grad end tilfældet er, anvender andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber. En generel forudsætning for denne anbefaling er, at der er selskabsretlig aftalefrihed. Afgørende er, hvad den enkelte forfatter præcis mener med ordet selskabsretlig kontraktfrihed. I den traditionelle teori har udtrykket næppe været anvendt på helt samme måde, jf. ovenfor i teksten. Som den mest dækkende sammenfatning vedrørende adgangen til at vælge selskabsform og til at fastlægge de nærmere regler om selskabets struktur er det efter min opfattelse stadig relevant at have det traditionelle udgangspunkt, jf. herved også Gomard, Aktie- og anpartsselskaber, 5. udg p. 24 f, samme, Selskabsretten, 1999 p. 29 f, Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber, 3. udg p. 34 f og Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 1, 2. udg p. 58 f. De sidstnævnte forfattere lægger vægt på, at en forudsætning for at anerkende»hjemmelavede«selskabsformer må være, at selskabskonstruktionen fremtræder med tilstrækkelig klarhed for selskabets medkontrahenter. Dette er utvivlsomt rigtigt. Sml. også den kortfattede bemærkning i betænkning 1498/2008 p. 31, som anfører, at hverken loven om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven henholdsvis anpartsselskabsloven indeholder regler, der forbyder selskaber at etablere sig i en anden form 17

18 Kapitel 1. Indledning andre, der kommer i berøring med virksomheden, må som udgangspunkt respektere de bestemmelser, som selskabsstifterne har truffet. Den selskabsretlige frihed er større i Danmark end i mange andre lande. Det skyldes, at Danmark ikke har lovgivning om alle selskabsformer. Der er således både frihed til at vælge selskabsformer blandt de traditionelt kendte og til at variere eller kombinere forskellige elementer fra de kendte former. Udviklingen er dog i en årrække gået i retning af øget lovgivning om selskabsforhold, både i den forstand, at reglerne om de enkelte selskabstyper udbygges, og i den forstand, at reglerne om de enkelte selskabsforhold undergives lovregulering. I international sammenhæng har Danmark dog en relativ enkel selskabslovgivning. Titlerne på de to selskabsretlige betænkninger, henholdsvis nr. 1229:1992, Forenkling og fremtidstilpasning af selskabslovene, og nr. 1251:1993, Forenkling af anpartsselskabsloven, var således en reaktion mod en (for) vidtdreven detailregulering inden for aktie- og anpartsselskabsretten. Betænkningerne faldt i tråd med en (international) tendens til deregulering, som tog sin begyndelse i denne periode, og som er videreført med forøget styrke med de senere reformer af selskabslovene og nu senest selskabsloven af 2009, jf. nærmere nedenfor i afsnit 1.3. For tiden findes lovgivning om aktieselskaber og anpartsselskaber i selskabsloven, lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber. Vedrørende partrederier har der fra gammel tid været regler i søloven, se nu sølovens kap. 5. Lovgivning om fonde blev gennemført ved lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger (nu lovbkg. nr. 698 af 11. august 1992 med senere ændringer) samt lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde (nu lovbekg. nr. 652 af 15. juni 2006 med senere ændringer). Forslag til lovgivning om kommanditselskaber og om andelsselskaber blev fremsat i betænkningerne nr. 937:1981, hhv. nr. 1071:1986, men lovforslag blev ikke fremsat. Betænkningernes forslag må nu anses for forældede. 2 Betænkning 1498/2008 om modernisering af selskabsretten indeholder alene overvejelser end den, som er omtalt i lovene, men at denne adgang dog ikke kan bruges til at undgå lovgivningens præceptive regler, jf. om det sidstnævnte nærmere ovenfor i teksten. 2. En debat om lovgivning om andelsselskaber har været ført i snart et århundrede, jf. senest Hørlyck, Andelsret, 2000 p. 25 f. Loven om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder en række bestemmelser af betydning for andelsselskaberne, jf. ovenfor i teksten. Retsstillingen vedrørende de forskellige andelsretlige spørgsmål er i øvrigt i det store og hele afklaret af teori og praksis, jf. således Hørlyck a.st. p. 29. Nye diskussioner bl.a. om Corporate governance, jf. herom nedenfor i kap. 2, kan muligt ændre i behovet for regulering. 18

19 1.1. Forskellige selskabstyper den selskabsretlige frihed og forslag til regulering af aktie- og anpartsselskaber (i betænkningen og i selskabslovens 1 samlet betegnet kapitalselskaber). Stramninger af reglerne vedrørende bestemte selskabsformer er en af de faktorer, der kan bidrage til at øge behovet for lovgivning også om andre selskabsformer, såfremt der kan ske en flugt over i mindre regulerede selskabsformer. En tilskyndelse til lovregulering kan også ligge i, at udbygning af offentlig indsigt i og kontrol med selskaber, gennemførelse af medarbejderindflydelse m.v. lettest kan ske i forhold til lovregulerede og registrerede selskaber. Den nyeste tendens er imidlertid som nævnt, at reguleringstrykket er på vej nedad. Omvendt kan det anføres, at EU-harmonisering på selskabsområdet vanskeligt lader sig gennemføre for selskabsformer, der ikke har et lovmæssigt fundament. Dette er givetvis en af forklaringerne på, at den selskabsretlige EU-regulering indtil den allerseneste tid alene har omfattet aktie- og anpartsselskaber, jf. nærmere nedenfor i afsnit En nødvendighed for lovregulering vil foreligge, hvis EU tager hul på en selskabsretlig harmonisering på andre områder end aktie- og anpartsselskabsretten. En begyndelse til en almindelig lovgivning om andre selskabsformer blev taget ved lov om erhvervsdrivende virksomheder, nu lovbkg. nr. 651 af 15. juni 2006 om visse erhvervsdrivende virksomheder med senere ændringer. Denne lov afløste den tidligere firmalov, men indeholder i forhold til denne mere vidtgående bestemmelser. Således skal alle virksomheder med begrænset ansvar anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at opnå retsevne, jf. lovens kap. 3. Dansk ret kender og anerkender de samme selskabstyper, som genfindes i de fleste europæiske lande. Foruden aktieselskaberne og anpartsselskaberne, som denne bog handler om, kan som almindeligt forekommende selskabstyper nævnes interessentskaber og kommanditselskaber, partrederier og andelsselskaber. I nyere tid er også fonde kommet i fokus som retlig organisationsform for besiddelse og/eller udøvelse af erhvervsvirksomhed. En lang række af de største danske virksomheder (selskaber) som f.eks. Danfoss, Carlsberg og Novo Nordisk er således fondsejede. 3 Undertiden driver fondene selv erhvervsvirksomhed, men hyppigere ses, at fondene er koblet til 3. Det udbredte fondseje er i et internationalt perspektiv særegent for ejerstrukturen i dansk erhvervsliv, se herved Erhvervsministeriet m.fl. Debatoplæg om aktivt ejerskab, 1999 p. 51 f. Det nævnes bl.a. p. 72, at 57 af de 500 største koncerner i Danmark er fondsejede. Ejerskabsstrukturen er en væsentlig faktor i corporate governancediskussionen, se herved Steen Thomsen, Torben Pedersen og Jesper Strandskov, Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv, Magtudredningen 2002 samt nedenfor i kap

20 Kapitel 1. Indledning den erhvervsdrivende virksomhed på den måde, at selve virksomheden drives i aktie- eller anpartsselskabsform, mens fonden alene fungerer som kapitalbesidder ved indehavelse af en større eller mindre del af aktierne/anparterne i selskabet. Reglerne om erhvervsdrivende fonde omtales kort nedenfor i kap For alle de ikke-lovregulerede selskabstypers vedkommende gælder som nævnt, at der ikke findes selskabsretlige regler, som binder organisationen til at vælge bestemte mønstre i opbygningen eller bestemte hæftelsesformer. Traditionelt har man inddelt selskaberne på grundlag af et enkelt kriterium, nemlig hæftelsen i forhold til kreditorerne. I nyere tid har man erkendt, at dette er en ufuldstændig løsning. En opdeling retlig kvalifikation må naturligvis bero på, hvilket formål den skal tjene. En opdeling af selskaberne har ikke kun akademisk interesse, men har også stor praktisk betydning. Lovgivningen indeholder talrige steder regler, der gælder for visse selskaber, men ikke for andre. Skattereglerne indeholder eksempelvis regler om selskabsbeskatning der forudsætter en retlig kvalifikation af forskellige selskabsformer, jf. SEL 1. Denne kvalifikation beror efter skatteretlig praksis på en bredere bedømmelse af det enkelte selskabs karakteristika. 4 Nogle lovregler om bestemte selskaber anses af virksomhederne for byrdefulde, andre for fordelagtige. Forskellige myndigheder og domstolene må tage stilling til, om man uden videre vil acceptere den etiket, som selskabsstifterne selv har sat på selskabet, med de retlige konsekvenser, der er en følge heraf. Selv om der som udgangspunkt er selskabsretlig kontraktfrihed, følger det ikke heraf, at retsordenen ubetinget skal respektere den selskabsretlige kvalifikation, som parterne har valgt, uanset det nærmere indhold af den konkrete selskabsopbygning, som fremgår af selskabsdokumenterne m.v. Afgrænsningsspørgsmål forekommer både i forholdet mellem de ulovregulerede selskabstyper indbyrdes og i forholdet mellem disse og de registreringspligtige aktie- og anpartsselskaber. De sidstnævnte spørgsmål omtales nedenfor i næste afsnit. Nogle afgørelser vedrørende andre selskabsformer omtales straks i det følgende. Der foreligger fra de senere år en række domstolsafgørelser, der tilsidesætter den kvalifikation, som selskabsstifterne har valgt, jf. således U Se således Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat 13. udg p. 753 ff, 733 f, jf. hertil Aage Michelsen i NTS 1999:1 p. 91 f, Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 2, 4. udg p. 288 ff, 301 f, Henrik Dam m.fl., Skatteret Almen del 2008 p. 545 ff samt Werlauff, Selskabsskatteret 2009/10 p. 76 ff. 20