Bilag 2. Løkke: Så den er i gang

Transkript

1 Bilag 2. Interview med Udannelses og erhvervsvejleder (UUV) marts 2011 Tilstede: UU- vejleder og Løkke Engraf Løkke: Så den er i gang UUV: Jeg er oprindelig uddannet lærer og har været lærer i 20 år på øh sådan en overbygningsskole hvor der også var gymnasieafdeling. Og jeg underviste i grundskolen, og har sideløbende med at jeg har været lærer i år været uddannelses eller den hed skolevejleder. I 2004 kom der en reform på området hvor man oprettede UU centrene, og der valgte jeg så at blive fuldtidsvejleder og blevet ansat her, så jeg har været her siden 2004 som fuldtidsvejlder og de seneste par år har jeg så desuden været souch chef her i huset ik, så jeg har også ledelsesmæssige funktioner og jeg er også vejleder på skoler og ungdomsvejleder, Løkke: mhmm UUV: Såå mine arbejdsopgaver det er, og være ude, lige for tiden er jeg ude på to skoler, fordi der har været sygdom i huset, ellers er jeg på en folkeskole her på Frederiksberg hvor jeg varetager vejledningen af eleverne fra 7 til 9 klasse, og øh så er jeg desuden på skolen og det er jeg sådan nogle formiddage om ugen, også er jeg den øvrige tid herhenne, hvor jeg enten har ungdomsvejledning unge op til 25 og det kan være unge som jeg har kendt fra de gik i grundskole som jeg følger og kender godt men det kan også være unge der flytter til kommunen og skal have tilbud om vejledning. Også har jeg arbejdsopgaver ift. noget administrativt. Løkke: Dvs. i arbejder allerede med at arbejde hen mod uddannelse fra 7 klasse? UUV: Ja, og det er faktisk i lovgivningen nu, fra sidste år, i 2010 blevet ændret så vi først starter i 7 klasse, ellers før var det 6. klasse Løkke: OK UUV: Fordi man har flyttet nogle ressourcer over til den gruppe der hedder årige, der ikke er i gang med uddannelse, det er en af vores primære målgrupper, så har man flyttet noget vejledning fra grundskole over til de årige. Så dem bruger vi meget tid på nu, hvis de har forladt grundskolen eller af en eller anden grund ikke er kommet i gang eller dropper ud, så har de nu fået en pligt til at være i uddannelse, hvis de ikke er i uddannelse så kan man trække ydelsen fra familien, altså børnepenge. Så der er kommet en sådan pisk, kan man sige. Løkke: Nå, puha, det må betyde en del? 1

2 UUV: Ja, vi har jo altid været et tilbud og det er jo meget anderledes for os ikke bare at være et tilbud, altså ikke bare en katalysator for vores processer, men pludselig også nogen der skal holde dem i ørerne og være efter dem hvis de ikke er i gang, det er en rolle vi lige skal lære at forholde os til. Jeg har oprindeligt en vejlederuddannelsen. Som skole og ungdomsvejleder fra 91/92 og på et tidspunkt, man har nu lavet det til en bachelorer, diplomuddannelsen. I vejledning og der gik jeg i gang med den og har taget tre moduler og fået merit for et, hvis jeg vil kan jeg godt tage det færdig. Løkke: Den gik lige lidt i stå UUV. Ha, ha ja jeg har muligheden hvis jeg vil, men så blev jeg souch chef og overvejede om jeg ikke skulle tage diplomuddannelsen. I ledelse i stedet. Løkke; Ja UUV: Vi har MASSER af muligheder for faglige kurser, og vi gør det en del. Løkke: Ok den mest besøgende person i har? Hvilken type er det? Kommer der mange som ved hvad de skal, eller er der mange der er helt i vildrede over hvad der skal ske? UUV: Der kommer dem der er droppet ud af en uddannelse Løkke: Der kommer ikke nogen op til et uddannelsesforløb? UUV: Jo det gør der også men den typiske er måske nok en ung der er droppet ud af en uddannelse og står der og er i tvivl om hvad man så skal i gang med gerne vil i gang men ikke rigtig ved, hvad kan jeg, hvad skal jeg, hvor er der plads, altså er meget i tvivl om hvad de har lyst til, vi skal jo kontakte unge som vi kan se ikke er i uddannelse ikke er i gang, så det er meget på vores opfordring de kommer, vi skriver og ringer til dem og alt muligt for at få dem interesseret i at få noget vejledning ik. Løkke. Ja UUV: derfor er det så, typisk nogen der er droppet ud, eller ønske at skifte Løkke: Har de typisk svært ved at sætte ord på deres egne kompetencer ift. hvad de kan? UUV: jaaa det har de jo nok, de har jo helt konkrete skolebeviser, ofte ik, de kan se deres afgangsbevis fra grundskolen, måske har de fag på gymnasiet de har gjort færdigt eller et grundforløb de har fuldført eller dele af det, det de har svært ved er at finde ud af hvad de har at byde ind med af de der mere, de ikke målbare, at nogen af dem kan faktisk rigtig meget via. Et fritidsjob de har haft i årevis Løkke: Som de måske ikke er bevidstgjort om at det giver dem rigtig meget også? 2

3 UUV: ja præcis, tit laver vi også rigtig meget CV og ansøgninger med dem så der finder vi måske frem til hvor meget de i virkeligheden kan. Løkke: ja, ok øhh Hvor mange regler er du underlagt i forhold til din vejledningsindsats ovenfra? UUV: Jamen vi har jo en lovgivning på området der er fuldstændig, der er sådan punkt og prikke med ting vi skal. De skal vejledes til de er 25 vi skal give dem op til 18 år en aktivitet, vi skal lave aktivitetsplaner med dem Løkke: jeg tænker mere hvordan du vejleder, hvor regelsat er det, hvad du gør med dem, pga. de love øh sætter dem til for at de kan komme videre UUV: Jamen fordi det er et kommunalt tilbud er det ofte kommunalbestyrelsen der definere hvad der er i kommunerne omkring hvad der er af aktiviteter og tilbud. Der er jo masser af regler på området, og de bliver hele tiden ændret, også må vi jo rykke os ellers har jeg jo sådan, vil ikke sige metodefrihed, fordi vi også har sådan internt i huset nogle aftaler om hvad vi tilbyder fx i skoleregi, hvornår vi snakker med dem og hvor lang tid, klassetrin osv. Dem er vi også forpligtet til at overholde. Løkke: Hvad med de der 2015 mål med 95 % skal være i uddannelse? Hvor meget betyder det for at man skubber de unge i uddannelse frem for at man prøver at finde ud hvem der er og hvad de kan? UUV: Jamen det er jo vores overordnede målsætning. Men hvis vi vurdere de har brug for produktionsskole ophold før de går i gang med deres uddannelse, så vil vi hellere have at de kan gennemføre end at kaste dem ud i uddannelse de ikke er parat til? Løkke: føler i jer presset af det mål? UUV: Jamen det er det vi har får øje, men jeg synes ikke vi føler os presset til at presse dem hurtigere igennem. Det handler om at de skal fuldføre, vi har målet men det kan godt være at de skal nogle omveje det er klart og der er også unge vi har aftale om at de er i arbejde i en periode og har kontakt til dem for at høre om de arbejder, og om det går dem godt indtil de selv er parate til at komme i uddannelse, det er værre for dem at droppe ud af noget. Løkke: Ja, ja bestemt: Hvordan differentiere du, og differentiere du mellem etniciteter altså unge der kommer med forskellig kulturbaggrund, der må være nogle ting der spiller ind? UUV: Ja jeg tænker, jeg differentierer ikke som udgangspunkt, jeg differentierer ift. problemstillinger, de kan komme med, det er jo der hvor det er interessant, også kommer der jo selvfølgelig, ikke selvfølgelig, men der kommer en overvægt af unge med anden etnisk baggrund med problemer der ligner hinanden. Men som udgangspunkt synes jeg ikke der sker en differentiering inden for etniciteter og vi har i mange mange år, diskuteret etnicitet og er nået dertil, at det er jo ikke det det handler om, det primære, det handler meget mere om hvor 3

4 de er henne. Også ud fra deres problemstillinger tager vi fat i det, og der kan etniciteten godt være en del af det. Løkke: Hvordan samarbejder i på uddannelsesinstitutioner gør i det? Og bruger i dem meget? UUV: Meget vi er meget afhængige af samarbejdspartnere. De unge vi har med at gøre, har tit nogen sammensat problemstillinger, det er sjældent det kun er uddannelse de mangler, så er de ikke i gang pga. nogen andre ting der gør det svært for dem, og der har vi jo meget stor brug for at samarbejde med nogle andre om det så er sociale eller familieafdelingen, kommunen eller det er PPR SSP eller studievejledere, vi har et rigtig stort samarbejdsnetværk som vi har brug for vi kan ikke løfte opgaven alene Løkke: Nej, fordi de måske har et mere personligt kendskab til eleverne? UUV: Nogen har vi det personlige kendskab til, så nej, men vi har jo ikke nogen penge til at hjælpe dem økonomisk, så hvis der nu er en ung der rigtig gerne vil på højskole og det kunne være godt for den unge, så har vi jo ikke mulighed for at støtte dem økonomisk, så må vi ud at finde ud af om kommunerne vil støtte, eller man har nogle ordninger på højskolen, og så kan man være ude for unge der har en diagnose, og der skal vi samarbejde med fagpersoner indenfor det område, også får videre hjælp igennem en uddannelse. Løkke: Hvad mener du en erhvervsuddannelse kan bidrage med, ift. gymnasiet? UUV: Jeg tror en erhvervsuddannelse kan, hvis man ellers kan fuldføre den, er rigtig rigtig god, der kan du jo se præcis hvor du er på vej hen ift. dit uddannelsesforløb, og får mange unge er det jo rart at kunne se målet undervejs, de gymnasiale er mere diffuse i den forstand, og det er da helt klart noget der tiltaler mange at de kan se ideen med det de laver, også er det praksisnært og det tror jeg at der er rigtig mange der finder nært, og rart at have fingrene i mulden og at det er en vekseluddannelse, det tror jeg også, principielt er den måde at lave uddannelse på som erhvervsuddannelserne er bygget op om er en rigtig god måde at blive uddannet på, fordi man er ude at afprøve den teori man har, det gør man jo ikke i gymnasiet Løkke: Ja, så fx. Med faglighed, altså dem der er fagligt stærke vil du ligeså godt vejlede til erhvervsuddannelsen som gymnasiet, det ligger jo som en generel holdning i samfundet at de fagligt stærke går til gymnasiet og de svage til erhvervsuddannelserne. UUV: Men det gør det jo fordi, det er jo meget svære at gå i gang med en erhvervsuddannelse, det kræver noget helt andet, selvstændighed, du er ikke i en pubbe i tre år hvor du er sammen med andre, og kan spejle dig i andre unge, og forlænge din overvejelsestid, du skal vælge retning og se hvor du gerne vil hen, det synes de er svært, at kunne se sig i en konkret jobfunktion også skal du ud og skaffe dig den her praktikplads som er rigtig svær for rigtig mange at skaffe sig, og kræver gå på mod og initiativ, fremadbrusende hed og når de er helt unge er der ikke mange der har det, slet ikke dem med svag skole baggrund. 4

5 Løkke: Det der med at det kræver at skulle være danskfaglig stærk at skulle søge en praktikplads UUV: Ja der er et skisma imellem at det der med at de skal søge og det man reelt har at byde ind med. Løkke: Så i bruger tid på at forberede dem på at det danske er noget man skal arbejde med, ikke at kunne analysere en novelle, men skriftligt og mundtligt? UUV: vi bruger tid på at fortælle dem at en erhvervsuddannelse ikke kun er praktisk, at den også kræver at man kan noget dansk matematik og engelsk samfundsfag eller et eller andet, mange løber panden mod en mur, ved ikke om du har set at man på mureruddannelsen. Har 50 % af dem, har et fagligt niveau på 5 klasse og det er da rystende. Løkke: Ja det er det. UUV: så der får de jo problemer når de skal skrive en ansøgning og ud at sælge sig selv til mester osv. Løkke: Det er også fordi, jeg talte med en studievejleder på tekniskskole og hun fortalte at mange af dem går ind med en holdning til at jeg ikke gider de faglige fag, som dansk og matematik, så der sidder en del der ikke kommer igennem fordi de ikke er forberedt nok på at der er noget der, at de starte på et niveau fra 9 klasse, at det kræver mere end bare lige.. UUV: Mange af dem er jo også rigtig trætte af skoleskole gang og vælger derfor en anden undervisning, også løber det faktisk ind i på grundforløbet at de møder mere af det samme hvor de troede de skulle i gang med noget andet og hvis man kunne finde en ny mesterlære til sådan nogen, ville det være genialt, men det kan man ikke, lige frisk fra skolen Løkke: Så den nye EUX uddannelse, som startede i år hvad med den? UUV: Den har vi jo fulgt med spænding, må jeg sige, og det er jo overordnet en meget fin ide, men jeg har endnu ikke set, hvordan det rent faktisk lader sig gi sig i virkeligheden, og jeg tænker at det bliver et endnu større puslespil, for nogen unge så skal de have lidt gymnasielle fag her, og nogle andre der hakket op i forløb, som kræver super meget af den enkelte, jeg kunne godt tænke mig at se en model for hvordan det skal hænge sammen Løkke: Du mener at det kunne splitte dem mere end det kunne gavne UUV: Jamen hvis man lavede et EUX forløb hvor man havde mulighed for at tilbyde dem undervisning sammen med nogle andre i sammen båd, altså en samlet EUX, Løkke: så det er ikke samlet et sted? De er blandet mellem uddannelser? 5

6 UUV: Ja eller nej. Altså jeg har ikke set et samlet sted. Der er nogen skoler der tilbyder det, men jeg kan ikke se hvordan de tilbyder det, altså hvornår og hvor de skal tage de der fag. Det ligger og svæver for meget Løkke: Tror du at sådan en uddannelse kan være med til at løfte fagligheden i erhvervsuddannelser UUV: Ja men der vil stadig være en gruppe af fagligt svage der søger en erhvervsuddannelse en ikke boglig uddannelse, så det er også store krav at stille til erhvervsuddannelserne at de både skal tilgodese de svage og de stærke, det er da et vidt spænd og nogen gange skal de have de samme fag og timer, hold da op. Løkke: Oplever du nogen kommunikations barriere mellem dig og unge med anden etnisk baggrund? UUV: Både og fordi jeg synes ikke i det individuelle møde er det ikke svært at møde dem, der er de jo som danske unge, de vil gerne snakke de vil gerne ses, og diskutere deres drømme, nogen gange kan det værre lidt svære at få en ordentlig kontakt til familien, sprogligt, så skal man til at indhente tolke, forståelsesmæssigt. Løkke: Inddrager unge med anden etnisk baggrund, mere familien end etniske danskere? UUV: øhh, jeg er i hvert fald meget opmærksom på at spørge til familie, og prøve at få kontakt til familien fordi jeg ved at får mange af det betyder det at hvis det ikke er accepteret i familien, at hvis de ikke er frit stillet til at vælge, jo der er mange, forældre der siger til unge med anden etnisk baggrund at de skal vælge det de gerne vil, men det skal også være accepteret hjemme, det er vigtigt at få baglandet med, så det, det kan godt være svært, så er der nogen især drengene har det lidt med velmente damer, og de gider ikke tale med flere. Men så kommer de når de har brug for, især hvis man har kendt dem fra de gik i grundskolen, det kan godt være da de gik i skole de havde det sådan jaja, jeg starter bare der, og ikke så interesseret i at indgå i et samarbejde om deres uddannelsesplaner, men når de dropper ud kommer de tilbage, og ved hvor de kan opsøge hjælp, så er det nærmere når man har kendt dem i forvejen. Løkke: Jeg har læst at erhvervsuddannelsen er mere velset hos unge med anden etnisk baggrund end dansk, er det også det du oplever? UVV: Både og fordi der er der, jeg oplever at der er et snævrere udsyn på erhvervsuddannelser hos unge med anden etnisk baggrund en dansk, der er mange af de drenge der gerne vil være mekanikere, og det er ok, mens der er mange uddannelser de ikke kender til eller er interessante for dem, vi møder dem der helst vil have de uddannelser hvor man ikke får beskidte fingre Løkke: Men jeg tænker på om erhvervsuddannelserne er mere velsete hos unge med anden etnisk baggrund end dansk end etniske danskere? 6

7 UVV: Ja hvis de kender nogen der har fået et godt job, og de kan se mulighederne i det, men der er også mange af dem der gerne vil på gymnasiet, det handler også om hvilken gruppe mennesker de spejler sig i, for hvis de kender mange der har klaret sig godt med en erhvervsuddannelse, det er rigtig forskelligt. Løkke: Kommunikation, interkulturel kommunikation er det noget du medtænker i din vejledning, her mener jeg at det ikke kun handler om det sprog man har men også om ens kulturelle færdigheder man kommer med, ens baggrund og deres så der ikke sker misforståelser? UUV: Jo, det er jo med, det er selvfølgelig med, jeg kan godt spørge noget mere indtil nogen hvis jeg er tvivl om hvad de mener, end jeg ville gøre ellers. Fordi hvis en dansk- dansk elev sagde noget, ville jeg tænke det er bare sådan, så der kan jeg godt være lidt mere obs. på at spørge ind til dem hvis de siger "sån sån" Løkke: altså om der ligger noget dybere? UUV: ja, også det med forældrene have en ide om at forældrene har, eller baggrunden har en større tyngde hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Løkke: Hvor meget forventes der egentlig af jer, at i, kender til deres kultur og baggrund, religion og hvor de er fra osv.? UUV: hvad tænker du på? Løkke: Om i skal vide de her ting, lovmæssigt, eller om det er noget i selv bestræber jeg på? UUV: det er selvfølgelig noget, der fylder meget, og vi har haft en million kurser, og vi har en masse samarbejder med taskforce og fastholdeseskaravane, det er hele tiden en faktor der er med, men vi øver os også i at se dem som ikke bare en gruppe af ikke danske unge, så vi møder dem der hvor de er i stedet for møder dem udefra hvem de er, de er meget forskelligt Løkke: er det et sårbart emne? UUV: nej tværtimod vi er noget der til hvor vi næsten ikke gider tale om det mere, at have det som fokus vi er nået videre vi har diskuteret det mange gange, og vi er klar over der er nogle problematikker, og at vi skal se dem som de meget forskellige mennesker de er Løkke: tror du at i har det sådan fordi, det fungere for jer, at i rammer rigtigt arbejdet med unge med anden etnisk baggrund må jo fungere for jer, når du mener sådan? UUV: Ja, fordi der hvor det ikke fungere, hvor vi møder unge vi ikke kan hjælpe der er det også nogen unge der er dansk danske, der kaster sig rundt i problematikker hvor vi ikke kan nå dem, og der er også nogen unge med anden etnisk baggrund end dansk der har de samme problematikker, og det handler ikke om etnicitet, men om andre forhold, og de har rodet sig ud i noget der forhindre dem i at uddanne sig som første prioritet. 7

8 Løkke: Ja UUV: Så spørger du om sprog, med deres sproglige forståelse, det er typisk anden eller tredje generations indvandre vi møder, vi har nogle få første der er samlet på en skole og der er nogle sproglige barriere, men overfor de unge er der ikke sproglig barriere, men for forældrene kan der godt være Løkke: ok så det er der i måske inddrager en tolk UUV: Ja det er typisk der, og der kan det være tungt, og vi har lært at det er dumt at bruge de unge som tolk det gør vi ikke, så kan man så nogen gange falde i den der, at man tror de forstår men deres baggrundsforståelse kan være meget mindre, fordi de egentlig har et flydende dansk. Jeg havde en oplevelse hvor jeg var henne at hente en straffeattest med en ung på politistationen, vi snakkede om at vi skulle se om der var pletter på den, jeg spurgte ham, tror du der er nogen pletter? Nej det troede han ikke, så fik vi den, og der var selvfølgelig ikke noget på den, også var han sådan helt lettet, fordi han havde tænkt på hvordan de der pletter nu så ud så tænkte jeg ok, så er vi alligevel lidt langt fra hinanden ik, den havde jeg ikke tænkt. Løkke: det er jo klart for os er det normalt UUV: Ja om han havde tænkt om de havde spildt kaffe eller noget, der blev jeg overrasket over min egen overraskelse over at han ikke havde forstået Løkke: men det er jo sådan noget det danske sprog er fyldt af, alle sådan nogle ting, der kan give misforståelser UUV: ja hvis jeg bruger meget billedsprog kan jeg godt spørge kender du det her udtryk Løkke: ja det er jo ret væsentligt. Jeg tror det var det UUV: min kæphest er de erhvervsuddannelser, at det er for stor en mundfuld for de ikke stærkt faglige elever, og unge så det er ikke fordi vi ikke vil vejlede dem til at tage en erhvervsuddannelse for de kan være rigtig gode, det er svært at komme igennem nøglehullet til praktikpladsen, Løkke: så er det faglige vigtigt UUV: ja de får nogle udfordringer som de slet ikke får hvis de tager en gymnasial, hvor der er nogen der holder dem i hånden og holder øje med om de kommer i skole, og giver dem lektier for Løkke: en mester har jo også en hårdere omgangstone end en underviser eller lærer, som man skal rette sig ind efter 8

9 Det er et fuldt voksenliv de møder, ferier og skurvogn og alt det der og det skal gymnasiebørnene ikke, de bliver nurset i tre år også kan de overveje hvad de så vil. 9