September Bestyrelses- og direktionssammensætningen. Analyse udført af DAMVAD Analytics for DANVA
|
|
- Dorte Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 September 2016 Bestyrelses- og direktionssammensætningen i DANVA s medlemsselskaber Analyse udført af DAMVAD Analytics for DANVA
2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Peter Sonne-Holm Principal Economist DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com Copyright 2016, Damvad Analytics A/S 2 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
3 Indhold 1 Introduktion og sammenfatning Hovedresultater 4 2 Analysemetode og datagrundlag Bestyrelsesdata Medarbejder- og direktionsdata Uddannelse og erhvervserfaring Data for selskaberne 8 3 Vandselskabernes bestyrelser Bestyrelsernes størrelse Ledelseserfaring Typer af erfaring Bestyrelsesmedlemmers erhvervserfaring og uddannelse 14 4 Vandselskabernes direktioner 16 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 3
4 Andel af bestyrelsesmedlemmer 1 Introduktion og sammenfatning Regeringen er i øjeblikket i gang med et eftersyn af forsyningssektoren. I den forbindelse er der kommet et øget fokus på styringen i forsyningsselskaberne, herunder hvorvidt direktions- og bestyrelsesmedlemmerne har de fornødne kompetencer. Denne analyse kortlægger sammensætningen af direktioner og bestyrelser i de danske vandselskaber, som er medlem af DANVA. Fokus er på medlemmernes erhvervs- og ledelseserfaring. Når rapporten refererer til ledelseserfaring dækker det over enten direktionserfaring eller bestyrelseserfaring. 1.1 Hovedresultater Kun få kommunalbestyrelsesmedlemmer i vandselskabernes bestyrelser Selvom en stor del af selskaberne er kommunalt ejet, og vandselskaberne traditionelt har været tæt knyttet til kommunerne, betyder det ikke at bestyrelserne er domineret af medlemmer, som samtidig sidder i kommunalbestyrelsen. Knap en fjerdedel af medlemmerne i de kommunalt ejede selskaber sidder også i kommunalbestyrelsen, og kun 8 pct. i de privatejede selskaber, jf. figur 1.1. Analysen anvender en række officielle registre til at kortlægge emnet. Først og fremmest analyseres ledelseserfaring med udgangspunkt i CVR-registret. Desuden undersøges medlemmernes øvrige erhvervs- og uddannelseserfaring med udgangspunkt i Danmarks Statistiks personregistre. FIGUR 1.1 Andel af bestyrelsesmedlemmer, som også sidder i kommunalbestyrelsen 30% 25% 20% I denne analyse betragtes 158 vandselskaber ud af 15% DANVA s 160 medlemmer, alle defineret som vandselskaber i henhold til Vandsektorlovens 10% 2.1. Selskaberne omfatter blandt drikkevandsselskaber 77 pct. af den samlede solgte vandmængde underlagt vandsektorloven og blandt spildevandsselskaber mere end 95 pct. af den solgte vandmængde i Danmark underlagt vandsektorloven. 5% 0% Privatejet vandselskab Kommunalt vandselskab Selskaberne fordeler sig på 23 privat ejede vandselskaber og 135 kommunalt ejede vandselskaber. 31 selskaber, alle kommunale, er store vandselskaber med mere end 20 medarbejdere. 8 ud af 10 bestyrelsesmedlemmer har ledelseserfaring fra andre virksomheder Størstedelen af vandselskabernes bestyrelsesmedlemmer har ledelseserfaring fra andre virksomheder. Det kan enten være som medlem af andre virksomheders direktion eller bestyrelse. Således har 8 ud af 10 ledelseserfaring fra andre virksomheder, jf. figur BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
5 Andel af alle FIGUR 1.2 Bestyrelsernes ledelseserfaring fra andre virksomheder 100% FIGUR 1.3 Uddannelsessammensætningen i vandselskaberne Ufaglærte Faglærte KMVU LVU 90% 80% 70% Bestyrelsesmedlemmer 16% 34% 32% 18% 60% 50% 40% Direktionsmedlemmer 16% 29% 35% 19% 30% 20% 10% Beskæftigede i DK 30% 35% 24% 11% 0% Bestyrelsesmedlemmer Selskabernes samlede bestyrelser 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Søjlen med Selskabernes samlede bestyrelser styrelser angiver andelen af bestyrelser med mindst ét medlem med anden ledelseserfaring. Næsten alle bestyrelser (99 pct.) har mindst ét medlem med ledelseserfaring fra andre virksomheder. De videre analyser viser endvidere at erfaringen i høj grad stammer fra en blanding af nuværende erfaring og erfaring inden for de seneste fem år, samt både fra store, mellemstore og små virksomheder. 80 pct. af bestyrelserne har desuden mindst et medlem med ledelseserfaring fra andre selskaber i forsyningssektoren. Over halvdelen af direktions- og bestyrelsesmedlemmer har en videregående uddannelse Vandselskabernes direktions- og bestyrelsesmedlemmer har generelt et højt uddannelsesniveau relativt til den danske arbejdsstyrke. Således har mere end halvdelen af begge grupper en videregående uddannelse, jf. figur 1.3. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 5
6 2 Analysemetode og datagrundlag 2.1 Bestyrelsesdata Det danske CVR-register indeholder oplysninger om virksomheder og centrale personer tilknyttet virksomhederne, herunder medlemmer af virksomhedernes bestyrelser og direktioner. DAMVAD Analytics har kortlagt de bestyrelser, hvor det var muligt at finde personoplysninger om medlemmerne og koblet dem til personprofiler i CVR-registret. Hver virksomhed har et unikt CVR-nummer. Hver personprofil i registret (en såkaldt deltager) har ligeledes et unikt enhedsnummer. Det er derfor muligt at skabe en forbindelse mellem den enkelte bestyrelsespost og andre poster, som de pågældende personer besidder i dansk erhvervsliv i øvrigt. Med udgangspunkt i bestyrelsesmedlemmernes enhedsnumre har vi kortlagt, hvilke ledelsesposter de har haft i danske selskaber gennem tiden. En ledelsespost kan i den henseende både være en bestyrelsespost og en direktionspost (fx adm. direktør eller finansiel direktør). Disse informationer har vi koblet med information om virksomhedernes størrelse, branche og adresse. Vi kan dermed se, om personen har haft ledelseserfaring i en stor, mellemstor eller lille virksomhed, om virksomheden har beskæftiget sig inden for forsyningssektoren og om personen har ledelsesposter i virksomheder i andre kommuner end vandselskabets kommune. Sidstnævnte er relevant at undersøge, fordi nogle kan sidde i bestyrelsen i kraft af deres lokale tilknytning og potentielt være medlemmer af flere forsyningsselskaber i samme kommune. Selskabernes bestyrelse er blevet identificeret for 158 ud af 160 vandselskaber, jf. tabel 2.1. For disse 158 selskaber har vi fundet bestyrelsesmedlemmer. En række selskaber har ikke oplyst bestyrelsessammensætningen i CVR. Disse er i stedet identificeret på deres respektive hjemmesider. Det drejer sig om 21 virksomheder og 130 bestyrelsesmedlemmer. En række personer sidder i bestyrelsen for flere virksomheder. Når vi korrigerer for dette, finder vi i alt 863 unikke personer i CVR. Bestyrelsesmedlemmer, der ikke optræder i CVR, anses i denne analyse for ikke at have anden ledelseserfaring. Disse bestyrelsesmedlemmer kan imidlertid have anden ledelseserfaring, som ikke er TABEL 2.1 Oversigt over data for bestyrelsesmedlemmer, som indgår i analysen Antal selskaber heraf selskaber hvor vi har identificeret bestyrelsesmedlemmer Antal bestyrelsesmedlemmer i selskaberne med identificeret bestyrelse heraf unikke personer registreret i CVR* heraf identificeret i Danmarks Statistiks registre og tilkoblet oplysninger om uddannelse og beskæftigelse 767 Note: *Forskellen på antal bestyrelsesmedlemmer og antal unikke personer kan skyldes to forhold. For det første kan personer besidde flere poster i flere bestyrelser. For det andet er ikke alle bestyrelsesmedlemmer registreret i CVR. Antal 6 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
7 mulig at kortlægge. Som følge heraf vil de her præsenterede tal for bestyrelsers og bestyrelsesmedlemmers erfaring hælde til at være konservative skøn, da det er muligt, at nogle af disse personer har erfaring, men af forskellige årsager ikke er registreret i CVR fx fordi de har bestyrelsesposter i andre selskaber registeret som a.m.b.a., der ikke indrapporterer bestyrelsesmedlemmer til CVR. Data for medlemmer af kommunalbestyrelserne er hentet fra KL s database over kommunalpolitikere. Data er koblet til vandselskabernes bestyrelsesmedlemmer ved hjælp af personens fulde navn og bopælskommune. medarbejderne formelt er ansat. De 54 selskaber har tilsammen ansatte (både fuldtids- og deltidsansatte), jf. tabel 2.2. TABEL 2.2 Oversigt over data for medarbejdere inkl. direktion Selskaber med Antal indberetning medarbejdere Direktion Øvrige ansatte I alt Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: Populationen af selskaber med bestyrelsesmedlemmer er ikke nødvendigvis de fuldt overlappende med selskaberne med direktion og ansatte. Opgørelsen af medarbejdere adskiller sig fra en opgørelse på brancheniveau. Bestyrelsesmedlemmerne er knyttet til Danmarks Statistiks registre for uddannelse og beskæftigelse ved hjælp af match mellem navn og bopælskommune. Ud af de 863 bestyrelsesmedlemmer (unikke personer) identificeret i CVR, er 767 identificeret i Danmarks Statistiks registre. 2.2 Medarbejder- og direktionsdata Vandselskabernes medarbejdere er identificeret i Danmarks Statistiks registre ved hjælp af BFL-registeret (Beskæftigelse For Lønmodtagere), som indeholder oplysninger om hver enkelt medarbejder men ikke bestyrelsesmedlemmerne. BFL er baseret på indberetninger til SKAT og dækker derfor som udgangspunkt alle virksomheder. Der er bl.a. oplysninger om, hvilken arbejdsfunktion den enkelte medarbejder har (DISCO-koder, jf. faktaboks 1). Det gør det muligt at identificere virksomhedernes direktionsmedlemmer. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, som ifølge BFL-registret har tilknyttet medarbejdere. 54 ud af de 160 vandselskaber har ifølge BFL tilknyttet medarbejdere. Det skyldes at formentlig at nogle selskaber har udskilt et separat serviceselskab hvor Blandt de 54 selskaber, der har tilknyttet medarbejdere, har 37 indberettet medarbejdere på direktionsniveau, i alt 248 ledere. Årsagen til at en række virksomheder ikke har medarbejdere registreret på direktionsniveau er typisk, at virksomhederne ikke indrapporterer de korrekte arbejdsfunktioner for de enkelte medarbejdere. Kortlægningen af direktionsmedlemmernes uddannelse og erhvervserfaring i denne rapport må derfor betegnes som en stikprøve. Det skal bemærkes at opgørelsen af selskabernes medarbejdere, baseret på selskabernes CVRnumre, adskiller sig fra andre opgørelser af vandsektoren, baseret på branchekoder. Denne analyse anvender CVR-numrene på DANVA s medlemmer uden hensyntagen til hvordan de ifølge Danmarks Statistik klassificeres på brancher. Analysen inkluderer en række store selskaber, som formentlig også indeholder en række ikke-vandrelaterede aktiviteter. Vi vurderer imidlertid at denne opgørelse er mest retvisende i forhold til at identificere bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt de medarbejdere de er ansvarlige for. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 7
8 Faktaboks 1 DISCO-koder DISCO-koder er et redskab til at organisere jobs eller stillinger inden for en organisation, en branche eller et område, i nogle klart definerede grupper, i forhold til de opgaver der udføres i jobbet eller stillingen. Anvendelsen af DISCO-koder gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion - uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse. Koderne er opdelt i 10 hovedgrupper, hvoraf de første tre eksempelvis er 1) ledelsesarbejde, 2) arbejde der forudsætter viden på højeste niveau, og 3) arbejde der forudsætter viden på mellemniveau. Direktionen er i analysen defineret ved, at de er i hovedgruppe 1, ledelsesarbejde, der omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser. 2.3 Uddannelse og erhvervserfaring Endvidere er 23 ud af de 158 vandselskaber privat ejede, mens de resterende 135 selskaber er kommunalt ejede. De fleste vandselskaber er små. Store vandselskaber findes kun blandt de kommunalt ejede selskaber og udgør 8 pct. af disse. Alle private vandselskaber er små, jf. figur 2.3. FIGUR 2.3 Fordeling af vandselskaberne på ejerform og størrelse Store vandselskaber Små vandselskaber Private Kommunale Danmarks Statistiks personregistre indeholder detaljerede oplysninger om befolkningens uddannelse og beskæftigelse. Ved at knytte disse oplysninger til direktions- og bestyrelsesmedlemmerne i vandselskaberne er det muligt at kortlægge uddannelsesniveauet og -retningen samt erhvervserfaringen. Det gælder for de tidligere nævnte 767 bestyrelsesmedlemmer og de medarbejdere inklusive direktionsmedlemmer. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af vandselskaber Kilde: DAMVAD Analytics pba. DANVA. Note: Omfatter 23 privatejede selskaber og 135 kommunale selskaber Små vandselskaber er her defineret som selskaber med færre end 20 ansatte. 2.4 Data for selskaberne Som nævnt har vi identificeret bestyrelsesmedlemmerne for 158 ud af de 160 vandselskaber, der er medlemmer af DANVA. Heraf er 127 selskaber defineret som små vandselskaber og 31 som store vandselskaber i denne analyse. Opdelingen er lavet ud fra den debiterede vandmængde. 8 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
9 Andel af alle selskaber 3 Vandselskabernes bestyrelser I dette afsnit fremlægges en række tal, der beskriver sammensætningen af vandselskabernes bestyrelser. Tallene fortæller noget om bestyrelsernes professionaliseringsgrad og dermed deres forudsætninger for at foretage fornuftige og rettidige beslutninger. Som indikator for professionaliseringsgraden anvendes her følgende indikatorer: FIGUR 3.1 Antal bestyrelsesmedlemmer i selskaberne 25% 20% 15% 10% Kommunale Private Bestyrelsernes størrelse Bestyrelsesmedlemmernes ledelseserfaring Uddannelsesniveau og -retning 3.1 Bestyrelsernes størrelse 5% 0% Antal bestyrelsesmedlemmer Der er ikke et entydigt svar på, hvor mange medlemmer en bestyrelse ideelt set har. Flere medlemmer bidrager på den ene side med viden og erfaring, hvilket kan styrke drøftelserne og beslutningerne. På den anden side kan for mange medlemmer føre til ineffektive beslutningsprocesser. I en analyse af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale forslår McKinsey & Co. og Struensee & Co., at bestyrelserne har mellem fem og ni medlemmer. 1 I de 158 bestyrelser, som er identificeret i data, er der i gennemsnit omkring 8 medlemmer i en bestyrelse. Der er en vis variation i bestyrelsernes størrelse. Knap ¾ af bestyrelserne har mellem fem og ni medlemmer. 8 pct. har 13 eller flere medlemmer, jf. figur 3.1. Note: Omfatter 158 selskaber og bestyrelsesmedlemmer. Alle selskaber med mere 10 eller flere bestyrelsesmedlemmer er kommunale. Det kan skyldes at nogle forsyninger har flere kommunale ejere som hver især ønsker at være repræsenteret med et par medlemmer i bestyrelsen. 3.2 Ledelseserfaring Bestyrelsesarbejde forudsætter evne til at udpege og håndtere problemstillinger af central betydning for selskaberne. Bestyrelserne i vandselskaberne skal blandt andet tage stilling til investeringer i nyt materiel (fx rør og pumper). Det er derfor, alt andet lige, en fordel, at bestyrelserne har medlemmer med erfaring i at tage større og strategiske beslutninger. 1 McKinsey & Co. og Struensee & Co., Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale, BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 9
10 Andel med ledelseserfaring Andel med ledelseserfaring For at måle dette har vi kortlagt bestyrelsesmedlemmernes øvrige ledelseserfaring, dvs. både bestyrelses- og direktionsarbejde. Hvis vandselskabernes bestyrelsesmedlemmer har siddet eller sidder i andre selskabers bestyrelser eller direktioner, er det udtryk for en relevant erfaring, der alt andet lige kan bidrage til bestyrelsesarbejdet i vandselskaberne. En forholdsvist stor andel af bestyrelsesmedlemmerne i vandselskaberne har ledelseserfaring fra andre selskaber. Ca. fire ud af fem har siddet eller sidder pt. i direktionen eller i bestyrelsen i en anden virksomhed, jf. figur 3.2 (se mørkegrå søjler). Skelner man mellem de privatejede og de kommunalt ejede selskaber har de kommunalt ejede selskaber en større andel af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring (85 pct.). I de private selskaber har knap halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ledelseserfaring, jf. figur 3.3. FIGUR 3.3 Bestyrelsernes ledelseserfaring fordelt på ejerforhold Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelser 100% 80% 60% FIGUR 3.2 Bestyrelsernes ledelseserfaring fordelt på selskabsstørrelse 100% Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelse 40% 20% 0% Kommunale Private Alle 80% 60% Note: Alle udgør det vægtede gennemsnit af kommunale og private selskaber. Søjlen med Bestyrelser angiver andelen af bestyrelser med mindst ét medlem med anden ledelseserfaring. 40% 20% 0% Små vandselskaber Store vandselskaber Alle Kortlægningen af bestyrelserne viser, at stort set alle bestyrelser har mindst ét medlem med ledelseserfaring fra andre virksomheder. Blot et enkelt mindre vandselskab har ingen bestyrelsesmedlemmer, med anden ledelseserfaring. Note: Alle udgør det vægtede gennemsnit af små og store selskaber. Søjlen med Bestyrelser angiver andelen af bestyrelser med mindst ét medlem med anden ledelseserfaring. Der er forholdsvist lille forskel på andelen af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring, når man kigger på hhv. de små og de store selskaber. I modsætning til det, der kunne forventes, er andelen en smule mindre blandt de store selskaber. Det er ikke nødvendigvis et problem, at et bestyrelsesmedlem ikke har ledelseserfaring fra andre selskaber. Det kan fx være bestyrelsesmedlemmer, som sidder i deres første ledelsesposition (hvilket alle ledere nødvendigvis må gøre på et tidspunkt). I beslutninger, der i højere grad fordrer ledelseserfaring, kan andre bestyrelsesmedlemmer spille ind med deres ledelseserfaring. 10 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
11 Andel af bestyrelser Derudover vil medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen typisk have mindre erfaring fra andre virksomheder men medarbejderrepræsentanter kan spille ind i andre vigtige beslutningsprocesser, som ikke i samme omfang fordrer ledelseserfaring fra andre selskaber. Det er for selskaberne lovkrav om medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen når et selskab gennemsnitligt har mere end 35 ansatte i de seneste tre år. Adskillige vandselskaber har dog vedtægter om obligatoriske medarbejderrepræsentanter uanset om de er pålagt det eller ej. Det anvendte datagrundlag har ikke givet mulighed for at skelne mellem medarbejderrepræsentanter og øvrige bestyrelsesmedlemmer Typer af erfaring I dette afsnit dykker vi længere ned i, hvor bestyrelsesmedlemmerne har deres erfaring fra, herunder om de har erfaring fra andre selskaber i forsyningssektoren 2, inden for eller uden for egen kommune, små/mellemstore/store virksomheder samt, hvorvidt de sidder i kommunalbestyrelsen. Stort set alle bestyrelser har medlemmer med erfaring uden for sektoren. Dertil har omtrent fire ud af fem af bestyrelserne medlemmer med ledelseserfaring i forsyningssektoren, jf. figur 3.4. Det gælder både for de store og de små vandselskaber. FIGUR 3.4 Bestyrelser, hvor mindst ét medlem har ledelseserfaring hhv. inden og uden for forsyningssektoren 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Inden for sektor Små vandselskaber Store vandselskaber Uden for sektor Alle Note: Figuren angiver andelen af bestyrelser med mindst ét medlem med den givne type af erfaring. Forsyningssektoren er defineret som Danmarks Statistiks branchekoder Bestyrelsesmedlemmerne har overvejende ledelseserfaring fra andre virksomheder i samme kommune som vandselskabet både inden for og uden for forsyningssektoren. Mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne har således ledelseserfaring fra andre forsyningsselskaber i samme kommune og seks ud af syv har ledelseserfaring fra øvrige selskaber i samme kommune, jf. figur Forsyningssektoren er defineret som El-, gas- og fjernvarmeforsyning og Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 11
12 Uden for sektor Inden for sektor Andel af bestyrelsesmedlemmer FIGUR 3.5 Bestyrelsesmedlemmernes ledelseserfaring inden og uden for hhv. egen kommune og forsyningssektoren FIGUR 3.6 Andel af bestyrelsesmedlemmer, som også sidder i kommunalbestyrelsen 30% Egen kommune Anden kommune 25% 20% Egen kommune Anden kommune Note: Forsyningssektoren er el-, gas- og fjernvarmeforsyning, vandforsyning, opsamling og behandling af spildevand, Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, genbrug samt rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse. Egen kommune er pågældende vandselskabs hjemkommune. For nogle af bestyrelsesmedlemmer har det ikke været muligt at finde brancheoplysninger for deres erfaring - figuren dækker således 662 personer. Der er traditionelt en tæt forbindelse mellem forsyningsselskaberne og kommunerne. Det afspejler sig i, at omkring en fjerdedel af de kommunalt ejede vandselskabers bestyrelsesmedlemmer også er med i den pågældende kommunes kommunalbestyrelse, jf. figur 3.6. På trods af denne traditionelt tætte forbindelse er selskabernes bestyrelser dog ikke domineret af kommunalbestyrelsesmedlemmer. De privatejede vandselskaber har færre bestyrelsesmedlemmer, som samtidig sidder i kommunalbestyrelsen (8 pct.). 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af bestyrelsesmedlemmer 15% 10% 5% 0% Privatejet vandselskab Opgørelsen er omgærdet af en vis usikkerhed, da der ikke er adgang til en unik identifikation af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derfor er opgørelsen baseret på match mellem personens fulde navn og bopælskommune. Det betyder, at der både er risiko for, at der bliver identificeret for mange match og for få. Fx vil almindeligt forekommende navne være til stede i flere kommuner, hvorfor der er en risiko for at overvurdere antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. På den anden side vil forkortelser og evt. udeladte mellemnavne medføre risiko for, at antallet undervurderes. Jo større virksomheder er, desto mere kompleks vil beslutningsprocesserne typisk være. Dels fordi det typisk vil dreje sig om større investeringer og vil påvirke mange mennesker og funktioner. Der findes undtagelser, men generelt vil større virksomheder ansætte ledere (både direktion og bestyrelse) med relativt meget erfaring og særlige kompetencer. Derfor er virksomhedens størrelse en indikator for ledernes erfaring og kompetencer. Kommunalt vandselskab 12 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
13 Figur 3.7 viser, hvor stor en del af bestyrelserne i vandselskaberne, som har mindst ét medlem med erfaring med ledelse af henholdsvis en lille (under 10 ansatte), mellemstor (10-49 ansatte) og stor virksomhed (50+ ansatte) henholdsvis inden for de sidste fem år og nuværende. 42 pct. af de store selskaber har bestyrelsesmedlemmer, der samtidig deltager i ledelsen af en stor virksomhed. For de små vandselskaber gælder det for 65 pct. af bestyrelserne. Ser man på andelen af bestyrelser, der har mindst ét medlem med forudgående ledelseserfaring fra en stor virksomhed er andelen noget højere for de store selskaber (55 pct.), men nogenlunde den samme for de små selskaber (68 pct.). FIGUR 3.7 Andel af bestyrelser, hvor mindst ét medlem har ledelseserfaring fra andre virksomheder opdelt efter størrelse og tidsperiode. Erfaring inden for de seneste fem år Nuværende erfaring Store vandselskaber Små vandselskaber Store vandselskaber Små vandselskaber Stor virksomhed Stor virksomhed Mellemstor virksomhed Mellemstor virksomhed Lille virksomhed Lille virksomhed 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Små virksomheder defineres som under 10 ansatte, mellemstore virksomheder som ansatte og store virksomheder som 50 eller flere ansatte. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 13
14 Andel af bestyrelsesmedlemmer 3.3 Bestyrelsesmedlemmers erhvervserfaring og uddannelse Ved hjælp af DISCO-koder (jf. faktaboks 1) har vi kortlagt bestyrelsesmedlemmernes erfaring med direktionsarbejde de seneste syv år. Blandt de bestyrelsesmedlemmer, der har direktionserfaring, har 38 pct. siddet i en direktion i minimum de seneste seks år heraf har 11 pct. siddet i en direktion i syv ud af de seneste syv år, jf. figur 3.8. Der er et højere uddannelsesniveau repræsenteret i vandselskabers bestyrelser end i befolkningen generelt. Således har halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne (50 pct., jf. figur 3.9) en længerevarende uddannelse, mens landsgennemsnittet for samtlige beskæftigede er godt en tredjedel (35 pct.). Det er værd at bemærke at i vandsektoren sidder en del direktører i selskaberne samtidig som bestyrelsesmedlemmer. Derfor afspejles direktionens karakteristika i nogen grad også i bestyrelsens karakteristika. Dette valg af organisering skyldes typisk praktiske og omkostningsmæssige hensyn. FIGUR 3.8 Bestyrelsesmedlemmers direktionserfaring de seneste syv år 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Antal års ledelseserfaring Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: Søjlerne angiver hvor stor en andel af bestyrelsesmedlemmerne fra de forbrugerejede selskaber, som har hhv. 1-7 års direktionserfaring i de seneste 7 år. Figuren medregner kun de bestyrelsesmedlemmer, der i mindst ét år har siddet i en direktion. 14 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
15 FIGUR 3.9 Uddannelsesniveau, bestyrelsesmedlemmer Ufaglærte Faglærte KMVU LVU Bestyrelser 16% 34% 32% 18% Figur 3.10 viser de mest udbredte kombinationer af uddannelsesniveau og -retning. Fx har 8 pct. en teknisk mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 5 pct. en teknisk lang videregående uddannelse (LVU). Samlet set er sammensætningen af uddannelsesbaggrund i selskabernes bestyrelser meget forskelligartet og ingen kombination af uddannelsesniveau og -retning udgør mere end 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne. Beskæftigede i DK 30% 35% 24% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: KVU, MVU og LVU dækker over hhv. korte og mellemlange samt lange videregående uddannelser. Landsgennemsnittet er beregnet for samtlige beskæftigede i FIGUR 3.10 Bestyrelsesmedlemmernes uddannelse Ufaglært; 12% HK; 12% Andre; 41% Jern- og metalarbejder; 9% LVU, samf; 8% LVU, tek; 5% MVU, pædagog; 6% MVU, tek; 8% Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: KVU, MVU og LVU dækker over hhv. korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 15
16 4 Vandselskabernes direktioner DISCO-koder gør det muligt at identificere medarbejdere, der arbejder med direktionsarbejde i vandselskaberne. I de følgende tabeller kortlægger vi en række karakteristika for disse medarbejdere, navnlig alder, køn, uddannelsesniveau og -retning samt ledelseserfaring. Tabel 4.1 viser en række karakteristika for selskabernes direktionsmedlemmer samt øvrige ansatte. Tabellen viser fx, at 73 pct. af direktionsmedlemmerne er mænd. FIGUR 4.2 Medarbejderes uddannelsesniveau Ufaglærte Faglærte KMVU LVU Direktion Øvrige 16% 22% 29% 41% 35% 25% 19% 12% Ser man på medarbejdernes uddannelsesniveau er der forholdsvist mange i direktionerne med en lang videregående uddannelse (54 pct.) og få ufaglærte og faglærte (hhv. 16 og 29 pct.). Figur 4.2 viser vandselskabernes medarbejderes uddannelsesniveau opdelt på direktion og øvrige ansatte. Blandt de øvrige ansatte i vandselskaberne har omtrent samme andel en lang videregående uddannelser, som det er tilfældet for gennemsnittet blandt de beskæftigede i Danmark. Der er imidlertid en del flere faglærte og en del færre ufaglærte end det gennemsnitligt er tilfældet blandt de beskæftigede i Danmark. Beskæftigede i DK 30% 35% 24% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: KMVU og LVU dækker over hhv. korte- og mellemlange samt lange videregående uddannelser. Ufaglærte og faglærte er lagt sammen af fortrolighedshensyn. Landsgennemsnittet er beregnet for samtlige beskæftigede i TABEL 4.1 Personkarakteristika for direktionsmedlemmer og øvrige ansatte Pct. Alder Køn Antal personer i stikprøve < 40 år år år > 59 år I alt Mænd Kvinder Direktionsmedlemmer Øvrige ansatte Bestyrelsesmedlemmer Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. 16 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM
17 Figur 4.3 viser de mest hyppige uddannelsesretninger opdelt på uddannelseslængde. Fx har 9 pct. af direktionsmedlemmerne en samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse, og 14 pct. har en teknisk mellemlang videregående uddannelse. Blandt de øvrige ansatte er der forholdsvist mange faglærte inden for bygge- og anlæg, handel og kontor (HK) og jern og metal. Derudover har 10 pct. en teknisk mellemlang videregående uddannelse. FIGUR 4.4 Direktionsmedlemmers ledelseserfaring inden for de sidste 7 år 35% 30% 25% 20% 15% Figur 4.4 viser direktionsmedlemmernes erfaring med direktionsarbejde de seneste syv år. Mere end 30 pct. af direktionsmedlemmerne har 5 eller flere års ledelseserfaring i de seneste 7 år. 10% 5% 0% Antal års direktionserfaring Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. FIGUR 4.3 Medarbejderes uddannelsesniveau og -retning Direktion Øvrige ansatte Andet; 63% LVU, samfundsvi denskabeli g; 9% MVU, teknisk; 14% Faglært, handel og kontor; 15% Andet; 40% MVU, teknisk; 10% Ufaglært; 17% Faglært, jern og metal; 14% Faglært, bygge og anlæg; 9% Faglært, handel og kontor; 9% Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik og DANVA. Note: KMVU og LVU dækker over hhv. korte- og mellemlange og lange videregående uddannelser. NB. Baseret på stikprøve. BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM 17
18 18 BESTYRELSES- OG DIREKTIONSSAMMENSÆTNINGEN I DANVA S MEDLEMSSELSKABER DAMVAD.COM Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K
Juni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme
Juni 2016 Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme For information on obtaining additional copies, permission
Læs mere1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren
1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg
Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2018 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
BRANCHESTATISTIK 2018 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN JUNI 2018 INDLEDNING BENT NIELSEN Den årlige branchestatistik fra Vindmølleindustrien omhandler den samlede danske vindmølleindustri fra producenter af kernekomponenter
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereMedarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse
Thomas Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 19 Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse Der er 1. beskæftigede i DI s vandvirksomheder. Relativt mange har videregående uddannelser. En
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereProfessionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018
Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit
Læs mereSeptember 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011
September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereFraværsStatistik dokumentation 12. september 2008
FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereBeskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen
Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mere30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende
3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereStatus på TOTEXdataindberetningen. Arbejdsgruppemøde 23. september 2015
Status på TOTEXdataindberetningen Arbejdsgruppemøde 23. september 21 Status på deltagelsesgraden for dataindberetningen 94 spildevandselskaber og 8 drikkevandselskaber har indberettet data. Deltagelsesgraden
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereUddannelse blandt energibeskæftigede
Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt
Læs mereEffektmåling af fælles erhvervsfremstød
Effektmåling af fælles erhvervsfremstød 2016-2017 - Evaluering for The Trade Council 07.12.18 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG
BRANCHESTATISTIK 017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG JUNI 017 INDLEDNING Denne rapport indeholder en analyse af vindmøllebranchens bidrag til samfundet i form af bl.a. skatter på nationalt, regionalt
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereHvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?
Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereNotat
30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereNotat 23. august A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august Udviklingen i tal
Notat 23. august 2019 Baggrundsmateriale til sagsfremstilling om 325-praktikpladser A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august 2019 Udviklingen i tal Skanderborg Kommune har de senere år haft relativt
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hovedresultater og forskelle fra sidste undersøgelse
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mere