Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Transkript

1 Sagsnr Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF ere har været vidne til eller haft mistanke om, at der på deres arbejdsplads er begået ulovligheder af ø- konomisk karakter. En del har ikke videregivet denne viden pga. frygt for hvilke konsekvenser det ville få for enten deres ansættelse eller arbejdsvilkår. Undersøgelsen viser endvidere, at whistleblower-ordninger på de danske arbejdspladser vil forbedre de ansattes muligheder for at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet. _ FTF har undersøgt behovet for oprette whistleblower-ordninger på offentlige og private virksomheder. Whistleblower-ordninger er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. En whistleblower-ordning er et internt informationssystem, hvor medarbejdere og ledere m.m. kan anmelde ulovligheder til videre undersøgelse enten direkte til den øverste ledelse i virksomheden eller indirekte gennem et eksternt bureau eller myndighed. Anmeldelserne kan ske anonymt. Formålet med whistleblower-ordninger er at undgå, at virksomheder begår ulovligheder. Whistleblower-systemer skal således facilitere, at oplysninger om ulovligheder kommer til ledelsens kendskab også forhold som ikke nødvendigvis bliver afsløret af revisionen eller myndighederne. Ved at opstille fælles retningslinier og procedurer på virksomheden for anmeldelser af ulovligheder, kan det blive mere sikkert og mere tilgængeligt for ansatte at videregive sådanne følsomme oplysninger. FTF-undersøgelsen viser, at der kan være god grund til at indrette systemer på danske arbejdspladser, hvor ansatte m.m. kan videregive oplysninger om ulovligheder. Forholdsvis mange FTF ere har således haft kendskab til ulovligheder begået på arbejdspladserne og en del har faktisk ikke videregivet disse oplysninger bl.a. af frygt for de efterfølgende konsekvenser for enten deres ansættelse eller arbejdsvilkår. I undersøgelsen er behovet for whistleblower-ordninger undersøgt i forhold til økonomisk kriminalitet. I undersøgelsen er økonomisk kriminalitet defineret som følgende forhold; Misbrug af økonomiske midler eller andre aktiver (fx tyveri, underslæb, bedrageri, frådseri) Manipulation med regnskaber Korruption og bestikkelse Krænkelse af patenter og rettigheder Hvidvaskning af penge Ulovlig insider handel Ulovlig karteldannelse Skatteunddragelse Det er endvidere gjort klart, at undersøgelsen ikke ønsker at afdække situationer, hvor man fx en gang imellem tager en kuglepen, papir eller lign. med hjem. Erfaringer med whistleblowing Undersøgelsen afdækker, hvilke erfaringer FTF ere har med at orientere arbejdspladsen om mistanker eller viden om økonomiske kriminalitet, der foregår i virksomheden. Notat Side 1

2 Det drejer sig bl.a. om hvor mange FTF ere, der har haft viden eller mistanke om, hvis der er foregået økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen og hvilke former for kriminalitet, der er tale om. Derudover viser undersøgelsen, hvor mange FTF ere, der har orienteret arbejdspladsen om forholdene, og hvilke konsekvenser det fik for dem. Endelig fastslår undersøgelsen baggrunden for, at en del/nogle FTF ere vælger ikke at orientere virksomheden med deres viden. Som forventet har hovedparten af FTF erne - svarende til 90 pct. aldrig arbejdet på en arbejdsplads, hvor de har haft mistanke om eller været vidne til, at ansatte eller ledelsen har begået økonomisk kriminalitet. Det efterlader dog 4 pct. af FTF erne som på deres nuværende arbejdsplads og 5 pct., som på deres tidligere arbejdsplads har haft mistanke om eller været vidne til ulovligheder/ uregelmæssigheder af økonomisk karakter. Set i forhold til at det drejer sig om økonomisk kriminalitet er tallet forholdsvis stort. En større andel af FTF erne i den private end i den offentlige, har haft mistanke om eller bevidnet økonomiske uregelmæssigheder. Forskellen mellem de to er drejer sig alene om oplevelser på tidligere arbejdspladser. I den private har 10 pct. af FTF erne på sit tidligere arbejde haft erfaringer eller mistanker om økonomisk kriminalitet. For offentligt ansatte drejer det sig om 4 pct. 1. Mange FTF ere erfaringer med økonomiske kriminalitet på arbejdspladsen Andel FTF ere, som har haft mistanke om eller været vidne til, at ansatte eller ledelsen har begået økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen Mistanke om eller været vidne til økonomisk kriminalitet I mit tidligere job I mit nuværende job Aldrig Antal Undersøgelsen afdækker, hvilke former for økonomisk kriminalitet FTF erne har bevidnet eller haft mistanke om. Den mest udbredte form for økonomisk kriminalitet er misbrug af økonomiske midler eller aktiver. Det vil fx sige tyveri, underslæb, bedrageri eller frådseri. I undersøgelsen er det slået fast, at det ikke drejer sig om bagatelagtige situationer, hvor man tager en kuglepen eller papir eller lign. med hjem fra arbejdspladsen. Blandt FTF ere, som har bevidnet eller haft mistanke om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen har 77 pct. haft oplevelser om misbrug af økonomiske midler eller aktiver. Denne form for økonomisk kriminalitet er lige så udbredt i den offentlige som i den private. 1 Det er ikke givet, at den tidligere arbejdsplads ligger i den private, hvis fx den pågældende tidligere har arbejdet i den offentlige. For de faggrupper som deltager i undersøgelsen er der dog erfaringsmæssigt kun en lille grad af mobilitet mellem den offentlige og private. Notat Side 2

3 Knap 30 pct. af de berørte FTF erne har haft oplevelser eller mistanke om, at der på arbejdspladsen er manipuleret med regnskaberne. Denne form for økonomisk kriminalitet er mest udbredt i den offentlige, hvor 32 pct. af FTF erne har disse erfaringer. I den private drejer det sig om 21 pct. Mistanker eller erfaringer med andre former for økonomisk kriminalitet er ikke særligt udbredt om end det må konstateres af disse former for økonomisk kriminalitet eksisterer på både private og offentlige /FTF-arbejdspladser. Der er således få FTF ere, der har oplevet eller haft mistanke om korruption og bestikkelse, krænkelse af patienter og rettigheder, hvidvaskning af penge, ulovlig insider handel eller karteldannelse samt skatteunddragelse. Det drejer som mellem 1-3 pct. FTF erne, som har været vidne eller haft mistanke om disse former for økonomisk kriminalitet. For skatteunddragelser er andelen dog 6 pct. Former for økonomisk kriminalitet Andel FTF ere fordelt efter de former for økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen som de har været vidne til eller haft mistanke om Misbrug af økonomiske midler eller andre aktiver Manipulation med regnskaber Korruption og bestikkelse Krænkelse af patienter og rettigheder Hvidvaskning af penge Ulovlig insider handel Ulovlig karteldannelse Skatteunddragelse Anden økonomisk kriminalitet Ved ikke Knap halvdelen af de FTF ere som har haft mistanke eller viden om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen, har orienteret arbejdspladsen om de oplevede forhold. Det vil samtidig sige, at over halvdelen ikke vælger at gå videre med sine oplevelser. Undersøgelsen viser, at offentligt ansatte FTF ere hyppigere går videre med sin viden end privat ansatte. I den offentlige drejer det sig om 52 pct. af FTF erne, mens det kun drejer sig om 40 pct. i den private. De allerfleste FTF ere vælger at stå frem i egen person, når de orienterer virksomheden om deres oplevelser. Der er dog 5 pct. af de FTF ere, som haft oplevelser med økonomiske uregelmæssigheder, der vælger at videregive oplysningerne anonymt. Det kan hænge samme med, at de er usikre på, hvilke konsekvenser deres oplysninger efterfølgende vil have for deres ansættelses- eller arbejdsforhold. Notat Side 3

4 Over halvdelen gik ikke arbejdspladsen om økonomisk kriminalitet Andel FTF ere, som orienterede arbejdspladsen om sin mistanke eller viden om økonomisk kriminalitet Orienterede arbejdspladsen med navnsnævelse Orienterede arbejdspladsen anonymt Orienterede ikke arbejdspladsen For at sætte fokus på denne problemstilling afdækker undersøgelsen, hvilke konsekvenser ansatte, som orienterer virksomheden om uregelmæssigheder, efterfølgende bliver mødt med. For hver femte af de FTF ere, der orienterede arbejdspladsen, fik videreformidlingen af oplysninger efterfølgende negative konsekvenser for dem i form af en sanktion på arbejdspladsen. For en del af FTF ere fik videreformidlingen ansættelsesretlige konsekvenser. For 7 pct. var de ansættelsesretlige konsekvenser så alvorlige, at de blev opsat fra deres stilling, mens 2 pct. fik en advarsel. 7 pct. af FTF erne har oplevet enten at blive indkaldt til en kammeratlig samtale med arbejdsgiveren eller at blive opfattet som illoyal af arbejdsgiveren eller efterfølgende fået forringet sine arbejdsforhold. Det skal bemærkes, at opgørelsen bygger på relativt få besvarelser i alt 167. Det betyder, at andelene af FTF ere, der har oplevet forskellige konsekvenser er behæftet med nogen usikkerhed. Det er derfor også med nogen usikkerhed, at undersøgelsen viser, at offentligt ansatte i lidt højere grad end privat ansatte oplever negative konsekvenser af de orienterer arbejdspladsen om formodninger om økonomisk kriminalitet. Næsten hver tredje FTF ere oplevede, at videreformidlingen af formodninger om økonomisk kriminalitet efterfølgende fik positive konsekvenser for dem selv, mens orientering for ca. 45 ikke havde nogle konsekvenser. Notat Side 4

5 For hver femte FTF ere fik videreformidlingen negative følger Andel FTF ere fordelt efter efterfølgende konsekvenser af at orientere arbejdspladsen om formodninger om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen privat Ingen konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Blev indkaldt til "kammeratlig samtale" af min arbejdsgiver Fik forbud mod at videregive oplysninger fremover Fik en advarsel Ansættelsesforholdet blev opsagt Blev opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Blev opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirkede mine arbejdsforhold negativt Andet Ved ikke Årsager til ikke at orientere Som vist i forrige afsnit valgte over halvdelen af de FTF ere, som har haft mistanke om eller været viden til, at der på arbejdspladsen er begået økonomisk kriminalitet, ikke at videregive sine oplysninger til arbejdspladsen. Undersøgelsen afdækker en lang række forskellige årsager til at så mange valgte denne vej. Årsagerne spænder fra frygt for konsekvenserne for ansættelsen og arbejdsforholdene over præmisserne for at videregive oplysningerne til modet/lysten ikke var til stede eller andre allerede havde videregivet oplysningerne. Mange FTF ere har angivet flere forhold til ikke at videregive oplysninger. Det tyder på, at forskellige forhold spiller ind i overvejelserne, om man ønsker at orientere sin arbejdsplads om sine oplevelser. Notat Side 5

6 Frygt for ansættelsen årsag til FTF ere ikke orienterer arbejdspladsen Andel FTF ere fordelt efter årsagen til ikke at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet til arbejdspladsen e Risiko for at ville skabe problemer for mig på arbejdspladse Undgå eventuelle konsekvenser for ansættelsen Undgå at sætte arbejdspladsen i et dårligt lys Uklarhed om, hvor jeg skulle henvende mig med oplysningerne Det var ledelsen som var de kriminelle Ikke mulighed for at videregive oplysningerne anonymt Fik forbud om at videregive oplysningerne Havde ikke modet/lysten Andre videregav oplysning/først kendskab senere Manglende beviser Andet Ved ikke For mange FTF ere 15 pct. er årsagen til, at de ikke har videregivet oplysninger om økonomisk kriminalitet, at de har frygtet, at informationerne kunne få konsekvenser for deres ansættelse. Set i lyset af, at en opsigelse er en meget alvorlige følgevirkning, er det foruroligende, at så mange FTF ere har angivet denne begrundelse. Der er ingen forskel mellem den private og offentlige. En stor del af FTF ere er ikke gået videre med deres viden pga. risikoen for, at det kunne skabe problemer for vedkommende på arbejdspladsen. Det drejer sig om næsten en tredjedel af FTF erne. Denne ængstelse er mest udbredt i den offentlige, hvor 38 pct. ikke har videregivet informationer om økonomiske uregelmæssigheder. Blandt FTF ere i den private drejer det sig om 23 pct. eller ca. hver femte. En yderligere begrundelse for ikke at informere arbejdspladsen er, at mange FTF ere har været i tvivl om, hvor de skulle henvende sig med oplysningerne. Denne årsag angiver 19 pct. af FTF erne. Igen er der er stor forskel mellem den private og offentlige. Denne forklaring er mest udbredt i den offentlige, hvor 27 pct. af de ansatte har angivet denne begrundelse. I den private drejer sig om langt færre, nemlig kun 10 pct. Denne del af undersøgelsen peger således på, at særligt i den offentlige kunne der derfor være behov for, at overveje om informationsstrukturerne er optimale i forhold til indberetning af uregelmæssigheder. I forlængelse heraf angiver 20 pct. i den offentlige og 15 pct. i den private, at den manglende mulighed for at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet anonymt er årsagen til, at de har valgt ikke at orientere arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at mange FTF ere ikke havde modet/lysten til at orientere arbejdspladsen om sin viden Det gælder for 27 pct. af de offentlige ansatte FTF ere og 16 pct. af FTF erne fra den private. Notat Side 6

7 Endelig viser undersøgelsen, at mange FTF ere svarende til 27 pct. - ikke orienterede virksomhederne, da andre i forvejen havde videregivet oplysningerne eller at de først opdagede ulovlighederne efter fælles information. Denne årsag er særlig relevant i den private, idet det gælder for 42 pct. af FTF erne, mens det kun er tilfældet for 13 pct. af FTF ere ansat i den offentlige. Muligheder for whistleblowing Udover at have undersøgt de konkrete erfaringer FTF erne har gjort sig i forhold til, at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen, afdækker undersøgelsen også de forventninger samtlige FTF erne har i forhold til muligheden for at orientere arbejdspladsen om ulovligheder. Hovedparten af FTF erne svarende til mellem pct. i den offentlige og private - forventer ikke, at det vil have negative følgevirkninger for dem at videregive oplysninger om økonomiske uregelmæssigheder på virksomheden. Det er positivt, at denne andel er så høj, da det er hensigtsmæssigt både for den enkelte virksomhed og samfundet, at ansatte tør stå frem, når forholdene på virksomheden ikke lever op til lovgivningen. Det efterlader imidlertid en gruppe på ca. 7 pct. som mener, at videregivelse af oplysninger om økonomisk kriminalitet efterfølgende kan give anledning til negative konsekvenser. Dertil kommer, at 15 pct. i den private og 23 pct. i den offentlige er i tvivl om, hvorvidt videregivelse af oplysninger vil påvirke dem negativt. Det er ikke hensigtsmæssigt - selvom gruppen er forholdsvis lille - at nogle FTF ere forventer eller er i tvivl om de vil blive mødt af negative følgevirkninger ved at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet. Det kan have indflydelse på om deres alvorlige oplysninger overbringes. Det taler for oprettelsen af informationssystemer, hvor medarbejdere og ledere m.m. anonymt kan anmelde ulovligheder til videre undersøgelse. En lille gruppe forventer negative følgevirkninger Andel FTF ere som mener, at det kan have negative konsekvenser at orientere arbejdspladsen om mistanker eller viden om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen Orientering om økonomisk kriminalitet kan efterfølgende give negative konsekvenser Ja Nej Ved ikke Undersøgelsen afdækker, hvilke negative følgevirkninger de pågældende FTF ere forventer at blive mødt med. Undersøgelsen viser, at mange forudser meget alvorlige konsekvenser og mange forventer flere forskellige konsekvenser. Mange forventer at blive mødt med ansættelsesretlige konsekvenser. Godt 40 pct. regner med, at ansættelsesforholdet vil blive truet og 17 pct. forudser, at de vil få en advarsel. Dertil kommer, at omkring 40 pct. forventer at blive indkaldt til en kammeratlig samtale. Notat Side 7

8 En anden type konsekvens handler om påvirkningen af arbejdsforholdene og arbejdsklima. Omkring halvdelen forudser, at videregivelsen af oplysninger om økonomisk kriminalitet vil betyde, at deres arbejdsforhold vil blive forringet. Derudover forventer mange de vil blive opfattet som illoyal af enten deres arbejdsgiver eller kollegaer. Omkring halvdelen regner med, at arbejdsgiveren efterfølgende vil opfatte informanten som illoyal, mens en mindre andel på ca. 30 pct. formoder at blive opfattet som illoyal af kollegaerne. Der er ingen store forskelle mellem FTF ere ansat i den offentlige og private i forhold til forventede negative følgevirkninger. Information om økonomisk kriminalitet kan få alvorlige følger Andel FTF ere fordelt efter forventede negative konsekvenser af at orientere arbejdspladsen om økonomisk kriminalitet på arbejdspladsen Indkaldt til "kammeratlig samtale" af arbejdsgiver Får en advarsel Ansættelsesforholdet kan blive truet Opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirker mine arbejdsforhold negativt Andet Ved ikke Kendskab til lovgivning og Whistleblowing-ordninger t ansatte har ret til frit at videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen mv. i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder åbenbart misbrug af offentlige midler. Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, vil sådanne oplysninger kunne videregives til pressen mv., hvis det sker til varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv, jfr. straffelovens 152 e, nr. 2. t ansatte har således - i kraft af deres ret til at ytre sig og deres ret til at videregive ikke-fortrolige oplysninger - en vidtgående adgang til at gøre pressen mv. opmærksom på forhold vedrørende ulovlig forvaltning mv. Når det drejer sig om sikring af den ansattes anonymitet, må offentlige myndigheder ikke indhente oplysinger hverken eksternt eller internt som led i en sagsoplysning, hvis der ikke er et sagligt grundlag herfor. En offentlig myndighed må som udgangspunkt ikke iværksætte nærmere undersøgelser rettet mod den enkelte i tilfælde, hvor en ansat anonymt har fremsat en udtalelse til offentligheden eller videregivet faktiske oplysninger om f.eks. uredelige forhold, hvis udtalelsen eller videregivelse utvivlsomt ligger inden for grænserne af den ansattes ytringsfrihed. Undersøgelsen viser, at kun omkring 20 pct. af FTF erne er bekendt med reglerne i lovgivningen. Resultatet viser, at der ude på arbejdspladerne er behov for at informere ansatte om de lovgivningsmæssige muligheder for, at videregive oplysninger om økonomiske uregelmæssigheder. Notat Side 8

9 Hovedparten kender ikke lovgivningen Andel FTF ere, som har kendskab til lovgivningen vedr. videregivelse af oplysninger internt på arbejdspladsen om økonomisk kriminalitet Kendskab til lovgivning Ikke kendskan til lovgivning For at fremme ansattes muligheder for at orientere arbejdspladsen om økonomiske uregelmæssigheder, der foregår i virksomheden, har nogle virksomheder indført ordninger, hvor de ansatte anonymt kan henvende sig med problemet populært kaldet whistleblow-ordninger. Sådanne ordninger kan være relevante for en virksomhed at have, da ansatte - måske pga. uregelmæssighedens karakter - kan føle sig utrygge ved at stille sig frem i egen person og orientere om sine oplevelser og observationer. Det bekræftes af denne undersøgelse, som viser, at mange FTF-ansatte af frygt for enten deres ansættelse, arbejdsvilkår eller fordi oplysningerne ikke kan videregives anonymt, ikke har informeret arbejdspladsen om sine formodninger om økonomisk kriminalitet på virksomheden. Undersøgelsen viser imidlertid, at FTF ere kun i lille udstrækning er ansat på arbejdspladser, som har en ordning, hvor ansatte anonymt kan orientere virksomheden om økonomisk kriminalitet. Det er særligt udtalt i den offentlige, hvor kun 2 pct. af FTF erne arbejder på arbejdspladser med en whistleblow-ordning for økonomisk kriminalitet. I den private er whistleblow-ordninger mere udbredt, idet næsten 20 pct. af de private ansatte FTF ere har en whistleblow-ordning på arbejdspladsen. Whistleblow-ordninger mest udbredt i den private Andel FTF ere ansat på en arbejdsplads med en ordning, hvor ansatte anonymt kan orientere om økonomisk kriminalitet Har anonym informationsordning Har ikke anonym informationsordning Ved ikke Undersøgelsen viser i, at whistleblow-ordninger understøtter de ansattes muligheder for at orientere virksomheden om økonomiske kriminalitet. Blandt de FTF ere, som er ansat på virksomheder, hvor der findes ordninger, hvor ansatte kan henvende sig anonymt, tilkendegiver langt hovedparten af FTF erne over 80 pct. - i både den offentlige og private, at sådanne ordninger forbedrer mulighederne for at videregive oplysninger. Notat Side 9

10 Også blandt FTF ere, som er ansat på virksomheder uden whistleblow-ordninger, har mange en forventning om, at systemer, der giver mulighed for anonyme henvendelser vil forbedre mulighederne for at orientere virksomheden om økonomisk kriminalitet. Næsten 45 pct. af FTF erne er enig i eller i høj grad enig i, at ordninger for anonyme henvendelser vil forbedre mulighederne, mens ca. 25 pct. er hverken enig eller uenig. Whistleblow-ordninger øger mulighed for at orientere om uregelmæssigheder FTF ere fordelt efter i hvilken grad de er enige i, at whistleblow-ordningen på deres arbejdsplads forbedrer ansattes mulighed for at orientere arbejdspladsen om økonomisk kriminalitet Har ikke ordning på arbejdspladsen Har ordning på arbejdspladsen I høj grad enig I høj grad enig Enig Enig Hverken enig eller uenig Hverken enig eller uenig Uenig Uenig I høj grad uenig I høj grad uenig Ved ikke Ved ikke Notat Side 10

11 Fakta om undersøgelsen Undersøgelse om whistleblowing er iværksat af FTF og gennemført i samarbejde FTF s organisationer på det offentlige område. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse på FTFpanelet via en mail. Mailene indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen og et link til spørgeskemaet. Alle paneldeltagere i FTF-panelet er rekrutteret på baggrund af et tilfældigt udtræk af aktive beskæftigede medlemmer i FTF-organisationer med over medlemmer. har FTF ere besvaret spørgeskemaet, hvoraf FTF ere ansat i selvejende institutioner er henført til den, de er tilknyttet. Svarprocenten i undersøgelsen er 47 pct. Undersøgelsen bygger på svar fra FTF ere. 82 af besvarelserne er bortsorteret, da de ikke længere er medlem af FTF. Data er vægtet for organisationsstørrelse. Dataindsamlingen blev gennemført i uge 7 uge Deltagende organisationer: BUPL Cabin Union Denmark CS-centralforeningen for stampersonel Danmarks Lærerforening Dansk Skuespillerforbund Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Told og Skatteforbund Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Danske forsikringsfunktionærers landsforening Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Finansforbundet Frie skolers lærerforening Jordbrugsteknikere Jordemoderforeningen Kost og Ernæringsforbundet Konstruktørforeningen PROSA Politiforbundet i Danmark TAT - Tekniske og Administrative Tjenestemænd SAFU Uddannelsesforbundet Notat Side 11