Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro"

Transkript

1 Cykelruteplan

2 Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet 4 Cykelrutenet 4.1 Cykelstier 4.2 Cykelbaner 4.3 Cykelruter 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter 5 Cykelparkering 6 Drift og vedligehold af cykelarealer 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelruter og øvrige cykelarealer 6.2 Registrering af belægningskvalitet og -renholdelse 6.3 Cykelparkering 7 Handling, finansiering og opfælgning 8 Cykelruter 8.1 Nationale ruter 8.2 Fremtidige rekreative ruter 8.3 Fremtidige cykelruter Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Guderup Gråsten, Egenrsund og Rinkenæs Høruphav Nordborg Vester Sottrup Sønderborg by

4 4

5 1 Cykelpolitik Sønderborg Kommune har som vision at udvikle Sønderborg Kommune som Syddanmarks mest cyklende kommune. Flere på cykel i Sønderborg Kommune, det er et mål som vi i de kommende år vil arbejde mod at opnå. Ikke kun flere børn, der selv cykler til skole, men også flere i den erhvervsaktive alder, der cykler til arbejde og flere ældre, som cykler til deres forskellige gøremål. Sønderborg Kommune ønsker at omsætte cykelpolitikken og visionen til konkrete indsatser og handlinger gennem udarbejdelse af en cykelhandlingsplan i 2010 gældende for perioden Indsatsområderne i cykelhandlingsplanen kunne tage afsæt i følgende: Fremkommelighed. Sikkerhed og tryghed. Fysiske anlæg. Dialog, information og kampagner m.m. Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen i 2010 skal ske i tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Cyklen er et fleksibelt transportmiddel, som er nemt at komme rundt på og parkere med, - og på de korte ture er cyklen ofte lige så hurtig som bilen. Sundhed og cykling hænger ligeledes sammen. Den motion og portion frisk luft, som vi får ved at cykle, er godt for helbredet. Når cykelturen samtidig kombineres med et trafikalt behov, f.eks. cykling til arbejde eller indkøb, opnår cyklisten to fordele på samme tid. De færre bilture medfører samtidig færre miljømæssige gener og påvirker dermed omgivelserne i en positiv retning. Nærværende cykelruteplan har til formål at give et overblik over cykelrutenettet i Sønderborg Kommune samt danne grundlag for de kommende års udvikling af cykelrutenettet. Cykelruteplanen skal være med til at sikre, at der på længere sigt etableres et sammenhængende net af cykelruter i forbindelse med den daglige transport i kommunen. Cykelruter der tilbyder cyklister og knallertkørere en god sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Udviklingen af cykelrutenettet i Sønderborg Kommune skal koordineres med Vejdirektoratets planer for udvikling af stierne på statsvejnettet. Cykelruteplanen er en del af Sønderborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Planerne beskriver tilsammen de målsætninger og aktiviteter på vej- og stiområdet, som Sønderborg Kommune vil arbejde efter i de kommende år. Cykelruteplanen indeholder målsætninger for det fremtidige cykelrutenet, herunder den fremtidige udbygning, en række forskellige krav til den fysiske udformning alt afhængig af hvilken kategori stierne tilhører, samt krav til stiernes drift og vedligehold. Gennemførelse af konkrete tiltag kan udover de politisk tildelte budgetmidler til området komme fra ansøgninger om midler fra den statslige cykelpulje 5

6 6

7 2 Cykling, sundhed og miljø Cykling og sundhed hænger sammen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion hver dag, og for børnene én times motion om dagen. Motionen forøger middellevetiden og forebygger bl.a. hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræftformer, knogleskørhed og depressioner. Den teknologiske udvikling har i stigende grad formindsket den fysiske udfoldelse i dagligdagen i form af bl.a. stillesiddende arbejde. Mange dyrker ikke organiseret sport, og mange får kun regelmæssig motion ved at gå og cykle. Derfor er valget af transportmiddel vigtigt for vores sundhed. Den halve times daglige motion kan f.eks. opnås ved at cykle til arbejdspladsen, foretage indkøb på cykel eller cykle til fritidsaktiviteter. For mange danskere er den primære årsag til at cykle motion og frisk luft. En bedre fysik, færre sygedage og ikke mindst en bedre mental tilstand, er noget der vægter højt. At cyklen samtidig er et individuelt transportmiddel, som ikke er bundet af køreplaner eller kø-kørsel i myldretiden, gør kun cykling mere værd. Tidsmæssigt har forskellige undersøgelser vist, at cyklen på de kortere ture op til 5 km, ofte er hurtigere end bilen og samtidig er cyklen lettere at parkere. På de længere afstande kan cyklen i kombination med kollektiv trafik også være et alternativ til bilen, ligesom nogle bilister vil være interesseret i at cykle, hvis der findes et sammenhængende og trafiksikkert net af cykelruter med en høj indbygget komfort og fremkommelighed. Jo flere der cykler, jo mere synlig bliver cykeltrafikken i gadebilledet. Det har betydning for indstillingen til at cykle cyklens image, men også for cyklisternes sikkerhed. At kollegerne, kammeraterne og vennerne cykler kan øge motivationen til selv at cykle at det er in at cykle. En større fysisk synlighed af cyklerne vil også medføre, at bilisterne ikke så let glemmer cyklisterne ved f.eks. svingmanøvrer, og at forventningen om at der nok kommer en cyklist så jeg må hellere kigge efter inden jeg kører - bliver mere udtalt. For børnene har det stor betydning, at de allerede fra en tidlig alder lærer at færdes i trafikken. At lære de skrevne og uskrevne færdselsregler således at også de har friheden til at kunne færdes frit og på egen hånd at være selvhjulpen i trafikken. Forældrene aflastes samtidig ved, at børnene ikke skal følges eller transporteres til alle deres gøremål, skole, kammerater, fritidsinteresser osv. Ingen børn lærer at færdes i trafikken på bagsædet i en bil! Cykeltrafikken medfører ingen støjgener og ingen luftforurening og kan som sådan kaldes et bæredygtigt og miljørigtigt transportmiddel. Men de miljømæssige aspekter spiller ofte kun en lille eller slet ingen rolle i forbindelse med den enkeltes valg af cyklen eller ej. Derimod har cykeltrafikken på dette område en samfundsmæssig betydning, og hvis alle cyklisterne pludselig fandt på at køre i hver sin bil, så vil trafikforholdene på vores i forvejen belastede veje blive langt værre. Endelig er cyklen et billigt alternativ til den motoriserede trafik. Men det har ofte kun betydning i forbindelse med anskaffelsen af bilen. Har vi råd til en bil eller bil nr. 2, eller kan vi nøjes med at cykle. Hvis bilen og cyklen står side om side i garagen, har det økonomiske incitament formentlig ingen betydning for valget af transportmiddel, det er vi for velhavende til. Her er det motionen og den friske luft, som betyder noget. 7

8 8

9 3 Målsætninger for cykelrutenettet Formålet med cykelruteplanen er at få udvalgt og koordineret de kommende års aktiviteter, der skal igangsættes for at fremme cykeltrafikken i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune sætter i denne plan fokus på både transportstier og rekreative stier. Sikkerheden for cyklister prioriteres højt i alle trafikprojekter på lige fod med trafiksikkerheden for bilister. Målet er at sikre både nær- og fjerntrafik en god og sikker afvikling med særlig fokus på de bløde trafikanter og miljøet. Dette mål skal nås ved at sætte mere fokus på det at cykle i Sønderborg Kommune, at skabe mere opmærksomhed omkring cykling, at sikre en større tryghed ved det at cykle samt på længere sigt at etablere flere cykelstier langs de overordnede veje, samtidig med at der generelt sikres en høj vedligeholdelsesstandard for alle stier. Planlægningen af cykelrutenettet tager højde for sikkerhed og tryghed, tilgængelighed og fremkommelighed, direkte ruter, sammenhæng og overskuelighed. Cykelruteplanen har til hensigt at angive, hvor der bør være cykelruter i Sønderborg Kommune. Der er i planen lagt vægt på at skabe cykelruter, som kommunen vil have de lette trafikanter til at benytte. Således er fokus i første omgang lagt på at skabe et rutenet i byerne, pendlerruter, dvs. ruter mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig - terminaler. Der er således set på, hvor de forskellige funktioner ligger i forhold til det eksisterende cykelrutenet samt hvor de store strømme af lette trafikanter er. Cykelruterne er derefter forsøgt lagt, hvor der vurderes at være et behov, men ikke nødvendigvis der, hvor der sker uheld. Den udveksling, der er mellem byerne i kommunen vurderes primært at ske via rekreative ruter eller regionale og nationale cykelruter. Cyklisters og fodgængeres færden og krydsning af en vej er forbundet med en væsentlig uheldsrisiko, hvor en eventuel skadesgrad på den lette trafikant kan være stor. Der skal derfor i forbindelse med cykelruterne i byerne tages særligt hensyn til de lette trafikanter især ved krydsning mellem vej og sti. Der bør derfor sikres trygge krydsningsmuligheder og evt. etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor hastigheden ønskes nedsat af hensyn til cykeltrafikken. Det er desuden en målsætning at Sønderborg Kommune BYPAD* certificeres for at få mere kvalitet i cykelpolitikken. BYPAD* certificeringen skal foretages i cykelhandlingsplanperioden Der skal arbejdes på at mange offentlige og private virksomheder tilsluttes ordningen omkring en cykelvenlig arbejdsplads. Dette for at motivere og give gode vilkår for cyklende medarbejdere. Det drejer sig i bund og grund om at gøre det fedt at være cyklist - her kunne tænkes i særligt attraktive betingelser for cyklister, herunder at tillade cykling mod ensretning, tillade cykling tværs gennem en park, etablere seperate signalanlæg for cyklister, således at de må svinge til højre for rødt osv. Konkrete målsætninger for området opstilles i cykelhandlingsplanen i 2010 i samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere. * BYPAD: Bycicle Policy Audit -> Europæisk kvalitetsstandard for fremme af cykeltrafik 9

10 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter i Sønderborg Kommune 10

11 4 Cykelrutenet Hurtige, direkte og sikre ruter har stor betydning for, hvor attraktivt det er at cykle. Derfor er der udpeget en række cykelruter, der er med til at skabe et sammenhængende stisystem i byerne i Sønderborg Kommune. Cykelruterne består af en kombination af stier i eget tracé, cykelstier og cykelbaner afhængig af, om vejen er en gennemfartsvej, fordelingsvej eller lokalvej således, at gående og cyklende kan færdes ad trygge og sikre ruter. Planen for den fremtidige stistruktur er baseret på følgende tre kategorier: Cykelstier Cykelbaner Cykelruter. 4.1 Cykelstier Cykelstier eller stier i eget tracé defineres som stier langs veje. Stierne kan være delt i cykelsti og gangsti. Cykelstier langs veje skal minimum være 1,7 m ved ensrettet sti og 2,5 m ved dobbeltrettet sti. Cykelsti som delt sti skal være minimum 1,5 m. Cykelstierne har til hensigt at give nogle trygge og sikre forbindelser internt i et boligområde, mellem forskellige boligområder, mellem boligområder og skole, til fritidsfunktioner samt mellem byer. Der er opstillet følgende retningslinier: Stierne etableres med fast belægning (asfalt eller flisebelægning med lav rullemodstand). Stier, der kun benyttes i begrænset omfang eller som har karakter af naturstier, kan anlægges i grus eller stenmel. Stierne kan ved hjælp af f.eks. afmærkning eller belægningsskift opdeles i et areal forbeholdt gående og et areal forbeholdt cyklende. Cykelstierne er belyst vha. separat stibelysning eller gadebelysning i byzonen. I landzone er stierne som udgangspunkt ikke belyst. Stibomme skal være belyste. Krydsning af gennemfartsveje og fordelingsveje sker så vidt muligt i signalkryds eller rundkørsel, mens cyklisterne kan forvente vigepligt i nogle af de mindre kryds. Cykelstierne i byzone bør i lighed med fortov føres ubrudt forbi lokalvejenes udmundinger og således samtidig fungere som overkørsel til sidevejen. I nødvendigt omfang kan der vejvises fra stierne til de enkelte områder og gader. Hvor der er væsentlig cykeltrafik, eller hvor et behov kan konstateres eller sandsynliggøres, bør der anlægges cykelsti. Ved nyanlæg i byområder, der er planlagt med trafikadskillelse, bør stier etableres i eget tracé. I byområder, der ikke er planlagt med trafikadskillelse, eller hvor en planlagt trafikadskillelse ikke er effektiv, bør der anlægges almindelige cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje, suppleret med hovedstiruter ad lokalveje. 11

12 4.2 Cykelbaner 4.3 Cykelruter 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter Cykelbaner defineres som cykelstier, der er adskilt fra kørebanen af en ubrudt kantlinie og afmærket med cyklistsymbol eller skilte. Bredden af cykelbanen skal minimum være 1,2 m. Hvor der kun er få cyklister, hvor pladsforholdene er snævre, og hvor ressourcerne er små, kan der etableres cykelbane, adskilt fra køresporet ved en 30 cm bred ubrudt kantlinie. Cykelruter defineres som et længere forløb af stier og / eller cykelveje, som udgør en sammenhængende forbindelse fra en del af byen til en anden eller til bestemte mål i byen som f.eks. idrætsanlæg og skoler. Cykelruterne bruges som ruter mellem bolig skole, bolig arbejde bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Cykelruter har til formål at give sikre og trygge forhold for cyklister og knallertkørere på gennemfartsveje og fordelingsveje. Derudover indgår cykelruterne i det regionale og nationale cykelrutenet. Udover cykelruterne er der allerede etableret interne stisystemer i en række boligområder, stier i eget tracé og veje med cykelsti/cykelbaner. Alle disse stier har stor betydning for cykeltrafikken både på de korte interne cykelture og som adgangsveje til og fra cykelruterne. Derfor vil disse stisystemer naturligvis vedblive fremover med en kvalitet som i dag. 12

13 5 Cykelparkering Cyklen står oftest parkeret mere end 23 timer i døgnet. For cyklisterne er det derfor lige så vigtigt at kunne parkere sin cykel sikkert og nemt ved henholdsvis bolig og rejsemål, som det er at kunne køre sikkert og komfortabelt på cykel. Derfor skal det sikres, at der ved relevante rejsemål for cyklisterne etableres et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser, at cykelparkeringspladserne er hensigtsmæssigt placeret og har en hensigtsmæssig udformning. Cykelparkering fortjener opmærksomhed, professionalisme og nytænkning. Gode cykelparkeringsfaciliteter kan medvirke til bedre orden på offentlige og private arealer, til færre cykeltyverier og flere cyklister. Ved at tænke visionært er det altid muligt at få plads til faciliteter til cykelparkering på de rigtige steder i et tilstrækkeligt antal, og af de standarder, der passer til behovet. Mange steder findes cykler parkeret udenfor stativerne, selvom der er rigeligt med ledige pladser i stativerne. Dette kan skyldes, at cykelparkeringsfaciliteterne er malplaceret, af forkert standard eller af for dårlig kvalitet. Cykelparkeringskapacitet Der bør være tilstrækkelige cykelparkeringsfaciliter af de mest hensigtsmæssige standarder ved alle større rejsemål, såsom: - Arbejdspladser - Skoler og uddannelsessteder - Stationer og større stoppesteder - Bycentre - Indkøbscentre og stormagasiner - Forlystelses- og kultursteder - Stadions og idrætsanlæg - Rekreative mål (skov, strand mv.) En vigtig parameter er varigheden af parkeringen, der ofte er afgørende for et fornuftigt valg af standard på cykelparkeringsfaciliteten. Cyklister vil som regel være villige til at parkere deres cykler længere fra rejsemålet, hvis standarden er høj fx i aflåste rum med overdækning. Kapaciteten opgøres fordelt på behovet for korttids-, time-, heldags samt natparkering, så behovet for antallet af pladser for de enkelte standarder kan fastlægges. Ved de største rejsemål, fx ved stationer, stormagasiner, større arbejdspladser i bycentre osv., vil der ofte være knaphed på arealer. Her er der principielt to muligheder at vælge i mellem: Cykelparkeringsnorm Butikscentre og Handelsgader 4-8 pladser pr. 100 m 2 butiks- og lagerareal Kontorer 1-4 pladser pr. 100 m 2 kontor- og lagerareal Skoler og uddannelsessteder Idrætsanlæg, biografer, teatre mv pladser pr. 100 elever pladser pr. 100 brugere/gæster Hospitaler pladser pr. 100 senge Parker, strande og forlystelsesparker pladser pr. 100 brugere/gæster Kilde: Cykelparkeringshåndbogen, Dansk cyklist forbund Ændre arealfordelingen til fordel for cykelparkering, fx ved at inddrage bilparkering til cykelparkering enten på P-pladser, hvor større arealer kan frigøres eller ved kantstensparkering, hvor der typisk kan være 8-10 cykler pr. bilplads. Komprimering af cykelparkeringen fx. ved mere hensigtsmæssig indretning, etablering af to etages cykel-parkering, etablering af P huse for cykler eller cykelparkeringsautomater. 13

14 Standarder Der findes principielt 4 standarder for cykelparkeringsforhold: Intet stativ, stativ, stativ med overdækning, aflåst/overvåget stativ med overdækning. Ved korttidsparkering under 30 minutter bør cyklen kunne stilles på støtteben eller i stativ lige ved siden af hoveddøren, men låsning af cyklen til stativet er unødvendig. Ved timeparkering op til 4 timer bør låsning af forhjul og stel til stativ kunne foretages, overdækning overvejes. Ved arbejdspladser, skoler, uddannelsessteder og terminaler anbefales det at dagsparkering etableres med overdækning og med mulighed for låsning af cykel til stativ, overvågning/aflåste rum kan overvejes i forhold til frygt for tyveri. Natparkering ved boliger og terminaler bør kunne foregå i overdækkede, aflåste rum. Tryghed Tryghed er et vigtigt parameter i placering og udformning af cykelparkeringen. Adgangsforholdende til og fra cykelparkeringen samt cykelparkeringsområdet, må ikke være mørk og utryg at benytte. Der bør stilles krav til belysning, overskuelighed og gennemsigtighed og cykelparkering bør placeres, hvor mennesker naturligt kommer forbi. Cykelparkeringen bør sikre effektivt mod tyveri og hærværk. Det kan gøres ved at sørge for aflåste parkeringer eller overvågning eller mulighed for at cyklen nemt kan låses fast. Tilgængelighed Cykelparkeringen skal være let at finde og nem at overskue. Om nødvendigt må der skiltes tydeligt, således at man kan se hvor man kan finde forskellige typer af parkering. Cykelparkeringen skal være hægtet ordentligt op på cykelnettet og adgangsvejene til og fra cykelparkeringen skal være sikre og komfortable og må ikke medføre farlige trafiksituationer og konflikter med den øvrige trafik. Ved cykelparkeringsarealerne skal der være ordentlig plads for cyklisterne til at bremse og stå af og på cyklen på en sikker måde og uden at den øvrige trafik generes. Parkering ved kollektive trafikknudepunkter Foruden de eksisterende cykelparkeringsmuligheder ved de kollektive trafikknudepunkter i kommunen bør der også ved en række af de meget benyttede busstoppesteder blive etableret cykelparkering. Det drejer sig både om busstoppesteder på landet og i byområderne. Det er vigtigt, at cyklen kan parkeres hele dagen, hvis cyklen benyttes i forbindelse med offentlig transport til/fra skole eller arbejde. Etablering af ordnede forhold ved cykelparkeringspladserne er med til at gøre det mere attraktivt at benytte en kombination af cykling - kollektiv trafik på de længere afstande. Cykelparkeringen bør... være meget tæt på rejsemålet have pladser nok være nem at bruge være overskuelig og tryg være let at finde være sikker og tryg at komme til og fra være udformet, så den støtter cyklen uden at ødelægge den være aflåst eller give mulighed for at låse cyklen fast være flot, passe ind i omgivelserne og gerne forskønne det lokale miljø beskytte cyklen, især sadlen, mod regn og sne. være solid samt vedligeholdelses og rengøringsvenlig. Ikke alle cykelparkeringsanlæg skal opfylde alle krav, men det vil være en god idé at tage højde for alle punkterne, så man har forholdt sig til samtlige krav. Kilde: Cykelparkeringshåndbogen, Dansk cyklist forbund 14

15 6 Drift og vedligehold af cykelarealer Vejarealernes drift og vedligehold har betydning for, hvor meget der cykles. Dårlige belægninger eller manglende vedligeholdelse og renholdelse kan medføre punkteringer, påkørsel af genstande, at man vælter med cyklen og dermed at cyklisterne mister lysten til at cykle. Gode og renholdte belægninger er derimod med til at sikre cyklisterne en høj komfort og god fremkommelighed. Det signalerer samtidig kvalitet, hvilket har betydning for cyklens image. Drift og vedligehold af vejarealerne er derfor en vigtig faktor i forbindelse med at fremme cykeltrafikken, særligt på de udpegede cykelruter. Derfor er der opstillet en række krav til drift og vedligeholdelse af cykelruterne, de øvrige veje med cykelstier/cykelbaner samt cykelstier i eget tracé. For at sikre at kravene overholdes, gennemføres med mellemrum en registrering af cykelstiernes tilstand samt via et cykelmelderkorps en kontinuerlig kvalitetssikring af driftstilstanden på cykelarealerne. 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelruter og øvrige cykelarealer For cykelruterne, øvrige strækninger med cykelsti/cykelbane og stier i eget tracé er der opsat en række krav til drift og vedligehold, herunder belægningernes kvalitet. For det øvrige vejnet er der ikke i relation til cyklisterne opsat særlige krav. Her følges de krav til drift og vedligehold, som er knyttet til den enkelte vejstrækning. Følgende krav er opstillet: - Cykelstier med fast belægning fejes minimum ca. 1-2 gange pr. år. I løvfaldstiden suppleres der evt. med ekstra fejning. Cykelbaner fejes i forbindelse med den øvrige gadefejning. - Cykelstier og cykelbaner sneryddes i overensstemmelse med kommunens plan for vintervedligeholdelse. 6.2 Registrering af belægningskvalitet og - renholdelse Registrering af belægningskvalitet sker gennem en gennemkørsel på cykel af samtlige cykelruter minimum hver 3. år og for alle øvrige strækninger med cykelstier, strækninger med cykelbaner og stier i eget tracé (herunder de rekreative stier) minimum hver 5. år. På den baggrund udpeges de strækninger, der ikke opfylder kravene, og som dermed bør have fornyet belægning. Borgerne i Sønderborg Kommune har ligeledes mulighed for via kommunens hjemmeside at indberette om problemer på kommunens veje og stier som f.eks. huller i cykelstierne. 6.3 Cykelparkering Det er vigtigt, at cykelparkeringsanlæg i hele deres levetid er indbydende og brugervenlige og ikke bliver grimme og forfaldne. Derfor er det vigtigt at renholdelse og løbende vedligeholdelse indgår som en væsentlig del af kravene til udformning og materialer. Der skal jævnligt fjernes fx visne blade eller papiraffald, og det skal ligeledes være muligt at fjerne graffiti, da graffiti signalerer forfald og utryghed. Ligeledes er det vigtigt at anlægget er robust overfor hærværk og at det er reparationsvenligt, når skaden er sket. 15

16 16

17 7 Handling, finansiering og opfølgning For at sikre at cykelruteplanen er dynamisk, vil der løbende ske en opdatering og fornyelse af aktiviteterne omkring det at cykle i Sønderborg Kommune. Prioritering af hvilke aktiviteter der igangsættes, vil ske ud fra følgende kriterier: Effekt overfor det at øge mængden af cykeltrafik Effekt på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed Sammenhæng med eksisterende aktiviteter Initiativerne i cykelruteplanen vil blive indarbejdet i Sønderborg Kommunes årlige budgetlægning. Det betyder, at politikken som minimum justeres en gang om året, og de enkelte initiativers vigtighed afvejes i forhold til andre kommunale opgaver. Desuden påtænkes der gennemført årlige cykeltællinger for her at kunne følge udviklingen i cykeltrafikken. Ligeledes vil der i forbindelse med nogle af aktiviteterne blive gennemført før- og efteranalyser for at kunne vurdere effekten af disse. Sammenhæng med eksisterende planer De årlige økonomiske bevillinger Finansieringen af aktiviteterne i cykelruteplanen vil såvel ske via basis-bevillingerne i de forskellige forvaltninger, via anlægsbevillinger og via finansiering fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, nationale og regionale puljer mv. 17

18 \ \ Rute 5 - Østkystruten \ \ \ \ \ \ \ \ \ Rute 8 - Sydhavsruten \ \ \ Rute 8 - Sydhavsruten Nationale cykelruter i Sønderborg Kommune 18

19 8 Cykelruter Cykelrutenettet i Sønderborg Kommune består af nationale ruter, rekreative ruter og de lokale cykelruter. 8.1 Nationale ruter Der findes 11 nationale cykelruter, hvoraf 2 passerer gennem Sønderborg Kommune, nemlig Sydhavsruten mellem Rudbøl og Møn og Østkystruten mellem Skagen og Sønderborg. De nationale ruter tilbyder et landsdækkende net af cykelruter med forskellige oplevelser gennem det danske land og er primært rettet mod cykelturister. Det nationale rutenet har flyttet feriecyklisterne fra at være spredt på hele landets bivejsnet til primært at følge de afmærkede cykelruter. Figur 1: Rute 8 - Sydhavsruten Det lokale cykelrutenet i Sønderborg Kommune forbinder til de nationale cykelruter på centrale steder. Figur 2: Rute 5 - Østkystruten 19

20 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter og rekreative ruter i Sønderborg Kommune 20

21 8.2 Fremtidige rekreative ruter De rekreative cykelstier, er stier, der skal sikre adgang på cykel fra byerne i Sønderborg Kommune og ud til kommunens mange værdifulde landskabsområder, samt skabe forbindelse mellem disse områder. Målene for de rekreative cykelstier vil typisk være kysten, skove og søområder. Med det rekreative stinet skabes der muligheder for såvel korte ture omkring byerne og sommerhusområderne, samt længere ture ud i landskabet og sundhed, motion, frisk luft og skønne naturoplevelser vil være incitamenterne til at vælge en tur langs de rekreative cykelruter. De rekreative cykelruter kan på delstrækninger være sammenfaldende med de overordnede cykelruter, men udgør ofte lokale, rekreative, mindre og turismæssigt interessante cykelruter på svagt befærdede veje, cykelstier og grusveje. De rekreative ruter vil ofte blive benyttet i forbindelse med cykelturisme og der vil typisk være såvel landskabelige som kulturhistoriske oplevelser undervejs. Sønderborg Kommune har en lang række naturskønne områder og et veludbygget rekreativt cykelrutenet vil sikre borgerne nem adgang til disse herligheder og samtidig tilskønne at naturen opleves til fods eller cyklende fremfor i bil. 21

22 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter i Sønderborg Kommune 22

23 8.3 Fremtidige cykelruter I det følgende angives, hvor der påtænkes etableret cykelruter i Sønderborg Kommune. Cykelruterne er placeret således, at der skabes en mere tryg forbindelse mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Der er ikke udarbejdet anlægsskøn samt vurdering af de årlige driftsudgifter i forbindelse med udbygning af cykelruterne. Østerkobbel Kettingvej Stavensbølgade Landevejen - Augustenborg - Broager - Dybbøl og Nybøl - Guderup - Gråsten, Egernsund og Rinkenæs - Høruphav - Nordborg - Vester Sottrup - Sønderborg Figur 3: Cykelruter i Augustenborg. Brovej Møllegade Storegade Dyntvej Nejsvej Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station Figur 4: Cykelruter i Broager. 23

24 Østergade Fynshavvej Dybbøløstenvej Sottrupvej Nordborgvej Amtsvejen Omfartsvejen Bøffelkobbelvej Amtsvejen Flensborg Landevej Figur 5: Cykelruter i Dybbøl og Nybøl. Figur 6: Cykelruter i Guderup. Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station 24

25 Skovbyvej Vestervej Skovsholm Søndre Landevej Figur 7: Cykelruter i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Figur 8: Cykelruter i Høruphav. 25 Kongevej Sildekulevej Egernsund Brovej Brovej Årsbjerg Nederbyvej Sejrsvej

26 Storegade Ringvej Aabenraavej Basaavej Oksbølvej Nordborgvej Gl. Landevej Stationsgade Figur 9: Cykelruter i Nordborg. Figur 10: Cykelruter i Vester Sottrup. Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station 26

27 Figur 11: Cykelruter i Sønderborg. 27 Augustenborg Landevej Borgmester Andersens vej Søndre Landevej Ringgade Alsgade Ringgade Ringridervej Vestermark Arnkilgade Aabenraavej Dybbølgade

28

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelparkering. Indhold

Cykelparkering. Indhold Cykelparkering Cyklen står oftest parkeret mere end 23 timer i døgnet. Og med ca. 1.500 cykler pr. km 2 ses parkerede cykler ofte i det danske bybillede. Cyklen kan parkeres hurtigt, nemt, stabilt, overdækket,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

CYKELHANDLINGSPLAN. Syddanmarks mest cyklende Kommune 2028. Sønderborg Kommune

CYKELHANDLINGSPLAN. Syddanmarks mest cyklende Kommune 2028. Sønderborg Kommune CYKELHANDLINGSPLAN Syddanmarks mest cyklende Kommune 2028 Sønderborg Kommune FORORD Sønderborg Kommune har gennem de sidste år haft større og større fokus på cyklisterne og har nu det ambitiøse mål, at

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Dok.nr. 128328-13/ sag.nr. 13-5431 side 1 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Formål...4 Indhold/aktiviteter...4 Information/kommunikation...6 Økonomi:...7 Organisering...7

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN 2015 CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN Cykel- & Trafiksikkerhedsplan 2015 indeholder tiltag, der skal gøre rekreativ cykling lettere og mere attraktivt for alle. INDHOLD Forord... 8 Det går godt... 10 Trafiksikkerhed...

Læs mere

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE FORÅR 2015 EVALUERING EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG Brugerundersøgelse cykelsti langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej

Læs mere

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby

Odense Danmarks Nationale Cykelby Odense Danmarks Nationale Cykelby Kristina Edrén Informationsmedarbejder Birgitte Holt Ingeniørpraktikant Troels Andersen Projektleder Odense - Fyns hovedstad Geografi 3. største by i Danmark Fyn: 450.000

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Denne strategi til fremme af sikker cykeltrafik er regeringens bud på, hvordan vi får flere danskere til at vælge cyklen. Strategien skal ses både som en udmelding

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere