Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro"

Transkript

1 Cykelruteplan

2 Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet 4 Cykelrutenet 4.1 Cykelstier 4.2 Cykelbaner 4.3 Cykelruter 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter 5 Cykelparkering 6 Drift og vedligehold af cykelarealer 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelruter og øvrige cykelarealer 6.2 Registrering af belægningskvalitet og -renholdelse 6.3 Cykelparkering 7 Handling, finansiering og opfælgning 8 Cykelruter 8.1 Nationale ruter 8.2 Fremtidige rekreative ruter 8.3 Fremtidige cykelruter Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Guderup Gråsten, Egenrsund og Rinkenæs Høruphav Nordborg Vester Sottrup Sønderborg by

4 4

5 1 Cykelpolitik Sønderborg Kommune har som vision at udvikle Sønderborg Kommune som Syddanmarks mest cyklende kommune. Flere på cykel i Sønderborg Kommune, det er et mål som vi i de kommende år vil arbejde mod at opnå. Ikke kun flere børn, der selv cykler til skole, men også flere i den erhvervsaktive alder, der cykler til arbejde og flere ældre, som cykler til deres forskellige gøremål. Sønderborg Kommune ønsker at omsætte cykelpolitikken og visionen til konkrete indsatser og handlinger gennem udarbejdelse af en cykelhandlingsplan i 2010 gældende for perioden Indsatsområderne i cykelhandlingsplanen kunne tage afsæt i følgende: Fremkommelighed. Sikkerhed og tryghed. Fysiske anlæg. Dialog, information og kampagner m.m. Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen i 2010 skal ske i tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Cyklen er et fleksibelt transportmiddel, som er nemt at komme rundt på og parkere med, - og på de korte ture er cyklen ofte lige så hurtig som bilen. Sundhed og cykling hænger ligeledes sammen. Den motion og portion frisk luft, som vi får ved at cykle, er godt for helbredet. Når cykelturen samtidig kombineres med et trafikalt behov, f.eks. cykling til arbejde eller indkøb, opnår cyklisten to fordele på samme tid. De færre bilture medfører samtidig færre miljømæssige gener og påvirker dermed omgivelserne i en positiv retning. Nærværende cykelruteplan har til formål at give et overblik over cykelrutenettet i Sønderborg Kommune samt danne grundlag for de kommende års udvikling af cykelrutenettet. Cykelruteplanen skal være med til at sikre, at der på længere sigt etableres et sammenhængende net af cykelruter i forbindelse med den daglige transport i kommunen. Cykelruter der tilbyder cyklister og knallertkørere en god sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Udviklingen af cykelrutenettet i Sønderborg Kommune skal koordineres med Vejdirektoratets planer for udvikling af stierne på statsvejnettet. Cykelruteplanen er en del af Sønderborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Planerne beskriver tilsammen de målsætninger og aktiviteter på vej- og stiområdet, som Sønderborg Kommune vil arbejde efter i de kommende år. Cykelruteplanen indeholder målsætninger for det fremtidige cykelrutenet, herunder den fremtidige udbygning, en række forskellige krav til den fysiske udformning alt afhængig af hvilken kategori stierne tilhører, samt krav til stiernes drift og vedligehold. Gennemførelse af konkrete tiltag kan udover de politisk tildelte budgetmidler til området komme fra ansøgninger om midler fra den statslige cykelpulje 5

6 6

7 2 Cykling, sundhed og miljø Cykling og sundhed hænger sammen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion hver dag, og for børnene én times motion om dagen. Motionen forøger middellevetiden og forebygger bl.a. hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræftformer, knogleskørhed og depressioner. Den teknologiske udvikling har i stigende grad formindsket den fysiske udfoldelse i dagligdagen i form af bl.a. stillesiddende arbejde. Mange dyrker ikke organiseret sport, og mange får kun regelmæssig motion ved at gå og cykle. Derfor er valget af transportmiddel vigtigt for vores sundhed. Den halve times daglige motion kan f.eks. opnås ved at cykle til arbejdspladsen, foretage indkøb på cykel eller cykle til fritidsaktiviteter. For mange danskere er den primære årsag til at cykle motion og frisk luft. En bedre fysik, færre sygedage og ikke mindst en bedre mental tilstand, er noget der vægter højt. At cyklen samtidig er et individuelt transportmiddel, som ikke er bundet af køreplaner eller kø-kørsel i myldretiden, gør kun cykling mere værd. Tidsmæssigt har forskellige undersøgelser vist, at cyklen på de kortere ture op til 5 km, ofte er hurtigere end bilen og samtidig er cyklen lettere at parkere. På de længere afstande kan cyklen i kombination med kollektiv trafik også være et alternativ til bilen, ligesom nogle bilister vil være interesseret i at cykle, hvis der findes et sammenhængende og trafiksikkert net af cykelruter med en høj indbygget komfort og fremkommelighed. Jo flere der cykler, jo mere synlig bliver cykeltrafikken i gadebilledet. Det har betydning for indstillingen til at cykle cyklens image, men også for cyklisternes sikkerhed. At kollegerne, kammeraterne og vennerne cykler kan øge motivationen til selv at cykle at det er in at cykle. En større fysisk synlighed af cyklerne vil også medføre, at bilisterne ikke så let glemmer cyklisterne ved f.eks. svingmanøvrer, og at forventningen om at der nok kommer en cyklist så jeg må hellere kigge efter inden jeg kører - bliver mere udtalt. For børnene har det stor betydning, at de allerede fra en tidlig alder lærer at færdes i trafikken. At lære de skrevne og uskrevne færdselsregler således at også de har friheden til at kunne færdes frit og på egen hånd at være selvhjulpen i trafikken. Forældrene aflastes samtidig ved, at børnene ikke skal følges eller transporteres til alle deres gøremål, skole, kammerater, fritidsinteresser osv. Ingen børn lærer at færdes i trafikken på bagsædet i en bil! Cykeltrafikken medfører ingen støjgener og ingen luftforurening og kan som sådan kaldes et bæredygtigt og miljørigtigt transportmiddel. Men de miljømæssige aspekter spiller ofte kun en lille eller slet ingen rolle i forbindelse med den enkeltes valg af cyklen eller ej. Derimod har cykeltrafikken på dette område en samfundsmæssig betydning, og hvis alle cyklisterne pludselig fandt på at køre i hver sin bil, så vil trafikforholdene på vores i forvejen belastede veje blive langt værre. Endelig er cyklen et billigt alternativ til den motoriserede trafik. Men det har ofte kun betydning i forbindelse med anskaffelsen af bilen. Har vi råd til en bil eller bil nr. 2, eller kan vi nøjes med at cykle. Hvis bilen og cyklen står side om side i garagen, har det økonomiske incitament formentlig ingen betydning for valget af transportmiddel, det er vi for velhavende til. Her er det motionen og den friske luft, som betyder noget. 7

8 8

9 3 Målsætninger for cykelrutenettet Formålet med cykelruteplanen er at få udvalgt og koordineret de kommende års aktiviteter, der skal igangsættes for at fremme cykeltrafikken i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune sætter i denne plan fokus på både transportstier og rekreative stier. Sikkerheden for cyklister prioriteres højt i alle trafikprojekter på lige fod med trafiksikkerheden for bilister. Målet er at sikre både nær- og fjerntrafik en god og sikker afvikling med særlig fokus på de bløde trafikanter og miljøet. Dette mål skal nås ved at sætte mere fokus på det at cykle i Sønderborg Kommune, at skabe mere opmærksomhed omkring cykling, at sikre en større tryghed ved det at cykle samt på længere sigt at etablere flere cykelstier langs de overordnede veje, samtidig med at der generelt sikres en høj vedligeholdelsesstandard for alle stier. Planlægningen af cykelrutenettet tager højde for sikkerhed og tryghed, tilgængelighed og fremkommelighed, direkte ruter, sammenhæng og overskuelighed. Cykelruteplanen har til hensigt at angive, hvor der bør være cykelruter i Sønderborg Kommune. Der er i planen lagt vægt på at skabe cykelruter, som kommunen vil have de lette trafikanter til at benytte. Således er fokus i første omgang lagt på at skabe et rutenet i byerne, pendlerruter, dvs. ruter mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig - terminaler. Der er således set på, hvor de forskellige funktioner ligger i forhold til det eksisterende cykelrutenet samt hvor de store strømme af lette trafikanter er. Cykelruterne er derefter forsøgt lagt, hvor der vurderes at være et behov, men ikke nødvendigvis der, hvor der sker uheld. Den udveksling, der er mellem byerne i kommunen vurderes primært at ske via rekreative ruter eller regionale og nationale cykelruter. Cyklisters og fodgængeres færden og krydsning af en vej er forbundet med en væsentlig uheldsrisiko, hvor en eventuel skadesgrad på den lette trafikant kan være stor. Der skal derfor i forbindelse med cykelruterne i byerne tages særligt hensyn til de lette trafikanter især ved krydsning mellem vej og sti. Der bør derfor sikres trygge krydsningsmuligheder og evt. etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor hastigheden ønskes nedsat af hensyn til cykeltrafikken. Det er desuden en målsætning at Sønderborg Kommune BYPAD* certificeres for at få mere kvalitet i cykelpolitikken. BYPAD* certificeringen skal foretages i cykelhandlingsplanperioden Der skal arbejdes på at mange offentlige og private virksomheder tilsluttes ordningen omkring en cykelvenlig arbejdsplads. Dette for at motivere og give gode vilkår for cyklende medarbejdere. Det drejer sig i bund og grund om at gøre det fedt at være cyklist - her kunne tænkes i særligt attraktive betingelser for cyklister, herunder at tillade cykling mod ensretning, tillade cykling tværs gennem en park, etablere seperate signalanlæg for cyklister, således at de må svinge til højre for rødt osv. Konkrete målsætninger for området opstilles i cykelhandlingsplanen i 2010 i samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere. * BYPAD: Bycicle Policy Audit -> Europæisk kvalitetsstandard for fremme af cykeltrafik 9

10 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter i Sønderborg Kommune 10

11 4 Cykelrutenet Hurtige, direkte og sikre ruter har stor betydning for, hvor attraktivt det er at cykle. Derfor er der udpeget en række cykelruter, der er med til at skabe et sammenhængende stisystem i byerne i Sønderborg Kommune. Cykelruterne består af en kombination af stier i eget tracé, cykelstier og cykelbaner afhængig af, om vejen er en gennemfartsvej, fordelingsvej eller lokalvej således, at gående og cyklende kan færdes ad trygge og sikre ruter. Planen for den fremtidige stistruktur er baseret på følgende tre kategorier: Cykelstier Cykelbaner Cykelruter. 4.1 Cykelstier Cykelstier eller stier i eget tracé defineres som stier langs veje. Stierne kan være delt i cykelsti og gangsti. Cykelstier langs veje skal minimum være 1,7 m ved ensrettet sti og 2,5 m ved dobbeltrettet sti. Cykelsti som delt sti skal være minimum 1,5 m. Cykelstierne har til hensigt at give nogle trygge og sikre forbindelser internt i et boligområde, mellem forskellige boligområder, mellem boligområder og skole, til fritidsfunktioner samt mellem byer. Der er opstillet følgende retningslinier: Stierne etableres med fast belægning (asfalt eller flisebelægning med lav rullemodstand). Stier, der kun benyttes i begrænset omfang eller som har karakter af naturstier, kan anlægges i grus eller stenmel. Stierne kan ved hjælp af f.eks. afmærkning eller belægningsskift opdeles i et areal forbeholdt gående og et areal forbeholdt cyklende. Cykelstierne er belyst vha. separat stibelysning eller gadebelysning i byzonen. I landzone er stierne som udgangspunkt ikke belyst. Stibomme skal være belyste. Krydsning af gennemfartsveje og fordelingsveje sker så vidt muligt i signalkryds eller rundkørsel, mens cyklisterne kan forvente vigepligt i nogle af de mindre kryds. Cykelstierne i byzone bør i lighed med fortov føres ubrudt forbi lokalvejenes udmundinger og således samtidig fungere som overkørsel til sidevejen. I nødvendigt omfang kan der vejvises fra stierne til de enkelte områder og gader. Hvor der er væsentlig cykeltrafik, eller hvor et behov kan konstateres eller sandsynliggøres, bør der anlægges cykelsti. Ved nyanlæg i byområder, der er planlagt med trafikadskillelse, bør stier etableres i eget tracé. I byområder, der ikke er planlagt med trafikadskillelse, eller hvor en planlagt trafikadskillelse ikke er effektiv, bør der anlægges almindelige cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje, suppleret med hovedstiruter ad lokalveje. 11

12 4.2 Cykelbaner 4.3 Cykelruter 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter Cykelbaner defineres som cykelstier, der er adskilt fra kørebanen af en ubrudt kantlinie og afmærket med cyklistsymbol eller skilte. Bredden af cykelbanen skal minimum være 1,2 m. Hvor der kun er få cyklister, hvor pladsforholdene er snævre, og hvor ressourcerne er små, kan der etableres cykelbane, adskilt fra køresporet ved en 30 cm bred ubrudt kantlinie. Cykelruter defineres som et længere forløb af stier og / eller cykelveje, som udgør en sammenhængende forbindelse fra en del af byen til en anden eller til bestemte mål i byen som f.eks. idrætsanlæg og skoler. Cykelruterne bruges som ruter mellem bolig skole, bolig arbejde bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Cykelruter har til formål at give sikre og trygge forhold for cyklister og knallertkørere på gennemfartsveje og fordelingsveje. Derudover indgår cykelruterne i det regionale og nationale cykelrutenet. Udover cykelruterne er der allerede etableret interne stisystemer i en række boligområder, stier i eget tracé og veje med cykelsti/cykelbaner. Alle disse stier har stor betydning for cykeltrafikken både på de korte interne cykelture og som adgangsveje til og fra cykelruterne. Derfor vil disse stisystemer naturligvis vedblive fremover med en kvalitet som i dag. 12

13 5 Cykelparkering Cyklen står oftest parkeret mere end 23 timer i døgnet. For cyklisterne er det derfor lige så vigtigt at kunne parkere sin cykel sikkert og nemt ved henholdsvis bolig og rejsemål, som det er at kunne køre sikkert og komfortabelt på cykel. Derfor skal det sikres, at der ved relevante rejsemål for cyklisterne etableres et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser, at cykelparkeringspladserne er hensigtsmæssigt placeret og har en hensigtsmæssig udformning. Cykelparkering fortjener opmærksomhed, professionalisme og nytænkning. Gode cykelparkeringsfaciliteter kan medvirke til bedre orden på offentlige og private arealer, til færre cykeltyverier og flere cyklister. Ved at tænke visionært er det altid muligt at få plads til faciliteter til cykelparkering på de rigtige steder i et tilstrækkeligt antal, og af de standarder, der passer til behovet. Mange steder findes cykler parkeret udenfor stativerne, selvom der er rigeligt med ledige pladser i stativerne. Dette kan skyldes, at cykelparkeringsfaciliteterne er malplaceret, af forkert standard eller af for dårlig kvalitet. Cykelparkeringskapacitet Der bør være tilstrækkelige cykelparkeringsfaciliter af de mest hensigtsmæssige standarder ved alle større rejsemål, såsom: - Arbejdspladser - Skoler og uddannelsessteder - Stationer og større stoppesteder - Bycentre - Indkøbscentre og stormagasiner - Forlystelses- og kultursteder - Stadions og idrætsanlæg - Rekreative mål (skov, strand mv.) En vigtig parameter er varigheden af parkeringen, der ofte er afgørende for et fornuftigt valg af standard på cykelparkeringsfaciliteten. Cyklister vil som regel være villige til at parkere deres cykler længere fra rejsemålet, hvis standarden er høj fx i aflåste rum med overdækning. Kapaciteten opgøres fordelt på behovet for korttids-, time-, heldags samt natparkering, så behovet for antallet af pladser for de enkelte standarder kan fastlægges. Ved de største rejsemål, fx ved stationer, stormagasiner, større arbejdspladser i bycentre osv., vil der ofte være knaphed på arealer. Her er der principielt to muligheder at vælge i mellem: Cykelparkeringsnorm Butikscentre og Handelsgader 4-8 pladser pr. 100 m 2 butiks- og lagerareal Kontorer 1-4 pladser pr. 100 m 2 kontor- og lagerareal Skoler og uddannelsessteder Idrætsanlæg, biografer, teatre mv pladser pr. 100 elever pladser pr. 100 brugere/gæster Hospitaler pladser pr. 100 senge Parker, strande og forlystelsesparker pladser pr. 100 brugere/gæster Kilde: Cykelparkeringshåndbogen, Dansk cyklist forbund Ændre arealfordelingen til fordel for cykelparkering, fx ved at inddrage bilparkering til cykelparkering enten på P-pladser, hvor større arealer kan frigøres eller ved kantstensparkering, hvor der typisk kan være 8-10 cykler pr. bilplads. Komprimering af cykelparkeringen fx. ved mere hensigtsmæssig indretning, etablering af to etages cykel-parkering, etablering af P huse for cykler eller cykelparkeringsautomater. 13

14 Standarder Der findes principielt 4 standarder for cykelparkeringsforhold: Intet stativ, stativ, stativ med overdækning, aflåst/overvåget stativ med overdækning. Ved korttidsparkering under 30 minutter bør cyklen kunne stilles på støtteben eller i stativ lige ved siden af hoveddøren, men låsning af cyklen til stativet er unødvendig. Ved timeparkering op til 4 timer bør låsning af forhjul og stel til stativ kunne foretages, overdækning overvejes. Ved arbejdspladser, skoler, uddannelsessteder og terminaler anbefales det at dagsparkering etableres med overdækning og med mulighed for låsning af cykel til stativ, overvågning/aflåste rum kan overvejes i forhold til frygt for tyveri. Natparkering ved boliger og terminaler bør kunne foregå i overdækkede, aflåste rum. Tryghed Tryghed er et vigtigt parameter i placering og udformning af cykelparkeringen. Adgangsforholdende til og fra cykelparkeringen samt cykelparkeringsområdet, må ikke være mørk og utryg at benytte. Der bør stilles krav til belysning, overskuelighed og gennemsigtighed og cykelparkering bør placeres, hvor mennesker naturligt kommer forbi. Cykelparkeringen bør sikre effektivt mod tyveri og hærværk. Det kan gøres ved at sørge for aflåste parkeringer eller overvågning eller mulighed for at cyklen nemt kan låses fast. Tilgængelighed Cykelparkeringen skal være let at finde og nem at overskue. Om nødvendigt må der skiltes tydeligt, således at man kan se hvor man kan finde forskellige typer af parkering. Cykelparkeringen skal være hægtet ordentligt op på cykelnettet og adgangsvejene til og fra cykelparkeringen skal være sikre og komfortable og må ikke medføre farlige trafiksituationer og konflikter med den øvrige trafik. Ved cykelparkeringsarealerne skal der være ordentlig plads for cyklisterne til at bremse og stå af og på cyklen på en sikker måde og uden at den øvrige trafik generes. Parkering ved kollektive trafikknudepunkter Foruden de eksisterende cykelparkeringsmuligheder ved de kollektive trafikknudepunkter i kommunen bør der også ved en række af de meget benyttede busstoppesteder blive etableret cykelparkering. Det drejer sig både om busstoppesteder på landet og i byområderne. Det er vigtigt, at cyklen kan parkeres hele dagen, hvis cyklen benyttes i forbindelse med offentlig transport til/fra skole eller arbejde. Etablering af ordnede forhold ved cykelparkeringspladserne er med til at gøre det mere attraktivt at benytte en kombination af cykling - kollektiv trafik på de længere afstande. Cykelparkeringen bør... være meget tæt på rejsemålet have pladser nok være nem at bruge være overskuelig og tryg være let at finde være sikker og tryg at komme til og fra være udformet, så den støtter cyklen uden at ødelægge den være aflåst eller give mulighed for at låse cyklen fast være flot, passe ind i omgivelserne og gerne forskønne det lokale miljø beskytte cyklen, især sadlen, mod regn og sne. være solid samt vedligeholdelses og rengøringsvenlig. Ikke alle cykelparkeringsanlæg skal opfylde alle krav, men det vil være en god idé at tage højde for alle punkterne, så man har forholdt sig til samtlige krav. Kilde: Cykelparkeringshåndbogen, Dansk cyklist forbund 14

15 6 Drift og vedligehold af cykelarealer Vejarealernes drift og vedligehold har betydning for, hvor meget der cykles. Dårlige belægninger eller manglende vedligeholdelse og renholdelse kan medføre punkteringer, påkørsel af genstande, at man vælter med cyklen og dermed at cyklisterne mister lysten til at cykle. Gode og renholdte belægninger er derimod med til at sikre cyklisterne en høj komfort og god fremkommelighed. Det signalerer samtidig kvalitet, hvilket har betydning for cyklens image. Drift og vedligehold af vejarealerne er derfor en vigtig faktor i forbindelse med at fremme cykeltrafikken, særligt på de udpegede cykelruter. Derfor er der opstillet en række krav til drift og vedligeholdelse af cykelruterne, de øvrige veje med cykelstier/cykelbaner samt cykelstier i eget tracé. For at sikre at kravene overholdes, gennemføres med mellemrum en registrering af cykelstiernes tilstand samt via et cykelmelderkorps en kontinuerlig kvalitetssikring af driftstilstanden på cykelarealerne. 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelruter og øvrige cykelarealer For cykelruterne, øvrige strækninger med cykelsti/cykelbane og stier i eget tracé er der opsat en række krav til drift og vedligehold, herunder belægningernes kvalitet. For det øvrige vejnet er der ikke i relation til cyklisterne opsat særlige krav. Her følges de krav til drift og vedligehold, som er knyttet til den enkelte vejstrækning. Følgende krav er opstillet: - Cykelstier med fast belægning fejes minimum ca. 1-2 gange pr. år. I løvfaldstiden suppleres der evt. med ekstra fejning. Cykelbaner fejes i forbindelse med den øvrige gadefejning. - Cykelstier og cykelbaner sneryddes i overensstemmelse med kommunens plan for vintervedligeholdelse. 6.2 Registrering af belægningskvalitet og - renholdelse Registrering af belægningskvalitet sker gennem en gennemkørsel på cykel af samtlige cykelruter minimum hver 3. år og for alle øvrige strækninger med cykelstier, strækninger med cykelbaner og stier i eget tracé (herunder de rekreative stier) minimum hver 5. år. På den baggrund udpeges de strækninger, der ikke opfylder kravene, og som dermed bør have fornyet belægning. Borgerne i Sønderborg Kommune har ligeledes mulighed for via kommunens hjemmeside at indberette om problemer på kommunens veje og stier som f.eks. huller i cykelstierne. 6.3 Cykelparkering Det er vigtigt, at cykelparkeringsanlæg i hele deres levetid er indbydende og brugervenlige og ikke bliver grimme og forfaldne. Derfor er det vigtigt at renholdelse og løbende vedligeholdelse indgår som en væsentlig del af kravene til udformning og materialer. Der skal jævnligt fjernes fx visne blade eller papiraffald, og det skal ligeledes være muligt at fjerne graffiti, da graffiti signalerer forfald og utryghed. Ligeledes er det vigtigt at anlægget er robust overfor hærværk og at det er reparationsvenligt, når skaden er sket. 15

16 16

17 7 Handling, finansiering og opfølgning For at sikre at cykelruteplanen er dynamisk, vil der løbende ske en opdatering og fornyelse af aktiviteterne omkring det at cykle i Sønderborg Kommune. Prioritering af hvilke aktiviteter der igangsættes, vil ske ud fra følgende kriterier: Effekt overfor det at øge mængden af cykeltrafik Effekt på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed Sammenhæng med eksisterende aktiviteter Initiativerne i cykelruteplanen vil blive indarbejdet i Sønderborg Kommunes årlige budgetlægning. Det betyder, at politikken som minimum justeres en gang om året, og de enkelte initiativers vigtighed afvejes i forhold til andre kommunale opgaver. Desuden påtænkes der gennemført årlige cykeltællinger for her at kunne følge udviklingen i cykeltrafikken. Ligeledes vil der i forbindelse med nogle af aktiviteterne blive gennemført før- og efteranalyser for at kunne vurdere effekten af disse. Sammenhæng med eksisterende planer De årlige økonomiske bevillinger Finansieringen af aktiviteterne i cykelruteplanen vil såvel ske via basis-bevillingerne i de forskellige forvaltninger, via anlægsbevillinger og via finansiering fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, nationale og regionale puljer mv. 17

18 \ \ Rute 5 - Østkystruten \ \ \ \ \ \ \ \ \ Rute 8 - Sydhavsruten \ \ \ Rute 8 - Sydhavsruten Nationale cykelruter i Sønderborg Kommune 18

19 8 Cykelruter Cykelrutenettet i Sønderborg Kommune består af nationale ruter, rekreative ruter og de lokale cykelruter. 8.1 Nationale ruter Der findes 11 nationale cykelruter, hvoraf 2 passerer gennem Sønderborg Kommune, nemlig Sydhavsruten mellem Rudbøl og Møn og Østkystruten mellem Skagen og Sønderborg. De nationale ruter tilbyder et landsdækkende net af cykelruter med forskellige oplevelser gennem det danske land og er primært rettet mod cykelturister. Det nationale rutenet har flyttet feriecyklisterne fra at være spredt på hele landets bivejsnet til primært at følge de afmærkede cykelruter. Figur 1: Rute 8 - Sydhavsruten Det lokale cykelrutenet i Sønderborg Kommune forbinder til de nationale cykelruter på centrale steder. Figur 2: Rute 5 - Østkystruten 19

20 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter og rekreative ruter i Sønderborg Kommune 20

21 8.2 Fremtidige rekreative ruter De rekreative cykelstier, er stier, der skal sikre adgang på cykel fra byerne i Sønderborg Kommune og ud til kommunens mange værdifulde landskabsområder, samt skabe forbindelse mellem disse områder. Målene for de rekreative cykelstier vil typisk være kysten, skove og søområder. Med det rekreative stinet skabes der muligheder for såvel korte ture omkring byerne og sommerhusområderne, samt længere ture ud i landskabet og sundhed, motion, frisk luft og skønne naturoplevelser vil være incitamenterne til at vælge en tur langs de rekreative cykelruter. De rekreative cykelruter kan på delstrækninger være sammenfaldende med de overordnede cykelruter, men udgør ofte lokale, rekreative, mindre og turismæssigt interessante cykelruter på svagt befærdede veje, cykelstier og grusveje. De rekreative ruter vil ofte blive benyttet i forbindelse med cykelturisme og der vil typisk være såvel landskabelige som kulturhistoriske oplevelser undervejs. Sønderborg Kommune har en lang række naturskønne områder og et veludbygget rekreativt cykelrutenet vil sikre borgerne nem adgang til disse herligheder og samtidig tilskønne at naturen opleves til fods eller cyklende fremfor i bil. 21

22 \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ Cykelruter i Sønderborg Kommune 22

23 8.3 Fremtidige cykelruter I det følgende angives, hvor der påtænkes etableret cykelruter i Sønderborg Kommune. Cykelruterne er placeret således, at der skabes en mere tryg forbindelse mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Der er ikke udarbejdet anlægsskøn samt vurdering af de årlige driftsudgifter i forbindelse med udbygning af cykelruterne. Østerkobbel Kettingvej Stavensbølgade Landevejen - Augustenborg - Broager - Dybbøl og Nybøl - Guderup - Gråsten, Egernsund og Rinkenæs - Høruphav - Nordborg - Vester Sottrup - Sønderborg Figur 3: Cykelruter i Augustenborg. Brovej Møllegade Storegade Dyntvej Nejsvej Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station Figur 4: Cykelruter i Broager. 23

24 Østergade Fynshavvej Dybbøløstenvej Sottrupvej Nordborgvej Amtsvejen Omfartsvejen Bøffelkobbelvej Amtsvejen Flensborg Landevej Figur 5: Cykelruter i Dybbøl og Nybøl. Figur 6: Cykelruter i Guderup. Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station 24

25 Skovbyvej Vestervej Skovsholm Søndre Landevej Figur 7: Cykelruter i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Figur 8: Cykelruter i Høruphav. 25 Kongevej Sildekulevej Egernsund Brovej Brovej Årsbjerg Nederbyvej Sejrsvej

26 Storegade Ringvej Aabenraavej Basaavej Oksbølvej Nordborgvej Gl. Landevej Stationsgade Figur 9: Cykelruter i Nordborg. Figur 10: Cykelruter i Vester Sottrup. Cykelruter Skoler Sportsfaciliteter Fritidsklubber / ungdomsklubber Station 26

27 Figur 11: Cykelruter i Sønderborg. 27 Augustenborg Landevej Borgmester Andersens vej Søndre Landevej Ringgade Alsgade Ringgade Ringridervej Vestermark Arnkilgade Aabenraavej Dybbølgade

28

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelparkering. Indhold

Cykelparkering. Indhold Cykelparkering Cyklen står oftest parkeret mere end 23 timer i døgnet. Og med ca. 1.500 cykler pr. km 2 ses parkerede cykler ofte i det danske bybillede. Cyklen kan parkeres hurtigt, nemt, stabilt, overdækket,

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 Cykelparkering i Hvidovre Kommune - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 01-02-2013 Sag: 11/12070 Disse anbefalinger er vedtaget af

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej 1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Ordnede forhold for cyklister er en fordel for alle trafikanter: Der opstår færre usikre situationer, og trafikken kan afvikles mere flydende Cyklistforbundets

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan Status Mål Indsatsområder Handlingsplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Formål 5 2 CYKELTRAFIKKEN I TØNDER KOMMUNE 8 2.1 Generelt om cykeltrafikken

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Cykelstier i Bjerringbro og omegn

Cykelstier i Bjerringbro og omegn Cykelstier i Bjerringbro og omegn Forslag til nye cykelstier og cykelbaner og opdatering og forbedring af eksisterende. Ved Vagn Overgaard og Erik Albrechtsen Bosætningsgruppen i forbindelse med Bjerringbro

Læs mere

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere