SEPTEMBER 2014 SILKEBORG KOMMUNE ERHVERVSKORRIDOREN - TRAFIKPLAN

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 SILKEBORG KOMMUNE ERHVERVSKORRIDOREN - TRAFIKPLAN

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 SILKEBORG KOMMUNE ERHVERVSKORRIDOREN - TRAFIKPLAN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KRMA/RKNN KONTROLLERET FST GODKENDT KRMA

4

5 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Eksisterende forhold Vej- og stistruktur Vejene i området 9 3 Strukturplanen Arealanvendelse Vej- og stistruktur 17 4 Trafikplan Overordnede principper Vej og stiudformning 23 5 Trafikalt grundlag Trafikmodel Erhvervskorridor Øvrige trafikbidrag Samlet trafikale grundlag 38 6 Trafikafvikling Kapacitetsberegninger Vurdering af trafikale konsekvenser 49

6

7 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 7 1 Baggrund Erhvervskorridoren i Silkeborg er placeret nord for Ringvejen mellem Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke. På nuværende tidspunkt indeholder området lettere industri, lager og produktionsvirksomheder mv. Området er blevet delt i to som følge af at Silkeborgmotorvejen gennemskærer området. Silkeborg Kommune har længe haft opmærksomheden rettet mod området, da Erhvervskorridoren har et stort potentiale som vækstområde. I den forbindelse er der udarbejdet en strukturplan for omdannelse af området, og der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for den østlige del af området. Erhvervskorridoren planlægges at indeholde kontor- og servicevirksomheder, undervisningsfaciliteter og pladskrævende detailhandel. Derudover også lettere industri og lagervirksomheder mv. Det ønskes at området udbygges etapevist, således at der i første omgang opstår en fortætning langs motorvejen. For at støtte op om udviklingen af Erhvervskorridoren skal det sikres, at trafikken til og fra området kan afvikles hensigtsmæssigt og trafiksikkert. Silkeborg Kommune har derfor udarbejdet nærværende trafikplan, hvor det er vurderet hvilke trafikale konsekvenser realiseringen af planerne for Erhvervskorridoren har, og hvordan disse kan håndteres bedst muligt. Trafikplanen indeholder en række anbefalinger til vej- og stistruktur i området, herunder også retningslinjer for udformningen af de enkelte veje og kryds i og omkring området. Trafikplanen er udarbejdet i samarbejde med COWI og danner en del af grundlaget for den endelige lokalplan for området (13-012).

8 8 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 2 Eksisterende forhold I det følgende beskrives de eksisterende vej- og trafikforhold for området omkring Erhvervskorridoren. Beskrivelsen omfatter kommunens vej- og stiklassificering for området samt en gennemgang af de betydende veje i området. 2.1 Vej- og stistruktur Den eksisterende vejstruktur for området omkring Erhvervskorridoren er vist på figur 1. Heraf ses det, at den overordnede vejstruktur udgøres af Nordre Ringvej, Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke. Internt i området udgør Stagehøjvej samt Kejlstruphøjvej og Kastaniehøjvej de overordnede fordelingsveje. Lillehøjvej og Stagehøj Tværvej fungerer som lokalveje i området. Figur 1 Eksisterende vejstruktur i området omkring Erhvervskorridoren

9 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 9 Silkeborg Motorvejen forventes åbnet i Her vil der blive etableret tilslutningsanlæg ved Viborgvej og Kejlstrupvej, som derved vil blive væsentlige indfaldsveje ind mod bymidten. Derudover etableres der østvendte ramper ved Nørreskov Bakke. Trafik mod og fra vest vil således ikke kunne benytte dette tilslutningsanlæg. 2.2 Vejene i området I det følgende beskrives de betydende veje i området omkring Erhvervskorridoren Nordre Ringvej Nordre Ringvej er i dag en del af rute 15 mellem Aarhus og Herning. Vejen forløber i den nordlige del af Silkeborg og betjener regional trafik, og den øst-vestgående trafik mellem de nordlige bydele i Silkeborg. Figur 2 Nordre Ringvej set mod øst. I forbindelse med etableringen af Silkeborg Motorvejen vil Nordre Ringvej gennem Silkeborg overgå fra statsvej til kommunevej, og rute 15 vil da forløbe ad motorvejen gennem Silkeborg. Det betyder, at Nordre Ringvej i højere grad kan indgå som et aktivt element i kommunens interne vejstruktur. Vejen er facadeløs med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Alle kryds på strækningen er signalreguleret. Nordre Ringvej er en 2-sporet vej med delt sti i begge sider af vejen. Kørebane og sti er adskilt af en skillerabat. Normaltværprofilet fremgår af figur 3.

10 10 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Figur 3 Normaltværprofil for Nordre Ringvej. Der kører i dag ca køretøjer i døgnet (ÅDT) på Nordre Ringvej. Selvom Silkeborg Motorvejen vil fjerne den gennemkørende trafik på Nordre Ringvej, vil der ifølge trafikmodelberegninger køre op mod køretøjer i døgnet i 2030 på Nordre Ringvej, hvilket skyldes den forventede byudvikling og den generelle trafikvækst Kejlstrupvej Kejlstrupvej udgør en nordlig indfaldsvej til Silkeborg. Efter åbningen af Silkeborgmotorvejen vil Kejlstrupvej være tilsluttet til motorvejen ved Nordre Højmarksvej. Strækningen er 2 sporet med en samlet kørebanebredde på ca. 9 m. Der er fællessti i begge sider af vejen. Den nuværende årsdøgntrafik er ca biler. Hastighedsgrænsen er 60 km/t og 85 % fraktilen er 73 km/t (målt ved nuværende teknisk skole). Der er således et generelt højt hastighedsniveau på strækningen. Lastbilandelen er ca. 15 pct. Figur 4 Kejlstupvej set mod nord (Kilde: Google Streetview) Nørreskov Bakke Nørreskov Bakke er en del rute 46 mellem Randers og Silkeborg, og er en af de største indfaldsveje til Silkeborg fra nord. Ved åbningen af motorvejen bliver Østre Ringvej forlagt mod nord og forbindes til Nørreskov Bakke ca. 250 m nord for det eksisterende kryds mellem Ringvejen og Nørreskov Bakke. I den forbindelse etableres et nyt signalanlæg i krydset Strækningen er 2 sporet med et bredt midterareal, forsynet med venstresvingsbaner til de større sideveje. Den samlede kørebanebredde er ca. 10 m. Der er enkeltrettede delte stier i begge sider af vejen adskilt fra kørebanen med brede rabatter.

11 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 11 Den nuværende årsdøgntrafik er ca køretøjer nord for Kastaniehøjvej. Lastbilandelen er ca. 10 pct. Tættere på Ringvejen vurderes trafikmængden af være større, skønnet køretøjer. Hastighedsgrænsen er 60 km/t, og 85 % fraktilen er 67,7 km/t (målt ca. 130 m nord for Kastaniehøjvej). Der er således et generelt højt hastighedsniveau på strækningen. Samtidig falder vejen mod syd, hvorfor særligt cyklister mod byen kan komme med høj fart. Figur 5 Nørreskov Bakke set mod nord Bemærk, at billedet er forældet, da vejen er ombygget som følge af motorvejsbyggeriet (Kilde: Google Streetview) Lillehøjvej Lillehøjvej forløber mellem Nørreskov Bakke og Stagehøj Tværvej. Vest for Stagehøj Tværvej ender vejen i en vendeplads ved Applus Bilsyn. I forbindelse med motorvejsbyggeriet er Lillehøjvej forlagt mod nord, og der er etableret en forbindelse op til Kastaniehøjvej. Det forhenværende forløb mod Stagehøj Tværvej er etableret på en ny bro over den kommende motorvej. Vejen er 2-sporet med en samlet kørebanebredde på ca. 6 m. Der er ikke stier for bløde trafikanter langs vejen. Der foreligger ingen trafiktællinger for Lillehøjvej, men den nuværende årsdøgntrafik på den vestlige del af Lillehøjvej skønnes at være ca køretøjer med en lastbil andel på ca. 10 pct.

12 12 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Figur 6 Lillehøjvej set mod øst (Kilde: Google Streetview) Stagehøjvej Stagehøjvej er en intern lokalvej i området. Vejen er 2-sporet med ca. 3 m kørespor og 1,5 m brede kantbaner i begge sider af vejen, i alt et vejudlæg på 10 m. Figur 7 Stagehøjvej set mod øst ved Stagehøj Tværvej Der foreligger ingen trafiktællinger for Stagehøjvej, men den nuværende årsdøgntrafik skønnes at være ca køretøjer med en lastbil andel på ca. 10 pct Kejlstruphøjvej Kejlstruphøjvej afgrænser området mod nord på den vestlige side af motorvejen og fungerer som fordelingsvej til de nordvestlige matrikler i området. Vejen er 2-sporet med en samlet kørebanebredde på ca. 8 m. Der er ikke stianlæg for bløde trafikanter langs vejen.

13 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 13 Figur 8 Kejlstruphøjvej set mod vest (Kilde: Google Streetview) I forbindelse med motorvejsbyggeriet er Kejlstruphøjvej skåret over, og der er ikke forbindelse til Kastaniehøjvej øst for motorvejen. Vejen ender således blindt øst for Stagehøj Tværvej. Der foreligger ingen trafiktællinger for Kejlstruphøjvej, men den nuværende årsdøgntrafik skønnes at være under køretøjer med en lastbil andel på ca. 15 pct Kastaniehøjvej Kastaniehøjvej afgrænser området mod nord på den østlige side af motorvejen og fungerer som fordelingsvej til de nordøstlige matrikler i området. Vejen er som Kejlstruphøjvej 2-sporet med en samlet kørebanebredde på ca. 8 m. Der er ikke stianlæg for bløde trafikanter langs vejen. Figur 9 Kastaniehøjvej set mod vest (Kilde: Google Streetview) I forbindelse med motorvejsbyggeriet er Lillehøjvej forlagt mod nord og tilsluttet Kastaniehøjvej. Vejen ender ligesom Kejlstruphøjvej blindt mod motorvejen. Der foreligger ingen trafiktællinger for Kastaniehøjvej, men den nuværende årsdøgntrafik skønnes at være som for Lillehøjvej ca køretøjer med en lastbil andel på ca. 10 pct.

14 14 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Stagehøj Tværvej Vejen er 2-sporet med en samlet kørebanebredde på ca. 7 m og 1,5 m rabat i begge sider. Vejen forløber nord-syd og forbinder Stagehøjvej med Lillehøjvej og Kejlstruphøjvej. Der er ikke stianlæg for bløde trafikanter langs vejen, og i praksis færdes cyklister på kørebanen og fodgængerne i rabatten. Figur 10 Stagehøj Tværvej set mod syd Der foreligger ingen trafiktællinger for Stagehøj Tværvej, men den nuværende årsdøgntrafik skønnes at være ca køretøjer med en lastbil andel på ca. 10 pct.

15 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 15 3 Strukturplanen Silkeborg Kommune har udarbejdet en strukturplan for området omkring Erhvervskorridoren. Hovedformålene med planen er at sikre, at der opstilles en plan for en hensigtsmæssig udvikling af området, og at det sikres, at der kan opnås en korridoreffekt langs motorvejen. Strukturplanen angiver rammerne for arealanvendelsen for de enkelte dele af området. I planen er der desuden indeholdt muligheden for, at der kan etableres flere markante høje byggerier omkring krydset mellem motorvejen og Nørreskov Bakke. Figur 11 Strukturplan for Erhvervskorridoren. 3.1 Arealanvendelse I strukturplanen og gennem lokalplanforslaget er Erhvervskorridoren inddelt i en række delområder med forskellige anvendelsesmuligheder, og herunder er der også opstillet krav til placering og udformning af fremtidigt byggeri.

16 16 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Figur 12 Arealanvendelse som foreslået i strukturplanen og lokalplanforslaget. Der ønskes primært kontor- og serviceerhverv på arealerne tæt op ad motorvejen (delområde 6a og 7). Disse bebyggelser skal placeres i en linje 4-6 m fra motorvejen for at skabe en korridoreffekt. I de sydøstlige hjørner af både delområde 6a og 7, på hjørnerne mellem motorvejen og Nørreskov Bakke, er der mulighed for at etablere højhuse på op mod 9 etager. I den sydlige trekant (delområde 8) mellem motorvejen, Østre Ringvej og Nørreskov Bakke vil der, ud over kontor- og serviceerhverv, være mulighed for også at etablere hotel/konference faciliteter. Her er der desuden mulighed for at etablere et højhus på op mod 20 etager. I den vestlige del af lokalplanområdet (delområde 2,3 og 6b) ønskes i højere grad særligt pladskrævende varegrupper, lager og lettere produktionsvirksomheder, men også muligheden for kontorvirksomheder. Områderne længst mod vest (delområde 1,4a, 4b og 5) er uden for lokalplanområdet, og strukturplanen fastholder den nuværende anvendelse i henhold til Byplanvedtægt nr. 49 til primært lettere industri og særligt pladskrævende varegrupper. Undtagelsen er dog den del af den gamle Neckelmann grund, som ligger syd for den kommende forlængelse af Lillehøjvej (delområde 4a), hvor Jyske Bank ønsker at etablere nyt kontor. Dette forventes realiseret inden for en kort årrække.

17 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 17 Området øst for Nørreskov Bakke er udlagt til lettere industri. Der er usikkerhed omkring planerne for disse områder, og udviklingen af områderne indgår således ikke i grundlaget for trafikplanen. 3.2 Vej- og stistruktur I strukturplanen danner Lillehøjvej den fremtidige hovedakse gennem Erhvervskorridoren. Lillehøjvej forlænges mod vest og forbindes med Kejlstrupvej ved Bredhøjvej. Øst for motorvejskrydsningen forlægges vejen mod nord op til den nuværende Kastaniehøjvej. Lillehøjvej forlænges øst for Nørreskov Bakke og forløber i en bue ned til tilslutningen til Østre Ringvej, hvor den eksisterende Granhøjvej er tilsluttet i dag. Placeringen af de øvrige veje i området, Stagehøjvej, Stagehøj Tværvej og Kejlstruphøjvej fastholdes, men Kastaniehøjvej nedlægges som en del af forlægningen af Lillehøjvej. I lokalplanforslaget er den fremtidige Lillehøjvej angivet som en boulevard med et samlet vejudlæg på 19,5 m. Der etableres fællesstier i begge sider af vejen adskilt fra kørebanen med en bred rabat. Rabatten er således tænkt anvendt til at tilvejebringe den nødvendige plads til svingbaner ved de større kryds og vejadgange. Såfremt der i fremtiden vil køre busser på strækningen, kan rabatterne også benyttes til buslommer ved stoppestederne. Øvrige veje skal ifølge lokalplanforslaget udlægges med en bredde på mellem 10 og 17 m. I den nuværende grønne kile parallelt med Stagehøj Tværvej, indeholder strukturplanen og lokalplanforslaget en ny sti i eget tracé. Denne er foreslået ført over motorvejen enten på en bro eller som en del af det kommende byggeri tæt op ad motorvejen. Silkeborgmotorvejen gennemskærer området fra sydøst mod nordvest. Ved krydset Nordre Ringvej / Nørreskov Bakke etableres østvendte ramper til motorvejen. Der er således ikke muligt at komme til og fra motorvejen i vestlig retning. Nord for Kejlstrupvej ved Nordre Højmarksvej etableres et tilslutningsanlæg med ramper i begge retninger. Trafik til og fra Herning skal således anvende dette tilslutningsanlæg.

18 18 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 4 Trafikplan Med udgangspunkt i oplægget fra strukturplanen er der i det følgende opstillet en plan med forslag til, hvordan trafikken i Erhvervskorridoren skal afvikles. Som følge af den ændrede funktion og udformning af området, som angivet i lokalplanforslaget og strukturplanen, foreslås den fremtidige vejstruktur som vist på figur 13. Figur 13 Fremtidig vejstruktur i området omkring Erhvervskorridoren

19 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Overordnede principper Et forslag til tiltag med trafikreguleringer af området er angivet på figur 14. Forslaget følger den struktur, der er fastsat i strukturplanen, men planen er i det følgende konkretisereret, hvilket også har medført justeringer i forhold til oplægget fra strukturplanen. Figur 14 Overordnet trafikbetjening af Erhvervskorridoren Veje Som angivet i strukturplanen, vil den fremtidige Lillehøjvej fungere som hovedakse gennem Erhvervskorridoren. Fra Lillehøjvej etableres adgange til de tilstødende delområder (1,3, 4 og 7), udformet som prioriterede kryds. Ved krydset med Stagehøj Tværvej er der i dag ubetinget vigepligt på Lillehøjvej. Denne vigepligt vendes, således, at trafikanter fra Stagehøj Tværvej har vigepligt. Derudover udføres krydset med overkørsler på sidevejen for at understøtte vigepligtsforholdene samt Lillehøjvejs udtryk som den primære vej. Lillehøjvejs tilslutning til hhv. Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke foretages i signalregulerede kryds for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling til og fra området. Ved Kejlstrupvej tilsluttes Lillehøjvej overfor Bredhøjvej, hvorved der etableres et firebenet signalreguleret kryds.

20 20 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN På Nørreskov Bakke vil der være fire kryds ved hhv. Nordre Ringvej, Stagehøjvej, Østre Ringvej og Lillehøjvej. Disse vil ligge med en indbyrdes afstand på ca. 100 m. Det foreslås at de tre kryds ved hhv. Nordre Ringvej, Østre Ringvej og Lillehøjvej signalreguleres og samordnes således, at trafikken styres bedst muligt. Krydset ved Stagehøjvej vil derimod være udformet som prioriteret højre ind / højre ud. Dette vurderes muligt, da trafikken er lavere på Stagehøjvej og denne vej ønskes at være sekundær i forhold til Lillehøjvej. Placeringen af Stagehøjvej gør også, at det ikke anses for muligt at udforme tilstrækkeligt lange svingbaner til signalanlæggene ved Nordre Ringvej og Østre Ringvej, såfremt krydset ved Staghøjvej også skulle signalreguleres. Derudover ville det være vanskeligt at etablere effektiv samordning, og risikoen for opstuvning af trafik gennem krydsene ville dermed være stor. På grund af den tætte afstand mellem krydsene, anbefales det desuden ikke at etablere nogen af krydsene som rundkørsler. Ved en løsning med en rundkørsel ville der være risiko for, at trafikken kunne stuve op mellem krydsene. Da der kan forventes en betydelig andel af bløde trafikanter i området i fremtiden, er et signalanlæg også at foretrække rent trafiksikkerhedsmæssigt. Øst for Nørreskov Bakke fortsættes Lillehøjvej og tilsluttes i et signalanlæg til Østre Ringvej, hvor den eksisterende Granhøjvej er tilsluttet. Kejlstruphøjvej gennemskæres og afbrydes af motorvejen og den vestlige del drejes derfor over i Stagehøj Tværvej i et 90 graders sving. Øst for motorvejen nedlægges den nuværende Kastaniehøjvej. Vejen vil indgå som en del af den nye lokalvej til delområde 3 som angivet i strukturplanen Interne veje I delområde 3, 6a, 6b og 7 er der skitseret nye interne veje, som skal sikre adgangsbetjening til bebyggelsen i delområderne. Vejene er udformet således, at de tilgodeser den fremtidige trafikbetjening af bebyggelsen ud mod motorvejen, samtidig med at de kan betjene de eksisterende matrikler i delområderne. Derudover placeres de således, at der etableres grunddybder, som gør grundene salgbare.

21 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 21 Figur 15 Nye interne veje og stiforbindelser i delområde 3, 6 og 7. (signaturforklaring, se figur 14) I delområde 3 udnyttes tracéet for den eksisterende vestlige del af Kastaniehøjvej som intern vej i området. I den østlige ende drejes vejen mod syd og tilkobles vinkelret til det nye tracé for Lillehøjvej. Mod vest er vejen lukket mod motorvejen. I delområde 6 etableres en ny intern vej. Vejen tilslutter Stagehøjvej, og ender blindt inde i området. I forlængelse af vejen etableres en stiforbindelse ud til hovedstiforløbet. Bløde trafikanter til delområde 6 kan således benytte hovedstien helt ind til området. Ved delområde 7 udnyttes den østlige del af tracéet for den eksisterende Lillehøjvej. Vejen er lukket ud mod Nørreskov Bakke, men der etableres en stiforbindelse som en dobbeltrettet fællessti ned til krydset mellem Nørreskov Bakke og Østre Ringvej. Derved har bløde trafikanter adgang direkte til området fra Nørreskov Bakke Stier Den gennemgående hovedsti i Erhvervskorridoren udføres som 3 m bred dobbeltrettet fællessti. Hovedstien forbindes syd for Ringvejen med den eksisterende stitilslutning for enden af Lindevænget. Krydsningen af Ringvejen bør være niveaufri, da Ringvejen

22 22 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN udgør en stor barriere. I forhold til terrænforhold vil en tunnel umiddelbart være det mest hensigtsmæssige. Ved krydsningen med Stagehøjvej og Lillehøjvej etableres krydsningsheller midt på vejen, således at det er muligt for de bløde trafikanter at krydse i to tempi. Krydsningen skal synliggøres over for bilister på de tværgående veje, f.eks. med afvigende belægning eller farve. Der kan med fordel ligeledes etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger ved krydsningen ved Stagehøjvej, evt. ved at anlægge en hævet flade, hvilket også øger bilisternes opmærksomhed. På Lillehøjvej vurderes det ikke hensigtsmæssigt at etablere en hævet flade af hensyn til vejens udtryk og funktion som en primær vej i området. Figur 16 Hovedstiforløb gennem Erhvervskorridoren. (signaturforklaring, se figur 14) Fra Lillehøjvej fortsætter stiforløbet langs med fællesstierne på Lillehøjvej. Efter motorvejsbroen kan fællesstierne på den nye lokalvej til delområde 3 anvendes. Herfra er der forbindelse mod nord gennem Dyrehaven og op til Nordre Højmarksvej. Ved krydsningen med lokalvejen til delområde 3 anlægges ligeledes en krydsningshelle. Herved skabes der en tryg krydsning af Lillehøjvej for bløde trafikanter.

23 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 23 Forbindelse til delområderne Fra hovedstien etableres stitilslutninger til de interne veje i de enkelte delområder i Erhvervskorridoren. Stitilslutningerne udføres ligeledes som 3 m dobbeltrettet fællessti. 4.2 Vej og stiudformning For de nye veje og de veje, der omprofileres i Erhvervskorridoren, er der to forskellige tværprofiler. Lillehøjvej vil få et bredt tværprofil for at understøtte denne vejs funktion som en primær vej i området og give vejen et udtryk som en grøn allé. De øvrige veje vil have et smallere tværprofil som tilgodeser vejenes funktion til at afvikle trafikken. For hele området gælder, at der etableres fællesstier for de bløde trafikanter. Langs med vejene vil stierne være enkeltrettede og placeret i begge sider af vejen, mens stien i eget tracé, der gennemskærer området, vil være dobbeltrettet Veje Lillehøjvej Det samlede vejudlæg og tværprofil er som i lokalplanforslaget. Vejudlægget er 19,5 m. Der etableres en kørebane på 6,5 m. På begge sider etableres en bred skillerabat på 3,5 m hvor der kan plantes allétræer. I den forbindelse skal det sikres at der som minimum er en afstand på 1 m mellem kørebanekant og vejtræer af hensyn til påkørselsfare, og krav om afstand til faste genstande. Skillerabatten inddrages desuden hvor der skal etableres svingbaner ved de større kryds, samt evt. kommende buslommer. Derved fastholdes vejudlægget på 19,5 m på hele strækningen. Bag skillerabatten er der 2,5 m brede fællesstier i begge sider samt 0,5 m rabat hvor belysningsmaster kan placeres. Figur 17 Tværprofil for Lillehøjvej Lillehøjvej krydser motorvejen på en nylig etableret motorvejsbro. Denne har en samlet bredde på 10 m mellem kronekanterne, hvorfor det ikke er muligt at føre tværprofilet med skillerabat og fællesstier over motorvejsbroen. På broen vil der kun være plads til 6,5 m kørebane og 1,75 m sti i begge sider af vejen. Det bør derfor undersøges hvorvidt det er muligt at lægge et fortov uden på broen, således, at den eksisterende bro benyttes til kørebane og cykelstier i begge sider af vejen. Dette er yderligere relevant, da den del af Lillehøjvej, der føres over motorvejsbroen, indgår som en del af hovedstiruten gennem Erhvervskorridoren.

24 24 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Kejlstruphøjvej og nye interne veje Tværprofilet for Kejlstruphøjvej samt de nye interne veje i de enkelte delområder bliver ens. Derved sikres en ensartethed af vejprofilerne i Erhvervskorridoren, og Lillehøjvejs udtryk som en primærvej understøttes. Vejudlægget på Kejlstruphøjvej og de nye interne veje er 12,5 m. Der etableres en kørebane på 6,5 m og fællesstier i begge sider af vejen på 2,25 m, adskilt fra kørebanen med kantsten. Ydermere er der rabatter på 0,5 m. Figur 18 Tværprofil for Kejlstruphøjvej og nye interne veje Stagehøjvej og Stagehøj Tværvej De øvrige veje internt i området forbliver stort set uændrede. Det vurderes, at den nuværende udformning er i overensstemmelse med den ønskede funktion. Af hensyn til hastighedsniveauet på Stagehøj Tværvej bør der dog afmærkes kantbaner, så den samlede køresporsbredde indsnævres til 6,5 m. Ved at indsnævre kørebanearealet visuelt opnås en hastighedsdæmpende effekt Kryds I og omkring Erhvervskorridoren er der en række betydende kryds. Anbefalinger til udformning af disse er gennemgået i det nedenstående. Der er tale om anbefalinger af den overordnede type og udformning, og nærmere detaljering af krydsudformning skal bero på nærmere undersøgelser af trafik og retningsfordelinger i takt med at udviklingsplanerne for Erhvervskorridoren konkretiseres yderligere. Kejlstrupvej / Lillehøjvej Krydset udformes som et signalanlæg, hvor Bredhøjvej kobles på som et fjerde ben på den vestlige side. Umiddelbart vurderes det nødvendigt med et signalanlæg med højresvings-, ligeud- og venstresvingsbane i alle fire ben. Nørreskov Bakke / Lillehøjvej Krydset udformes som et firebenet signalanlæg, forberedt for højresvings-, ligeudog venstresvingsbaner i alle fire ben. På Nørreskov Bakke vil der være tre tætliggende kryds ved hhv. Lillehøjvej, Østre Ringvej og Nordre Ringvej. Det skal således sikres, at disse er samordnet for at give den bedste trafikafvikling, og reducere risikoen for opstuvning fra det ene kryds til det andet.

25 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 25 Stagehøjvej / Nørreskov Bakke For at undgå for mange signalregulerede kryds inden for kort afstand på Nørreskov Bakke, bør krydset mellem Stagehøjvej og Nørreskov Bakke etableres som højre ind / højre ud. Dette er nødvendigt, da den korte afstand imellem krydsene på Nørreskov Bakke ikke giver plads til svingbaner i krydsene, hvis de alle anlægges med signalanlæg. Løsningen giver en lidt dårligere adgang til delområde 6 og 8, da venstresving ind og ud ikke er muligt. Dette vurderes dog at være et mindre problem, da trafik fra øst til delområde 6 kan anvende Østre Ringvej frem for motorvejen frem til Nørreskov Bakke, og således foretage højresving ind til Stagehøjvej. På samme måde kan trafik fra delområde 8 mod øst ligeledes benytte Østre Ringvej og køre på motorvejen ved det efterfølgende tilslutningsanlæg. For at reducere ulemperne ved højre ind / højre ud til delområde 6, kan det overvejes at etablere en tilsvarende højre ind / højre ud på Nordre Ringvej vest for Nørreskov Bakke. Herfra skal der så etableres en ny forbindelse mod nord op til Stagehøjvej. Derved opnås adgang til og fra delområde 6 fra alle retninger uden større omvejskørsel, og motorvejen kan samtidig benyttes helt frem til indføringen til Nordre Ringvej. Stagehøjvej / Kejlstrupvej Som for krydset med Nørreskov Bakke, udformes tilslutningen af Stagehøjvej til Kejlstrupvej som højre ind / højre ud. Dette ønskes ligeledes for at begrænse trafikken på Stagehøjvej og understøtte Lillehøjvej som den primære vej i området. Trafik der skal fra området, og som ikke skal mod nord vil derfor skulle benytte Lillehøjvej. Ligeledes vil trafik til området fra nord skulle anvende Lillehøjvej. Lillehøjvej / Stagehøj Tværvej Krydset udformes som et prioriteret firebenet kryds, hvor vigepligten i forhold til den nuværende situation vendes, så det er trafikanter fra Stagehøj Tværvej, der har ubetinget vigepligt. For at reducere risikoen for at trafikanter fra Stagehøj Tværvej overser deres vigepligt, bør krydset udformes med overkørsler på Stagehøj Tværvej. Fællesstierne på Lillehøjvej bør føres ud til kørebanen ca. 30 m før krydset, så de bløde trafikanter på stierne synliggøres over for de øvrige trafikanter i krydset og ikke er skjult bag træer. Skillerabatten med træer kan på de sidste 30 m evt. placeres bag fællesstierne for at bibeholde allé udtrykket. I selve krydsområdet skal fællesstierne indgå som en del af de overkørsler, der etableres over Stagehøj Tværvej. Derved tvinges svingende trafikanter på Lillehøjvej også ned i fart inden de krydser fællesstierne.

26 26 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Kejlstrupvej / Kejlstruphøjvej Kejlstruphøjvej forventes i fremtiden ikke at skulle afvikle markant større trafikmængder end i dag. Derfor forbliver krydset mellem Kejlstrupvej og Kejlstruphøjvej som udgangspunkt uændret, dvs. som prioriteret T-kryds med venstresvingsbane fra Kejlstrupvej. Såfremt det viser sig, at den nuværende udformning ikke kan afvikle trafikken i fremtiden, foreslås krydset ombygget til et signalanlæg Stier Hovedstien gennem Erhvervskorridoren samt stitilslutningerne til delområde 6 og 7 etableres med et udlæg på 4 m bestående af 3 m dobbeltrettet fællessti og 0,5 m rabat i begge sider. Figur 19 Tværprofil for hovedstien Kollektiv trafik På nuværende tidspunkt er der ikke busruter i området. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt i fremtiden at forbedre busbetjeningen af området, er Lillehøjvej forberedt til at busruten kan køre ad denne rute, hvor de brede rabatter kan inddrages til buslommer ved stoppestederne.

27 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 27 5 Trafikalt grundlag Det trafikale grundlag for trafikplanen er den fremtidige situation, hvor motorvejen er åbnet, og Erhvervskorridoren er fuldt udbygget. Som grundlag anvendes udtræk for Silkeborg Kommunes trafikmodel for prognoseåret 2030, hvor ændringerne som følge af motorvejen er medtaget. I trafikmodellen er også medregnet et bidrag fra udbygning af arealet i Erhvervskorridoren. Da omfanget af udbygningen ikke er sammenfaldende med de nuværende planer, skal dette bidrag modregnes trafikprognosen, hvorefter bidraget fra fuldt udbygget Erhvervskorridor tillægges jf. de nuværende planer. Derudover er der en række bidrag til trafikken som ikke indgår i trafikmodellen, men som skal medtages for at bestemme det trafikale dimensioneringsgrundlag. Følgende antagelser er derfor gjort: Center Nord antages fuldt udbygget, og det fulde trafikbidrag herfra medtages i vurderingerne Teknisk Skole Silkeborg (TSS) har etableret ny skole på Bredhøjvej vest for Erhvervskorridoren med plads til ca elever. Nyt stadion er etableret ved Søholt. 5.1 Trafikmodel 2030 Den fremtidige trafikbelastning er bestemt med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes trafikmodel. Trafikmodellen indeholder et prognoseår for 2030, hvor Silkeborgmotorvejen er åben, og trafikken er omfordelt som følge heraf. Det er omtrent dette tidspunkt, hvor størstedelen af udviklingen af Erhvervskorridoren kan forventes færdig, hvorfor der tages udgangspunkt i dette prognoseår. I trafikmodellen er indarbejdet flere af de større vejprojekter, der er planlagt i Silkeborg frem mod Fra 2020 og frem til 2030 er der regnet med en generel trafikvækst. Trafikmodellen er kalibreret i 2008 i forbindelse med udarbejdelse af kommunens trafikplan. I den efterfølgende periode er dele af modellen kalibreret yderligere,

28 28 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN men der er et generelt behov for at rekalibrere trafikmodellen på baggrund af faktiske trafiktællinger på vejene. Dette er ikke en mulighed under nærværende projekt, hvorfor trafiktallene fra modellen er forbundet med en vis usikkerhed Ukorrigerede trafiktal Årsdøgntrafikken i 2030 jf. trafikmodellen i området omkring Erhvervskorridoren er angivet på figur 20. Figur 20 Trafikmodel trafiktal ÅDT 2030 ukorrigeret. I ovenstående prognoseår er der indregnet et bidrag for erhvervsudvikling på dele af området omkring Erhvervskorridoren. Dette bidrag stammer fra Kommuneplan , og udgør udvikling af knap 9 ha erhverv. I Kommuneplan er der desuden regnet med et større boligområde nord for Nørreskov Bakke end den nye Kommuneplan indeholder Korrektion for eksisterende bebyggelse Bidraget fra erhvervsudvikling, som beskrevet i Kommuneplan , er forældet i forhold til den nye strukturplan for området, som dækker over udvikling af ca. 30 ha. Derfor skal bidraget samt den eksisterende trafik, der genereres i den nuværende erhvervskorridor trækkes ud. Den trafik, dette medfører på de omkringliggende veje, skal således trækkes fra trafikken angivet på ovenstående figur. Resultatet svarer til en situation i 2030, hvor motorvejen og øvrige større vej- og udviklingsprojekter i Silkeborg er realiseret, men hvor området omkring Erhvervskorridoren er en tom mark. Den resterende trafik på vejene i Erhvervskorridoren er et udtryk for, at der vil være en del gennemkørende trafik, samt generel usikkerheder i modellen pga. manglende kalibrering.

29 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 29 Figur 21 Trafikmodel trafiktal ÅDT 2030 korrigeret for eksisterende bebyggelse. Det fremgår af figur 21, at der efter fraregning af trafik til eksisterende bebyggelser i Erhvervskorridoren, stadig er ca gennemkørende biler dagligt mellem Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke. Dette er en stor trafikstrøm parallelt med Nordre Ringvej taget i betragtning, at scenariet er bar mark. Udtræk fra trafikmodellen viser desuden, at trafik til Bredhøjvej og den nordlige del af Kejlstrupvej ikke kan forklare den gennemkørende trafik. Det vurderes derfor, at en stor del af den gennemkørende trafik kan tilskrives manglende kalibrering af trafikmodellen. Der korrigeres ikke for den reducerede byudvikling nord for Nørreskov Bakke i Kommuneplan , da dette bidrag i det undersøgte område vurderes at være lille i forhold til de generelle usikkerheder ved trafikmodeltallene Korrektion for manglende kalibrering Den gennemkørende trafik mellem Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke er skønsmæssigt reduceret til biler svarende til en tredjedel. De resterende to tredjedele er flyttet til Nordre Ringvej, der som den største vej i området naturligt vil optage den øst- vestgående trafik. I den fremtidige situation vil det være Lillehøjvej og Stagehøjvej, der trafikbetjener Erhvervskorridoren i øst- vestgående retning. Lillehøjvej forlænges i den vestlige ende af Bredhøjvej og i den østlige ende af Ny Lillehøjvej. Stagehøjvej derimod ligger ikke i forlængelse af andre veje og planlægges højre ind/ højre ud betjent i både den østlige og vestlige ende. Lillehøjvej forventes derfor at optage den største del af den gennemkørende trafik. Der skønnes en 3:1 fordeling imellem Lillehøjvej og Stagehøjvej.

30 30 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Basiskort Af figur 22 fremgår basistrafikken i Ved basistrafik forstås trafikmodeltal fra 2030 korrigeret for eksisterende erhverv og manglende kalibrering. Bemærk, at vejstrukturen på basiskortet er den fremtidige vejstruktur, for let sammenligning med det endelige scenarie. Figur 22 Basis trafiktal ÅDT 2030

31 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Erhvervskorridor Udviklingen af Erhvervskorridoren medfører et øget trafikbidrag. I det følgende er dette bestemt på baggrund af opgørelser over størrelsen af arealer, arealanvendelse, bebyggelsesprocenter samt erfaringsmæssige turrater for forskellige typer af arealanvendelse Genereret trafik I strukturplanen og lokalplanforslaget er der angivet en række bestemmelser for anvendelsen af de enkelte delområder. Med udgangspunkt i en fuld udnyttelse af rammerne for udbygning af de enkelte delområder, jf. figur 23 samt fastsættelse af erfaringsmæssige turrater for arealanvendelsen, er der beregnet det samlede genererede antal ture pr. døgn for en fuld udvikling af Erhvervskorridoren. Resultaterne af dette fremgår af tabel 1. Figur 23 Overordnet trafikbetjening og område inddeling

32 32 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Tabel 1 Etageareal og genereret biltrafik som følge af udvikling af Erhvervskorridoren. DELOM RÅDE SAMLET GRUNDAREAL (M2) BEBYGGELSES PROCENT FULDT UDBYGGET ETAGEAREAL (M2) AREALANVENDELSE TUR- RATE ANTAL BILTURE/DØGN Lettere industri og pladskrævende varer Lettere industri og pladskrævende varer Lettere industri og pladskrævende varer 4, , , a Kontor- og serviceerhverv 4, b Lettere industri og pladskrævende varer Lettere industri og pladskrævende varer 4, , a * Kontor- og serviceerhverv 4, b Lettere industri og pladskrævende varer 4, * Kontor- og serviceerhverv 4, ** Kontor- og serviceerhverv samt hotel/konference 5, I alt * For både delområde 6a og 7 er der medtaget et bidrag fra et 9 etagers højhus, jf. lokalplanforslaget ** For delområde 8 er der medtaget et bidrag fra et 20 etagers højhus, jf. lokalplanforslaget Fordeling af trafik Den genererede biltrafik fordeles på vejnettet ud fra vurderinger af trafikkens turformål og rutevalg. Disse vurderinger er baseret på en gennemgang af vejstrukturen i området og placering og udformning af tilkoblingsmuligheder til motorvejen. Det er forudsat, at trafikkens fordeling mod henholdsvis nord, syd, øst og vest er ens for alle delområder i Erhvervskorridoren. Der er forudsat følgende fordeling af trafikken til og fra den samlede Erhvervskorridor:

33 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 33 Fra nord 10 % Kejlstrupvej 5 % Nørreskov Bakke 5 % Fra syd 20 % Kejlstrupvej 10 % Nørreskov Bakke 10 % Fra vest 35 % Ringvejen og Kejlstrupvej S 15 % Motorvejen og Kejlstrupvej N 20 % Fra øst 35 % Motorvejen og Nørreskov Bakke 30 % Østre Ringvej 5 % Internt i Erhvervskorridoren fordeles trafikken fra henholdsvis nord, syd, øst og vest i forhold til antallet af ture, der genereres i det område, vejene giver adgang til. Fremgangsmåden illustreres her med et eksempel, hvor det beregnes hvor meget trafik fra nord ad Kejlstrupvej, der anvender Kejlstruphøjvej: Fra nord ad Kejlstrupvej forudsættes 5 % af de bilture pr. døgn, som Erhvervskorridoren forventes at generere. Dette svarer til 730 ture på Kejlstrupvej, der stammer fra nord. I forhold til trafik fra nord ad Kejlstrupvej betjener Kejlstruphøjvej den nordlige halvdel af område 1, samt område 2. Den samlede trafik genereret til disse områder er / = ture pr. døgn. Ud fra en betragtning om, at trafikken fordeler sig jævnt over hele erhvervskorridoren, findes den andel af trafikken fra nord ad Kejlstrupvej, der benytter Kejlstruphøjvej, ved at sætte de ture i forhold til det samlede antal ture genereret i Erhvervskorridoren: / %. Af de i alt 730 ture på Kejlstupvej, der stammer fra nord, er det således ca. 65, der benytter Kejlstruphøjvej. De resterende ca. 665 ture fra nord ad Kejlstrupvej benytter derimod enten Lillehøjvej, Stagehøjvej eller, hvis de skal til område 8, Ringvejen som adgangsvej til Erhvervskorridoren. På samme måde beregnes det hvor mange fra de øvrige ankomstretninger, der vil benytte Kejlstruphøjvej, hvilket i alt giver 800 ture i døgnet. Forudsætningen for denne fordeling af trafikken er, at trafikanterne kører den korteste vej til deres destination. I tilfælde af kø vil trafikanter begynde at vælge alternative ruter, men dette er ikke muligt at tage højde for ifm. den manuelle fordeling af den genererede trafik på vejnettet. Trafikken på Stagehøj Tværvej er ikke vurderet, da trafikken her ikke har betydning for de signalregulerede kryds, der er emnet for denne trafikberegning.

34 34 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Ud fra ovenstående vurdering af biltrafikkens fordeling, vil det trafikale bidrag fra den fuldt udbyggede Erhvervskorridor være som angivet på figur 24. Figur 24 Trafikbidrag som følge af udvikling af Erhvervskorridoren (ÅDT) 5.3 Øvrige trafikbidrag Foruden bidraget fra selve Erhvervskorridoren og den generelle trafikudvikling og ændring af biltrafikken som følge af planlagte infrastrukturbyggerier i og omkring Silkeborg, er der også en række andre større forventede trafikbidrag i nærområdet. Disse trafikbidrag stammer fra udviklingsprojekter, som ikke er indregnet i trafikmodellens prognoseår. Bidragene skal således medtages særskilt for at opstille et trafikalt dimensioneringsgrundlag for Erhvervskorridoren og det omkringliggende vejnet Center Nord COWI udarbejdede i 2013 rapporten "Infrastruktur omkring Center Nord Trafikplan", hvor trafikken blev kortlagt som følge af udviklingen af området vest for Erhvervskorridoren med primært detailhandel. Herigennem er der fundet en væsentlig øget trafik særligt på Nordre Ringvej, som vil have stor indflydelse på trafikken omkring Erhvervskorridoren. Af nedenstående figur fremgår det forventede trafikbidrag på de omkringliggende veje som følge af en fuld udbygning af Center Nord.

35 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 35 Figur 25 Trafikbidrag på vejnettet omkring Center Nord (ÅDT). Som det fremgår af figuren vil udviklingen af Center Nord medføre en øget trafik på den østlige del af Nordre Ringvej på køretøjer i døgnet TSS Flytningen af dele af Teknisk Skole Silkeborg (TSS) til Bredhøjvej umiddelbart vest for Erhvervskorridoren vil have indflydelse på trafikken i området. Det forventes, at der etableres en ny skole med plads til ca elever. Den primære adgangsvej til TSS vil være Kejlstrupvej, hvor der på det sydvestlige hjørne af krydset Kejlstrupvej/Bredhøjvej er planlagt en ny parkeringsplads med plads til 375 biler. Derudover etableres en mindre parkeringsplads med plads til 150 biler vest for den nye TSS. Langt størstedelen af trafikken til parkeringspladserne vil komme via Kejlstrupvej og krydset ved Bredhøjvej.

36 36 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Figur 26 Situationsplan for ny TSS En del af de elever forventes at ankomme på cykel, knallert eller med bus. Der findes ingen erfaringstal for turrater til erhvervsskoler eller lignende. De eneste turrater der findes er for folkeskoler, hvilket ikke er sammenligneligt, da mange elever på en erhvervsskole selv har kørekort og bil. Antallet af bilture pr døgn for TSS fastsættes derfor på baggrund af elevtallet på de Derudover kommer ansatte på skolen, som vurderes at udgøre ca. 10 % af elevtallet, svarende til 150 ansatte. I alt personer vil således have deres gang på skolen hver dag. Med en betragtning om et sygefravær på omkring 5 % svarer dette til ca personer om dagen. Hver person har to ture til TSS hhv. til og fra skolen. Dette giver i alt personture pr døgn. Det vurderes at ca. 40 % af disse ture foretages i bil, svarende til ca bilture pr. døgn Nyt stadion ved Søholt Der skal bygges et nyt stadion i Silkeborg. Det nye stadion får plads til tilskuere og skal stå færdigt senest i slutningen af 2016, når motorvejen åbner.

37 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 37 Det nye stadion skal bygges på Søholt i den nordlige del af Silkeborg, tæt op ad motorvejen. Det nye stadion bliver således et markant byggeri ved indgangen til den nye erhvervskorridor ved motorvejen. Søholt rummer i forvejen Jysk Arena, samt andre idrætsfaciliteter. Da Erhvervskorridoren primært er et erhvervsområde, forventes spidstimen for trafikafvikling hertil ikke at være sammenfaldende med trafikafviklingen til et stadion. Den største trafikbelastning til stadion forventes i forbindelse med tilskuertilstrømning til store kampe, eller evt. koncerter, der typisk afvikles i aftentimerne eller i weekenden. Det påhviler stadionprojektet at redegøre for trafikafviklingen til denne type events. Ved opstillingen af det trafikale dimensionsgrundlag for Erhvervskorridoren medtages derfor ikke et bidrag fra det nye stadion.

38 38 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 5.4 Samlet trafikale grundlag På baggrund af de førnævnte trafikbidrag, samt trafikmodellen for Silkeborg Kommune i 2030 kan det samlede trafikale grundlag for Erhvervskorridoren opstilles. Figur 27 angiver de trafikale bidrag som følge af hhv. Erhvervskorridoren, Center Nord og TSS, mens figur 28 angiver det samlede trafikale grundlag for området, bestående af de basis trafiktallene for 2030 inkl. de beregnede bidrag i figur 27. Figur 27 Trafikale bidrag fra Erhvervskorridoren, Center Nord og TSS (ÅDT) Figur 28 Totaltrafik 2030 (ÅDT)

39 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 39 6 Trafikafvikling Der er gennemført en vurdering af de trafikale konsekvenser på vejnettet i og omkring Erhvervskorridoren. Trafikmodelresultaterne er anvendt ved at erstatte det hidtidige trafikbidrag fra området ved Erhvervskorridoren med det nye trafikbidrag, jf. kap 5, der repræsenterer den forventede fremtidige arealanvendelse. Der er afgrænset til at gennemføre kapacitetsberegninger for tre af de kritiske knudepunkter i Erhvervskorridoren. Disse er: Kejlstrupvej / Lillehøjvej Bredhøjvej Nørreskov Bakke / Lillehøjvej Nørreskov Bakke / Stagehøjvej På baggrund af kapacitetsberegningerne er krydsudformningerne bestemt, med hensyn til antal og længde af svingbaner. En eventuel generel udbygning af de omkringliggende vej, Nordre Ringvej, Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke er ikke belyst i forbindelse med denne opgave. 6.1 Kapacitetsberegninger Der er foretaget kapacitetsberegninger for ovennævnte kryds, hvor der er regnet for en morgen- og eftermiddagsspidstime i Da en stor del af området udvikles til kontor og erhvervsformål, antages trafikken som bolig-arbejdsstedstrafik. Kapacitetsberegningerne er gennemført på baggrund af følgende forudsætninger: Den forventede fremtidige døgntrafik (figur 28) Spidstimeandel på 12,3 %, jf. gældende vejregler (30. største time) Lastbilandel er 10 % på Nordre Ringvej, Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke, og 6 % på øvrige veje

40 40 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN For morgenspidstimen regnes med en retningsfordeling på 70/30 i retning mod Erhvervskorridoren for Lillehøjvej,og Stagehøjvej, samt mod TSS for Bredhøjvej (omvendt for eftermiddagsspidstimen) For morgenspidstimen regnes med en retningsfordeling mod syd (centrum) på 60/40 for Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke (omvendt for eftermiddagsspidstimen) Der regnes med en spidstimefaktor på 0,9. Retningsfordelingen i de enkelte kryds er bestemt på baggrund af de retningsopdelte trafikmængder på de enkelte veje, og ud fra forudsætningen om, at spidstimetrafikken skal "balancere" i krydset. Der er gennemført kapacitetsberegninger ved hjælp af programmet Sidra Intersection 5.1 (program svarende til DanKAP). Vurdering af beregningsresultaterne er sket på baggrund af serviceniveaubegrebet, som er defineret i tabel 2. Tabel 2 Definition af serviceniveau (HCM 2010). Serviceniveau Beskrivelse Middelforsinkelse [sek.] Signalanlæg Middelforsinkelse [sek.] Prioriteret kryds A Næsten ingen forsinkelse <10 <10 B Begyndende forsinkelse C Ringe forsinkelse D Nogen forsinkelse E Stor forsinkelse F Meget stor forsinkelse >80 >50 Trafikafviklingen vurderes at være uacceptabel ved serviceniveau F, hvilket svarer til, at den gennemsnitlige forsinkelse er større end 80 og 50 sekunder ved henholdsvis signalregulerede og prioriterede kryds. Kapacitetsberegningerne er gennemført med henblik på at fastlægge det nødvendige ombygningsbehov for at sikre en acceptabel trafikafvikling. Beregningerne er gennemført i en iterativ proces, hvor det løbende er vurderet hvilke tiltag, der skal implementeres for at sikre den nødvendige kapacitet i krydset.

41 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Kejlstrupvej / Lillehøjvej Bredhøjvej Der er regnet med følgende trafikmængder i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen i krydset. Tabel 3 Morgenspidstime trafik for Kejlstrupvej/Lillehøjvej-Bredhøjvej (antal køretøjer) FRA\TIL KEJLSTRUPVEJ N BREDHØJVEJ KEJLSTRUPVEJ S LILLEHØJVEJ Kejlstrupvej N Bredhøjvej Kejlstrupvej S Lillehøjvej Tabel 4 Eftermiddagsspidstime trafik for Kejlstrupvej/Lillehøjvej-Bredhøjvej (antal køretøjer) FRA\TIL KEJLSTRUPVEJ N BREDHØJVEJ KEJLSTRUPVEJ S LILLEHØJVEJ Kejlstrupvej N Bredhøjvej Kejlstrupvej S Lillehøjvej Det er skønnet, at der er 200 fodgængere i både morgen- og eftermiddagsspidstimen, der krydser Bredhøjvej og Kejlstrupvej S, som følge af trafik til og fra TSS. For de øvrige ben regnes med 50 krydsende fodgængere i timen Resultatet af kapacitetsberegningerne er angivet på nedenstående figurer.

42 42 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Figur 29 Beregnet udformning af krydset med angivelse af svingbaner og minimum længder i meter. Figur 30 Resultat af kapacitetsberegninger for morgenspidstimen

43 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN 43 Figur 31 Resultat af kapacitetsberegninger for eftermiddagsspidstimen Kapacitetsberegningerne viser, at for at trafikken kan afvikles i krydset er det nødvendigt at der på Kejlstrupvej etableres 2 ligeud spor i begge retninger, samt venstresving- og højresvingsbaner fra begge retninger. Det er fundet, at længden af svingbanerne fra syd skal være 75 og 55 m for hhv. venstre og højresvingsbanen, og tilsvarende 80 og 20 m fra nord. På Lillehøjvej og Bredhøjvej etableres der en venstresvings- en ligeud- og en højresvingsbane. Længden af venstresvings- og højresvingsbanen på Lillehøjvej er hhv. 90 og 60 m. På Bredhøjvej er der maksimalt mulighed for en venstresvingsbane på 50 m, og højresvingsbanen er ligeledes 50 m. Med denne geometri opnås et samlet serviceniveau C om morgenen og D om eftermiddag i krydset. Der er regnet med en omløbstid på 93 sek. om morgenen og 103 sek. om eftermiddagen. Signalanlægget indrettes med 3 faser, hvor der vil være bundet venstresving på Kejlstrupvej. De mest belastede retninger vil i morgenspidstimen være venstresvingende fra alle retninger, samt højresvingende fra øst. I eftermiddagsspidstimen vil det være venstresvingende fra Kejlstrupvej N, Lillehøjvej og Bredhøjvej. Disse trafikanter vil opleve serviceniveau E og en gennemsnitlig forsinkelse på ca. 60 sekunder. Dette svarer dog stadig til, at hvis de ankommer grøntiden, og ikke når gennem krydset, vil de nå med i det efterfølgende omløb.

44 44 ERHVERVSKORRIODEREN - TRAFIKPLAN Nørreskov Bakke / Lillehøjvej Der er regnet med følgende trafikmængder i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen i krydset. Tabel 5 Morgenspidstime trafik for Kejlstrupvej/Lillehøjvej-Bredhøjvej (antal køretøjer) FRA\TIL NØRRESKOV BAKKE N LILLEHØJVEJ V NØRRESKOV BAKKE S LILLEHØJVEJ Ø Nørreskov Bakke N Lillehøjvej V Nørreskov Bakke S Lillehøjvej Ø Tabel 6 Eftermiddagsspidstime trafik for Kejlstrupvej/Lillehøjvej-Bredhøjvej (antal køretøjer) FRA\TIL NØRRESKOV BAKKE N LILLEHØJVEJ V NØRRESKOV BAKKE S LILLEHØJVEJ Ø Nørreskov Bakke N Lillehøjvej V Nørreskov Bakke S Lillehøjvej Ø Trafikken som følge af udviklingen af området, der betjenes af Lillehøjvej V, er ikke bestemt i nærværende trafikplan, jf. afsnit 3. Trafikken fra Lillehøj V er således bestemt på baggrund af basistallene for trafikmodellen i Her er en samlet årdøgntrafik på ca køretøjer på denne vejgren. Til beregning af spidstimetrafikken er der anvendt de samme forudsætninger for spidstimeandel og retningsfordeling mv. som for Lillehøjvej Ø. Antal af fodgængere er skønnet til ca. 25 på hvert ben i både morgen- og eftermiddagsspidstimen. Resultatet af kapacitetsberegningerne er angivet på nedenstående figurer.