Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, błrn- og skoleudvalget, sundheds- og łkonomiudvalget, byr det

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 16. maj 2012 Udf rdiget af: Gitte Vesti/Bo Skovgaard Vedrłrende: Helhedsplan i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, błrn- og skoleudvalget, sundheds- og łkonomiudvalget, byr det ldreudvalget, Helhedsplan i Randers Kommune Omr det i og omkring Jennumparken har igennem flere r v ret pr get af en beboersammens tning, som p kaldte sig s rskilt opm rksomhed. Derfor har Randers Kommune siden 2007 haft et t t og formaliseret samarbejde med boligorganisationen Młllev nget & Storgaarden. Fłrst et samarbejde om beboerr dgiver og senere et samarbejde om Helhedsplanen for Nordbyen i I forhold til pr kvalifikationen til en ny helhedsplan for vil samarbejdet blive udvidet med yderligere 3 boligorganisationer, hhv. F lleskontoret (A/B Guden ), Randers Boligforening af 1940 og Lejerbo. Den nuv rende helhedsplan d kker Nordre F lled og Nłrrevang i Randers og har fłlgende almene boligomr der: Jennumparken og det omr de, der afgr nses af Ringboulevarden mod nord, Hadsundvej mod łst, Nłrre Boulevard mod syd og Mariagervej mod vest i alt knap lejem l. Det er vurderingen fra kommunale ledere og medarbejdere, som har v ret en del af den nuv rende helhedsplan, at der har v ret tale om et godt samarbejde, som har givet en lang r kke positive effekter. Nogle er umiddelbart m lelige og andre en del af en stłrre forebyggende indsats, hvor resultatet m ske fłrst viser sig i fremtiden eller kommer til udtryk ved, at der ikke er sket forv rring. I styregruppen, koordinationsplatformen, Bysekretariatet og andre fora er der enighed om, at der er behov for at kunne tilvejebringe mere specifikke data p boligomr det. Dermed bliver det lettere at fłlge effekter af indsatser i forhold til en r kke parametre. Netop dette tiltag om boligsocial monitorering er en del af pr kvalifikationen til Hel-

2 - 2 - hedsplan for Randers Nordby Da denne udfordring ogs er i andre dele af landet, har b de Rambłll, SFI og Landsbyggefonden taget initiativer til at undersłge best practice. Med den nye helhedsplan er det łnsket at forfłlge de samme m l og etablere aktiviteter og samarbejde, der sikrer, at m lene n s. Der er konstant fokus p forankring af alle aktiviteter, der bliver igangsat, for at sikre, at projekter forankres hos de mennesker, der deltager i aktiviteten. Beboersammens tningen Beboersammens tningen adskiller sig p flere centrale felter fra Randers som helhed. Som det fremg r af tabellen nedenfor, er Nordbyen som helhed pr get af stor ubalance i forhold til resten af Randers Kommune, n r der ses p felter som besk ftigelse, etnicitet og andelen af fłrtidspensionister. F.eks. er der sammenlignet med kommunen som s dan 2,5 gang flere enlige forsłrgere og n sten 6 gange flere borgere med anden etnisk herkomst. Tabel 1. Beboersammens tningen i hhv. Nordbyen og hele Randers Kommune Nordbyen Randers Kommune Beboere under 18 r 28,8 % 22,1 % Błrn af enlige forsłrgere 44 % 17,3 % Beboere med anden etnisk herkomst 34,3 % 5,6 % rige u. ordin r besk ftigelse p kontanthj 23,4 % 8,8 % lp Fłrtidspensionisters andel af alle pensionister 45 % 20 % Andel af arbejdsstyrken for personer over 16 r 38 % 60,4 % Kilde: Danmarks statistik 2010 og 11 P det indkomstm ssige felt vedrłrende skattepligtige personer p 15 r og derover fordelt p bruttoindkomst ligger 73,2 % af de p g ldende personer i Nordbyen under kr., mens den tilsvarende andel for łvrige Randers er 47,9 %. Endelig er der et stort uddannelsesm ssigt eftersl b, hvor over 61 % af beboerne kun har grundskole, hvor det for resten af kommunen er 38,3 %. konomi Randers Kommune har v ret medfinansierende p helhedsplanen siden opstarten, som det er krav fra Landsbyggefonden. Finansieringen ser s ledes ud:

3 - 3 - Tabel 2. Finansieringen af helhedsplanen Landsbyggef. tilskud kr kr kr. Randers Kommune kr kr kr. Bolig organisationer kr kr kr. vrige indt gter kr kr kr. I alt kr kr kr. Randers Kommunes andel af den samlede finansiering har v 2010 og 14,2 % i ret 7,9 % i 2009, 14,3 % i Langt hovedparten af medfinansieringen sker igennem allerede eksisterende indsatser, som er omregnet til timer og herefter belłb, svarende til 91 % -96,7 % af det kommunale tilskud. Der blev ydet kontant tilskud p kr. i 2009, kr. i 2010 og kr. i Den relative store stigning i den kommunale medfinansiering i 2010 og 2011 skyldes etablering af Koordinationsplatformen. Kernen i dette arbejde er en st rk koordinering mellem forskellige institutioner i Nordbyen, som arbejder med unge. Koordinationsplatformen har i alt 18 deltagere fra Samlingshuset, Bysekretariatet, daginstitutioner i omr - det, fritidshjem, ungdomsskole, fire lokale skoler, familieafdelingen, SSP og sundhedsplejen og młdes kvartalsvis. Koordinationsplatformen har stor tilslutning, og der gives udtryk for, at man i dette forum kan sikre en bedre synergi mellem de forskellige tiltag, der iv rks ttes i omr det. Koordinationsplatformen har ogs til form l, at forebygge problemer blandt błrn og unge, og at der kan s ttes ind, s fremt problemer eskalerer. Som eksempel kan n vnes, at der efter sommerferien 2011 har v ret hasteindkaldt til ekstraordin re młder pga. uroligheder med błrn og unge i omr det for Helhedsplanen samt Vangdalen, hvilket medfłrte en hurtig f lles indsats for at imłdeg de opst ede problemer. Ghetto Igennem en rr kke, indtil oktober 2010, var Nordbyen omfattet af ghettoplanen sammen med 36 andre boligomr der i Danmark. Her fremlagde regeringen en s kaldt ghettoplan, som tog udgangspunkt i en ny definition p s kaldte ghettoomr der i Danmark, hvor s rligt udsatte boligomr der blev identificeret som ghettoer, hvis de havde eller flere beboere, og hvis mindst 2 af fłlgende kriterier var opfyldt: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande oversteg 50 % Andelen af rige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse oversteg 40 % Antal dłmte for overtr delse af straffelov, v benlov eller lov om euforiserende stoffer pr indbyggere oversteg 270 personer (gennemsnit over 4 r). P den baggrund blev 29 ghettoomr der i Danmark udpeget. Ingen af disse omr der ligger i Randers. Baggrunden for den ndrede klassifikation var fłrst og fremmest 2 forhold: andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligt lande ligger med 40,5 % og kriminaliteten ligger p et relativt lavt niveau.

4 - 4 - Men en ndret definition ndrede ikke p de udfordringer og problemer, der er i omr - det. Derfor har der fra kommunens forvaltninger, Randers Bolig og Politiet v ret s rlig opm rksomhed p at fastholde den s rlige bev genhed. Dette er sket gennem indkaldte młder, men ogs gennem et koordinerende og t t samarbejde, som en naturlig forl ngelse af aktłrernes daglige arbejde. Helhedsplanen har i alle henseender v ret understłttende for samarbejdet og gjort det muligt, dels at f hurtige tilbagemeldinger p uhensigtsm ssigheder, og dels at s tte initiativer hurtigt iv rk, s en negativ udvikling og placering p ghettolisten vil kunne undg s. M lene for helhedsplanen og evaluering Helhedsplanens form l er at skabe positive og kompetenceudviklende tilbud til Nordbyens beboere for derved at f flest muligt i besk ftigelse samt at forebygge sociale problemer og problemer af sundhedsm ssig karakter. Projektets m l er: At łge besk ftigelsesgraden i omr det (skal forst s bredt fra at undg isolering til at f ordin r besk ftigelse) At forebygge sociale problemer At skabe netv rk, f llesskab og tryghed i boligomr derne At give det enkelte menneske mulighed for at udvikle sig selv og sin rolle i forhold til familiemedlemmer, naboer og omgivelser gennem l ring og samv r Planen og indsatserne vil blive evalueret i forbindelse med, at projektet udlłber i 1. kvartal Evalueringen vil ske ud fra de krav og parametre, som Landsbyggefonden opstiller. Orienteringen vil blive forelagt byr det til orientering. Men udover denne evaluering er der behov for at kunne m le effekten af indsatsen p nogle konkrete boligsociale parametre. Derfor er Bysekretariatet og Randers Kommune i gang med udviklingen af et redskab (boligsocial monitorering), hvor effekterne af den boligsociale indsats kan m - les. En projektbeskrivelse er udarbejdet med udv lgelse af boligsociale indikatorer. Det vil indg som et udviklingsfelt i den kommende helhedsplan. Aktiviteter og deltagelse Der har v ret igangs t en lang r kke aktiviteter med det form l at n de opstillede m l. De har v ret inddelt i 3 hovedgrupper: Besk ftigelsesrettede initiativer, sociale og sundhedsm ssige indsatser og Bysekretariatet. I den oprindelige helhedsplan var beskrevet seks besk ftigelsesrettede initiativer og seks social- og sundhedsrettede initiativer. Med den reviderede helhedsplan, godkendt af Landsbyggefonden ultimo august 2010, er der kommet nye tiltag til, s ledes at helhedsplanen i alt omfatter 17 forskellige indsatser. Tabel 1 og 2 viser hvor mange der har deltager i aktiviteterne. For uddybning af aktiviteternes indhold se evt.

5 - 5 - En beboer kan have deltaget i flere aktiviteter. Tabel 3. De besk ftigelsesrettede indsatser Antal deltagere Initiativ Initiativ m lrettet fłrtidspensionister Initiativ m lrettet sygedagpengeomr det * * * * Iv rks ttelse af integrationstilbud m lrettet kvinder Opbygning af virksomhedsnetv rk med praktikpladser * * * * Iv rks ttelse af Hłjskoletilbud Uddannelsesforlłb vedr. IT og medier Projekt Kvinder i fokus fra januar FritidsTjansen fra juni Nordbyens Lektiehj lp fra januar (Gennemsnit pr. gang) *det har ikke v ret teknisk muligt at medtage disse tal. Tabel 4. De sociale og sundhedsm ssige indsatser Antal deltagere Initiativ Udvikling af Samlingshuset (gns.henv. pr. dag) Udvikling af frivillighedsgrupper herunder i relation til integrationsomr det Błrn i idr t Błrn Klubber Mentorer Udvikling af foreningsplatform (cirka) Nordbyens koordinationsplatform om błrn og unge Beboeraktiviteter Projekt Błrns kost fra august 2010 F llesspisning * Błrn i kostvejledningsforlłb Nordbyens motion fra januar Parkcafeen fra januar * januar-maj Som det fremg r af tabel 3 og 4 har der v ret en r kke aktiviteter p de to omr der. Hłjskolen og uddannelsesforlłb inden for IT og medier har v ret de besk ftigelsesm ssige indsatser der har v ret mest popul re. I forhold til sociale og sundhedsm ssige indsatser er det beboeraktiviteter og parkcaføen, som har trukket flest beboere til. Men vigtigt at n vne er Nordbyens motion og Błrns kost, som er vigtige tiltag i et miljł, hvor netop disse indsatser er sv re at finde overskud til i hverdagen. Det tredje indsatsomr de er Bysekretariatet, som d kker over en bred vifte af initiativer, fra afholdelse af młder med afdelingsbestyrelserne til koordinering at de enkelte indsatser i Helhedsplanen. Evaluering som beskrevet i Helhedsplanen for Randers Nordby. Dertil er det tanken, at Bysekretariatet p sigt skal bidrage til det boligsociale arbejde for hele Randers herunder udarbejde ansłgninger om ekstern finansiering af det boligsociale arbejde, udarbejde analyser samt skabe overblik og indhente viden over den boligsociale indsats.

6 - 6 - Det er en klar vurdering, at en kontinuerlig forebyggende indsats fra boligorganisationen og kommunen indtil nu har sikret, at omr det ikke har udviklet sig i yderlig negativ retning. Nogle eksempler p sammenh nge i helhedsplanen og kommunens indsats Som beskrevet ovenfor, vil der ske en evaluering af helhedsplanen ved afslutningen. En stor del af helhedsplanens indsats er forebyggende, og derfor er det ikke muligt at m le her og nu. Samtidig kan der v re en r kke sammenh nge, hvor det kan v re sv rt at isolere en konkret indsats til en enkelt effekt. I forbindelse med den nye helhedsplan vil der blive taget initiativ til at f systematiseret effektm ling ud fra en r kke sociale faktorer. Disse oplysninger vil głre det muligt at finde problemomr der og tilpasse indsatserne. Her er nogle f eksempler p nogle af de sammenh nge, som helhedsplanen og kommune samarbejder om: Underretninger Anbringelser Skolefrav r Fritidsjob og gennemfłrelse af en ungdomsuddannelse Kriminalitet Underretning fra skoler er faldet i andet halv r af 2011, hvor der var en m lrettet skoler dgiverindsats, som Bysekretariatet var medfinansierende p. Hvis niveauet fra 1. halv r var det samme i 2. halv r, ville der have v ret 122 underretninger ved rets udgang, der var dog kun 104. Der bliver hurtigt taget h nd om b de indberetningerne og ikke mindst taget sager i oplłbet, fordi det sker i samarbejde med parterne p omr det. Til geng ld er antallet at underretninger fra anden kommunal myndighed steget en del i andet halv r, og det omhandler prim rt andre kommuner, der underretter om borgere, der flytter fra deres kommune og til nordbyen. Det siger noget om den kontinuerlige opgave med tilflyttende familier, hvor der er bekymring fra fraflyttende kommune. B de underretninger fra private og anonyme er ogs steget i andet halv r, hvilket kan opfattes som en konsekvens af, at der er sk rpet opm rksomhed p at underrette de sociale myndigheder, n r der observeres bekymrende forhold. For uddybning se bilag. Der har i perioden fra v ret en stigning i antallet af anbringelser samlet (frivillige og tvang) fra 3 i 2008 til 11 i Stigningen i den periode har for Nordbyen v - ret p 27%, mens den i hele kommunen har v ret p 9,1%. Se tabel p n ste side.

7 - 7 - Tabel 5. Anbringelser i alt i Nordbyen og i Randers Kommune* Tvangsanbringelser i alt I % af alle i Randers 14,3 % 16,8 % 11,1 % 16,7 % Frivillige anbringelser ** I % af alle i Randers 2,4 % 6,8 % 10,4 % 18,8 % I Nordbyen i alt I Randers i alt *ikke medtaget anbringelser af błrn fra socialafdelingen (handicappede) **usikkerhed i tallet pga. ny registereringspraksis. I forhold til skolefrav r er der p alle skoler en sk rpet indsats med en formuleret politik. Der handles m lrettet, og det sker gennem et tv rg ende koordineret samarbejde med en r kke aktłrer. I den forbindelse er personerne i den boligsociale indsats vigtige aktłrer. P de to folkeskoler, som er i omr det har der v ret en lang r kke konkrete initiativer p Nłrrevangsskolen og i mindre grad p Vestervangsskolen. Som det fremg r af tabellen nedenfor er frav ret p Nłrrevangsskolen faldet fra 16,9 dage i til 12,5 dage i Et fald p 4,4 dage. Tabel 6. Gennemsnitligt skolefrav r (dage) pr. elev hhv. p Nłrrevangs-, Vestervangsskolen og Randers Kommune Skole r Skole r Skole r Nłrrevangsskolen 16,9 dage 15,0 dage 12,5 dage Vestervangsskolen 11,4 dage 12,3 dage 12,5 dage Gns. i Randers 9,5 dage 10,2 dage 9,7 dage Der er dog stadig tale om et frav r p begge skoler, som er 2,8 dage/elev mere end det gennemsnitlige frav r i Randers Kommune. Landsd kkende undersłgelse viser, at det er langt mere sandsynligt for en ung, der har haft et fritidsjob, at gennemfłre en ungdomsuddannelse end en, der ikke har. Dette stłtter de erfaringer, der er fra projektet FritidsTjansen, hvor de unge l rer at beg sig p en arbejdsplads. Det er vurderingen, at dette projekt er med at til b de at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ogs deres sandsynlighed for at gennemfłre en ungdomsuddannelse. Kriminaliteten i Jennumparken m lt p straffelovsovertr delser vedrłrende v benloven og lov om euforiserende stoffer i perioden er faldet fra 71 til 45, mens antal personer n sten var konstant p

8 - 8 - Bilag Modtagne underretninger i fłrste halv r af 2011 (januar - juni inkl.) Skoler Dagtilbud Off. Mynd Private Anonyme vrige I alt Kasernen Guden Odinsgade Modtagne underretninger i hele 2011 (januar december inkl.) Skoler Dagtilbud Off.mynd. Private Anonyme vrige I alt Kasernen Guden Odinsgade