Integrationsministeriet. Viden om integration. Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet. Rapport

Transkript

1 Integrationsministeriet Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Rapport Maj 2007

2 Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Rapport Maj 2007 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater Centrenes indsamling og formidling af viden Kommer viden ud til brugerne? 1.4 Udbud af og efterspørgsel efter viden i balance? Alternative organiseringsmodeller Behov for et samlet center? Læsevejledning Udbuddet af viden om integration analyse af matchet mellem vidensproduktion og integrationsområder Overblik over landskabet af videnscentre Dækkes alle integrationsområder? Hvor intensivt er integrationsområderne dækket? Antal medarbejdere Er integration hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt? Kvalitativ analyse af centerdækningen på integrationsområderne Kvalitativ analyse af centerdækning på området Arbejdsmarked og beskæftigelse Kvalitativ analyse af centerdækning på området Uddannelse og sprogkundskaber Kvalitativ analyse af centerdækning på området By- og boligforhold Kvalitativ analyse af centerdækning på området Social og sundhed Kvalitativ analyse af centerdækning på området Kultur og værdier Kvalitativ analyse af centerdækning på området Politisk deltagelse og medborgerskab Kvalitativ analyse af centerdækning i den Tværgående kategori Centrenes vidensindsamling og formidling Indsamling af viden Formidling af viden Centrenes brugere Centrenes formidlingskanaler Sammenfatning Brugernes efterspørgsel efter viden Indledning Hvem er brugerne? Hvordan tilegner brugerne sig viden? Fokusgrupper: viden hentes i netværk men der mangler overblik Andre videnskanaler Er viden lettilgængelig? Brugernes efterspørgsel på viden Viden om de seks integrationsområder Målgrupper Hvilken type viden efterspørges? International viden benyttes i begrænset omfang 53

4 3.5.5 Fokusgrupperne: Forskelle på efterspørgslen af viden på de seks områder Opsamling: Viden produceres, men den når ikke nødvendigvis ud til de rette brugere Udbud og efterspørgsel efter viden i balance? Matchningsproblemer Viden i perspektiv inspiration fra social- og uddannelsesområdet Viden i perspektiv inspiration fra Norge og Sverige Den fremtidige organisering af indsamling og formidling af viden Forandringsteori vidensproduktion, -indsamling og -formidling i en samlet kontekst Gennemgang af forandringsteorien Virkelighedens forandringsteori Hvordan og af hvem vurderes, hvad der er viden? Hvilke strategier anlægger brugerne for at opnå det nødvendige vidensniveau? Koordination og samarbejde Feedback-mekanismer Organisatoriske alternativer bruttoliste Vurdering af modellerne Udvikling af status quo National kontaktformidling og helpdesk De øvrige nationale videnscentre De ressortbaserede vidensindgange Samlet vurdering Uddybende præsentation af udvalgte modeller Model 3 Etablering af national kontaktformidling og helpdesk Model 5 Ressortbaserede vidensindgange Model 6 Udvikling af status quo Datakilder og metode Metodisk afgrænsning af videnscentre Øvrig relevant viden, der ikke er i regi af videnscentre Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med kortlægning af eksisterende videnscentre Metodisk afgrænsning af brugere af viden om integration Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med afdækning af brugernes behov Metodiske overvejelser: Vidensindsamling og -formidling i perspektiv Bilag 105

5 1. Indledning Rambøll Management præsenterer i denne rapport en kortlægning af indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet. Formålet er at undersøge, om den eksisterende vidensindsamling og formidling, der fokuserer på integration af etniske minoriteter, er tilstrækkelig, eller om der er behov for en mere systematisk indsamling og formidling. Det er endvidere formålet at opstille alternative organisatoriske modeller for vidensindsamlingen og formidlingen, som imødekommer centrale udfordringer i den eksisterende struktur. Partierne bag satspuljeaftalen har med henblik på at styrke koordineringen af vidensindsamlingen og formidlingen på integrationsområdet vedtaget at gennemføre projektet Formidling af erfaringer og viden om integration. Baggrunden er en grundlæggende præmis om, at de aktører, som til dagligt arbejder med at fremme integrationsprocessen i Danmark, har behov for viden om lovgivning, redskaber, erfaringer mv. for at kunne løse deres opgaver. Der findes således i dag en række institutioner, som arbejder med at indsamle og formidle viden om integrationsområdet, og der er blandt andet finansieret af satspuljen sat initiativer i søen, som skal bidrage til at øge viden om integrationsprocessen til gavn for praktikerne. Spørgsmålet er dog, om indsamlingen og formidlingen af viden er tilstrækkelig koordineret og systematisk, og om den har en form og et indhold som tilgodeser brugernes behov. Det skal indledningsvis understreges, at der ikke er tale om en evaluering af den nuværende vidensindsamling og formidling herunder de eksisterende videnscentre hvorfor de enkelte centre fremtræder anonymt i rapportens analyser. Undersøgelsen gennemføres for Integrationsministeriet. Boks 1: Datagrundlaget og centrale afgrænsninger Datagrundlaget Vi beskriver datagrundlaget for undersøgelsen i kapitel 6, men sammenfatter herunder datakilderne. Undersøgelsen bygger på: Internetbaseret research blandt videnscentre om integration i Danmark Udarbejdelse af 33 caseprofiler, som beskriver centrenes formål, størrelse, fokusområder mv. Interview blandt medarbejdere og ledere på 8 videnscentre Telefoninterview blandt ca. 450 brugere af viden om integrationsområdet 6 fokusgrupper med deltagelse af primære brugere af viden om integrationsområdet Ekspertpaneler inden for 6 integrationsområder Interview med medarbejdere og ledelse på Campbell Instituttet (NC2) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Internetbaseret research og interview med repræsentanter for myndigheder og videnscentre i Norge og Sverige. Centrale afgrænsninger Der er tre væsentlige afgrænsninger, som går igen i hele rapporten. Brugere af viden om integration er i denne undersøgelses forstand primære og sekundære brugere. De primære brugere er enkeltpersoner eller institutioner, hvis daglige arbejde eller aktivitet har integration af etniske minoriteter som hovedformål, fx lærere, der underviser i dansk som andetsprog, eller indvandrerkonsulenter. De sekundære brugere omfatter praktikere, som i kraft af deres arbejde eller øvrige aktiviteter jævnligt kommer i berøring med etniske minoriteters forhold. 1

6 Brugernes efterspørgsel efter viden sætter vi i relation til udbuddet af viden, som det kommer til udtryk blandt videnscentre inden for integrationsområdet. Disse centre er institutioner og aktører, der arbejder professionelt og kontinuerligt med indsamling eller dokumentation af viden om eller erfaringer med integration, og har som en af de væsentlige aktiviteter at formidle viden videre til primære og sekundære brugere. Endelig anvender vi i rapporten seks gennemgående integrationsområder. Det giver os mulighed for at se, om indsamlingen og formidlingen af viden varierer mellem forskellige områder. De seks områder er: Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab. Herudover ser vi på en række tværgående emner som fx etnisk ligestilling. 1.1 Hovedresultater Herunder præsenterer vi hovedresultaterne. Et kort vue over landskabet af videnscentre Undersøgelsen har kortlagt i alt 33 videnscentre, som arbejder med integration i Danmark. De 33 centre spænder vidt over forskningsinstitutioner, tænketanke og mere klassiske centerkonstruktioner. Videnscenterbegrebet forstås således bredt og omfatter mange forskellige institutioner og aktører, som dog har det fællestræk, at de alle arbejder kontinuerligt og professionelt med vidensindsamling og formidling på integrationsområdet, jf. definitionen i ovenstående boks. Hovedparten af disse centre har integrationsområdet som deres primære aktivitet. Det gælder fx videnscentre som Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Integrationsservice og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Herudover er der 15 centre, hvor integrationsområdet spiller en mere sekundær rolle, eksempelvis Socialforskningsinstituttet og Institut for Menneskerettigheder. Nedenstående tabel viser en oversigt over de 33 centre. Tabel 1: Liste over videnscentre Videnscenter Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Anvendt KommunalForskning (AKF) Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) Center for Traume- og Torturoverlevere Center for Mellemøststudier (SDU) Cirius (Undervisningsministeriet) Dansk Flygtningehjælp - Integration Geografisk placering København København Århus Vejle Odense København Regionale centre 1 Tænketanken har i marts 2007 barslet med sin sidste rapport og er efterfølgende nedlagt. 2 Der findes i alt fem regionale videnscentre for kompetenceafklaring. De tæller dog kun som ét center i undersøgelsen. 2

7 Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination København Fagbevægelsens Videncenter for Integration Folkekirke og Religionsmøde Foreningen Nydansker Institut for Menneskerettigheder Institut for Pædagogisk Antropologi (DPU) Integration i Staten (Personalestyrelsen) Integrationsservice (under Integrationsministeriet) Kontoret for Beskæftigelse og Integration (KL) OASIS Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rockwool Fondens Forskningsenhed Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Socialforskningsinstituttet (SFI) Socialt Udviklingscenter (SUS) Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Statens Institut for Folkesundhed Tværkulturelt Center Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 1 København Århus København København København København København København København København København København København København Hørsholm København København København Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC Børn og Unge) København og Aabenraa Videnscenter for Integration Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere 2 Vejle Regionale Centre Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik (JCVU) Århus Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) København Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte København København og Esbjerg 3

8 Der findes mange andre aktører, som formidler viden om integration. Det gælder fx Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, der dog har strategiudvikling og dialog som deres kerneydelser ikke kontinuerlig formidling til primære og sekundære brugere. Brug for alle unge - kampagnen formidler også viden om integration, men de arbejder primært målrettet slutbrugerne, altså de etniske minoriteter ikke praktikere på området. På tilsvarende vis er andre aktører ikke inkluderet i undersøgelsen. En nærmere beskrivelse af kriterier for udvælgelse af videnscentre findes i kapitel 6, hvor der desuden findes en liste over øvrig relevant viden på integrationsområdet. Dækker centrenes aktiviteter integrationsområderne? Vi kan altså konstatere, at der er mange centre, som arbejder med viden om integration i Danmark. Det interessante spørgsmål er så, i hvilket omfang disse centre dækker de nævnte integrationsområder: Undersøgelsen viser, at der findes centre, som beskæftiger sig med relevante emner inden for samtlige seks områder. Der er dog stor forskel på, hvor intensivt de respektive områder er dækket. Centrene falder inden for to hovedgrupper, nemlig de intensivt dækkede centre og de diffust dækkede centre. De intensivt dækkede områder er arbejdsmarked og beskæftigelse, uddannelse og sprogkundskaber og social og sundhed. De mere diffust dækkede områder er by- og boligforhold, kultur og værdier samt politisk deltagelse og medborgerskab samt det tværgående integrationsområde. De intensivt dækkede områder er karakteriseret ved at omfatte mange centre, som beskæftiger mange medarbejdere, der er forholdsvis specialiserede. Dvs. arbejder man på et center på arbejdsmarkedsområdet, har det som regel en forholdsvis stor størrelse, og arbejdet er koncentreret om netop arbejdsmarkedet. Derimod gælder det for de diffust dækkede områder, at både antallet af centre og antallet af medarbejdere er færre. Tilmed specialiserer medarbejdere på disse centre sig sjældent inden for det pågældende område. Arbejder man med politisk deltagelse og medborgerskab inden for integrationsområdet, vil man typisk også beskæftige sig med andre emner. Vi kan således se, at de strategisk tunge områder beskæftigelse og uddannelse som præger integrationsdebatten, er intensivt dækket. Det er ikke overraskende. Det er heller ikke overraskende, at blødere områder som politisk deltagelse er mere diffust dækket. Her er der ikke en tung sektor at knytte vidensindsamling og formidling op på. Følger vi samme tankegang, er det også klart, at social- og sundhedsområdet er intensivt dækket. Her er mange driftsopgaver og sektortilknytning, som kan være med til at stimulere et behov for videnscentre på området. Det viser sig dog, at det særligt er viden på sundhedsområdet, som præger billedet, konkret særligt viden om traumatiserede flygtninge. Det er derimod overraskende, at by- og boligområdet er mere diffust dækket set i lyset af de senere års fokus på at sætte ind over for ghettoiseringstendenser. Tilsvarende kunne man forvente, at de politiske drøftelser om kultur og værdier i højere grad havde slået igennem i form af en mere intensiv dækning af videnscentre. 1.2 Centrenes indsamling og formidling af viden Vi har også set nærmere på centrenes konkrete overvejelser og aktiviteter, hvad angår indsamling og formidling af viden på integrationsområdet: Ser vi først på indsamlingssiden, er de godt 30 centre generelt kendetegnet ved selv at producere meget af den viden, som de formid- 4

9 ler. De gennemfører selv undersøgelser og erfaringsindsamlinger, som herefter kommunikeres videre til de respektive brugere. Der er mindre end 10 centre, der primært indsamler, systematiserer og formidler andres viden. Der er dog stor forskel på den type af viden, som centrene producerer. Ca. en tredjedel af centrene producerer viden i overensstemmelse med videnskabelige metodekrav. Lægges disse sammen med de centre, hvis aktiviteter overvejende er forankret på forskningsmæssig grund, omfatter disse ca. halvdelen af videnscentrene. Den anden halvdel arbejder ud fra mere praksis- og anvendelsesorienterede kriterier. Formidlingen af viden er præget af meget brede målgrupper. De fleste centre henvender sig til en bred kreds af brugere som fx praktikere i både private virksomheder og offentlige institutioner, beslutningstagere, forskere og aktører i civilsamfundet. Det er dog særligt praktikerne i de offentlige institutioner, som går igen blandt mange centre. Det er særligt centre inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses- samt social- og sundhedsområderne, der koncentrer sig om en snæver målgruppe i form af praktikere. Det er tilsvarende særligt intensivt dækkede områder, hvor centrene anvender aktive og udadvendte formidlingskanaler som fx konsulentrådgivning eller etablering af netværk. De øvrige centres formidlingsaktiviteter er mere passive som eksempelvis formidling på hjemmesider. Inden vi retter opmærksomheden mod brugerne, vil vi kort trække nogle centrale perspektiver op: Undersøgelsen har vist, at der er et stort antal centre. Dette tyder på en potentiel koordineringsudfordring, som understøttes af, at mange centre potentielt konkurrerer om de samme midler og den samme målgruppe. Vi kan se, at centrene fordeler sig i to grupper, nemlig centre på de intensivt dækkede områder og centre på de diffust dækkede områder. Vi må forvente, at den samme opdeling gør sig gældende i brugernes optik, således at brugerne inden for de intensivt dækkede områder får vidensbehovet opfyldt. Denne forventning tager dog ikke højde for, at vi på baggrund af vores besøg på otte centre kan se, at der eksisterer en række barrierer for centrenes formidlingsaktiviteter, som har betydning for, om og hvordan viden når ud til brugerne. Disse barrierer favner både interne organisatoriske barrierer som fx manglende tid eller manglende koordinering eller strukturelle barrierer som de potentielle sammenstød mellem forskningsidealer om uvildighed og praktikernes ønsker om konkret rådgivning. Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem fx mange centre på et område, og implementeringen af formidling til brugerne. 1.3 Kommer viden ud til brugerne? Spørgsmålet er nu, om brugerne af viden får behovet opfyldt, så de kan løse deres opgaver inden for integrationsområdet fuldt ud. Det er kun godt 40 % af brugerne, som svarer, at de får behovet for viden dækket i meget høj eller høj grad. Det er altså mere end halvdelen, som ikke får deres behov dækket fuldt ud. Langt den overvejende del mener dog, at de får deres viden dækket i nogen grad. Der er dog en stor del (39 %) af de brugere, som vi har spurgt, der slet ikke har efterspurgt viden om integration inden for de seneste 5

10 fem år. Vi kan på den ene side tolke dette som udtryk for, at en stor del af brugerne faktisk oplever at være i stand til at løse deres opgaver ud fra den viden, de har i dag. På den anden side er der en risiko for, at disse brugere ikke løser deres opgaver ud fra en aktuel viden. En tredjedel af denne gruppe forventer dog at ville efterspørge mere viden i de kommende år om end ikke i helt samme omfang, som de praktikere, der allerede i dag indhenter viden om integrationsområdet. Vi kan således konkludere, at der er en stor del af brugerne, som ikke fuldt ud får deres behov for viden dækket. Dette er interessant i lyset af, at brugerne også tilkendegiver, at viden efter deres overbevisning eksisterer. Vi har undersøgt forskellige forklaringer på disse forhold: Brugernes søgeadfærd: Selv om der godt nok er balance mellem centrenes formidling af viden på hjemmesider og brugernes søgemønstre internet er den hyppigst anvendte kanal blandt brugerne så er der en afgørende ubalance. Brugerne anvender i høj grad personlige netværk for at få en personlig rådgivning, som er tilpasset den enkeltes konkrete behov. Her kommer langt de fleste centre til kort. Netværksstrategi giver manglende koordinering: Brugerne er selv opmærksomme på, at denne strategi har den bagside, at vidensindsamlingen ikke bliver systematisk og koordineret. Man prøver sig frem i netværket og manøvrerer i de 1000 kilder til viden om integration, der efter nogle brugeres opfattelse eksisterer. Det opleves vanskeligt at manøvrere og giver indtryk af, at det i sig selv kan mindske videnscentrenes attraktivitet. Viden er ikke tilgængelig: Selv om brugerne tilkendegiver, at der rent faktisk findes meget viden, så svarer mere end halvdelen, at viden efter deres overbevisning ikke er lettilgængelig. Mere end en femtedel svarer endda i ringe grad eller slet ikke. Gab mellem udbud og efterspørgsel af viden: Som nævnt efterspørger brugerne konkrete råd, afleveret personligt og tilpasset deres konkrete situation. Derimod efterspørger brugerne i begrænset omfang forskningsbaseret viden i modsætning til hovedparten af centrenes fokus på at efterleve forskningsmæssige standarder i deres vidensproduktion. Sidstnævnte pointe har oven i købet den krølle, at det i særdeleshed er forskningsbaseret viden af international karakter, som er mindst efterspurgt. Deltagerne i fokusgrupperne peger på, at det er vanskeligt at oversætte erfaringer fra fx Holland og England til danske forhold. Det skal dog understreges, at der er brugere, som understreger nytten af udenlandske forhold. Der er dog også positive røster blandt brugerne. Selv om der er tilgængelighedsproblemer mv., så tilkendegiver brugerne faktisk, at den viden, som er blevet indhentet, sætter dem i stand til at håndtere udfordringer om integration i dagligdagen. 1.4 Udbud af og efterspørgsel efter viden i balance? Hvis vi anlægger det store perspektiv, er spørgsmålet, om udbuddet af viden på integrationsområdet, matcher brugernes behov? Vi kan i et positivt perspektiv fremhæve, at der er meget viden om integrationsområdet. Der er mange centre, og brugerne tilkendegiver generelt, at der eksisterer meget viden. 6

11 Anlægger vi et mere kritisk perspektiv, viser der sig på en række områder ubalancer mellem efterspørgslen og udbuddet af viden: Evidens kontra det gode råd: Der er klare tegn på, at vidensformidlingens udbudsside arbejder efter nogle andre normer og et andet tidsperspektiv end efterspørgselssiden. Centrene har generelt et højt evidensniveau, hvilket vi her forstår således, at centrene arbejder efter videnskabelige normer og standarder. Men det er kun på nogle integrationsområder, at brugerne reelt efterspørger denne type viden. Mangler det personlige råd: Brugerne efterspørger i høj grad den personlige, situationsbestemte rådgivning. Dette behov står i modsætning til de formidlingskanaler, som mange af centrene anvender. Mange centre manglende systematik: Vi har som nævnt identificeret mere end 30 centre, som indsamler og formidler viden om integration. Disse centre har for det første ikke nogen stærk placering i brugernes bevidsthed. For det andet er der tegn på, at brugerne har vanskeligt ved at finde rundt blandt de mange aktører. Der er et koordinerings- og et tilgængelighedsproblem. Der er efterspørgsel, men begrænset udbud: Brugerne vil gerne have mere information omkring kultur og værdier i integrationsprocessen. Det er et ret klart resultat. Dette ønske bliver dog ikke honoreret af videnscentrene. Der er få centre, som beskæftiger sig med emnet, og det sker ofte som et ikke-hovedprodukt. Dette kan hænge sammen med, at der ikke er nogen sektor, som kultur- og værdiområdet logisk knytter sig til. Det samme ser vi på by- og boligområdet. Udbuddet findes, men efterspørgslen mættet på andre områder: På beskæftigelsesområdet er der derimod tale om en intensiv dækning og en mere moderat efterspørgsel. Beskæftigelsesområdet er det mest intensivt dækkede område, og en stor del af brugerne tilkendegiver, at deres behov faktisk er dækket. Der findes dog også en mindre del af brugerne på arbejdsmarkedet, som ikke får deres behov for viden dækket. Målgrupper forskel på udbud og efterspørgsel: De fleste centres aktiviteter retter sig mod voksne fx i form af kompetenceafklaring af etniske minoriteter eller dansk som andetsprog for voksne. Brugerne efterspørger i højere grad end centrenes udbud af viden om integration af børn og unge. 1.5 Alternative organiseringsmodeller Herunder vil vi med afsæt i ovennævnte resultater præsentere fem organisationsmodeller, som vi beskriver og vurderer i rapporten. Viden i perspektiv Inden vi beskriver de fem modeller, vil vi dog kort beskrive de inspirationskilder, som i øvrigt har formet organiseringsovervejelserne. Det drejer sig for det første om casestudier af NC2 og EVA. NC2 repræsenterer den radikale evidensbaserede model, som lægger vægt på, at den viden som formidles til brugerne har den højeste forskningsmæssige legitimitet. EVA betjener sig også af videnskabelige metoder, men eksemplificerer i højere grad et samlet nationalt videnscenter, her på uddannelsesområdet. EVA har en betragtelig egenproduktion af viden, som formidles til både policy-niveauet i Undervisningsministeriet og praktikere på uddannelsesområdet. For det andet har vi interviewet repræsentanter for myndigheder og videnscentre i Sverige og Norge for at få et overblik over, hvordan den samlede vidensindsamling og formidling er organiseret i sammenlignelige lande. I 7

12 Sverige har vidensindsamlingen og formidlingen i de seneste år været koncentreret om Integrationsverket (som dog pt. er under afvikling). Man kan derfor beskrive den svenske model på følgende vis: Centralisering: Integrationsverket har haft en monopollignende status med ansvar for indsamling og formidling på principielt alle integrationsområder. Statslig: Integrationsverket og de få andre aktører, som spiller en rolle på integrationsområdet i Sverige er alle finansieret af staten, enten helt eller delvist. Nationalt fokus: Både indsamling og formidling af viden er langt overvejende knyttet til den nationale kontekst. Der kan dog også indgå international viden i Integrationsverkets formidling. Andre opgaver: Som nævnt er Integrationsverkets indsamlings- og formidlingsopgaver centrale funktioner, men holdningsbearbejdning i forhold til fx antidiskrimination indgår også i porteføljen. I Norge har man for nylig oprettet Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDI), som skal fungere som et kompetencecenter på integrationsområdet, dvs. samle og formidle viden om mål og virkemidler på integrationsområdet. IMDI s rolle minder derfor en del om Integrationsverkets. Den norske model kan dog kort sammenfattes på følgende måde: Stærkt center med periferi: IMDI er det nationale kompetencecenter og udgør fundamentet i den norske vidensindsamling og formidling. Der er dog en række andre videnscentre i periferien, som supplerer direktoratets rolle. Stærkt sektoransvar: Disse øvrige videnscentre afspejler, at sektoransvarsprincippet har en stærk placering i den norske forvaltning. Det er de generelt ansvarlige sektorer, som skal få viden ud til brugerne på deres områder. Derfor er det logisk, at der i Norge findes en række centre i tilknytning til fx uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Nationalt fokus: Samtlige centre er forankret i national vidensindsamling og formidling, men indhenter også internationalt forankret viden. Den aktuelle danske organiseringsmodel kan beskrives som følger: Decentraliseret udbudsside med koordinerende center: Sammenlignet med de nordiske søsterlande har Danmark langt flere videnscentre, der fungerer som selvstændige enheder. Danmark har dog et selvstændigt Integrationsministerium, som på visse områder har en koordinerede rolle i vidensformidlingen. Overvejende statslig. De mange centre er for hovedpartens vedkommende finansieret af staten. Ca. 20 centre er helt eller delvist finansieret af staten. Der er dog også eksempler på centre, som enten helt eller delvist finansieres af indtægtsdækket eller medlemsfinansieret virksomhed. Det gælder eksempelvis Foreningen Nydansker eller Videnscenter for Integration i Vejle. Nationalt fokus: Samtlige centre fokuserer primært på danske problemstillinger, men der er centre som i høj grad anvender og lader sig inspirere af internationale erfaringer. Det gælder fx AMID. Fem alternative organiseringsmodeller Herunder præsenterer vi kortfattet de fem organiseringsmodeller, hvis fordele og ulemper set i lyset af undersøgelsens resultater vi analyserer nærmere inde i rapporten. 8

13 1) Samlet nationalt videnscenter Der etableres et samlet nationalt videnscenter, som erstatter en række af de videnscentre, der eksisterer i dag. Dette center producerer selv viden inden for samtlige integrationsområder. Centret har herudover til opgave at indsamle viden, skabe overblik og formidle viden til praktikere, herunder helpdesk og netværksdannelse. Centret er det mest vidtrækkende. 2) National vidensindsamling og helpdesk Der oprettes et nationalt center, hvis primære funktion er at indsamle og formidle viden. Centret har derfor i modsætning til det samlede nationale center ikke egen produktion af viden. Modellen skal skabe overblik over den viden, som eksisterer blandt videnscentrene. Centret etablerer en helpdesk til praktikere og faciliterer netværk blandt praktikere og centre. 3) National kontaktformidling og helpdesk Den nationale kontaktformidling og helpdesk er også et nationalt center. Til forskel fra model 1 og 2 prioriterer denne model udelukkende formidlings- og helpdesk-delen. Centrets primære funktioner er derfor at skabe overblik over den eksisterende viden og formidle denne viden ud til praktikerne. Centret vil også omfatte helpdesk og vil skulle guide brugerne videre til de relevante videnscentre. Den nationale kontaktformidling supplerer og systematiserer således den eksisterende indsats i videnscentrene. 4) Nationalt center for evidensbaseret viden Den fjerde model omfatter også et nationalt center. Dette center fokuserer på at producere gyldig, evidensbaseret viden. Dvs. at centret selv skal iværksætte og gennemføre undersøgelser og skabe overblik over andres undersøgelser, som lever op til de høje forskningsmæssige standarder. Endelig skal centret formidle evidensbaseret viden til brugerne. 5) De ressort-baserede vidensindgange Denne model adskiller sig fra de fire første ved organisatorisk at tage afsæt i de allerede eksisterende myndigheder i stedet for at etablere et nationalt center. Der etableres en særlig funktion i samtlige relevante ministerier, som har til formål at skabe overblik over viden inden for det relevante integrationsområde, formidle denne og initiere relevante netværk. Der etableres en fælles grafisk platform på de relevante ministeriers hjemmesider, som henviser til relevante aktører inden for det pågældende område, giver adgang til helpdesk for praktikere mv. Integrationsministeriet har koordineringsansvaret. Herudover har vi kort forholdt os til, hvordan man kunne styrke vidensindsamlingen uden at ændre den eksisterende organisering. Fx ved at øge Integrationsministeriets koordinerende funktion, synliggøre de eksisterende videnscentre mv. 1.6 Behov for et samlet center? Det fremgår af modellerne ovenfor, at Rambøll Management har forholdt sig til fire forskellige organisatoriske udgaver af et nationalt videnscenter. Dette vidner om, at et nationalt center efter vores vurdering på en række områder vil kunne imødegå flere af de udfordringer, der kendetegner den eksisterede vidensformidling: 9

14 Højere grad af koordinering Anvendelse af relevante formidlingskanaler i et brugerperspektiv, herunder den personlige rådgivning Højere grad af kobling mellem forskningsbaseret og anvendelsesorienteret viden. Der er dog ikke nogen af de beskrevne modeller, som er uden ulemper, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2: Oversigt over fordele og ulemper ved forskellige modeller Model Karakteristik Vurdering 1) Samlet nationalt videnscenter 2) National vidensindsamling og helpdesk 3) National kontaktformidling og helpdesk 4) Nationalt center for evidensbaseret viden 5) De ressortbaserede vidensindgange 6) Udvikling af status quo Fungerer som én indgang for brugerne, reducerer antallet af centre, kobler produktion og formidling af viden og dækker alle områder Fortsatte koordineringsbehov, mangel på sektortilknytning, risiko for politisk styring og deraf følgende legitimitetsunderskud Fokuserer skarpt på indsamling af viden og bringer denne viden i spil over for brugerne Går på tværs af eksisterende struktur, hvor centrene selv producerer viden, og fordrer derfor radikal omlægning af nuværende struktur uden at løse problemer med koordinering og overblik Giver overblik, bidrager til koordinering og formidlingskanalerne er i tråd med brugernes behov. Har samtidig en overskuelig størrelse Risiko for at centeret ses som et overflødigt mellemled, idet der ikke produceres selvstændig viden Forøgelse af validitet i vidensproduktionen og etablering af fælles vidensbase for både det politiske niveau og praktikere. Er meget langt fra brugernes behov Placering af ansvar i relevante sektorer og mulighed for tilpasning til forskellige sektorers behov samt tæt kendskab til problemstillinger på sektorområderne Manglende fokus på områder uden relevant sektortilknytning samt omkostninger til forhandling og afklaring af snitflader Mulighed for at øge koordinering og brugernærhed i formidlingen med begrænsede omkostninger Rokker ikke afgørende ved de strukturelle udfordringer ved eksisterende organisering Ikke anvendeligt alternativ Bliver meget stort, løser ikke koordineringsproblemer og skaber legitimitetsproblemer Ikke anvendeligt alternativ Får ikke etableret tæt relation mellem centre og brugere og får ikke løst formidlingsopgaven Anvendeligt alternativ Realistisk at iværksætte og kan supplere eksisterende centre Ikke anvendeligt alternativ For lang tidshorisont, og dækker ikke brugerbehov Anvendeligt alternativ Omfattende omlægning som kan knyttes an til eksisterende aktører Anvendeligt alternativ Realistisk og fleksibel at iværksætte Det fremgår, at der efter Rambøll Managements vurdering er tre anvendelige alternativer. Valget af organisering står derfor mellem en tilpasning af den 10

15 eksisterende struktur, en nyskabelse i form af de ressortbaserede tilgange eller en etablering af en national kontaktformidling. 1.7 Læsevejledning I det næste kapitel dykker vi nærmere ned i det udbud af viden, som de eksisterende videnscentre på integrationsområdet tilbyder. Vi giver først et overblik over centrene og går herefter nærmere ned i de områder, som centrene arbejder med og formidler indsigter om. I kapitel 3 skifter fokus til brugernes efterspørgsel efter viden på integrationsområdet. Vi ser først på, hvordan brugerne generelt oplever behovet for viden, hvilke kanaler de tilegner sig viden igennem, og hvordan de oplever tilgængeligheden af viden på integrationsområdet. Dette overblik suppleres af analyser af, hvordan de primære brugere oplever udbuddet af viden, fordelt på de respektive integrationsområder. Kapitel 4 har grundlæggende til formål at sætte scenen for organiseringsovervejelserne i det efterfølgende kapitel. Vi starter derfor med at vurdere, om udbuddet af viden matcher efterspørgslen hos brugerne og beskriver, hvor der er ubalance. Den resterende del af kapitlet beskriver erfaringerne fra på den ene side NC2 og EVA, og på den anden side organiseringen af vidensindsamling og formidling på integrationsområdet i Norge og Sverige. Kapitel 5 bygger således videre på disse overvejelser. Vi præsenterer først rammen for vores organiseringsovervejelser, hvorefter vi konkret beskriver fem forskellige organiseringsmodeller. Disse modeller folder vi ud for at give læseren mulighed for at vurdere fordele og ulemper. Vi slutter kapitlet af med at give vores bud på, om der er behov for et samlet center på integrationsområdet i Danmark. I det afsluttende kapitel 6 giver vi en nærmere beskrivelse af de datakilder, som analyserne bygger på. Vi præsenterer en række afgrænsninger og definitioner og giver vores vurdering af datamaterialets bæredygtighed. 11

16 2. Udbuddet af viden om integration analyse af matchet mellem vidensproduktion og integrationsområder I dette kapitel undersøger vi udbuddet af viden om integrationsområdet. Dette udbud leveres af en række aktører videnscentre som har til formål at levere viden til primære og sekundære brugere af integration, dvs. de praktikere som til daglig har behov for viden om integration for at kunne løse deres opgaver. Formålet med dette kapitel er grundlæggende at afdække om og i hvilket omfang de eksisterende videnscentres aktiviteter dækker de centrale integrationsområder. Dette fokus betyder, at vi i dette kapitel ser bort fra, om brugerne oplever at få deres behov for viden dækket. Brugernes erfaringer og behov er derimod genstand for det efterfølgende kapitel. Mere detaljeret vil vi belyse følgende spørgsmål: Hvorvidt der er generelle integrationsområder, som ikke er dækket af den viden, der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er specifikke integrationsområder, som ikke dækkes af den viden der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er målgrupper (aldersgrupper) inden for et integrationsområde, som ikke er dækket af den viden, der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er mønstre i hvilke typer af viden, der produceres og formidles på de forskellige integrationsområder? Hvorvidt der er mønstre i centrenes formidlingsaktiviteter? Kort sagt vil vi i dette kapitel undersøge, om der er huller i centrenes vidensproduktion og formidling, og om der eventuelt vil være områder, målgrupper mv., der fokuseres mere på end andre. Analysen af eksisterende videnscentre er gennemført på baggrund af følgende dataindsamlingsaktiviteter. Internetbaseret screening af samtlige centre, herunder udarbejdelse af caseprofiler Casestudier på 8 centre (interview om strategi, metoder, kompetencer, samarbejdsrelationer, målgrupper etc.). Vi uddyber den anvendte metode, samt styrker og svagheder herved i det afsluttende kapitel. 2.1 Overblik over landskabet af videnscentre Afgrænsningen af begrebet videnscenter afledte følgende kriterier for udvælgelsen af videnscentre: 1. Der arbejdes professionelt og kontinuerligt med indsamling eller dokumentation af viden om eller erfaringer med integration 2. En af centrets væsentlige aktiviteter består i at formidle viden eller erfaringer videre til primære og sekundære brugere. Undersøgelsen har identificeret 33 centre i Danmark, der lever op til de nævnte kriterier for et videnscenter på integrationsområdet. Et samlet blik på videnscentrene viser dog, at der ikke er tale om en homogen gruppe, 12

17 men derimod om en bred vifte af centre, der på forskellig vis forholder sig til integrationsemnet. For det første er der stor forskel på, hvor meget integrationsområdet fylder i centrenes samlede arbejde. I 18 af de 33 centre er alle opgaver relateret til etniske minoriteter, hvorfor integrationsspørgsmålet her udgør hovedproduktet. Det gælder fx for centre som Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. I de resterende 15 centre indgår integrationsområdet i centrets arbejde som et større eller mindre ikke-hovedprodukt. Statens Byggeforskningsinstitut beskæftiger sig fx med integration i sammenhæng med deres analyser af udsatte boligområder, og Cirius arbejder med integration via deres vurderinger af flygtninges og indvandreres udenlandske uddannelser. Antallet af medarbejdere varierer ligeledes meget. Hovedproduktcentrene har mellem 2 og knap 30 medarbejdere, der arbejder med integration. For mange af ikke-hovedproduktcentrene gælder det, at de som helhed er store organisationer, men at der er stor variation i antallet af medarbejdere, der direkte beskæftiger sig med integrationsområdet. Antallet af integrationsmedarbejdere på ikke-hovedproduktcentrene varierer således mellem én og personer. 3 For det tredje har centrene forskellige formål, og som følge heraf også forskellige tilgangsvinkler til arbejdet med integration. En af de interessante skillelinjer går mellem centre, der har en meget praksisorienteret tilgang til integrationsområdet, og de centre der i højere grad forholder sig til emnet ud fra en forskningsmæssig vinkel 4. Eksempelvis er Foreningen Nydansker et center, som arbejder ud fra en praksisorienteret tilgang. Deres hovedformål er at øge mangfoldigheden på medlemsvirksomhederne, og derfor er det primært gode erfaringer og praktisk anvendelige værktøjer, som samles ind og formidles. Omvendt har et center som Rockwool Fondens Forskningsenhed til formål at producere ny viden om aktuelle samfundsproblemer, hvorfor de i højere grad sætter forskningsmæssig fokus på de overordnede tendenser i forhold til fx flygtninges/indvandreres stilling på arbejdsmarkedet. Endelig er der forskel på, hvordan centrene er finansieret. Af de 33 centre er 12 centre rent offentligt finansieret alle af staten. 8 centre er rent private, heraf er 2 finansieret af interesseorganisationer, mens de øvrige 6 er finansieret via enten indtægtsdækket virksomhed, kontingenter eller fonde. De resterende 13 centre er baseret på både offentlige og private midler. Den hyppigst forekommende kombination er statstilskud kombineret med indtægtsdækket virksomhed (hvilket gælder for 10 centre). Samlet set modtager 25 ud af 33 centre altså offentlig støtte, mens næsten lige så mange centre (21) i et eller andet omfang har indtægter fra private kilder. Overordnet er integrationsområdet altså i dag organiseret i en lang række af centre, der på forskellig vis og i forskelligt omfang arbejder med integrationsområdet. I det følgende analyserer vi centrenes fordeling på forskellige integrationsområder. 3 Jf. metodeafsnittet for beskrivelse af de usikkerheder, der er forbundet med at estimere antallet af integrationsmedarbejdere på centrene. 4 Bemærk, at definitionen af videnscentre indebærer, at forskningsmiljøer, der ikke formidler til praktikere, ikke indgår i undersøgelsen. 13

18 2.2 Dækkes alle integrationsområder? I dette afsnit undersøger vi, om de nuværende centre dækker de centrale integrationsområder, og om der er væsentlige forskelle i, hvor bredt og dybt områderne dækkes 5. Analysen vil omhandle følgende områder: Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab. Ud over disse seks opererer vi med en tværgående kategori, hvor de emner der naturligt går på tværs af de andre områder, er placeret. I første del af kapitlet vil fokus være på de overordnede tendenser i forhold til, hvor intensivt områderne er dækket. Hvor mange centre er der fx på de respektive områder og har de integration som hovedprodukt eller ikkehovedprodukt? I anden del af kapitlet vil centerdækningen på integrationsområderne blive analyseret mere kvalitativt. Formålet er at give et billede af, hvilke emner centrene har hhv. meget og lidt fokus på, samt hvilke målgrupper de dækker. Listen over specifikke integrationsområder (jf. metodeafsnittet) vil i den forbindelse blive inddraget som sammenligningsgrundlag i forhold til at vurdere, om et område dækkes bredt. 2.3 Hvor intensivt er integrationsområderne dækket? Den umiddelbare intensitet af centerdækningen på områderne vil i det følgende blive analyseret med udgangspunkt i 3 parametre. Den første parameter er antallet af centre og medarbejdere på de forskellige integrationsområder. Den bagvedliggende antagelse er her, at jo flere centre og medarbejdere, der beskæftiger sig med et område, jo større er sandsynligheden for, at området er dækket intensivt. For det andet ser vi på, om centrene beskæftiger sig med det pågældende område som et primært eller sekundært integrationsområde. Mange af videnscentrene beskæftiger sig med flere forskellige integrationsområder fx både uddannelse og kultur og værdier, men fokus er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt mellem områderne. Derfor kan intensiteten forventes at være højere på de områder, som mange centre har som det primære integrationsområde i deres arbejde. For det tredje undersøger vi, om integration er hovedprodukt eller ikkehovedprodukt for centrene på området. Det er som nævnt meget varieret, hvor meget integrationsspørgsmålet fylder i centrenes samlede virke. Nogle centre beskæftiger sig udelukkende med integration, mens andre har det som et lille hjørne af deres virke. I det følgende antages det derfor, at jo flere hovedproduktcentre, der er på et område, jo mere intensivt er området dækket. 5 Områderne er udvalgt med afsæt i publikationer fra Integrationsministeriet ( Integrationsforskningen i Danmark fra 1980 til 2002 samt Udlændinges integration i det danske samfund 2001, som kan ses på Listen er suppleret med Rambøll Managements erfaringer fra integrationsområdet og endelig tilpasset i dialog med Integrationsministeriet. 14

19 Figuren nedenfor giver information om de 2 første parametre. Dvs. antallet af centre på områderne, og om disse har området som et primært eller sekundært integrationsområde. 15

20 Figur 2.1 Centrenes integrationsområder Centrenes primære integrationsområder Arbejdsmarked og beskæftigelse Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere Integration i Staten Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Kontoret for Beskæftigelse og Integration (KL) Rockwool Fondens Forskningsenhed Foreningen Nydansker Cirius Socialforskningsinstituttet Integrationsservice Uddannelse og sprogkundskaber Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Institut for Pædagogisk Antropologi Cirius Tænketanken Integrationsservice Videnscenter for Integration Socialforskningsinstituttet By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Statens Byggeforskningsinstitut Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Statens Institut for Folkesundhed Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Center for Traume- og Torturoverlevere Socialt Udviklingscenter Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte Tværkulturelt Center Tænketanken Socialforskningsinstituttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Center for Mellemøststudier Dansk Flygtningehjælp Integration Folkekirke og Religionsmøde Tænketanken Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Socialforskningsinstituttet Tværgående Institut for Menneskerettigheder Dokumentationsog rådgivningscentret om racediskrimination (Tværkulturelt Center) (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde) Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Dansk Flygtningehjælp Integration Tænketanken Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Center for Mellemøststudier Anvendt Kommunal- Forskning (AKF) OASIS Dansk Flygtningehjælp Integration Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Anvendt KommunalForskning (AKF) 16

21 Centrenes sekundære integrationsområder Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videnscenter for Integration Dansk Flygtningehjælp Integration Kontoret for Beskæftigelse og Integration Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Tænketanken Kontoret for Beskæftigelse og Integration Rockwool Fondens Forskningsenhed Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Tænketanken Kontoret for Beskæftigelse og Integration Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Integration i Staten Statens Byggeforskningsinstitut Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Kontoret for Beskæftigelse og Integration Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Tænketanken Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Rockwool Fondens Forskningsenhed Videnscenter for Integration i Vejle 17

22 For overblikkets skyld summerer nedenstående figur antallet af centre på de 7 integrationsområder. Figur 2.2 Antallet af centre på integrationsområderne Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Centre med dette område som primært integrationsområde Alle centre på området Figurerne viser, at der er stor forskel på, hvor godt de enkelte områder umiddelbart er dækket. Arbejdsmarked og beskæftigelse, Uddannelse og sprogkundskaber samt Social og sundhed er alle områder, som et stort antal centre har som deres primære integrationsområde. Disse er også de tre områder, som flest centre samlet set dækker. Områderne By- og boligforhold, Kultur og værdier, Politisk deltagelse og medborgerskab samt den Tværgående kategori (diskrimination, dialog mellem majoritet og minoritet og ligestilling) dækkes af færre centre, hvoraf en stor del kun beskæftiger sig sekundært med områderne. Endvidere gælder det, at for de centre, der har disse områder som primært integrationsområde, har langt de fleste også andre primære integrationsområder. Der er således ingen centre der kun beskæftiger sig med politisk deltagelse og medborgerskab. By- og boligforhold er det kun Statens Byggeforskningsinstitut, der dækker uden samtidig at have andre primære integrationsområder Antal medarbejdere Inddrager man oplysninger om antallet af medarbejdere 6, følger mønstret ikke overraskende antallet af centre på de forskellige områder. Der er således også flest medarbejdere inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses- og social- og sundhedsområdet. Af de 3 områder skiller arbejdsmarkedsområdet sig dog ud ved at beskæftige væsentligt flere medarbejdere end de andre områder. I den anden ende af skalaen placerer By- og boligforhold samt den tværgående kategori sig. Der er på disse områder mindre end en fjerdedel af det antal medarbejdere, der er på arbejdsmarkedsområdet. Ser man overordnet 6 Det er vanskeligt at opgøre antallet af medarbejdere, der arbejder med integration på de enkelte centre helt præcist, hvorfor der her ikke præsenteres et søjlediagram. Optællingen er således baseret på et skøn. 18

23 på spredningen i centrenes størrelse, er denne generelt stor. Omkring halvdelen af centrene kan betegnes som små med mellem én og fem integrationsmedarbejdere. Heriblandt er centre som CABI, Integration i Staten og Statens Institut for Folkesundhed. I midterkategorien med mellem seks og femten medarbejdere befinder der sig også en relativt stor gruppe af centre, det er fx Institut for Pædagogisk Antropologi og Foreningen Nydansker. Endelig er der er en lille gruppe af centre, der har over femten integrationsmedarbejdere. Denne gruppe omfatter blandt andet AMID, Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere og Dansk Flygtningehjælp- Integration. Der er både store og små centre inden for alle områderne, og der synes ikke at være systematiske forskelle i hvordan centrene fordeler sig. Dog kan det bemærkes, at hvis man ser bort fra AMID, så er der ingen centre med over 10 medarbejdere, der beskæftiger sig med områderne By og bolig, Kultur og værdier, samt Politisk deltagelse og medborgerskab Er integration hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt? Den tredje parameter er spørgsmålet om, hvorvidt centrene har integration som hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt i deres arbejde. I figuren nedenfor er dette opgjort, fordelt på de forskellige integrationsområder. Figur 2.3 Fordeling på hovedprodukt og ikke-hovedprodukt Centre med integration som ikke-hovedprodukt Centre med integration som hovedprodukt Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Figuren viser, at andelen af hovedproduktcentre er stort set konstant mellem områderne. I absolutte tal er der dog flere hovedproduktcentre på områderne Arbejdsmarked, Uddannelse og Social og Sundhed. Kombinerer man oplysningen om hovedprodukt/ikke-hovedprodukt med oplysningen om centrenes primære integrationsområder, kan man se, at 4 centre er oprettet for udelukkende at beskæftige sig med arbejdsmarkedsintegration. Den samme pointe gælder for 3 centre på Social- og sundhedsområdet, 2 centre på Uddannelsesområdet og ét center inden for Kultur og værdier og i den Tværgående kategori. På de 2 øvrige områder har ingen centre både integration som hovedprodukt og kun ét primært integrationsområde. Vi kan blive klogere på, hvilken betydning det har for et center, om integrationsområdet er et hovedprodukt eller et ikke-hovedprodukt, ved at granske 19

24 de casestudier, vi har gennemført blandt otte centre. Vores tese er jo, at et område alt andet lige er mere intensivt dækket, hvis centrene på området har integration som hovedprodukt. Lad os undersøge dette nærmere ved at se på, hvordan to centre, der har integration som ikke-hovedprodukt, oplever denne status. Det er et valg man tager, og integration (integrationsområdet red.) har aldrig været koblet stærkt politisk Vi laver det, der er politisk efterspørgsel efter. Det er andre spørgsmål som beskæftigelse og arbejdsmarked, som der har været stor politisk fokus på. Integration er noget, vi snakker om strategisk, når vi holder planlægningsmøder, hvor det bliver diskuteret. Men det er stadig den generelle befolkning, der er vores målgruppe. At fokusere udelukkende på integration kræver mange ressourcer Men det bliver aldrig et stort strategisk fokus på vores institut vi lever også af penge. Citatet ovenfor illustrerer et center, som erkender, at nok er integrationsområdet interessant og en del af centrets aktiviteter, men det er en nicheaktivitet. Dette billede gælder også det andet center, vi har besøgt, som har integration som ikke-hovedprodukt. De to centres strategiske fokus er også styret af den samme logik. Det er kort sagt pengene, der bestemmer. De to centre er begge interesserede i at udvikle integrationsområdet yderligere i takt med en øget politisk opmærksomhed, som ledsages af øget finansiering. Men strategien er reaktiv. Den knappe ledelsesmæssige opmærksomhed, udviklingsressourcer mv. bruges ifølge denne logik ikke aktivt til at udvikle området. Viser mulighederne sig, vil man forfølge dem, men man arbejder ikke aktivt for at skabe dem. Ovenstående understøtter således tolkningen af, at dækningen af centre, der har integration som hovedområde alt andet lige er mere intensiv, end centre der har integration som ikke-hovedprodukt 7. Analysen af de tre dimensioner viser et klart billede af to grupper af videnscentre. Den ene gruppe af centre er intensivt dækket i form af mange centre og medarbejdere, som er forholdsvist specialiserede. De har således oftest integration som hovedprodukt og har deres område som primært genstandsfelt. Det drejer sig om områderne Arbejdsmarked og beskæftigelse, Uddannelse og sprogkundskaber og Social og sundhed. På den anden side ser vi en gruppe bestående af By- og boligforhold, Kultur og værdier, Politisk deltagelse og medborgerskab og Tværgående, som dækkes af færre centre, der også generelt har en bredere profil. Vi kan dermed foreløbigt konkludere, at samtlige integrationsområder er dækket, men at intensiteten varierer betydeligt. 2.4 Kvalitativ analyse af centerdækningen på integrationsområderne I det følgende vil vi gå mere i dybden med de respektive integrationsområder med henblik på at vurdere, om området dækkes bredt. Fokus vil hovedsageligt være på, hvilke specifikke integrationsområder og målgrupper centrene beskæftiger sig med 8. 7 Alt andet lige-forudsætningen kan fx komme til kort over for centre, der har integration som ikke-hovedprodukt, men som opretter en særlig enhed, som beskæftiger sig med integrationsområdet. En sådan enhed kan sikre fokus og udvikling på samme måde som institutioner, der har integration som hovedprodukt. 8 I metodekapitlet har vi gengivet den liste over specifikke integrationsområder, som analysen tager afsæt i. 20

25 2.4.1 Kvalitativ analyse af centerdækning på området Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet er som nævnt det område, som både flest videnscentre og medarbejdere beskæftiger sig med. Det store antal centre og de mange medarbejdere, der arbejder med området, øger sandsynligheden for, at centrene dækker en bred målgruppe bestående af fx både unge, voksne og ældre. Vi ser nærmere på, om dette rent faktisk er tilfældet i det følgende. I figuren nedenfor er centrene på området fordelt efter hvilke målgrupper, de beskæftiger sig med. Figur 2.4 Arbejdsmarked og beskæftigelse dækning af målgrupperne 18 Centre på arbejdsmarkedsområdet Børn Unge Voksne Ældre Note: Figuren inkluderer kun de centre, der beskæftiger sig med Arbejdsmarked og beskæftigelse som primært integrationsområde. Det er ikke overraskende, at centrenes fokus særligt er målgrupper i den arbejdsdygtige alder, dvs. unge og voksne. Tyngden ligger helt overvejende på gruppen af voksne, mens færre centre fokuserer på beskæftigelsesområdet i relation til gruppen af unge. De centre, der dækker den unge aldersgruppe, har fokus på blandt andet bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet, integrations- og oplæringsstillinger samt overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked generelt. Derimod er der umiddelbart kun begrænset fokus på praktikpladser. Dette er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at der er mangel på viden om dette område, da der kan være et overlap i forhold til uddannelsesområdet, hvor flere centre beskæftiger sig med praktikpladser i sammenhæng med undersøgelser af frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. I forhold til voksne beskæftiger mange af centrene sig bredt med mangfoldighed på arbejdsmarkedet og med redskaber og tiltag, som kan øge etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet. Centrene er altså generelt ikke særligt specialiserede. Dog er nogle centre målrettet bestemte typer arbejdspladser fx staten (Integration i Staten) eller kommunerne (Kontoret for Beskæftigelse og Integration samt Integrationsservice), mens andre primært fokuserer på et bestemt element i beskæftigelsesindsatsen som fx kompetenceafklaring. 21

26 Sammenligner man centrenes fokusområder mht. voksne med listen over specifikke integrationsområder, er tendensen generelt, at centrene dækker området bredt. Emner som Mangfoldighedsledelse, Kvinder i beskæftigelse og Opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, mentorskab er alle emner, der er dækket af en række centre. Endelig er kompetenceafklaring et emne, som får stor opmærksomhed af centrene. Udover de fem Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere, er der således yderligere en håndfuld centre, der beskæftiger sig med emnet. Modsat synes der at være et begrænset fokus på Økonomiske incitamenter som starthjælp, introduktionsydelse mv. og Iværksætteri. Her skal det dog bemærkes, at Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme er udeladt af analysen, idet centret henvender sig direkte til de etniske iværksættere. Centret falder herved uden for afgræsningen af videnscentrene, men eksistensen af centret er udtryk for, at der er fokus på målgruppen etniske iværksættere på anden vis. De ældre etniske minoriteter berøres kun i meget begrænset omfang af centrene i relation til arbejdsmarkedet. De to centre, der dækker målgruppen, har fokus på pension og repatriering og primært de formelle regler forbundet hermed. Der er altså ikke tale om, at de to centre har specialiseret sig i ældreområdet som helhed. Samlet vurderes Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet dog at være ret bredt dækket både med hensyn til målgrupper og specifikke integrationsområder. Den begrænsede dækning af børn og ældre på området synes rimelig i betragtning af, hvor få emner inden for området, der er relevante for disse grupper. Det springer dog i øjnene, at der er et relativt begrænset fokus på unge. Dette indikerer, at der her kan være huller i centrenes dækning. På den anden side skal der tages højde for, at der kan være overlap i forhold til uddannelsesområdet og den voksne målgruppe inden for arbejdsmarked og beskæftigelse Kvalitativ analyse af centerdækning på området Uddannelse og sprogkundskaber Analysen ovenfor viste, at også uddannelsesområdet hører til i den gruppe af centre, som er solidt dækket målt på antal centre, medarbejdere mv. Om centrene også dækker området bredt, hvad angår målgrupper og specifikke integrationsområder, analyserer vi i det følgende. I figuren nedenfor er de 11 centre, der har Uddannelse og sprogkundskaber blandt deres primære integrationsområder indplaceret i forhold til, hvilke målgrupper de dækker. De centre, der kun dækker området sekundært, vil blive inddraget i forbindelse med analysen af, hvilke emner altså hvilke specifikke integrationsområder som belyses af de eksisterende videnscentre. 22

27 Figur 2.5 Uddannelse og sprogkundskaber dækning af målgrupperne 12 Centre på uddannelsesområdet Børn Unge Voksne Ældre Figuren viser, at alle de 11 centre der har uddannelse og sprogkundskaber blandt deres primære integrationsområder beskæftiger sig med voksne tosprogede. Børn og unge synes dog også dækket relativt godt, med henholdsvis 7 og 8 centre. Blandt de centre, der beskæftiger sig med børn, er der både fokus på småbørn og børn i folkeskolealderen. Centrale emner for centrene er blandt andet sprogstimulering af småbørn, tosprogede børns indlæring og færdigheder, hvordan dansk som andetsprog i folkeskolen kan styrkes, samt metoder til sprogvurdering af tosprogede. Sammenholdes dette med listen over de specifikke integrationsområder, fremgår det, at der også findes en række emner, som centrene kun har begrænset fokus på. Det drejer sig fx om Muslimske friskoler, Etniske minoriteters brug af daginstitutioner og heldagsskoler. I forhold til unge beskæftiger centrene på området sig primært med unge etniske minoriteters uddannelsesvalg og deres vej gennem uddannelsessystemet. Flere centre har særskilt fokus på Frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Der er således sammenfald mellem de specifikke integrationsområder og centrenes fokus. Der er som nævnt et stort antal centre, der beskæftiger sig med voksne. Det er overordnet området Sprogindlæring/Dansk som andetsprog, der er genstand for udbredt interesse. Og ser man nærmere på dette område, viser det sig, at centrene berører en lang række emner inden for denne overordnede kategori. Der er oplysning om lovgivning, udbydere af danskuddannelse, vejledning om hvordan arbejdspladser kan inddrages i danskindlæring, information om særlige forhold i relation til undervisning af traumatiserede samt publikationer og efteruddannelsestilbud omkring metoder til undervisning i dansk som andetsprog. Herudover beskæftiger centre som Tænketanken og Kontoret for Beskæftigelse og Integration sig også med temaet uddannelse. Der er ingen centre på området, som beskæftiger sig særskilt med ældre inden for uddannelsesområdet. En del af den viden, der findes i relation til voksne, må dog vurderes også at være relevant i forhold til de ældre. Men der synes altså ikke at være specifikt fokus på, om ældre fx har andre behov i forbindelse med sprogindlæring og danskundervisning eller om de særlige 23

28 problemstillinger, der kan knytte sig til etniske minoriteter med begrænsede danskkundskaber, som står foran et plejehjemsophold. Samlet set er området godt dækket. Der synes dog at være nogle huller i forhold til både børn og ældre. Den meget begrænsede dækning af områderne Muslimske friskoler, Sent ankomne børn, Etniske minoriteters brug af daginstitutioner samt Heldagsskoler er en indikator på, at der her er nogle områder, hvor beslutningstagere og praktikere kan have svært ved at få adgang til relevant information Kvalitativ analyse af centerdækning på området By- og boligforhold By- og boligområdet er som nævnt et område, som kun 2 centre (SBI og AMID) beskæftiger sig med som et primært integrationsområde, og som 3 centre har som sekundært område. Endvidere er det værd at notere sig, at for AMID er by- og boligforhold kun ét blandt 5 primære integrationsområder. Selv om vi har kategoriseret området som primært for AMID, konkurrerer det således med mange andre. Denne pointe kan underbygges ved at granske de working papers, som AMID løbende udgiver. Her viser det sig, at ca. 5 ud af 61 beskæftiger sig med by- og boligforhold. Der er altså en forholdsvis lav kvantitativ dækning af dette område. I forlængelse af vores tilgang til de øvrige områder, ville vi forvente, at dette giver sig udslag i snæver dækning i forhold til de fire målgrupper. Vi vurderer dog ikke, at denne tilgang giver mening over for by- og boligområdet. Disse emner går nemlig ofte på tværs af målgrupper. Vi vil i stedet koncentrere os om at belyse indholdet i de specifikke integrationsområder. Det viser sig, at det især er bosætningsmønstre blandt etniske minoriteter samt konsekvenser heraf, som er i fokus for vidensproduktionen og formidlingen på dette område. Dette emne belyses både statistisk samt mere kvalitativt. Analyserne på området omhandler blandt andet ghettoiseringens betydning for integration på arbejdsmarkedet, forklaringer på hvorfor boligområder bliver problemramte samt effekter af boligfordeling i den almene sektor. Herudover er det områder som analyser af kriminalitet og strategier for kvarterløft, der berøres. Det er dog kun AMID og Statens Byggeforskningsinstitut, der arbejder med disse emner. Overordnet synes de specifikke integrationsområder altså at være nogenlunde dækket. Det meget begrænsede antal centre på området betyder imidlertid, at tilgængeligheden til relevant viden hos disse centre potentielt kan have stor betydning for, om området også opleves som dækket af brugerne. Hos SBI udgør integration et mindre ikke-hovedprodukt af centrets arbejde. Det betyder i dette tilfælde, at de integrationsrelaterede analyser skal findes flere forskellige steder på siden blandt andet under områderne byudvikling og boligforhold, hvilket må siges at mindske den umiddelbare tilgængelighed. Hos AMID er integration hovedprodukt og en del af centrets materiale er emneopdelt, hvilket giver en lettere adgang til informationen. Emneopdelingen gælder dog ikke for working papers, hvor den primære viden om By- og boligforhold er at finde. Man kan altså ikke via stikord på hjemmesiden klikke sig frem til relevante publikationer. For begge centre kan det derfor tænkes, at brugere, der ikke ved, publikationerne findes, kan have svært ved at finde dem. På den anden side anvender centrene også andre formidlingskanaler som fx nyhedsbrev, hvilket kan forventes at øge tilgængeligheden. Vi vender tilbage til dette i analysen af brugernes behov. 24

29 På dette område synes der således at være tale om en relativt bred dækning, der dog baserer sig på få centre. Det betyder, at området er sårbart med hensyn til, om viden er lettilgængelig, og der er desuden en større risiko for, at der inden for nogle specifikke områder ikke findes netop den type af viden, som brugerne har brug for Kvalitativ analyse af centerdækning på området Social og sundhed Nedenfor er de ti centre, der har social- og sundhedsområdet blandt deres primære integrationsområder, indplaceret i forhold til, hvilke målgrupper de dækker. Figur 2.6: Social og sundhed dækning af målgrupperne 12 Centre på social- og sundhedsområdet Børn Unge Voksne Ældre Igen er det voksne, de fleste centre beskæftiger sig med. 9 ud af 10 centre arbejder således med området social og sundhed i relation til denne gruppe. Børn og unge synes også godt dækket, da hhv. 8 og 7 centre beskæftiger sig med disse grupper. Det skal dog bemærkes, at en del af disse centre kun beskæftiger sig sekundært med børn/unge. Det gælder blandt andet for centre som OASIS og Dansk Flygtningehjælp Integration, som begge primært fokuserer på voksne traumatiserede, men som også i den forbindelse behandler emner relateret til børn af traumatiserede. Den ældre aldersgruppe synes også på dette område sparsomt dækket, da kun to centre beskæftiger sig specifikt hermed. Dette kan virke overraskende, da man kunne forvente, at der netop inden for social- og sundhedsområdet ville være en særlig fokus på pleje og omsorg mv. i forhold til ældre etniske minoriteter. Ser man på, hvilke emner centrene beskæftiger sig med, er det bemærkelsesværdigt, hvor stor forskel der er på, hvor meget opmærksomhed forskellige emner får. Rehabilitering af torturofre og traumatiserede er klart det specifikke integrationsområde, flest centre arbejder med knap 10 centre arbejder således i forskelligt omfang med dette emne. Omvendt afspejler det begrænsede fokus på ældre sig i, at der kun er meget lidt viden tilgængelig om emner som Brug af plejehjem og Sprog- og kulturforskelle i behandlings- og plejesystemer. Centrene synes heller ikke at dække integrationsspørgsmål inden for det sociale område fuldt ud. Der er fx kun begrænset information om Kriminalitet, Tvangsfjernelser og Vold og alkoholproblemer. Disse emner knytter sig dog ikke specifikt til etniske minoriteter, og det er derfor sandsynligt, at der kan findes supplerende viden om temaerne 25

30 hos videnscentre på socialområdet i bredere forstand (dvs. uden integrationsvinklen). Konklusionen på social- og sundhedsområdet synes altså at være, at mange af centrene er så specialiserede i forhold til traumatiserede og psykisk syge, at området ikke dækkes grundigt i bredden. Det giver sig udslag i, at der opstår huller i dækningen af både det sociale område og den del af sundhedsområdet, der ikke vedrører traumer og psykiske lidelser Kvalitativ analyse af centerdækning på området Kultur og værdier Nedenfor er de 7 centre, der har kultur og værdier blandt deres primære integrationsområder placeret i forhold til de målgrupper, de dækker. Kategorierne voksne og ældre er slået sammen, da det i forhold til de fleste emner i relation til kultur og værdier ikke giver mening at skelne mellem disse to målgrupper. Figur 2.7 Kultur og værdier dækning af målgrupperne 12 Centre inden for området "kultur og værdier" Børn Unge Voksne og ældre Med baggrund i det begrænsede antal centre er det vanskeligt at udlede nagelfaste konklusioner på baggrund af ovenstående figur. Det ser dog ud til, at centrene særligt fokuserer på spørgsmål om religion, normer og værdier mv. i forhold til unge og voksne. Ser man overordnet på centrene på området, springer det umiddelbart i øjnene, at centrene anlægger meget forskellige vinkler på kultur og værdier. Statens Byggeforskningsinstitut har fx fokus på normer og værdier i udsatte boligområder, mens Center for Mellemøststudier beskæftiger sig med kulturteori, og Tværkulturelt Center videreformidler gode forslag til konkrete arrangementer, der kan bringe majoritet og minoritet sammen. Områdets bredde afspejles altså i en stor variation i centrenes fokusområder. Sammenligner man centrenes aktiviteter med listen over de specifikke integrationsområder fremgår det dog, at en stor del af centrenes fokusområder relaterer sig til religiøs og kulturel diversitet. Derudover er der en del fokus på Forældres betydning for børns værdier, normer og integration i Danmark. Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge, har fx fokus på at styrke forældresamarbejdet ved at give etniske minoritetsforældre indsigt i dansk kultur og værdier, og ved at opkvalificere 26

31 pædagoger, lærere mv. Og SFI har forsket i 7-årige minoritetsbørns møde med det danske samfund og forældrenes indflydelse på dette. En række specifikke integrationsområder fremstår dog også som mindre godt dækket. Især er der begrænset information om Steder for religiøs tilbedelse/begravelsespladser, Genopdragelsesrejser og Marginalisering og radikalisering. Området er således dækket, om end der er væsentlige variationer mellem de specifikke integrationsområder. Ligesom på by- og boligområdet kan tilgængeligheden til viden også på dette område være lidt besværlig. Det skyldes primært, at kultur og værdier er et område, der ofte behandles i sammenhæng med andre områder, som fx arbejdsmarked eller uddannelse. Det betyder, at det ikke altid er indlysende, hvilke centre der beskæftiger sig med området, samt hvor viden om området befinder sig på hjemmesiderne Kvalitativ analyse af centerdækning på området Politisk deltagelse og medborgerskab Der er 5 centre, der beskæftiger sig med Politisk deltagelse og medborgerskab som en primær del af deres integrationsarbejde. Ingen af centrene arbejder dog udelukkende med området. Det begrænsede antal centre og medarbejdere øger også her risikoen for, at ikke alle specifikke integrationsområder og relevante målgrupper dækkes. Vi har også i dette tilfælde slået målgrupperne voksne og ældre sammen, da der ikke er forskel på, hvilke emner der er relevante for de to grupper. Figur 2.8 Politisk deltagelse og medborgerskab dækning af målgrupperne 6 Centre på området for "politisk deltagelse og medborgerskab" Børn Unge Voksne og ældre Figuren ovenfor viser, at centrene fokuserer på voksne og ældre. Dette er dog også i høj grad forventeligt, da de fleste af de specifikke områder inden for Politisk deltagelse og medborgerskab naturligt er målrettet denne aldersgruppe. Det gælder fx for deltagelse i demokratiske organer, bestyrelsesarbejde, involvering i fagbevægelsen etc. Det emne flest centre beskæftiger sig med er Idræts- og foreningsliv. Et nærmere kig på centrene viser, at det mere specifikt primært er etniske minoriteters engagement i frivilligt arbejde, der er fokus på hvilket også til 27

32 dels forklarer den manglende dækning af børn/unge ovenfor. Det må dog siges at være overraskende, at der ikke er mere fokus på børns og unges deltagelse i fx idrætsforeninger. Områderne Deltagelse i demokratiske organer og processer og Indvandreorganisationer dækkes kun af få centre. Disse centre har dog en del fokus på emnerne, hvorfor områderne alligevel vurderes at være rimeligt dækkede. AMID har fx lavet forskningsprojekter om etniske minoriteters deltagelse i politiske partier og valg, deres deltagelse i civilsamfundet i øvrigt samt sat fokus på organisations- og foreningsdannelsen blandt indvandrere og flygtninge i det danske samfund. Desuden arbejder Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde meget for, at øge samarbejdet mellem frivillige sociale organisationer og etniske minoritetsforeninger. Fagbevægelsens rolle er det ikke overraskende primært Fagbevægelsens Videnscenter for Integration der dækker. Fokus er her blandt andet på af få flere etniske minoriteter til at melde sig som tillidsrepræsentanter. Området Integrationsråd synes der kun at være sparsom information om dog har fx Integrationsservice beskæftiget sig med dette emne. Samlet vurderes Politisk deltagelse og medborgerskab at være rimeligt dækket. Der synes dog at være nogle huller i dækningen især i forhold til børns og unges deltagelse i idræts- og foreningsliv Kvalitativ analyse af centerdækning i den Tværgående kategori Den Tværgående kategori indeholder de emner, der naturligt går på tværs af både målgrupper og øvrige integrationsområder. Der er identificeret 9 videnscentre, der beskæftiger sig med et eller flere områder placeret i denne kategori fire centre har området som en primær del af deres arbejde. Vi vil kort belyse, hvilke områder de ni centre beskæftiger sig med. Det viser sig, at næsten alle centrene inden for området i et eller andet omfang beskæftiger sig med Subjektiv og objektiv diskrimination. Især er der fokus på diskrimination i forhold til arbejdsmarkedet. Her har Institut for Menneskerettigheder fx oprettet hjemmesiden Mangfoldighed.dk, der indeholder litteratur og statistikker om ligebehandling og diskrimination på arbejdsmarkedet (dog ikke kun i forhold til etniske minoriteter) og Fagbevægelsens Videnscenter for Integration ønsker også at mindske diskriminationen ved at oplyse både arbejdsgivere og etniske minoriteter herom. Der findes dog også viden om racisme i mere bred forstand, fx om hvordan danskernes holdning til udlændinge opfattes af medierne i udlandet. Området Venskab og dialog mellem majoritet og minoritet har flere centre også fokus på dog på vidt forskellig måde. Tværkulturelt Center formidler fx gode ideer til konkrete arrangementer, hvor majoritet og minoritet kan mødes, mens Tænketanken mere overordnet beskriver graden af kontakt mellem etniske minoriteter og danskere i hverdagen. Det er således særligt diskriminationsspørgsmålet samt dialogen mellem majoritet og minoritet, som behandles af disse centre. Derimod er der ingen centre, der beskæftiger sig med, hvordan den offentlige sektor kan tilpasse sine ydelser en etnisk heterogen brugergruppe ( Den offentlige sektors servicedifferentiering over for etniske minoriteter ). 28

33 2.5 Centrenes vidensindsamling og formidling I det følgende skifter vi fokus og vil se nærmere på, hvordan centrene indsamler og formidler viden. Formålet er at supplere den hidtidige analyse med information om, i hvilken grad integrationsområderne er dækket bredt, hvad angår forskellige typer af viden. Der er således forskel på, om den type viden, der formidles på et område, udelukkende er af forskningsmæssig karakter, eller om den forskningsbaserede viden suppleres af mere praksisnære materialer. Logikken er, at et højt antal centre ikke nødvendigvis er lig med en bred dækning af et område, hvis alle centrene fx kun forsker, formidler gennem én formidlingskanal eller kun henvender sig snævert til beslutningstagere Indsamling af viden I forhold til centrenes indsamling af viden er en væsentlig sondring, om centrene selv er producenter af viden fx via undersøgelser og evalueringer, eller om de primært systematiserer og præsenterer allerede eksisterende viden som fx lovstof. Derudover er centrenes evidensniveau en god indikator for, hvilken type af viden der findes på et integrationsområde. Pragmatisk forståelse af evidens i placeringen af videnscentre Begrebet evidens dækker egentlig over, i hvilket omfang den viden centrene fremlægger, har en dokumenteret effekt. Information, der ikke er koblet med nogen viden om effekt, har altså et lavt evidensniveau, mens undersøgelser der kan dokumentere effekten af forskellige tiltag har et højt evidensniveau. Vi har i placeringen af centrene i nedenstående figur anvendt en mere pragmatisk forståelse af begrebet, hvor vi har set på, i hvilken grad centrenes viden bygger på videnskabelige metoder. Mange af centrene arbejder med problemstillinger, som ikke snævert er knyttet til undersøgelser og formidling af viden om et givet tiltags effekt. Det er derfor mere frugtbart at anlægge et bredere perspektiv på centrenes evidensniveau. Derimod er NC2 på det sociale område et eksempel på et center, som både arbejder efter videnskabelige metoder og undersøger en given interventions effekter. Centre, som udelukkende eller overvejende indsamler og formidler forskningsbaseret viden, er således indplaceret i den øverste del af figuren, mens centre som indsamler eksempler og erfaringer til inspiration, er placeret i den nederste del af figuren 9. 9 Det har været vanskeligt at placere nogle af centrene på evidensskalaen, idet nogle aktiviteter ikke umiddelbart kan placeres på en sådan skala. Det gælder fx høringssvar, rådgivning mv., som fx udføres af Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination. 29

34 Højt evidensniveau Højt Anvendt KommunalForskning (AKF) Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Statens Institut for Folkesundhed RCT Statens Byggeforskningsinstitut Socialforskningsinstituttet Institut for Menneskerettigheder AMID Institut for Pædagogisk Antropologi Rockwool Fondens Forskningsenhed Center for Mellemøststudier Middel til højt Tænketanken Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Center for Traume- og Torturoverlevere UC2 OASIS Socialt Udviklingscenter Dansk Flygtningehjælp Integration Folkekirke og Religionsmøde Systematisering af andres viden Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere KL - Kontoret for Beskæftigelse og Integration Integrationsservice Integration i Staten CABI Cirius Udviklings- og formidlingscenter for Børn og Unge Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Videnscenter for Integration Egenproduktion Tværkulturelt Center Fagbevægelsens Videncenter for Integration Foreningen Nydansker Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination Middel til lavt Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Lavt Lavt evidensniveau Note: Centrene er placeret efter deres hovedaktivitet. En del centre vil både systematisere og producere viden. Her er det vurderet, hvad der vægter tungest. Systematiserer man fx viden med henblik på at bygge videre på dette i forskningsøjemed, er centret således ikke placeret som et systematiseringscenter. 30

35 Figuren viser, at den største samlede gruppe af centre befinder sig i øverste højre hjørne, hvilket vil sige, at de både har et højt evidensniveau og primært selv er producenter af viden. Det skal dog samtidig bemærkes, at kun 2 af disse 11 centre har integration som hovedprodukt. Koncentrationen af centre i denne del af figuren skal altså ikke overfortolkes i forhold til, hvor stor en mængde af den samlede viden om integration, der har et forskningsmæssigt islæt. Endvidere kompliceres billedet af, at AMID er et konsortium, hvor i alt seks institutioner indgår (fra universiteter, handelshøjskoler og sektorforskningsinstitutioner). Samtlige disse institutioner har altså integration som et ikke-hovedprodukt, men har valgt at deltage i et konsortium, der har integrationsområdet som hovedprodukt. På den lodrette dimension befinder centrene sig i langt overvejende grad på et evidensniveau, der er enten middel eller højere. Ser man på dimensionen systematisering/egenproduktion gælder det generelt, at tyngden ligger på egenproduktion. Der er altså relativt få centre, som primært systematiserer andres viden. Ser vi nærmere på de centre, som adskiller sig ved primært at systematisere andres viden, så befinder de sig inden for to områder; arbejdsmarkedsområdet og i den tværgående kategori. På arbejdsmarkedsområdet er det primært information om kompetenceafklaringstilbud, særlige løn- og ansættelsesvilkår, mentorordninger og statistik, der bliver systematiseret og formidlet. Inden for den tværgående kategori systematiserer Tværkulturelt Center gode erfaringer og inspirationsmateriale fra integrationsarbejdet i lokale menigheder, og Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination registrerer og formidler sager om diskrimination Formidling af viden Vi har altså set, at centrene generelt set producerer viden selv, og at denne viden som regel bygger på forskningsmæssige metoder. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel, idet der findes en del centre, som også formidler erfaringer ud fra mere journalistiske principper, eller kombinerer de to tilgange. Netop formidlingen er afgørende for, om den producerede viden bliver bragt i spil blandt brugerne. Selv om brugernes egen stemme forbliver tavs i dette kapitel, vil vi se nærmere på, hvordan centrene selv forholder sig til formidlingsaspektet i deres arbejde. Vi vil konkret analysere, hvordan centrene strategisk forholder sig til formidling, hvilke kanaler de anvender mv. Formidlingens placering i centrenes bevidsthed Vi vil først se på, om centrene har en eksplicit formidlingsstrategi, som er tilgængelig på deres hjemmeside. En formidlingsstrategi er et skriftligt produkt, hvor centret eksplicit forholder sig til, hvilke målgrupper der skal nyde godt af centrets vidensproduktion på hvilke måder. En formidlingsstrategi kan være et selvstændigt dokument eller indgå som en del af centrets årsrapporter, nyhedsbrev eller lignende. Vores antagelse er, at centre, som har en eksplicit formidlingsstrategi, har forholdt sig direkte til kommunikationsaspektet og derfor alt andet lige har bedre muligheder for at nå ud til de rette brugere på den rigtige måde. Det viser sig, at det kun er 9 ud af 33 centre, der har en eksplicit formidlingsstrategi. Af disse 9 centre befinder de 5 sig inden for social- og sundhedsområdet, mens de resterende befinder sig inden for arbejdsmarkeds- og by- og boligområdet samt kultur og værdier. Det skal desuden bemærkes, at 31

36 det ikke synes at være en bestemt type af centre, der har en eksplicit strategi. Der er således både forskningsorienterede, praksisorienterede, hovedproduktcentre og ikke-hovedproduktcentre blandt de ni centre. Spørgsmålet er dog, om det er for snævert at udlede disse konklusioner ud fra centrenes formidlingsstrategiske overvejelser, eller om der er andre indikatorer, som peger i andre retninger. En relevant indikator kunne være centrenes opgørelser over synlighed og udbredelse blandt brugerne. Centrene, som har en høj grad af fokus på formidling og brugernes behov, kunne tænkes at følge med i og synliggøre antallet af besøg på hjemmesiden, antal deltagere på konferencer mv. Dette forhold er der kun 8 centre, der har tilgængelig information om på hjemmesiden i et rimeligt omfang (en enkelt opgørelse af antal deltagere på en konference tæller altså ikke). Af de 8 centre er de 5 gengangere i forhold til det første forhold, og de 4 af centrene er inden for social- og sundhedsområdet. Ser vi alene på disse indikatorer, kunne det indicere, at mange centre trods brugen af mange formidlingskanaler ikke reflekterer eksplicit over formidlingsindsatsen og synligheden blandt brugerne. Det er dog vigtigt at understrege, at denne pointe er udledt på baggrund af research på centrenes hjemmesider. Centrene kan således godt forholde sig strategisk til brugernes behov, uden at dette offentliggøres på hjemmesiden. Vi kan kvalificere denne indikation ved at dykke mere ned i centrenes formidlingsindsats med afsæt i de 8 centre, hvor vi har interviewet både ledere og medarbejdere. Interviewene afspejler ikke overraskende, da centrene er udvalgt, så de bredt repræsenterer de godt 30 centre at centrenes virkelighed er forskellig. Undersøger vi først direkte formidlingsstrategiens betydning, så viser det sig, at den ikke er nogen god indikator for, hvor bevidst centrene forholder sig til kommunikationen til brugerne. Hvis vi først ser på det center, som har en eksplicit formidlingsstrategi, så er det en generel strategi for et stort center, hvor integration udgør en meget lille del af institutionens samlede virke. Det betyder konkret, at den samlede formidlingsstrategi spiller en meget lille rolle for integrationsområdet. I praksis bliver det meget den enkelte medarbejders ansvar at overveje og i praksis formidle relevant viden til de rette målgrupper. Dermed er praksis på dette center helt i tråd med erfaringerne fra centre uden en eksplicit formidlingsstrategi. Også her er det generelle billede, at overvejelserne omkring formidling til brugerne ofte er ad hoc-præget og knyttet til enkeltprojekter frem for strategisk og knyttet an til overordnede mål og værdier. Et citat fra en medarbejder kan illustrere denne pointe: I forbindelse med mit projekt har jeg ikke en plan med, hvilke formidlingskanaler jeg vil bruge, det vil være alsidigt, og primært it-baseret... I forhold til systematisk at indsamle viden vil vi først se, hvad vi vil samle ind, og så går vi ind og behandler, det vil sige hvad virker og hvordan systematiserer vi det. Det skal både bruges internt og til at fortælle omverdenen om vores erfaringer. Det er ikke besluttet hvordan endnu. Dette citat illustrerer en medarbejder, som nok gør sig nogle overvejelser om formidlingen, men pointen er, at overvejelserne er forankret i den konkrete opgave frem for en overordnet strategi. Et andet center viser sig at have en formidlingsstrategi, selv om den ikke er tilgængelig på hjemmesiden. Centrets leder nævner strategien og siger, at 32

37 den tages alvorligt. Det er dog særligt ét aspekt af strategien, som fremhæves. Det er, at centret gerne vil være synligt i pressen. Dvs. at overvejelserne omkring kommunikationen til praktikerne får en birolle sammenlignet med formidlingen til den brede offentlighed. Dette rejser to interessante problemstillinger. For det første om det er et problem, at centrene ikke forholder sig mere strategisk til formidlingen til brugeren. Og for det andet hvad forklaringerne på centrenes manglende strategiske fokusering er. Manglende skriftlige strategier udgør ikke i sig selv et problem. Det kan være helt legitimt og fornuftigt at målrette formidlingen til brugerne ud fra det konkrete projekts formål frem for en overordnet strategi. Det kan øge sandsynligheden for, at formidlingen konkret stiles mod projektets målgruppe. En sådan prioritering har dog nogle naturlige bagsider: Det bliver op til den enkelte medarbejder eller et team at tilrettelægge formidlingsstrategien Alt andet lige daler professionaliseringsgraden: o risikoen for slør i centrets formidlingssignaler øges o o graden af koordination falder risikoen for at formidling som selvstændigt tema drukner i vidensproduktion, øges Centrene mister muligheden for at knytte formidlingen op på et akkumuleret kendskab til målgruppen. Dette er særligt problematisk for centre, som har en forholdsvis veldefineret brugergruppe, som centret har en kontinuerlig relation til. Der er altså fordele og ulemper ved den manglende strategiske fokusering på formidlingen til brugerne. Vi vender i afsnittet om brugerne tilbage til konsekvenserne af dette. Det næste interessante spørgsmål er så, hvad forklaringen på den begrænsede strategiske refleksion over brugernes behov er. Vi kan ikke med afsæt i vores casestudier på de 8 centre give et entydigt og dækkende svar på dette spørgsmål, men interviewene giver nogle spændende bud på, hvorfor det er tilfældet. Spænding mellem forskning og formidling For det første kan der være en interessant forklaring gemt i de godt 30 centres profil. Ca. en tredjedel har som nævnt et højt evidensniveau og kan karakteriseres som forskningsinstitutioner. Netop denne forankring indebærer en strukturel asymmetri, som kan være med til at hæmme disse institutionernes fokus på formidling til praktikerne. Forskernes selvforståelse og karrieremuligheder er knyttet an til forskning og formidling i en videnskabelig kontekst. Både selvforståelsen og forskernes legitimitet er knyttet an til videnskabelige standarder som fx metodisk stringens og uafhængighed. Disse idealer udfordres potentielt af formidlingens logik, som mere er styret af idealer om tilgængelighed og aktualitet. Et center nævner eksplicit, at de er tilbageholdende med at tænke i egentlige rådgivningsopgaver, selv om de oplever et behov. Udfordringen er, at disse rådgivningsopgaver potentielt støder mod forskernes ideal om uafhængighed. Disse forskningsetiske overvejelser understøttes af en mere rationel nyttelogik. I et snævert karriereperspektiv er det de færreste forskere, som har et incitament til at prioritere 33

38 at få forskningen formidlet ud til de praktikere, som har behov for indsigterne 10. En interviewperson udtrykker dette dilemma således: Det er udgivelse de rigtige steder, som kommer først i øjeblikket. Derfor har man måske ikke rigtigt energien til at indgå i arbejdsgrupper e.l. Derfor er det svært at værdisætte vidensformidling. Det er en vanskelig størrelse. Hvis man skal tænke karriere, så er der i hvert fald på universitetsniveauet en strukturel barriere. Men også sektorforskningsinstitutionerne skal igennem et akademisk nåleøje. Markedet forskyder fokus eller skaber huller En anden type barriere har en anderledes karakter. Den rammer særligt de centre, som arbejder på markedslignende vilkår og henter en del af deres finansiering gennem indtægtsdækket virksomhed. Her er problemet ikke nødvendigvis, at centrene ikke formidler til praktikerne. Dette er ofte et led i de opgaver, som centrene har indgået kontrakter om. Men ofte vil disse centre have opgaver med en kort tidshorisont, som fokuserer på forskellige målgrupper. Det betyder, at disse centre har vanskeligt ved at holde et kontinuerligt fokus på bestemte målgrupper. Asymmetrisk fokus på rekvirenterne Centrenes formidling til praktikerne er også undergivet en anden ramme, som påvirker muligheden for direkte at formidle til brugerne. Mange af centrene ligger inde med viden, som både er relevant for beslutningstagere på centraladministrativt niveau og for praktikere i fx kommunerne. Ved første øjekast kan dette ses som en ønskeposition for centrene. Problemet er, at fokus ofte bliver asymmetrisk fordelt i retning af beslutningstagerne, som oftest også er købere af centrenes ydelser i form af enten bevillinger, forskningsbevillinger eller indtægtsdækket virksomhed. Denne relation kan fx påvirke centrenes valg af formidlingskanaler eller lægge bånd på de ressourcer, som centrene kan anvende på den direkte formidling til brugerne. Et center tilkendegiver eksempelvis: Men (arbejdet for beslutningstageren red.) overstiger det oprindeligt vurderede behov og giver mindre tid til at arbejde i marken. Vi må selv sige nej for at få tid til at komme ud i marken. Organisatoriske barrierer Det er ikke kun interne forhold, som kan begrænse centrenes mulighed for at formidle viden ud til brugerne. Vi har således set eksempler på centre, som af hensyn til den organisation, de er forankret i, er nødt til at begrænse den direkte kommunikation med brugerne. Frem for at center A kommunikerer direkte med bruger C, så kræver forretningsgangen, at bruger C henvender sig til organisationen B. En sådan forretningsgang betyder, at der kan være langt til at få et kursustilbud ud til den enkelte bruger. Et andet center står med det problem, at man ikke ser sig selv helt eller hensigtsmæssigt integreret i hovedorganisationen. Organisatorisk indebærer dette en risiko for, at der skabes en organisation i organisationen, og at centerdelen ikke i tilstrækkeligt omfang kan trække på den kommunikationskompetence, som er til stede i moderorganisationen: 10 Dette forhold underbygges, hvis vi ser på centrenes brug af fx rådgivning. Denne formidlingskanal benyttes praktisk taget ikke af centre, som er placeret højt på evidensskalaen. 34

39 Begrænsede ressourcer Risikoen for en for begrænset eller ureflekteret fokus på formidlingen til brugerne kan også hænge sammen med centrenes (oplevede) ressourcesituation 11. Dette kan give sig udslag i, at man må sige nej til henvendelser om at give oplæg, eller at formidlingen sker efter det forhåndenværende søms princip: Tidsmæssigt er det svært at følge med indsamlingsmæssigt, især internationalt, da vi hverken har kommunikations- eller sekretærfunktion. Vi er meget os selv, og udfører alt selv. Vi både skriver, udfører og afrapporterer alt selv Vi kunne tænke os at udvide formidlingsdelen meget mere. Vi ville gerne have en strategi for kommunikation og formidling af området. Være bevidste om, hvad målgruppen derude har brug for nu. Vi skal være mere klare på, hvad vores formidling går ud på. Ovenstående pointer har konsekvenser for vores tolkning af de øvrige data. Vi kan altså ikke alene ud fra antallet af centre, antallet af medarbejdere på det enkelte center eller en eventuel formidlingsstrategi slutte os til, at formidlingen af viden på et område er dækkende. Også på videnscentrene kan det være vanskeligt at implementere målsætningerne om at få den rigtige viden ud til brugerne. Vi kan dog ikke på baggrund af analyserne sige noget om disse barrierers udbredelse eller intensitet, men blot konstatere, at de eksisterer og anvende dem i analyserne i de kommende kapitler Centrenes brugere Men hvem er det, centrene gerne vil have i tale hvilke konkrete aktører gemmer sig under betegnelsen brugere? Som nævnt skal et videnscenter i denne undersøgelses forstand formidle viden til praktikere. Kategorien praktikere dækker dog bredt og kan omfatte både medarbejdere i offentlige myndigheder, serviceerhverv og i virksomheder (fx personaleansvarlige). I det følgende vil praktikere i virksomhederne blive opfattet som en selvstændig kategori, idet der er substantiel forskel på, om der arbejdes med integration igennem et serviceerhverv (fx som underviser, behandler) eller i en virksomhed (fx arbejdsgiver, HR-ansvarlig). I figuren nedenfor er centrene fordelt på de brugergrupper, de henvender sig til. 11 Man kan dog også hævde, at det ikke er centrenes udbud af viden eller ressourcer, som er afgørende. Nogle centre tilbyder gratis formidlingsydelser, og vil derfor opleve en principielt uendelig efterspørgsel. 35

40 Figur 2.9 Hvem henvender centrene sig til? Praktikere (arbejdspladser) Praktikere (Service og myndigheder) Beslutningstagere Civilsamfund Forskere Figuren viser, at centrene generelt ikke målretter deres viden mod en snæver gruppe af brugere. De fleste centre henvender sig således til flere forskellige målgrupper. Næsten alle centrene henvender sig til praktikere hos myndigheder eller i serviceerhverv, men derudover henvender over halvdelen af centrene sig også til civilsamfundet, dvs. fx til frivillige organisationer, medier eller den samfundsinteresserede læser. Centrenes generelt høje evidensniveau afspejler sig her i, at 10 centre også henvender sig til forskere. Sammenligner man centrenes brugergrupper inden for de forskellige integrationsområder, kan man genfinde billedet af de to typer af centre. Det er særligt områderne kultur og værdier, politisk deltagelse og medborgerskab og by- og boligforhold, som dækkes af centre med en bred profil. En stor andel af disse centre henvender sig ud over praktikerne også til forskere, civilsamfund og beslutningstagere. Centrene på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og social- og sundhedsområderne er mere specialiserede. De henvender sig i højere grad alene til praktikere. På arbejdsmarkedsområdet er det typisk socialrådgivere, jobkonsulenter, integrationsmedarbejdere, arbejdsgivere og HR-ansvarlige, centrene henvender sig til. Inden for uddannelsesområdet er det i høj grad pædagoger, undervisere og vejledere, der udgør brugergruppen, og på social- og sundhedsområdet henvender centrene sig primært til sundhedsfagligt personale, men også til lærere, pædagoger, socialrådgivere og forskellige aktører fra civilsamfundet (fx brugerorganisationer og frivillige inden for socialt arbejde). På tværs af områderne er det desuden en generel tendens, at det primært er de mere forskningsorienterede centre, der også henvender sig til beslutningstagere, forskere og i et vist omfang civilsamfundet. Det kan sandsynligvis forklares med, at både beslutningstagere og forskere efterspørger viden på et højt evidensniveau, og derudover definerer mange af de forskningsorienterede centre sig som relevante for medierne, studerende og den generelt samfundsinteresserede borger. 36

41 2.5.4 Centrenes formidlingskanaler Inden vi sammenfatter resultaterne af dette kapitel, vil vi se nærmere på de kanaler, centrene bruger til at få viden ud til praktikerne. I figuren nedenfor har vi opgjort, hvor mange centre der benytter forskellige typer af formidlingskanaler som hhv. en bærende eller supplerende del af deres formidling. Mht. nyhedsbrev, netværk og hjemmeside er det dog blot opgjort, hvorvidt centret benytter den pågældende formidlingskanal eller ej. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om centrets formidling af integrationsstof. Kurser eller konferencer, som ikke handler om integrationsområdet, er således udeladt. Figur 2.10 Centrenes formidlingskanaler Foredrag, kurser, undervisning, konferencer Bærende formidlingskanal Supplerende formidlingskanal Rådgivning, konsulentbistand 6 12 Større publikationer 7 21 Pjecer/hæfter 5 10 Nyhedsbrev 25 Deltagelse i/eller etablering af netværk 12 Hjemmeside Figuren viser, at centrene generelt anvender en række forskellige kanaler i deres formidling mellem 4 og 5 formidlingsformer i gennemsnit. Alle centre har en hjemmeside, men derudover benytter flertallet af centre sig også af nyhedsbreve, større publikationer, rådgivning/konsulentbistand eller foredrag/kurser el. Pjecer og netværk er det derimod færre centre, der bruger i formidlingen. Nogle af formidlingsaktiviteterne kan karakteriseres som aktive og mere direkte målrettet brugerne, mens andre er mere passive. Foredrag/konferencer, undervisning/kurser, rådgivning/konsulentbistand samt netværksgrupper er alle eksempler på aktive formidlingskanaler, hvor centrets medarbejdere kommer direkte i kontakt med brugerne. Omvendt er publikationer og pjecer, der blot gøres tilgængelige, udtryk for passive formidlingskanaler. Sammenligner man de forskellige integrationsområder, kan det konstateres, at der både er forskel på, hvilke aktive formidlingskanaler der bruges inden for de forskellige områder, og i hvilket omfang aktive kanaler overordnet benyttes. Rådgivning/konsulentbistand er en formidlingsform, der stort set kun bruges inden for områderne arbejdsmarked, uddannelse og social og sundhed. Formidlingsformen fylder især en del på arbejdsmarkedsområdet, hvor centre som Integrationsservice, Foreningen Nydansker og Videnscentre for kompetenceafklaring blandt andet tilbyder rådgivning om organisering af 37

42 sagsgange, implementering af ny lovgivning, mangfoldighedsledelse og kompetenceafklaringstilbud. Også netværksgrupper er hyppigst brugt på arbejdsmarkedsområder, men der er også en række centre på Social- og sundhedsområdet, der bruger denne formidlingskanal. På Arbejdsmarkedsområdet er det blandt andet centre som CABI, Integration i Staten og Foreningen Nydansker, der har oprettet netværksgrupper for at øge mangfoldigheden på arbejdsmarkedet og inden for Social- og sundhedsområdet er der fx forskningsnetværket Etniske minoriteters sundhed under Statens Institut for Folkesundhed, og et netværk for ansatte på psykiatriske afdelinger, som Videnscenter for Transkulturel Psykiatri har oprettet. På områderne Kultur og værdier, Politisk deltagelse og medborgerskab og By- og boligforhold er det primært konferencer og kurser/undervisning, der repræsenterer de aktive formidlingskanaler. Fx afholder AMID den tilbagevendende konference Indvandrerdage og Fagbevægelsens Videnscenter for Integration tilbyder blandt andet en integrationsmedarbejderuddannelse. Formidlingskanalerne Konferencer, kurser og undervisning bruges dog også i vidt omfang inden for de øvrige områder, og det kan derfor konkluderes, at de aktive formidlingskanaler overordnet set bruges i størst omfang på områderne Arbejdsmarked, Uddannelse og Social og sundhed. Denne konklusion skal dog ses i lyset af, at der er væsentligt færre centre med færre medarbejdere, der dækker områderne Kultur og værdier, Politisk deltagelse og medborgerskab samt By- og boligforhold. Det er derfor forventeligt, at udbuddet af formidlingsaktiviteter også er mindre. 2.6 Sammenfatning Det grundlæggende spørgsmål vi stillede i indledningen af dette kapitel var, om de eksisterende videnscentre dækker de relevante integrationsområder. Dette spørgsmål kan i første omgang besvares bekræftende. Der er på samtlige områder videnscentre, som producerer, bearbejder og formidler viden om integration. Der er i alt 33 centre, som undersøgelsen har afdækket. De nærmere analyser viser dog en polarisering i dækningen af integrationsområderne i intensivt dækkede integrationsområder og diffust dækkede integrationsområder. På den ene side er Arbejdsmarkedsområdet, Uddannelses- samt Social- og sundhedsområdet kendetegnet ved en temmelig intensiv dækning. Den viser sig både i antallet af centre, antal medarbejdere og i centrenes fokus. Centre på disse områder har typisk integration som deres primære beskæftigelse, og specialiserer sig endog ofte inden for de relevante integrationsområder. På den anden side har vi By- og boligområdet, Politisk deltagelse og medborgerskab, Kultur og værdier samt de Tværgående områder. Nok er der centre, som dækker disse områder, men intensiteten er langt lavere sammenlignet med fx Uddannelsesområdet. Centre på disse områder er generelt mindre, har integrationsområdet som et nicheprodukt, og beskæftiger sig typisk med andre integrationsområder ud over eksempelvis politisk deltagelse. Dette mønster viser sig også, når vi ser på, hvordan centrene formidler viden. Centre på intensivt dækkede områder anvender en bredere palet af formidlingskanaler, som typisk omfatter mere aktive og udadvendte kommunikationsaktiviteter som netværksskabelse og konsulentrådgivning. Centre på de diffust dækkede områders formidlingskanaler er typisk mere 38

43 passive og koncentreres om formidling på hjemmesider, offentliggørelse af publikationer og i et vist omfang tilrettelæggelse af konferencer. Ser vi på tværs af områderne, viser det sig, at det særligt er integrationsproblemstillinger, der drejer sig om voksne, centrene har fokus på. Børn og unge dækkes i mindre omfang, selv om der her er stor variation mellem de enkelte områder. Der er dog en generel tendens til, at få centre koncentrer sig om problemstillinger, der er knyttet til integration af ældre etniske minoriteter. Centrenes vidensproduktion er generelt kendetegnet ved et relativt højt evidensniveau. Megen viden produceres efter videnskabelige standarder. Der er således omkring en tredjedel af centrene, som kan beskrives som egentlige forskningsinstitutioner. Mere end halvdelen af institutionerne er kendetegnet ved et middel til højt evidensniveau, hvor en stor del af vidensproduktionen produceres ud fra forskningsmæssige idealer. Vi så også, at der eksisterer en række barrierer for centrenes formidlingsaktiviteter, som har betydning for, om og hvordan viden når ud til brugerne. Disse barrierer favner både interne organisatoriske barrierer som fx manglende tid eller manglende koordinering eller strukturelle barrierer som de potentielle sammenstød mellem forskningsidealer om uvildighed og praktikernes ønsker om konkret rådgivning. Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem fx mange centre på et område, og implementeringen af formidling til brugerne. Vi vil i næste kapitel se nærmere på modtagerne af viden om integrationsområdet. Men inden vi belyser efterspørgslen efter viden, vil vi kort nævne en vigtig ramme omkring ovennævnte resultater. Vi har således set på de videnscentre, som findes inden for integrationsområdet. Disse centre producerer og formidler en helt central del af den viden, som findes om integration af etniske minoriteter i Danmark. Der findes dog herudover en række andre kilder til information, som supplerer centrene. Det drejer sig fx om: Ministerier, kommuner og andre offentlige myndigheder Databaser o.l. Forskningsinstitutioner uden eksplicit formidling til praktikere. I metodeafsnittet har vi beskrevet en række af disse kilder til viden. 39

44 3. Brugernes efterspørgsel efter viden 3.1 Indledning Hvor ovenstående kapitel undersøgte det eksisterende udbud af viden, undersøger vi i dette afsnit efterspørgselssiden, dvs. brugernes erfaringer med vidensindsamlingen. Formålet er (jf. udbudsmaterialet) at undersøge og vurdere: Om brugernes behov for viden dækkes fuldt ud med henblik på løsning af deres opgaver på integrationsområdet. Om relevante internationale erfaringer og viden om integration i tilstrækkeligt omfang bliver formidlet målrettet til brugerne. Centrale spørgsmål er i den forbindelse: - Gennem hvilke informationskanaler indhenter brugerne viden om integration? - Hvordan vurderer brugerne tilgængeligheden af den eksisterende viden? - Hvilken type viden efterspørger brugerne? - I hvilket omfang får brugerne dækket deres behov for viden? Kortlægningen af brugervinklen er afgørende for at vurdere spørgsmål om relevans og brugbarheden af den vidensindsamling, som finder sted i regi af videnscentre, myndigheder, netværk, portaler, databaser etc. Kortlægningen af brugernes behov har fundet sted gennem en spørgeskemaundersøgelse med 445 brugere, fokusgrupper med 44 brugere og desuden ekspertpaneler. Eksperternes rolle har været at perspektivere foreløbige konklusioner i undersøgelsen det gælder fx i forhold til et tema som anvendelsen af dansk og international forskning, hvor eksperterne har haft en viden, der har kunnet bidrage til at nuancere undersøgelsens konklusioner. 3.2 Hvem er brugerne? Undersøgelsen fokuserer på formidlingen af viden til primære og sekundære brugere. De to grupper er defineret på følgende vis: Primære brugere: Primære brugere udgøres af personer, hvis daglige arbejde eller aktivitet har integration af etniske minoriteter som hovedformål. Sekundære brugere: Sekundære brugere udgør de brugere, som i kraft af deres arbejde eller øvrige aktiviteter jævnligt kommer i berøring med etniske minoriteters forhold, og hvor integrationsrelaterede spørgsmål jævnligt opstår. Forskellen på de to ovenstående grupper er således, at integration for de primære brugere kan betragtes som en hovedaktivitet, hvorimod integration for de sekundære brugere er en sideaktivitet. Dette skal dog ikke forstås således, at de sekundære brugere har et perifert behov for viden om integration. Denne gruppe er netop defineret ved, at de jævnligt konfronteres med integrationsspørgsmål. I spørgeskemaundersøgelsen er der foretaget en screening af primære og sekundære brugere (jf. metodeafsnittet). Overordnet set har begge grupper svaret ja til, at de arbejder med integration af etniske minoriteter i deres job, eller at de i deres fritidsaktiviteter er engageret i opgaver, der handler 40

45 om integration af etniske minoriteter. Derudover har de primære brugere svaret ja til, at integration er et af hovedformålene med deres arbejde, og de sekundære brugere har svaret, at de ofte forholder sig til integration. I alt er 10,7 % af respondenterne brugere af viden om integration, hvilket svarer til 445 brugere. Heraf er 124 primære brugere og 321 sekundære brugere. Eftersom respondenterne er tilfældigt udvalgt i den voksne befolkning, kan vi forvente, at der i den danske befolkning er personer, som er potentielle brugere af viden om integration. Af disse har omtrent rent faktisk indhentet viden de seneste 5 år. Vi har stillet de 445 brugere spørgsmålet: Har du inden for de seneste 5 år haft behov for at høre om erfaringer eller indhente viden om integration af etniske minoriteter i forbindelse med dit job eller fritidsaktiviteter?. Lidt overraskende svarer kun 61 % af de 445 brugere bekræftende til spørgsmålet. For undersøgelsen betyder det, at de efterfølgende analyser er baseret på svar blandt 264 brugere. Der kan være flere forklaringer på dette. En indlysende forklaring er, at der er et uerkendt behov for viden blandt brugerne, dvs. at brugerne ikke har kendskab til, at der rent faktisk findes viden, som kan være med til at styrke deres eget integrationsarbejde. En anden forklaring kan være, at brugerne ganske enkelt oplever, at de er godt rustet til at håndtere integrationsmæssige problemstillinger uden hjælp fra andre. En tredje mulighed er, at brugerne ikke har forstået spørgsmålet. 12 Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at vurdere de præcise årsager til dette frafald. I det afsluttende afsnit i dette kapitel undersøger vi, om de brugere, som svarer at de ikke har indhentet viden de seneste 5 år, vurderer at få behov for dette i fremtiden. I nedenstående tabel præsenteres eksempler på brugere inden for de seks områder. Tabel 3.1 Eksempler på brugere Integrationsområde Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By og boligforhold samt fritidsliv Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Eksempler på brugere Virksomheder (ledere, tillidsrepræsentanter, mentorer) Integrationskonsulenter Jobkonsulenter Undervisere (sprogcentre, folkeskoler, ungdomsuddannelser etc.) Studievejledere Pædagoger Konsulenter i foreninger (boligforeninger, idrætsforeninger etc.) Medarbejdere i kvarterløftprojekter o.lign. Sundhedsplejersker Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Sagsbehandlere Tværgående (fx sagsbehandlere, projektledere etc.) Tværgående (fx fagforeninger, beslutningstagere etc.) 12 Der er dog ikke noget, der tyder på at dette er tilfældet, idet respondenterne ikke har udtrykt tvivl om betydningen af spørgsmålet. 41

46 3.3 Hvordan tilegner brugerne sig viden? I dette afsnit undersøges det, hvordan brugerne indhenter viden om integration. Indledningsvis præsenteres det generelle billede på baggrund af surveyen, og dernæst gås i dybden med brugernes adfærd ved hjælp af fokusgrupper og ekspertpaneler. Ser vi først på de kvantitative data, fremgår det, at det personlige netværk og internettet er de klart hyppigst anvendte kanaler. Således angiver 66 % af de adspurgte, at de ugentligt, eller oftere, benytter sig af netop det personlige netværk, når de har behov for viden om integration. 39 % af de adspurgte anvender internettet ugentligt, eller hyppigere, til at indhente informationer. Det er interessant, at de brugere, som rent faktisk har et behov for viden om integration, svarer, at de ligefrem dagligt eller ugentligt har dette behov. Dermed er der en klar polarisering i forhold til de mange brugere, som ikke har indhentet viden de seneste 5 år. Ser vi på anvendelsen af videnscentre og organisationer, er der et fåtal af brugerne, som ugentligt, eller hyppigere, anvender disse kanaler til at indhente relevant viden, ligesom informationer sjældent indhentes på biblioteket. I den forbindelse beretter 53 % af de interviewede, at de sjældnere end ugentligt benytter videnscentrene og organisationer. Det skal herudover særligt bemærkes, at yderligere 30 % af de adspurgte aldrig benytter sig af videnscentrene. Tilsvarende giver 47 % af de interviewede udtryk for, at de sjældent benytter et bibliotek til at erhverve sig viden, og 43 % anvender aldrig biblioteket. Tabel 3.2 Hvor ofte anvender du følgende kanaler til at indhente viden om integration af etniske minoriteter Internettet Biblioteket Kolleger eller andre i min omgangskreds Centre eller organisationer der formidler viden om integration Andre kanaler N: 264. Dagligt Ugentligt Sjældnere Aldrig Ved ikke Total Procent 12% 27% 42% 18% 1% 100% Antal Procent 2% 8% 47% 43% 0% 100% Antal Procent 28% 38% 26% 8% 0% 100% Antal Procent 3% 12% 53% 30% 2% 100% Antal Procent 8% 12% 24% 38% 18% 100,0% Antal Ovenstående er udtryk for en vidensindsamlingsproces, hvor nogle af de etablerede instanser, som er sat i verden med det formål at formidle viden om integration, udgør en sekundær og for mange en ikke-eksisterende kilde til viden. I stedet anvendes de umiddelbart foreliggende kanaler som fx kolleger og andre i netværket af hovedparten af brugerne. Når vi ser nærmere på, hvilke centre og organisationer brugerne har erfaring med anvende, bliver det også her tydeligt, at videnscentrene ikke har en særlig høj placering i brugernes bevidsthed. De brugere, som har angivet, at de har anvendt centre eller organisationer, er således blevet spurgt om, hvil- 42

47 ke centre eller institutioner de har erfaringer med. Her viser det sig, at der oftest nævnes forskellige myndigheder som fx kommuner og ministerier. Ligeledes anføres medier/dagspressen samt fagblade og faglitteratur som en vigtig videnskanal, ligesom en del brugere indhenter viden fra de indvandrere og flygtninge, som de møder i deres daglige arbejde. Derimod nævnes videnscentrene for integration kun i begrænset udstrækning. Af de konkrete centre, som indgår i undersøgelsen, er Dansk Flygtningehjælp således det eneste, der nævnes af flere end to respondenter. Andre videnscentre nævnes af en enkelt eller to respondenter. Tabel 3.3 Oversigt over brugernes anvendte videnskanaler Videnskanal Myndigheder (fx Integrationsministeriets hjemmeside, ansatte i kommuner, på sprogcentre etc.) Nævnt af antal brugere Medier/dagspresse, fagblade og faglitteratur 26 Dagligt arbejde med indvandrere/flygtninge 17 Personligt netværk 16 Dansk Røde Kors 9 Dansk Flygtningehjælp 9 Etniske organisationer (fx Fædregruppen, Indsam etc.) 7 Et interessant spørgsmål i forbindelse med brugen af videnscentre er, om der er geografiske forskelle. Langt størstedelen af videnscentrene er placeret i København, og man kan formode, at dette har indflydelse på brugen af centrene. Som det fremgår af nedenstående figur, er der dog kun en mindre forskel på, hvor hyppigt brugerne i Hovedstadsområdet anvender videnscentre, sammenlignet med brugere i resten af landet. Der er således en mindre tendens til, at relativt flere brugere i Hovedstadsområdet anvender videnscentrene ugentligt eller oftere. Tilsvarende er der relativt flere brugere i resten af landet, som aldrig benytter videnscentrene Vi har endvidere undersøgt, hvorvidt der er forskel på, hvor ofte videnscentre og organisationer anvendes af primære og sekundære brugere, og her er ingen signifikant forskel. 43

48 Tabel 3.4 Hvor ofte anvender du videnscentre til at indhente viden om integration af etniske minoriteter? Hovedstadsområdet Resten af landet Total Dagligt Antal % 6% 2% 3% Ugentligt Antal % 15% 11% 12% Sjældnere Antal % 59% 50% 53% Aldrig Antal % 19% 35% 30% Ved ikke Antal % 1% 2% 2% Total Antal Spm: N: 222. Gamma: 0,317; Sig.: 0, % 100,0 100,0 100,0 Det er en vigtig pointe, at selvom kun få brugere direkte nævner videnscentre, så kan brugerne godt alligevel have gjort brug af videnscentrenes produkter. Når man som bruger fx anvender et ministeriums hjemmeside, er der stor sandsynlighed for, at man her er blevet præsenteret for og måske ligefrem har anvendt et produkt fra et videnscenter, uden at man nødvendigvis er bevidst om dette. Centrene har i sådanne sammenhænge en vigtig funktion som producent af viden til andres nyhedsbreve, myndigheders hjemmesider etc. Når de eksisterende videnscentre ikke spiller en større rolle i brugernes søgemønstre, kan det fx være et udtryk for: At brugerne ikke kender videnscentrene. Det er muligt, at en forklaring er, at brugerne ganske enkelt ikke kender videnscentrene på integrationsområdet, fx fordi centrene ikke har markedsført sig over for brugerne. At videnscentrene ikke producerer viden målrettet brugers behov. En anden forklaring er, at brugerne har erfaringer med at anvende videnscentre, men at de oplever at være gået forgæves, eftersom viden ikke har været tilpasset en given situation. At den eksisterende viden er vanskeligt tilgængelig eller særligt tidskrævende. En tredje forklaring kan være, at brugerne finder det for omstændeligt at skabe sig et overblik over, hvilken viden der findes i 14 Gammaværdien måler både retning og styrke af en statistisk sammenhæng. Den antager værdier mellem -1 og 1. Negative værdier udtrykker en negativ sammenhæng mellem to faktorer (variabler), mens en positiv værdi udtrykker en positiv sammenhæng. Sammenhængen er svag, jo tættere gamma er på nul. Signifikansværdier fortæller, hvor sikker man kan være på, at en givet sammenhæng i stikprøven er til stede blandt alle brugere i Danmark. Jo lavere denne signifikansværdi er, jo mere sikker kan man være på, at sammenhængen i stikprøven også er til stede. En signifikansværdi på 0,05 svarer fx til, at der er 95 % sandsynlighed for, at sammenhængen i stikprøven også eksisterer i populationen af alle brugere. 44

49 regi af forskellige videnscentre, hvorfor de foretrækker at anvende andre kanaler til at finde den rette viden. Sådanne spørgsmål vil blive undersøgt nærmere i de efterfølgende analyser, hvor vi går i dybden med forklaringer på brugernes informationskanaler ved hjælp af de kvalitative data Fokusgrupper: viden hentes i netværk men der mangler overblik Fokusgrupperne understøtter konklusionen om, at brugerne primært anvender personlige og faglige netværk og internettet, når de har behov for at indhente viden. Søgemønstre er i det hele taget præget af en usystematisk tilgang, hvor det kan være lidt tilfældigt, hvilken rapport, pjece eller hvilket forskningsprojekt man falder over. Dette kommer fx til udtryk i nedenstående udsagn: Jeg er meget afhængig af mine kontakter, når jeg skal indhente viden. Succesen er afhængig af personligt netværk. (Bruger af viden om arbejdsmarkedsintegration). En væsentlig forklaring på dette søgemønster er, at der mangler koordinering af viden om integration. Der er ifølge brugerne ikke en fælles database, portal, organisation, center, myndighed eller andet, som fungerer som indgang til viden om integration. Derfor finder brugerne det vanskeligt at finde netop den instans, der kan levere relevant viden i en given situation. Det er interessant, at selvom der findes en lang række videnscentre, som indsamler og formidler viden om integration, skaber disse altså ikke overblik for brugeren. Udsagn som der er 1000 forskellige kilder er symptomatiske for brugere af viden om fx arbejdsmarkedsintegration og uddannelse og sprogkundskaber. Dette spørgsmål om tilgængelighed vil blive taget op i afsnit 3.4. Ifølge brugerne er der nogle fordele ved at indhente viden i personligt netværk. Man får det lokale perspektiv med også, og det er vigtigt. Jeg har ikke noget at bruge erfaringer fra Ishøj til. Det personlige netværk er desuden hurtigt at aktivere, og kender man den rette person, kan man få adgang til målrettet viden på kort tid. Derudover er der en opfattelse af, at den mest dybtgående viden ofte findes hos nøgleaktører og ikke på skrift, dvs. i rapporter og erfaringsopsamlinger. Der er dog også klare ulemper forbundet med, at viden formidles gennem personlige netværk. Aktører på integrationsområdet har således ikke samme muligheder for at indhente viden via netværk. Især kan det være vanskeligt for medarbejdere, som er nye i faget, at indhente viden via faglige netværk af den enkle grund, at et sådant netværk tager tid at opbygge. Det må formodes, at medarbejdere, som er uerfarne inden for integrationsområdet, har et særligt behov for at indhente viden, og derfor er denne vidensindsamlingsform ikke tilstrækkelig for nye medarbejdere Andre videnskanaler Ud over netværk og internettet anvender brugerne i varierende omfang en række andre videnskanaler. Der kan fx være tale om konferencer. For nye medarbejdere er konferencer en måde at indhente viden og etablere netværk, og for erfarne medarbejdere betragtes konferencer som en måde at vedligeholde faglige netværk. Men også på dette område efterspørges der koordinering, hvilket kommer til udtryk i nedenstående: 45

50 Vi er ved at gå til i konferencer, og det er svært, når der er så mange. Her i efteråret har vi kunnet gå til en hver uge. Der bliver ikke koordineret på dette område. (Bruger af viden om politisk deltagelse og medborgerskab) Andre eksempler på videnskanaler er kurser og efteruddannelse, den kommunale forvaltning, ministeriers hjemmesider, artikler mv. Brugerne har dog overvejende positive erfaringer med at kontakte de eksisterende centre. Pointen er da heller ikke, at videnscentre ikke producerer relevant viden, men at vejen til den rette viden og det rette videnscenter kan være lang og uigennemskuelig. Dermed bliver spørgsmålet om tilgængelighed til et centralt tema. Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for analyserne i det følgende afsnit. 3.4 Er viden lettilgængelig? Som det fremgår af ovenstående, kan det være vanskeligt for brugerne at finde den rette viden, hvilket giver anledning til at stille skarpt på spørgsmålet om tilgængelighed. Spørgsmålet om tilgængelighed er desuden relevant i forlængelse af kortlægningen af videnscentre, som viser, at der findes et stort antal videnscentre om integration. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderer 44 % af de adspurgte, at viden om integration i meget høj eller i høj grad er lettilgængelig. Men selvom op i mod halvdelen altså er positive, når det handler om tilgængelighed, viser tabellen også, at 23 % vurderer, at viden i ringe grad eller slet ikke er tilgængelig. En stor gruppe på 31 % anser desuden i nogen grad viden for at være lettilgængelig. 15 Tabel 3.5 I hvilket omfang vurderer du, at den viden, du har indhentet har været lettilgængelig? Antal Procent I meget høj eller i høj grad % I nogen grad 82 31% I ringe grad eller slet ikke 62 24% Ved ikke 3 1% Total % N: 264. Samlet set sidder over halvdelen af brugerne altså med en oplevelse af, at viden ikke nødvendigvis har været lettilgængelig. Fokusgrupperne kan være med til at uddybe, hvorfor brugerne vurderer tilgængeligheden på denne måde. En tværgående forklaring, som kommer til udtryk i fokusgrupper og ekspertpaneler, er, at der eksisterer et formidlingsproblem. Der er i mange tilfælde en dyb kløft mellem producenter af viden og brugere af viden. Viden produceres (i hvert fald på de fleste integrationsområder), men denne viden når ikke nødvendigvis ud til brugerne. Brugere og eksperter vurderer således samstemmigt, at den forskningsbaserede viden ikke formidles ud til praktikerne. For så vidt er der altså tale om et formidlingsproblem, hvilket fx kommer til udtryk i nedenstående: 15 En opdeling af brugere i Hovedstadsområdet og resten af landet tyder på, at der ikke er væsentlige forskelle på, i hvilken grad brugerne anser viden for at være tilgængelig 46

51 Når man har produceret viden, så har man tænkt business done. Så er man dårlig til at få formidlet viden ud til andre. Når der kommer en interessant undersøgelse, så kommer den aldrig ud i felten. Kun hvis du selv er opsøgende. Jeg tror, vi er gode til at producere, men dårlige til at formidle. (Ekspert, politisk deltagelse og medborgerskab) Men der er andre forklaringer på, at viden ikke nødvendigvis opleves som værende lettilgængelig. Koordinering af den indsamlede viden er, som det fremgår af undersøgelsen, en helt afgørende mangel ifølge brugere og eksperter. Brugerne mangler overblik over viden på integrationsområdet og har generelt vanskeligt ved at orientere sig i videnslandskabet. Oplevelsen er, at der trods mange videnscentre ikke findes en fælles indgang til viden. En bruger fortæller fx: Der er 4 ministerier, faglige organisationer, private aktører, videnscentre mv. Men et samlet billede er nærmest umuligt. Derfor er det nærmest håbløst for nye medarbejdere at finde rundt i. (Bruger af viden om arbejdsmarkedsintegration). Enkelte af de erfarne brugere giver udtryk for, at fordi de har været i branchen i mange år, har de erhvervet sig et personligt netværk og et vist overblik, som kan bidrage til at finde vejen til den rette viden. Derimod er det for nye medarbejdere vanskeligt at skaffe den rette viden. En tredje forklaring er, at viden forsvinder, når projekter afsluttes, centres bevillinger ophører, eller når nøglepersoner med viden på området forsvinder. Der er en holdning om, at viden i høj grad er personbåret og ikke forankres i regi, som er tilgængelig for brugerne. Brugere og eksperter på byog boligområdet har i særlig grad en opfattelse af, at meget værdifuld viden kun eksisterer som tavs viden. En ekspert fortæller: Der har været arbejdet med disse ting i 20 år, i successive programmer, men så lukker programmerne ned, og det er delvis de samme personer, der flytter rundt. Vidensindsamlingen er ikke systematiseret. Den er bundet til bestemte mennesker. Det er tavs viden, som er lejret hos nogle personer, der har erfaringer fra 20 år. (Ekspert, by- og boligområdet). Når viden som det fremgår af ovenstående ofte er personbåret, kræver det selvsagt, at man som bruger skal kende de rette personer, som ligger inde med erfaringer og viden på området, for at få adgang til viden. Det er vores vurdering, at sådanne vilkår for indhentningen af viden bidrager til at forstærke brugernes søgeadfærd, som er præget af søgning på internet og i personlige netværk. Omvendt kan man selvfølgelig argumentere for, at brugernes søgeadfærd netop er en medvirkende forklaring på, at de ikke får let adgang til viden. Når man vælger at anvende internettet og netværk, accepterer man også, at det kan være nødvendigt at søge bredt, inden man finder frem til rette viden. Selvom dette ikke kan udelukkes, tyder meget dog på, at søgeadfærden primært er en konsekvens, ikke en forklaring. Dette understøttes af de mange udsagn fra fokusgrupper og ekspertpaneler på tværs af de seks områder, der netop problematiserer temaer som formidling, koordinering af viden og personbåret eller tavs viden som afgørende udfordringer for, at viden når ud til brugerne. 47

52 3.5 Brugernes efterspørgsel på viden I de kommende afsnit sætter vi fokus på følgende to overordnede spørgsmål: Hvilken viden efterspørger brugerne (integrationsområder, målgrupper og type af viden)? I hvilken grad får brugerne opfyldt deres behov for viden? For at sætte rammen for de efterfølgende analyser, undersøger vi indledningsvis, hvordan brugerne generelt set oplever, at deres behov for viden er blevet dækket. Som nævnt er et af formålene med undersøgelsen således at undersøge, om brugernes behov for viden dækkes fuldt ud med henblik på løsning af deres opgaver på integrationsområdet. Nedenstående tabel illustrerer, hvorledes de adspurgte brugere samlet set vurderer, at deres behov for viden om integration er opfyldt. Tabel 3.6 I hvilket omfang vurderer du, at dit behov for viden om integration er blevet dækket, når du har efterspurgt viden? Antal Procent I meget høj eller i høj grad % I nogen grad % I ringe grad eller slet ikke 31 12% Ved ikke 2 1% Total % Lidt under halvdelen (44 %) vurderer, at deres behov for viden i høj eller i meget høj grad er blevet dækket. Kun 12 % vurderer, at det ikke er tilfældet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af brugerne (44 %) vurderer, at deres behov kun i nogen grad er blevet dækket. Det svarer til, at omtrent personer i den danske befolkning har fået opfyldt deres behov for viden. En næsten lige så stor gruppe har i nogen grad fået opfyldt deres behov for viden har ikke fået opfyldt deres behov for viden. Samlet set er der ikke tale om, at brugernes behov for viden dækkes fuldt ud, om end lidt under halvdelen altså vurderer, at det i høj grad er tilfældet. Når en endnu større gruppe giver udtryk for, at dette ikke eller kun i nogen grad er tilfældet, kan man ikke konkludere, at vidensbehovet er fuldt dækket. En sammenligning af brugere fra Hovedstadsområdet med brugere fra resten af landet viser en svag tendens til, at brugere i Hovedstadsområdet i højere grad vurderer, at deres behov er opfyldt, end brugere i resten af landet. Forskellene bør dog kun opfattes som en mulig tendens. Tilsvarende har vi undersøgt, om der er forskel på primære og sekundære brugere, når det handler om opfyldelse af behov for viden. Det viser sig, at de primære brugere i lidt større udstrækning vurderer deres behov for viden som dækket i meget høj eller i høj grad. 50 % af de primære brugere vurderer således, at deres behov for viden er blevet dækket i forhold til 40 % af de sekundære brugere. Antallet af respondenter gør dog, at denne forskel er behæftet med stor statistisk usikkerhed. 48

53 Tabel 3.7 I hvilket omfang vurderer du, at dit behov for viden om integration er blevet dækket, når du har efterspurgt viden? Krydset med primær/sekundær bruger Primær bruger Sekundær bruger Total I meget høj eller i høj grad Antal 44,0 71,0 115,0 % 50% 40% 43% I nogen grad Antal 33,0 83,0 116,0 % 38% 47% 44% I ringe grad eller slet ikke Antal 10,0 21,0 31,0 % 11% 12% 12% Ved ikke Antal 1,0 1,0 2,0 % 1% 1% 1% Total Antal 88,0 176,0 264,0 N: 264. Gamma: 0,151; Sig.: 0,190. % 100% 100% 100% Et andet spørgsmål, som hænger sammen med ovenstående, er om brugerne vurderer, at den viden, de har indhentet, har været anvendelig. Her er brugerne overvejende positive, idet 55 % vurderer, at den viden, de har indhentet, i meget høj eller i høj grad har sat dem i stand til bedre at kunne håndtere integrationsmæssige problemstillinger. Kun 9 % vurderer, at dette ikke har været tilfældet, hvilket er udtryk for en relativt høj grad af tilfredshed med den viden, som er indhentet. Tabel 3.8 I hvilket omfang har den viden om integration af etniske minoriteter, som du har indhentet, sat dig i stand til bedre at kunne håndtere udfordringer om integration i dagligdagen? Antal Procent I meget høj eller i høj grad % I nogen grad 91 35% I ringe grad eller slet ikke 23 9% Ved ikke 4 1% Total % N: 264. I de efterfølgende afsnit går vi i dybden med brugernes efterspørgsel efter viden, idet efterspørgslen opdeles på de seks integrationsområder, målgrupper og typer af viden. Hvor det er muligt, vil det desuden blive undersøgt, om brugernes behov for viden om områder, målgrupper og typer af viden er blevet opfyldt Viden om de seks integrationsområder Efterspørgslen efter viden koncentrerer sig om nogle af de seks integrationsområder, hvorimod der er begrænset efterspørgsel på viden om andre områder. 16 På grund af antallet af respondenter, er det dog ikke i alle tilfælde muligt at belyse disse specifikke spørgsmål. 49

54 Figur 3.1 Efterspørgsel efter vidensområder Social- og sundhedsområdet 42% Arbejdsmarked og beskæftigelse 31% Uddannelse og sprogkundskaber 59% By- og boligforhold 15% Kultur og værdier 54% Politisk deltagelse og medborgerskab 17% 0% 20% 40% 60% Ovenstående figur viser den samlede efterspørgsel på viden inden for de seks områder (søjlerne). Som det fremgår, er der størst efterspørgsel på viden inden for områderne uddannelse og sprogkundskaber (59 %) og kultur og værdier (54 %). Der er middelhøj efterspørgsel på temaer vedrørende social og sundhed (42 %) og arbejdsmarked og beskæftigelse (31 %). Endelig er efterspørgslen lav på viden om politisk deltagelse og medborgerskab (17 %) og by- og boligforhold (15 %). Sammenholdes dette med matchningsanalysen, er der overordnet set sammenhæng mellem antallet af centre på de enkelte kompetenceområder og den tilsvarende efterspørgsel efter viden, idet efterspørgslen generelt er størst på de integrationsområder, hvor der findes mange videnscentre. Dette er umiddelbart udtryk for en god balance mellem udbud og efterspørgsel. Dog viste matchningsanalysen, at der samlet set eksisterer flest centre, som beskæftiger sig med området arbejdsmarked og beskæftigelse. Da dette område imidlertid ikke er det mest efterspurgte, kunne det tyde på, at udbuddet af denne form for viden overstiger efterspørgslen. Omvendt er det set i lyset af den store efterspørgsel på viden om kultur og værdier bemærkelsesværdigt, hvor få videnscentre der beskæftiger sig med dette område. Det kunne derfor tyde på, at udbuddet af viden på dette område ikke lever op til efterspørgslen. Som det vil fremgå af de næste afsnit, afspejler sådanne forhold sig dog ikke i brugernes vurdering af, om de har kunnet finde relevant viden på de seks områder. Næste spørgsmål er, i hvilken grad vidensbehovet er blevet dækket inden for hvert område. Dette fremgår af nedenstående figur. 50

55 Figur Tilfredshed med opfyldelse af behov Social- og sundhedsområdet 52% 36% 10% Arbejdsmarked og beskæftigelse 53% 22% 22% Uddannelse og sprogkundskaber 46% 39% 14% By- og boligforhold 33% 50% 18% Kultur og værdier 55% 31% 13% Politisk deltagelse og medborgerskab 56% 31% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Opfyldt i meget høj eller i høj grad Opfyldt i nogen grad Opfyldt i ringe grad eller slet ikke Generelt tegner der sig på tværs af integrationsområderne det billede, at omkring halvdelen vurderer, at deres behov for viden i meget høj eller i høj grad er blevet opfyldt. For den øvrige gruppes vedkommende viser figuren, at en stor andel (mellem 22 og 50 %) vurderer, at deres vidensbehov i nogen grad er opfyldt. Mellem 10 og 22 % har ikke fået deres behov for viden dækket. Derudover viser figuren, at behovet er dækket i større grad inden for nogle af integrationsområderne end andre. Fx angiver over halvdelen af de adspurgte brugere inden for områderne politisk deltagelse og medborgerskab, kultur og værdier, arbejdsmarked og beskæftigelse samt social og sundhed, at deres behov for viden i meget høj eller i høj grad er blevet dækket. Til sammenligning er behovet for viden blandt brugere inden for området omkring by- og boligforhold kun blevet opfyldt i meget høj eller i høj grad hos 33 % af de adspurgte. 18 Der er relativt flest brugere inden for arbejdsmarked og beskæftigelse, som direkte angiver, at de i ringe grad eller slet ikke har fået opfyldt deres behov for viden. Dermed er der tale om en polarisering af brugerne på arbejdsmarkedsområdet, hvor en stor gruppe er meget tilfredse, og en betydelig gruppe er meget utilfredse Målgrupper Næste spørgsmål er, hvilke målgrupper der efterspørges viden om. Som det fremgår af kapitel 3, er der meget stor forskel på, hvilke målgrupper de eksisterende videnscentrene beskæftiger sig med. Men hvilke målgrupper har brugerne reelt behov for viden om? Nedenstående tabel viser, at der er stor forskel på, hvilke målgrupper der efterspørges viden om. Viden om børn, unge og voksne efterspørges således af mere end halvdelen af de adspurgte brugere. Derimod angiver blot 19 % af brugerne, at de efterspørger viden om ældre i forbindelse med integrationsproblematikker. 17 Ved ikke kategorien er udeladt, hvorfor søjlerne ikke summerer til På grund af den relativt lave efterspørgsel efter viden på dette område er datagrundlaget dog begrænset. 51

56 Tabel 3.9 Hvilke af følgende grupper blandt etniske minoriteter har du haft behov for at søge viden om? Antal Procent Børn % Unge % Voksne % Ældre 51 19% Total Hvad angår udbuddet af viden fra centrene, så matcher de på det generelle plan brugernes behov ganske godt, idet der ikke efterspørges så meget viden om ældre, hvilket heller ikke udbydes. Dog viste matchningsanalysen, at antallet af centre som udbyder viden om integration af voksne, er størst, mens antallet af centre, der tilbyder viden om børn og unge, ikke er helt så stort. Det er imidlertid netop i forhold til disse to målgrupper, at der synes at være den største efterspørgsel efter viden. Ser vi på, i hvilken grad brugernes behov for viden om forskellige målgrupper er opfyldt, viser det sig, at der ikke er væsentlig forskel på målgrupperne. Lidt over 40 % af de adspurgte brugere vurderer, at deres behov for viden om de fire målgrupper opfyldes i meget høj eller i høj grad. En tilsvarende gruppe på ca. 40 % svarer i nogen grad, mens mellem 10 og 20 % af de adspurgte brugere mener, at deres vidensbehov om målgrupperne blot i ringe grad eller slet ikke er blevet opfyldt. Tabel 3.10 I hvilket omfang har du fået opfyldt dit behov for viden om disse grupper? I meget høj eller i høj grad I nogen grad I ringe grad eller slet ikke Ved ikke Total Børn Procent 43% 46% 9% 2% 100% Antal Unge Procent 43% 42% 14% 1% 100% Antal Voksne Procent 46% 42% 11% 1% 100% Antal Ældre Procent 41% 37% 19% 3% 100% N: 264. Antal Hvilken type viden efterspørges? Undersøgelsen går nu et spadestik dybere, idet det undersøges, hvilke typer viden brugerne efterspørges. Figur 3.3 sammenfatter, hvilke typer viden brugere efterspørger, og i hvilket omfang dette vidensbehov er blevet opfyldt. Figuren viser, at der er størst efterspørgsel på praksisorienteret viden. Fx efterspørger lidt over halvdelen i høj eller i meget høj grad et godt praktisk råd, ligesom 44 % efterspørger svar på et konkret opstået spørgsmål om integration. Særligt efterspurgt er desuden viden om etniske minoriteters 52

57 baggrund 56 % af de adspurgte brugere efterspørger i høj eller i meget høj grad denne form for viden. Derudover efterspørger omkring en tredjedel af de interviewede brugere udgivelser, der formidler gode erfaringer med integration, samt kurser og efteruddannelse der fokuserer på integration. Den type viden, som der er lavest efterspørgsel på, er forskningsbaseret viden både viden fra Danmark og international viden. Figur 3.3 Behov for viden Et godt praktisk råd fra andre i samme situation 51% 21% 27% Svar på et konkret opstået spørgsmål om integration 44% 23% 31% Rådgivning af personer med viden på integrationsområdet 42% 27% 26% Udgivelser der formidler gode erfaringer med integration 36% 22% 40% Kurser og/eller efteruddannelse 33% 13% 51% Viden om etniske minoriteters baggrund 56% 21% 21% Forskningsbaseret viden fra Danmark der dokumenterer effekter 25% 17% 54% International forskningsbaseret viden der dokumenterer effekter 18% 14% 61% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj eller i høj grad I nogen grad I ringe grad eller slet ikke International viden benyttes i begrænset omfang Et af de centrale spørgsmål i udbudsmaterialet er, om relevante internationale erfaringer og viden om integration i tilstrækkeligt omfang bliver formidlet målrettet brugerne. Dette undersøges nærmere i dette afsnit. I denne analyse spiller eksperternes vurdering en afgørende rolle. International forskningsbaseret viden om integration er den type viden, der er mindst efterspørgsel efter. Mere end 60 % af de adspurgte tilkendegiver, at de ikke har behov for en sådan viden. Kun 18 % har i høj eller i meget høj grad haft behov for international viden. Konklusionen understøttes af fokusgruppedeltagere inden for områderne by- og boligforhold samt arbejdsmarked og beskæftigelse, hvor der fx gives udtryk for, at vores lovgivning er anderledes end udlandet, derfor kan vi ikke bruge deres erfaringer og jeg har været i Sverige og Holland, England for at se på deres modeller, men det er svært at tage noget med sig derfra. Brugerne i fokusgrupper inden for arbejdsmarked og beskæftigelse samt by- og boligforhold er således meget kritiske over for mulighederne for at tilpasse international viden til danske forhold. Derimod har nogle brugere inden for de øvrige områder gode erfaringer med at anvende international viden. Inden for området kultur og værdier har brugerne fx indhentet viden i udlandet om mangfoldighedsledelse og religiøse forhold. De brugere, som har erfaringer med at indhente international viden, har gjort dette via deltagelse i konferencer, studieture og internatio- 53

58 nale projekter eller indhentning af rapporter og erfaringer med modeller for fx boligsocialt arbejde i udlandet. Selvom billedet således langt fra er entydigt, når man ser på fokusgruppedeltagernes erfaringer med at indhente international viden, så er der blandt alle eksperter på de seks områder en klar opfattelse af, at der går vigtig viden tabt som følge af, at brugerne ikke har tilstrækkeligt med internationalt udsyn. Ifølge eksperterne er der på alle områder relevant viden, som godt kunne overføres til danske forhold. Fx mener eksperter inden for uddannelse og sprogkundskaber, at man med fordel kunne indhente erfaringer fra lande som England, der har en længere integrationshistorie. Eksperterne på by- og boligområdet peger på helt konkret viden, som kunne inddrages i dansk sammenhæng og dermed skabe et anderledes udgangspunkt for indsatsen: I Manchester rev de skidtet [belastet boligområde] ned og byggede noget andet, og skabte derved social integration. De byggede noget andet op, hvor den fysiske ramme fylder en stor rolle i, hvordan man griber den sociale integration an. Det er også det samme Holland har gjort, hvor de har forandring af fysiske rammer i fokus. Det man går glip af i Danmark, er det udblik, som det giver, at man kan gøre tingene på en anden måde. Frankrig har en metode, som på mange måder er forskellige fra den måde, som vi har gjort det. Når vi ser på den etniske integration, så oplevede England, Frankrig og Holland disse problemer før vi gjorde. USA har det på helt andre ledder, og Tyskland har haft det, så selvfølgelig kan man lære noget af andre lande. (Ekspert, by- og boligområdet). På samme måde udfordrer eksperter på de øvrige områder tendensen til, at international viden ikke anvendes af brugerne. Eksperterne mener, at viden fra udlandet kan bruges både som inspiration og som grundlæggende input, som kan definere indholdet af integrationsindsatsen. Eksperterne peger på, at en væsentlig forklaring på, at international viden ikke inddrages, er, at der blandt brugerne er manglende interesse for at inddrage internationale erfaringer, fordi man mener, de ikke er anvendelige i Danmark. På den anden side erkender eksperter ligeledes, at international viden kan være svært tilgængelig, dels fordi den ofte er på fremmedsprog, dels fordi den kan være vanskelig at få overblik over. Samlet set viser undersøgelsen således, at relevante internationale erfaringer og viden om integration ikke formidles videre målrettet brugerne. En væsentlig forklaring er, at brugerne kun i meget ringe grad efterspørger denne viden Fokusgrupperne: Forskelle på efterspørgslen af viden på de seks områder Ser vi nærmere på det kvalitative materiale, er det muligt at undersøge vidensbehovet i dybden på de enkelte områder. Her viser der sig interessante forskelle. Hvis vi på den ene side opererer med en sondring mellem viden tæt på hverdagens praksis og viden der skaber refleksion (og til dels skriftlig viden) på den anden side, kan områderne overordnet set inddeles sådan her. Det skal dog understreges, at der er tale om en idealtypisk opdeling, som naturligvis udfordres af forskelle internt i de enkelte grupper. 54

59 Figur 3.4 By og bolig og arbejdsmarkedsintegration: viden tæt på hverdagens praksis By- og bolig Arbejdsmarked og beskæftigelse Viden tæt på hverdagens praksis Personlig rådgivning Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Uddannelse og sprogkundskaber Social og sundhed Viden der skaber refleksion (viden på skrift) I den ene ende af kontinuumet har vi brugere af viden om arbejdsmarkedsintegration og by- og boligforhold, som er de brugere, der mest eksplicit efterspørger praksisorienteret viden, som er anvendelig i konkrete situationer. Brugerne er i vid udstrækning skeptiske over for rapporter, pjecer, best practice-kataloger etc. En forklaring herpå er, at man har nået et generelt mætningspunkt. Udsagn som jeg oplever et overload af viden, vi bliver bombarderet med viden og jeg får viden om lovgivning hver eneste dag, men jeg kan ikke nå at læse det hele er symptomatiske for brugerne af viden om arbejdsmarkedsintegration. Hvad angår by- og boligområdet, så er der her en skepsis over for rapporter og projektevalueringer, hvis indhold ikke opleves som interessant. En forklaring er, at rapporterne ifølge brugerne ofte har til formål at legitimere et givent projekt. Fokus er ofte på at hente endnu en bevilling hjem til et projekt, og derfor er fokus ikke på de negative historier, som man ifølge brugerne kan lære meget af. Desuden er omfanget af rapporterne et problem: Der kan sagtens i en rapport være en kvart side ud af 72 sider, som er relevant, men hvordan skal man finde den uden at læse hele rapporten, og det har jeg ikke tid til. (Bruger, by- og boligområdet). Også indholdet af konferencerne får kritik med på vejen inden for de to integrationsområder: Der bliver altid sagt det samme på de store konferencer. Ofte er der ved konferencer tale om store salgstaler. Det konferencer imidlertid er gode til er, at man kan møde nogle mennesker, som har nogle interessant perspektiver. (Bruger, by- og boligområdet). Endelig er der meget begrænset efterspørgsel på forskning, idet denne ikke opleves som tilgængelig. Der er en klar opfattelse af, at formidlingen af forskningsresultater til praktikere ikke er lykkedes, idet der tales forskellige sprog i de to verdener. Kendetegnende for den type viden, som efterspørges inden for de to områder, er, at den skal være: Praksisorienteret og tæt på hverdagens udfordringer. Den skal give svar på et konkret opstået spørgsmål. Et eksempel på viden, som efterspørges, er personlig rådgivning i form af en hotline, man kan kontakte, som kan guide en på rette vej i på videnssøgningen. Endelig er der hos brugerne af viden om arbejdsmarkedsintegration meget stor efterspørgsel på regionalt funderet viden. Der er en opfattelse af, at det kan være vanskeligt at overføre erfaringer fra en del af landet til en anden. 55

60 Social og sundhed samt uddannelse og sprogkundskaber: Efterspørgsel efter viden der skaber refleksion Anderledes forholder det sig, når man kaster et blik på de brugere af viden om social og sundhed samt uddannelse og sprogkundskaber, som deltog i fokusgrupperne. På disse områder ønsker mange en vidensformidling, der er hævet over praksisniveauet. Man ønsker viden, der kan bringe indsatsen videre dvs. viden, der giver anledning til nye refleksioner over egen praksis, fx kommunikation med patienter med anden etnisk baggrund. Opfattelsen inden for social- og sundhedsområdet er, at meget (praktisk) viden er for generaliserende: Praktiske råd er ofte for generelle til, at de kan anvendes i en konkret situation. Fx generaliseres der om sygdomsopfattelser og mønstre hos forskellige nationaliteter. (Bruger, social og sundhed). Hvor der på de øvrige områder er ringe efterspørgsel efter forskning, er der (i hvert fald hos fokusgruppedeltagerne 19 ) på disse to områder en højere efterspørgsel på forskning, hvilket muligvis hænger sammen med faglige traditioner for indhentning af dokumenteret viden inden for disse sektorområder. En bruger uddyber desuden dette: På arbejdsmarkedet skal en virksomhed bruge en medarbejder nu, hvorimod uddannelsesområdet har et længere perspektiv. Det handler om langsigtede strategier, hvor man ikke ser resultaterne med det samme. (Bruger af viden om uddannelse og sprogkundskaber). Efterspørgslen på viden der skaber refleksion er dog ikke ensbetydende med, at brugerne kun efterspørger forskningsrapporter. Også disse brugere lægger vægt på, at formidlingen sker, så den tilpasses brugernes situation. Inden for social- og sundhedsområdet fremhæves fx temadage, hvor forskere underviser fx sundhedsplejersker som et godt eksempel på, at der sker en kompetenceopbygning hos praktikere, idet der skabes refleksion over egen praksis. Dette er et eksempel på, at det gab, der findes mellem forskningsbaseret viden og praktikere, overvindes. Kultur og værdier og politisk deltagelse: bred efterspørgsel på viden Efterspørgslen på viden inden for de to bredere områder kultur og værdier og politisk deltagelse og medborgerskab placerer sig imellem de øvrige områder, idet her anvendes mange forskellige typer viden, fx forskning, rapporter, evalueringer, pjecer, netværk, internet og nyhedsbreve. Samtidig er der en udbredt kritik af den eksisterende vidensindsamling, da der mangler overblik over viden, og derfor ønsker brugerne en form for koordinering, fx i form af en database eller en person, man kan ringe til, som kan give overblik over viden. Brugerne inden for politisk deltagelse og medborgerskab efterspørger, ligesom brugerne af viden om arbejdsmarkedsintegration, regionalt funderet viden ud fra de samme betragtninger, nemlig at variation i målgruppe, regionale forhold etc. gør, at behovet for viden er forskelligt. Opsamlende set bidrager de kvalitative data altså med en nuancering af de kvantitative data, idet der tegner sig et billede af variation i brugernes efterspørgsel af viden på tværs af de seks områder. Det skal understreges, at de praksisorienterede former for viden er de mest efterspurgte, når man ser på det samlede billede. 19 Fokusgruppedeltagerne er ikke repræsentative for brugere generelt. Således har fokusgruppedeltagerne generelt meget erfaring på integrationsområdet, og nogle har derfor i nogle sammenhænge også en formidlerrolle, som medvirker til, at deres behov for viden kan være anderledes. 56

61 3.6 Opsamling: Viden produceres, men den når ikke nødvendigvis ud til de rette brugere Det helt centrale spørgsmål er selvfølgelig, om brugernes vidensbehov generelt vurderes at være dækket. Som det fremgår, viser undersøgelsen, at brugernes behov for viden om integration ikke er fuldt dækket. Går vi i dybden med denne konklusion, fremgår det endvidere, at lidt under halvdelen af brugerne vurderer, at deres vidensbehov i meget høj eller i høj grad er blevet opfyldt. Ser vi på de primære brugere, er der en lidt større andel, som vurderer, at deres vidensbehov er blevet opfyldt. For at kunne vurdere graden af opfyldelse nærmere er det imidlertid for det første nødvendigt at vurdere, om viden rent faktisk produceres. I forhold til dette kriterium er brugere på de fleste områder positive, idet de vurderer, at der rent faktisk findes relevant viden. For det andet er det nødvendigt at vurdere, om den eksisterende viden rent faktisk når ud til brugerne, og her viser dette kapitel et mere blandet billede. Brugerne er kritiske over for tilgængeligheden af viden og mangler generelt overblik og adgang til relevant viden. Dette medvirker sandsynligvis til, at så stor en del af brugerne vurderer, at deres behov for viden kun i nogen grad er blevet opfyldt. Brugernes søgeadfærd, hvor de primært anvender internettet samt deres personlige og faglige netværk til at indhente viden, ser ud til at blive styrket af, at de ikke nødvendigvis ved, hvilken instans de kan henvende sig til for at få den rette viden. Ser vi afslutningsvis på, hvordan brugerne vurderer deres fremtidige vidensbehov, er det interessant, at næsten halvdelen vurderer, at dette vil være stigende. Der er flest blandt de brugere, der i forvejen indhenter viden om integration, som vurderer, at deres behov for viden vil være stigende (54 %). Derudover vurderer en tredjedel af de brugere, som ikke har indhentet viden de seneste 5 år, at de i fremtiden rent faktisk vil få behov for at indhente viden. Tabel 3.11 Vurderer du, at dit fremtidige behov for viden om integration vil være Har du inden for de seneste 5 år haft behov for at høre om erfaringer eller indhente viden om integration af etniske minoriteter i forbindelse med dit job eller fritidsaktiviteter? Ja Nej Total Stigende % 54% 35% 47% Antal På samme niveau som hidtil % 37% 45% 40% Antal Faldende % 7% 6% 7% Antal Intet behov % 2% 11% 5% Antal Ved ikke % 0% 3% 1% Antal Total % 100% 100% 100% N: 431 Gamma 0,388; Sig.: 0,000. Antal

62 Dette er en indikation på, at viden om integration vil blive efterspurgt i endnu højere grad i fremtiden, end det er tilfældet i dag. Derved er spørgsmålet om tilgængelighed af viden og formidling af viden til de rette brugere fortsat meget relevant. I det efterfølgende kapitel samler vi op på de centrale konklusioner på de foreløbige dele af undersøgelsen. 58

63 4. Udbud og efterspørgsel efter viden i balance? Dette kapitel har to formål. Først vil vi helt overordnet sammenfatte resultaterne af analysen indtil nu og give svar på, om udbuddet af viden er i balance med efterspørgslen. Dernæst vil vi præsentere en række erfaringer, som skal være med til at sætte analyseresultaterne i perspektiv forud for organiseringsanalysen. Det drejer sig fx om erfaringerne fra Norge og Sverige. 4.1 Matchningsproblemer Herunder vil vi gengive nogle af de områder, hvor der er uoverensstemmelser mellem centrenes udbud af viden og brugernes efterspørgsel efter samme: Evidens kontra det gode råd: Der er klare tegn på, at vidensformidlingens udbudsside arbejder efter nogle andre normer og et andet tidsperspektiv end efterspørgselssiden. Centrene har generelt et højt evidensniveau, men det er kun på nogle integrationsområder, at brugerne reelt efterspørger denne type viden. Dette betyder dog ikke, at der ikke fortsat skal produceres evidensbaseret viden. Det kan være et spørgsmål om, at denne viden ikke formidles til brugerne på en måde eller i en form, som er forståelig. Mange centre manglende systematik: Vi har som nævnt identificeret mere end 30 centre, som indsamler og formidler viden om integration. Disse centre har for det første ikke nogen stærk placering i brugernes bevidsthed. For det andet er der tegn på, at brugerne har vanskeligt ved at orientere sig blandt de mange aktører. Der er et koordinerings- og tilgængelighedsproblem. Der er efterspørgsel, men begrænset udbud på nogle områder: Brugerne vil gerne have mere information om kultur og værdier i integrationsprocessen. Det er et ret klart resultat. Der er dog kun få centre, som beskæftiger sig med emnet, og det sker ofte som et ikke-hovedprodukt. Dette kan hænge sammen med, at der ikke er nogen sektor, som kultur- og værdiområdet logisk knytter sig til. Det samme ser vi på by- og boligområdet. Udbuddet findes, men efterspørgslen mættet på andre områder: På beskæftigelsesområdet er der derimod tale om en intensiv dækning og en mere moderat efterspørgsel. Beskæftigelsesområdet er det mest intensivt dækkede område, og en stor del af brugerne tilkendegiver, at deres behov faktisk er dækket. Der findes dog også en mindre del af brugerne på arbejdsmarkedet, som ikke får deres behov for viden dækket. Målgrupper forskel på udbud og efterspørgsel: De fleste centres aktiviteter retter sig mod voksne, fx i form af kompetenceafklaring af etniske minoriteter eller dansk som andetsprog for voksne. Brugerne efterspørger i højere grad end centrenes udbud af viden om integration af børn og unge. Disse resultater vil blive anvendt som grundlag for de efterfølgende analyser. 4.2 Viden i perspektiv inspiration fra social- og uddannelsesområdet I dette afsnit vil vi begynde at skitsere rammerne for organiseringsanalysen i næste kapitel. Vi har gennemført en række aktiviteter med det formål at spejle integrationsområdet i enten andre landes erfaringer eller i indsigter hentet fra andre sektorområder. Herunder beskriver vi essensen af disse erfaringer, som er beskrevet mere detaljeret i bilagene. 59

64 Evidens af højeste karakter Vi har tidligere konstateret, at de danske videnscentre faktisk befinder sig på et højt evidensniveau og arbejder efter videnskabelige idealer. Vi har søgt efter inspiration på en institution, som arbejder efter endnu mere stringente evidenskrav, nemlig Nordisk Campbell Center (herefter NC2). Tanken har været at spejle integrationsområdet i erfaringerne fra NC2, relatere disse erfaringer til analyserne af udbuddet og efterspørgsel efter viden og herefter bruge disse erfaringer som baggrundsmateriale i overvejelserne omkring den fremtidige organisering af integrationsområdet. NC2 er placeret som et datterselskab under SFI og dermed under Socialministeriet, der også finansierer centret gennem satspuljemidler. NC2 er et center, der gennem systematiske forskningsoversigter (Campbell reviews) fastlægger, hvilke effekter forskellige indsatser har for bestemte grupper. NC2 er en del af det internationale Campbell-samarbejde med sekretariat i Washington, der er inspireret af COCHRANE-samarbejdet inden for den medicinske verden. Sigtet er at udarbejde systematiske forskningsoversigter af undersøgelser, og derigennem stræbe efter den højeste grad af evidens om, hvilke indsatser der leder til hvilke effekter for hvem. Siden Campbellorganiseringens opståen i starten af 2000 er det blevet til godt 25 reviews, der lever op til de meget høje kvalitetskrav, hvoraf de 18 findes på NC2s hjemmeside ( Arbejdet i NC2 består i støtte til produktionen af systematiske forskningsoversigter, hvor forskere i teams reviewer alle gennemførte effektstudier om et givet emne. Forskerne, der arbejder med reviews, er ikke ansat i NC2. NC2 kan blot understøtte det arbejde forskerne udfører fx ved at tilbyde supplerende funding, bringe forskere sammen i teams, støtte kortere udveksling, tilbyde støtte til litteratursøgning, metodeproblemer mv. Arbejdet i NC2 er således i bund og grund støtte til projektfremdrift og peer reviewprocessen. De kompetenceområder der dækkes, er bredt samfundsvidenskabelige. Dvs. fx temaer inden for kriminologi, uddannelse samt social- og velfærdspolitikken. Hovedfokus i NC2 er dog på social- og velfærdspolitikken. Integrationsmæssige vinkler kunne derfor også sagtens indgå i centrets arbejde og ligger naturligt inden for centrets oprindelige arbejdsområde. I udgangspunktet var det ønsket fra Campbells side, at man selv ville søsætte ideer, som man ville støtte forskere i at udarbejde et review omkring. Men dette har ikke vist sig muligt, idet effektforskningsfeltet er meget svagt i Norden. Der har slet ikke været tilstrækkelig interesse blandt forskere for at arbejde med systematiske forskningsoversigter. Faktisk har interessen været så lille, at centrets primære opgave i høj grad har været at få skabt en interesse for at gennemføre den slags reviews inden for den nordiske forskerverden. I første omgang handlede det om at få nogle forskere til at være med til at udarbejde reviews. Det betød, at NC2 ikke kunne komme med ideer, men i stedet måtte bakke op om de interesser, som de interesserede forskere selv havde, og så håbe på, at de var interesseret i at vurdere effekter af indsatser, der samtidig var relevante blandt praktikere. Selve review-processen tager meget lang tid. De første reviews har været flere år undervejs, og på trods af centrets nu 4-5-årige levetid er der ikke udarbejdet mange reviews. Der er desuden et par af de allerførste reviews, der endnu ikke er færdige. Styrken ved NC2 er umiddelbart den høje grad af videnskabelighed, som man opnår gennem de arbejdsmetoder, der ligger til grund for de udarbejdede reviews. De følger helt specifikke metodiske retningslinjer, der leder frem til den højeste grad af evidens. Med disse reviews 60

65 udtaler NC2 sig således meget præcist og validt om et klart afgrænset spørgsmål. Til gengæld siger reviewet ikke meget om de brede sammenhænge. Heri findes også ulempen ved metoden: Når man siger noget om et meget afgrænset område, er det ikke ensbetydende med, at det er relevant for andre. Det er også problematisk, at det ikke er muligt at styre, hvilke indsatser der reviewes. I og med at der på nuværende tidspunkt er så få forskere, der prioriterer at lave reviews i Norden på det sociale område, må man understøtte dem der vil, så vidt som det overhovedet er muligt. En yderligere udfordring er, at få udviklet et formidlingsformat, der når ud til de mennesker, der skal bruge de udarbejdede reviews. Der udarbejdes mange informationer, så hvordan sikres det, at det der udkommer fra NC2 bliver læst specielt når det ikke nødvendigvis er noget, der er oppe i tiden, men derimod noget der er sat i gang flere år tidligere? Sammenfattende kan inspirationen i form af fordele og ulemper ved NC2 sammenfattes i følgende hovedtræk: Forskningsoversigterne udtaler sig meget præcist og validt om effekten af en givet indsats over for en givet målgruppe Det giver brugerne af informationerne et klart grundlag for at iværksætte de pågældende indsatser Bagsiden af præcisionen og de stringente metodekrav er en meget tidskrævende arbejdsproces, som ofte varer flere år Bagsiden af præcisionen er, at forskningsoversigternes fokus er meget snævert Endelig viser de foreløbige erfaringer, at det er vanskeligt at styre, hvilke indsatser der skal undersøges det bliver oftest forskerne, som definerer undersøgelsesgenstanden. Et samlet evalueringscenter Vi har også gennemført interview med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVA er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse i Danmark. Fra 1. januar 2007 skal EVA også udføre evalueringer på dagtilbudsområdet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Institutionen har i alt 79 ansatte. EVAs hovedopgaver kan inddeles i tre, som gennemføres inden for områderne dagtilbud for børn, grundlæggende uddannelse og videregående uddannelse: 1. Obligatoriske evalueringer af uddannelse, undervisning og dagtilbud for ministerierne. For at udvikle og sikre kvalitet og for at kontrollere. 2. Indtægtsdækkede opgaver for andre i form af evalueringer af institutioner, uddannelser m.m. 3. Statens videnscenter på området, dvs. indsamling af erfaringer og viden på området, udvikle metoder og redskaber inden for evaluering samt udføre publikationsvirksomhed. Der er forskel på kravene til de forskellige typer af opgaver. Medmindre evalueringerne gennemføres som indtægtsdækket virksomhed, er instituttet forpligtet på at leve op til bestemte metodemæssige krav og procedurer. EVA har ud over de indtægtsdækkede opgaver også friere hænder til at tilrettelægge videnscenteropgaver. Videnscenteropgaverne kan eksempelvis 61

66 bestå i at udarbejde notater til ministerier om internationale erfaringer på forskellige områder eller systematisere viden i biblioteksfunktionen. EVAs undersøgelser efterlever som nævnt en række metodekrav. Selvom centret ikke driver egentlig forskning, så er undersøgelserne styret af så stringente krav til evalueringsteori og -metode, at centrets vidensproduktion har et højt evidensniveau. Vidensindsamlingen er internationalt forankret. Instituttet deltager i en række internationale netværk for at sikre et internationalt perspektiv på nationale problemstillinger. EVA er forpligtet til at formidle resultaterne af de evalueringer, som instituttet gennemfører. Denne forpligtelse honoreres ved at formidle evalueringsrapporter, populærudgaver af rapporter mv. på hjemmesiden. Instituttet lægger også vægt på at udsende pressemeddelelser og arrangere konferencer. Prioriteringen af formidlingsdelen kommer også til udtryk ved, at man fast knytter en medarbejder fra ledelsessekretariatet med kommunikationskompetencer til en evalueringsopgave. Når et projekt starter op, foretager konsulenterne sammen med formidlingsmedarbejderen en målgruppeanalyse. EVA forsøger at styrke evalueringerne og deres legitimitet blandt brugerne ved at knytte en evalueringsgruppe til hver evalueringsopgave. Disse grupper foreslås af ledelsesgruppen og skal godkendes af bestyrelsen. Gruppen består af ressourcepersoner med sagkyndig ekspertise, som bistår de konkrete evalueringer. EVA har ansvaret for metoder og processerne, og evalueringsgrupperne kommer med input ud fra deres konkrete relevante baggrund. Med de tre ben evalueringer, videnscenterfunktionen og den indtægtsdækkede virksomhed har EVA mulighed for at profitere af en række synergieffekter. Videnscenterfunktionen kan fx nyde godt af evalueringerne, der giver synlighed hos potentielle rekvirenter, som bestiller EVA på markedsvilkår etc. Uafhængigheden er også et plus. Den sikrer troværdighed over for de skoler, som eksempelvis er en undersøgelses genstandsfelt. Tilmed har instituttet et stærkt brand, som både signalerer troværdighed og er en fordel i mere kommercielle sammenhænge. Konstruktionen er dog ikke uden ulemper. Evalueringsopgaverne og videnscenterfunktionen på den ene side kan udfordres af hensynet til indtægtsdækket virksomhed. Man kan den ene dag sælge selvevalueringskurser til skoler og kan risikere selv at skulle evaluere skolen på et senere tidspunkt, hvilket er et dilemma, som der dog er meget opmærksomhed på. Der kan også være en indbygget konflikt i centrets formål. På den ene side skal man bidrage til at udvikle kvaliteten på undervisningsområdet, mens man på den anden side skal kontrollere, at kvaliteten af undervisningssektoren er tilstrækkelig høj. Ser man på disse to forhold med centraladministrative briller, udgør de således ikke noget uløseligt dilemma. Men for brugere i fx den kommunale verden, kan den legitimitet, der følger af at kunne kontrollere, om en lovgivning er implementeret efter hensigten, støde sammen med den legitimitet, der kommer af at kunne udvikle kvaliteten ud fra brugernes behov. Læren fra EVA kan kort sammenfattes i følgende punkter: Det er muligt at oprette et center, som opnår synergi i samspillet mellem traditionelle undersøgelsesopgaver og mere formidlingsrettede opgaver EVA ser ud til at kunne håndtere balancen mellem evidenskrav til undersøgelser og brugernes behov for formidling 62

67 Der kan dog være en modsætning i centrets fokus på både kvalitetsudvikling og kontrol. En modsætning, som kan gå ud over mulighederne for at formidle I forhold til integrationsområdet er der dog den væsentlige forskel, at EVA er snævert knyttet til undervisningssektoren, mens integrationsområdet har en mere tværgående karakter. 4.3 Viden i perspektiv inspiration fra Norge og Sverige Vi har således set på to typer af videnscentre fra andre sektorområder, som kan være med til at kvalificere overvejelserne om, hvordan den fremtidige organisering af vidensindsamling og -formidling på integrationsområdet kan se ud. Vi vil nu se på, hvordan de nordiske nabolande Norge og Sverige har organiseret deres vidensstruktur, jf. bilagsbindet: Sverige Hvis vi først ser på den svenske model, så har indsamling og formidling af viden i en lang årrække faktisk siden 1998 været i hænderne på Integrationsverket. En slags styrelse, som ud over indsamling og formidling også har haft myndighedslignende opgaver eksempelvis reguleringen af aftalerne om introduktion af nytilkomne udlændinge i samspil med en række andre aktører og holdningspåvirkende opgaver. Integrationsverket er således omdrejningspunktet for den svenske model. Herunder vil vi kort beskrive, hvilke træk der kendetegner den svenske organisering: Centralisering: Integrationsverket har haft en monopollignende status med ansvar for indsamling og formidling på principielt alle integrationsområder. Statslig: Integrationsverket og de få andre aktører, som vi beskriver herunder er alle finansieret af staten, enten helt eller delvist. Nationalt fokus: Både indsamling og formidling af viden er langt overvejende knyttet til den nationale kontekst. Der kan dog også indgå international viden i Integrationsverkets formidling. Andre opgaver: Som nævnt er Integrationsverkets indsamlings- og formidlingsopgaver centrale funktioner, men holdningsbearbejdning i forhold til fx antidiskrimination indgår også i porteføljen. Med denne helt centrale spiller på banen har drøftelserne om organiseringen i Sverige ikke været særlig fremherskende. Der har alene været enkelte røster, som drøftede, om Integrationsverkets formidling var tilstrækkelig brugerrettet. Det er først med det nylige regeringsskifte, at organiseringen er blevet overvejet igen. Den borgerligere regering har nemlig besluttet at nedlægge Integrationsverket i sommeren Det ligger endnu ikke klart, hvilke organisatoriske konsekvenser nedlæggelsen får, dog er det sandsynligt, at man vil implementere en mere sektoriseret model, hvor de generelt ansvarlige myndigheder får ansvaret for at indsamle og formidle viden. Som nævnt er der enkelte andre aktører, som sammen med Integrationsverket indsamlet og formidler viden om integrationsområdet. Centrum Mot Racism er en paraplyorganisation for 150 foreninger (NGO). Den er finansieret af Integrationsverket og har til formål at modvirke racisme, diskrimination og xenofobi. En af centrets hovedopgaver er at indsamle og formidle viden om disse emner. Formidlingsarbejdet sker primært gennem en central database, der skal sikre overblikket over viden inden for de nævnte emner. Formidlingen har et klart holdningspåvirkende sigte. Herudover suppleres Integrationsverkets vidensindsamlings- og formidlingsaktiviteter af Den Nationella Temagruppen Asyl och Integration (NTG). NTG er et Equal-projekt, 63

68 som i bred forstand indsamler og formidlinger viden inden for asyl-, flygtninge- og integrationsområdet. Spørgsmålet er følgelig, hvilke perspektiver de svenske erfaringer rejser for organiseringsovervejelserne i Danmark. Hvis vi først ser på fordelene ved den svenske model, skiller følgende sig ud: Et samlet center har mulighed for at se på tværs og forhindre, at nogle områder falder mellem to stole fx i krydsfeltet mellem uddannelse og beskæftigelse Det samlede center har også mulighed for at koordinere indsamlingen og formidlingen af viden, sikre kontinuitet og vidensakkumulering Ovennævnte fordele gælder også brugerne, som herudover har den fordel, at der er én indgang, når man skal have viden om integration. Modellen er dog ikke uden ulemper: Der kan være en tendens til, at fordelene ved at kunne se på tværs resulterer i et manglende dybdekendskab til de enkelte sektorer Monopoliseringen og den betragtelige statslige styring kan resultere i en farvet formidling, som har vanskeligt ved at være i opposition til den siddende regerings politik Konkret kan det være uheldigt med sammenblandingen af myndighedsopgaver og vidensformidling. Det kan give problemer, når man samarbejder med kommunerne den ene dag og i undersøgelser kritiserer dem den næste? Norge Hvis vi vender fokus mod Norge, så er der på en række områder paralleller til Sverige. For det første er organiseringen af vidensformidlingen på integrationsområdet heller ikke et område, der er blevet diskuteret meget i Norge. For det andet har man for nylig skiftet regering, hvilket har haft betydning for den overordnede organisering på integrationsområdet. Der er blevet oprettet et selvstændigt Arbeids- og Inkluderingsdepartement. Departementet læner sig op ad et fagdirektorat Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDI) som skal fungere som et kompetencecenter på integrationsområdet, dvs. samle og formidle viden om mål og virkemidler på integrationsområdet. IMDI s rolle minder derfor en del om Integrationsverkets. Der er dog forskelle, hvilket kommer til udtryk, når vi herunder kort fremhæver de overordnede kendetegn ved den norske model, se også bilagsbindet: Stærkt center med periferi: IMDI er det nationale kompetencecenter og udgør fundamentet i den norske vidensindsamling og formidling. Der er dog en række andre videnscentre i periferien, som supplerer direktoratets rolle. Stærkt sektoransvar: Disse øvrige videnscentre afspejler, at sektoransvarsprincippet har en stærk placering i den norske forvaltning. Det er de generelt ansvarlige sektorer, som skal få viden ud til brugerne på deres områder. Derfor er det logisk, at der i Norge findes en række centre i tilknytning til fx uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Nationalt fokus: Samtlige centre er forankret i national vidensindsamling og formidling, men indhenter også internationalt forankret viden. De centre, som supplerer IMDI, er fx MiA Mangfold i Arbeidslivet, NAFO Nasjonalt Senter for Flerkulturell Opplæring, NAKMI Nasjonal 64

69 Kompetanseenhet for Minoritetshelse og VOX Nasjonalt Senter for Læring i Arbeidslivet. Den norske model indebærer nogle fordele: IMDI er en central aktør, som kan realisere nogle af de fordele, som vi så realiseret ved det nationale videnscenter i Sverige. De kan se på tværs, og de sikrer koordinering. Tilmed har IMDI regionale kontorer, som kan bidrage til en tæt kontakt med kommunerne Supplementet fra de specialiserede sektorcentre bidrager til et samspil mellem tværgående formidling og dybt sektorkendskab. Ulemper ved modellen er: Selv om IMDI har en tværgående rolle og kan være den aktør, som sikrer koordinering, så tyder vores analyse ikke på, at koordineringen favner de øvrige centre på området. Samspillet mellem dyb sektorviden og tværgående viden kan derfor være mere teoretisk end reel. Som konsekvens heraf tilkendegiver centrene selv, at mængden af viden om integration kan virke uoverskuelig, hvilket er utilfredsstillende i et brugerperspektiv. 65

70 5. Den fremtidige organisering af indsamling og formidling af viden Rambøll Management vil i dette kapitel anvende resultaterne af de tidligere analyser med henblik på at vurdere forskellige muligheder for den fremtidige organisering af et videns- og formidlingscenter på integrationsområdet. Dette er illustreret i nedenstående figur. Figur 5.1: Organiseringen af indsamling og formidling af viden Integrationsområde Beskæftigelse Uddannelse Boligforhold Etc. Etc. Indsamling Matchanalyse 1: 1: Eksisterende Indsamling, dokumentation og og formidling Internationale erfaringer Center Center Center Center Brugere Beslutningstagere Viden- og formidlingscentre Praktikere Fagpersoner Etc. Etc. Matchanalyse 2: 2: Opfyldelse af af brugernes behov Erfaringer med med indsamling, dokumentation og og formidling på på socialområdet og og uddannelsesområdet Modeller for for organisering Kapitlet er disponeret som følger: Afsnit 5.1 beskriver en overordnet forandringsteori for vidensproduktion, -indsamling og formidling. I afsnit 5.2 konfronteres forandringsteoriens antagelser med de resultater, som analysen har givet anledning til, hvorved de identificerede problemer i vidensproduktion, -indsamling og -formidling placeres inden for rammerne af forandringsteorien og dermed kan ses i sammenhæng. Afsnit 5.3 indeholder en liste og kortfattet beskrivelse af forskellige organisatoriske alternativer. Afsnit 5.4 indledes med en samlet vurdering af de seks forskellige modeller. 5.1 Forandringsteori vidensproduktion, -indsamling og -formidling i en samlet kontekst Figuren nedenfor illustrerer en overordnet forandringsteori for vidensproduktion, -indsamling og -formidling på integrationsområdet. Formålet med forandringsteorien er at formulere en idealiseret version af den rolle, vidensproduktion, -indsamling og -formidling har i forhold til at støtte den samlede integrationsindsats. Med idealiseret menes, at modellen ikke forsøger at beskrive virkeligheden. I stedet indfanger den de antagelser 66

71 (implicitte såvel som eksplicitte), der efter Rambøll Managements vurdering ligger bag den måde, hvorpå der produceres, indsamles og formidles viden herunder de antagelser, der er gjort om tilsigtede virkninger af bestemte typer af handlinger, eksempelvis at gøre viden tilgængelig. Ved at sammenkæde de forskellige antagelser i en samlet forståelse bliver det samtidig muligt at forstå de forskellige udfordringer, som analysen foreløbig har udpeget, inden for rammerne af én model. Figuren anvendes således som baggrund for at vurdere, om den eksisterende produktion, indsamling og formidling af viden lever op til formålet, nemlig at sikre en bedre integrationsproces. Dette sker i det følgende afsnit (5.2). For overblikkets skyld anskues integration samlet, dvs. uden at skelne mellem de forskellige integrationsområder Gennemgang af forandringsteorien Figuren gennemgås i det følgende. Som forandringsteori læses figuren bagfra, dvs. fra højre mod venstre. Figur 5.2: Forandringsteori Prioritering/ bevillinger Dataindsamling Brugere opsøger viden Vurdering og produktion af viden Tilgængelig Viden (passiv strategi) Indsamling af Øget Øget brug af Bedre viden vidensniveau viden integration hos brugere Formidling af Viden (aktiv strategi) Feedback om kvalitet af viden Den overordnede målsætning er bedre integration. Det er antagelsen, at bedre integration (bl.a.) kan fremmes gennem øget brug af viden, som igen antages at hænge sammen med et øget vidensniveau hos brugerne. Et øget vidensniveau hos brugerne antages at have to kilder: For det første at der er tilgængelig viden der skal eksistere noget viden, man kan få adgang til. For det andet at der foretages en formidling af viden, dvs. at brugerne bliver konfronteret med viden om et konkret integrationsområde. I relation til førstnævnte er det klart, at tilgængelig viden kun bidrager til et øget vidensniveau, såfremt brugerne opsøger viden. Der kan være nok så meget god og rigtig viden tilgængelig, men hvis ikke brugerne gør en indsats 67

72 for at tilegne sig denne, øges vidensniveauet ikke. Der er derfor tilføjet en passiv strategi efter tilgængelig viden for at understrege, at det at sikre tilgængelig viden må karakteriseres som en passiv vidensformidlingsstrategi. Omvendt er egentlige formidlingsaktiviteter her defineret som en aktiv formidlingsstrategi. I praksis kan man jf. også diskussionen af videnscentrenes formidlingsstrategier ovenfor naturligvis diskutere, hvornår der er tale om enten en aktiv eller en passiv strategi. Hovedpointen her er ikke at drage en præcis grænse, men at understrege tilstedeværelsen af to forskellige tilgange, som er baseret på en grundlæggende forskellig antagelse om brugernes adfærd. Som afsæt for at kunne sikre tilgængelig viden samt formidling af viden skal der foretages en mere eller mindre målrettet indsamling af viden, som (jf. ovenfor) i sidste instans har til formål at øge brugernes vidensniveau. Indsamling af viden er her at forstå som den proces, hvor en organisation, institution eller lignende systematisk indsamler og skaber overblik over viden. Det sker i form af rapporter, evalueringer, pjecer og anden form for skriftlig dokumentation, men ofte vil der også i et vist omfang være tale om, at de enkelte vidensmedarbejdere indsamler viden, der er personbundet i den forstand, at det er viden, de tilegner sig i indsamlingsprocessen og som de i varierende omfang vil kunne formidle i mødet med brugerne. Den indsamlede viden kan være produceret eksternt eller af medarbejdere hos organisationen selv. Indsamling af viden er ikke det samme som dataindsamling, jf. nedenfor. Indsamling af viden er altså baseret på, at der internt eller eksternt er aktører, der producerer viden og/eller som figuren også viser vurderer viden. Dvs. ud fra givne standarder vurderer konkrete udsagn, som postuleres at udgøre viden om eksempelvis et konkret integrationsområde. Fx at mentorordninger øger sandsynligheden for en positiv indslusning på arbejdspladserne. Forskning indebærer eksempelvis en sådan vurdering, men også andre foretager vurderinger og producerer viden. I nogle sammenhænge foretages produktion og vurdering af viden samtidig med indsamling af viden. Eksempelvis når et videnscenter undersøger effekten af afklaring af sociale kompetencer i relation til selvforsørgelsesgrader og dels udarbejder et formidlingsegnet materiale om resultaterne af undersøgelsen, dels gør de forskellige underliggende rapporter m.m. tilgængelige på en hjemmeside. I andre sammenhænge produceres en rapport, som et andet videnscenter finder som led i sin vidensindsamling og beslutter at gøre tilgængelig via sin hjemmeside eller at arbejde aktivt for at formidle til brugerne. Her er processerne adskilt. Vi har i forandringsteorien skilt de to processer for at understrege, at der er denne mulighed, samt for at understrege betydningen af, at udviklingen fra dataindsamling til indsamling af viden går via produktion og vurdering af viden, jf. beskrivelsen i det følgende. Vurdering og produktion af viden sker på baggrund af data. I modellen simplificeret ved begrebet dataindsamling, som indikerer, at der indsamles data fra en konkret kontekst, det være sig et projekt med et særligt formål eller blot et udsnit af den virkelighed, der ønskes øget viden om, fx en skole, der har en stor andel tosprogede elever. 68

73 Som vi vil diskutere herunder, er der upåagtet eksistensen af videnskabelige metodekrav m.m. ikke fuldkommen enighed om, hvad der bør udgøre kriterierne for at vurdere viden. Det indebærer, at der i praksis men ikke i den idealiserede forandringsteori ofte vil være en direkte forbindelse mellem dataindsamling og indsamling af viden, hvilket har den konsekvens, at der formidles og sikres tilgængelighed for viden, der efter nogle faggruppers standarder reelt ikke udgør viden. Samlet set er der derfor i forandringsteorien brug for at dele op i tre led, hvor indsamlede data indgår i produktion og vurdering af viden, som (evt.) indsamles som viden. Endelig indgår det som en antagelse, at der foretages en vis form for prioritering i forhold til, hvilke integrationsområder der skal produceres viden om. Prioriteringen kan ske som egentlige bevillinger, såfremt der er tale om anvendelse af projekt- eller puljemidler, eller det kan være som et udtryk for en generel fordeling af forskningsmidler, videnscenterressourcer osv. Afslutningsvis skal det bemærkes, at forandringsteorien naturligvis har indbygget en feedback-mekanisme. Det er antagelsen, at der ideelt set sker en feedback fra brugerne på tilgængeligheden og formidlingen af viden til dem, der indsamler denne og sikrer tilgængelighed/forestår formidling. Tilsvarende er det antagelsen, at der sker en feedback på den viden, der vurderes og produceres samt en feedback på prioriteringen, således at de tilgængelige midler kanaliseres til de områder, hvor brugerne rent faktisk efterspørger viden. 5.2 Virkelighedens forandringsteori Forandringsteorien illustrerer som nævnt en teoretisk forståelse af de antagelser, der ligger til grund for vidensproduktion, -indsamling og -formidling på integrationsområdet. Men hvilke antagelser synes at ligge til grund for den vidensindsamling, som rent faktisk finder sted i dag? I det følgende afsnit konfronteres de teoretiske antagelser med de resultater, vi har set i analysen ovenfor, dvs. i matchningsanalyse 1 og 2 samt de perspektiverende analyser af EVA, NC2 og erfaringerne fra Sverige og Norge. Det er Rambøll Managements vurdering, at analyseresultaterne giver anledning til at pege på følgende problemfelter som de svage punkter i den nuværende model, og dermed samtidig som udfordringer for de videre overvejelser om den fremtidige organisering. Hvordan og af hvem vurderes, hvad der er viden? Hvilke strategier anlægger brugerne for at opnå det nødvendige vidensniveau? Koordination og samarbejde Feedback-mekanismer. Disse udfordringer uddybes efterfølgende Hvordan og af hvem vurderes, hvad der er viden? Matchningsanalyse 1 viser, at der er 33 videnscentre, hvoraf hovedparten selv producerer viden. Matchningsanalyse 2 viser tilsvarende, at brugerne på flere områder oplever, at der produceres et væld af rapporter og evalueringer af forskellige projekter m.m., uden at brugerne dog nødvendigvis finder indholdet tilstrækkeligt eller fuldt anvendeligt. 69

74 Prioritering/ bevilling Dataindsamling Vurdering og produktion af viden Indsamling af viden Inden for rammerne af forandringsteorien svarer dette til en betydelig mængde dataindsamling samt en mangfoldighed af aktører, som vurderer, producerer og indsamler viden. Analyseresultaterne peger også på, at brugerne har en oplevelse af, at ikke al indsamlet viden har været gennem den fornødne vurdering. Dette er illustreret i figuren ovenfor ved den stiplede pil fra dataindsamling til indsamling af viden, som lidt firkantet illustrerer en kortslutning af modellen, hvor der indsamles viden (med henblik på formidling), som ikke i alle tilfælde er vurderet efter tilstrækkeligt høje standarder eller måske slet ikke er underkastet en kritisk granskning. Matchningsanalyserne viser altså på dette felt, at der på integrationsområdet er en udfordring i at sikre, at den viden, der indsamles, rent faktisk udgør viden og ikke blot er indsamling af til lejligheden passende eksempler på tilsyneladende dokumentation såkaldt anecdotical evidence. Udpegningen af dette område som en udfordring skal ses i forhold til, at matchningsanalyse 1 rent faktisk viser, at videnscentrene hovedsageligt placerer sig relativt højt på evidensskalaen. Samlet kan det forekomme paradoksalt, at der er denne modsætning mellem brugernes vurdering og videnscentrenes placering på evidensskalaen. Det er Rambøll Managements vurdering, at paradokset kan have flere forklaringer. For det første at brugernes vurdering først og fremmest afspejler den mangel på overblik, der også tilkendegives. Når der samtidig er en omfattende mængde viden på de fleste af integrationsområderne og ikke nogen større koordination, kan det være vanskeligt at sortere i de forskellige kilder uanset om videnscentrenes egenproduktion ofte er placeret højt på evidensskalaen. For det andet er det også nødvendigt at skelne mellem den viden, der produceres i regi af de identificerede videnscentre, og så den viden, der produceres i regi af konkrete, mere eller mindre fritstående projekter. Brugeres kritik af eksempelvis de mange projektevalueringer indeholder således ikke en generel tilbagevisning af behovet for at samle op på tværs tværtimod, hvilket mest tydeligt kommer til udtryk på uddannelsesområdet. 70

75 Rambøll Management skal ikke i denne rapport forsøge at vurdere, hvilke standarder der er nødvendige eller tilstrækkelige i forhold til at kategorisere viden som viden, herunder vurdere de enkelte videnscentre. Vedrørende graden af evidens henvises til matchningsanalyse 1. I sidste instans afhænger behovet af formålet og målgruppen. Som studiet af NC2 viser, kan standarden sættes meget højt med den konsekvens, at der produceres viden med høj validitet, samtidig med at mængden falder tilsvarende. Tilsvarende kan standarden sættes så lavt, at der i det mindste efter videnskabelige standarder kan sættes spørgsmålstegn ved, om der tale om viden eller ej. Ovenstående udfordring til organiseringen kan efter Rambøll Managements vurdering sammenfattes i følgende punkter: Videnscentret (eller videnscentrene) bør uanset valg af konkret niveau forholde sig til, hvad der skal til for at vurdere noget som viden, således at viden evt. kan indsamles med henblik på videre formidling. Dette bliver yderligere aktuelt, såfremt et videnscenter ikke selv producerer viden, men alene har en indsamlings- og formidlingsfunktion (dette gælder, jf. matchningsanalyse 1, kun for en mindre del af videnscentrene). I tilfælde af mere end ét videnscenter er der behov for en vis koordination på tværs. Ofte vil der opstå en faggruppeproblematik, hvor den gruppe, der forestår vurdering og produktion (eks. forskere), ikke er den samme, som den gruppe, der indsamler viden med henblik på formidling (eks. praktikere med et kommunikationssigte). Også på dette område er der behov for koordination og kommunikation med henblik på at udnytte begge gruppers styrker bedst muligt. Det bør sikres, at den store mængde erfaringer, der produceres i forbindelse med feltarbejdet, rent faktisk omsættes til viden, som kan indsamles og formidles og dermed blive et aktiv for brugerne Hvilke strategier anlægger brugerne for at opnå det nødvendige vidensniveau? Forandringsteorien antager, at brugerne opsøger viden (fra videnscentrene) og derfor også vil gøre brug af tilgængelig viden. Matchningsanalyse 2 viser imidlertid, at denne antagelse ikke holder stik: Brugerne anvender i væsentligt omfang deres personlige netværk som informationskanal og ikke videnscentrene. Dette på trods af at matchningsanalyse 1 viser, at der på de fleste integrationsområder er en relativt god dækning. 71

76 Brugernes personlige netværk Brugere opsøger viden Tilgængelig Viden (passiv strategi) Øget vidensniveau hos brugere Formidling af Viden (aktiv strategi) Dette synes i dag at være en relativt fast praksis, som understøttes af det forhold, at brugerne på visse områder er skeptiske over for den eksisterende vidensformidling på grund af den meget store mængde viden, der formidles. Set inden for rammerne af forandringsteorien kan dette tages som udtryk for, at brugerne ikke oplever den tilgængelige viden som netop tilgængelig. Lidt forenklet ønsker man at kunne ringe ét sted hen og få et kort og situationsbestemt svar på sine spørgsmål ikke at skulle søge længere tid på hjemmesider eller lignende, inden man evt. finder relevant inspirationsmateriale. Det er næppe muligt eller ønskeligt at skabe en situation, hvor netværksstrategien forlades, men analysen viser på den anden side, at den med fordel kan suppleres, så videnscentrene og deres viden i højere grad bringes i spil. Brugerne skal ganske enkelt have et højere kendskabsniveau i forhold til den viden, de vil kunne profitere af. Både inden for rammerne af et nationalt videnscenter og inden for rammerne af den nuværende, mere opdelte struktur, peger ovenstående på, at det er en udfordring for den fremtidige organisering at indrette sig på en måde, der afspejler brugernes søgemønster og dermed i højere grad få integreret videnscentrene som en del af netværkene. Eks. via personlig, telefonisk betjening af én eller flere personer, der kan hjælpe og som har overblik over et område eller over andre videnscentre. Dette vil samtidig kunne bidrage til øget synlighed på tværs Koordination og samarbejde Forandringsteorien antager også på tværs af integrationsområder at de forskellige processer sker koordineret. Matchningsanalyserne tegner et andet billede. Der peges således på følgende udfordringer i relation til koordination og samarbejde: Brugerne på specielt de store integrationsområder (arbejdsmarked og beskæftigelse samt uddannelse og sprogkundskaber) føler sig overlæsset med information og oplever ikke, at formidling af viden 72

77 koordineres og tilrettelægges på en måde, så den ud fra en samlet betragtning og ikke ud fra det enkelte videnscenters perspektiv afspejler brugernes behov. Der er overlappende opgaveudførelse pga. mange forskellige videnscentre, som har samme fokus hvilket til dels afspejler, at prioritering/bevillinger ikke sker koordineret, således at iværksættelse af konkrete projekter, evalueringer osv. sker koordineret. Brugerne oplever, at viden reproduceres igen og igen. Kort sagt: Integrationsområdet er ikke i dag karakteriseret ved den koordination og det samarbejde, som forandringsteorien implicerer. Når det er sagt, skal det understreges, at det efter Rambøll Managements vurdering næppe er muligt at forestille sig en situation, hvor i det mindste nogle af ovenstående forhold ikke er opfyldt. Det være sig med et nationalt videnscenter eller med flere forskellige videnscentre. Uanset dette forbehold er det dog klart, at behovet for samarbejde og koordination står centralt i den videre vurdering af de forskellige organisatoriske alternativer Feedback-mekanismer Som den fjerde udfordring skal Rambøll Management ganske kort pege på den udfordring, der tydeligvis ligger i at få etableret velfungerende feedbackmekanismer. Matchningsanalyse 1 og 2 viser en væsentlig udfordring i forhold til at sikre bedre feedback fra brugerne til videnscentre om formidlingsstrategi og -form samt måden, den indsamlede viden gøres tilgængelig på. Dette er en meget væsentlig problemstilling i forhold til at nyttiggøre den viden, der indsamles. Matchningsanalyse 1 viser, at der reelt er megen viden tilgængelig og mange områder dækket, men brugerne oplever jf. matchningsanalyse 2 ikke at dette formidles på en situationsbestemt måde. Der er behov for større sammenhæng mellem produktions- og formidlingsprocessen, hvilket figuren nedenfor lidt firkantet illustrerer med den røde streg. Dette kræver feedback fra de personer, der indsamler og formidler viden til den gruppe, som vurderer og producerer viden. Der kan både være tale om interne organisatoriske udfordringer, som handler om samspillet mellem forskere og kommunikationsfolk (hvis der er tilknyttet sådanne) eller en udfordring i samspillet mellem producent (videnscenter a) og indsamler/formidler (videnscenter b). Matchningsanalyse 2 viser, at der er behov for bedre feedback fra brugerne til den gruppe, der vurderer og producerer viden samt til beslutningstagerniveauet (i forhold til prioritering), ikke mindst om det aktuelle vidensniveau i forhold til det faktiske behov, herunder på forskellige integrationsområder. Der er således konkrete områder med et øget vidensbehov og tendenser i retning af, at andre områder er præget af visse overlap. 73

78 Prioritering/ bevilling Dataindsamling Brugere opsøger viden Vurdering og produktion af viden Tilgængelig Viden (passiv strategi) Indsamling af Øget Øget brug af Bedre viden vidensniveau viden integration hos brugere Formidling af Viden (aktiv strategi) Feedback om kvalitet af viden Produktionssiden Formidlingssiden Der er også andre udfordringer, som her kort skal nævnes: Evne til omsætning af viden fra projekter og personer til aktiv, anvendelig viden for brugere: Der ligger en væsentlig udfordring i at gøre den viden tilgængelig, der findes i projekter som personbåret viden hos personer med mange års erfaring på integrationsområdet personer, som ofte har været involveret i mange projekter og initiativer på integrationsområdet. Brugerne anerkender, at meget værdifuld viden findes som tavs viden hos nøgleaktører et forhold som understøtter brugernes netværksstrategi, idet brugerne antager, at man kan indhente den mest uddybende og målrettede viden hos netop sådanne personer. Det er selvfølgelig en udfordring for nye medarbejdere i branchen, som ikke nødvendigvis har kendskab til disse personer, men generelt set bør der gøres en indsats for, at en større del af den personbårne viden formidles videre til brugere. Det kan fx gøres ved at bringe sådanne nøgleaktører sammen med praktikere fx i fora, hvor der både er forskere og praktikere til stede. Desuden er det vigtigt, at den viden, som genereres i afgrænsede projekter, samles op på systematisk og overskuelig vis og gøres tilgængelig for brugerne. Screening af viden: En anden udfordring som til dels er beskrevet i ovenstående analyser handler om brugernes oplevelse af, at det kan være tidskrævende at finde frem til den rette viden i landskabet af videnscentre, databaser, myndigheder etc. Her efterspørges en personlig indgang, som kan indsnævre søgeprocessen, hvorved brugeren får mulighed for at målrette sin videnssøgning. En sådan screening eller helpdesk/hotline ville eventuelt kunne bidrage til en større opsøgning af videnscentre, idet brugeren bliver guidet til rette sted i første omgang. 5.3 Organisatoriske alternativer bruttoliste Rambøll Management har med afsæt i den foreløbige analyse opstillet nedenstående bruttoliste med potentielle organisatoriske alternativer. Der er tale om i alt seks forskellige alternativer. 74

79 De seks alternativer beskrives kort i tabellen nedenfor. I tabellens venstre side er indsat en betegnelse for modellen, mens tabellens midterfelt indeholder en kortfattet beskrivelse af modellen. Endelig indgår stikord om hver model i den højre kolonne. Tabel 12: Overblik over de seks organiseringsmodeller Model Beskrivelse Stikord 1) Samlet nationalt videnscenter 2) National vidensindsamling og helpdesk Som den første model etableres et samlet nationalt videnscenter, som integrerer produktion, koordination, indsamling og formidling. Modellen er den mest vidtrækkende, rent ressourcemæssigt. Med et samlet nationalt videnscenter sættes fokus på at skabe sammenhæng mellem vurdering/produktion af viden samt indsamling/formidling af viden. Modellen tager afsæt i, at der er behov for en øget koordination i produktionen af viden samt større ensartethed i kriterierne for vurdering af viden med det formål at skabe en bedre basis for indsamling og formidling. Modellen tager videre afsæt i, at der er behov for en forbedret indsat i forhold til indsamling og formidling samt koordination mellem de mange forskellige og forskelligartede aktører. Centret skal derfor også indsamle viden, skabe overblik over viden og formidle viden, herunder fungere som helpdesk for praktikerne. Med disse relativt omfattende funktioner bliver videnscentret det mest omfangsrige, rent ressourcemæssigt, og vil kræve en betydelig centralisering af de midler, der i dag finansierer forskellige, separate videnscentre. Koordinationsopgaven bliver dermed mindre, men der vil fortsat være behov for at koordinere og danne netværk i forhold til private og delvist offentligt finansierede videnscentre. Som den anden model etableres et nationalt videnscenter og helpdesk-funktion med fokus på koordination, indsamling og formidling. Formålet med et sådant videnscenter er målrettet indsamling og formidling af viden, herunder at udnytte potentielle stordriftsfordele samt i højere grad at udnytte synergier mellem forskellige enheder. Modellen tager afsæt i en forudsætning om, at der reelt er meget relevant viden inden for integrationsområdet, men at der er behov for en forbedret indsat i forhold til indsamling og formidling samt koordination mellem de mange forskellige og forskelligartede aktører. Det nationale videnscenter skal derimod i modsætning til model 1 ikke selv i større omfang producere viden og vil derfor være mindre omfattende i forhold til ressourcer på forsknings-/produktionssiden. Produktion af viden/forskning Indsamling af viden Overblik over viden Helpdesk for praktikere Formidling af kontakt Koordination og netværksdannelse Indsamling af viden Overblik over viden Helpdesk for praktikere Formidling af kontakt Koordination og netværksdannelse 75

80 Model Beskrivelse Stikord 3) National kontaktformidling og helpdesk Med modellen samles en del af de nuværende statsligt finansierede videnscentre i én enhed med ovenstående formål. Det nationale videnscenter får til opgave at skabe større koordination og netværksdannelse mellem de tilbageværende videnscentre, herunder den gruppe der ikke er offentligt finansieret. Videnscentret skal til enhver tid have overblik over, hvad øvrige videnscentre laver og skal kunne fungere som indgang/henviser til den herværende ekspertise. Det bliver centralt for videnscentret at være synligt, hvorfor medarbejderne i væsentligt omfang skal ud til praktikerne. Som den tredje model etableres en national kontaktformidling og helpdesk som overbygning til den eksisterende struktur. Med et sådant videnscenter sættes fokus på at lette adgangen til allerede indsamlet viden. Modellen tager afsæt i en forudsætning om, at der i store træk produceres og indsamles relevant viden på hovedparten af integrationsområderne, men at den ikke når ud til brugerne. Fokus fremadrettet bør derfor først og fremmest være på adgangen hertil. På den baggrund etableres én national indgang, som brugerne kan ringe ind til. I den nationale kontaktformidling og helpdesk har man overblik over de forskellige videnscentre og kan derfor rådgive i forhold til, hvor den relevante viden er tilgængelig. Den nationale kontaktformidling er i modsætning til det samlede nationale videnscenter ikke tænkt selv at skulle producere viden. Det er heller ikke som både det samlede nationale videnscenter og den nationale vidensindsamling tænkt i større omfang at indsamle viden. Den nationale kontaktformidling skal heller ikke arbejde målrettet for etablering af netværk mellem eksisterende videnscentre, men vil i sagens natur reelt komme til at indsamle en vis mængde viden samt etablere et eget netværk som en forudsætning for at have det nødvendige overblik. Den nationale kontaktformidling vil spille en rolle i forhold til at levere input til prioritering af ressourceanvendelsen: Hvor er der behov for viden? Overblik over viden Helpdesk for praktikere Formidling af kontakt Prioritering af ressourcer 4) Nationalt center for evidensbaseret viden Som den fjerde model etableres et nationalt center for indsamling og delvis produktion af evidensbaseret viden på integrationsområdet. Med et sådant videnscenter sættes fokus på at sikre størst mulig validitet i den viden, der formidles. Videnscentret vil have til opgave at indsamle og vurdere viden fra andre videnscentre, konkrete Indsamling af viden Produktion af evidensbaseret viden Formidling af evidensbaseret viden 76

81 Model Beskrivelse Stikord 5) De ressortbaserede vidensindgange projekter osv., og på denne baggrund producere og formidle viden til brugere på både praktisk og politisk niveau. Videnscentret vil have til opgave at inddrage internationalt anerkendt viden, hvor dette vurderes relevant. Viden til praktikerne skal være målrettet disses behov, men skabe større klarhed over, hvad der reelt virker og hvad der ikke virker, set i forhold til den nuværende situation. Viden til det politiske niveau vil både kunne have en policy-rekommanderende karakter samt indeholde anbefalinger til områder, hvor videnscentrets dataindsamling viser, at der er huller i den eksisterende viden. Videnscentret vil også i et vist omfang have til opgave selv at igangsætte undersøgelser, der kan supplere andres undersøgelser. Videnscentret har på den måde en bredere opgave end eks. NC2, der alene anvender eksterne forskere i sine reviews. I forhold til det samlede nationale center er dette center således karakteriseret ved at have fokus på den viden, der kan karakteriseres som evidensbaseret. Her foretages både produktion (i et vist omfang), indsamling og formidling. Den femte model bygger på etablering af ressortbaserede vidensindgange, dvs. i regi af de relevante ministerier: Integrationsministeriet 20, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet (Personalestyrelsen) m.fl. Modellen sætter fokus på, at der inden for de enkelte sektorer vil være mulighed for at skabe overblik samt at give brugerne oplevelsen af én indgang til viden om integration på deres område. Modellen tager afsæt i en forudsætning om, at der på de enkelte ressortområder reelt er meget relevant viden om integration, men at der er behov for yderligere fokus på indsamling og formidling. Modellen er videre baseret på en forventning om, at dette mest enkelt kan organiseres sektorbaseret, da et sådant mere begrænset fokus vil give bedre mulighed for at skabe overblik. Opgaverne i de enkelte enheder vil kunne svare til opgaverne for den nationale vidensindsamling og helpdesk (inklusive indsamling af viden) eller de vil kunne svare til opgaverne for den nationale kontaktformidling beskrevet nedenunder, afhængigt af behovet inden for den enkelte sektor. Initiativ til produktion af evidensbaseret viden Overblik over evidensbaseret viden Overblik over viden inden for sektorer Én indgang via fælles profil m.m. Formidling af kontakt Plads til tilpasning til særlige forhold i sektorer, herunder evt.: - Indsamling af viden - Helpdesk for praktikere - Koordination og netværksdannelse 20 Er ikke et ressortministerium, men indgår selvsagt uanset. 77

82 Model Beskrivelse Stikord 6) Udvikling af status quo Den sjette model tager afsæt i den nuværende situation, men indebærer en tilpasning på baggrund af analysens påpegning af særlige udfordringer. Der lægges her særligt vægt på udfordringerne i relation til etablering af større overblik over centrenes viden og ydelser. Desuden iværksættes en indsats for øget tværministerielt samarbejde/koordination samt mere målrettet formidling af erfaringer fra forskning og projekter. Modellen er således den mindste indgribende. Mange, forskelligartede videnscentre Øget fokus på overblik, koordination og samarbejde Øget fokus på helpdeskfunktioner Modellerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden, da der er visse overlap, hvad angår dele af deres opgaver og fokus. Det følger logisk af det forhold, at det er den samme gruppe af udfordringer, som danner baggrund for at opstille modellerne. Heraf følger samtidig forskellene: Hver enkelt model har samlet set et fokus i forhold til forandringsteorien, som er anderledes end de øvrige. Vi har illustreret dette i følgende figur, hvor de stiplede røde linjer markerer overgang fra produktion til indsamling til formidlingsdelen. Startende fra venstre ses det, at det nationale center for evidensbaseret viden (model 4) har fokus på dataindsamling og produktion. Det samlede nationale videnscenter (model 1) har fokus på hele kæden af aktiviteter. Den nationale vidensindsamling og helpdesk (model 2) inkluderer vidensindsamling og formidling, men ikke produktion, mens den nationale kontaktformidling og helpdesk (model 3) også har fravalgt vidensindsamlingen. Endelig kan modellen med de ressortbaserede vidensindsgange (model 5) indrettes med og uden vidensindsamling, hvorfor den indgår to steder; sammen med henholdsvis model 2 og 3. Model 6 (status quo) indgår ikke i figuren, da den ikke har et specifikt fokus, men inden for rammerne af status quo forsøger at håndtere udfordringerne på tværs. 78

83 Model 4 Model 1 Prioritering/ bevillinger Model 2 (og evt. 5) Model 3 (og evt. 5) Dataindsamling Brugere opsøger viden Vurdering og produktion af viden Tilgængelig Viden (passiv strategi) Indsamling af Øget Øget brug af Bedre viden vidensniveau viden integration hos brugere Formidling af Viden (aktiv strategi) Feedback om kvalitet af viden Produktion Indsamling Formidling /kontakt 5.4 Vurdering af modellerne Vi har ovenfor skitseret en række organisatoriske modeller. Der er fire forskellige organisatoriske udgaver af et nationalt videnscenter: Samlet nationalt videnscenter (model 1) National vidensindsamling og helpdesk (model 2) National kontaktformidling og helpdesk (model 3) Nationalt center for evidensbaseret viden på integrationsområdet (model 4). Vi har dog også beskrevet to alternativer, der ikke er baseret på et nationalt center, nemlig: Ressortbaserede vidensindgange Udvikling af status quo. Dette understreger, at der ikke er nogle af de beskrevne modeller, der er uden ulemper, heller ikke i relation til spørgsmålet om nationalt videnscenter eller ej. Der resterer på den baggrund to grundlæggende spørgsmål: Hvad er modellernes potentiale? Hvad betyder dette for etablering af nationalt videnscenter på integrationsområdet? Nedenstående skema opsummerer Rambøll Managements vurderinger af de enkelte modellers potentiale. Der argumenteres efterfølgende for vurderingen i relation til hver enkelt model. Efterfølgende beskrives de tre mest anvendelige modeller mere uddybende i afsnit

84 Potentielt anvendelige modeller Udvikling af status quo (model 6) Den nationale kontaktformidling og helpdesk (model 3) De ressortbaserede vidensindgange (model 5) Modeller med mindre potentiale Samlet nationalt videnscenter (model 1) National vidensindsamling og helpdesk (model 2) Nationalt center for evidensbaseret viden på integrationsområdet (model 4) Udvikling af status quo Udvikling af status quo (model 6) er afgjort en potentielt anvendelig model. Vi beskriver nedenfor i den uddybende præsentation, hvordan der kan arbejdes for at skabe større koordination, mere hensigtsmæssig anvendelse af formidlingskanaler samt en bedre kobling mellem forskellige former for viden. Modellen er også realistisk, da den er den mindst indgribende og vil skabe mindre modstand. Når det er sagt, er det naturligvis spørgsmålet, om den er realistisk i forhold til at løse den nuværende strukturs problemer. Rambøll Management vurderer her forsigtigt, at det trods alt vil være vanskeligt at skabe et samlet tilbud, der lever op til brugernes ønsker om overblik og tilgængelighed inden for rammerne af denne model, hvilket styrer fokus til de fem resterende modeller. Når modellen alligevel er taget med i gennemgangen nedenfor, er det således først og fremmest begrundet i, at den er realistisk, fordi den fordrer de færreste ændringer National kontaktformidling og helpdesk Vender vi os dernæst mod de øvrige modeller, er det Rambøll Managements vurdering, at den nationale kontaktformidling og helpdesk (model 3) er den potentielt mest anvendelige model blandt de 4 modeller, der udgør et bud på et nationalt videnscenter. Vurderingen uddybes i det følgende, hvorefter vi til sidst diskuterer modellen med de ressortbaserede vidensindgange (model 5). Der etableres altså én national indgang, som brugerne kan ringe til. I den nationale kontaktformidling og helpdesk har man overblik over de forskellige videnscentre og kan derfor rådgive i forhold til, hvor den relevante viden er tilgængelig. Formuleret positivt indeholder modellen et svar på de hovedudfordringer, som analysen har afdækket i den nuværende struktur: At sikre overblik, koordination og helpdesk-funktion, hvilket gør den potentielt anvendelig. Den indeholder også en systematisk feedback i forhold til ressourceanvendelse og prioritering i vidensindsamlingen. Der er samtidig ikke tale om et voldsomt stort center, sammenlignet med de to øvrige nationale videnscentre (her fraregnet det nationale center for evidensbaseret viden om integration, der heller ikke vil være så stort). Tværtimod er der tale om en afgrænset enhed med et meget klart og entydigt organisatorisk fokus, hvilket vil gøre det enklere at markere sig og følge sin strategi der er ganske enkelt mindre risiko for at fokus forskydes til andre dele af opgaven, sammenlignet med de to øvrige nationale centre. Modellens største udfordring følger samtidig heraf: Vil kontaktformidlingen blive opfattet som en hjælp af brugerne eller som unødvendigt mellemled, 80

85 qua det forhold, at man ikke i større omfang producerer eller indsamler viden og derfor ikke selv kan svare på mere detaljerede spørgsmål, men først og fremmest har til opgave at guide brugerne til det rigtige center? De øvrige nationale videnscentre Med hensyn til de øvrige nationale videnscentre er det for det første vores vurdering, at et samlet nationalt videnscenter (model 1), som integrerer produktion, koordination, indsamling og formidling, ganske enkelt bliver for omfattende, jf. også det meget store antal videnscentre, hvoraf store dele af aktiviteterne er offentligt finansieret, er der tale om et endog meget omfattende aktivitetsniveau, hvis alle faser fra produktion til formidling skal være dækket. Også selvom der naturligvis fortsat vil være andre videnscentre. Som ét samlet center vil der herunder være en risiko for en uhensigtsmæssig politisk styring, også på produktionssiden, som vil være undergravende for centrets legitimitet. Blot risikoen som er nævnt af rigtig mange brugere er i sig selv et problem. Denne risiko understreges af erfaringerne fra Sverige, hvor interviewpersonerne pegede på, at en af ulemperne ved det samlede nationale videnscenter netop var en fare for politisk styring af vidensindsamlingen og formidlingen, som kan kompromittere centrets legitimitet. Endelig må det understreges, at integrationsområdet i modsætning til erfaringerne fra uddannelsesområdet (EVA) er et tværgående område. Dermed kan centret få vanskeligt ved fagligt at matche de respektive sektorområders faglige forventninger og dermed kan mangle gennemslagskraft over for stærke sektorområder. Det kan også virke mindre relevant at samle aktiviteterne i det hele taget, i stedet for at lade disse være forankret inden for de respektive fagområder, hvor man vil have et naturligt samspil, og hvor en betydelig del af finansieringen reelt kommer fra. Tilsvarende er det vores vurdering, at national vidensindsamling og helpdesk (model 2) har et mere begrænset potentiale. I denne model fravælges produktionen, set i forhold til det samlede nationale videnscenter, jf. ovenfor. Modellen har dermed den store, teoretiske styrke, at den fokuserer skarpt på indsamlingen af viden samt på efterfølgende at bringe denne viden i spil over for brugerne. Men heri ligger også problemet. Matchningsanalyserne har klart vist, at en meget stor del af vidensproduktion, -indsamling og -formidling foregår i centrene, da disse for størstedelens vedkommende har en væsentlig egenproduktion. Dvs. snittet (modellens opgavemæssige afgrænsning) harmonerer ganske enkelt ikke med virkeligheden. Der er reelt ikke et større antal videnscentre i dag, som indsamler og formidler samt sikrer tilgængelighed, hvor indsatsen med fordel kan samles ét sted og derved sikre én portal. Etablering af en national vidensindsamling og helpdesk vil derfor fordre en radikal omlægning af arbejdsgange og rollefordeling. En omlægning, der ikke efter Rambøll Managements vurdering kan forsvares ud fra de udfordringer, som karakteriserer den nuværende struktur, hvor det først og fremmest er overblik, koordinering og hotline, der efterspørges af brugerne. Som det sidste alternativ er det vores vurdering, at et videnscenter for evidensbaseret viden på integrationsområde (model 4) ikke er en potentielt anvendelig model pga. det helt enkle forhold, at modellen er meget langt fra dels brugernes efterspørgsel, dels de hovedproblemer som analysen har identificeret. 81

86 I den perspektiverende del af analysen er dette blevet undersøgt ved casestudiet på NC2, som viser en række udfordringer for et sådant center, som givet de behov, som analysen her peger på ikke peger i retning af etablering af et videnscenter for evidensbaseret viden på integrationsområdet. Det drejer sig om mængden af analyser (for begrænset), om timingen (der går relativt lang tid, før der er indhentet evidensbaseret viden) samt om muligheden for at fokusere indsatsen (NC2 har måttet tager mere afsæt i eksterne forskeres interesseområder end oprindeligt ønsket). Det skal understreges, at dette ikke indebærer en afvisning af behovet for evidensbaseret viden som sådan, men tager afsæt i den konkrete situation og de konkrete behov. Det skal ligeledes understreges, at dette ikke på nogen måde indeholder en kritik af NC2s arbejde eller strategien bag NC2, men udelukkende vedrører en vurdering af overførbarheden af en lignende model til integrationsområdet i dets nuværende konstitution De ressortbaserede vidensindgange Endelig er der muligheden for at oprette de ressortbaserede vidensindgange (model 5), der efter Rambøll Managements vurdering også er potentielt anvendelig. Modellen har den klare styrke, at den kan implementeres direkte i eksisterende strukturer og ikke indebærer oprettelsen af nye enheder. Set fra en brugervinkel indeholder modellen med sin fælles indgang en klar forbedring, der kan understøttes af fælles grafisk linje. Modellen er også inden for de enkelte ressortområder et bud på håndtering af de mest centrale udfordringer, nemlig overblik, koordination og hotline. Udfordringerne for modellen er for det første, at der er rigtig mange interessenter, der skal blive enige. I første omgang om konstruktionens nærmere design og omfang, og i forbindelse med den praktiske implementering, også om håndtering af snitflader og tværgående problemstillinger. I modellen er Integrationsministeriet udnævnt til at spille en central koordinerende rolle, men det er klart, at det er en forudsætning for en velfungerende model med ressortbaserede vidensindgange, at samtlige ministerier bakker op og arbejder for et fælles fokus. Herunder også at der i de enkelte ministerier findes den nødvendige viden om integrationsrelaterede problemstillinger. Dette og risikoen for at få et mere snævert sektorfokus på bekostning af de tværgående integrationstemaer er de største udfordringer for modellen. Modellen bygger også på en antagelse om, at brugerne har en naturlig indgang til de relevante ministerier og dermed vil finde det naturligt at bruge disse vidensindgange til at få øget overblik og kontaktformidling, hvilket kan være en udfordring Samlet vurdering Rambøll Management har forholdt sig til fire forskellige organisatoriske udgaver af et nationalt videnscenter. Dette vidner om, at et nationalt center efter vores vurdering på en række områder vil kunne imødegå flere af de udfordringer, der kendetegner den eksisterede vidensformidling: Højere grad af koordinering Anvendelse af relevante formidlingskanaler i et brugerperspektiv, herunder den personlige rådgivning Højere grad af kobling mellem forskningsbaseret og anvendelsesorienteret viden. 82

87 Der er dog ikke nogen af de beskrevne modeller, som er uden ulemper. Vi har også drøftet muligheden for en tilpasning af den eksisterende struktur samt en nyskabelse i form af de ressortbaserede vidensindgange. Samlet er det vores vurdering, at valget står mellem én af disse to muligheder, eller den version af de nationale videnscentre, som er omtalt som national kontaktformidling og helpdesk (model 3). 5.5 Uddybende præsentation af udvalgte modeller I det følgende afsnit beskrives de modeller, som vi har vurderet potentielt mest relevante, mere detaljeret. Model 3 (national kontaktformidling og helpdesk) og model 5 (de ressortbaserede vidensindgange) beskrives efter følgende skabelon: Formål Opgaver Brugere Kompetencer Styrker og udfordringer. Der indgår desuden for hver model en diskussion af behovet for/hensigtsmæssigheden af regionalisering, dvs. oprettelse af regionale enheder i stedet for etablering af én national enhed. Punktet er placeret umiddelbart inden vurderingen af styrker og udfordringer. Model 6 beskrives ikke i form af disse seks dimensioner, men i stedet i form af en drøftelse af, hvordan det vil være muligt at håndtere de forskellige udfordringer, som den nuværende situationer er karakteriseret ved. Det bemærkes, at der ikke indgår en vurdering af den konkrete bemanding i form af antal medarbejdere, af budgetter eller af den konkrete finansiering. Der indgår alene overvejelser vedrørende kompetencebehov samt i forhold til budgetter om konsekvenser i forhold den samlede masse af videnscentre. Det indgår ikke i opgaven at evaluere de eksisterende videnscentre konkret og herunder at pege på, om enkelte eller flere af disse skal indgå som fremtidigt finansieringsgrundlag Model 3 Etablering af national kontaktformidling og helpdesk Model 3 indebærer, at der etableres en national kontaktformidling og helpdesk for praktikere som overbygning til den eksisterende struktur. Modellen er illustreret her: 83

88 Kontaktformidling og helpdesk Brugere Høj Grad af evidedns Uændret struktur, men øget netværk m.m. Lav Beskæftigelse Uddannelse Boligforhold Etc. Integrationsområder Formål Matchningsanalyserne viser, at der produceres viden, der ikke i fuldt omfang når ud til brugerne. De viser også, at brugerne efterspørger overblik og et sted at henvende sig, når de har et konkret behov for viden. Et sted, hvor de kan få kvalificeret personlig vejledning. Den nationale kontaktformidling og helpdesk skal tage hånd om denne udfordring. Med en national kontaktformidling og helpdesk sættes fokus på at sikre den bedst mulige adgang til allerede indsamlet viden. Opgaver Den nationale kontaktformidling tager afsæt i den eksisterende vidensproduktion og -indsamling i regi af videnscentre og andre aktører på integrationsområdet. Baggrunden er, at der i dag produceres og indsamles viden, men at denne viden ikke når ud til brugerne. Enheden får til opgave at skabe sig et overblik over de forskellige videnscentre: Hvilke integrationsområder dækker deres indsats? Hvad har de viden om? Hvem er deres målgruppe? Hvilke ydelser tilbyder de? Hvordan kommer man i kontakt med dem? Osv. Med afsæt i dette overblik skal kontaktformidlingen fungere som én national indgang for brugerne, hvor man hurtigt og effektivt kan få at vide, om og hvor der findes relevant viden om det ønskede emne. Enheden skal således også fungere som en helpdesk-funktion. Helpdesk-funktionen er i den forbindelse central. Det er vurderingen, at det er via helpdesk (eller hotline), at brugerne kan få en oplevelse af, at der i fremtiden er ét sted, man kan henvende sig, hvis man er i tvivl om, hvor man kan få et godt råd. Synlighed og anvendelighed som helpdesk er en forudsætning for, at brugerne vil anvende kontaktformidlingen. Brugerne efterspørger i den forbindelse klart en personlig kontakt, dvs. der skal være mulighed for telefonisk kontakt i almindelig arbejdstid. Kontakt- 84

89 formidlingen skal på sigt markere sig, så dens medarbejdere indgår naturligt i praktikernes netværk. Den personlige kontaktmulighed har førsteprioritet, men centret bør også anvende hjemmeside, databaseløsninger osv. til at skabe overblik for brugere, der ønsker at anvende en sådan indgang. Eksempelvis en simpel database over eksisterende videnscentre, hvor disse er kategoriseret i forhold til spørgsmål som ovenstående, og hvor der er adgang til kontaktoplysninger. Databaser og lignende bør dog ikke erstattet den personlige kontakt. Enheden skal som udgangspunkt ikke opleves af videnscentrene på anden måde, end at de mærker en øget kontakt til deres brugere, der via kontaktformidlingens mellemkomst oplever centrenes tilbud mere tilgængelige og dermed værdifulde. Det er således vigtigt, at kontaktformidlingen ikke opfattes som en konkurrent den er en overbygning eller et fundament, som skal fremme anvendelsen af videnscentrene og deres viden. Det er imidlertid klart, at opgaven med at skabe overblik nødvendiggør en vis kontakt til videnscentrene. Kontaktformidlingen bør også synliggøre sig over for videnscentrene, så de kan se værdien af, at enheden har et solidt kendskab til dem og således at den løbende opdatering af informationer mv. bliver et fælles anliggende, som videnscentrene ser en værdi i at bidrage til. Det er ikke afgørende, men vurderes at være en fordel, hvis den nationale kontaktformidling også får til opgave som model 1 også har det at arbejde for etablering af netværk mellem eksisterende videnscentre. Dvs. at kontaktformidlingen rækker udover at formidle kontakt mellem brugere og videnscentre, så det også omfatter at bidrage til et bredt kendskab mellem videnscentrene. Det er klart, at enheden i forhold til hovedparten af videnscentrene ingen reel kompetence vil have. Dette forhindrer dog ikke, at der kan opleves en fælles gevinst ved at udnytte det overblik, som enheden opnår. I det omfang videnscentrene ønsker det, bør dette overblik naturligvis anvendes. Formidlingsenheden skal ikke beskæftige sig med produktion af viden. Som led i formidlingsopgaven kan det dog være relevant at videreformidle eventuelle ønsker fra brugerne til eksisterende videnscentre i forhold til viden, formidlingsstrategi, tilgængelighed osv. Brugere Brugerne er primært praktikere på alle niveauer. Brugerne bør tilknyttes tæt til centret for at sikre, at helpdesk-funktionen opleves relevant. Fx gennem brugerinddragelse i følgegruppe eller lignende. I en lidt bredere forståelse vil de forskellige videnscentre også være brugere eller samarbejdspartnere. Det gælder særligt, hvis kontaktformidlingen også omfatter etablering af netværk mellem videnscentrene. Kompetencer Kontaktformidlingen vil have behov for en betydelig analytisk kompetence i forhold til at skabe og opretholde et overblik over det betydelige antal videnscentre, som analysen viser, der allerede er i dag. Kontaktformidlingen vil videre have behov for en vis mængde praktisk erfaring, så brugerne oplever, at medarbejderne har et reelt kendskab til deres virkelighed og problemstillinger. 85

90 Endelig vil det være vigtigt at have de nødvendige sociale/personlige kompetencer i relation til etablering af kontakt til de forskellige videnscentre. Regionalisering Det er Rambøll Managements vurdering, at en enhed med fokus på formidlingsaspektet bør bestå af én national enhed. Dette er begrundet i flere forhold: Én enhed giver den bedste garanti for, at der formidles den samme viden i hele landet. Omfangsmæssigt vil enheden næppe kunne bære at være splittet op i 4-5 regionale satellitter. Der er primært tale om en hotline og helpdesk, dvs. ikke en fysisk tilstedeværelse hos brugerne. Enheden skal henvise til andre videnscentre, hvor spørgsmålet om regionalisering er mere aktuelt. Når det er sagt, er der på den anden siden erfaringer herunder matchningsanalyse 2 som peger i retning af at overveje en mellemløsning. Det kan ikke udelukkes, at det vil fremme anvendelsen af en national kontaktformidling, hvis der etableres regionale indgange i form af en arbejdsdeling eller lignende internt i enheden. Det kan gøre helpdesk-funktionen mere synlig og relevant i brugernes øjne. Dette kan bidrage til at fremme oplevelsen af, at medarbejderne i kontaktformidlingen indgår i praktikernes netværk, samt at medarbejderne udvikler en forståelse af særlige regionale forhold, der har betydning for den viden, der efterspørges. Om det er muligt afhænger naturligvis af det faktiske antal ansatte. Ovenstående bør dog afvejes i forhold til organisering af enheden ud fra en sektorfaglig vinkel, hvor konkrete medarbejdere får et særligt ansvar for eksempelvis at have overblik over de centre, der dækker beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet osv. Styrker og udfordringer Styrker Kontaktformidlingen er en hjælp til eksisterende videnscentre Kontaktformidlingen giver brugerne en personlig adgang Modellen er ikke voldsomt ressourcekrævende Enheden har et klart fokus: At sikre den bedst mulige adgang til den allerede eksisterende viden, baseret på en naturlig indgang i form af helpdesk. Udfordringer Vil videnscentrene se kontaktformidlingens helpdesk-funktion som en hjælp eller en konkurrent? Uanset helpdesk er der ikke i enheden den viden, brugerne efterspørger der er derfor en risiko for at blive opfattet som et tungt mellemled. Vil den kunne gøre en reel forskel? Oprettelsen ændrer ikke på produktion og indsamling af viden eller på videnscentrenes formidlings- og tilgængelighedsstrategier. Analysen har vist en række udfordringer på disse områder, som ikke vil blive håndteret anderledes. 86

91 5.5.2 Model 5 Ressortbaserede vidensindgange Model 5 indebærer, at der etableres ressortbaserede vidensindgange i regi af de relevante ministerier: Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet (Personalestyrelsen) mv. Brugere Høj Vidensindgang Beskæftigelsesministeriet Vidensindgang Undervisningsministeriet Vidensindgang Socialministeriet Vidensindgange Øvrige ressortområder Grad af evidedns Lav Beskæftigelse Uddannelse Sociale forhold Etc. Integrationsområder Formål Formålet med etablering af ressortbaserede vidensindgange er at placere opgaven med at sikre et øget vidensniveau i regi af de ministerier, som brugerne oplever at høre ind under og hermed bidrage til oplevelsen af én indgang til viden om integration på deres område. Oprettes de ressortbaserede vidensindgange ud fra en fælles platform, vil der også være mulighed for at gå efter oplevelsen af én indgang med flere kontorer. Opgaver Modellen tager afsæt i en forudsætning om, at der på de enkelte ressortområder reelt er meget relevant viden om integration, men at denne ikke når ud til brugerne. Ressortopdelingen giver mulighed for at differentiere mellem de enkelte sektorer i forhold til, om der først og fremmest er en udfordring i at skabe overblik og formidle kontakt, eller også om der er en udfordring i at indsamle viden. Dette afspejles i opgavegennemgangen nedenfor. Modellen baserer sig på, at man i hvert af de nævnte ministerier opretter en Integrationsformidling. Integrationsformidlingen oprettes derfor som en selvstændig enhed med nedenstående opgaver. Den skal for det første have overblik over de forskellige videnscentre inden for egen ressort: Hvilke specifikke integrationsområder dækker deres indsats? Hvad har de viden om? Hvem er deres målgruppe? Hvilke ydelser tilbyder de? Hvordan kommer man i kontakt med dem? Osv. 87

92 Med afsæt i dette overblik skal integrationsformidlingerne fungere som indgang for brugerne, hvor man hurtigt og effektivt kan få at vide, om og hvor der findes relevant viden om det ønskede emne. Modellen fordrer på den måde, at der i de enkelte ministerier er eller ansættes medarbejdere med den nødvendige viden om integration. Modellen hviler således på sektoransvarsprincippet i tråd med den norske model. Modellen går endog skridtet videre end den norske model, idet den hviler på et mere rendyrket sektoransvar, uden et samlet nationalt kompetencecenter som IMDI. En særlig fordel i den forbindelse vil være, at integrationsformidlingerne desuden vil kunne formidle kontakt til relevante medarbejdere i ministerierne vedrørende lovstof m.m. Brugerne efterspørger i den forbindelse klart en personlig kontakt, dvs. der skal være mulighed for telefonisk kontakt i almindelig arbejdstid; en egentlig helpdesk, svarende til model 3. Integrationsformidlingerne skal på sigt markere sig, så deres medarbejdere indgår naturligt i praktikernes netværk. Modellen fordrer, at brugerne har eller får et naturligt tilhørsforhold til de enkelte ministerier. Den personlige kontaktmulighed har førsteprioritet, men integrationsformidlingerne bør også anvende hjemmeside, databaseløsninger osv. til at skabe overblik for brugere, der ønsker at anvende en sådan indgang. Eksempelvis en simpel database over eksisterende videnscentre, hvor disse er kategoriseret i forhold til spørgsmål som ovenstående, og hvor der er adgang til kontaktoplysninger. Databaser og lignende bør dog ikke erstattet den personlige kontakt. Integrationsformidlingen kan for det andet have til opgave at indgå mere aktivt i indsamlingen af viden inden for det konkrete ressortområde. Principielt med samme type opgaver som er tænkt i samlet form i den nationale vidensindsamling og helpdesk, jf. model 2. Dvs. en enhed, der bygger bro mellem vidensproduktion, videnscentre og brugerne. I modellen er der på den måde mulighed for at brede funktionerne mere ud end i den nationale kontaktformidling og helpdesk, som beskrevet under model 3 ovenfor, der ikke omfatter vidensindsamling. Principielt kan ét ministerium vælge at fokusere på helpdesk og kontaktformidlingen alene, mens et eller flere andre kan vælge også at inddrage indsamlingen af viden. Det afhænger af behovene i den enkelte sektor. Vælger ét eller flere ministerier at inkludere vidensindsamling, opnår de en betydelig egenviden og vil kunne positionere sig som den naturlige indgang for brugerne, da man omfangs- og vidensmæssigt vil være langt den største offentligt finansierede enhed inden for det pågældende område. Alene dette vil bidrage til synlighed og tilgængelighed af viden. Integrationsformidlilngerne vil have et særligt ansvar for at indhente relevant international viden. Det følger også heraf, at opgaverne i forhold til videnscentrene først og fremmest afhænger af, om der bliver tale om en helpdesk- og kontaktformidlingsopgave eller også om indsamling af viden. Ressortbaserede vidensindgange fordrer i sagens natur koordination mellem ministerierne, så brugerne i videst muligt omfang oplever, at der er én integrationsformidling med forskellige specialister. 88

93 Modellen er derfor baseret på, at der elektronisk er én indgang til en fælles hjemmeside, hvorfra man kan gå videre til de enkelte integrationsformidlinger. Den fælles indgang skal klart og entydigt over for brugerne signalere, hvor man finder information om grænsetilfælde, dvs. områder, der hører under mere end ét ressortområde. Tilsvarende er der på de enkelte ressortministerier et fælles ikon (fx IFDK Integrationsformidling i Danmark IDS: Integration i Danmark Sådan), som giver adgang til de enkelte integrationsformidlinger på nettet. De lokale hjemmesider skal have fælles grafisk linje, opbygning med overskrifter, links, adgang til lovgivning, redskaber m.m. Modellen fordrer desuden koordination i forhold en række grænseområder. Eks. kan mangfoldighedsledelse både være et anliggende for Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Det forudsættes, at der i sådanne tilfælde aftales en klar rollefordeling med afsæt i, at brugerne har behov for én indgang i så vid udstrækning som muligt. Tilsvarende vil der være behov for at placere ansvaret for tværgående temaer, som eksempelvis kultur og værdier som brugerne i dag klart efterspørger viden om. Endelig kan der være behov for koordination og ansvar for at drive udviklingen frem generelt. En sådan rolle er i modellen placeret uden for de sektorfaglige ministerier, i Integrationsministeriet. Brugere Brugerne er primært praktikere på alle niveauer. Det er samtidig klart, at de respektive integrationsformidlinger i de enkelte ministerier også hensigtsmæssigt vil kunne bruges på samme måde, som Integrationsservice i dag har en rolle i Integrationsministeriet, nemlig som et forbindelsesled mellem policy-niveauet i ministeriet og det praktiske niveau i kommunerne. Formidlingerne vil således løbende blive konfronteret med brugernes ønsker og behov og vil på den baggrund få et godt og præcist billede af de integrationsmæssige udfordringer på netop deres område. Videnscentrene vil også være brugere eller samarbejdspartnere. Kompetencer Kompetencebehovet i de enkelte integrationsformidlinger afhænger grundlæggende af, om man vælger kun at lade formidlinerne have opgaver som i den nationale kontaktformidling eller om de også skal have opgaver i relation til indsamling af viden, jf. diskussionen ovenfor. Er der tale om førstnævnte, vil kompetencebehovene svare til behovene beskrevet i model 3 ovenfor. Er der også tale om vidensindsamling, vil de enkelte ressortbaserede vidensindgange også have behov for betydelige strategiske kompetencer i relation til at udnytte deres position som det største offentligt finansierede videnscenter på deres specifikke integrationsområde på en måde, der skaber størst mulig synergi i forhold til de øvrige videnscentre. Der vil herudover opstå et behov for en betydelig analytisk kompetence i forhold til at skabe og opretholde et overblik over det betydelige antal videnscentre, som analysen viser, der allerede er i dag. 89

94 Der vil også være behov for en vis mængde praktisk erfaring og evne til at gennemføre konferencer m.m., så brugerne oplever, at medarbejderne har et reelt kendskab til deres virkelighed og problemstillinger. I tillæg til disse kompetencer vil der være behov for at kunne arbejde i krydsfeltet mellem det politiske og det praktiske, som integrationsformidlingernes placering naturligt giver anledning til. Regionalisering Det vil ikke være relevant i forbindelse med etablering af ressortbaserede vidensindgange at overveje regionalisering, da modellen netop er baseret på, at man henvender sig ét sted pr. sektor. Styrker og udfordringer Styrker Med afsæt i de enkelte sektorer får integrationsformidlingerne det mest entydige fokus, der modsvarer brugernes situationsbestemte behov Modellen giver inden for fælles rammer mulighed for at tilpasse sig de enkelte sektorers behov Integrationsformidlingerne giver brugerne den ønskede, personlige indgang Modellen afspejler en klar arbejdsdeling mellem de enkelte ministerier og en koordineret strategi Udfordringer Sektorstrategien indebærer en risiko for manglende fokus på, dels de områder der falder ind under mere end én sektor, dels de områder der ikke er sektorspecifikke, eks. politisk inddragelse og medborgerskab eller kultur og værdier Forskellene bør ikke opleves af brugerne som værende udtryk for, at der er mere end én indgang. Oprettes integrationsformidlingerne alene med fokus på formidling, men uden ansvar for indsamling af viden, får de ikke selv den viden, brugerne efterspørger der er derfor en risiko for at blive opfattet som et tungt mellemled. Tilsvarende vil denne løsning ikke ændre på produktion og indsamling af viden eller på videnscentrenes formidlings- og tilgængelighedsstrategier. Analysen har vist en række udfordringer på disse områder, som ikke vil blive håndteret anderledes. Endelig er det et åbent spørgsmål, om brugerne har et naturligt tilhørsforhold til ressortministerierne, eller om dette først skal etableres. Modellen skal først forhandles på plads og vil til stadighed medføre snitfladediskussioner 90

95 Styrker Integrationsformidlingerne vil have et godt kendskab til alle videnscentre og deres medarbejdere, også de enheder, hvor integration kun indgår som et ikke-hovedprodukt Med det centrale overblik i hvert enkelt ministerium forøges muligheden for at koordinere, om videnscentrene laver det samme og i givet fald flytte ressourcerne og dermed indsatsen Udfordringer Er der denne viden i de enkelte ressortministerier i dag, eller vil der være et opkvalificeringsbehov? Model 6 Udvikling af status quo Som det fremgår, er der ingen modeller, som løser problemerne uden potentielt at skabe nye udfordringer. Derfor er det også relevant at overveje, om det er muligt at beholde den grundlæggende organisering, men tilpasse den de uhensigtsmæssigheder, som vi har beskrevet tidligere i rapporten. Figuren herunder viser, hvordan organiseringen af vidensindsamling og formidling i dag er skruet sammen. Figur 5.3: Organisering af vidensindsamling og formidling i dag Høj Grad af evidedns Lav Beskæftigelse Uddannelse Boligforhold Etc. Integrationsområder Konsekvensen af denne tænkning vil altså være, at der skal drejes på andre håndtag end de snævert organisatoriske med det formål at øge koordinering, brugertilpasning af formidlingen etc. I forlængelse af denne rapport kan brugernes forventninger til vidensformidling kommunikeres ud til de eksisterende videnscentre. I den forbindelse kan forandringslogikken stilles til rådighed for centrene, som kan bruge den til at identificere og overveje eventuelle udfordringer i formidlingsindsatsen. Centrene kan lade sig inspirere af den brugerrepræsentation i bestyrelserne, som kendes fra EVA. En sådan institutionalisering af brugerperspektivet kunne sikre, at centrenes formidlingsaktiviteter støbes og implementeres i et tæt samspil med brugerinteresserne. 91

96 Integrationsministeriets hjemmeside kan i endnu større udstrækning udgøre en fælles indgang til erfaringer om integration. Emnerne under punktet integration på hjemmesiden kunne således udvides, så de fx også omfattede fx socialområdet og sundhedsområdet. Samtlige centres aktiviteter og hjemmesider kunne præsenteres på Integrationsministeriets hjemmeside og derved lette overblikket over centrene samt profilere centrenes ydelser. Formidlingen af erfaringer fra både forskning og projekter kunne i højere grad formidles på en måde, som bringer vidensproducenterne i kontakt med brugerne af viden. Det kunne overvejes at stille krav om øget anvendelse af kanaler, som matcher brugernes behov, i forbindelse med udbud af opgaver på integrationsområdet. Der kunne iværksættes et tættere tværministerielt samarbejde med det formål at styrke koordineringen af de aktiviteter, der sættes i gang og formidlingen af dem. Endelig kunne det i forlængelse af denne rapport undersøges, om der vil være fordele at hente ved at se på uhensigtsmæssige overlap mellem eksisterende videnscentre med henblik på at identificere specialiseringsgevinster eller andre tilpasningsmuligheder. 92

97 6. Datakilder og metode Dette kapitel indeholder for det første en række metodiske afgrænsninger og gennemgår de datakilder, som vi har anvendt i undersøgelsen. 6.1 Metodisk afgrænsning af videnscentre Følgende kriterier har dannet baggrund for afgrænsningen af videnscentre i undersøgelsen: 1. Et videnscenter arbejder professionelt og kontinuerligt med indsamling eller dokumentation af viden om eller erfaringer med integration 2. En af centrets væsentlige aktiviteter består i at formidle viden eller erfaringer videre til primære og sekundære brugere. Som det fremgår af det første kriterium, er institutioner, der henviser til relevant viden produceret af andre, men som ikke selv foretager vidensindsamling eller dokumentation på integrationsområdet, ikke inkluderet som egentligt videnscenter. Det gælder fx en organisation som Horesta. Som det fremgår af det andet kriterium, falder videnscentre, som udelukkende formidler viden til slutbrugere, dvs. de etniske minoriteter, som i sidste ende skal have gavn af den viden, der produceres, ikke ind under definitionen. Det gælder fx Unge- og forældrerådgivning om uddannelse (VCUA), idet dette center ikke målretter deres formidling mod praktikere, men i stedet indgår i direkte dialog med slutbrugerne. Af samme grund indgår Indvandrerbiblioteket heller ikke direkte i undersøgelsen. Centre, som både formidler viden til slutbrugere og praktikere, er derimod inkluderet i undersøgelsen. Det gælder fx for Center for Traume- og Torturoverlevere. Derudover gør følgende afgrænsninger sig gældende i definitionen af videnscentre: Diverse netværk for professionelle, hvor der fx udveksles erfaringer under møder i en afgrænset netværksgruppe, er ikke inkluderet, idet det som hovedregel ikke er en væsentlig aktivitet for sådanne netværk at formidle viden til centrale brugere ud over netværkskredsen. Det ligger i betegnelsen videnscenter, at enkeltpersoner, som formidler viden om integration, ikke er inkluderet i undersøgelsen. Private virksomheder, der indtager en rolle som leverandør i forhold til offentlige myndigheder, og som ikke kontinuerligt formidler viden om integration, er ikke at betragte som videnscentre i undersøgelsens forstand. Det gælder fx konsulentfirmaer, der indsamler viden for en myndighed, hvorefter myndigheden er ansvarlig for formidlingen af den indsamlede viden. Institutioner, som gennemfører uddannelsesaktiviteter for centrale brugere, er kun inkluderet i undersøgelsen i de tilfælde, hvor disse også indsamler eller dokumenterer viden om integration (jf. det første af ovenstående kriterier). Derfor er et center som COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) ikke at opfatte som et videnscenter. Diverse lokale videnscentre i kommunalt regi mv. er som udgangspunkt ikke inkluderet i undersøgelsen, idet disse videnscentres rækkevidde generelt set må vurderes at være begrænset, ligesom den indsamlede viden ofte vil være målrettet kommunens personale eller borgere. Ministerier og styrelser er ikke i sig selv at betragte som videnscentre i undersøgelsens forstand. Kun i det omfang, at ministerier og styrelser har etableret institutioner eller aktører, der lever op til de 93

98 to ovennævnte kriterier, er disse med. Dette gælder fx Integration i staten under Personalestyrelsen og Integrationsservice under Integrationsministeriet. I forbindelse med afgrænsningen af videnscentre er det generelt set vigtigt at påpege, at der eksisterer en række institutioner, som lejlighedsvist formidler viden om integration, men som generelt set ikke kan betragtes som centre, der har til formål at formidle viden om integration til praktikere. Selvom en del centre på denne vis befinder sig i en gråzone i forhold til, om de kan betragtes som et videnscenter på integrationsområdet, er sådanne centre som hovedregel ikke inkluderet i undersøgelsen. 6.2 Øvrig relevant viden, der ikke er i regi af videnscentre Som det fremgår af ovenstående repræsenterer videnscentrene kun en del (om end en væsentlig del) af den samlede tilgængelige viden, der er om integration. Undersøgelsen forholder sig altså ikke systematisk til al indsamling og formidling af viden om integration i Danmark. Relevant viden, der er forankret i andre regi end videnscentre, er dog inddraget løbende i analyserne som perspektivering af undersøgelsens konklusioner. Det er sket med udgangspunkt i nedenstående (ikke udtømmende) liste over øvrig viden om integration. Listen er udarbejdet på baggrund af både input fra Integrationsministeriet, tilkendegivelser fra brugere (især fokusgrupper) samt vores egen research. Tabel 6.1 Øvrig relevant viden om integration Koordination af indsatser for etniske minoriteter (Sundhedsstyrelsen) Traume.dk Etnisk specialfunktion i jobcentrene Biblioteksstyrelsen Videnscentret i Århus Kommune, ældreområdet Programbestyrelsen Indvandrerbiblioteket Integrationsministeriet hjemmeside Undervisningsministeriets hjemmeside Center for Offentlig Kompetenceudvikling DI Horesta LO DA Integrationsforum Fyn Dansk Byggeri HTSI Jobintegration.dk Altinget/integration.dk PSgruppen (tidligere Projektsekretariatet). KL: Database over ældre etniske minoriteter 94

99 Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (KU) Center for Bystudier Kirkernes Integrationstjeneste Finfo.dk 6.3 Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med kortlægning af eksisterende videnscentre Vi har på baggrund af de ovenfor nævnte kriterier for videnscentre på integrationsområdet identificeret 33 institutioner i Danmark, der lever op til definitionen. Den vidensindsamling og formidling, der foregår i regi af disse institutioner, er analyseret på baggrund af følgende dataindsamlingsaktiviteter: Internetbaseret screening af samtlige centre, herunder udarbejdelse af caseprofiler. Casestudier på 8 centre. Nedenfor uddybes processen omkring de to dataindsamlingsaktiviteter, og styrker og svagheder ved de anvendte metoder overvejes. Internetbaseret screening af samtlige centre Som udgangspunkt for den internetbaserede screening udarbejdede vi en skabelon for caseprofilerne, der sikrer, at alle relevante karakteristika belyses i profilen, herunder hvilke integrationsområder centret arbejder med, hvilke målgrupper de henvender sig til, formidlingsstrategier m.m. De informationer, der herefter blev indhentet via institutionernes hjemmesider, blev indsat i den fælles skabelon, på baggrund af hvilken sammenlignelige profilbeskrivelser for de enkelte centre blev udarbejdet. I de tilfælde hvor helt centrale oplysninger ikke kunne identificeres gennem hjemmesiden, tog vi telefonisk kontakt til centrene med opklarende spørgsmål, således at centrenes profiler har samme detaljeringsniveau. Det fremgår af caseprofilerne, hvis et center er kontaktet telefonisk for at indhente uddybende oplysninger. Begrundelsen for at kortlægge den eksisterende vidensindsamling via internetbaseret screening er, dels at det er en hurtig måde at skabe overblik over en meget stor mængde information, og dels at metoden giver en god fornemmelse af tilgængeligheden af den eksisterende viden. Screeningen giver således et indblik i, hvordan det kan opleves fra et brugerperspektiv at navigere rundt blandt de eksisterende videnscentre. Svagheden ved den valgte tilgang er blandt andet, at der kan opstå usikkerhed omkring rent faktuelle ting som fx centrets finansiering og antallet af medarbejdere, der arbejder med integration. I forhold til antal medarbejdere er en række faktorer medvirkende til, at det kan være vanskeligt at opgøre tallet nøjagtigt: På centre, der både henvender sig praktikere og slutbrugere (dvs. etniske minoriteter), kan det være vanskeligt at fastslå, hvor mange medarbejdere, der har opgaver relateret til praktikere, og hvor mange der fx udelukkende er behandlere. Kun medarbejdere med opgaver relateret til praktikere er principielt relevante i denne sammenhæng. 95

100 Hos centre, der beskæftiger sig med flere forskellige integrationsområder, kan det ikke udledes, hvilke medarbejdere der beskæftiger sig med hvilke integrationsområder. Det betyder, at det ikke er muligt at sige præcist, hvor mange medarbejdere der samlet set (dvs. på tværs af de 33 centre) arbejder med et givet integrationsområde. Endelig besværliggør en opgørelse af antal medarbejdere, at nogle medarbejdere arbejder fuldtids med integration, mens andre kun arbejder deltids eller lejlighedsvist kommer i berøring med det. Disse forbehold er baggrunden for, at der i analyserne kun drages brede konklusioner om antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med de forskellige integrationsområder. Et andet forhold der skal tages højde for er, at caseprofilerne ikke er en fuldstændig kortlægning af centrenes nuværende og tidligere aktiviteter. Caseprofilerne tegner et billede af, hvilke integrationsområder, særlige satsningsområder, målgrupper mv. centret beskæftiger sig med. Men da caseprofilerne ikke bygger på gennemlæsning af samtlige publikationer, nyhedsbreve, pjecer og lignende, som centret har udgivet, vil der nødvendigvis være nuancer af centrets arbejde, der ikke indfanges i profilerne. I forhold til analysen betyder dette, at det ikke kan konkluderes entydigt, om der findes viden om alle specifikke integrationsområde, ligesom der kan være usikkerhed forbundet med, hvor mange centre der beskæftiger sig med en bestemt målgruppe inden for de forskellige områder. Vi vurderer dog, at usikkerhederne er begrænsede, og at der derfor med fuldt belæg fx kan drages konklusioner om, hvorvidt der er meget eller lidt viden tilgængelig om generelle og specifikke integrationsområder og forskellige målgrupper. Ud over den internetbaserede screening har vi gennemført casestudier på 8 udvalgte centre. Formålet med disse casebesøg har været at gå bag om det billede centrene præsenterer af sig selv på hjemmesiden og undersøge, hvilke overvejelser, erfaringer, konflikter og interesser der ligger bag centrets nuværende profil. På casebesøgene er ledere, vidensproducenter og vidensformidlere derfor blevet interviewet om emner som strategi, metode, kompetencer, samarbejdsrelationer, målgrupper, styringsforhold m.m. Forud for casestudierne udarbejdede vi semi-strukturerede interviewguides for at sikre, at alle relevante temaer bliver belyst på samtlige 8 centre. Følgende kriterier har ligget til grund for udvælgelsen af videnscentre til casestudierne: 1) Spredning i integrationsområder 2) Variation i forhold til om integration er hovedprodukt eller ikkehovedprodukt 3) Geografisk spredning 4) Variation i evidensniveauer 5) Variation i centrenes størrelse 96

101 På baggrund heraf er der gennemført casestudier på følgende centre: Tabel 6.2 Casebesøg på videnscentre Videnscentre Integrationsområder Antal interviewpersoner Fagbevægelsens Videncenter for Integration Statens Institut for Folkesundhed Politisk deltagelse og medborgerskab Arbejdsmarked og beskæftigelse Social og sundhed 2 5 Integrationsservice Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Videnscenter for Integration (Vejle Kommune) Dansk Flygtningehjælp Integration Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold 4 Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber Social og sundhed Politiske deltagelse og medborgerskab Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber m.fl. Uddannelse og sprogkundskaber 4 Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Social og sundhed M.fl Informationerne fra casebesøgene er efterfølgende indarbejdet i de caseprofiler, der er udarbejdet for centrene på baggrund af den internetbaserede screening. Disse profiler er blevet sendt til de respektive centre til kommentering med det formål at eliminere faktuelle fejl. De specifikke integrationsområder, som vi anvender i analysen i kapitel 2, er gengivet i nedenstående figur. Integrationsområderne er udvalgt og systematiseret i samarbejde med Integrationsministeriet. 97

102 Tabel 6.3 Centrale integrationsområder Minoritetsgruppe Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold samt fritidsliv Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Tværgående målgrupper Karrieremuligheder Sprogindlæring/Dansk som andetsprog Interkulturel pædagogik Bekæmpelse af kriminalitet Lokal og fremrykket beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder Kvarterløft og ghettobekæmpelse, herunder borgerdeltagelse Boligplacering af flygtninge og bosætning blandt indvandrere Kriminalitet Sprog- og kulturforskelle i behandlingssystemer Etniske minoriteters sundhedstilstand Rehabilitering af torturofre/traumatiserede Psykisk syge Religiøs/kulturel diversitet Grundlæggende demokratiske værdier og normer Ligeværdighed mellem kønnene (kønsligestilling) Marginalisering og radikalisering Deltagelse i idræts- og foreningsliv Deltagelse i demokratiske organer og processer Deltagelse i bestyrelsesarbejde og lignende i forbindelse med idræts- og foreningsliv Etnisk ligestilling Subjektiv og objektiv diskrimination Interkulturel dialog og venskab mellem majoritet og minoritet Den offentlige sektors servicedifferentiering over for etniske minoriteter Børn Etniske minoriteters brug af daginstitutioner Folkeskolens rolle i integrationen af børn med udenlandsk baggrund Handicappede og børn med særlige behov Tvangsfjernelser Forældres betydning for børns værdier, normer og integration i Danmark Genopdragelsesrejser Muslimske friskoler Heldagsskoler Sprogstimulering af småbørn Sent ankomne børn 98

103 Minoritetsgruppe Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold samt fritidsliv Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Unge Praktikpladser Frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne Tvangsægteskaber Vejledning og uddannelsesvalg Voksne Iværksætteri Sociale netværk og rekruttering Økonomiske incitamenter Danskundervisning som led i introduktionsprogrammet for nyankomne flygtninge og familiesammenførte Konsekvenserne af og baggrunde for bosætningsmønstre Vold, alkohol- og misbrugsproblemer Indvandrerorganisationer Fagbevægelsens rolle Integrationsråd Kvinder i beskæftigelse Kompetenceafklaring og anerkendelse af kvalifikationer Opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, mentorskab Mangfoldighedsledelse Ældre Pension Repatriering Sprog- og kulturforskelle i behandlings- og plejesystemer Steder for religiøs tilbedelse/begravelsespladser Brug af plejehjem 99

104 6.4 Metodisk afgrænsning af brugere af viden om integration Undersøgelsen har sigtet mod at inddrage den bredest mulige kreds af brugere, som det ud fra pragmatiske og faglige vurderinger giver god mening at inkludere. På denne baggrund er det besluttet, at undersøgelsen fokuserer på hhv. primære og sekundære brugere af viden om integration. De to grupper er defineret på følgende vis: Primære brugere: Primære brugere udgøres af enkeltpersoner eller institutioner, hvis daglige arbejde eller aktivitet har integration af etniske minoriteter som hovedformål, fx lærere der underviser i dansk som andetsprog, indvandrerkonsulenter, integrationsordførere, sagsbehandlere specialiseret i integrationsloven, konsulenter i Danmarks Idrætsforbunds Integrationstjeneste mv. Sekundære brugere: Sekundære brugere udgør de brugere, som i kraft af deres arbejde eller øvrige aktiviteter jævnligt kommer i berøring med etniske minoriteters forhold, og hvor integrationsrelaterede spørgsmål jævnligt opstår, fx sygeplejersker, folkeskolelærere, kommunale sagsbehandlere, studie- og erhvervsvejledere, AF-konsulenter eller virksomhedsejere, der har etniske minoriteter ansat, tillidsrepræsentanter med særlige integrationsopgaver mv. Forskellen på de to ovenstående grupper er således, at integration for de primære brugere kan betragtes som en hovedaktivitet, hvorimod integration for de sekundære brugere er en sideaktivitet. Dette skal dog ikke forstås således, at de sekundære brugere har et perifert behov for viden om integration. Denne gruppe er netop defineret ved, at de jævnligt konfronteres med integrationsspørgsmål. Derimod er tertiære brugere, der kun lejlighedsvist har behov for viden om integration, ikke inkluderet i undersøgelsen. Her kan fx være tale om skoleelever, privatpersoner, journalister m.fl. Det afgørende er dog ikke selve professionen, altså om man eksempelvis er journalist eller skolelærer, men om man i sit daglige arbejde beskæftiger sig med integrationsmæssige problemstillinger. Telefoninterviewundersøgelsen omfatter både primære og sekundære brugere, mens fokusgrupperne udelukkende inkluderer primære brugere. 6.5 Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med afdækning af brugernes behov Overordnet set har brugerdelen af behovsundersøgelsen haft to formål 1) at afdække om brugernes behov for viden om integration dækkes fuldt ud for at varetage brugernes opgaver på integrationsområdet, og 2) at undersøge, om relevant international viden om integrationsproblemstillinger formidles videre til de danske aftagere. Til brug for analysen er der gennemført følgende dataindsamlingsaktiviteter: Survey blandt primære og sekundære brugergrupper 6 fokusgruppeinterview blandt udvalgte primære brugergrupper 6 perspektiverende ekspertpaneler. Surveyundersøgelse 21 Surveyundersøgelsen blev gennemført i sammenhæng med fire af de omnibusundersøgelser, Rambøll Management gennemfører for Jyllandsposten otte gange om året. Omnibusundersøgelserne bygger på et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning, og der indgår ca respondenter i hver under- 21 Spørgeskemaet er vedlagt i bilagsbindet. 100

105 søgelse. For at identificere hvilke af respondenterne i omnibusundersøgelsen, der kunne betegnes som enten primær eller sekundær bruger af viden om integration, blev alle respondenter stillet et screeningsspørgsmål. Udviklingen af et præcist screeningsspørgsmål var derfor helt centralt for at styrke validiteten af undersøgelsen. Det var helt afgørende, at vi hverken fik stillet et for snævert spørgsmål (så vi ville få for få respondenter) eller for bredt et spørgsmål (så vi ville få for mange respondenter med, som i praksis ikke kunne betragtes som brugere af viden om integration). For at imødekomme denne udfordring blev der udviklet et todelt screeningsspørgsmål. Det første screeningsspørgsmål ser således ud: Spørgsmål 1 Arbejder du i dit job med opgaver, der i større eller mindre omfang handler om integration af etniske minoriteter? Det behøver ikke være dit primære arbejdsområde (fx som lærer, sygeplejerske, personalechef, forsker eller i andre jobfunktioner): Ja Nej Er du i dine fritidsaktiviteter engageret i opgaver, der i større eller mindre omfang handler om integration af etniske minoriteter (fx via frivilligt arbejde i organisationer, klubber, skolebestyrelse, politisk engagement eller lignende) Ja Nej [stilles kun hvis der ikke svares bekræftende til nogen af ovenstående] Er du på andre måder involveret i integration af etniske minoriteter? Ja Nej Hvis ja, angiv hvordan du er involveret i integration af etniske minoriteter Respondenter, der ikke svarede bekræftende i nogen af ovenstående spørgsmål, blev takket for medvirken i undersøgelsen, og interviewet blev afsluttet. Respondenter, der svarede bekræftende til ovenstående spørgsmål, blev herefter opdelt i primære og sekundære brugere gennem følgende screeningsspørgsmål. Bemærk, at dette spørgsmål ud over at sortere respondenter i primære og sekundære brugere desuden fungerer som et ekstra filter, hvor respondenter, der alligevel ikke kan betragtes som brugere af viden om integration, sorteres fra. 101

106 Spørgsmål 2 Hvilket af følgende tre udsagn passer bedst på dig (sæt kun et kryds)? a) Jeg arbejder i mit job med integration af etniske minoriteter, og et af hovedformålene med mit arbejde er at forbedre integrationen af etniske minoriteter. b) I forbindelse med mit arbejde eller mine fritidsaktiviteter forholder jeg mig ofte til situationer, der handler om integration af etniske minoriteter. c) Ingen af ovenstående passer på mig Respondenter, der har svaret bekræftende til første spørgsmål, er blevet kategoriseret som primære brugere, og respondenter, der har svaret bekræftende til andet spørgsmål, er blevet kategoriseret som sekundære brugere. Det samlede antal respondenter i de fire omnibusundersøgelser er Heraf er 124 primære brugere af viden om integration (3%), mens 321 er sekundære brugere (7,7%). Der indgår altså i alt 445 brugere af viden om integration i surveyundersøgelsen. Som nævnt er det kun de 264 brugere, som har svaret, at de har behov for viden om integration, som har fået stillet samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. Analyserne i kapitel 3 baserer sig dermed primært på svar fra 264 brugere. De fire omnibusundersøgelser havde alle en svarprocent, som lå omkring 50 %. Umiddelbart må man konstatere, at en sådan svarprocent er fornuftig for undersøgelser af denne karakter, selvom man naturligvis altid kan ønske sig en større tilslutning. Imidlertid er det klart, at repræsentativiteten i undersøgelserne kan blive upålidelig, såfremt personer med bestemte karakteristika er over- eller underrepræsenterede. Af denne grund er datamaterialet vægtet ud fra demografiske oplysninger; køn, alder og geografi. Herigennem sikres det, at undersøgelsen vil være repræsentativ på disse nævnte parametre. Fokusgruppeinterview med primære brugere Formålet med fokusgrupperne var at dykke dybere ned i de primære brugeres vurdering af emner som; kvaliteten af den viden der produceres, tilgængelighed og deres behov for international viden. Der blev gennemført en fokusgruppe for hvert integrationsområde, dvs. seks fokusgrupper i alt. Deltagere blev dels rekrutteret gennem surveyundersøgelsen (primære brugere der havde sagt ja til, at vi måtte kontakte dem angående deltagelse i en fokusgruppe), dels gennem netværk og internetbaseret research. Fokusgrupperne blev tilstræbt sammensat ud fra følgende kriterier: 1. Både praktikere og beslutningstagere skal være repræsenteret 2. Der skal blandt deltagerne være variation i forhold til, om de efterspørger viden om børn, unge, voksne eller ældre etniske minoriteter. Tabellen nedenfor summerer geografisk placering og antal deltagere i de forskellige fokusgrupper. 102

107 Integrationsområde Geografisk placering Antal deltagere Arbejdsmarked og beskæftigelse Viborg 12 Uddannelse og sprogkundskaber Århus 6 By- og boligforhold København 6 Social og sundhed Århus 6* Kultur og værdier København 7 Politisk deltagelse og medborgerskab København 7 *Grundet problemer med at samle deltagerne på social- og sundhedsområdet til et samlet fokusgruppeinterview, er 4 af de 6 deltagere interviewet individuelt via telefon. Perspektiverende ekspertpaneler Formålet med gennemførelsen af panelerne var at perspektivere brugernes tilkendegivelser på en række områder, som fx brugen af international viden og vurdering af fremtidigt vidensbehov. Begrundelsen var, at der på disse områder er en risiko for, at brugernes besvarelser ikke er udtryk for det faktiske behov, da brugerne ikke nødvendigvis har kendskab til fx den nyeste internationale forskning. Deltagere til ekspertpanelerne blev derfor udvalgt efter, at de skulle have enten et meget bredt eller meget indgående kendskab til det pågældende felt. Der blev i lighed med fokusgruppeinterviewene afviklet et ekspertpanel for hvert integrationsområde. Dagsordenen for panelerne var struktureret efter de foreløbige konklusioner om det pågældende integrationsområde. Eksperterne blev så bedt om at kommentere og nuancere disse konklusioner ud fra deres kendskab til området. Af praktiske hensyn blev alle ekspertpanelerne afholdt i København. Nedenfor er antallet af deltagere summeret. Integrationsområde Antal deltagere Arbejdsmarked og beskæftigelse 4 Uddannelse og sprogkundskaber 3 By- og boligforhold 2 Social og sundhed 3 Kultur og værdier 2 Politisk deltagelse og medborgerskab 3 I forbindelse med rekrutteringen af deltagere til ekspertpanelerne var det nødvendigt at overveje, om personer fra de medvirkende videnscentre skulle udelukkes pga. inhabilitet. Spørgsmålet blev aktuelt, da mange af de personer, der kan betegnes som eksperter på integrationsområdet, netop er tilknyttet disse centre i kraft af en stilling som forsker, praktiker, leder eller andet. Det blev vurderet, at fordelene ved at lade personer fra videnscentrene indgå var større end ulemperne. Først og fremmest fordi formålet med panelerne ikke var at diskutere det enkelte centers præstationer, men derimod at få et mere overordnet blik på et givet integrationsområde og de foreløbige resultater. Derudover blev det vurderet, at der ville være store faglige ulemper forbundet med at gennemføre ekspertpanelerne uden deltagelse af disse 103

108 videnspersoner. Netop forankringen i diverse videnscentre medvirker til, at disse personer har et meget bredt kendskab eller et indgående kendskab til integrationsområdet. At gennemføre ekspertpaneler uden deltagelse af personer fra videnscentre ville således betyde, at værdifuld viden på integrationsområdet ikke kom med i undersøgelsen. Omvendt var vi bevidste om, at det var vanskeligt at undgå, at eksperternes baggrund i et videnscenter alligevel ville få indflydelse på deres bidrag til undersøgelsen. Denne bias forsøgte vi at reducere ved at fastlægge en række spilleregler i forbindelse med afviklingen af ekspertpanelerne, som klart afgrænsede eksperternes funktion i undersøgelsen. Fx blev det understreget, at eksperterne deltog som videnspersoner, dvs. at de blev bedt om at hæve sig op over deres eget videnscenter og forholde sig til viden generelt på et specifikt integrationsområde. 6.6 Metodiske overvejelser: Vidensindsamling og -formidling i perspektiv De dataindsamlingsaktiviteter, der er beskrevet i det foregående, har alle haft til hensigt at afdække matchet mellem den viden der produceres på integrationsområdet i Danmark og brugernes behov. Undersøgelsen indeholder imidlertid også en mere perspektiverende del, hvor formålet har været at se den eksisterende vidensindsamlingsstruktur i lyset af erfaringer fra andre sektorområder og lande. Casestudierne blandt EVA og NC2 er gennemført ud fra samme principper som casestudierne på de otte videnscentre. Dog har vi tilpasset spørgeguiderne disse to institutioner. Casestudierne i Norge og Sverige er gennemført af henholdsvis norske og svenske konsulenter fra Rambøll Management. Datakilderne baserer sig dels på research, dels på interview med repræsentanter for myndigheder, organisationer og videnscentre i de to lande. 104

109 7. Bilag Følgende bilag er vedlagt rapporten i et selvstændigt bilagsbind: Caseprofiler for de 33 videnscentre Caseprofiler fra Campbell og EVA Casestudier fra Norge og Sverige Spørgeskema fra brugerundersøgelsen 105