Integrationsministeriet. Viden om integration. Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet. Rapport

Transkript

1 Integrationsministeriet Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Rapport Maj 2007

2 Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Rapport Maj 2007 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater Centrenes indsamling og formidling af viden Kommer viden ud til brugerne? 1.4 Udbud af og efterspørgsel efter viden i balance? Alternative organiseringsmodeller Behov for et samlet center? Læsevejledning Udbuddet af viden om integration analyse af matchet mellem vidensproduktion og integrationsområder Overblik over landskabet af videnscentre Dækkes alle integrationsområder? Hvor intensivt er integrationsområderne dækket? Antal medarbejdere Er integration hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt? Kvalitativ analyse af centerdækningen på integrationsområderne Kvalitativ analyse af centerdækning på området Arbejdsmarked og beskæftigelse Kvalitativ analyse af centerdækning på området Uddannelse og sprogkundskaber Kvalitativ analyse af centerdækning på området By- og boligforhold Kvalitativ analyse af centerdækning på området Social og sundhed Kvalitativ analyse af centerdækning på området Kultur og værdier Kvalitativ analyse af centerdækning på området Politisk deltagelse og medborgerskab Kvalitativ analyse af centerdækning i den Tværgående kategori Centrenes vidensindsamling og formidling Indsamling af viden Formidling af viden Centrenes brugere Centrenes formidlingskanaler Sammenfatning Brugernes efterspørgsel efter viden Indledning Hvem er brugerne? Hvordan tilegner brugerne sig viden? Fokusgrupper: viden hentes i netværk men der mangler overblik Andre videnskanaler Er viden lettilgængelig? Brugernes efterspørgsel på viden Viden om de seks integrationsområder Målgrupper Hvilken type viden efterspørges? International viden benyttes i begrænset omfang 53

4 3.5.5 Fokusgrupperne: Forskelle på efterspørgslen af viden på de seks områder Opsamling: Viden produceres, men den når ikke nødvendigvis ud til de rette brugere Udbud og efterspørgsel efter viden i balance? Matchningsproblemer Viden i perspektiv inspiration fra social- og uddannelsesområdet Viden i perspektiv inspiration fra Norge og Sverige Den fremtidige organisering af indsamling og formidling af viden Forandringsteori vidensproduktion, -indsamling og -formidling i en samlet kontekst Gennemgang af forandringsteorien Virkelighedens forandringsteori Hvordan og af hvem vurderes, hvad der er viden? Hvilke strategier anlægger brugerne for at opnå det nødvendige vidensniveau? Koordination og samarbejde Feedback-mekanismer Organisatoriske alternativer bruttoliste Vurdering af modellerne Udvikling af status quo National kontaktformidling og helpdesk De øvrige nationale videnscentre De ressortbaserede vidensindgange Samlet vurdering Uddybende præsentation af udvalgte modeller Model 3 Etablering af national kontaktformidling og helpdesk Model 5 Ressortbaserede vidensindgange Model 6 Udvikling af status quo Datakilder og metode Metodisk afgrænsning af videnscentre Øvrig relevant viden, der ikke er i regi af videnscentre Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med kortlægning af eksisterende videnscentre Metodisk afgrænsning af brugere af viden om integration Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med afdækning af brugernes behov Metodiske overvejelser: Vidensindsamling og -formidling i perspektiv Bilag 105

5 1. Indledning Rambøll Management præsenterer i denne rapport en kortlægning af indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet. Formålet er at undersøge, om den eksisterende vidensindsamling og formidling, der fokuserer på integration af etniske minoriteter, er tilstrækkelig, eller om der er behov for en mere systematisk indsamling og formidling. Det er endvidere formålet at opstille alternative organisatoriske modeller for vidensindsamlingen og formidlingen, som imødekommer centrale udfordringer i den eksisterende struktur. Partierne bag satspuljeaftalen har med henblik på at styrke koordineringen af vidensindsamlingen og formidlingen på integrationsområdet vedtaget at gennemføre projektet Formidling af erfaringer og viden om integration. Baggrunden er en grundlæggende præmis om, at de aktører, som til dagligt arbejder med at fremme integrationsprocessen i Danmark, har behov for viden om lovgivning, redskaber, erfaringer mv. for at kunne løse deres opgaver. Der findes således i dag en række institutioner, som arbejder med at indsamle og formidle viden om integrationsområdet, og der er blandt andet finansieret af satspuljen sat initiativer i søen, som skal bidrage til at øge viden om integrationsprocessen til gavn for praktikerne. Spørgsmålet er dog, om indsamlingen og formidlingen af viden er tilstrækkelig koordineret og systematisk, og om den har en form og et indhold som tilgodeser brugernes behov. Det skal indledningsvis understreges, at der ikke er tale om en evaluering af den nuværende vidensindsamling og formidling herunder de eksisterende videnscentre hvorfor de enkelte centre fremtræder anonymt i rapportens analyser. Undersøgelsen gennemføres for Integrationsministeriet. Boks 1: Datagrundlaget og centrale afgrænsninger Datagrundlaget Vi beskriver datagrundlaget for undersøgelsen i kapitel 6, men sammenfatter herunder datakilderne. Undersøgelsen bygger på: Internetbaseret research blandt videnscentre om integration i Danmark Udarbejdelse af 33 caseprofiler, som beskriver centrenes formål, størrelse, fokusområder mv. Interview blandt medarbejdere og ledere på 8 videnscentre Telefoninterview blandt ca. 450 brugere af viden om integrationsområdet 6 fokusgrupper med deltagelse af primære brugere af viden om integrationsområdet Ekspertpaneler inden for 6 integrationsområder Interview med medarbejdere og ledelse på Campbell Instituttet (NC2) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Internetbaseret research og interview med repræsentanter for myndigheder og videnscentre i Norge og Sverige. Centrale afgrænsninger Der er tre væsentlige afgrænsninger, som går igen i hele rapporten. Brugere af viden om integration er i denne undersøgelses forstand primære og sekundære brugere. De primære brugere er enkeltpersoner eller institutioner, hvis daglige arbejde eller aktivitet har integration af etniske minoriteter som hovedformål, fx lærere, der underviser i dansk som andetsprog, eller indvandrerkonsulenter. De sekundære brugere omfatter praktikere, som i kraft af deres arbejde eller øvrige aktiviteter jævnligt kommer i berøring med etniske minoriteters forhold. 1

6 Brugernes efterspørgsel efter viden sætter vi i relation til udbuddet af viden, som det kommer til udtryk blandt videnscentre inden for integrationsområdet. Disse centre er institutioner og aktører, der arbejder professionelt og kontinuerligt med indsamling eller dokumentation af viden om eller erfaringer med integration, og har som en af de væsentlige aktiviteter at formidle viden videre til primære og sekundære brugere. Endelig anvender vi i rapporten seks gennemgående integrationsområder. Det giver os mulighed for at se, om indsamlingen og formidlingen af viden varierer mellem forskellige områder. De seks områder er: Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab. Herudover ser vi på en række tværgående emner som fx etnisk ligestilling. 1.1 Hovedresultater Herunder præsenterer vi hovedresultaterne. Et kort vue over landskabet af videnscentre Undersøgelsen har kortlagt i alt 33 videnscentre, som arbejder med integration i Danmark. De 33 centre spænder vidt over forskningsinstitutioner, tænketanke og mere klassiske centerkonstruktioner. Videnscenterbegrebet forstås således bredt og omfatter mange forskellige institutioner og aktører, som dog har det fællestræk, at de alle arbejder kontinuerligt og professionelt med vidensindsamling og formidling på integrationsområdet, jf. definitionen i ovenstående boks. Hovedparten af disse centre har integrationsområdet som deres primære aktivitet. Det gælder fx videnscentre som Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Integrationsservice og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Herudover er der 15 centre, hvor integrationsområdet spiller en mere sekundær rolle, eksempelvis Socialforskningsinstituttet og Institut for Menneskerettigheder. Nedenstående tabel viser en oversigt over de 33 centre. Tabel 1: Liste over videnscentre Videnscenter Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Anvendt KommunalForskning (AKF) Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) Center for Traume- og Torturoverlevere Center for Mellemøststudier (SDU) Cirius (Undervisningsministeriet) Dansk Flygtningehjælp - Integration Geografisk placering København København Århus Vejle Odense København Regionale centre 1 Tænketanken har i marts 2007 barslet med sin sidste rapport og er efterfølgende nedlagt. 2 Der findes i alt fem regionale videnscentre for kompetenceafklaring. De tæller dog kun som ét center i undersøgelsen. 2

7 Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination København Fagbevægelsens Videncenter for Integration Folkekirke og Religionsmøde Foreningen Nydansker Institut for Menneskerettigheder Institut for Pædagogisk Antropologi (DPU) Integration i Staten (Personalestyrelsen) Integrationsservice (under Integrationsministeriet) Kontoret for Beskæftigelse og Integration (KL) OASIS Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rockwool Fondens Forskningsenhed Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Socialforskningsinstituttet (SFI) Socialt Udviklingscenter (SUS) Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Statens Institut for Folkesundhed Tværkulturelt Center Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 1 København Århus København København København København København København København København København København København København Hørsholm København København København Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC Børn og Unge) København og Aabenraa Videnscenter for Integration Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere 2 Vejle Regionale Centre Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik (JCVU) Århus Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) København Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte København København og Esbjerg 3

8 Der findes mange andre aktører, som formidler viden om integration. Det gælder fx Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, der dog har strategiudvikling og dialog som deres kerneydelser ikke kontinuerlig formidling til primære og sekundære brugere. Brug for alle unge - kampagnen formidler også viden om integration, men de arbejder primært målrettet slutbrugerne, altså de etniske minoriteter ikke praktikere på området. På tilsvarende vis er andre aktører ikke inkluderet i undersøgelsen. En nærmere beskrivelse af kriterier for udvælgelse af videnscentre findes i kapitel 6, hvor der desuden findes en liste over øvrig relevant viden på integrationsområdet. Dækker centrenes aktiviteter integrationsområderne? Vi kan altså konstatere, at der er mange centre, som arbejder med viden om integration i Danmark. Det interessante spørgsmål er så, i hvilket omfang disse centre dækker de nævnte integrationsområder: Undersøgelsen viser, at der findes centre, som beskæftiger sig med relevante emner inden for samtlige seks områder. Der er dog stor forskel på, hvor intensivt de respektive områder er dækket. Centrene falder inden for to hovedgrupper, nemlig de intensivt dækkede centre og de diffust dækkede centre. De intensivt dækkede områder er arbejdsmarked og beskæftigelse, uddannelse og sprogkundskaber og social og sundhed. De mere diffust dækkede områder er by- og boligforhold, kultur og værdier samt politisk deltagelse og medborgerskab samt det tværgående integrationsområde. De intensivt dækkede områder er karakteriseret ved at omfatte mange centre, som beskæftiger mange medarbejdere, der er forholdsvis specialiserede. Dvs. arbejder man på et center på arbejdsmarkedsområdet, har det som regel en forholdsvis stor størrelse, og arbejdet er koncentreret om netop arbejdsmarkedet. Derimod gælder det for de diffust dækkede områder, at både antallet af centre og antallet af medarbejdere er færre. Tilmed specialiserer medarbejdere på disse centre sig sjældent inden for det pågældende område. Arbejder man med politisk deltagelse og medborgerskab inden for integrationsområdet, vil man typisk også beskæftige sig med andre emner. Vi kan således se, at de strategisk tunge områder beskæftigelse og uddannelse som præger integrationsdebatten, er intensivt dækket. Det er ikke overraskende. Det er heller ikke overraskende, at blødere områder som politisk deltagelse er mere diffust dækket. Her er der ikke en tung sektor at knytte vidensindsamling og formidling op på. Følger vi samme tankegang, er det også klart, at social- og sundhedsområdet er intensivt dækket. Her er mange driftsopgaver og sektortilknytning, som kan være med til at stimulere et behov for videnscentre på området. Det viser sig dog, at det særligt er viden på sundhedsområdet, som præger billedet, konkret særligt viden om traumatiserede flygtninge. Det er derimod overraskende, at by- og boligområdet er mere diffust dækket set i lyset af de senere års fokus på at sætte ind over for ghettoiseringstendenser. Tilsvarende kunne man forvente, at de politiske drøftelser om kultur og værdier i højere grad havde slået igennem i form af en mere intensiv dækning af videnscentre. 1.2 Centrenes indsamling og formidling af viden Vi har også set nærmere på centrenes konkrete overvejelser og aktiviteter, hvad angår indsamling og formidling af viden på integrationsområdet: Ser vi først på indsamlingssiden, er de godt 30 centre generelt kendetegnet ved selv at producere meget af den viden, som de formid- 4

9 ler. De gennemfører selv undersøgelser og erfaringsindsamlinger, som herefter kommunikeres videre til de respektive brugere. Der er mindre end 10 centre, der primært indsamler, systematiserer og formidler andres viden. Der er dog stor forskel på den type af viden, som centrene producerer. Ca. en tredjedel af centrene producerer viden i overensstemmelse med videnskabelige metodekrav. Lægges disse sammen med de centre, hvis aktiviteter overvejende er forankret på forskningsmæssig grund, omfatter disse ca. halvdelen af videnscentrene. Den anden halvdel arbejder ud fra mere praksis- og anvendelsesorienterede kriterier. Formidlingen af viden er præget af meget brede målgrupper. De fleste centre henvender sig til en bred kreds af brugere som fx praktikere i både private virksomheder og offentlige institutioner, beslutningstagere, forskere og aktører i civilsamfundet. Det er dog særligt praktikerne i de offentlige institutioner, som går igen blandt mange centre. Det er særligt centre inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses- samt social- og sundhedsområderne, der koncentrer sig om en snæver målgruppe i form af praktikere. Det er tilsvarende særligt intensivt dækkede områder, hvor centrene anvender aktive og udadvendte formidlingskanaler som fx konsulentrådgivning eller etablering af netværk. De øvrige centres formidlingsaktiviteter er mere passive som eksempelvis formidling på hjemmesider. Inden vi retter opmærksomheden mod brugerne, vil vi kort trække nogle centrale perspektiver op: Undersøgelsen har vist, at der er et stort antal centre. Dette tyder på en potentiel koordineringsudfordring, som understøttes af, at mange centre potentielt konkurrerer om de samme midler og den samme målgruppe. Vi kan se, at centrene fordeler sig i to grupper, nemlig centre på de intensivt dækkede områder og centre på de diffust dækkede områder. Vi må forvente, at den samme opdeling gør sig gældende i brugernes optik, således at brugerne inden for de intensivt dækkede områder får vidensbehovet opfyldt. Denne forventning tager dog ikke højde for, at vi på baggrund af vores besøg på otte centre kan se, at der eksisterer en række barrierer for centrenes formidlingsaktiviteter, som har betydning for, om og hvordan viden når ud til brugerne. Disse barrierer favner både interne organisatoriske barrierer som fx manglende tid eller manglende koordinering eller strukturelle barrierer som de potentielle sammenstød mellem forskningsidealer om uvildighed og praktikernes ønsker om konkret rådgivning. Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem fx mange centre på et område, og implementeringen af formidling til brugerne. 1.3 Kommer viden ud til brugerne? Spørgsmålet er nu, om brugerne af viden får behovet opfyldt, så de kan løse deres opgaver inden for integrationsområdet fuldt ud. Det er kun godt 40 % af brugerne, som svarer, at de får behovet for viden dækket i meget høj eller høj grad. Det er altså mere end halvdelen, som ikke får deres behov dækket fuldt ud. Langt den overvejende del mener dog, at de får deres viden dækket i nogen grad. Der er dog en stor del (39 %) af de brugere, som vi har spurgt, der slet ikke har efterspurgt viden om integration inden for de seneste 5

10 fem år. Vi kan på den ene side tolke dette som udtryk for, at en stor del af brugerne faktisk oplever at være i stand til at løse deres opgaver ud fra den viden, de har i dag. På den anden side er der en risiko for, at disse brugere ikke løser deres opgaver ud fra en aktuel viden. En tredjedel af denne gruppe forventer dog at ville efterspørge mere viden i de kommende år om end ikke i helt samme omfang, som de praktikere, der allerede i dag indhenter viden om integrationsområdet. Vi kan således konkludere, at der er en stor del af brugerne, som ikke fuldt ud får deres behov for viden dækket. Dette er interessant i lyset af, at brugerne også tilkendegiver, at viden efter deres overbevisning eksisterer. Vi har undersøgt forskellige forklaringer på disse forhold: Brugernes søgeadfærd: Selv om der godt nok er balance mellem centrenes formidling af viden på hjemmesider og brugernes søgemønstre internet er den hyppigst anvendte kanal blandt brugerne så er der en afgørende ubalance. Brugerne anvender i høj grad personlige netværk for at få en personlig rådgivning, som er tilpasset den enkeltes konkrete behov. Her kommer langt de fleste centre til kort. Netværksstrategi giver manglende koordinering: Brugerne er selv opmærksomme på, at denne strategi har den bagside, at vidensindsamlingen ikke bliver systematisk og koordineret. Man prøver sig frem i netværket og manøvrerer i de 1000 kilder til viden om integration, der efter nogle brugeres opfattelse eksisterer. Det opleves vanskeligt at manøvrere og giver indtryk af, at det i sig selv kan mindske videnscentrenes attraktivitet. Viden er ikke tilgængelig: Selv om brugerne tilkendegiver, at der rent faktisk findes meget viden, så svarer mere end halvdelen, at viden efter deres overbevisning ikke er lettilgængelig. Mere end en femtedel svarer endda i ringe grad eller slet ikke. Gab mellem udbud og efterspørgsel af viden: Som nævnt efterspørger brugerne konkrete råd, afleveret personligt og tilpasset deres konkrete situation. Derimod efterspørger brugerne i begrænset omfang forskningsbaseret viden i modsætning til hovedparten af centrenes fokus på at efterleve forskningsmæssige standarder i deres vidensproduktion. Sidstnævnte pointe har oven i købet den krølle, at det i særdeleshed er forskningsbaseret viden af international karakter, som er mindst efterspurgt. Deltagerne i fokusgrupperne peger på, at det er vanskeligt at oversætte erfaringer fra fx Holland og England til danske forhold. Det skal dog understreges, at der er brugere, som understreger nytten af udenlandske forhold. Der er dog også positive røster blandt brugerne. Selv om der er tilgængelighedsproblemer mv., så tilkendegiver brugerne faktisk, at den viden, som er blevet indhentet, sætter dem i stand til at håndtere udfordringer om integration i dagligdagen. 1.4 Udbud af og efterspørgsel efter viden i balance? Hvis vi anlægger det store perspektiv, er spørgsmålet, om udbuddet af viden på integrationsområdet, matcher brugernes behov? Vi kan i et positivt perspektiv fremhæve, at der er meget viden om integrationsområdet. Der er mange centre, og brugerne tilkendegiver generelt, at der eksisterer meget viden. 6

11 Anlægger vi et mere kritisk perspektiv, viser der sig på en række områder ubalancer mellem efterspørgslen og udbuddet af viden: Evidens kontra det gode råd: Der er klare tegn på, at vidensformidlingens udbudsside arbejder efter nogle andre normer og et andet tidsperspektiv end efterspørgselssiden. Centrene har generelt et højt evidensniveau, hvilket vi her forstår således, at centrene arbejder efter videnskabelige normer og standarder. Men det er kun på nogle integrationsområder, at brugerne reelt efterspørger denne type viden. Mangler det personlige råd: Brugerne efterspørger i høj grad den personlige, situationsbestemte rådgivning. Dette behov står i modsætning til de formidlingskanaler, som mange af centrene anvender. Mange centre manglende systematik: Vi har som nævnt identificeret mere end 30 centre, som indsamler og formidler viden om integration. Disse centre har for det første ikke nogen stærk placering i brugernes bevidsthed. For det andet er der tegn på, at brugerne har vanskeligt ved at finde rundt blandt de mange aktører. Der er et koordinerings- og et tilgængelighedsproblem. Der er efterspørgsel, men begrænset udbud: Brugerne vil gerne have mere information omkring kultur og værdier i integrationsprocessen. Det er et ret klart resultat. Dette ønske bliver dog ikke honoreret af videnscentrene. Der er få centre, som beskæftiger sig med emnet, og det sker ofte som et ikke-hovedprodukt. Dette kan hænge sammen med, at der ikke er nogen sektor, som kultur- og værdiområdet logisk knytter sig til. Det samme ser vi på by- og boligområdet. Udbuddet findes, men efterspørgslen mættet på andre områder: På beskæftigelsesområdet er der derimod tale om en intensiv dækning og en mere moderat efterspørgsel. Beskæftigelsesområdet er det mest intensivt dækkede område, og en stor del af brugerne tilkendegiver, at deres behov faktisk er dækket. Der findes dog også en mindre del af brugerne på arbejdsmarkedet, som ikke får deres behov for viden dækket. Målgrupper forskel på udbud og efterspørgsel: De fleste centres aktiviteter retter sig mod voksne fx i form af kompetenceafklaring af etniske minoriteter eller dansk som andetsprog for voksne. Brugerne efterspørger i højere grad end centrenes udbud af viden om integration af børn og unge. 1.5 Alternative organiseringsmodeller Herunder vil vi med afsæt i ovennævnte resultater præsentere fem organisationsmodeller, som vi beskriver og vurderer i rapporten. Viden i perspektiv Inden vi beskriver de fem modeller, vil vi dog kort beskrive de inspirationskilder, som i øvrigt har formet organiseringsovervejelserne. Det drejer sig for det første om casestudier af NC2 og EVA. NC2 repræsenterer den radikale evidensbaserede model, som lægger vægt på, at den viden som formidles til brugerne har den højeste forskningsmæssige legitimitet. EVA betjener sig også af videnskabelige metoder, men eksemplificerer i højere grad et samlet nationalt videnscenter, her på uddannelsesområdet. EVA har en betragtelig egenproduktion af viden, som formidles til både policy-niveauet i Undervisningsministeriet og praktikere på uddannelsesområdet. For det andet har vi interviewet repræsentanter for myndigheder og videnscentre i Sverige og Norge for at få et overblik over, hvordan den samlede vidensindsamling og formidling er organiseret i sammenlignelige lande. I 7

12 Sverige har vidensindsamlingen og formidlingen i de seneste år været koncentreret om Integrationsverket (som dog pt. er under afvikling). Man kan derfor beskrive den svenske model på følgende vis: Centralisering: Integrationsverket har haft en monopollignende status med ansvar for indsamling og formidling på principielt alle integrationsområder. Statslig: Integrationsverket og de få andre aktører, som spiller en rolle på integrationsområdet i Sverige er alle finansieret af staten, enten helt eller delvist. Nationalt fokus: Både indsamling og formidling af viden er langt overvejende knyttet til den nationale kontekst. Der kan dog også indgå international viden i Integrationsverkets formidling. Andre opgaver: Som nævnt er Integrationsverkets indsamlings- og formidlingsopgaver centrale funktioner, men holdningsbearbejdning i forhold til fx antidiskrimination indgår også i porteføljen. I Norge har man for nylig oprettet Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDI), som skal fungere som et kompetencecenter på integrationsområdet, dvs. samle og formidle viden om mål og virkemidler på integrationsområdet. IMDI s rolle minder derfor en del om Integrationsverkets. Den norske model kan dog kort sammenfattes på følgende måde: Stærkt center med periferi: IMDI er det nationale kompetencecenter og udgør fundamentet i den norske vidensindsamling og formidling. Der er dog en række andre videnscentre i periferien, som supplerer direktoratets rolle. Stærkt sektoransvar: Disse øvrige videnscentre afspejler, at sektoransvarsprincippet har en stærk placering i den norske forvaltning. Det er de generelt ansvarlige sektorer, som skal få viden ud til brugerne på deres områder. Derfor er det logisk, at der i Norge findes en række centre i tilknytning til fx uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Nationalt fokus: Samtlige centre er forankret i national vidensindsamling og formidling, men indhenter også internationalt forankret viden. Den aktuelle danske organiseringsmodel kan beskrives som følger: Decentraliseret udbudsside med koordinerende center: Sammenlignet med de nordiske søsterlande har Danmark langt flere videnscentre, der fungerer som selvstændige enheder. Danmark har dog et selvstændigt Integrationsministerium, som på visse områder har en koordinerede rolle i vidensformidlingen. Overvejende statslig. De mange centre er for hovedpartens vedkommende finansieret af staten. Ca. 20 centre er helt eller delvist finansieret af staten. Der er dog også eksempler på centre, som enten helt eller delvist finansieres af indtægtsdækket eller medlemsfinansieret virksomhed. Det gælder eksempelvis Foreningen Nydansker eller Videnscenter for Integration i Vejle. Nationalt fokus: Samtlige centre fokuserer primært på danske problemstillinger, men der er centre som i høj grad anvender og lader sig inspirere af internationale erfaringer. Det gælder fx AMID. Fem alternative organiseringsmodeller Herunder præsenterer vi kortfattet de fem organiseringsmodeller, hvis fordele og ulemper set i lyset af undersøgelsens resultater vi analyserer nærmere inde i rapporten. 8

13 1) Samlet nationalt videnscenter Der etableres et samlet nationalt videnscenter, som erstatter en række af de videnscentre, der eksisterer i dag. Dette center producerer selv viden inden for samtlige integrationsområder. Centret har herudover til opgave at indsamle viden, skabe overblik og formidle viden til praktikere, herunder helpdesk og netværksdannelse. Centret er det mest vidtrækkende. 2) National vidensindsamling og helpdesk Der oprettes et nationalt center, hvis primære funktion er at indsamle og formidle viden. Centret har derfor i modsætning til det samlede nationale center ikke egen produktion af viden. Modellen skal skabe overblik over den viden, som eksisterer blandt videnscentrene. Centret etablerer en helpdesk til praktikere og faciliterer netværk blandt praktikere og centre. 3) National kontaktformidling og helpdesk Den nationale kontaktformidling og helpdesk er også et nationalt center. Til forskel fra model 1 og 2 prioriterer denne model udelukkende formidlings- og helpdesk-delen. Centrets primære funktioner er derfor at skabe overblik over den eksisterende viden og formidle denne viden ud til praktikerne. Centret vil også omfatte helpdesk og vil skulle guide brugerne videre til de relevante videnscentre. Den nationale kontaktformidling supplerer og systematiserer således den eksisterende indsats i videnscentrene. 4) Nationalt center for evidensbaseret viden Den fjerde model omfatter også et nationalt center. Dette center fokuserer på at producere gyldig, evidensbaseret viden. Dvs. at centret selv skal iværksætte og gennemføre undersøgelser og skabe overblik over andres undersøgelser, som lever op til de høje forskningsmæssige standarder. Endelig skal centret formidle evidensbaseret viden til brugerne. 5) De ressort-baserede vidensindgange Denne model adskiller sig fra de fire første ved organisatorisk at tage afsæt i de allerede eksisterende myndigheder i stedet for at etablere et nationalt center. Der etableres en særlig funktion i samtlige relevante ministerier, som har til formål at skabe overblik over viden inden for det relevante integrationsområde, formidle denne og initiere relevante netværk. Der etableres en fælles grafisk platform på de relevante ministeriers hjemmesider, som henviser til relevante aktører inden for det pågældende område, giver adgang til helpdesk for praktikere mv. Integrationsministeriet har koordineringsansvaret. Herudover har vi kort forholdt os til, hvordan man kunne styrke vidensindsamlingen uden at ændre den eksisterende organisering. Fx ved at øge Integrationsministeriets koordinerende funktion, synliggøre de eksisterende videnscentre mv. 1.6 Behov for et samlet center? Det fremgår af modellerne ovenfor, at Rambøll Management har forholdt sig til fire forskellige organisatoriske udgaver af et nationalt videnscenter. Dette vidner om, at et nationalt center efter vores vurdering på en række områder vil kunne imødegå flere af de udfordringer, der kendetegner den eksisterede vidensformidling: 9

14 Højere grad af koordinering Anvendelse af relevante formidlingskanaler i et brugerperspektiv, herunder den personlige rådgivning Højere grad af kobling mellem forskningsbaseret og anvendelsesorienteret viden. Der er dog ikke nogen af de beskrevne modeller, som er uden ulemper, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2: Oversigt over fordele og ulemper ved forskellige modeller Model Karakteristik Vurdering 1) Samlet nationalt videnscenter 2) National vidensindsamling og helpdesk 3) National kontaktformidling og helpdesk 4) Nationalt center for evidensbaseret viden 5) De ressortbaserede vidensindgange 6) Udvikling af status quo Fungerer som én indgang for brugerne, reducerer antallet af centre, kobler produktion og formidling af viden og dækker alle områder Fortsatte koordineringsbehov, mangel på sektortilknytning, risiko for politisk styring og deraf følgende legitimitetsunderskud Fokuserer skarpt på indsamling af viden og bringer denne viden i spil over for brugerne Går på tværs af eksisterende struktur, hvor centrene selv producerer viden, og fordrer derfor radikal omlægning af nuværende struktur uden at løse problemer med koordinering og overblik Giver overblik, bidrager til koordinering og formidlingskanalerne er i tråd med brugernes behov. Har samtidig en overskuelig størrelse Risiko for at centeret ses som et overflødigt mellemled, idet der ikke produceres selvstændig viden Forøgelse af validitet i vidensproduktionen og etablering af fælles vidensbase for både det politiske niveau og praktikere. Er meget langt fra brugernes behov Placering af ansvar i relevante sektorer og mulighed for tilpasning til forskellige sektorers behov samt tæt kendskab til problemstillinger på sektorområderne Manglende fokus på områder uden relevant sektortilknytning samt omkostninger til forhandling og afklaring af snitflader Mulighed for at øge koordinering og brugernærhed i formidlingen med begrænsede omkostninger Rokker ikke afgørende ved de strukturelle udfordringer ved eksisterende organisering Ikke anvendeligt alternativ Bliver meget stort, løser ikke koordineringsproblemer og skaber legitimitetsproblemer Ikke anvendeligt alternativ Får ikke etableret tæt relation mellem centre og brugere og får ikke løst formidlingsopgaven Anvendeligt alternativ Realistisk at iværksætte og kan supplere eksisterende centre Ikke anvendeligt alternativ For lang tidshorisont, og dækker ikke brugerbehov Anvendeligt alternativ Omfattende omlægning som kan knyttes an til eksisterende aktører Anvendeligt alternativ Realistisk og fleksibel at iværksætte Det fremgår, at der efter Rambøll Managements vurdering er tre anvendelige alternativer. Valget af organisering står derfor mellem en tilpasning af den 10

15 eksisterende struktur, en nyskabelse i form af de ressortbaserede tilgange eller en etablering af en national kontaktformidling. 1.7 Læsevejledning I det næste kapitel dykker vi nærmere ned i det udbud af viden, som de eksisterende videnscentre på integrationsområdet tilbyder. Vi giver først et overblik over centrene og går herefter nærmere ned i de områder, som centrene arbejder med og formidler indsigter om. I kapitel 3 skifter fokus til brugernes efterspørgsel efter viden på integrationsområdet. Vi ser først på, hvordan brugerne generelt oplever behovet for viden, hvilke kanaler de tilegner sig viden igennem, og hvordan de oplever tilgængeligheden af viden på integrationsområdet. Dette overblik suppleres af analyser af, hvordan de primære brugere oplever udbuddet af viden, fordelt på de respektive integrationsområder. Kapitel 4 har grundlæggende til formål at sætte scenen for organiseringsovervejelserne i det efterfølgende kapitel. Vi starter derfor med at vurdere, om udbuddet af viden matcher efterspørgslen hos brugerne og beskriver, hvor der er ubalance. Den resterende del af kapitlet beskriver erfaringerne fra på den ene side NC2 og EVA, og på den anden side organiseringen af vidensindsamling og formidling på integrationsområdet i Norge og Sverige. Kapitel 5 bygger således videre på disse overvejelser. Vi præsenterer først rammen for vores organiseringsovervejelser, hvorefter vi konkret beskriver fem forskellige organiseringsmodeller. Disse modeller folder vi ud for at give læseren mulighed for at vurdere fordele og ulemper. Vi slutter kapitlet af med at give vores bud på, om der er behov for et samlet center på integrationsområdet i Danmark. I det afsluttende kapitel 6 giver vi en nærmere beskrivelse af de datakilder, som analyserne bygger på. Vi præsenterer en række afgrænsninger og definitioner og giver vores vurdering af datamaterialets bæredygtighed. 11

16 2. Udbuddet af viden om integration analyse af matchet mellem vidensproduktion og integrationsområder I dette kapitel undersøger vi udbuddet af viden om integrationsområdet. Dette udbud leveres af en række aktører videnscentre som har til formål at levere viden til primære og sekundære brugere af integration, dvs. de praktikere som til daglig har behov for viden om integration for at kunne løse deres opgaver. Formålet med dette kapitel er grundlæggende at afdække om og i hvilket omfang de eksisterende videnscentres aktiviteter dækker de centrale integrationsområder. Dette fokus betyder, at vi i dette kapitel ser bort fra, om brugerne oplever at få deres behov for viden dækket. Brugernes erfaringer og behov er derimod genstand for det efterfølgende kapitel. Mere detaljeret vil vi belyse følgende spørgsmål: Hvorvidt der er generelle integrationsområder, som ikke er dækket af den viden, der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er specifikke integrationsområder, som ikke dækkes af den viden der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er målgrupper (aldersgrupper) inden for et integrationsområde, som ikke er dækket af den viden, der produceres og formidles på de udvalgte videnscentre. Hvorvidt der er mønstre i hvilke typer af viden, der produceres og formidles på de forskellige integrationsområder? Hvorvidt der er mønstre i centrenes formidlingsaktiviteter? Kort sagt vil vi i dette kapitel undersøge, om der er huller i centrenes vidensproduktion og formidling, og om der eventuelt vil være områder, målgrupper mv., der fokuseres mere på end andre. Analysen af eksisterende videnscentre er gennemført på baggrund af følgende dataindsamlingsaktiviteter. Internetbaseret screening af samtlige centre, herunder udarbejdelse af caseprofiler Casestudier på 8 centre (interview om strategi, metoder, kompetencer, samarbejdsrelationer, målgrupper etc.). Vi uddyber den anvendte metode, samt styrker og svagheder herved i det afsluttende kapitel. 2.1 Overblik over landskabet af videnscentre Afgrænsningen af begrebet videnscenter afledte følgende kriterier for udvælgelsen af videnscentre: 1. Der arbejdes professionelt og kontinuerligt med indsamling eller dokumentation af viden om eller erfaringer med integration 2. En af centrets væsentlige aktiviteter består i at formidle viden eller erfaringer videre til primære og sekundære brugere. Undersøgelsen har identificeret 33 centre i Danmark, der lever op til de nævnte kriterier for et videnscenter på integrationsområdet. Et samlet blik på videnscentrene viser dog, at der ikke er tale om en homogen gruppe, 12

17 men derimod om en bred vifte af centre, der på forskellig vis forholder sig til integrationsemnet. For det første er der stor forskel på, hvor meget integrationsområdet fylder i centrenes samlede arbejde. I 18 af de 33 centre er alle opgaver relateret til etniske minoriteter, hvorfor integrationsspørgsmålet her udgør hovedproduktet. Det gælder fx for centre som Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. I de resterende 15 centre indgår integrationsområdet i centrets arbejde som et større eller mindre ikke-hovedprodukt. Statens Byggeforskningsinstitut beskæftiger sig fx med integration i sammenhæng med deres analyser af udsatte boligområder, og Cirius arbejder med integration via deres vurderinger af flygtninges og indvandreres udenlandske uddannelser. Antallet af medarbejdere varierer ligeledes meget. Hovedproduktcentrene har mellem 2 og knap 30 medarbejdere, der arbejder med integration. For mange af ikke-hovedproduktcentrene gælder det, at de som helhed er store organisationer, men at der er stor variation i antallet af medarbejdere, der direkte beskæftiger sig med integrationsområdet. Antallet af integrationsmedarbejdere på ikke-hovedproduktcentrene varierer således mellem én og personer. 3 For det tredje har centrene forskellige formål, og som følge heraf også forskellige tilgangsvinkler til arbejdet med integration. En af de interessante skillelinjer går mellem centre, der har en meget praksisorienteret tilgang til integrationsområdet, og de centre der i højere grad forholder sig til emnet ud fra en forskningsmæssig vinkel 4. Eksempelvis er Foreningen Nydansker et center, som arbejder ud fra en praksisorienteret tilgang. Deres hovedformål er at øge mangfoldigheden på medlemsvirksomhederne, og derfor er det primært gode erfaringer og praktisk anvendelige værktøjer, som samles ind og formidles. Omvendt har et center som Rockwool Fondens Forskningsenhed til formål at producere ny viden om aktuelle samfundsproblemer, hvorfor de i højere grad sætter forskningsmæssig fokus på de overordnede tendenser i forhold til fx flygtninges/indvandreres stilling på arbejdsmarkedet. Endelig er der forskel på, hvordan centrene er finansieret. Af de 33 centre er 12 centre rent offentligt finansieret alle af staten. 8 centre er rent private, heraf er 2 finansieret af interesseorganisationer, mens de øvrige 6 er finansieret via enten indtægtsdækket virksomhed, kontingenter eller fonde. De resterende 13 centre er baseret på både offentlige og private midler. Den hyppigst forekommende kombination er statstilskud kombineret med indtægtsdækket virksomhed (hvilket gælder for 10 centre). Samlet set modtager 25 ud af 33 centre altså offentlig støtte, mens næsten lige så mange centre (21) i et eller andet omfang har indtægter fra private kilder. Overordnet er integrationsområdet altså i dag organiseret i en lang række af centre, der på forskellig vis og i forskelligt omfang arbejder med integrationsområdet. I det følgende analyserer vi centrenes fordeling på forskellige integrationsområder. 3 Jf. metodeafsnittet for beskrivelse af de usikkerheder, der er forbundet med at estimere antallet af integrationsmedarbejdere på centrene. 4 Bemærk, at definitionen af videnscentre indebærer, at forskningsmiljøer, der ikke formidler til praktikere, ikke indgår i undersøgelsen. 13

18 2.2 Dækkes alle integrationsområder? I dette afsnit undersøger vi, om de nuværende centre dækker de centrale integrationsområder, og om der er væsentlige forskelle i, hvor bredt og dybt områderne dækkes 5. Analysen vil omhandle følgende områder: Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab. Ud over disse seks opererer vi med en tværgående kategori, hvor de emner der naturligt går på tværs af de andre områder, er placeret. I første del af kapitlet vil fokus være på de overordnede tendenser i forhold til, hvor intensivt områderne er dækket. Hvor mange centre er der fx på de respektive områder og har de integration som hovedprodukt eller ikkehovedprodukt? I anden del af kapitlet vil centerdækningen på integrationsområderne blive analyseret mere kvalitativt. Formålet er at give et billede af, hvilke emner centrene har hhv. meget og lidt fokus på, samt hvilke målgrupper de dækker. Listen over specifikke integrationsområder (jf. metodeafsnittet) vil i den forbindelse blive inddraget som sammenligningsgrundlag i forhold til at vurdere, om et område dækkes bredt. 2.3 Hvor intensivt er integrationsområderne dækket? Den umiddelbare intensitet af centerdækningen på områderne vil i det følgende blive analyseret med udgangspunkt i 3 parametre. Den første parameter er antallet af centre og medarbejdere på de forskellige integrationsområder. Den bagvedliggende antagelse er her, at jo flere centre og medarbejdere, der beskæftiger sig med et område, jo større er sandsynligheden for, at området er dækket intensivt. For det andet ser vi på, om centrene beskæftiger sig med det pågældende område som et primært eller sekundært integrationsområde. Mange af videnscentrene beskæftiger sig med flere forskellige integrationsområder fx både uddannelse og kultur og værdier, men fokus er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt mellem områderne. Derfor kan intensiteten forventes at være højere på de områder, som mange centre har som det primære integrationsområde i deres arbejde. For det tredje undersøger vi, om integration er hovedprodukt eller ikkehovedprodukt for centrene på området. Det er som nævnt meget varieret, hvor meget integrationsspørgsmålet fylder i centrenes samlede virke. Nogle centre beskæftiger sig udelukkende med integration, mens andre har det som et lille hjørne af deres virke. I det følgende antages det derfor, at jo flere hovedproduktcentre, der er på et område, jo mere intensivt er området dækket. 5 Områderne er udvalgt med afsæt i publikationer fra Integrationsministeriet ( Integrationsforskningen i Danmark fra 1980 til 2002 samt Udlændinges integration i det danske samfund 2001, som kan ses på Listen er suppleret med Rambøll Managements erfaringer fra integrationsområdet og endelig tilpasset i dialog med Integrationsministeriet. 14

19 Figuren nedenfor giver information om de 2 første parametre. Dvs. antallet af centre på områderne, og om disse har området som et primært eller sekundært integrationsområde. 15

20 Figur 2.1 Centrenes integrationsområder Centrenes primære integrationsområder Arbejdsmarked og beskæftigelse Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere Integration i Staten Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Kontoret for Beskæftigelse og Integration (KL) Rockwool Fondens Forskningsenhed Foreningen Nydansker Cirius Socialforskningsinstituttet Integrationsservice Uddannelse og sprogkundskaber Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Institut for Pædagogisk Antropologi Cirius Tænketanken Integrationsservice Videnscenter for Integration Socialforskningsinstituttet By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Statens Byggeforskningsinstitut Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Statens Institut for Folkesundhed Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Center for Traume- og Torturoverlevere Socialt Udviklingscenter Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte Tværkulturelt Center Tænketanken Socialforskningsinstituttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Center for Mellemøststudier Dansk Flygtningehjælp Integration Folkekirke og Religionsmøde Tænketanken Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Socialforskningsinstituttet Tværgående Institut for Menneskerettigheder Dokumentationsog rådgivningscentret om racediskrimination (Tværkulturelt Center) (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde) Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Dansk Flygtningehjælp Integration Tænketanken Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Center for Mellemøststudier Anvendt Kommunal- Forskning (AKF) OASIS Dansk Flygtningehjælp Integration Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Anvendt KommunalForskning (AKF) 16

21 Centrenes sekundære integrationsområder Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videnscenter for Integration Dansk Flygtningehjælp Integration Kontoret for Beskæftigelse og Integration Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Tænketanken Kontoret for Beskæftigelse og Integration Rockwool Fondens Forskningsenhed Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Tænketanken Kontoret for Beskæftigelse og Integration Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Integration i Staten Statens Byggeforskningsinstitut Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) Kontoret for Beskæftigelse og Integration Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Tænketanken Fagbevægelsens Videnscenter for Integration Rockwool Fondens Forskningsenhed Videnscenter for Integration i Vejle 17

22 For overblikkets skyld summerer nedenstående figur antallet af centre på de 7 integrationsområder. Figur 2.2 Antallet af centre på integrationsområderne Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Centre med dette område som primært integrationsområde Alle centre på området Figurerne viser, at der er stor forskel på, hvor godt de enkelte områder umiddelbart er dækket. Arbejdsmarked og beskæftigelse, Uddannelse og sprogkundskaber samt Social og sundhed er alle områder, som et stort antal centre har som deres primære integrationsområde. Disse er også de tre områder, som flest centre samlet set dækker. Områderne By- og boligforhold, Kultur og værdier, Politisk deltagelse og medborgerskab samt den Tværgående kategori (diskrimination, dialog mellem majoritet og minoritet og ligestilling) dækkes af færre centre, hvoraf en stor del kun beskæftiger sig sekundært med områderne. Endvidere gælder det, at for de centre, der har disse områder som primært integrationsområde, har langt de fleste også andre primære integrationsområder. Der er således ingen centre der kun beskæftiger sig med politisk deltagelse og medborgerskab. By- og boligforhold er det kun Statens Byggeforskningsinstitut, der dækker uden samtidig at have andre primære integrationsområder Antal medarbejdere Inddrager man oplysninger om antallet af medarbejdere 6, følger mønstret ikke overraskende antallet af centre på de forskellige områder. Der er således også flest medarbejdere inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses- og social- og sundhedsområdet. Af de 3 områder skiller arbejdsmarkedsområdet sig dog ud ved at beskæftige væsentligt flere medarbejdere end de andre områder. I den anden ende af skalaen placerer By- og boligforhold samt den tværgående kategori sig. Der er på disse områder mindre end en fjerdedel af det antal medarbejdere, der er på arbejdsmarkedsområdet. Ser man overordnet 6 Det er vanskeligt at opgøre antallet af medarbejdere, der arbejder med integration på de enkelte centre helt præcist, hvorfor der her ikke præsenteres et søjlediagram. Optællingen er således baseret på et skøn. 18

23 på spredningen i centrenes størrelse, er denne generelt stor. Omkring halvdelen af centrene kan betegnes som små med mellem én og fem integrationsmedarbejdere. Heriblandt er centre som CABI, Integration i Staten og Statens Institut for Folkesundhed. I midterkategorien med mellem seks og femten medarbejdere befinder der sig også en relativt stor gruppe af centre, det er fx Institut for Pædagogisk Antropologi og Foreningen Nydansker. Endelig er der er en lille gruppe af centre, der har over femten integrationsmedarbejdere. Denne gruppe omfatter blandt andet AMID, Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere og Dansk Flygtningehjælp- Integration. Der er både store og små centre inden for alle områderne, og der synes ikke at være systematiske forskelle i hvordan centrene fordeler sig. Dog kan det bemærkes, at hvis man ser bort fra AMID, så er der ingen centre med over 10 medarbejdere, der beskæftiger sig med områderne By og bolig, Kultur og værdier, samt Politisk deltagelse og medborgerskab Er integration hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt? Den tredje parameter er spørgsmålet om, hvorvidt centrene har integration som hovedprodukt eller ikke-hovedprodukt i deres arbejde. I figuren nedenfor er dette opgjort, fordelt på de forskellige integrationsområder. Figur 2.3 Fordeling på hovedprodukt og ikke-hovedprodukt Centre med integration som ikke-hovedprodukt Centre med integration som hovedprodukt Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse og sprogkundskaber By- og boligforhold Social og sundhed Kultur og værdier Politisk deltagelse og medborgerskab Tværgående Figuren viser, at andelen af hovedproduktcentre er stort set konstant mellem områderne. I absolutte tal er der dog flere hovedproduktcentre på områderne Arbejdsmarked, Uddannelse og Social og Sundhed. Kombinerer man oplysningen om hovedprodukt/ikke-hovedprodukt med oplysningen om centrenes primære integrationsområder, kan man se, at 4 centre er oprettet for udelukkende at beskæftige sig med arbejdsmarkedsintegration. Den samme pointe gælder for 3 centre på Social- og sundhedsområdet, 2 centre på Uddannelsesområdet og ét center inden for Kultur og værdier og i den Tværgående kategori. På de 2 øvrige områder har ingen centre både integration som hovedprodukt og kun ét primært integrationsområde. Vi kan blive klogere på, hvilken betydning det har for et center, om integrationsområdet er et hovedprodukt eller et ikke-hovedprodukt, ved at granske 19