KVINDER I BYGGEFAG EN INTERVIEWUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDER I BYGGEFAG EN INTERVIEWUNDERSØGELSE"

Transkript

1 KVINDER I BYGGEFAG EN INTERVIEWUNDERSØGELSE

2 3F Fagligt Fælles Forbund November 2011 Kvinder i byggefag en interviewundersøgelse Pjecen er udarbejdet af Dijana Aagaard-Poulsen for 3F i samarbejde med Annelise Rasmussen, 3F Ligestilling og mangfoldighed. Layout: zentens Tegninger: Bob Katzenelson Tryk: 3F Isbn nr: Varenr. 7527

3 KVINDER I BYGGEFAG EN INTERVIEW UNDERSØGELSE 3F LIGE STILLING OG MANGFOLDIGHED

4 INDHOLD Forord... side 5 Mandefag vs. Kvindefag... side 6 Jeg kan klæde om midt i Føtex, og det rager mig!... side 8 Vi tager satme ikke kællinger ind... side 12 Det hjælper hvis du slår en god baghånd... side 13 Teknisk skole er også sammenhold og sjov... side 14 Guuuud, er du murer?!... side 15 En Ole med bryster... side 18 Frihed, selvstændighed og afveksling... side 19 Det gode makkerskab... side 20 Man kan godt gasse hinanden... side 22 Arbejdsdeling, løn og ansvar... side 24 Børn og barsel det er sgu ik sjovt... side 26 Fyrre og færdig som håndværker?... side 29 3F s anbefalinger på baggrund af undersøgelsens resultater... side 30

5 FORORD 3F har fået lavet en undersøgelse om, hvordan kvinder i byggebranchen ser på deres arbejdsliv og arbejdsplads. Det er gjort, fordi fremtidens rekruttering til 3F s overenskomstområder og uddannelser skal bygge på en lige adgang for både kvinder og mænd. Undersøgelsen skal således bidrage til et større indblik i, hvordan de kvinder, som er i branchen, eller som er ved at uddanne sig ind i branchen ser på deres arbejdsplads, deres kolleger og deres fag. Undersøgelsen er baseret på lange interviews med 30 kvinder fra forskellige fag i 3F s byggegruppe og giver et grundigt indblik i, hvilke vilkår kvinder har haft og har i byggebranchen. Det er første gang, at 3F laver en sådan undersøgelse, og den skal være med til at sikre, at den information og vejledning om fagene, som unge kvinder og mænd får, før de vælger uddannelse, er kønsneutral, saglig og underbygget. Man skal vide, hvad man går ind til, men man skal ikke udelukkes på forhånd. Desuden skal undersøgelsen bruges til at tjekke, om der er områder, som overenskomstparterne skal være opmærksomme på, når der stilles faglige krav. Branchen og fagene er kun tjent med, at der er så meget viden som muligt, og at der er et så godt arbejdsmiljø og kollegaskab som muligt, så både kvinder og mænd trives i fagene. En arbejdsplads med både kvinder og mænd giver et bedre arbejdsmiljø. Tillidsvalgte har her en vigtig rolle med at understøtte en tone og kultur på arbejdspladsen, hvor alle kan trives i byggefagene. Claus Jørgensen, forbundssekretær Peter Hougård, formand for byggegruppen 5

6 MANDEFAG VS. KVINDEFAG Det hører til sjældenheder at se en kvinde med en fukssvans på de danske byggepladser. Men de få kvinder der trods alt findes i denne branche har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Det konkluderes i SFI s undersøgelse Kvinder i byggebranchen, hvor 30 kvinder er blevet udspurgt om deres arbejdsplads- og vilkår. Inden vi ser på nogle af de svar kvinderne giver på spørgsmål om valg af branche og de udfordringer de møder eller har mødt undervejs, skal vi se på nogle generelle tendenser på det danske arbejdsmarked. Når det er interessant at sætte fokus på kvinder i byggebranchen skyldes det naturligvis, at byggebranchen er mandsdomineret. Mænd på byggepladser vækker ikke ligeså stor nysgerrighed som kvinder på byggepladser gør. Men hvorfor er det sådan? Traditionelt set tilskrives mænd og kvinder forskellige færdigheder, som hvert køn anses at være bedst til. Det er ofte de biologiske forskelle der afgør om man(d) opfattes som mest egnet til eksempelvis job der kræver god fysik og styrke eller job der kræver omsorg. Og selvom der findes stærke kvinder og omsorgsfulde mænd er vores samfund stadig præget af opdelingen i mandefag og kvindefag. Overordnet set er det danske arbejdsmarked noget vi danskere kan være meget stolte af. Vi har bl.a. den højeste beskæftigelsesgrad af kvinder på arbejdsmarkedet i verden, som udgør 47 procent af arbejdsstyrken i Danmark. Samtidigt er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i verden. Det kommer til udtryk ved at kvinder oftest er ansat i den offentlige sektor, mens mænd er i det private. Oftest uddanner kvinder sig til omsorgsjob, mens mænd vælger teknik eller håndværk. Så selvom den danske arbejdsstyrke udgøres af næsten lige dele mænd og kvinder, så er det ene køn som regel over- 6

7 repræsenteret i visse brancher. Bygge- og anlægsbranchen er således en branch der domineres kraftigt af mænd, og hvor kvinder udgør mindre end 10 procent af alle beskæftigede i branchen. Der er en tendens til at visse fag indenfor byggefagsbranchen uddanner flere kvinder end andre fag. Det er tilfældet blandt nyuddannede bygningsmalere, hvoraf kvinder efterhånden udgør en halvdel. Men det er fortsat et særsyn, at en kvinde uddanner sig til tømrer eller murer. I 2009 var der eksempelvis godt murerelever men kun 10 af dem var kvinder. Blandt tømrerne var der samme år knap elever og kun 40 af dem var kvinder. Generelt udgør kvinderne mindre end 1 procent på de mandsdominerede håndværksuddannelser. På snedkeruddannelserne drejer det sig dog om ca. 10 procent kvinder. Andre tendenser viser at kvinderne generelt er ældre end de mandlige elever når de påbegynder en håndværksuddannelse. Tallene viser også, at der er et større frafald fra uddannelserne blandt kvindelige elever. Hvad er det for kvinder, der vælger disse mandsdominerede håndværksfag i byggebranchen? Hvilke erfaringer gør de sig under og efter deres uddannelsesforløb? Det skal vi nu se nærmere på. 7

8 JEG KAN KLÆDE OM MIDT I FØTEX, OG DET RAGER MIG! Er der noget særligt ved kvinder der vælger en håndværkeruddannelse og efterfølgende et job i håndværksbranchen? Svaret er både ja og nej. Det særlige består netop i det usædvanlige valg af branche, men når dét er sagt så er kvindernes veje ind i fagene motiveret af ligeså forskelligartede faktorer som mændenes sikkert er. Flere af de adspurgte kvinder kommer fra håndværkerfamilier og for dem har valget ikke været så usædvanligt som for andre. For mange af kvinderne har de mandlige familiemedlemmer, håndværkerfædre, været med til inspirere kvindernes valg som naturligt. En del af kvinderne havde egentlig søgt Jeg var selv ude og aflevere ansøgningen og kom til samtale. De skul- ind på andre erhvervsuddannelser, men var af forskellige årsager endt på håndværkeruddannelserne. Og flere af kvinle så lige undersøge nogle ting om kvinder skulle have deres eget derne har på et tidspunkt påbegyndt en skur og alt det fis. Og der sagde akademisk uddannelse på universitetet. jeg, at det generer mig ikke spor: Det er bl.a. tilfældet hos Cecilie som er Jeg kan klæde om midt i Føtex, og i 30 erne og under uddannelse som det rager mig. Anne, struktør tømrer. Efter tre år på universitetet og seks år i udlandet gik det op for hende at der var andre muligheder end den akademiske verden: Så jeg var lidt egoistisk og valgte det, der gav mig størst tilfredsstillelse. Cecilie opfatter sit valg af tømreruddannelse som egoistisk, fordi hun er vokset op med forældre med mellemlange uddannelser og som forventer, at hun læser på universitetet. Derfor føler hun det som om hun skuffer forældrene ved ikke at følge i deres spor. 8

9 En anden kvinde, Helle, som nu er i 50 erne, startede med at læse til maskiningeniør. Hun syntes dog ikke at studiet passede til hende, så hun arbejdede som kranfører i flere år, før hun til sidst endte med at blive tømrer. Helle fortæller, at den tid hun blev udlært i også havde en afgørende betydning for hendes valg. Det var i 1970 erne hvor kvindebevægelsen gjorde meget ud af at vise omverdenen, at kvinder kan klare det samme som mænd. Også Bodil valgte at håndværksuddanne sig under parolen: Fandeme, kvinder kan også. Vi kan! Min far var tømrer, og min morfar var murer, så det var måske meget nærliggende. Altså, der var ikke det store oprør i det ikke noget spring. Der var ikke noget klassespring eller noget omgangsmæssigt spring kun et kønsspring. Og det kan være stort nok. Helle, tømrer Bodil og Helle har altså et kvindepolitisk engagement på tidspunktet for deres valg af branche. I de efterfølgende årtier har kvinder dog ikke talt om deres valg af job og uddannelse som kvindepolitisk. Som det fremgår af kvindernes historier, så er der flere forklaringer i spil, når de fortæller om deres veje ind i håndværksbranchen. Det samme gør sig gældende for Anne som er struktør. Anne ville egentlig være fotograf, men det kunne ikke lade sig gøre. Så blev hun uddannet som butiksassistent, men kørte træt i det. Derefter prøvede hun sig frem som pædagogmedhjælper. Indtil nogen i familien bemærkede hendes håndværksmæssige snildhed og det afgjorde valget for Anne, som besluttede sig for at blive tømrer. På det tidspunkt (i 2001) var der dog stor mangel på lærepladser, så Anne valgte at blive stuktør i stedet for. Det var opslaget fra en stor virksomhed, 9

10 der søgte en struktørlærling der vækkede hendes interesse. Og selvom Anne omsider søger ind i en mandsdomineret branche er det ikke gået helt uden at tænke på, hvordan kvindernes arbejdsvilkår ser ud i håndværksfagene. Anne spekulerede bl.a. på om man som kvinde risikerede at blive drillet og mobbet. Det firma, som hun søgte lærerplads i, er tydeligvis heller ikke forberedt på kvindelige lærlinge (se citat). Men efter at have set hende an tør de godt satse på hende. Flere af de adspurgte kvinder fortæller, at de også personlighedsmæssigt har adskillet sig fra andre piger siden barnsben. Flere af dem har foretrukket at lege med Lego-klodser frem for dukker, mens andre hellere ville spille fodbold eller bygge huler med drengene. Andre fortæller at de altid har haft meget energi og ikke egner sig til stillestående arbejde. Det praktiske arbejde har også været en mulighed for dem, der ikke var så stærke bogligt. Visse brancher oplever at blive mere kønsblandede med tiden, sådan som det er tilfældet med malerfaget. Kvindelige malere peger på, at det er vigtigt med kvindelige rollemodeller i faget. Men overordnet set kan man ikke sige, at der er én bestemt årsag til at søge ind i et utraditionelt fag. Årsagerne spænder vidt fra familieforudbestemte vilkår til tilfældigheder, som allesammen kommer til at præge vores valg af uddannelse. 10

11 VI TAGER SAT ME IKKE KÆLLINGER IND En stor del af håndværksuddannelserne består af en praktikperiode i et firma eller som skolepraktik. Ialt tilbringes ca. 34 uger på skolebænken på en teknisk skole. Samlet set tager uddannelsen i alt normalt 3½ år. Praktikpladser er et centralt omdrejningspunkt i det at uddanne sig som faglært håndværker. Både mænd og kvinder kan opleve store vanskeligheder med at skaffe en praktikplads, men det er som regel kun kvinder der oplever at blive afvist på grund af deres køn. Mange af de adspurgte kvinder har således prøvet at blive afvist på baggrund af at være kvinde. Eller som Inge fik at vide, så tager de satme ikke kællinger ind eller nej, vi har ikke ekstra toilet. Andre af de adspurgte kvinder har oplevet at blive betragtet som repræsentanter for deres køn frem for at blive set som individer. Således fik Marie, som er murer, flere steder at vide, at de før har haft piger i lære, og de kunne ikke klare den. Hertil siger Marie: Nåh, nej, men de har vel også haft en mand før, der ikke kunne, kan man sige. Det er ofte problemer med at finde en praktikplads der fører til frafald på håndværksuddannelserne. Som vi så før, så er der langt flere kvinder end mænd der vælger at droppe deres uddannelse før de er færdige. Her kan det være vigtigt at skolen hjælper med at formidle kontakten. Patricia, som er snedkerlærling, fortæller, at firmaet hvor hun søgte ikke engang ville snakke med hende. Men skolen tog kontakt til firmaet og fortalte om hvor dygtig Patricia er til sit håndværk. Patricia kom på prøve i 3 måneder og blev i samme firma efter prøveperioden. Men der er også eksempler på kvinder hvis adgang til praktikplads har været forbavsende nem. Det er især i perioder med højkonjuktur, hvor der er behov 11

12 for arbejdskraft at det kan være nemmere at finde en praktikplads. Det plejer også at hjælpe med netværk og kammerater, som kan anbefale een videre til en mester. DET HJÆLPER HVIS DU SLÅR EN GOD BAGHÅND En del af uddannelsen foregår på tekniske skoler hvor hovedparten af eleverne er drenge. Kvinderne fortæller, at man bare skal kaste sig ud i det og give igen af samme skuffe, hvis tonen bliver for rå. Når der er 500 elever på en teknisk skole, og måske 10 er piger, er det jo altid pigerne, der bliver kørt på. Så noget af det første, du skal lære, det er at give svar på tiltale. Det hjælper også, hvis du slår en god baghånd. Mona, murer Nogle af drengenes tilnærmelser kan have seksuelle undertoner og også være af fysisk karakter. Her gælder det igen om at være klar i mælet og ikke finde sig i noget, selvom det også kan være anstrengende i længden. Kvinderne fortæller, at det oftest kan betale sig at reagere kontant og humoristisk på tilråb, vittigheder og tilnærmelser. Som det blev nævnt indledningsvis, så er flere af kvinderne i en højere alder end drengene, når de kommer ind på deres uddannelser. Det kan være med til at udruste kvinderne med den selvsikkerhed, der skal til for at lade til - nærmelserne pralle af. Men alderen medfører også andre gode reaktioner at drengene sætter sig i respekt, fordi kvinderne forventer, at de opfører sig ordentligt og beder dem om at klappe i, når det bliver for meget af det gode. 12

13 TEKNISK SKOLE ER OGSÅ SAMMENHOLD OG SJOV Set bort fra eksemplerne ovenfor, så er kvinderne generelt meget positive omkring deres oplevelser på de tekniske skoler. Flere af kvinderne fremhæver, at der også hersker en god tone og et godt sammenhold blandt eleverne. Nogle af kvinderne kan savne noget af det sjove, når de ude i praktik i meget små virksomheder, hvor de kan mangle kammeratskabet. Et par af kvinderne fortæller, at deres køn også kan have en positiv påvirkning på tonen og sammenholdet på de tekniske skoler. Mette fortæller bl.a. om en mandlig lærer som eleverne kaldte for Porno-Palle. Læreren kom altid med sjofle historier og var ikke bleg for at underholde med pik og nosser bemærkninger. Men da Mette startede i klassen var lærerens kommentar at der er kvinder til stede selvom Mette understregede overfor Palle, at hun godt kunne tåle tonen. Det resulterede i, at Pelle holdt sig tilbage og at eleverne slap for at høre hans sjofelheder. Trine fortæller, at hendes blotte tilstedeværelse blandt drengene gør, at de kommer til at tale om mange forskellige emner. Og endelig er en del af sammenholdet på de tekniske skoler kendetegnet ved den gensidige ros som eleverne giver hinanden. Sisse, som er tækker, fortæller, at drengene har været gode til at anerkende hendes kompetencer i faget, ligesom Jeanette, som er snedker, har oplevet at få respekt for at spænde en fræser så hårdt, at ingen af drengene kunne løsne den. 13

14 GUUUUD, ER DU MURER?! Efter afsluttet uddannelse skal man i besæftigelse og også her har kvinderne oplevet at få undrende ord med på vejen. Arbejdsgiverne lyder tit forbavsede over at det er en pige der ringer, og Mona er da også blevet spurgt, om det var hendes mand hun søgte arbejde til. Oftest vil arbejdspladsen gerne se kvinderne for at kunne vurdere om de kan løfte noget. Det er trods alt et vilkår, at kvinder i gennemsnit er spinklere bygget end mænd. Derfor er kvinder også bedre til at bede om hjælp med tunge opgaver, selvom Ude på pladserne er der nogle gutter, flere af kvinderne kan til tider føle som rigtigt skal vise sig. Og så går sig som en dårlig kollega eller dårlig arbejdskraft. det sgu galt for nogle af dem. Det bliver kaldt Tarzan-syndromet. Anne, struktør Men rent arbejdsmiljømæssigt er det faktisk positivt, når kvindelige håndværkere ved, at de ikke kan magte de allertungeste opgaver. Kvinderne fortæller, at mændene oftere er tilbøjelige til at slæbe rundt på tunge ting og tage hårdere fat end de egentlig selv synes er sjovt. Ovenikøbet oplever kvinderne, at mændene vil være galante og tilbyder at bære deres ting. Selvom tanken er velment, så undergraver denne galanteri samtidigt kvindens position som en ligeværdig kollega. Derfor vil kvinderne helst bede om hjælpen selv eller bruge tekniske hjælpemidler til det hårde arbejde. Det kan have den påvirkning, at de mandlige kolleger også lærer at passe bedre på sig selv og bruge de redskaber der er tiltænkt tunge løft og slæb. 14

15 Når kvinderne først er ude i beskæftigelse møder de overraskelse og forbløffelse fra omgivelserne over deres valg af profession. Mange af kvinderne oplever at høre kommentarer som: Neeej, er du det, er det ikke hårdt, er det ikke skrækkeligt? og Guuuud, er du murer?! Margit, som er entreprenør, påpeger at det også er hårdt at være SOSU-hjælper og rengøringsassistent, men eftersom disse fag er kvindefag er det sjældent, at kvinder som bestrider disse stillinger møder så benovede reaktioner om at være seje. Nogle af kvinderne oplever også, at deres kropsbygning ikke helt passer med det stereotype billede af en rigtig håndværker. Line, som er tømrer, har fået at vide af en arbejdsgiver, at hun skulle have sendt et billede med, fordi direktøren havde forestillet sig en lille bred en, som ikke var så feminin. På samme måde hersker der en stereotyp forestilling om en håndværker som en stor og stærk mand, hvilket jo ikke altid er tilfældet. Denne forestilling overføres på, at en kvindelig håndværker også må være en lille bred en. 15

16 EN OLE MED BRYSTER Kvinderne oplever i høj grad at blive set an, når det kommer til deres faglige formåen. Nogle af dem har oplevet det som at være en attraktion på en byggeplads. Mona fortæller at have oplevet at holde pause alene, mens de andre femten mennesker stod og kiggede på det hun havde muret og bagefter på det som hendes makker havde muret, for at se om der var forskelle. Det kan være en belastning hele tiden at være Det er overraskelse og forbløffelse, på tæerne over hvad ens kolleger synes og hold da op og du er godt nok uanset køn men i kvindernes tilfælde sej. Hvor jeg siger: Ved du hvad, kan een fejl ofte blive set som et bevis det synes jeg faktisk også, at en social- og sundhedsassistent er, og en på, at kvinder ikke magter mandefag. slagterimedarbejder. På den måde kommer man som kvinde Margit, entreprenør til at bære sit køn på en meget mere synlig måde og hele tiden være sig bevidst om rollen som repræsentant for samtlige kvinder i håndværkerbranchen. Tina, som er murer, nævner, at hun altid gør sit arbejde 10 procent bedre end drengene fordi hun ikke vil have at der er nogen der siger, at det er også, fordi hun er kvinde, hun ikke kan finde ud af det. Generelt viser det sig at kvinderne bruger en gennemgående strategi, når de er i mindretal på arbejdspladser og det er at blive en af gutterne. De forsøger at opnå accept blandt deres mandlige kolleger ved ikke at skille sig ud på grund af deres køn. Tømreren Line italesætter denne strategi ved at sige, at: Man må hyle med de ulve, man er iblandt. For Line betyder det at indordne sig de vilkår der er på arbejdspladsen og ikke skille sig ud som en prinsesse for så skal de nok jorde dig. 16

17 17

18 Bodil har oplevet at få et stort kompliment fra en makker, hvor hun blev sammenlignet med en mand en Ole med bryster, hvilket refererede til en tidligere kollega, Ole, som var meget dygtig. Selve italesættelsen af den håndværksmæssige dygtighed som en mandlig kompetence illustrerer hvor stærkt, hendes fag er forbundet til det mandlige køn. Disse samfundsmæssige konstruktioner om køn afspejler sig også i kvindernes eget syn på andre kvindelige håndværkere. Karen og Marie, som begge er murere, fortæller om tilfælde hvor de selv har tænkt at det kan en kvinde da ikke finde ud af. Det understreger blot, hvor stor en kraft konstruktion om køn har i vores samfund, at man selv kan komme til at videreføre den uden nødvendigvis at tænke over det. 18

19 FRIHED, SELVSTÆNDIGHED OG AFVEKSLING En stor del af glæden ved at arbejde som håndværker kommer fra selve arbejdets indhold frihed, selvstændighed og afveksling. Flere af kvinderne fortæller, at friheden til at udføre et stykke arbejde samtidigt er en tillidserklæring om, at man kan sit kram. Og det er der en stor del af kvinderne, der sætter stor pris på. Det giver også et enormt spark til selvtilliden at bygge noget op i god kvalitet og se det færdige resultat. Det tiltrækker kvinderne, at løsningerne ikke står skrevet i sten. Som Inge siger: Du kommer ud til noget gammelt lort, som vi skal have til at passe med noget nyt. Det er spændende, fordi plan A, B og C, de bliver til plan F, inden det er færdigt. Denne afveksling i arbejdets udførelse stemmer overens med de forventninger, kvinderne har til deres arbejde at det ikke er stillestående og rutinepræget. Der er plads til kreativitet og kvinderne trives med at finde løsninger, der ikke lige ligger til højrebenet. 19

20 DET GODE MAKKERSKAB En del håndværksmæssigt arbejde udføres sammen med andre; enten i sjak eller som makkerpar. Disse relationer har stor betydning for hvor godt man trives i sit arbejde. Men det er ikke kun trivslen et godt makkerskab kan påvirke; det er også produktiviteten. Flere af de adspurgte fortæller at gode relationer makkere imellem medfører hurtigere og nemmere samarbejde. Jo bedre relationer man har til sin makker desto mere forsvinder kønsperspektivet. Det kan læses ud fra Helles fortælling om hendes samarbejde med en tidligere makker (Preben): Jeg er jo dygtig nok, og hvis ens makker anser en for dygtig nok, og man har lavet en fejl, så bliver det ligesom ikke en fejl, der hænger på ens køn. Så bliver det ligesom sådan ej, hvorfor glemte vi det? Den blev da for kort. Fuck mand, hvad nu. Når man lærer hinanden rigtig godt at kende kan man få lov til bare at være et menneske som kan fejle, uden at det bliver tilskrevet til ens køn. Og har man et godt forhold til sin makker kan det ofte have betydning for ens ansættelse i det hele taget. Anne har eksempelvis oplevet, at en mester ville af med hende på grund af sygefravær, men her var det makkeren, der slog i bordet og insisterede på, at Anne blev i firmaet fordi de arbejdede så produktivt sammen. Andre gange kan det have betydning for mulighederne for jobskifte at have haft et godt samarbejde med tidligere kolleger, som senere hen kan bruges som referencer eller netværk til et nyt job. 20

21 21

22 MAN KAN GODT GASSE HINANDEN Det er velkendt, at kulturen på byggepladser ofte handler om at lave sjov - og gerne med hinanden. Mange kvindelige håndværkere sætter pris på jargonen og spiller med på humoren. Flere af kvinderne fortæller, at de er dårlige til pigefnidder og nogle af dem vil helst være på en mandsdomineret arbejdsplads hvor de kan sige:...hvis jeg synes du er en idiot, så får du at vide, at du er en idiot. Andre af de adspurgte kan dog synes at mænd er ligeså slemme til fnidder som kvinderne bare på en anden måde. Det kan virkelig være sjovt at gå på arbejde. Nogle gange er jeg ved at pisse i bukserne af grin. Isabel, tømrerlærling Nina, som er snedker, fortæller, at hun kan gasse sine mandlige kolleger ligeså meget som de gasser hende uden at der skal være noget ondt i det: Det er en sjov tone jargonen er der ikke noget ondt i, overhovedet. Man kan godt gasse hinanden. Men tonen kan også opleves som hård når kvinderne kommer ud i sjak, hvor man rakker ned på hinanden. Der kan tilsyneladende herske en form for hierarki, hvor der bliver kørt på en lærling eller en ny i sjakket. Marie, som er murer, fortæller, at have været ude for at skulle vaske en af svendenes sko, da der var kommet noget beton på dem. Da hun var færdig bad han hende vaske dem nedenunder også, men hér trak hun grænsen. Ligesom på de tekniske skoler kan tonen på arbejdspladsen være løssluppen og ofte medføre kommentarer af seksuel karakter. Kvinderne fortæller, at det som regel hjælper at give igen og puste sig op, når det er nødvendigt. Den seksualiserede tone afspejler sig også tit i de skurvogne, hvor der holdes pau- 22

23 se. Tit er væggene overklistret med billeder af nøgne kvinder. Nogle af håndværkerkvinderne giver igen med samme mønt og hænger mandekalendere op. Andre gange tager de initiativ til at gøre skurvognen mere hjemligt og foreslår en indretning, alle kan trives i. 23

24 Generelt oplever kvinderne det ikke som et problem med manglende afskærmning til badefaciliteter, da de i så fald finder på andre løsninger, som f.eks. at bade hjemme. Og det er der mange håndværkere der gør både de mandlige og de kvindelige. Som tømreren Helle siger, så kan mændene også være blufærdige over deres krop, hvis der er lidt ekstra kilo rundt om taljen. Det viser sig også, at mange af kvinderne oplever, at de mandlige kolleger ofte betror sig til dem om emner, som mændene ikke mener de kan tale med andre mænd om heribland kærestesorger, børn osv. Kvinderne opfatter dem derfor tit som konfliktsky, når det kommer til evnen til at løse sociale problemer. ARBEJDSDELING, LØN OG ANSVAR Når mænd og kvinder på den samme arbejdsplads og i de samme fag får lidt forskellige opgaver er der tale om en glidende arbejdsfordeling. Det kan f.eks. dreje sig om, at mandlige pædagoger får lidt mere aktive opgaver end de kvindelige pædagoger. De adspurgte kvinder svarer generelt, at de kun oplever en glidende arbejdsdeling i meget begrænset omfang, da man som håndværker skal kunne varetage de opgaver der er. På to områder fortæller kvinderne dog om nogle gældende tendenser; at kvinder, i mindre omfang end mænd, arbejder på akkord og at kvinder, i højere grad end mænd, søger job inden for det offentlige. 24

25 Flere af kvinderne foretrækker timelønnet arbejde frem for akkord, da de på timeløn kan sikre sig en bedre kvalitet og afveksling i jobbet. Selvom akkordløn generelt er højere end timeløn, foretrækker kvinderne altså et job som er mindre godt betalt, men til gengæld mere afvekslende og mindre fysisk hårdt. Lønnen i det offentlige er også generelt mindre end i det private, men alligevel foretrækker kvinderne et job i det offentlige. Der er dog ikke særlig mange stillinger i det offentlige til faglærte håndværkere, og langt de fleste af de adspurgte kvinder er da også ansat på den private del af arbejdsmarkedet. Overordnet set ser der ikke ud til at være bemærkelsesværdige lønforskelle på mænd og kvinders arbejde i håndværksbranchen. De lønforskelle der findes kan oftest begrundes i forskellen mellem akkordløn/timeløn eller beskæftigelse i det offentlige/ det private. Ingen af de adspurgte kvindelige håndværkere er selv blevet håndværksmestre. Flere af kvinderne svarer, at de ikke har overvejet muligheden, ligesom der er flere der peger på den frihed der ligger i det at være lønslave. Enkelte nævner dog, at de vil synes det var kunstigt for dem at agere byggeleder eller formand på en byggeplads der er domineret af mænd. Cecilie, som er tømrerlærling, fortæller, at hun godt kunne overveje at starte selvstændigt, men hun føler også, at hun i så fald vil være nødt til at trække på et kvindenetværk og derved skabe en niche i branchen. I malerfaget er billedet et andet. Her har flere prøvet at arbejde under kvindelige mestre og flere kvinder overvejer selv at blive det. En del af af denne forskel i malerfaget kan måske forklares med den store andel af kvinder i malerfaget i dag. 25

26 BØRN OG BARSEL DET ER SGU IK SJOVT Mænd og kvinder kan som bekendt planlægge at få børn men det er kun kvinderne der kan blive gravide. Kvinder på byggepladser er en sjældenhed, så gravide kvinder på byggepladser kan være noget af et særsyn. Omkring en tredjedel af de adspurgte kvinder har fået børn, mens de arbejdede som håndværkere. Flere af dem er blevet spurgt om graviditetsplaner af forskellige arbejdsgivere inden ansættelsen, mens andre har oplevet, at nyheden om graviditet ikke er blevet taget særlig godt imod. Det var altså ikke sjovt. Jeg ville aldrig råde nogen til at blive gravide, mens de er i lære, for det er pissebesværligt. Jeg var i et sjak, og lederen dernede, han var bare rigtig, rigtig strid. Og sjakket var det også. Det var ligesom sådan: Far er vred; du er kommet hjem og er i ulykke -agtigt. Helle, tømrer Årsagen til den negative holdning til gravide håndværkere er den store omkostning, som en barsel kan være for især små virksomheder. Dette problem burde dog være mindre i dag, da der i 2006 blev gennemført en lov omkring udligning af arbejdsgivers udgifter til løn og medarbejderes barselsorlov. Kvinderne har generelt oplevet at kunne bestride deres job uproblematisk, da arbejdet blev tilrettelagt så gravide kan varetage det. Det er meget individuelt, hvor mange uger en gravid kvinde kan blive ved med at arbejde, men generelt er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og tilpasse arbejdet derefter. Flere af de adspurgte kvinder er blevet sygemeldt under graviditeten. Det er meget udbredt at kvinder i alle brancher kan have behov for at sygemelde sig under graviditeten. Denne mulighed er der især mange af 3F s medlemmer, 26

27 27

28 der benytter sig af. Her bliver halvdelen sygemeldt i løbet af deres graviditet. Derimod hører vi i interviewene ikke om kvinder, der bliver hjemsendt med løn under deres graviditet. Dette er ellers en ret, hvis arbejdsgiveren ikke kan anvise arbejde, der ikke er skadeligt for mor og barn. Efter endt barsel skal arbejdet kombineres med familielivet. Børn skal hentes og bringes i institution og det er Jeg blev bare så træt af at høre om tilsyneladende en opgave, som ofte den store mave, så jeg sagde: Prøv tilfalder kvinderne. Men de gængse at høre her. Jeg smider den her mave åbningstider i institutionerne passer om tre måneder, I går med den hele dårligt med håndværkernes arbejdstider. Flere af kvinderne har derfor op- tiden. Så hvor stort er problemet, synes I? Så var det bare slut, så hørte levet store udfordringer med at få dagen til at hænge sammen. Derfor kan jeg aldrig mere. Margit, entreprenør det være fristende med et job i det offentlige, hvor arbejdstiden ofte passer bedre, men der kan også være mulighed for at forhandle sig frem til fleksible arbejdstider på det private arbejdsmarked. Generelt har de kvindedominerede arbejdspladser en større grad af familievenlighed, og mænd deltager i stigende grad i det huslige arbejde og omsorget for børn. Sidstnævnte tendens kan være med til at påvirke, at mandsdominerede arbejdspladser med tiden bevæger sig i en mere familievenlig retning. På den anden side har nogle af kvinderne ikke oplevet det som problematisk at kombinere job og børn, idet de har kunne trække på mandens eller bedsteforældres ressourcer til hjælp. 28

29 FYRRE OG FÆRDIG SOM HÅNDVÆRKER? Flere af de adspurgte kvinder har på interviewtidspunktet forladt byggebranchen enten permanent eller midlertidigt. Nogle grundet arbejdsledighed, andre grundet fysiske skader. Den generelle tendens i byggebranchen er, at kvinderne opnår en lavere anciennitet end deres mandlige kolleger. Kvinderne i denne undersøgelse bekræfter tendensen og flere af dem nævner 40 års alderen som tidspunktet for at skifte til en mindre fysisk krævende branche. De fleste er enige om ikke at kunne holde til det hårde fysiske slid til de er 60 år gamle og udsigten til evt. forringelse af efterlønnen får dem til at tænke i videreuddannelse og brancheskift. Flere af kvinderne har været ude for skader og slid som har sat dem uden for arbejdsstyrken i kortere eller længere perioder. Oveni det har perioder med arbejdsledighed ført dem på sporet af andre brancher. Da mange kvindelige håndværkere generelt er ældre, når de starter i faget, plejer de at have andre kompetencer med sig, som kan gøre det nemmere for dem at skifte branche. Overordnet set er mange af kvinderne glade for deres fag og den selvbestemmelse arbejdet fører med sig. Men de fortæller også at kombinationen af fysisk arbejde, en eller flere fødsler og den højere alder slider på deres krop. 29

30 3F s ANBEFALINGER PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSENS RESULTATER: l Når en pige eller kvinde ønsker at komme ind i faget, så skal hun modtages på samme måde som en dreng eller en mand. Hun skal hverken bevise mere eller mindre for at blive respekteret. l Hvis der er nogle fysiske krav i faget, som en kvinde ikke vil kunne påtage sig, så er der sikkert også nogle mænd, som har svært ved at honorere dem. I øvrigt er der jo hjælpemidler til tunge løft. l Alle kan have glæde af, at skurvognen ikke ligner et bombet lokum. Gør dem rare at være i for alle. l Gravide håndværkere skal der være plads til på byggepladsen. Der er barselsfond, som giver arbejdsgiveren kompensation under barslen. l Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsstedets indretning siger: Hvor der arbejder både mænd og kvinder, skal de enten have særskilt omklædningsog baderum, eller de skal uforstyrret kunne benytte de samme rum hver for sig. Så det er ingen omkostning for mester at have både kvinder og mænd ansat. l Kvinder og mænd skal kunne holde i faget uden nedslidning er visionen. Derfor er det godt, at begge køn stiller krav. l Et godt arbejdsliv hænger sammen med et godt familieliv. Forældre skal kunne kombinere arbejds- og familieliv uden at blive set skævt til. Både kvinder og mænd passer børn i dagens Danmark, og det skal arbejdspladsen indrette sig på. 30

31 Denne pjece er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Kvinder i byggefag en interviewundersøgelse. Rapporten kan bestilles eller hentes på under rapporter : Varenr. 7527

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 08.30 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj-tale 2016 LO-næstformand Nanna Højlund Der er ifølge GPS en 392 km fra Søborg, hvor jeg bor, til her i Nykøbing Mors. Det er en smuk rejse over

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE

FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE Jeppe Z. N. Ajslev Phd. studerende Roskilde Universitet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus FYSISK BELASTENDE ARBEJDE I BYGGEBRANCHEN

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

GRAVID I TANDPLEJEN. "Antallet af gravide, der sygemeldes og har gener i graviditeten,

GRAVID I TANDPLEJEN. Antallet af gravide, der sygemeldes og har gener i graviditeten, GRAVID I TANDPLEJEN Af Lene Outzen Foghsgaard. Interview med Jean Vennestrøm, rådgiver og stifter af virksomheden Conopor - Gravid på Arbejde, artiklen er tidligere bragt i ATO s nyhedsbrev i august 2016

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Kvinder i IT-fag Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Baggrund Få viden om hvad der skal til, for at få flere kvinder til at vælge en Metal IT-uddannelse hvilke barrierer der opleves hvilke faktorer der

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 1. køn Mand 56 73.7% Kvinde 20 26.3% 2. Alder 18 år eller yngre 22 28.9% 19-20 år 21 27.6% 21-25 år 16 21.1% 26 år eller ældre 17 22.4% 3. Er du hjemmeboende (hos

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET

UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET I juni 2016 har vi sendt et spørgeskema ud til en del af Byggegruppens medlemmer. Baggrunden er projektet Bedre Bundlinje

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet

AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet INDHOLD MSB i korte træk Projektet i korte træk Metode Generelle fund Tre dybdegående analyser

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien Hvor svært kan det være unge, udfordringer og industrien 2 Så lidt skal der til... Unges holdning til uddannelse og karriere er under forandring. Det viser sig ved en ændring i den måde, de vælger uddannelse

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Dialog om retfærdig løn

Dialog om retfærdig løn Dialog om retfærdig løn Hvordan kan vi snakke om løn og ligeløn? Et værktøjsmateriale til tillidsvalgte, der gerne vil sikre en retfærdig løn 1 Se f.eks. artiklen SFI: Ikke lige løn mellem mænd og kvinder

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392) Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere