EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til bedre DB pr. stiplads (+53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge end alt-ind alt-ud-drift på sektionsniveau. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JANE RASMUSSEN TORBEN JENSEN HENRIETTE STEINMETZ MARIE ERIKA BUSCH UDGIVET: 22. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø / Sundhed / Veterinært Sammendrag Resultaterne af undersøgelsen viste, at AIAU-drift på ejendomsniveau havde følgende fordele i forhold til AIAU-drift på sektionsniveau: Højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til højere produktionsværdi (DB pr. stiplads pr. år + 53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge. Formålet med undersøgelsen var at sammenligne produktionsresultater og sundhedsforhold ved to forskellige driftstyper i slagtesvineproduktionen: 1. AIAU-drift på sektionsniveau 2. AIAU-drift på ejendomsniveau. Tre produktionssystemer indgik i undersøgelsen. Hvert produktionssystem bestod af en soejendom, en smågrisestald og to forskellige slagtesvineejendomme. Den ene slagtesvineejendom blev drevet 1

2 AIAU på ejendomsniveau, mens den anden blev drevet AIAU på sektionsniveau. Det vil sige, at i alt seks slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. De tre sobesætninger, som grisene kom fra, var smittet med ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS. Over en periode på to år blev der målt produktivitet på i alt 35 hold slagtesvin fordelt på de seks slagtesvineejendomme. Ved hjælp af blodprøver og lungeundersøgelser ved slagtning blev det undersøgt, hvilke lungesygdomme grisene var smittet med. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem de to driftsformer med hensyn til hvor mange hold, der var smittet med ondartet lungesyge eller PRRS. Det viste sig, at de fleste hold var smittet med de to smitstoffer allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene, og dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden ikke indvirke på, om holdet var smittet eller ej. Der kan derfor ikke drages nogen konklusioner vedrørende effekten af AIAU-drift på ejendomsniveau på smitte med ondartet lungesyge eller PRRS. Generelt var det vanskeligt at fastholde fokus på god driftsledelse, såsom kontrol af foderets formalingsgrad, udtørring efter vask samt klimastyring. Det kan ikke udelukkes, at det har påvirket det generelle produktionsresultat i negativ retning. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-D Baggrund Tidligere undersøgelser har vist, at det er muligt at producere hold af slagtesvin, som ikke viser tegn på smitte med ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og PRRS, selv om soholdene er smittede med smitstofferne. Der var dog en relativt høj andel af holdene (50-70 pct.), der var smittede med luftvejssygdomme. I disse hold skete smittespredningen tilsyneladende ofte i slagtesvineperioden, men det var ikke muligt at konkludere, om smitten kom fra grise i tilstødende sektioner, eller om den var medbragt fra smågrisestalden eventuelt af et mindre antal grise [1]. Hvis smitte fra nabosektioner på slagtesvineejendomme er en væsentlig kilde til smitte, må det forventes, at driftsformen på slagtesvineejendommene har betydning for niveauet af smitte. Der vil så sandsynligvis ses en lavere forekomst af smitte i besætninger, som drives alt-ind alt-ud (AIAU) på ejendomsniveau i forhold til besætninger med flere aldersgrupper pr. ejendom og AIAU på sektionsniveau. En lavere forekomst af smitte vil oftest medføre bedre foderudnyttelse og tilvækst. 2

3 Tidligere undersøgelser tyder på, at der kan opnås en lavere forekomst af smitte med luftvejssygdomme og en bedre produktivitet ved AIAU på ejendomsniveau [2]. I de undersøgelser blev sammenligningen dog i de fleste tilfælde foretaget sådan, at grisene i de to typer slagtesvinebesætninger ikke kom fra samme sohold. Det var derfor vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad forskellen i resultaterne kunne tilskrives henholdsvis soholdets sundhedsstatus, driften i smågrisestalden eller driften i slagtesvinestaldene. Formålet med denne undersøgelse var, at sammenligne produktionsresultater og sundhedsforhold ved to forskellige driftstyper i slagtesvineproduktionen: - AIAU-drift på sektionsniveau - AIAU-drift på ejendomsniveau. Undersøgelsen skulle gennemføres i produktionssystemer, hvor hvert sohold leverede grise til begge typer slagtesvineejendomme. De to typer slagtesvineejendomme skulle være sammenlignelige med hensyn til indretning, ventilation, fodring, drift og klargøring af stald mellem hold. Materiale og metode Overordnet design af undersøgelsen Tre produktionssystemer indgik i undersøgelsen. Hvert produktionssystem bestod af en soejendom, en smågrisestald og to forskellige slagtesvineejendomme (se figur 1). Den ene slagtesvineejendom blev drevet AIAU på ejendomsniveau, mens den anden blev drevet AIAU på sektionsniveau. Det vil sige, at i alt seks slagtesvineejendomme indgik i undersøgelsen. Figur 1. Principtegning af produktionssystemerne i undersøgelsen. Hvert sohold leverede grise til begge typer slagtesvinebesætninger. Definitioner anvendt i denne meddelelse: AIAU-drift på sektionsniveau: Ejendommen er aldrig helt tom for grise, men hver enkelt sektion tømmes helt for grise mellem hold. Når grise indsættes, fyldes sektionen over kort tid, typisk på samme dag. Herefter lukkes der for tilførsel af grise, indtil holdet er slagtet og sektionen tømt. Der kan være døre med direkte adgang mellem sektioner, men der føres ikke grise fra andre sektioner gennem en sektion. Mellem hold rengøres og udtørres sektionen. 3

4 AIAU-drift på ejendomsniveau: Hele ejendommen tømmes helt for grise mellem hold. Når grise indsættes, sker indsættelsen over få uger, typisk 1-2 uger. Herefter lukkes der for tilførsel af grise, indtil holdet er slagtet, og ejendommen tømt. Mellem hold rengøres og udtørres staldene. Alle resultater i undersøgelsen blev opgjort pr. hold. Et hold er her defineret som en gruppe af slagtesvin, der indsættes omtrent samtidigt (typisk inden for 1-2 uger) og ligeledes slagtes på omtrent samme tidspunkt, så sektionen eller ejendommen kan tømmes helt. Et hold kan være fordelt over flere sektioner. Produktionssystemerne i undersøgelsen Produktionssystemerne var udvalgt efter følgende kriterier: Soholdet skulle som minimum være smittet med én type ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) samt almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) og PRRS. Dette blev verificeret ved undersøgelse af blodprøver taget i soholdene Slagtesvinebesætningerne skulle ifølge data fra slagteriet have en høj forekomst af brysthindear (>40 pct.) Inden for hvert produktionssystem skulle det være muligt at gennemføre begge driftsformer sideløbende, det vil sige både AIAU-drift på ejendomsniveau og AIAU-drift på sektionsniveau Inden for hvert produktionssystem skulle der på de to slagtesvineejendomme så vidt muligt være samme drift, staldindretning, ventilations- og fodringsprincip Inden for hvert produktionssystem skulle grisene på de to slagtesvineejendomme have samme foder. Før undersøgelsen begyndte blev det ved hjælp af blodprøver undersøgt, hvilke typer (serotyper) af ondartet lungesyge, der fandtes hos slagtesvinene. De dominerende typer var: - Produktionssystem 1: A. p. 2 - Produktionssystem 2: A. p. 2 - Produktionssystem 3: A. p. 6 4

5 Tabel 1. Oversigt over produktions- og sundhedsforhold i besætningerne i undersøgelsen. Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 AIAU-driftsform Sektionsniveau Ejendoms- Niveau Sektionsniveau Ejendomsniveau Sektionsniveau Ejendomsniveau Antal sektioner på ejendommen Antal sektioner, der indgik i undersøgelsen (pr. hold) a Antal stipladser i alt Antal grise pr. hold, / cirka Rotationstid pr. hold i uger (indsættelseindsættelse) Gulvudformning 40 % fast 60 % 30 % fast 70 % 1/3 drænet 2/3 spalter Fuldspalter 1/3 drænet 2/3 spalter dræn./spalt. spalter Ventilation Undertryksventilation Undertryksventilation via Undertryks ventilation diffust luftindtag vægventiler Vægventiler Loftventiler eller diffust luftindtag Fodringsprincip Restriktiv vådfoder i langkrybbe Hjemmeblandet foder i rørfodringsautomat Indkøbt foder i rørfodringsautomat Sundhedsstatus, sohold Konventionel med Myc + Ap2 + PRRS-dk Blå SPF + Myc + Ap2 +Ap6 + Ap12 + PRRS-dk Blå SPF + Myc + Ap6 + PRRS-dk + PRRS-vac Vaccinationer - Pattegrise PCV2 - Smågrise Ondartet lungesyge Lawsonia Alm. lungesyge c PCV2 - Slagtesvin Alm. lungesyge b a Nogle sektioner indgik ikke i undersøgelsen, da de afveg for meget mht. indretning. b Dog var det første hold i undersøgelsen ikke vaccineret mod almindelig lungesyge c Der blev cirka midtvejs i undersøgelsen skiftet vaccinationsstrategi, og derfor er de sidste 4 hold fra hver ejendom ikke vaccineret mod almindelig lungesyge (Myc) Yderligere detaljer vedrørende produktionssystemerne i undersøgelsen kan ses i Appendiks 1. Ændring af staldforhold før igangsættelse af undersøgelsen Før undersøgelsen begyndte, blev der foretaget en klimaundersøgelse af slagtesvinestaldene, hvilket dannede udgangspunkt for en optimering af ventilationsanlægget og nærmiljøet samt en strategi for udtørring og opvarmning af staldene. Sygestierne var indrettet med blødt underlag og 5

6 varmelamper/overdækning, jf. lovkravene. For at sikre sammenlignelige fodringssystemer blev rørfoderautomaterne udskiftet i produktionssystem 2 på ejendommen med AIAU-drift på ejendomsniveau. Antal hold i undersøgelsen Undersøgelsen omfattede i alt 37 hold slagtesvin fordelt mellem de to driftsformer. Tabel 2. Oversigt over hold, der indgik i undersøgelsen. AIAU på sektionsniveau AIAU på ejendomsniveau Produktionssystem Produktionssystem Produktionssystem I alt Oprindeligt var undersøgelsen dimensioneret sådan, at den kun skulle omfatte to produktionssystemer med i alt 36 hold slagtesvin (se senere statistikafsnit vedrørende dimensionering af undersøgelsen). Men i produktionssystem 1 ophørte slagtesvineproduktionen i løbet af undersøgelsen, og et tredje produktionssystem blev derfor inddraget. I produktionssystem 2 og 3 indgik alle fire slagtesvineejendomme i undersøgelsen i en periode på cirka to år. Holdene i undersøgelsen var tidsmæssigt jævnt fordelt over de to år. Måling af produktivitet og kontrol af rengøring Grisenes indsættelsesvægt og slagtevægt blev registreret på holdniveau. Det samme gjorde foderforbrug og antal døde og udtagne grise. På grundlag af disse data blev der udarbejdet produktionskontrol for alle hold. I produktionssystem 1 måtte to hold udelades af opgørelsen, da disse hold kun var blevet vejet levende, idet slagtningen foregik i Tyskland. Dette er baggrunden for, at der kun indgår 18 hold i produktionsopgørelsen for driftsformen AIAU på sektionsniveau. Før indsættelse af hvert hold grise blev staldene rengjort samt udtørret og opvarmet. Rengøringsniveauet blev bedømt visuelt, og udtørring af stald og ventilationsanlæggets drift blev kontrolleret af teknikere fra Den rullende Afprøvning hver 14. dag. Samtidigt blev der indsamlet data omkring foderleverancer og døde grise. Udtagning af blodprøver samt lungeundersøgelser Fra hvert hold slagtesvin i undersøgelsen blev der udtaget blodprøver ved indsættelse og afgang fra slagtesvinestalden (jf. tabel 3). Det var de samme grise, der fik taget blodprøver begge gange (øremærkede grise). De var tilfældigt udvalgt og jævnt fordelt over stier og sektioner. Indsættelsesprøverne blev udtaget snarest muligt efter indsættelse (helst inden for den første uge og maksimalt 10 dage efter indsættelse). Afgangsprøverne blev udtaget så tæt på slagtning som muligt. 6

7 Tabel 3. Antal blodprøver der blev taget fra hvert hold ved indsættelse og før slagtning. Produktions- AIAU, ejendom 10 blodprøver fra hver af 4 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 1 AIAU, sektion 20 blodprøver fra 1 sektion (i alt 20 grise pr. gang) Produktions- AIAU, ejendom 20 blodprøver fra hver af 2 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 2 AIAU, sektion 20 blodprøver fordelt på 1 eller 2 sektioner (i alt 20 grise pr. gang) Produktions- AIAU, ejendom blodprøver fra hver af 3 sektioner (i alt 40 grise pr. gang) system 3 AIAU, sektion 20 blodprøver fra 1 sektion (i alt 20 grise pr. gang) Ved slagtning blev der udtaget cirka 30 lunger, som blev undersøgt på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup (USK-undersøgelse jf. laboratoriets standardmetode). Lungerne blev udtaget fra den største leverance til slagteriet fra det pågældende hold, og de var tilfældigt udvalgt. Ved en fejl blev der ikke undersøgt lunger fra to af holdene fra produktionssystem 3. Derfor indgår kun i alt 35 hold i opgørelsen over resultaterne. Vurdering af smitte i holdene For hvert hold blev det vurderet, om holdet ved slagtning havde været smittet med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PRRS, PCV2 og Lawsonia (se tabel 4 vedrørende metoder). Smittede hold: At et hold har været smittet betyder, at holdet på et tidspunkt har været udsat for smitte, og at der har foregået en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. Det betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge, eller at de på slagtetidspunktet er påvirkede af smitten. Ikke-smittede hold: At et hold ikke har været smittet betyder, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet. Sandsynligvis har smitstoffet været til stede i nogle af dyrene, men det har kun haft lille/ingen betydning for produktiviteten i holdet. Tabel 4. Vurdering af smitte i hold Anvendte metoder og kriterier. Smitstof Metode Vurdering af smitte i et hold Et hold blev vurderet smittet ved slagtning hvis: Almindelig lungesyge (mykoplasmalungesyge) USK og blodprøver > 25 pct. af lungerne viste tegn på smitte, eller > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. Ondartet lungesyge * (A. p.) USK og blodprøver > 25 pct. af lungerne viste tegn på smitte, eller > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. PRRS Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte. PCV2 Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte Lawsonia Blodprøver > 5 pct. af blodprøverne taget før slagtning viste tegn på smitte * Blodprøverne blev undersøgt for den type ondartet lungesyge, der var dominerende hos slagtesvinene. På grund af uoverensstemmelse mellem USK og blodprøveresultater blev få hold desuden undersøgt for en anden type (tre hold fra produktionssystem 2 blev undersøgt for A. p. 12). 7

8 Følgende typer af lungeforandringer blev taget i betragtning ved vurdering af smitte: - Almindelig lungesyge: Kompliceret og ukompliceret bronchopneumoni og ar-indtrækninger - Ondartet lungesyge: Caudodorsal pleuritis (lungehindear på bagerste del af lungen). Blodprøverne, der blev taget ved indsættelse, blev ikke anvendt til at vurdere, om et hold var smittet ved slagtning. De blev frosset ned (som serum) og blev kun analyseret i de tilfælde, hvor det var relevant at undersøge, om holdene var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (fremgår af resultatafsnittet). Vaccination kan i nogle tilfælde påvirke blodprøveresultaterne for den sygdom, der vaccineres imod, idet vaccinationen kan medføre dannelse af antistoffer. Det gælder dog kun for nogle vacciner. Dette er diskuteret i resultatafsnittet. Alle blodprøveanalyser blev foretaget enten på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup (almindelig lungesyge, A. p. 2, A. p. 6, PRRS) eller på DTU Veterinærinstituttet (PCV2, Lawsonia, A. p. 12). Alle analyser var antistof-tests (ved ELISA). Statistik Forsøgsenheden var et hold. Antal hold blev bestemt ud fra, hvor mange hold, der skulle til for at påvise en forskel i foderudnyttelsen på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, det vil sige foderudnyttelse var primær parameter. Beregning af stikprøvestørrelsen viste, at der skulle indgå 18 hold i hver gruppe (i alt 36 hold). Stikprøvestørrelsen blev bestemt under antagelse af en spredning i foderudnyttelse på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst. Foderudnyttelse blev valgt som primær parameter, idet foderudnyttelse altid har en stor produktionsøkonomisk værdi. Værdien af øget tilvækst afhænger derimod af, om det er muligt at udmønte den i en højere slagtevægt eller flere producerede grise. Sundhedsparametrene blev ikke brugt som dimensioneringsgrundlag, da de kun har indirekte betydning for økonomien i slagtesvineproduktionen. Der blev beregnet en produktionsværdi, DB pr. stiplads pr. år: DB pr. stiplads pr. år = DB pr gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. DB pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. I beregningen af DB pr. gris indgik daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Produktionsværdien blev beregnet ud fra følgende priser/forudsætninger, som var baseret på gennemsnit over perioden 1. september 2007 til 1. september 2012: 8

9 Smågrise: 348 kr. pr. grise 5,80 kr. pr. kg i intervallet kg og + 5,96 kr. pr. kg i intervallet kg Slagtesvin: 10,00 kr. pr. kg, inkl. efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 61 Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris. Der blev regnet med en staldudnyttelse på 95 procent. Produktionsresultaterne blev analyseret ved en variansanalyse i SAS (proc MIXED) med gruppe og produktionssystem som forklarende variable. Indsættelsesvægt indgik som kovariat og hold som tilfældig variabel. Samme model blev benyttet til at analysere alle variable (tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent, produktionsværdi). Der blev testet for vekselvirkning mellem gruppe og produktionssystem. Der blev ikke fundet vekselvirkning. Ved analysen af forekomsten af smitte i holdene blev hvert hold defineret som enten smittet eller ikkesmittet med hver enkelt sygdom. Derefter blev effekten af AIAU-driftsformen på forekomsten af smittede hold analyseret ved hjælp af en logistisk regression (proc logistic), hvor der tages højde for den stratificerede sampling (på produktionssystem-niveau) ved at lade produktionssystem indgå som strata -variabel. AIAU-driftsformen indgik som fixed effect. Resultater og diskussion Produktionsresultater Produktionsresultaterne for de tre produktionssystemer fremgår af tabel 5. Tabel 5. Produktionsresultater ved AIAU på sektionsniveau sammenlignet med AIAU på ejendomsniveau. Type AIAU-drift Sektionsniveau Ejendomsniveau p-værdi Antal hold Antal indsatte grise Indsættelsesvægt, kg 26,7 26,2 Slagtevægt, kg 83,6 84,5 Kødprocent 60,7 60,6 0,35 Døde, pct. 2,9 2,8 Daglig tilvækst, g/dag <0,01 Daglig fodertildeling, FEsv/dag 2,54 2,59 Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,81 2,75 0,20 Produktionsværdi, DB kr./stiplads/år ,06 9

10 Som det ses af tabel 5, var der en statistisk sikker forskel i daglig tilvækst mellem hold, som havde været opstaldet under AIAU-drift på ejendomsniveau, sammenlignet med hold, som havde været opstaldet under AIAU-drift på sektionsniveau. Der var variation i tilvæksten inden for de enkelte systemer, ligesom niveauet varierede. Dette fremgår af tabel 6. Driftsformen AIAU-drift på ejendomsniveau gav tilsyneladende ikke anledning til mindre variation imellem holdene. Tabel 6. Gennemsnitlig daglig tilvækst og variation ved de to driftsformer AIAU på sektionsniveau og AIAU på ejendomsniveau. Daglig tilvækst, g/dag (minimum-maksimum) Type AIAU-drift Sektionsniveau Ejendomsniveau Produktionssystem ( ) 851 ( ) Produktionssystem ( ) 975 ( ) Produktionssystem ( ) 949 ( ) Der blev ikke fundet en statistisk sikker forskel i foderudnyttelsen mellem de to driftstyper. Der var dimensioneret efter at finde en forskel på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, mens den målte forskel kun var på 0,06 FEsv pr. kg tilvækst. Hvis det antages, at den sande forskel mellem de to driftstyper var 0,06 FEsv pr. kg tilvækst, skulle undersøgelsen omfatte flere hold, for at denne forskel ville være statistisk sikker. Der var en tendens til bedre produktionsværdi, svarende til en forskel i DB pr. stiplads på 53 kr. pr. produceret slagtesvin pr. år, i gruppen som havde været opstaldet under AIAU-drift på ejendomsniveau. Klargøring Det var intensionen, at driftsforholdene ved begge driftsformer skulle optimeres før indsættelse af grise, for dels at optimere produktionsniveauet og dernæst for at gøre forholdene så sammenlignelige som muligt. Det vil sige staldene skulle rengøres grundigt og udtørres før indsættelse af et nyt hold grise. Ligeledes blev staldene gennemgået forud for igangsætning af undersøgelsen med henblik på at optimere ventilation og stiindretning. Det lykkedes i nogen grad at få gennemført forbedringerne, og staldene blev også udtørret, men ikke altid så gulvets temperatur var på niveau med staldrummets temperatur. Dette kan være en del af baggrunden for, at produktionsniveauet i de deltagende besætninger ikke var højere. Formalingsgrad I produktionssystem 1 og 2 blev foderets formalingsgrad løbende kontrolleret for at give det bedste grundlag for en god foderudnyttelse. I produktionssystem 1 blev anbefalingerne for formaling af korn fulgt. I produktionssystem 2 var kornet grovere formalet end anbefalet. Sigteprofilen viste typisk procent mellem 1 og 2 mm og procent under 1 mm. Forholdet mellem de to kategorier burde 10

11 have været omvendt. Dette forhold forventes alene at betyde 0,1 FEsv/kg tilvækst. Produktionssystem 3 benyttede færdigfoder, hvorfor sigteprøver ikke var relevante. Nærmiljø og ventilation Slagtesvinestaldene i produktionssystem 2 var gennemgående bedre rengjort end i produktionssystem 3. På en skala fra 1 til 4 lå produktionssystem 2 mellem 1,5 og 2, og produktionssystem 3 lå på cirka 2,5. På skalaen var 1 bedst og svarede til, at der stort set var rengjort til et gødningsfrit niveau, mens 4 var ringest og svarede til, at der var synlige gødningsrester. I produktionssystem 3 var ventilationsforholdene på ejendommen med AIAU på ejendomsniveau ikke optimale. Der var luftsamkvem mellem sektionerne, idet dørene mellem sektionerne ikke blev holdt lukkede. Derudover var der ikke fri luftgennemgang gennem hele loftfladen i sektionen, som var diffust ventileret, hvilket medførte en skæv luftfordeling, og at en del af ventilationsluften blev suget fra den tilstødende sektion (gennem åbne døre), hvilket også skabte træk i nogle af stierne. For yderligere at kompensere for den manglende luftgennemgang over loftet blev dørene til det fri tillige åbnet, hvilket også medførte uens luftfordeling. De to øvrige sektioner blev ventileret via vægventiler. Resultater vedrørende almindelig lungesyge (mykoplasmalungesyge) Samlet set var der tegn på smitte med almindelig lungesyge hos 84 procent af holdene fra ejendommene med AIAU-drift på sektionsniveau. Hos holdene fra ejendommene med AIAU-drift på ejendomsniveau var der tegn på smitte hos 25 procent af holdene. Forskellen var statistisk sikker (P=0,002, Odds ratio = 12). Resultaterne vedrørende almindelig lungesyge fremgår af figur 2 og er sammenfattet i tabel 7. At et hold viser tegn på smitte med almindelig lungesyge betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge men kun, at der på et tidspunkt har været en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. At et hold ikke viser tegn på smitte betyder tilsvarende, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet, selv om smitstoffet (mykoplasma) sandsynligvis har været til stede i nogle af grisene. 11

12 Almindelig lungesyge Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 Figur 2. Resultater vedrørende smitte med almindelig lungesyge (mykoplasma-lungesyge). Hver kolonne repræsenterer et hold slagtesvin. Y-aksen viser andelen af lunger med tegn på smitte med almindelig lungesyge (mykoplasmalignende forandringer). Hold markeret med rød-hvide tern var smittede ifølge blodprøverne men havde en forekomst af lungeforandringer, som var under 25 pct. ( Blå streg angiver grænseværdien på 25 pct., som er anvendt ved vurdering af smitte). 12

13 Tabel 7. Almindelig lungesyge. Forekomsten af hold med tegn på smitte med almindelig lungesyge (en sammenfatning af resultaterne vist i figur 2). Produktionssystem AIAU på sektionsniveau Antal Antal undersøgte hold smittede hold AIAU på ejendomsniveau Antal Antal undersøgte hold smittede hold Total (84 %) 16 4 (25 %) Grise fra SPF-besætninger uden almindelig lungesyge er ikke nødvendigvis helt fri for den type lungeforandringer, som ellers antages at skyldes almindelig lungesyge. Sandsynligvis kan visse virus forårsage lignende lungeforandringer. Derfor blev der i denne undersøgelse anvendt en grænseværdi på 25 procent, når holdenes smittestatus skulle vurderes. Denne grænseværdi kan diskuteres, men eftersom langt de fleste hold enten lå væsentligt under eller væsentligt over grænseværdien, ville det ikke have den store betydning, om grænseværdien var sat til fx 20 procent eller 30 procent i stedet for. Tidligere undersøgelser tyder på, at en grænseværdi omkring procent er passende, da der med denne grænseværdi er en god overensstemmelse mellem resultater af henholdsvis lungeundersøgelser og blodprøveundersøgelser [1]. Nogle af holdene var vaccineret mod almindelig lungesyge, hvilket kan have påvirket omfanget af lungeforandringer. I produktionssystem 2 var holdene på ejendommen med AIAU på sektionsniveau vaccinerede (bortset fra et enkelt hold), mens holdene på den anden ejendom ikke var vaccinerede. Hvis vaccination havde været undladt, havde forskellen i niveau af lungeforandringer muligvis været endnu større. I produktionssystem 3 var nogle hold vaccinerede, mens andre ikke var. Men da dette gjaldt begge slagtesvineejendomme, har det sandsynligvis ikke påvirket forskellen i niveau af lungeforandringer. I alt tre hold blev vurderet smittede udelukkende på baggrund af blodprøveresultaterne men havde en lav forekomst af lungeforandringer (de ternede kolonner i figur 2). De tre hold var alle vaccinerede, men det blev vurderet, at de positive blodprøveresultater skyldtes smitte og ikke vaccinationen (mange positive dyr og høje antistofniveauer (OD < 10)). I alt 20 hold blev vurderet smittet med almindelig lungesyge ved slagtning. For de 20 hold blev det undersøgt, om blodprøverne taget ved indsættelse i slagtesvinestalden viste tegn på smitte. I de 18 af holdene var der ingen tegn på smitte ved indsættelse. I to hold (fra produktionssystem 2) blev der 13

14 fundet en enkelt positiv prøve, men da holdene var vaccinerede, kan det muligvis skyldes vaccinationen. Overordnet tyder resultaterne tyder på, at smittespredningen i holdene hovedsageligt skete i slagtesvineperioden. Resultater vedrørende ondartet lungesyge Ud af de 35 undersøgte hold var der kun tre hold, som ikke viste tegn på smitte med ondartet lungesyge ved slagtning. Resultaterne fremgår af figur 3 og er sammenfattet i tabel 8. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to driftsformer med hensyn til forekomsten af hold, som viste tegn på smitte med ondartet lungesyge. At et hold viser tegn på smitte med ondartet lungesyge betyder ikke nødvendigvis, at grisene har været syge men kun, at der på et tidspunkt har været en smittespredning i holdet sandsynligvis med nedsat produktivitet til følge. At et hold ikke viser tegn på smitte betyder tilsvarende, at der ikke er foregået en generel smittespredning i holdet, selv om smitstoffet (A. p.-bakterien) med meget stor sandsynlighed har været til stede i nogle af grisene. 14

15 Ondartet lungesyge Produktionssystem 1 Produktionssystem 2 Produktionssystem 3 Figur 3. Resultater vedrørende smitte med ondartet lungesyge (A. p.). Hver kolonne repræsenterer et hold slagtesvin. Y-aksen viser andelen af lunger med tegn på smitte med ondartet lungesyge lungesyge (caudodorsal pleuritis). Hold markeret med rødhvide tern var smittede ifølge blodprøverne men havde en forekomst af lungeforandringer, som var under 25 pct. ( Blå streg angiver grænseværdien på 25 pct., som er anvendt ved vurdering af smitte). 15

16 Tabel 8. Ondartet lungesyge. Forekomsten af hold med tegn på smitte med ondartet lungesyge (en sammenfatning af resultaterne vist i figur 3). AIAU på sektionsniveau AIAU på ejendomsniveau Produktionssystem Antal undersøgte hold Antal smittede hold Antal undersøgte hold Antal smittede hold Total (90 %) (94 %) Grise fra SPF-besætninger uden ondartet lungesyge er ikke nødvendigvis helt fri for visse af de typer lungeforandringer, som ellers ofte antages at skyldes ondartet lungesyge. Andre bakterier eller virus kan sandsynligvis forårsage lignende lungeforandringer. Derfor blev der i denne undersøgelse anvendt en grænseværdi på 25 procent, når holdenes smittestatus skulle vurderes. Eftersom langt de fleste hold enten lå væsentligt under eller væsentligt over grænseværdien, ville det ikke have den store betydning, om grænseværdien var sat til fx 20 procent eller 30 procent i stedet for. I alt fire hold blev vurderet smittede alene ud fra blodprøveresultaterne men havde en lav forekomst af lungeforandringer (de ternede kolonner i figur 3). For tre af disse hold (fra produktionssystem 3) kan årsagen muligvis være, at holdene er blevet smittet meget tidligt (som smågrise), og at lungeforandringerne har nået at hele og forsvinde. Det fjerde hold (fra produktionssystem 2) var kun smittet med A. p. 12, som ikke har så stor tendens til at fremkalde lungeforandringer. Figur 3 er lavet på basis af forekomsten af lungehindear (caudodorsal pleuritis). Når smitte med ondartet lungesyge skal vurderes, er det dog også relevant at se på en anden type lungeforandring, pleuropneumoni, som kraftigt indikerer smitte med ondartet lungesyge. Størstedelen af de smittede hold havde én eller flere lunger med pleuropneumoni (26 ud af de 32 smittede hold). I alt 32 hold blev vurderet smittede med ondartet lungesyge ved slagtning. For 18 af disse hold blev det undersøgt, om blodprøverne taget ved indsættelse i slagtesvinestalden viste tegn på smitte (de 18 hold var fra produktionssystem 1 og 3). Resultaterne viste, at næsten alle hold var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden (16 ud af de 18 hold). Dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden naturligvis ikke indvirke på, om et hold blev smittet eller ikke. Der blev ikke lavet tilsvarende undersøgelser af holdene i produktionssystem 2. Det skyldes, at grisene i produktionssystem 2 var vaccineret mod ondartet lungesyge cirka to uger før indsættelse i slagtesvinestalden. Denne type vaccine kan i høj grad påvirke resultaterne af blodprøver taget få uger senere, hvilket ville gøre en tolkning vanskelig (prøverne kan blive positive på grund af vaccinationen). 16

17 PRRS Resultaterne af blodprøverne taget kort før slagtning viste, at samtlige hold i undersøgelsen havde været smittet med PRRS. I alle hold viste pct. af blodprøverne tegn på smitte. Den høje forekomst af positive prøver uanset driftsform tyder stærkt på, at holdene var smittet allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden. Hvis holdene ikke havde været smittet allerede ved indsættelse, må det formodes, at en del af holdene på ejendommene med AIAU på ejendomsniveau ville have været fri for PRRS. På den baggrund blev det valgt at undlade analyser på de prøver, der blev taget ved indsættelse. PCV2 Holdene i produktionssystem 2 var de eneste hold, der ikke blev PCV2-vaccineret. Her viste resultaterne af blodprøverne taget kort før slagtning, at alle hold (i alt 16 hold) havde været smittet med PCV2. Dermed kunne der ikke konstateres nogen forskel mellem de to AIAU-driftstyper. Niveauet af antal positive prøver varierede væsentligt mellem holdene ( pct.). Detaljer vedrørende PCV2- resultater kan ses i Appendiks 2, figur A (kun resultater for produktionssystem 2). I produktionssystem 1 og 3 var alle hold vaccineret mod PCV2 enten før fravænning eller lige efter. På grund af vaccinationen var det for en stor del af holdene ikke muligt at konkludere, om de havde været smittet eller ikke. Derfor er resultaterne af blodprøveresultaterne fra produktionssystem 1 og 3 udeladt fra denne meddelelse. Lawsonia I produktionssystem 2 blev der vaccineret mod tarmbakterien Lawsonia, og da det påvirker blodprøveresultaterne, blev der ikke foretaget analyser af blodprøverne. Resultaterne fra de to andre produktionsssystemer (1 og 3) viste, at alle hold havde været smittet med Lawsonia. Det var også forventeligt, da tidligere undersøgelser har vist, at Lawsonia generelt kan findes i alle slagtesvinebesætninger. Men det er sandsynligt, at niveauet af Lawsonia kan påvirkes af AIAU-drift og god hygiejne. I denne undersøgelse kunne der dog ikke findes nogen forskel i niveauet af Lawsonia (antallet af positive prøver) mellem de to AIAU-driftsformer. Inden for hvert produktionssystem varierede niveauet af antal positive prøver væsentligt mellem holdene. Detaljer vedrørende Lawsonia-resultaterne kan ses i Appendiks 2, figur B. Resultaterne viste, at grisene i produktionssystem 1 blev smittet allerede i smågriseperioden, mens de i produktionssystem 3 oftest først blev smittet efter indsættelse i slagtesvinestaldene. Der kan være flere årsager til denne forskel, herunder forskelle i smitteudskillelsen i soholdet og forskelle i niveauet af antibiotikabehandling i smågrisestaldene. Disse forhold blev ikke undersøgt nærmere. 17

18 Generel diskussion Da slagtesvineejendommene i denne undersøgelse ikke var helt identiske, kan det ikke konkluderes med sikkerhed, at forskellen mellem de to AIAU-driftsformer med hensyn til forekomsten af almindelig lungesyge udelukkende skyldtes driftsformen. Men undersøgelsen viser, at forholdene i slagtesvinestaldene har stor indflydelse på forekomsten af smitte. Det vurderes, at det primært var den bedre sundhed ved AIAU-drift på ejendomsniveau, som gav anledning til den højere daglige tilvækst og ikke forskelle i staldforhold og drift. Forskellen i tilvækst skyldtes sandsynligvis delvist det lavere niveau af almindelig lungesyge. I produktionssystem 2 sås den største forskel i tilvækst mellem driftsformerne og den største forskel i forekomsten af almindelig lungesyge. I produktionssystem 3 var der en lidt mindre forskel i både daglig tilvækst og forekomst af almindelig lungesyge. Forskellen i produktivitet skyldes dog næppe udelukkende forekomsten af almindelig lungesyge, da almindelig lungesyge typisk medfører en reduceret tilvækst i størrelsesordenen gram pr. dag, når det måles på hold-niveau [3]. Det er sandsynligt, at andre smitstoffer også har haft indflydelse på resultaterne herunder smitstoffer, som ikke er inkluderet i denne undersøgelse. I tidligere lignende undersøgelser har der været større succes med at producere hold af slagtesvin, som var fri for tegn på smitte med ondartet lungesyge og PRRS [1,2]. Sandsynligvis spiller både immuniteten i soholdet og driften i smågrisestaldene en stor rolle for, hvor ofte det lykkes. I denne undersøgelse blev grisene sandsynligvis smittet med ondartet lungesyge og PRRS allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene. Om det skyldes forhold i soholdet eller i smågrisestalden, giver undersøgelsen ikke svar på. Smågrisestaldene i undersøgelsen var sektionerede og blev tilnærmelsesvist drevet AIAU på sektionsniveau, men der skete nogen flytning af grise mellem hold. En konsekvent AIAU-drift i smågrisestalden er en forudsætning for at få fuldt udbytte af AIAU-driften i slagtesvineproduktionen. Konsekvent AIAU-drift betyder blandt andet, at der ikke må flyttes grise mellem hold, og at grise fra eventuelle opsamlingssektioner ikke senere sættes sammen med hovedholdet. Inden for det enkelte produktionssystem var der en stor variation mellem holdene med hensyn til niveauet af smitte med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge, PCV2 og Lawsonia. Ved vurdering af sundhedstilstanden hos slagtesvin i velsektionerede besætninger vil det derfor ofte være nødvendigt at undersøge et større antal hold for at få en tilstrækkelig sikker vurdering. 18

19 Konklusion Resultaterne af undersøgelsen viste, at AIAU-drift på ejendomsniveau havde følgende fordele i forhold til AIAU-drift på sektionsniveau: Højere daglig tilvækst (+48 g), en tendens til højere produktionsværdi (DB pr. stiplads pr. år + 53 kr.) og en lavere forekomst af almindelig lungesyge. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem de to driftsformer med hensyn til, hvor mange hold der var smittet med ondartet lungesyge eller PRRS. Det viste sig, at de fleste hold var smittet med de to smitstoffer allerede før indsættelse i slagtesvinestaldene, og dermed kunne driftsformen i slagtesvinestalden naturligvis ikke indvirke på, om holdet var smittet eller ikke. Der kan derfor ikke drages nogen konklusioner vedrørende effekten af AIAU-drift på ejendomsniveau på smitte med ondartet lungesyge eller PRRS. Generelt var det vanskeligt at fastholde fokus på god driftsledelse, såsom kontrol af formalingsgrad, udtørring og klimastyring. Det kan ikke udelukkes, at det har påvirket det generelle produktionsresultat i negativ retning. Referencer 1 Busch, M.E.; Vigre, H.; Lohse, L. (2000): Sundhed i multisite-systemer, Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin. 2 Busch, M.E. og Jensen, T. (2005): Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer, Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin. 3 Busch, M. E., Barfod, K., Sørensen, V. (2006): Sammenhængen mellem smitte med luftvejssygdomme og tilvækst hos slagtesvin, Meddelelse nr. 761, Dansk Svineproduktion. Deltagere Tekniker Ernst Nielsen, VSP Seniordyrlæge Vagn Riegels Nielsen, VSP Seniordyrlæge Signe Hvidt Nielsen, VSP Seniorstatistiker Jens Vinther, VSP Afprøvning nr //NP, PB// 19

20 Appendiks 1 Beskrivelse af produktionssystemerne Produktionssystem 1 Soholdet var på søer. Der blev fravænnet cirka grise om ugen. Smågriseejendommen lå på en ejendom for sig selv. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionssniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Stalden havde syv sektioner. Sektionerne havde døre ud til en fælles gang. Sektionerne blev fyldt én eller to ad gangen. Stalden havde syv sektioner, som havde døre ud til en fælles gang. Der var fire nyere sektioner, som indgik som undersøgelsessektioner. Disse sektioner blev fyldt i samme uge. Derudover var der tre ældre sektioner, hvoraf de to havde døre ud til samme gang som de fire nye sektioner. De ældre sektioner blev fyldt samme uge eller ugen efter de fire nye stalde. Hele ejendommen blev tømt ved slagtning

21 Produktionssystem 2 Soholdet var på søer. Der blev fravænnet cirka 750 grise om ugen. Sohold og smågriseproduktion var beliggende på samme ejendom. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionsniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Stalden havde 11 sektioner. Tre af de 11 sektioner indgik i undersøgelsen (sektion 1a, 1b og 2). Sektion 1a og 1b lå i forlængelse af hinanden og blev i denne undersøgelse betragtet som én sektion. Sektion 1a og 1b blev fyldt og tømt på samme tid og indeholdt ét hold tilsammen. Sektion 2 indeholdt et hold og blev fyldt på én gang. Undersøgelsessektionerne var adskilt fra andre sektioner med henholdsvis en dør fra sektion 2 og en dør til en forbindelsesgang fra sektion 1. Stalden havde fem sektioner og blev fyldt over to uger. To af de fem sektioner indgik i undersøgelsen. Hele ejendommen blev tømt ved slagtning. 1a 2 1b

22 Produktionssystem 3 Der blev indkøbt 7 kg s grise fra én fast leverandør. Smågrisestalden lå meter fra den slagtesvinestald, der blev drevet AIAU på ejendomsniveau. Smågriseejendommen blev drevet tilnærmelsesvist AIAU på sektionsniveau, men der var nogen flytning af grise mellem hold. AIAU-drift på sektionsniveau: AIAU-drift på ejendomsniveau: Ejendommen bestod af to ens bygninger med hver to sektioner. Afstanden mellem de to bygninger var 10 meter. Der var direkte adgang via en dør mellem de to sektioner i samme bygning. Sektionerne blev fyldt én ad gangen over fire uger. Kun én sektion indgik i undersøgelsen. Stalden var placeret meter fra smågrisestalden. Den var indrettet med tre næsten ens sektioner i forlængelse af hinanden. Sektionerne blev fyldt på én gang. Alle tre sektioner indgik i undersøgelsen. Ved slagtning blev hele slagtesvinestalden tømt Små- grise- stald 22

23 Appendiks 2 Resultater af blodprøveanalyser. Resultater af analyser for PCV2 Produktionssystem 2 Figur A. Resultater vedrørende smitte med PCV2 (antistofmåling ved ELISA) ved indsættelse i slagtesvinestalden (lyse søjler) og kort før slagtning (røde søjler). Y-aksen viser andelen af positive blodprøver (titer > 0) (N = pr. hold). Resultaterne fra produktionssystem 1 og 3 er ikke vist, da disse grise var vaccineret, hvilket gjorde tolkningen af resultaterne vanskelig. 23

24 Resultater af analyser for Lawsonia (L. intracellularis) Produktionssystem 1 Produktionssystem 3 Figur B. Resultater vedrørende smitte med Lawsonia (antistofmåling ved ELISA) ved indsættelse i slagtesvinestalden (lyse søjler) og kort før slagtning (røde søjler). Y-aksen viser andelen af positive blodprøver (OD 16) (N = 20 pr. hold). Der blev ikke foretaget Lawsonia-analyser på blodprøver fra produktionssystem 2, da grisene var vaccinerede mod Lawsonia, hvilket ville påvirke blodprøveresultaterne. 24

25 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 25

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Et beslutningsstøttesystem

Et beslutningsstøttesystem Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 143 Et beslutningsstøttesystem for dyresundhed - et Bayesiansk netværk for almindelig lungesyge Lars Otto, Fødevareøkonomisk Institut Charlotte S. Kristensen, Klinisk

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere