InnoDoors Slutbrugerens værdier. Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InnoDoors Slutbrugerens værdier. Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd 1"

Transkript

1 InnoDoors Slutbrugerens værdier Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:28

2 Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe et øget fokus på at udnytte potentialet for vækst gennem brugerdreven innovation. Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektperioden for InnoDoors løber fra Partnere der er involveret i Projekt InnoDoors er: JELD-WEN Door Solutions, Optimera, Henning Larsen Architects, INWIDO DENMARK, HP3, Abson, DI Byggematerialer, SmartCityDK, Center for Industriel Produktion (Aalborg Universitet), Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (Aalborg Universitet) og Institut for Mekanik og Produktion (Aalborg Universitet). Titel: InnoDoors - Slutbrugerens værdier Udarbejdet af: Astrid Heidemann Lassen, Alev Cankaya, Søren Bolvig Poulsen, Søren Wandahl & Henrik Sørensen. Udgivet af: Projekt InnoDoors ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet 1. Udgave - Copyright 2010 Oplag: 200 trykte samt en elektronisk version. Layout: Tanja Aabo ISBN: Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:29

3 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Brugeren i fokus 5 Sanders behovs- og metodepyramide 9 Sanders landkort 11 Metodehåndbog til brugerdreven innovation 13 Interviews 15 Metodisk introduktion 15 Metodeanvendelse 16 Output 21 Læring 22 Conceptual co-creation 23 Metodisk introduktion 23 Aktivitetsbeskrivelse 24 Output 26 INWIDOs komfort dør. 28 Søren W s komfort dør. 29 Pouls alternative dør. 30 Inspirationsdøren 31 Læring 32 Konklusion 33 Kilder 34 Bilag - Interviewguide 35 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:29

4 Introduktion Slutbrugerens værdier er titlen på denne InnoDoors udgivelse. I udgivelsen ser vi lidt nærmere på hvem brugerne er, og hvordan man kan tilrettelægge en brugerdrevet innovations proces. Der bliver ligeledes præsenteret modeller, som øger bevidstheden om, hvordan man kan planlægge og udføre forskellige metoder med fokus på brugernes eksplicitte, observerbare og latente behov. InnoDoors metodehåndbogen præsenteres ligeledes i denne udgivelse. InnoDoors metodehåndbogen er et operationelt værktøj, som skal støtte praktikere til bevidste metodevalg. Afslutningsvis illustreres to metoder, hhv. Interview og Conceptual Co-creation. God fornøjelse! 4 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:29

5 Brugeren i fokus Når vi skal stille skarpt på nødvendigheden af at arbejde med brugerdreven innovation, så er det med et ønske om at sætte de mennesker, som skal anvende produkterne, servicerne eller systemerne i rampelyset og tage udgangspunkt i deres erkendte og ikke-erkendte behov. Det er imidlertidig varierende, hvorledes der refereres til disse personer; forbrugere, brugere, ledende-brugere, masse-brugere, ekstrem brugere osv. kært barn mange navne. Dette forvirres yderligere, når man ønsker at applikere brugerdreven innovation indenfor en værdikæde, idet flere snitflader og derved brugertyper (slutbruger, forhandler, håndværker, m.m.) opstår. I det følgende vil vi give et konstruktivt bud på en klassificering af de forskellige brugere for at give et fælles sprog omkring brugerne indenfor InnoDoors projektet. Efterfølgende vil der blive stillet skarpt på slutbrugeren og dennes verden i forhold til køb, montering, brug og afskaffelse af en dør. Hertil vil et aktørnetværkskort blive anvendt for gennem dette at illustrere mængden af aktører, som en bruger potentielt er i forbindelse med, fra denne overvejer at anskaffe døren, til den anskaffes. Aktørnnetværkskortet kan ses på figur 1. Umiddelbart virker det absurd at tale om en bruger af en dør, for det er vi jo alle, og selve interaktionen med en dør er vi alle bekendt med. Det virker derfor ikke sandsynligt at brugerstudier skulle kunne afdække behov her indenfor, som ikke allerede er eksplicitte og formentligt allerede løst på fornuftig vis. Men zoomer man lidt ud fra brugerens daglige interaktion med døren, altså åbne og lukke døren, og tager et livscyklus perspektiv på døren i forhold til slutbrugen, så danner der sig en væsentlig mere kompleks interaktion med og omkring døren med en lang række aktører. Producentens hjemmeside Håndtags hjemmeside Rådgivende instanser Fig. 1 Bygnings konstruktør Teknisk tegner Branche organisationer Indretningsarkitekt WWW Mester Bygherre Forums Handy sites Reklamer Håndværker (udførende) Arkitekten Handyman Kredit forening Aktørnetværkskort. Private relationer Naboen + venner SLUTBRUGER Chauffør (levering) Sælger Indkøber (forhandler) Service udbydende Forhandler Omstillingen Producent (døre) Projekt salg Snedker special løsning Forbrænding Teknisk forvaltning Produkt Glas Entreprenør Bekendte med byggefaglighed Bankrådgiver Produktansvarlig Kommunen Staten bygningsrelement Håndtag Offentlige instanser Dansk Handicap Forbund Aktørnetværkskortet viser en gruppering af de aktører, som en bruger potentielt er i kontaktmed fra overvejelserne om afskaffelsen af en dør opstår, til selve anskaffelsen. 5 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:29

6 Samtidigt bliver det tydeligt, at vi ikke er særligt bekendt med de situationer og eventuelle problematikker, som brugeren oplever gennem en dørs livscyklus. Gennem interviews og egne erfaringer har vi kortlagt de forskellige aktører, som en bruger potentielt er i forbindelse med gennem en dørs livscyklus. Et overblik er opnået gennem et aktørnetværkskort med en klassificering af de forskellige aktører. Det skal nævnes, at der ikke på nærværende tidspunkt er skelnet mellem, om der er forretnings- eller innovationspotentiale i forhold til de kortlagte aktører. De forskellige aktører vil ikke blive gennemgået, men kendetegnene for hver klassificering vil blive opridset på de følgende sider. Inden erhvervelsen af en dør er der en lang række aktører, som en bruger kan være i dialog med og hvor udfaldet af aktørerne kan inddeles i følgende klassificeringer: www [internet sites som brugeren anvender] Rådgivende instanser Service udbydere Offentlige instanser Produkt sælgere Private relationer Det fremgår af ovenstående liste, at der er en stor varietet i de aktører, som en bruger interagerer med fra brugeren overvejer at anskaffe en dør til denne afskaffes. Relationer kan være til offentlige eller private aktører og interaktionen er ligeledes af forskellig art fra oplysende énvejsinformation og rådgivende retningsanvisning til regelformaning og salgstaler. Ser man på forholdet til døren over tid, så er det ligeledes varierende,hvem brugeren potentielt er i dialog med. Dette rejser spørgsmålet, om branchen med fordel kunne fokusere på andre aktører end køberne gennem eksempelvis services, hvilket vil lede til en udvidelse af brugerfokusset. Ovenstående redegørelse er ikke et forsøg på at forplumre billedet af personer, der indgår i relation til døren og varieteten af opgaver eller aktiviteter, som afvikles i forhold til døren - men derimod at vise bredden heraf. I dette skriv er der fokuseret på slutbrugeren og dennes værdier, derfor vender vi tilbage til slutbrugeren for at karakterisere denne nærmere. Af de mest gængse betegnelser finder vi mass-user og lead-user. Lead-user begrebet er defineret af von Hippel(1988) og omhandler ledende brugere indenfor et givet marked, altså de brugere, som fører an i forhold til at udvikle eller modificere eksisterende produkter til at opfylde egne behov. At disse brugere er ledende skal altså ses i lyset af, at de er i stand til at udvikle eller modificere produkter til et særligt formål eller rettere sagt et erkendt behov. Det særlige ved lead-userne er således, at de har erkendt deres behov og at de er i 6 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:29

7 stand til at artikulere dem enten verbalt eller i form af løsninger. Denne bevidsthed om egne behov kan man i interaktionen med lead users drage fordel af ved at tilrettelægge aktiviteter, hvor lead users kan anvende deres erkendte behov, eksempelvis interviews, co-creation eller situerede observationer. Mass-useren er den mest gennemsnitlige bruger og deraf navnet mass-user, men der er naturligvis stor varietet indenfor denne gruppe af forskellig behov, ønsker og krav. Mass-useren skiller sig endvidere ud fra lead-useren ved ikke nødvendigvis at have erkendt egne underliggende behov, eller i hvert fald ikke at have tilstræbt af indfri disse i konkrete løsninger. Dette betyder, at tilrettelæggelsen af brugerorienterede aktiviteter med fordel kan være anderledes end den tilgang som kendetegner arbejdet med lead-usererne. Tilgangen eller tilgangene kan være mange, idet den metodiske værktøjskasse er mangfoldig og majoriteten af disse er møntet på mass-useren. For at give det fornødne overblik over et udvalg af metoder og et kort indblik i disse vil modeller fra Merit og Nielsen (2007), samt Elizabeth Sanders(2002) i det følgende blive introduceret og anvendt. Dette skal ses som et supplement til InnoDoors brugerdreven innovations håndbog. Som netop beskrevet er der forskel på hvorledes det anbefales at samarbejde med eller studere brugerne, alt efter hvilken brugertype disse er. Dette kan illustreres via en model, som favner brugens rolle og graden af aktiviteten i spændet mellem Passiv observation til Brugerstyret udvikling. Som illustreret i modellen på figur 2 af Merit og Nielsen (2007), så kan lead-useren inddrages som udvikler i en brugerstyret udvikling. Dette er dog ikke ensbetydende med, at lead-useren alene kan anvendes på dette stadie, og at brugere fra mass-user gruppen ikke kan inddrages på dette stadie. Således skal modellen forstås som guidende, men ikke styrende, for planlægningen af brugerorienterede aktiviteter. Udvikler Forbedrer Vurderer Oplyser Deltager Fig. 2 Brugerroller Inddirekte Direkte Passiv observation Aktiv iagtagelse Lead Users Mass Users Dialog Aktiv medvirken Brugerstyret udvikling Merit og Nielsens (2007) model til illustration af brugerroller og -aktiviteter Grad af brugeraktivitet 7 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:30

8 Ved at fokusere på det brugerne: Siger Gør Skaber Kan vi opnå viden om det de: Siger Tænker Gør Anvender Drømmer Føler Ved Hvilket giver indsigt i behov som er: Eksplicitte Observerbare Tavse Latente Fig. 3 Elizabeth Sanders (2002) behovs- og metodepyramider 8 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:30

9 Sanders behovs- og metodepyramide Elizabeth Sanders(2002) har udviklet en serie af sammenhængende pyramider, gennem hvilke man kan tillægge aktiviteterne med brugerorienterede aktiviteter det er vores opfattelse, at dette er møntet på mass-brugerne, som er den mest konventionelle brugertype. Modellen illustrerer forholdet mellem det man ønsker indsigt i, eksempelvis brugernes anvendelse af et produkt, de aktiviteter, som man kan udføre i forhold til brugeren og karakteren af behov, som aktiviteten kan give adgang til. Modellen kan læses både horisontalt og vertikalt. Vertikalt er der en indsnævring mod bunden af modellen i takt med øget kompleksitet det er f.eks. sværere at opnå viden om, hvad folk drømmer om end at registre, hvad de siger. Horisontalt giver modellen et overblik over måden hvorpå man indsamler brugerorienteret materiale og karakteren af behovene, som adresseres gennem aktiviteten. I det følgende vil vi præsentere modellen med udgangspunkt i, hvad brugerne siger, gør og skaber. Siger hvis man er interesseret i brugernes udsagn også i forhold til det de tænker, så er det selvsagt fordelagtigt at lytte til hvad de siger. Dette giver adgang til eksplicitte og altså erkendte behov. Det er ikke enslydende med at brugeren umiddelbart kan artikulere samtlige behov, da dette ofte er noget som ikke tidligere er italesat, men brugeren har alligevel en bevidsthed om disse. Metoderne, som anvendes på dette stadie af modellen, er interviews i forskellige form; fra telefon interview med et højt kvantum til situeret interviews i brugerens kontekst. Således demonstrerer dette også spændet mellem den planlagte og stringente aktivitet til den situerede og ad hoc orienterede aktivitet, hvor man lader situationen og brugeren guide interviewet. Gør hvis man er interesseret i brugernes adfærd, kompetencer, sociale relationer, normer og værdier eller blot deres anvendelse af produkter og oplevelsen af dette, så er det fordelagtigt at fokusere på hvad brugerne gør. Det er naturligvis vigtigt at holde for øje, hvad det er man tilstræber gennem en observation. I Innodoors projektet har vi udfordret metoden ved at applikere denne på noget så konventionelt som brugen af døre. Dette ledte til en række observationer omkring slidtage, brugsinteraktion og håndtering, som med en vis viderebearbejdelse kan blive til inkrementelle forbedringer af et givent produkt. Eksempler på frugtbart udbytte af at fokusere på det brugerne gør er talrige. F. eks har virksomheden Dolle A/S gennem ganske få situerede interviews observeret, at kunder, som skal installere deres tapper, relativt ofte ikke formår at gøre det, som det var tiltænkt fra virksomhedens side. Dette er en ny viden i virksomheden og en tydelig indikator for, at der skal arbejdes med kommunikation i form af bedre information eller ændring i deres design, som fordrer en korrekt installation af deres produkt. På den metodiske front er tilgangen inspireret og influeret af den antropologiske og etnologiske arbejdsform, men tilpasset industrielle betingelser i forhold til tid og rationaler, såsom return of investment. Således er tilgangen modificeret, idet man typisk har en særlig agenda med sit feltarbejde og observationer, hvilket er en væsentlig afgrænsning af det åbne perspektiv, som kendetegner de traditionelle antropologiske og etnologiske arbejdsformer. Der har ligeledes været en ændring i arbejdsredskaberne for bedre at kunne formidle resultaterne fra feltarbejdet og integrere resulta- 9 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:30

10 terne i udviklernes arbejde og forankre det i nyudviklede produkter. Traditionelt har observationerne været skrevet i notesbøger, som løbende bliver sammenfattet til såkaldte thick descriptions altså verbale udredninger af de fænomener, som er kendetegnende for den aktuelle kontekst. I den senere tid er feltarbejdet i den industrielle kontekst blevet inspireret af den visuelle antropologi, der arbejder aktivt med fotografiet og videomediet som kommunikationsmiddel. Dette er værdifuldt idet flere fagligheder kan præsenteres for det partikulære i det empiriske materiale og deltage aktivt i fortolkningen af materialet. Skaber hvis man er interesseret i brugernes latente og tavse behov, så er det hensigtsmæssigt hjælpe eller faciliterere erkendelser af disse behov for brugerne. En tilgang til dette er gennem facilitering af skabende aktiviteter med brugerne, altså hvor brugerne får stillet materialer til rådighed og med disse skal løse en given problematik på konceptuelt niveau. Aktiviterne kan betegnes som Co-creation og på side 24 i denne rapport vil det blive eksemplificeret, hvorledes tilgangen var tilrettelagt i InnoDoors projektet. Den bagvedliggende tanke er, at man kan anvende ikke artikuleret viden ved at skabe løsninger frem for at tænke dem, hvilket kan understøttes af den amerikanske perceptionsteori og den franske fænomenologi, men den teoretiske udredning er ikke formålet i denne rapport. I en skabende co-creation aktivitet er det vigtigt at fremhæve, at det er på det konceptuelle niveau, som der arbejdes og altså ikke et spørgsmål om at udvikle et fuldendt produkt eller en æstetisk repræsentation. Med andre ord, så er det i orden, faktisk reglen, at det er quick and dirty. I ovenstående udredning er der fokuseret på, hvilken rolle, man som udvikler eller fagperson sætter brugerne i, hvilket naturligvis hænger sammen med, hvilken rolle man sætter sig selv i som udvikler. - Det er to sider af samme sag, hvorfor der i det følgende vil blive præsenteret en model, som netop udfolder hvilke tilgange, man kan vælge. Modellen danner ligeledes ramme for InnoDoors metodehåndbogen, som er en pamflet af særligt udvalgte og tilrettelagte metoder for byggematerialeindustrien. 10 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:30

11 Elizabeth Sanders, Topography of Design Research, 2006 Sanders landkort Elizabeth Sanders(2006) har udviklet en model i forhold til designbranchen, som kan hjælpe til en afklaring af egen tilgang og placering af metoder for at skabe et overblik over feltets mange metoder. Denne kan ses på figur 4. Modellen spænder et felt ud mellem Design-led og Research-led, hvilket omhandler det drivende i tilgangen. Dette sammenholdes med Expert mindset og Participatory mindset, som omhandler måden, hvorpå designerne arbejder forholder de sig som eksperter og derved selvstændigt vurderende, eller søger de at involvere andre parter heriblandt brugerne for at tage deres vurdering i betragtning. Design-Led Design-led Design-led er tilgangen, hvor det er design-aktiviteten, som er den drivende og skabende aktivitet. Research-led En tilgang, som er baseret på undersøgelser og eksperimenter, som har en mere forskningsmæssig karakter. Denne tilgang er oftest iterativ i et samspil mellem analyser og synteser. I denne model skelnes der ikke mellem natur-, socialvidenskabelig eller humanistisk forskning. Expert mindset Indenfor dette mindset er designeren eksperten, som forholder sig til inputtene fra brugerene og træffer beslutningerne qua sin faglighed. Expert Mindset User seen as subjects (reactive informers) Participatory Mindset User seen as partners (active co-creators) Participatory mindset Participatory mindset skiller sig ud fra ekspertens mindset ved, at designeren søger dialog og et ligeværdigt forhold til andre aktører, som er relevante for det konkrete projekt eksempelvis brugerne. Derved bygger det deltagende mindset på en demokratisk tilgang, og beslutninger træffes kollaborativt. Fig. 4 Research-Led Elizabeth Sanders (2002) landkort Modellen har dannet rammen for de metodisk udvælgelser, som er foretaget i forhold til InnoDoors brugerorienterede metodehåndbogen. Modellen vil blive udfyldt med metoder, for at illustrere metodernes forskellighed og for at støtte bevidste metodevalg i forhold til de givne omstændigheder. 11 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:30

12 12 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:31

13 Metodehåndbog til brugerdreven innovation Metodehåndbog fra InnoDoors er udviklet for at skabe et overblik over udvalgte metoder indenfor brugerdreven innovation. Håndbogen skal således fungere som en guide for praktikere for det metodiske valg. Håndbogen ses på figur 5. I InnoDoors metodehåndbogen beskrives de metoder, som præsenteres og afprøves på de afholdte workshops. Metoderne er beskrevet ved formål, fremgangsmåde trinvis med et oprids af nødvendige redskaber og et overbliks diagram, hvor den aktuelle metodes karakteristika er grafisk illustreret. I den resterende del af denne publikation præsenteres de to første metoder, som indgår i metodehåndbogen, hhv. Interview og Conceptual Co-creation. Fig. 5 Innodoors brugerdreven innvoations håndbog 13 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:35

14 stil det er ikke sådan noget, man har tænkt over, før man står i det Og vi skulle bare have den glatte dør, der faldt i et med væggen Citat fra InnoDoors bruger interviews Døren skal bare lukke et hul i væggen, og helst have samme farve, så man ikke rigtig lægger mærke til den Citat fra InnoDoors bruger interviews...det virker bare som om, der er dobbelt så langt til dørproducenten, som til vinduesproducenten Citat fra InnoDoors bruger interviews 14 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:37

15 Elizabeth Sanders, Topography of Design Research, 2006 Interviews Interview som metode er en af grundstenene indenfor brugerdreven innovation, og kan resultere i mange forskellige typer af kvalitative informationer, alt efter hvordan interviewet tilrettelægges og udformes. Interviews kræver således forberedelse, hvor det skal afklares hvilken type af informationer, som man gerne vil have fra de interviewede. Interviews er placeret på Elizabeth Sanders (2002) landkort, som det ses på figur 6. Expert Mindset User seen as subjects (reactive informers) Interviews Design-Led Participatory Mindset User seen as partners (active co-creators) Metodisk introduktion Der findes mange måder, hvorpå man kan indsamle informationer, men de hyppigst brugte er individuelle interviews og fokusgruppeinterviews. I denne sammenhæng er der fokus på individuelle interviews. Interviews handler i høj grad om planlægning og bevidsthed om, hvordan den rigtige udførelse kan gavne resultatet. Både af hvor og hvordan man vil møde de respondenter, som man ønsker at interviewe, samt hvordan man sammenfatter sine spørgsmål, og i hvor høj grad man holder sig til interviewguides eller lader interviewet blive styret af dialogen. Der kan være tale om både etnografiske interviews af generelle brugere eller ekspertinterviews, etc., alt efter hvilke output man ønsker. Interviews er således en relativt struktureret metode til informationsindsamling om et specifikt område. Det er essentielt, at intervieweren behersker den teknik, som anvendes, således indsamling af information frembringer et retvisende billede af det område, som man ønsker at undersøge. Individuelle interviews er en forholdsvis fleksibel metode til indsamling af information, men den kan være tidskrævende, da kun én person behandles af gangen og der er forberedende planlægning og opsamling forbundet med det. Den primære fordel ved teknikken er, at den indsamlede information ofte vil være af høj kvalitet, og respondenten vil være mere motiveret for at udtale sig om tabuer eller følsomme emner end f.eks. ved fokusgrupper. Der kan således indhentes informationer indenfor brugernes erkendte og til dels uerkendte behov. Fig. 6 Research-Led Interviews placeret på Sanders landkort. Et af de meste essentielle elementer for at skabe rammerne for et succesfuldt interview er atmosfæren. Det er vigtigt, at respondenten føler sig tryg og således kan koncentrere sig fuldt ud om at besvare 15 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:37

16 spørgsmål samt svarer så naturligt som muligt. Interviewerens rolle under interviewet er primært som lyttende, og denne skal sørge for ikke at afbryde respondenten, som skal have en fornemmelse af at være den fortællende part. Således er interviewerens opgave at lytte, men dog have styringen over interviewet, så alle de planlagte emner berøres. Figur 7 indgår ligeledes i InnoDoors metodesamlingen og giver et hurtigt overblik over denne metodes formål og praktiske anvendelse. Interview som metode er primært anvendelig til forskning og udvikling, da det ofte er i en søgen efter information om produkter eller nye forretningsområder. Metoden kan dog ligeledes anvendes som evalueringsmetode til test af prototyper mv. Forløbet af metoden er som nævnt struktureret og planlagt i detaljen, således det sikres, at informationer om de ønskede emner kan udledes af interviewet. Dette skal dog opfattes som vejledende, da der er mulighedfor at afvige fra spørgsmålene undervejs, hvis der dukker nye og relevante observationer op under interviewet, således disse kan uddybes. Formidlingen af interviewene kan som udgangspunkt foregå på tre måder: Anvendelse Hvor i design processen anvendes metoden Formål Hvad er metodens overordnede formål Tilgang Hvordan struktureres metode forløbet Detalje niveau Hvad fokusere metoden på Rolle Din rolle under metoden Research Analyse Ide & Koncept Udvikling Test Genererende Åbent Konceptuelt Indlevende Observerende Lyttende Evaluerende Kontrolleret Detaljeret Deltagende Vha. videoklip fra interviewet, således alt data bliver præsenteret i rå eller redigeret form Lydklip i enten fuld eller redigeret version, Transskription ned i en rapport el. lign. Formidlings form Hvorledes formidles resultatet Oplevelse Taktilt Visuelt Verbalt Der er fordele og ulemper ved alle tre metoder, og de bør prioriteres efter behov for detaljeringsgrad af den efterfølgende analyse og dokumentation. Fig. 7 Overblik over interviews formål og anvendelse 16 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:37

17 De vigtigste materialer er naturligvis pen op papir til noter samt de værktøjer, som er nødvendige iht. den formidling man har valgt til præsentation af interviewene. Man kan dog med fordel supplere interviews med billeder eller video af respondenten ved de produkter eller i de omgivelser, der relaterer til de emner, som interviewet tager udgangspunkt i. Metodeanvendelse I dette afsnit beskrives, hvorledes der blev arbejdet struktureret med interviews som metode i InnoDoors og efterfølgende blev anvendt som case på workshoppen Slutbrugerens værdier. Research design Det første skridt i planlægningen af interviewene tog udgangspunkt i udviklingen af et overordnet researchdesign. I researchdesignet blev de relevante emner og brugersegmenter defineret, hvorfra det var muligt at indhente informationer, samt hvor interaktion med de forskellige brugersegmenter kunne foregå. Udgangspunktet for denne øvelse var den viden, som den helt almindelige bruger kunne give om deres oplevelser med, og brugen af, døren, samt hvilke værdier de generelt forbinder med døren og dørkøbet. Respondenter blev udvalgt og spændte over såvel personer, der byggede nyt, personer der renoverede, personer der for første gang stod overfor en beslutning om døre, personer der tidligere havde prøvet at tage stilling til døre, personer med småbørn, samt personer uden børn. Interaktionsfladen blev vurderet som værende optimal i det private hjem, og at denne flade ville resultere i den rigeste information. Herefter blev der udarbejdet en interviewguide med semi-strukturerede spørgsmål indenfor de emner som ønskedes belyst. Se evt. interviewguide i bilag, s. 35 Baggrunden for at bruge semi-strukturerede spørgsmål var for at sikre, at samtalen faldt på sammenlignelige emner, og herved skabe tilpas fleksibilitet i interviewet til at andre emner kunne diskuteres, hvis relevante. Kontakt Der blev telefonisk etableret kontakt til en række forskellige personer og lavet aftaler om personlige interviews. Aftale/forberedelse Som del af kontaktfasen var en vigtig komponent at lave en struktureret plan over, hvordan interviewet skulle forløbe, hvilke typer af spørgsmål respondenter skulle reflektere over, samt hvordan materialet skulle behandles og publiceres. Dette aspekt var vigtigt både for at skabe en følelse af tryghed hos respondenten, og for at inspirere dem til at reflektere lidt over emnet allerede inden interviewet. Åbning af interviewet Én interviewer tog på besøg og brugte 1-2 timer sammen med respondenten. Selve interviewsituationen foregik som allerede nævnt i respondentens private hjem. Åbningen af interviewet var fokuseret på at fortælle lidt uddybende om InnoDoors projektet, samt at skabe en positiv og afslappet stemning. Her var det essentielt, at respondenten forstod, at interviewet ikke skulle opfattes som test af deres viden om døren, men at det i stedet var en oprigtigt interesse i deres meninger, idéer, behov mv. Da mange respondenter kan være en anelse utrygge ved brugen af kamera under interviews, var denne indledende small-talk et vigtigt element for det videre interview. 17 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:37

18 Fig. 8 Billeder fra interviewsituationer 18 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:38

19 Konkretisering Efter at have etableret tillid mellem interviewer og respondent diskuteredes punkterne i den semi-strukturerede interview-guide. Flere respondenter var meget interesserede i at høre, hvorledes andre respondenter havde forholdt sig til samme spørgsmål - og interviewguiden blev således også brugt som en måde at få respondenten til aktivt at forholde sig til, om de havde samme eller anderledes oplevelser end andre. Undervejs i interviewet blev respondenten/brugeren desuden opfordret til at give konkrete eksempler, samt vise døre eller andre elementer frem, som de forbandt med deres valg af døre. Det førte til, at respondenterne bl.a. fremviste overfladebehandling af køkkenskabe, specialbestilte ergonomiske håndtag, bredden på dørkarme, linjer i resten af huset som døren skulle passe til, den gode lyd og den dårlige lyd ved døren, elinstallationer de gerne ville have integreret i dørkarmen osv. At skabe mulighed for, at respondenten kunne vise fysiske eksempler på deres tanker og idéer, skabte en ekstra dimension i interviewforløbet Rækkefølgen af spørgsmål var derfor også vilkårlig iht. hvorledes samtalen udviklede sig. Dokumentation af omgivelser, interaktion med produktet, etc. Der blev anvendt videokamera til dokumentation af hele interviewet samt af alle de fysiske eksempler, som respondenterne gav. Kameraet blev indledningsvis placeret på et diskret sted, så respondenten ikke ville føle sig intimideret og intervieweren skulle kunne koncentrere sig fuldt ud om dialogen med respondenten. Videodokumentation af interviews har den klare fordel, at interviewene dermed kan gengives meget detaljeret til andre i forskningsgruppen og behandles gentagende gange i forhold til forskellige emner. Follow-up/feedback til respondent Umiddelbart efter interviewet var gennemført, skrev intervieweren et kort resumé om output, ideer og umiddelbare forståelser, som var opstået under interviewet. Dette resumé blev publiceret på InnoDoors hjemmesiden, som et indlæg på bloggen, og var således til kommentering fra og inspiration for andre. Denne umiddelbare behandling af interviewet var god til at indfange impulser og mere underforståede værdier, som ofte opstår gennem interaktion med respondenten snarere end gennem analyse af deres faktiske svar. De filmede interviews blev redigeret og analyseret ud fra ønsket om så konkret som muligt at kunne gengive de værdier, som respondenterne forbandt med døren. Hvert interview blev i denne proces redigeret ned til en kortere videosekvens af 2-4 minutters varighed. Samtlige respondenter fik efter redigeringen mulighed for at gennemse interviewet og beslutte, om de var komfortable med, at Inno- Doors kunne anvende dette til videre analyse delt med resten af InnoDoors projektpartnerne. Alle respondenter svarede positivt herpå. Output I dette afsnit beskrives, hvordan interviewene blev bearbejdet på workshoppen Slutbrugerens værdier. Selvom InnoDoors projektgruppen havde udført benarbejdet og lavet interviewene, var det på workshoppen op til projektpartnerne at analysere dem og identificere respondenternes værdier samt den værdiskabende viden. Dette output skulle projektpartnerne noteres på små udleverede værdikort og herefter påsættes værdihjulet. Denne proces blev gentaget for hvert af interviewene, således at værdihjulet til slut indeholdt værdikort fra alle 5 interview og gav værdibilledet, der ses på figur 10. Billeder fra workshoppen kan ses på figur Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:38

20 Fig. 9 Billeder fra visning af interviews og værdianalyse på workshoppen Slutbrugerens værdier. 20 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:38

21 Fra det samlede værdihjul kan følgende temaer udledes ved at gruppere værdierne: Kvalitetsdøren Hobby samlesæt Den alternative dør/den intelligente dør Inspiration til information om døren Den gængse hvide celledør Den tilpasse dør Komfort døren Læring Denne metodeaktivitet skulle således være en læring for projektpartnerne om, hvordan et interview kunne gennemføres, samt en metode til at analysere interviewene og identificere den værdiskabende viden hos slutbrugerne. Samtidig fik InnoDoors projektet tilført en væsentlig viden omkring, hvordan slutbrugerne forholder sig til døren og mulighederne for at skabe innovative løsninger, samt hvordan de tænker døren ind i det samlede byggeprojekt. I det følgende beskrives nogle af hovedpunkterne: Afstanden fra slutbrugeren til dørproducenten virker utrolig lang. Dette betyder for slutbrugerne, at de føler, at det er svært at få viden om døren, samt indgå i dialog om løsninger, der opfylder erkendte- og ikke erkendte behov. Slutbrugeren/kunden bliver ikke informeret om de muligheder, som forskellige dørløsninger kan give i form af lydisolering, brand, mv. Ligeledes opfattes døren som et byggemateriale på linje med mursten, fodlister, mv., frem for at være et element i boligindretningen. Specialløsninger er væsentlige dyre end den klassiske hvide celledør, det kan derfor virke uoverskueligt, at skabe kontakt til producenten og forhandleren, for at få lavet brugertilpassede løsninger. Prisgennemskueligheden bliver derfor en barriere for slutbrugerne/kunderne i deres søgen efter tilpassede døre og dørløsninger. Fig. 10 Værdihjul med værditemaer 21 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:39

22 22 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:39

23 Elizabeth Sanders, Topography of Design Research, 2006 Conceptual co-creation Tanken bag valget af netop denne metode var, at vi ved mere, end vi kan sætte ord på, og at vi igennem kreativitet og oplevelser kan få udtrykt denne viden, som vi ikke umiddelbart kan forklare eller sætte ord på. På den måde kan virksomheder få bedre kendskab til brugernes erkendte og ikke mindst uerkendte behov. På figur 11 er Conceptual co-creation placeret på Elizabeth Sanders (2002) landkort. Design-Led Metodisk introduktion Conceptual co-creation dækker over flere metodikker, som varierer en anelse i måden hvorpå de praktiseres. Oftest er aktiviteten delt op i mindre øvelser, som bl.a. består en opvarmningsøvelse, fælles brainstorm over emner, selve co-creation delen, samt til sidst opsamling og refleksion over arbejdet. Gennem co-creation-aktiviteten skabes forskellige løsningsforslag til de emner, som fremkom under brainstormaktiviteten. Løsningerne er ikke eksplicitte til konkrete problemstillinger, men skal tolkes som et middel til at forstå de bagvedliggende tanker og motiver. Expert Mindset User seen as subjects (reactive informers) Conceptual co-creation Participatory Mindset User seen as partners (active co-creators) Det er således essentielt at etablere en god dialog mellem brugerene/aktørerne, som deltager i aktiviteten, de personer som faciliterer aktiviteten, samt dem som skal analysere de endelige resultater. Herved skabes det bedste grundlag for at udforme de fysiske løsninger, som igen giver det bedste output til virksomhederne. I dette tilfælde med InnoDoors er det døren, som er i fokus, og derfor tager co-creation metoden udgangspunkt i dørene. Figur 12 indgår ligeledes i metodebeskrivelsen og giver et billede af metodens anvendelighed i forhold til det output man ønsker, samt hvordan virksomhedens rolle iht. metodens praktiske anvendelse. Fig. 11 Research-Led Conceptual co-creation placeret på Sanders landkort. Som vist finder metoden sin primære anvendelse inden ide- og konceptudviklings fasen, samt til dels i analyse af input til ideer og designs. Metoden genererer modeller og løsningsforslag på baggrund af på forhånd fastsatte rammer, hvor det som nævnt er essentielt med en åben tilgang til metoden, således at de kreative ideer til 23 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:39

24 løsningsforslag får frit spil. I forhold til virksomhedens produktionsapparat vil metoden have sin styrke i den konceptuelle fase, hvor der arbejdes overordnet med forskellige typer af løsninger og modifikationer, som kan bringes i spil til produktporteføljen. Virksomhedens/facilitators rolle er aktivt deltagende og lyttende til de ideer, som kommer frem under arbejdet. Herved kan værdifulde input til nye ideer og koncepter indfanges. Formidlingen af resultaterne sker gennem en præsentation af den konstruerede løsning, hvor det forsøges at visualisere og forklare ideer og koncepter med løsningen. Det er essentielt at materialerne, som anvendes til udførelse af aktiviteten, skal indbyde til leg og modelbygning og herigennem skabe rum for kreative udfoldelser. Det er materialer som papir, pap, skriveredskaber, sakse, lim, tape, mv., alt efter hvilken aktivitet der er tale om, samt hvilken type output man ønsker. Aktivitetsbeskrivelse I indeværende afsnit beskrives co-creation metoden, som den blev anvendt på workshoppen Slutbrugerens værdier, hvor der til dels blev arbejdet videre på de værdier, som blev defineret på baggrund af interview-metoden. Indledende aktivitet Metodearbejdet blev påbegyndt med en indledende øvelse: tegn og gæt en dør. Formålet med denne øvelse var at skabe en mere løssluppen stemning for alle projektpartnerne samt for de nyankommende slutbrugere, som var inviteret til at deltage i arbejdet Anvendelse Hvor i design processen anvendes metoden Formål Hvad er metodens overordnede formål Tilgang Hvordan struktureres metode forløbet Detalje niveau Hvad fokusere metoden på Rolle Din rolle under metoden Formidlings form Hvorledes formidles resultatet Fig. 12 Research Analyse Ide & Koncept Udvikling Test Genererende Åbent Konceptuelt Indlevende Oplevelse Observerende Taktilt Lyttende Visuelt Evaluerende Kontrolleret Detaljeret Deltagende Verbalt Overblik over conceptual co-creations formål og anvendelse 24 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:39

25 med co-creation metoden. Tegn og gæt en dør skulle afprøve en situation fra salgsprocessen, hvor sælgeren skulle prøve at gætte hvilken dør, kunden ønsker. Kunden fik vist et billede af en speciel dør, som sælgeren ikke kunne se. Kunden skulle efterfølgende forsøge at beskrive overfor sælgeren, men det var kun sælgeren, som måtte stille spørgsmål, og kunden måtte kun svare på det, der blev spurgt om. Udfordringen bestod heraf i, at sælgeren via kommunikationen med kunden fik afdækket kundens behov, og følgende fik solgt kunden det produkt, som opfyldte disse behov. Der blev solgt to døre på workshoppen hhv. toiletdøren og bordtennisdøren, der ses på figur 14 og 15. Fig. 14 Toiletdøren Fig. 13 Introduktion til den indledende øvelse: Tegn og gæt en dør. Fig. 15 Bordtennisdøren 25 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:40

26 Gruppedannelse og valg af emner Efter den indledende opvarmningsøvelse blev workshoppens medlemmer inddelt i grupper efter, hvilke temaer, som hver enkelt fandt interessant at arbejde med. Temaerne, som var uddraget af værdihjulet, var følgende: Kvalitetsdøren Hobby samlesæt Den alternative dør/den intelligente dør Inspiration til/information om døren Den gængse hvide celledør Den tilpassede dør Komfort døren På baggrund af ovenstående emner, blev der dannet fire grupper med 4 5 personer i hver. Grupper blev dannet med udgangspunkt i emnerne: Komfortdøren, Den intelligente dør, Den alternative dør samt Inspiration til information om døren. Det blev ligeledes tilsigtet, at grupperne var en blanding af repræsentanter fra virksomhederne, fra Aalborg Universitet, samt de inviterede slutbrugere, hvorved grupperne blev så tværfaglige som muligt. Arbejdet med co-creation metoden Første skridt var en brainstorm i gruppen omkring emnet, hvor deltagerne først hver især nedfældede en masse ideer på papir, for derefter i fællesskab at samle ideerne i nogle overordnede kategorier. Næste skridt var selve den skabende aktivitet, hvor det med udgangspunkt i ovenstående brainstormkategorier var op til hver enkelt deltager at videreudvikle på den valgte kategori. Ideerne skulle således omsættes til fysiske løsninger/koncepter, ved at klippe klistre vha. de medbragte redskaber og tilbehør. Mens alle deltagerne i grupperne arbejdede med de kreative udformninger, havde de mulighed for at snakke og forklare om de forskellige koncepter og løsninger. Herved kunne ideer og koncepter videre bearbejdes med input fra de andre gruppedeltageres, som blev inspireret visualiseringsprocessen. Hver projektdeltager endte således op med en ide til nye døre eller nye dørkoncepter. Afslutningsvis blev disse præsenteret for alle deltagerne i workshoppen, hvor der blev stillet spørgsmål det alle de spændende designløsninger, som kunne installeres i eller monteres på døren. Output Alle de nye koncepter og ideer til fremtidige dørdesigns, som blev kreeret på workshoppen Slutbrugerens værdier er på de følgende sider præsenteret og beskrevet ved korte statements. 26 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:40

27 Fig. 16 Billeder fra brug af co-creation metoden på workshoppen Slutbrugerens værdier. 27 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:40

28 INWIDOs komfort dør. Billedet til venstre repræsenterer ideen om en udskiftelig folie, som kan reguleres alt efter hvilken lejlighed/humør/ årstid den skal passe til. På den måde kommer man for eksempel ud over at skulle til at male sin dør. Der er ligeledes arbejdet med måden døren åbnes på. Den åbner både ind og ud i rummet, og man kan ved hjælpe af tekniske løsninger blandt andet minimere risikoen for at få fingrene i klemme. Denne løsning giver også mulighed for at lave døren meget tæt, hvilket giver komfort i forhold til lyddæmpning. Billedet til højre repræsenterer ideen om indbygget lys i forskellige farver og styrker. Dette kan for eksempel være med til at forebygge vinter depressioner. Grebet er indbygget i døren, så det ikke stikker ud i rummet. Der er mulighed for styring af ventilationen gennem døren. Fig. 17 INWIDOs døre under temaet Komfort døren 28 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:43

29 Søren W s komfort dør. Mandetoilet - komfort - gadget døren. Øverst er placeret en svamp, som filtrerer luften og reducerer lugten. Tv placeret i midten, samt ølholder i siden. Automatisk skyl og slukning af lys, når personen forlader toilettet. Black box, der kan føre statistik over div. ting og sager. Fig. 18 Søren W s dør under temaet Komfort døren 29 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:44

30 Pouls alternative dør. Denne løsning er specielt designet til brug i teenageværelser. Den har et ekstra kraftigt håndtag, da teenage døren ofte smækkes i. Dørkarmens farve kan reguleres af CO2 indholdet i rummet, eller af brugeren selv, på baggrund af vedkommendes humør. Døren er udstyret med dørspion, således at der kan kigges ud, men ikke ind. Overfladen kan skiftes alt afhængig af om det for eksempel er et pige- eller drengeværelse. Fig. 19 Pouls dør under temaet Den alternative dør 30 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:46

31 Inspirationsdøren Visualisering af dørløsninger i showrooms. Totalservice på døre, herunder rådgivning, drift og vedligeholdelse. Dørkøbet skal være let og mere overskueligt. Kataloger og beskrivelsen af døre skal være idiotsikre. Bedre branding og flere kendte døre, som f.eks. den franske dør. Fig. 20 Inspirationsdøren med opsamling af ideèr fra alle 31 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:47

32 Læring Workshoppen gav virksomhederne i projekt InnoDoors mulighed for at arbejde med de præsenterede metoder i praksis samt se eksempler på, hvilke output metodernes anvendelse kan generere. Samtidig fik virksomhedsrepræsentanterne mulighed for at komme i dialog med slutbrugere, som alle havde været igennem dørkøbsprocessen, og havde således mulighed for at indhente information omkring slutbrugernes oplevelser hermed. Fig. 21 Eksempler på andre døre fra co-creation workshoppen 32 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:50

33 Konklusion Gennem et produkts livscyklus har en bruger forskellige roller og er ligeledes potentielt i kontakt med en stor varietet af andre aktører, som ligeledes kan betragtes som brugere. Andre aktører i værdikæde kan ligeledes betragtes som brugere, hvilket alt sammen danner en stor mængde af brugere, som man kan adressere for at opnå indsigt deres behov, krav og ønsker. Således er der en stor varietet i de brugere, der kan adresseres gennem en brugerdreven innovations tilgang hvem man adressere er en afvejning, som bør finde sted indenfor den enkelte metodeanvendelse, men det anbefales at have nogle aktiviteter, der er orienteret mod slutbrugerne. Projektpartnerne er nu blevet præsenteret for, hvilke platforme og medier hvorigennem de kan opnå interaktion med forskellige typer af aktører. Samtidig er de blevet præsenteret for to metoder til at interagere med slutbrugerne og indhente informationer til udviklingsbrug i virksomhederne, de har således mulighed for at tage metoderne med hjem i de respektive organisationer og eksperimentere med anvendelse af metoderne i praksis. De erfaringer som projektpartnerne opnåede med metodeanvendelsen og dialogen med de inviterede slutbrugere på workshoppen, kan partnerne ligeledes tage med sig og anvende i senere projekter. Brugerne kan inddrages på forskellig vis og derved placeres i forskellige roller fra informanter til co-designer. For at skabe en bevidsthed om dette spænd er en model af Merit et al. blevet præsenteret og udfoldet. Her er det tydeligt at den metodiske tilgang til mass- og lead-user er varierende i modellens yderkanter, mens der er et væsentligt overlap af metodiske tilgange central i modellen. Modellen er ikke udfyldt med konkrete modeller, men dette vil blive varetaget af den akademiske arbejdsgruppe i det løbende arbejde med InnoDoors projektet. De præsenterede metoder kan tilpasses de forskellige typer af virksomheder, som er med i InnoDoors, samtidig kan de bringes i spil på forskellige niveauer hos de enkelte virksomheder, hvorved metoderne kan anvendes flere steder i organisationen. Detaljeringsgraden af outputtet kan ligeledes være med til at definere, i hvilket omfang metoderne ønskes anvendt. 33 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:50

34 Kilder Merit, S., Nielsen, T. (2007) Vinderkoncepter, Børsens forlag Sanders, E. (2002). From User-Centered to Participatory Design Approaches. In Design and the Social Sciences. Taylor & Francis Books Limited, Sanders, E. (2006). Design Research in Design Research Quarterly 1(1): P von Hippel, E. (1988) THE SOURCES OF INNOVATION. Oxford University Press, Inc., 200 Madison Avenue, New York, New York Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:50

35 Bilag - Interviewguide Navn Baggrund Job, alder, person Hvad skal/skulle du bruge en dør til / Hvad var dit behov? Fx stald, nyt hus, udskiftning af gamle døre, etc. Hvad er/var dit vigtigste kriterium til døren? Fx pris, funktionalitet, udseende, kvalitet, mode, etc. Hvis Lead User: Hvem designede døren? Fx arkitekt, forhandler, gør-det-selv projekt, via nettet, modeblad, dørproducent, etc. Hvis Lead User: Hvad gjorde, at du ikke bare kunne købe en standard dør? Fx ingen hængsler, størrelse, stalddør, etc. Hvad/hvem var din kontaktflade, da du skulle finde en dør? Fx internettet, byggemarked, designer, modeblad/katalog, håndværker, etc. Hvilken dør faldt dit valg på? Hvorfor? Fx Lead User => Mass User pga. ventetid Fx Mass User => Lead User efter surfing på nettet Etc. Hvem monterede din dør? Fx håndværker/entreprenør, gør-det-selv projekt, montør, etc. Hvad var din oplevelse med at købe døren? Fx det var let, mangelfuld information, problemfrit, etc. Er du tilfreds med dit udbytte? Hvad ville du gøre anderledes? Fx kontakte dør-producent direkte i stedet for forhandler først Fx vælge Mass User dør i stedet for Lead User dør, da bruger ikke lægger mærke til forskellen alligevel Evt. spørgsmål? Vigtigt til dokumentation Tag billede til aktørkort/beskrivelse af bruger foran døren gerne i brug. Video (af interview), hvor man kun ser interviewede. 35 Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:50

36 Samarbejdspartnerne i Projekt InnoDoors. Slutbrugerens værdier_14.11_tanja.indd :44:57

InnoDoors. Værdikæden

InnoDoors. Værdikæden InnoDoors Værdikæden Projekt InnoDoors InnoDoors - Værdikæden Søren Wandahl, Henrik Sørensen, Astrid Heidemann Lassen, Søren Bolvig Poulsen, Alev Cankaya. Projekt InnoDoors v. Center for Industriel Produktion,

Læs mere

InnoDoors - Modellen

InnoDoors - Modellen InnoDoors - Modellen 2 Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kolde fakta og varme resultater

Kolde fakta og varme resultater Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

INNOVATION. BLOGS. KU. DK

INNOVATION. BLOGS. KU. DK $ SPØRGEGUIDE TIL BRUGERTEST INNOVATION. BLOGS. KU. DK Katapult og Katalyst interviewer ca. 8 brugere af innovation.blogs.ku.dk for at samle viden om deres adfærd og behov i relationen til udvikling og

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

InnoDoors. Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger. Issue 3A.indd 1 12-08-2010 10:51:45

InnoDoors. Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger. Issue 3A.indd 1 12-08-2010 10:51:45 InnoDoors Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger Issue 3A.indd 1 12-08-2010 10:51:45 Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale. viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Brugerinddragelse i produktudviklingen

Brugerinddragelse i produktudviklingen Brugerinddragelse i produktudviklingen OPEN HERE KONFERENCE OM BRUGERVENLIG EMBALLAGE 08.03.2012 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Hvorfor bruge indsigt At skabe idéer er at være kreativ, at omsætte idéer til resultater

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 16-03-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

O N L I N E ONLINE COMMUNITIES

O N L I N E ONLINE COMMUNITIES ONLINE COMMUNITIES Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe et øget fokus på

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. RETAILMENT RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. Hver for sig byder de fire brands på stor erfaring med butiksindretning, mannequiner

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere