Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt"

Transkript

1 Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Dyb krise i dansk økonomi hele opsvinget går tabt Den dybe vækstkrise øger presset på arbejdsmarkedet og indebærer en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Beskæftigelsen ventes at falde med 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden ventes at stige til 18. fuldtidspersoner. Dermed er hele fremgangen på arbejdsmarkedet fra det seneste opsving tabt. Fremrykkede offentlige investeringer og en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik kan være med til at afbøde langvarige skader på økonomien. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen & stud.polit Jeppe Druedahl 9. oktober 9 Prognosens hovedkonklusioner Vækstkrisen i dansk økonomi er blevet markant dybere end forventet. 9 ender uden sammenhæng med at blive det værste år i nyere tid. Selvom det begynder at gå fremad igen med den økonomiske aktivitet, vil vi imidlertid kun langsomt nærme os normalen. Det vil tage flere år at indhente den produktion, der er tabt i 8 og 9. Beskæftigelsen ventes at falde med 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden ventes at stige til 18. fuldtidspersoner. Dermed er hele fremgangen på arbejdsmarkedet fra det seneste opsving tabt på gulvet. Det er en katastrofal situation. Prognosen peger på en historisk overkapacitet i dansk økonomi på næsten 1 milliarder. Der er derfor rigelig plads til en vækstpakke med offentlige investeringer i størrelsesorden 5-3 milliarder kroner. Samtidig der både behov for og råd til nye vækstinitiativer, og faktisk kan der være rigtig god samfundsøkonomi i fremrykning af offentlige investeringer. Krisen på arbejdsmarkedet stiller store krav til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Samtidig bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at give arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

3 1 Resumé af prognosen Dansk økonomi befinder sig i den største økonomiske krise i nyere tid. Dansk økonomi er faldet ned i et betydeligt dybere hul end forventet i AEs seneste prognose. BNP falder alene i år med hele 4½ pct. Selvom det begynder at gå fremad igen, er der tale om en relativ langsom fremgang. Næste år ventes en vækst på 1 pct. og i 11 1½ pct. Det er altså først i 11, at vi nærmer os noget, der ligner normal vækst. Det kommer dermed til at tage flere år at genvinde den produktion, der er tabt i 8 og 9. Dansk økonomi befinder sig i den største krise i nyere tid. Samtidig bevæger økonomien sig kun langsomt fremad. Den store vækstmæssige nedtur i dansk økonomi, der både trækkes af efterspørgslen i Danmark og af eksporten, ventes at forstærke det nedadgående pres på det danske arbejdsmarked. Prognosen forudser et fald i beskæftigelsen på samlet set 18. personer fra 8 til 11, mens arbejdsløsheden forventes at stige til 18. fuldtidspersoner i 11. Arbejdsmarkedet er dermed slået tilbage til det niveau, vi havde før det seneste opsving gik i gang. Det viser figuren. Vi har samtidig svært ved at se, at arbejdsmarkedet skulle vende før tidligst 1 det er en meget alvorlig situation. Arbejdsmarkedet bliver slået tilbage til før opsvinget. Beskæftigelsen falder 18. personer, mens arbejdsløsheden stiger til 18. personer. AEs beskæftigelsesprognose.9 1. personer 1. personer Årlig ændring (højre akse) Niveau Kilde: AEs prognose og Danmarks Statistik. Selvom det skulle vise sig, at stigningerne i arbejdsløsheden de kommende måneder bliver mindre end det der ligger i prognosen, kan man ikke konkludere, at arbejdsmarkedskrisen skulle blive mindre end ventet. Dels behøver arbejdsløshedsudviklingen ikke være jævn. Dels påvirker aktiveringsomfanget udviklingen. Endelig er de officielle arbejdsløshedstal blevet en mindre god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figuren neden for, viser den stikprøvebaserede opgørelse af arbejdsløsheden fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU), at arbejdsløsheden det seneste år er steget personer mere end den officielle/registrerede arbejdsløshed.. Sammen med beskæftigelsesudviklingen peger AKU-ledigheden på, at de officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på det danske arbejdsmarked. De officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet med op mod 35. personer.

4 Officielle arbejdsløshedstal undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet pct pct.enheder Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter flere år med en dårlig produktivitetsudvikling forudses en produktivitetsvækst i 1 og 11 betydeligt over normalen. Vi får dermed korrigeret de senere års produktivitetsfald, men når ikke tilbage på den langsigtede trend. Udviklingen afspejler, at virksomhederne vil være forsigtige med at tilpasse bemandingen, når det begynder at gå fremad igen. Samtidig ligger der efter alt at dømme en stor mængde ledig kapacitet i de danske virksomheder af især maskiner, men måske også arbejdskraft, der kan løfte produktiviteten. Der kommer sandsynligvis høj produktivitetsvækst de kommende år. Der er fortsat stor usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Det kan gå bedre, men det kan bestemt også gå værre end forventet. Når det er sagt, så befinder dansk økonomi sig i et væksthul, der er så dybt, at yderligere finanspolitiske stimulanser på ingen måde vil bringe økonomien bare i nærheden af en overophedning. AE anbefaler derfor på linje med De Økonomiske Vismænd en større finanspolitisk indsats med fremrykning af offentlige investeringer for 6-7 mia. kr. over de kommende to år. Det vil kunne reducere arbejdsløsheden med. personer, men vil ikke kunne forhindre arbejdsløsheden i at stige. Regeringen bør derfor handle i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne for 1 og samtidig allerede nu forberede yderligere lempelser i 11. Den økonomiske situation kalder på nye finanspolitiske tiltag. Fremrykning af offentlige investeringer for 5-3 mia.kr. kan reducere arbejdsløsheden med. personer. Der er mange argumenter for at fremrykke de offentlige investeringer. Det er et af de mest effektive instrumenter til at skabe jobs. De har karakter af engangsudgifter med en indbygget automatisk opstramning senere og påvirker derfor ikke den finanspolitiske holdbarhed. Samtidig er det veldokumenteret, at der er et stort vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, og at der ligger mange projekter, der alligevel skal laves i de kommende år. Hertil kommer, at vi har en massiv overkapacitet i dansk økonomi i størrelsesordenen 75 til 95 mia. kr. Der er altså både brug for og plads til at fremrykke offentlige investeringer. Hvis vi samtidig opnår at færre ryger ud i langtidsledighed, til skade for de økonomiske strukturer, vil der være rigtig god samfundsøkonomi i en vækstpakke med offentlige investeringer. Der er både brug for, råd til og plads til fremrykning af offentlige investeringer i økonomien. Med udsigt til markant flere arbejdsløse herunder flere langtidsledige de kommende år, er det desuden altafgørende, at der gøres alt for at arbejdsløsheden ikke bider sig fast. Det kræver, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i omdrejninger bl.a. med tilbud til tiden. Derudover bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at få givet arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Det gælder både i forhold til de unge, men også i forhold til voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Afgørende med aktiv arbejdsmarkedspolitik, og tiltrængt løft i arbejdsstyrkens uddannelseniveau. 3

5 Dyb nedtur i dansk økonomi hele opsvinget går tabt Dansk økonomi er faldet ned i et betydeligt dybere hul i 1. halvår 9 end forventet i vores seneste prognose fra starten af juni 9. 1 Skulle vi lægge fuld vægt på de nye nationalregnskabstal, måtte vi nedjustere vækstforventningerne for hele 9 til omkring minus 5 pct. Vi mener dog, at flere forhold peger på, at de nye nationalregnskabstal skal tolkes forsigtigt, hvorfor der lægges mindre vægt på dem end normalt. Nedjusteringen begrænser sig derfor til en minus-vækst på knap 4½ pct. i 9. Det er det største fald i BNP i nyere tid. Tabel 1 giver en oversigt over prognosen med en sammenligning til seneste prognose, og boks 1 beskriver vores forbehold i forhold til det foreliggende nationalregnskab. Tabel 1. Sammenligning af AEs prognose oktober 9 og juni 9 Oktober-prognose 9 Juni-prognose 9 9* 1* 11* 9* 1* 11* Realvækst i pct. kæde Realvækst i pct. kæde Privat forbrug -5,, 1,5 -,8 1,5 1,5 Offentligt forbrug 1,7 1, 1, 1,3 1, 1, Faste bruttoinvesteringer -13, -5,3 1,9-7,5 -,3 1,4 1) Lagre -1,,6,,,, Eksport -1,4, 4,3-6,7,4 3,3 Import -13,4, 4,3-6,,1 3,5 Bruttonationalprodukt -4,4 1, 1,5-3,1,8 1,4 Ændring 1. personer Ændring 1. personer Arbejdsløshed Beskæftigelse * prognose 1) Bidrag til BNP-væksten i pct.enheder. Kilde: AE pba. ADAM-modellen. I 1 og 11 har vi opjusteret vækstskønnet marginalt, så samlet set er vækstbilledet nedjusteret i prognoseperioden. Selvom billedet fremadrettet peger på opgang i den økonomiske aktivitet, er der tale om en relativ langsom fremgang. Det er først i 11, at vi for alvor begynder at nærme os noget, der minder om normal vækst. Prognosen afspejler, at økonomien er faldet ned i et betydeligt dybere hul i 9 med et større kapacitetsoverskud til følge. Det lægger et yderligere nedadgående pres på arbejdsmarked, boligmarked, erhvervslivets investeringer og det private forbrug. Modsat tegner vækstudsigterne lidt bedre i udlandet, selvom om der heller ikke der er tegn på noget buldrende opsving. Vores vurdering er derfor fortsat, at det kommer til at tage nogen tid, før vi er tilbage på vækstsporet, og at der kommer til at gå flere år, før vi har indhentet det tabte igen. De historiske erfaringer viser, at finanskriser kombineret med international konjunkturnedgang er en giftig cocktail for økonomierne, fordi det gør nedturen både dybere og mere længerevarende, jf. AEs Økonomiske Tendenser 9, kapitel 1. 1 Prognosen blev udgivet, før vi havde nationalregnskabstal for 9. 4

6 Boks 1. AEs forbehold for nationalregnskabet 1. halvår 9 Nationalregnskabstallene for. kvartal 9 viste en overraskende voldsom nedgang i den økonomiske aktivitet. BNP faldt hele,6 pct. fra 1. til. kvartal 9 (sæsonkorrigeret) - det største kvartalsvise fald siden Samlet ligger BNP i 1. halvår 9 hele 5,3 pct. lavere end i 1. halvår 8. Der er tale om uhørt voldsomme tal, der er trukket over en bred kam. Eksporten er faldet kraftigt, men det er den indenlandske efterspørgsel med privat forbrug og investeringer også. Importen er derfor også faldet meget voldsomt og også mere voldsomt end eksporten. Det kæmpe store importfald afspejler, at de øvrige efterspørgselskomponenter generelt er faldet mere end ventet. Bidraget til væksten fra udenrigshandlen har derfor været meget positivt svarende til et BNP-vækstbidrag på omkring plus pct.enheder. Lagerinvesteringerne trak ned i væksten med næsten pct.enheder i 1. halvår 9. Set i et historisk perspektiv er der tale om en meget voldsom lagernedbrydning. Som figur A viser, er lagersvingningerne ellers blevet mindre med årene, et forhold der må formodes at have baggrund i bedre lagerstyring, outsourcing, nye systemer osv. Figur A. Lagrenes bidrag til BNP-væksten * pct.enheder 3 pct.enheder Anm.: Opgørelsen for 9* (rød søjle) illustrerer vækstbidraget til BNP i 1. halvår 9. Kilde: AE pba. ADAMs databank. Lagerinvesteringerne taler umiddelbart for, at BNP-udviklingen overdriver efterspørgselsnedgangen, og at vi må vente positive bidrag til væksten senere. Stigende BNP som følge af lagerudviklingen har så omvendt heller ikke bund i en modsvarende fremgang i efterspørgslen. Det er dog mere end uvist, hvad det store negative lagerbidrag modsvarer. Det kan afspejle usikkerhed i opgørelsen i lyset af de udskudte momsfrister for virksomhederne. Det kan også modsvare, at importlagrene er blevet reduceret kraftigt, hvilket samtidig vil være med til at forklare det store fald i importen af især varer. Hvis det sidste er tilfældet, må det så også betyde, at en ændret lageradfærd i. halvår 9 eller i 1 vil blive modsvaret af øget import. Sker det vil lagerudviklingen ikke trække BNP-vækst med sig. Ifølge input-output opgørelserne har importindholdet i lagerinvesteringerne direkte og indirekte ligget betydeligt højere end 5 pct. gennem de sidste mange år. Det taler også for, at lagerudviklingen ikke kan ses uafhængig af importen. Endelig oplever vi endnu en gang, at væksten er løbet fra arbejdsmarkedet. Det gælder både i forhold til antallet af beskæftigede og i forhold til arbejdstimerne. F.eks. viser tallene inden for industrien, at den gennemsnitlige arbejdstid på trods af et udbredt omfang arbejdsfordelinger kun skulle være faldet,3 pct. fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9. Misforholdet mellem vækst og arbejdsmarked viser sig i produktivitetsvæksten, der er faldet markant både på et overordnet plan og i de fleste erhverv. Alt i alt ser vi med nogen skepsis på de nye nationalregnskabstal. Vækstnedgangen virker i lyset af dels arbejdsmarkedsudviklingen og dels de indikatorer, vi ellers har (både bagud- og fremadrettet) for voldsom. Det kan selvfølgelig afspejle usikkerhed i opgørelsen af arbejdsmarkedet, hvor faldet i den private beskæftigelse lidt overraskende synes at være bremset noget op. Lagerudviklingen virker også uforståelig voldsom. Samlet vil vi lægge mindre vægt på de nye nationalregnskabstal end normalt, hvilket især afspejles i vores samlede vurdering af lagerinvesteringerne. 5

7 Arbejdsmarkedet slået tilbage til start Den større vækstmæssige nedtur i dansk økonomi ventes at forstærke det nedadgående pres på det danske arbejdsmarked. Vi har alt i alt nedjusteret beskæftigelsesudviklingen fra 8 til 11 med ca.. personer. Det betyder også, at beskæftigelsen samlet set falder med ca. 18. personer fra 8-11, så vi i 11 får et beskæftigelsesniveau, der ligger under det niveau, vi havde i 4, hvor arbejdsmarkedet senest bundede. Det viser figur. Figur 1. Beskæftigelsesprognose.9 1. personer 1. personer Årlig ændring (højre akse) Niveau Kilde: AE pba. ADAM. Vi står altså til at miste mere end den fremgang, vi har haft på arbejdsmarkedet under seneste højkonjunktur. Samtidig har vi i lyset af vækstsituationen svært ved at se nogen vending på arbejdsmarkedet før tidligst 1. Det er en meget alvorlig situation, der risikerer at skade strukturerne på arbejdsmarkedet. Det rammer både den økonomiske vækst og den finanspolitiske holdbarhed. Nedrevisionerne af arbejdsmarkedet afspejles både i en højere arbejdsløshed, men især i et større fald i arbejdsstyrken, sammenlignet med seneste konjunkturvurdering. Det gælder især i 9, hvor den registrerede arbejdsløshed er steget mindre end ventet, mens beskæftigelsen stort set er faldet som forventet. I forhold til de seneste arbejdsløshedstal fra august 9 indebærer prognosen, at arbejdsløsheden stiger med yderligere. fuldtidspersoner i resten af 9. Det svarer til en stigning på godt fuldtidspersoner per måned resten af året, så vi når op på knap 15. arbejdsløse ved udgangen af 9. Det viser figur. Dermed kommer der fart på arbejdsløshedsstigningen igen efter opbremsningen hen over sommerferien, som vi vurderer, er af mere teknisk karakter (folk, der holder ferie, får ikke dagpenge og optræder derfor ikke i ledighedsstatistikken). 6

8 Figur. Arbejdsløshedsprognose på måneder 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen fra foreliggende til prognose. Kilde: AE pba. ADAM. Selvom det skulle vise sig, at stigningerne i arbejdsløsheden de kommende måneder bliver mindre end det, der ligger i prognosen, kan man ikke konkludere, at arbejdsmarkedskrisen dermed nærmer sig sin ende eller ligefrem skulle blive mindre end ventet. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløshedsudviklingen ikke behøver at være jævn, men godt kan tage af en periode, for senere så at tage fart igen. Kommer der mere gang i aktiveringen af de arbejdsløse, kan stigningerne i den registrerede arbejdsløshed også blive mindre. Endelig er de officielle arbejdsløshedstal blevet en mindre god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af boks, peger flere forhold på, at den registrerede arbejdsløshed undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet. Det relevante mål for udviklingen på arbejdsmarkedet er i sidste ende beskæftigelsen (eventuelt målt i arbejdstimer). Men dels får vi beskæftigelsesoplysningerne med en vis forsinkelse, dels har beskæftigelsesopgørelserne historisk været behæftet med stor usikkerhed afspejlet i de meget markante revisioner, der er foretaget gennem de senere år. Udviklingen i den officielle arbejdsløshed er derfor fortsat en relevant indikator for beskrivelsen af arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur, forudser prognosen, at 18. vil være registreret arbejdsløse i 11. Det er ca. 1. højere, end sidst arbejdsløsheden toppede i slutningen af 3. 7

9 Boks. Den registrerede arbejdsløshed en mindre god indikator for arbejdsmarkedet Ifølge de nyeste nationalregnskabstal er arbejdsstyrken (defineret som antallet af beskæftigede plus antallet af registrerede arbejdsløse) faldet med. personer fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9. Det dækker over, at nedgangen i beskæftigelsen har været større end stigningen i den registrerede arbejdsløshed. Der er dog meget, der tyder på, at den registrerede arbejdsløshed er blevet en dårligere indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at den registrerede arbejdsløshed kun måler arbejdsløsheden for de ledige, der får enten dagpenge eller kontanthjælp og som ikke er i aktivering. Mange har i lyset af de senere års gode konjunkturer med lav arbejdsløshed og stigende friværdier valgt ikke at forsikre sig mod arbejdsløshed. Når disse personer bliver arbejdsløse, kan de ikke få dagpenge, og hvis de samtidig har formue eller en ægtefælle med indkomst, er de heller ikke berettiget til kontanthjælp. Disse ledige vil derfor ikke optræde i den officielle arbejdsløshedsstatistik. Derudover påvirkes opgørelsen af registrerede arbejdsløshed af, hvor mange ledige der bliver aktiveret, idet disse ikke tæller med i den officielle arbejdsløshedsstatistik. AKU-statistikken, der er en stikprøvebaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, bekræfter, at den registrerede arbejdsløshed undervurderer stigningen i arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden i AKU-statistikken indeholder også ledige, der ikke er berettigede til dagpenge eller kontanthjælp. Men derudover indgår SU-modtagere, pensionister og andre overførselsmodtagere uden for arbejdsmarkedet, som søger arbejde. Som figur A viser, er AKU- arbejdsløsheden steget betydeligt mere end den registrerede ledighed det seneste år. Figur A. Arbejdsløshedsbegreber viser forskellig udvikling pct pct.enheder Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed Anm.: AEs sæsonkorrektion af AKU-tallene. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Selvom der er tale om to forskellige arbejdsløshedsbegreber (AKU måles i personer den registrerede ledighed i fuldtidspersoner og indeholder også personer, der kun i en del af måleperioden har været arbejdsløse) følger de to arbejdsløshedsstatistikker hinanden meget tæt frem til og med 6. Det viser figur A. Men herefter sker der et niveauløft i AKUarbejdsløsheden, så der i 7 er en forskel på ca. 1, pct.enheder til den registrerede arbejdsløshed. Fra begyndelsen af 8 udvides forskellen mellem de to arbejdsløshedsstatistikker yderligere, og i 1. halvår 9 er en forskel på,4 pct.enheder. I. kvartal 9 viser AKU en arbejdsløshedsprocent på godt 6 pct. svarende til næsten 18. personer, mens den registrerede arbejdsløshed viser en arbejdsløshedsprocent på 3½ pct. svarende til godt 97. fuldtidspersoner. Skiftet i 7 er efter alt at dømme af teknisk karakter som følge af en omlægning af AKU-statistikken til en ny og større stikprøve. Men den yderligere forskel fremadrettet primært må afspejle en stigning i arbejdsløsheden der ikke fanges i den registrerede ledighed. AKU-statistikken peger dermed på, at arbejdsløsheden korrigeret for databruddet i 7 kan være undervurderet med op til 1¼ pct.enhed i 1. Halvår 9 eller 1 pct.enhed, hvis vi korrigerer for at der samtidig er blevet flere arbejdsløse studerende. Det svarer til at den officielle arbejdsløshedsstatistik i 9 undervurderer ledigheden med personer. Det forhold, at beskæftigelsen er faldet markant mere end arbejdsløsheden er steget, og at vi samtidig f.eks. ikke har set stigende tilgang til f.eks. de førtidige tilbagetrækningsordningerne, peger også i retning af, at arbejdsløsheden undervurderer udviklingen på arbejdsmarkedet. 8

10 Står de nye vækst- og beskæftigelsestal til troende, og får vi ikke en kraftig modkorrektion af væksttallene i. halvår 9, står vi over for en yderligere markant negativ tilpasning på det danske arbejdsmarked. Når det er sagt, så har vi ingen indikatorer for. halvår 9, der tyder på, at nedgangen på arbejdsmarkedet bliver voldsommere, end det vi allerede har set i 1. halvår 9. Det viser figur 3. Vi ved dog også, at arbejdsmarkedet typisk reagerer med forsinkelse på væksten, så det kan være vækstsituationen, ikke har nået at forplante sig til indikatorerne endnu. Figur 3. Beskæftigelsesindikatorer for de tre private hovederhverv nettotal nettotal Industri Privat service Bygge og anlæg -8 Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: Danmarks Statistik og AE. Høj produktivitetsvækst de kommende år I prognosesammenhæng indebærer forholdet mellem vækst og arbejdsmarked en relativ høj produktivitetsvækst de kommende år. Måles produktiviteten som BNP-udviklingen ift. beskæftigelsesvæksten, er der også i 9 tale om et fald i produktiviteten, mens vi i 1 og 11 har udsigt til en produktivitetsfremgang, der er markant større end normalt. Det viser figur 4. Produktivitetsvæksten opgjort som BNP per beskæftiget har frem til 5 ligget mellem 1½ og pct. om året som gennemsnit. Hvis dette er pejlemærket, og der ikke bliver revideret i tallene tilbage i tid, kan der fortsat ligge et produktivitetsefterslæb, der skal hentes fremadrettet. Det vil lægge et yderligere nedadgående pres på arbejdsmarkedet eller forlænge krisen på arbejdsmarkedet. 9

11 Figur 4. Produktivitetsvæksten BNP per beskæftiget. pct pct Anm.: Der er i 8 korrigeret for strejken i den offentlige sektor er prognose. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Der kan være mange forklaringer på den sløje produktivitetsudvikling de senere år. Typisk peges på lavere tilvækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, opbremsning i de danske virksomheders investeringer, ændret erhvervsstruktur, hvor de arbejdskraftintensive serviceerhverv fylder mere, hamstring af arbejdskraft i lystet af det pressede arbejdsmarked, og at mange svage grupper de senere år er kommet ind på arbejdsmarkedet. Endelig kan der peges på den generelle konjunkturelle udvikling, hvor virksomhederne er forsigtige med at tilpasse bemandingen til efterspørgselssituationen. Modsat vil virksomhederne også være med forsigtige med at tilpasse bemandingen, når det begynder at gå fremad igen, hvilket vil trække produktiviteten op. Samtidig vil det forhold, at virksomhederne vil afskedige den mindst produktive arbejdskraft først og samtidig hyre den mest effektive, i sig selv løfte produktivitetsniveauet. Endelig ligger der efter alt at dømme en stor mængde ledig kapacitet i de danske virksomheder af især maskiner men måske også arbejdskraft, der vil udnyttes, når vækstsituationen bedres til gavn for produktivitetsudviklingen. Samlet set ligger produktivitetsvæksten for årene 9-11 på niveau med juniprognosen. Det dækker over en nedjustering af produktiviteten i 9 og en opjustering i 1 og 11. 1

12 Den indenlandske efterspørgsel hårdt ramt af den økonomiske krise Som det fremgår af tabel med hovedtallene fra AEs prognose, er det alle efterspørgselskomponenter, bortset fra det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, der er hårdt ramt af den økonomiske nedtur i 9. Tabel. Hovedtal i AEs økonomiske prognose oktober * 1* 11* Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt 1,6-1, -4,4 1, 1,5 Indenlandsk efterspørgsel 1,9 -,7-5,9 1, 1,4 - Privat forbrug,4 -, -5,, 1,5 - Offentligt forbrug 1,3 1,5 1,7 1, 1, - Offentlige investeringer -8, 5, 15, 15, -1, - Boligbyggeri 4,8-9,8-18, -7, 1, - Erhvervsinvesteringer. 4, -4, -14,5-8,4 5,3 - Lagerinv. vækstbidrag -,3, -1,,6, Eksport,, -1,4, 4,3 Import,8 3,4-13,4, 4,3 Mia. kr. Betalingsbalance 1) Offentlig saldo Niveau Ændring i 1. personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Arbejdsløshed Årlig stigning i pct. Lønudvikling 4, 4,3 3,5 3,4 3, Forbrugerprisindeks 1,7 3,4 1,3 1,5 1,8 Boligpriser, en.fam. huse 4,8-3, -15, -4, 1, Effektiv obligationsrente 4,7 5, 3,8 3,6 3,8 Pct. Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per. besk.) ) -1, -,1-1,1 3,5,4 * prognose. 1) Betalingsbalancen ligger som i ADAMs seneste databank, der ikke er rettet til med de seneste revisioner af betalingsbalancen. ) Korrigeret beskæftigelsesmæssigt for strejken i den offentlige sektor i 8. Kilde: ADAMs databank og AE. Det private forbrug er faldet betydeligt mere i 1. halvår 9 end ventet, og samtidig er der ingen tegn på nogen forbrugsfest oven på udbetalingen af SP-pengene fra juni 9. De seneste opgørelser viser, at der er udbetalt op mod 5 mia.kr. fra SP-opsparingen efter skat. Alligevel peger indikatorerne på en flad forbrugsudvikling i 3. kvartal 9, og selv med en pæn stigning i det private forbrug på 1 pct. fra 3. til 4. kvartal 9 får vi et rekordstort fald i det private forbrug i år på omkring 5 pct. 11

13 Det kan virke overraskende, at vi ikke har set en reaktion på det private forbrug i lyset af SPudbetalingen. Mange danskere har i første omgang valgt at indsætte SP-pengene på en anden opsparing, herunder pensionsopsparing, i lyset af de nye skatteregler fra næste år. For det store flertal af danskere, der trods alt beholder jobbet, har der været pæne reallønsstigninger i 9. Samtidig er der givet skattelettelser i 9. Alligevel er det private forbrug faldet markant, hvilet afspejler en voldsom nedgang i forbrugskvoten. Som boks 3 viser, kan faldet i forbrugskvoten dog langt hen ad vejen forklares af formuefald (her afspejlet ved udviklingen i kontantprisen på enfamilieshuse korrigeret for den almindelige inflation), samt den usikkerhed der følger af den stigende arbejdsløshed. En fortsat stigende arbejdsløshed de kommende år og en fortsat nedgang i de reale boligpriser vil holde forbrugskvoten nede. Boks 3. Stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser presser forbrugskvoten Med vores prognoses stigning i arbejdsløsheden og faldende boligpriser forudsiger den historiske sammenhæng mellem arbejdsløshed, boligpriser og forbrugskvote, at forbrugskvoten fra 8 til 11 skal falde med 6½ pct. point. Det ses af figur A1. I selve prognosen forudsættes et fald i forbrugskvoten på knap 7 pct. point. I forhold til den historiske sammenhæng er det ikke nogen speciel stor forskel. Derudover kan en række faktorer, som ikke er medtaget i estimationen, såsom kreditbegrænsning, grundet den finansielle krise, andre formuetab og udbredt usikkerhed om fremtiden, godt retfærdiggøre det større fald. Ligeledes sættes der oven for spørgsmålstegn ved, om den registrerede arbejdsløshed fortsat er en rigtig god indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet, bl.a. i lyset af at flere går ledige uden at få hverken dagpenge eller kontanthjælp. Hæves ledighedsniveauet i fremskrivningen med 1 pct. enhed svarende til den forskel, der var i 1. halvår 9 mellem AKUledigheden og den registrerede arbejdsløshed (korrigeret for databrud og studerende), forklarer det omtrent /3 af forskellen mellem vores prognose og estimationen. Figur A1: Forbrugskvote faktisk og estimat Pct. 1 Pct Forbrugskvote Estimat Prognose 8 Anm.: Forbrugskvoten: Forbrugskvoten er målt som privatforbruget i løbende priser over lønindkomsten tillagt overførselsindkomst, nettoudbetalinger fra SP og husholdningernes restindkomst, men fratrukket bidrag til sociale ordninger og alle direkte skatter undtagen selskabsskat og pensionsafkastskat. Regression: Estimatet er fremkommet gennem en regression af forbrugskvoten på den laggede forbrugskvote, arbejdsløshedsprocenten og væksten i den reale kontantpris på et enfamiliehus (også lagged) samt såvel en konstant som en trend. Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik (ADAM). Profilen for forbrugskvoten i prognosen er dog klart forskellig fra estimatet. Således har vi i prognosen et kraftigere fald i 9, men til gengæld større stigninger i 1 og 11. Det bunder i den ekstraordinære situation, hvor det er sandsynligt, at estimatet er lidt for trægt, da det bl.a. byggede på laggede variable (se anmærkning til figur). 1

14 Så selvom der kommer nye skattelettelser fra næste år (især til de rigeste), selvom en del boligejere i 1 får en lavere ydelse som følge af en lavere fleksrente, og der fortsat ventes pæn reallønsfremgang, venter vi ikke nogen større forbrugsfest. Prognosen forudser normale vækstrater i det private forbrug de kommende år. Det offentlige område er stort set det eneste, der trækker op i den økonomiske vækst i 9. For både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer har vi lagt os nogenlunde op ad de seneste skøn fra Finansministeriet i 9 og 1. Det på trods af at forbrugsvæksten på basis af de seneste nationalregnskabstal tegner lidt højere, mens væksten i de offentlige investeringer tegner betydeligt lavere i 9. I 11 vokser det offentlige forbrug svarende til en mellemfristet vækst, mens de offentlige investeringer falder kraftigt som følge af bortfaldet af de fremrykkede initiativer. Hele bolig- og byggeområdet er hårdt ramt af den økonomiske krise, og der er ifølge de seneste indikatorer ingen tegn på forbedring overhovedet. Boliginvesteringerne falder med 18 pct. i 9. Vi skal tilbage til krisen i starten af 198 erne for at se en tilsvarende udvikling. Samtidig forventer vi, at nedgangen fortsætter i 1 med et yderligere fald om end mindre end i år. I 11 forudses en beskeden vending i boliginvesteringerne. Boliginvesteringerne skal ses i lyset af, at boligmarkedet fortsat er sandet til, herunder at det påbegyndte boligbyggeri er styrtdykket, og at boligpriserne forventes at falde til og med 1. Erhvervsinvesteringerne falder ligeledes meget markant i 9 og i et omfang, der ikke er set magen til i nyere tid. Udviklingen afspejler den enorme efterspørgselskrise, der har sat sig i store produktionsfald og i en massiv overkapacitet i de danske virksomheder. Ligeledes kan finanskrisen have begrænset lånemulighederne for mange danske virksomheder. Da efterspørgslen kun langsomt retter sig det gælder såvel den indenlandske som eksporten vil vi også de kommende år have overkapacitet i virksomhederne, hvilket vil dæmpe investeringerne. Vi forventer derfor ligeledes et ret betydeligt fald i erhvervsinvesteringerne i 1, der dog også påvirkes af et lavt udgangsniveau, mens vi i 11 forventer en mere normal fremgang i erhvervsinvesteringerne. Udviklingen modsvarer et stort fald i investeringskvoten i både 9 og 1, mens vi i 11 har en marginal stigning i investeringskvoten. Investeringskvoten vil i 11 således være slået mange år tilbage. Eksporten er også faldet markant ind i 1. halvår 9. Det gælder både eksporten af varer, men også eksporten af tjenester er meget hårdt ramt af den økonomiske nedtur. Det er forventningen, at det begynder at gå fremad i de lande, Danmark handler meget med i 1 og 11. Der er dog heller ikke her udsigt til noget buldrende opsving, men snarere noget der ligger omkring eller lige under normal vækst. I det lys ventes eksporten også gradvist at komme i omdrejninger igen. Det sker dog fra et meget lavt niveau, hvorfor eksportvækstraterne først i 11 begynder at nærme sig noget, der ligner normale vækstrater. Importen er i 1. halvår 9 faldet betydeligt mere end eksporten, hvilket også forventes at være billedet, når hele året er gået. Udviklingen afspejler den markante nedgang i efterspørgslen både den indenlandske og den udenlandske via eksporten. Vi forventer positive vækstrater i importen igen fra 1 på linje med væksten i eksporten, men fra et betydeligt lavere niveau. I 11 nærmer importen sig en nogenlunde normal vækst svarende til udviklingen i efterspørgslen. 13

15 Alt i alt er vækstkrisen i Danmark langt fra trukket af eksporten. Den indenlandske efterspørgsel trækker en mindst lige stor del af vækstfaldet som eksporten. Det viser figur 5 med den traditionelle beregning af vækstbidragene fra de forskellige komponenter på forsyningsbalancen. Figur 5. BNP-vækst og vækstbidrag fra hovedkomponenter. pct.enheder pct Indenland Eksport Import BNP Anm.: Vækstbidragene er beregnet efter den traditionelle metode, hvorfor en faldende import i figuren afspejles i et positivt vækstbidrag til BNP. Det er vurderingen, at billedet, hvor den indenlandske efterspørgsel trækker en mindst lige så stor del af faldet i BNP i 9, ikke ændres, hvis man opgør vækstbidragene efter den såkaldte input-outputberegnede Hollandske metode (jf. Finansministeriet Økonomisk Redegørelse, boks 4.1, december 6). Kilde: ADAMs databank og AE. 3 Behov for finanspolitisk handling Der er fortsat enorm usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Det kan gå bedre, men det kan bestemt også gå værre end forventet. De prognoser, der ligger for udlandet, peger på positive vækstrater de kommende år, men fortæller samtidig, at det bliver et langsomt opsving. Desværre er der risiko for, at opsvinget ikke når at blive selvbærende, når de offentlige stimulanser i udlandet falder bort. Mange lande har så dårligt et udgangspunkt for de offentlige finanser, at det snart kan blive nødvendigt at stramme finanspolitikken igen. Når opsvinget ikke at blive selvbærende, f.eks. fordi arbejdsmarkederne rundt omkring ligger helt underdrejet, og fordi renterne begynder at stige igen, kan vi risikere, at væksten går ned i gear igen. Det vil også ramme dansk økonomi via lavere eksport. Modsat viser de nyeste tal fra Realkreditrådet en pæn opbremsning i faldet i boligpriserne, og for København stigninger på nogle områder. Vi er dog meget forsigtige med at fortolke dette som et varsel om, at nedturen på boligmarkedet nu er overstået. Der er stadig rigtig mange boliger til salg, liggetiderne er fortsat meget høje, og med udsigt til fortsat nedgang på arbejdsmarkedet mener vi, at det mest sandsynlige fortsat er en nedgang i boligpriserne. Men er tallene et udtryk for, at boligpriserne er stoppet med at falde, vil vi få en mere positiv udvikling i økonomien. 3 Samtidig kan vi godt opleve en situation, hvor boligprisfaldet er stoppet i og omkring hovedstaden, mens resten af landet så oplever fortsatte prisfald. 3 Falder boligpriserne f.eks. kun 11 pct. i år, får vi nulvækst næste år og normalvækst i 11, vil BNP øges med op til ½ pct. og beskæftigelsen øges med ca. 1. personer sammenlignet med situationen i prognosen. Det illustrerer, hvor stor betydning boligmarkedet har for dansk økonomi. 14

16 Når det er sagt, så er vi faldet ned i et så dybt væksthul, at yderligere finanspolitiske stimulanser på ingen måned vil bringe økonomien bare i nærheden af en overophedning. Indtil videre har regeringens krisepolitik i høj grad været anlagt på, at de private husholdninger skal trække Danmark ud af krisen. Det gælder renoveringspuljen, det gælder SP-initiativet, og det gælder næste års skattelettelser, der især letter skatten for de rigeste. Hvad angår de to første, har det været svært at aflæse nogen effekt overhovedet: Der har ikke været en markant stigning i det private forbrug, som der ellers var lagt op til i regeringens vækstskøn, og man har ikke kunnet registrere renoveringspuljen på bygge- og anlægsområdet i f.eks. bygge- og anlægsvirksomhedernes ordrebeholdning. 4 Regeringen har efter sigende også fremrykket trafikinvesteringer for ½ mia.kr. til 9 og 1, ligesom kommunerne har fået lov til at bruge mia.kr. mere på investeringer i 9 og 4-5 mia.kr. mere i 1 i forhold til det gamle kommunale investeringsloft. Disse initiativer skulle ifølge Finansministeriet løfte væksten i de offentlige investeringer til 15 pct. i både 9 og 1. De foreløbige nationalregnskabstal for 1. halvår 9 indikerer dog, at det kan blive svært at nå i 9. Fra 1. halvår 8 til 1. halvår 9 er de offentlige investeringer kun steget 3,3 pct. Står disse tal til troende, og skal vi nå den ventede vækst i de offentlige investeringer på 15 pct. for hele året, skal investeringerne løftes markant i. halvår 9 med sammenlagt 7 pct. i forhold til. halvår 8. Det svarer til, at de offentlige investeringer skal stige med mere end 11 pct. per kvartal i de to sidste kvartaler af 9. Nu skal man altid fortolke de foreløbige nationalregnskabstal forsigtigt, men de kunne varsle, at der er problemer med at nå målene. Ligeledes kan man frygte, at kommunerne får svært ved at nå deres investeringsmål næste år, fordi mange kommuner har ondt i økonomien. Hvis ikke der er likviditet i kommunerne, bliver de ikke foretaget. Det er imidlertid offentlige investeringer, der er mest effektive til at bekæmpe den økonomiske nedtur. Det er også baggrunden for anbefalingen fra De Økonomiske Vismænd. I den seneste rapport fra midten af oktober anbefales, at de offentlige investeringer i lyset af de økonomiske udsigter løftes med 1 mia. kr. i 1 og mia. kr. i 11 5, dvs. i alt med 6-7 mia. kr. Figur 6 viser effekten af øgede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer svarende til Vismændenes forslag. Arbejdsløshedsniveauet reduceres under normale beregningsforudsætninger med 1. personer i 1 og med godt 19. personer i 11. Forslaget vil altså ikke forhindre arbejdsløsheden i at fortsætte med at stige, men vi får i 11 reduceret arbejdsløsheden fra omkring 18. til 16. fuldtidspersoner, hvorved vi kommer under niveauet fra slutningen af 3. Jo mere investeringerne kan koncentreres på reparation og vedligeholdelse, jo mere kan effekten øges, fordi disse arbejder er mere arbejdskraftintensive. 6 4 Det kan skyldes, at en stor del af renoveringspuljen er gået til opgaver,der alligevel var blevet udført i 9, se 5 I rapporten anbefales ekstra 1 mia.kr. i både 1 og 11. Men da Vismændene i deres prognose allerede har løftet de offentlige investeringer med knap 7 mia.kr. i 11 fra forårs- til efterårsrapporten 9, svarer anbefalingen reelt til ekstra mia.kr. i Som tommelfingerregel siger man, at reparation og vedligeholdelsesprojekter øger beskæftigelseseffekten med ca. 5 pct. i forhold til normale bygge- og anlægsinvesteringer. Det svarer til, at effekten vil kunne øges 15

17 Figur 6. Effekten af 6½ mia.kr. ekstra i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner prognose øgede offentlige investeringer Anm.: Det er forudsat, at beskæftigelseseffekten slår igennem på arbejdsløsheden 1 til 1, svarende til at arbejdsstyrken ikke ændres af initiativet. Kilde: AE pba. ADAM. Et af de argumenter, der har været sat frem mod yderligere lempelser af den økonomiske politik via offentlige investeringer, har været, at der allerede er udsigt til markante underskud på de offentlige finanser de kommende år med øget gæld til følge. Det er rigtigt, at yderligere finanspolitiske initiativer vil presse de offentlige finanser yderligere, men som det fremgår af tabel 3, er der et ret betydeligt tilbageløb til de offentlige kasser fra offentlige investeringer. Som det fremgår, belastes de offentlige kasser samlet set kun med godt 1 mia.kr., selvom de offentlige investeringer umiddelbart belaster de offentlige finanser med 6½ mia.kr. i 1 og 11. Det meget betydelige tilbageløb skyldes de positive afledte effekter fra den øgede beskæftigelse, den lavere arbejdsløshed samt et højere privat forbrug og flere investeringer end ellers. Tabel 3. Effekter af øgede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 1 11 BNP-niveau, pct.,5,9 Offentlig saldo, mia.kr. -4,8-5,4 Betalingsbalance, mia.kr -3,9-7,8 Kilde: AE på baggrund af ADAM. Den øgede efterspørgsel afspejler sig også i importen og dermed i betalingsbalancen, der reduceres med 4 til 8 mia.kr. de to år. Endelig ser vi, at BNP-niveauet løftes med ½ pct. i 1 og med,9 pct. i 11. Vismændenes anbefaling af en fremrykning af offentlige investeringer for omkring 6-7 mia. kr. de kommende år ligger på linje med AEs ønsker. Det forhold, at vi er faldet ned i et betydeligt dybere væksthul end forventet, taler faktisk for, at vi skal højere op end længere ned i størrelsen på tiltaget. Vi står i en hel ekstraordinær dårlig situation, der kræver en ekstraordinær indsats. Regeringen bør derfor handle i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne for 1 og samtidig allerede nu forberede sig på at skulle lempe yderligere i

18 Der er mange argumenter for at bekæmpe den største økonomiske krise i nyere tid via fremrykning af flere offentlige investeringer: Det er et af de mest effektive instrumenter til at skabe jobs. Det er en direkte indsprøjtning i samfundsøkonomien, hvor der styr på både effekt og timing. Offentlige investeringer er op til 5 gange så effektive på kort sig som skattelettelser til at øge beskæftigelsen. De har i modsætning til andre offentlige udgifter og skattelettelser mere karakter af engangsudgifter. Der er ikke tegn på, at investeringer bider sig fast. De offentlige investeringer har ligget meget konstant på 1,8 pct. af BNP gennem de sidste 5 år. Fremrykkes offentlige investeringer, sker der automatisk en opstramning af finanspolitikken senere, hvorved vi undgår en stor del af de negative effekter, der ligger på lidt længere sigt af en ekspansiv finanspolitik. Ligeledes påvirkes den finanspolitiske holdbarhed ikke. Som dokumenteret i AEs Økonomiske Tendenser 9 peger flere opgørelser på et markant vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, hvorfor der de kommende år er et stort behov for investeringer netop her. Der er allerede i dag en massiv overkapacitet i økonomien, og med udsigt til flere år med stigende arbejdsløshed er der mere end rigelig med plads. Der er derfor ikke belæg for, at en vækstpakke vil give anledning til overophedning af f.eks. bygge- og anlægssektoren. For det første er byggeriet er i dyb krise. For det andet er det en myte, at offentlige investeringer kun gavner byggeriet. Den ledige kapacitet gør, at vi oven i købet formentlig kan få investeringerne billigere nu end senere. Visse offentlige investeringer kan ligeledes have langsigtede struktureffekter. Det gælder f.eks. infrastrukturinvesteringer. Der er et stort tilbageløb fra udgifterne til offentlige investeringer, så belastningen af de offentlige finanser bliver markant mindre, end hvad tiltagene ellers giver indtryk af. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for at øge de offentlige investeringer for at bekæmpe den økonomiske krise og den gigantiske nedtur på arbejdsmarkedet. Vi står med en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Vi ved, der er et stort vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor, der alligevel skal laves på et eller andet tidspunkt. Vi ved også, at der ligger yderligere større offentlige investeringsprojekter og venter i fremtiden. Det kan vi lige så godt tage fat på nu. Hvis vi samtidig opnår, at færre ryger ud i langtidsledighed til skade for de økonomiske strukturer, vil der være rigtig god samfundsøkonomi i en vækstpakke med offentlige investeringer. Hvis der er problemer med at finde gode rentable eller relevante offentlige investeringer, der kan sættes i værk i løbet af de næste år, kan man kigge på den almene boligsektor, hvor der er stort vedligeholdelsesefterslæb, eller på energirenovering af de offentlige bygninger, hvor der også er masser at tage fat på. En mulighed kunne f.eks. være at oprette en energirenoveringspulje til den offentlige sektor. Endelig er det en mulighed, som Vismændene også tidligere har foreslået, at give tilskud til private investeringer i CO -besparende foranstaltninger i relation til de danske klimamålsætninger. 17

19 Danmark er et af de lande hvis ikke det land blandt alle EU-lande, der har de bedste muligheder for at bekæmpe den økonomiske krise. Der blev med velfærdsreformen i 6 taget hånd om størstedelen af det langsigtede finansieringsproblem for de offentlige finanser (det finanspolitiske holdbarhedsproblem). Samtidig har de senere års massive overskud på de offentlige finanser gjort, at det offentlige i dag faktisk har flere penge til gode, end det skylder. Således udgjorde den offentlige nettoformue 11 mia. kr. ved udgangen af. kvartal. 9. Det giver en vis ballast. Når man samtidig diskuterer, om der er råd til eller ikke er råd til at lempe finanspolitikken yderligere, må man holde sig for øje, at vi kan risikere at skade den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, hvis strukturerne på arbejdsmarkedet bliver markant forværret i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet. I lyset af udsigterne for arbejdsmarkedet er det bestemt ikke urealistisk, at langtidsledigheden stiger med mere 3. fuldtidspersoner de kommende år. Hvis langtidsledigheden slår ud i den strukturelle ledighed, får vi en markant forværret situation for den finanspolitiske holdbarhed. OECD vurderer i deres egne fremskrivninger, at /3 af en stigning i langtidsledigheden vil spille over i højere strukturel ledighed. Hvis langtidsledigheden i Danmark stiger med 3., giver det med OECDs forudsætninger en stigning i den strukturelle ledighed på ca.. fuldtidspersoner. Det vil alt andet lige forværre den finanspolitiske holdbarhed med 5-6 mia. kr. i forhold til i dag. Massiv overkapacitet i dansk økonomi At vi er faldet ned i et meget dybt væksthul, som vi kun langsomt bevæger os op af, illustreres ved hjælp af det såkaldte output gab, der er et mål for kapacitetspresset i økonomien. I figur 7 er output gabet i dansk økonomi beregnet med udgangspunkt i OECDs opgørelse. Figur 7. Massiv overkapacitet i dansk økonomi Pct Pct Output Gab - produktionens afvigelse fra normal produktion (venstre akse) Produktionskapacitet i industrien, sæsonkorrigeret Anm.: Output-gabet måler forskellen mellem den faktiske produktion og den strukturelle/konjunkturneutrale produktion. Et positivt output gab er ensbetydende med kapacitetspres i økonomien. Et negativt output gab er ensbetydende med overkapacitet i økonomien. Målet afspejler derfor, hvor hurtigt de økonomiske hjul kører rundt, i forhold til, hvad de underliggende strukturer i økonomien tilsiger både i forhold til arbejdskraft, kapital og produktivitet (herunder udnyttelsesgraden af arbejdskraft og kapital). Udviklingen i det strukturelle BNP ifølge OECD i 11 er fremskrevet med OECDs vurdering af den mellemfristede potentielle vækstrate. Kilde: AE pba OECD. 18

20 Som det fremgår af figuren, har vi i 9 aldrig haft så negativt et output gab over den periode, målet er estimeret for, dvs. tilbage til 197. Det peger på en massiv overkapacitet i dansk økonomi. Dette faktum bekræftes samtidig af indikatorerne for produktionskapaciteten i industrien, der går tilbage til 198, og som ligeledes er vist i figuren. Indikatoren ligger ved indgangen til 3. kvartal 9 markant lavere end på noget andet tidspunkt tilbage i tid. Selvom vi fremadrettet får positiv vækst, og i 11 nærmer os en noget, der ligner normal -vækst, så ligger output gabet fortsat historisk lavt på godt 4 pct. OECD vurderer f.eks. til sammenligning, at output gabet efter de 7 magre år i 1993 lå på minus 3,9 pct. Samlet viser opgørelsen af output gabet, at vi i årene 9-11 kommer til at have en produktion, der ligger mellem 75 og 95 mia. kr. under normalt niveau. Selv i det tilfælde, hvor finanspolitikken blev lempet yderligere svarende til Vismændenes forslag, jf. tabel 3, vil outputgabet stadig ligge på minus 3½ pct. ude i 11. Det illustrerer med al tydelighed den overkapacitet, der er i økonomien i disse år. Et andet forhold, der illustrerer kapacitetssituationen i dansk økonomi, er, at arbejdsløsheden for de a- kasser, der i høj grad er knyttet op på de områder, der har været hårdest ramt af nedturen indtil nu, er steget eksplosivt. For både de byggefagelærte og Metal ligger arbejdsløsheden allerede nu højere end under seneste lavkonjunktur, der sluttede i 3/4. Opbremsningen i arbejdsløsheden for de angivne a-kasser henover sommermånederne i 9 vurderes at være af teknisk karakter i forbindelse med ferien og kan derfor ikke tages som udtryk for, at arbejdsløsheden her er stoppet med at stige. Figur 8. Arbejdsløshed samlet og udvalgte a-kasser procent procent samlet bygge-faglærte Metal 3F Anm.: De byggefaglærte indeholder Byggefagenes a-kasse (tidl. Blik og Rør samt Malerfaget og Maritime), El-faget og Træ-Industri-Byg. A- kassetallene for de seneste 6 måneder er foreløbige. Disse er korrigeret for den forskel, der var mellem de foreløbige og endelige tal i samme måned året før. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (sæsonkorrektion og korrektion). 19

21 Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken afgørende under krisen Som det fremgår ovenfor, kan vi med en vækstpakke på 5-3 mia.kr. i offentlige investeringer ikke forhindre, at arbejdsløsheden vil stige ganske markant. Men en vækstpakke af denne størrelsesorden vil tage en ordentlig bid af toppen. Så med udsigt til markant flere arbejdsløse er det afgørende, at der gøres alt for, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast, via den aktive arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitikken. Det kræver, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i omdrejninger. De arbejdsløse skal have tilbud til tiden, både hvad angår samtaler og aktivering. Vi har endnu ikke set effekterne af de nye jobcentre, efter den statslige jobindsats blev kommunaliseret per 1. august 9. Der er ingen tvivl om, at de nye jobcentre står over for en kæmpe udfordring med den stigende arbejdsløshed, især i takt med at mange flere ledige får længere varighed på bagen. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har samtidig en vigtig rolle at spille i forhold til de udfordringer, der ligger i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. AEs fremskrivninger af udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft viser, at der bliver massiv mangel på uddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Der skal derfor ligeledes fokus på uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Der skal gøres mere for at realisere 15-uddannelsesmålene for de unge. Det gælder særligt i forhold til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Vi skal have fat i de mange unge, der ikke kom i gang med eller droppede en uddannelse, mens konjunkturerne var gode. De skal tilbage i uddannelse igen. Alt dette kræver dog efter alt at dømme nye og andre tiltag, end dem er ligger på bordet i dag. Det er i den forbindelse altafgørende, at der ikke er mangel på praktikpladser. Man kunne endvidere overveje en større brug eller udvidelse af jobrotationsordningen, hvor folk i beskæftigelse får mulighed for uddannelse/videreuddannelse i en længere periode, mod at en arbejdsløs vikarierer imens og dermed beholder kontakten til arbejdsmarkedet. En udvidelse af denne ordning kunne målrettes folk uden uddannelse. Endelig skal der være midler nok til voksenlærlingeordningen. I AE mener vi, at vi skal benytte os af de konjunkturmæssige muligheder til at få givet arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltræng løft. Opgørelserne fra de senere år viser desværre, at væksten i uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken stort set er gået i stå. Fortsætter denne udvikling, kan det få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi på længere sigt, jf. kapitel 6 og 7 i AEs Økonomiske Tendenser 9.

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET 29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Historisk nedtur på arbejdsmarkedet

Historisk nedtur på arbejdsmarkedet c Økonomisk prognose juni 2009 Historisk nedtur på arbejdsmarkedet Dansk økonomi befinder sig midt i den største vækstkrise i nyere tid. Det afspejler sig i en historisk nedgang på arbejdsmarkedet, hvor

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

1. Resumé af prognosen

1. Resumé af prognosen 1. Resumé af prognosen De nye nationalregnskabstal viser en samlet fremgang i dansk økonomi i 1. halvår 21 på 1,3 procent. Dermed tegner væksten i starten af 21 kraftigere end ventet. Vækstbilledet i 1.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 214 Stockholm Nøgletal for Danmark februar 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 %

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set

Læs mere

STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID: AKUT BEHOV FOR DANSK VÆKSTPAKKE

STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID: AKUT BEHOV FOR DANSK VÆKSTPAKKE 10. februar 2009 Prognoseopdatering - februar 2009 Af Jeppe Druedahl Erik Bjørsted og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 33 55 77 12) STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID: AKUT BEHOV FOR DANSK VÆKSTPAKKE

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Arbejdsmarkedet under og efter krisen

Arbejdsmarkedet under og efter krisen Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Økonomisk rapport, juni 2011

Økonomisk rapport, juni 2011 Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Økonomisk prognose - oktober 2011 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - oktober 2011 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - oktober 211 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - oktober

Læs mere

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere