Jonas: Okay, hvad er det for en buldozer, kan du tale noget mere om det?

Transkript

1 Interview mandag d. 21. oktober 2013 Navn (Anonymt) Jens Jensen Fagforening (Anonym) (Har udbedt sig anonymitet) 00.00: Jonas: Godt, godt, men som sagt vil vi begynde lidt mere generelt og se hvordan arbejdsmarkedet ser ud set fra dit perspektiv lige nu. Så hvad synes du er de generelle udfordringer? IP: Jamen vi står med, altså set med XX s øjne står vi med en, én stor udfordring og det er, at vi har ca ufaglærte. Som gennem krisen er blevet voldsomt hårdt ramt af de nedskæringer der har fundet sted. Og, hvor vi også kan se fremadrettet, så bliver det ekstremt vanskeligt for dem at få noget der bare minder om en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det har selvfølgelig noget at gøre med flere ting, dels så har det noget at gøre med at de ufaglærte jobs, de forsvinder, det er én ting, en anden ting er, at de ufaglærte jobs der bliver tilbage, de er af mere, sådan, temporer karakter. Der er meget sæsonarbejde, der er mange konjunktursvingninger i den ufaglærte arbejdsstyrke og det er jo selvfølgelig, set med vores øjne, et af de helt store problemer eftersom vi organiserer af de lavest uddannede i, i Danmark. Så det er jo en af de ting, som vi har ekstremt stor fokus på, det er, at få løftet vores medlemmer fra ufaglært til faglært niveau. Jeg skal lige sige, at det er jo ikke alle vores medlemmer som er ufaglærte, vi har også en del faglærte, men vores fokus er på at få et uddannelsesløft, som gør, at det, at de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet Jonas: hvad er det, kan du tale noget mere om de, nogle eksempler på det i er i gang med at arbejde på, for at hjælpe dem? IP: Jo altså, vi forsøger jo, via beskæftigelsessystemet og få sat fokus på at (?) ledige får mulighed for at blive opkvalificerede, de ikke bare kommer ud i en eller anden jobkarrusel/aktiveringskarrusel, men at de får noget reel uddannelse. Og det vil vi jo selvfølgelig også arbejde på i forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform, hvor der skal laves et voksenspor, for voksne der har været på tage en erhvervsfaglig uddannelse, men at de kan få merit for den joberfaring de har. Og så vil vi selvfølgelig arbejde på det i forbindelse med den buldozer der skal køres igennem beskæftigelsessystemet, forhåbentligt her i foråret. Og få lavet nogle mindre stive regler og nogle bedre muligheder for at, især kortuddannede får mulighed for at blive opkvalificerede (?). 02:25 Jonas: Okay, hvad er det for en buldozer, kan du tale noget mere om det? 02.30

2 IP: Jamen det, det har været XX s holdning hele tiden, at den arbejdslovspolitik vi har i dag, som i høj grad er et udtryk for den beskæftigelsespolitik, som VKO regeringen førte op gennem 0 erne. Den ønsker vi selvfølgelig at få slettet, så vi kommer tilbage til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Og forskellen på deres beskæftigelsespolitik og så på, det som vi opfatter som en aktiv arbejdsmarkedspolitik, det er, at beskæftigelsespolitikken har kun et mål, og det er så at få de ledige så hurtigt ud i job igen, som overhovedet muligt. Og det er klart, at når man er gode venner med virksomhederne, så har men en interesse i at der står så mange mennesker, til rådighed for virksomhederne, som overhovedet muligt. Det vi gerne vil, det er, at vi vil gerne have en reel aktiv arbejdsmarkeds politik hvor at, når man bliver ledig, så får man mulighed for at blive opkvalificeret og få nogen af de kompetencer, som man mangler for at man kan få et mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kan sige forskellen på beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik i XX s perspektiv det er at beskæftigelsespolitikken er ekstremt kortsigtet det handler om at tilgodese et behov for arbejdskræft her og nu. Mens arbejdsmarkedspolitikken forsøger at sige, hvad er arbejdsmarkedsbehovet om 3-5 år? Og vi kan jo se effekten af det allerede nu, selvom vi endnu ikke er kommet igennem krisen. Vi begynder allerede nu at se flaksehalsproblemer på byg og anlægsområdet fordi man simpelthen bare har pumpet folk ud i beskæftigelse i stedet for at tænke over, er der nogen af de her mennesker, som måske burde opkvalificeres, så de kan varetage nogle jobfunktioner på et højere kvalifikationsniveau Jonas: Hvordan tror du, eller hvad vil du sige er en af grundende til at det står sådan til nu? IP: altså hva..? Jonas: Altså hvad, det der med at der er mere langsigtede strategi fra måske den mere politisk IP: Der er slet ikke nogen langsigtet strategi i dag. Altså alting er kortsigtet i i beskæftigelsespolitikken og det er det der er hovedproblemet. At der ikke er nogen, kommunerne har ikke nogen interesse i at tænke langsigtet fordi det koster dem en fandens masse penge, hvis de skal uddanne folk. Virksomhederne opererer pr. definition kortsigtet. De er interesserede i om, har jeg det arbejdskræftbehov dækket, som jeg skal bruge de næste 6-12 måneder. Længere tænker de ikke frem. Så vi er jo sådan set de eneste fra fagbevægelsens side, som forsøger at tænke lidt længere og sige jamen det kan ikke nytte noget at vi kun tilgodeser et behov for arbejdskræft her og nu, vi er nødt til, også på længere sigt, at sikre at de kompetencer der er behov for de er tilstede. For ellers så sker der bare det, som vi jo så tendensen til i forbindelse med højkonjunkturen, nemlig at så begynder man bare at suge arbejdskræft til fra andre lande. Og det er der jo ikke nogen der er interesserede i.. Ja det kan godt være virksomhederne vil være interesserede i det, men vi er i hvert tilfælde ikke interesserede i det Jonas: Okay, hvordan, altså er der en forskel på XX s rolle, i det her, nu i forhold til før? 0521

3 IP: Altså der er jeg jo nok ikke den rette at spørge, jeg har været her siden midten af august, så det er ikke fordi (latter) jeg har nogen lang historie med det. Men der er da ingen tvivl om, at fagbevægelsen har altid spillet en aktiv rolle i forhold til og føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik og har også været den hårdeste kritiker af VKO regeringens, vad hedder det, beskæftigelsespolitik, den kortsigtede beskæftigelsespolitik. Fordi det er bestemt ikke i vores medlemsinteresse. Og det er ikke for at sige at vi ønsker at fastholde vores medlemmer i passiv forsørgelse, under ingen omstændigheder, det er der ingen der har nogen som helst interesse i. Men det handler om ikke bare hver gang, at hoppe fra tue til tue, og så sørge for at de bare lige kommer ud i en periode. Det er jo sådanset det der er hele fundamentet for den danske flexicurity model det er jo at vi har nogen, i hvert tilfælde inden for visse overenskomstområder, nogle ekstremt fleksible opsigelsesregler, der gør at man som virksomhed relativt let kan skille sig af med arbejdskræften. Til gengæld, så har vi et sikkerhedssystem i det offentlige, som gør, at man kan dels få et eksistensgrundlag og dels mulighed for og lade sig opkvalificere og komme videre Jonas: Ja. Hvorvidt vil du sige at der måske vil være en motivation bag ved at have en kortsigtet politik, for nogens synspunkt i forhold til at have en langsigtet? IP: Jamen altså det det jo, jeg kan da sagtens se at det, virksomhederne kan jo have en interesse i at der, at der er en relativ kortsigtet beskæftigelsespolitik. Altså for de de lever jo ikke af den, den arbejdskræft der skal være til rådighed om 5-10 år. De lever af den arbejdskræft, som de skal bruge her og nu. En af de områder hvor det måske er mest tydeligt det er på hele lærlingeområdet. Altså hvor der er virksomheder der bevidst har fravalgt at uddanne lærlinge, selvom de godt ved, at der bliver mangle på faglært arbejdskræft på længere sigt. Så det er et af de områder hvor vi kan sige, der støder virksomheders kortsigtede rationalitet i virkeligheden ind i den langsigtede målsætning vi burde have, om at hele branchen skal have tilstrækkelig med faglært uddannet arbejdskræft Jonas: Er det noget regelmæssigt, der har ændret sig, på det sidste, som muliggør, at virksomhederne, måske på en måde kan sætte igennem en mere kortsigtet politik. Er der noget det, som har gjort det muligt for dem? Nej, men man kan sige, altså afkortning af dagpengeperioden har jo været et forsøg på allerede at tvinge eller i hvert tilfælde motivere, med en positiv udlægning, ledige til og søge job tidligere og bredere, fordi de risikerer og mindste deres eksistensgrundlag ik. Så man kan sige alle de, alle de stramninger der har været på dagpengeområdet har jo, i en eller anden forstand, fra dem der har gennemført dem, været et ønske om, at øge motivationen til at tage et arbejde. At vi så bliver nødt til at sige til dem, at nu er der så nogen der er faldet ud af dagpenge systemet, det?? at der måske ikke er noget job til dem og ikke så meget at de ikke er motiverede til at søge, der taler vi lidt for døve øre Benjamin: I Danmark der er der jo, o gi de meste af vesten, er der jo sket en øget individualisering, her gennem de sidste 10 år i hvert tilfælde

4 IP: Er der det? (Stemningen skifter og IP går tilsyneladende i forsvar, da han ikke mener det gælder hans medlemmer) Benjamin: Ja altså sådan noget med, at hver enkelt medarbejder ligesom er sin egen leder og skal øhmm selv skal tilrettelægge sit arbejde og sådan nogen ting, men det er måske ikke noget du sådan kan nikke genkendende til? IP: jo altså det kan godt være for sådan nogen som os, med de der højpandede eksminer, at vi får mulighed for at tilrettelægge vores arbejde selv, men jeg tror da, hvis du går ud og spørger hovedparten af den danske befolkning, så er deres arbejde da lagt i faste rammer. Altså jeg tror, hvis du spøger social og sundhedshjælperen, så vil hun sige det er ikke meget indflydelse jeg har på mit arbejde, fordi jeg får en liste printet ud hver morgen, for kommunen med hvad jeg skal lave af arbejdsopgaver, hvis du går ud og spørger vores chauffører, som er langtidschauffører, han får en kørerliste udstukket af bossen og får at vide, at det her det er det du skal køre i dag. Jeg tror ikke de synes de har fået synderligt meget mere indflydelse på det arbejdsliv Benjamin: Nej IP: Men det lyder godt Benjamin/Jonas: Ja/Mjaer. Men jeg tror også sådan mere det er sådan nogen brancher, som IT, dataprogrammering og jer tror sådan nogen af de højere forretnings, mere businessorienterede job, der kan man se at der bliver giver mere og mere ansvar til dem IP: Muligvis, men det er mine medlemmer ret lige glade med. De sidder ikke i de stillinger Jonas: Ja, nej. Hvad er det generelt for nogen medlemmer i har så? IP: Det er ufaglærte, primært, og så faglært bygningsarbejdere. Garnere og så videre Jonas: Ja, men øhm. En af de ting ved individualiseringen som vi også kigger på, er nemlig at folk har på en måde mindre jobsikkerhed. Fordi der øhm. (Benjamin) Der er kommet en øget konkurrence mellem medarbejderne. (Jonas) Jaer. Altså det, det handler mere om hvad man selv kan optjene af mer it og så blive belønnet derefter. I stedet for at have mere faste rammer. Så øhm, der bliver mere konkurrence mellem medarbejdere.

5 10.38 IP: Altså nå jeg angriber den præmis, så er det fordi, at det, det lyder jo fint og det lyder jo smart at sige individualisering osv. Og det er sikkert givetvis rigtigt for de % af jobbene, som er mest velbetalte. Der har givetvis været en voldsom individualisering. Men det er jo ikke noget der, altså det er jo ikke noget der er generelt for arbejdsmarkedet, som sådan, altså jeg tror at hvis i gik over og lavede undersøgelsen vil den sige at 3 ud af 4 dansker, de har jo stadig ikke en skid indflydelse på deres arbejde. Forstået på den måde, at det er lagt i faste rammer hvad de skal foretage sig. Altså det kan godt være de kan komme med gode ideer under vejs til ting der kan være anderledes osv. Men de vil jo i bund og grund opleve, at det de skal lave, det er sådan set skrevet på forhånd. Bygningsarbejdere de går på byggepladsen, der ligger en tegning, de ved hvornår de skal være færdige med det her bygningsarbejde, så der er Benjamin: Men kunne man ikke argumentere for, at de måske får mulighed for at sige, hvis nu der skal bygges en bygning, så bliver de spurgt hvor lang tid skal i bruge på det? IP: Under ingen omstændigheder. Det er jo slet ikke sådan det fungerer. Altså den måde det fungerer, det er at et byggeri bliver sendt i udbud og så er det dem der kan levere det billigst som får entreprisen. Længere er den ikke Benjamin: Men vel også hurtigst? Eller hvad? Jo, jo, men, men pris og kvalitet og tempo det hænger sammen. Altså jeg angriber bare den der præmis om hele diskussionen omkring individualitet fordi det i mine øjne, er noget som vi akademikere vi sidder og skriver til hinanden om hinandens job og det har absolut intet at gøre med hvad der foregår på det øvrige arbejdsmarked. Altså det er så snævert, knyttet til nogle ganske bestemte jobfunktioner Jonas: Ja. Nåmen det kan jeg godt forstå (Benjamin: ja.) Er der øhm, er der så noget du vil si Er der nogen betydelige ændringer og udviklinger indenfor det generelle arbejdsmarked, som du vil synes er betydningsfulde inden for de sidste 5-10 år? IP: Det kan jeg ikke svare på, det er simpelthen for overordnet, spørgsmålet Jonas: Hvad så det, hovedfokus i arbejdet inden for fagbevægelsen? Inden for det sidste stykke tid? IP: Jamen altså fagbevægelsen har mange opgaver også flere end det som folk lige umiddelbart er bekendt med. Altså det er klart, at vores, en af vores kærneopgaver, det er selvfølgelig at sørge for at der bliver forhandlet nogle overenskomster hjem. Hvert andet år. Og så er det jo det arbejde vi gør i hele det der fagagentursystem. Hvor man i en lang række andre europæiske lande har valgt at ar bejde med en

6 lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, så har vi jo valgt her i landet at aftale os frem. Og det vil sige at der jo et hav af råd, nævn og udvalg, som vi er med i, hvor vi sørge for at alle de problemer der opstår undervejs på arbejdsmarkedet, de bliver løst på en ordentlig og rimelig måde. Det er sådan den ene del af det. Den anden del af det det er selvfølgelig, hele tiden at arbejde på at få indflydelse på den politik der bliver ført, sådan så den får det mest fornuftige indhold så det ikke bare er f.eks., som på arbejdsmarkeds området, en kold og kynisk beskæftigelsespolitik, men det også bliver en egentlig arbejdsmarkedspolitik. Og hvis du sådan tænker på hvad der er af helt konkrete problemer, jamen så er det jo klart, at det som vi jo selvfølgelig er mest optaget af, af det vi har talt om tidligere, det med uddannelse og uddannelse af ufaglærte. Og så er det jo selvfølgelig hele diskussionen omkring social dumping, både på den ene og på den anden måde, som helt uundgåeligt er et ekstremt stort problem for XX og XX s medlemmer. Fordi det er vores job der bliver dumpet. Det er jo sjovt nok ikke jobs i central administrationen eller advokatjobs, eller arkitekter eller alt mulig andet. Det er de ufaglærte jobs, det er de første der ryger. Og det er jo selvfølgelig vores udfordring Jonas: Inden for de overenskomster, som i forsøger at opnå. Hvad er så de vigtigste punkter, som i fokuserer på der, såsom er det. Sådan nu forestiller jeg mig at det er sådan nogle ting, som arbejdstider og løn, som er med i de overenskomster, hvad er det? IP: Altså mig bekendt har vi ikke diskuteret arbejdstid siden at vi fik indført 37 timers arbejdsuge i Der er sådanset ingen, jeg tror ikke der er nogen der gør sig nogen forestillinger om, at arbejdstiden den kan blive sat ned. Det er klart, at på det lønmæssige område, der handler det jo om at vi selvfølgelig skal sørge for en lønudvikling, som bare tilnærmelsesvis fastholder reallønnen. Altså det vil sige de lønstigninger vi får de kommer til at ligge på niveau med den inflation der er og gerne lidt til. Så er der hele diskussionen omkring jobsikkerhed, som jo selvfølgelig også har spillet en kæmpe rolle i, hvad hedder det, i overenskomsterne. Men øhm. Men det jo sådan set det Benjamin: Hvorfor, hvorfor bliver der ikke snakket om at gå ned i tid længere? IP: Fordi vi tilsyneladende har accepteret en præmis om, at i det øjeblik at du mindsker arbejdsudbuddet, så hæmmer du også væksten Jonas: Og væksten det er prioritet nummer et eller hvad? IP: Det er svært at forestille sig et samfund uden vækst ik? Det går ikke skide godt lige i tiden. Når der ikke er så meget vækst. Altså i ved jo udmærket godt, altså jeg tror lige siden Hans Jensen tilbage i 90 erne på LO s vegne sagde, jeg vil hellere have et job end lønfest, der har der været fokus på, også i fagbevægelsen, selvfølgelig at sikre, at, eller bidrage til at sikre, at konkurrenceevnen den er i orden, men den kan jo sikres på mange måder, den behøver jo ikke kun blive s ikret ved løntilbageholdenhed

7 Benjmain: Men øhm, ved sidste folketingsvalg der gik Socialdemokraterne og SF til valg med den her Fair Løsning, hvor vi skulle arbejde mere. Er, hvad, altså er en længere arbejdsuge så en bedre løsning end en kortere arbejdsuge? IP: Det kommer an på hvad du vil opnå. Altså jeg tror, når S og SF gik til valg folketingsvalg på Fair Løsning så var det fordi de accepterede, den præmis, som ligger til grund for alle de modeller, som de har i finansministeriet. Nemlig, at når du sænker arbejdsudbuddet, så bremser du også økonomien op. Altså den eneste måde du, i princippet kan bidrage til, at øge væksten, det er ved hele tiden at søger for at der er et, i virkeligheden, overudbud af arbejdskræft. Det holder lønningerne nede og det sørger for at der er fremdrift i økonomien. Så jeg tror det var det der var årsagen til at man accepterede det og sådanset sagde, jamen hvor meget skal vi så arbejde mere, for at, for at hvad hedder det, og kan fastholde den vækst og det velfærdsniveau vi har. Og der viste beregningerne så, at det var de der famøse 12 min. Men spørgsmålet er, om præmissen i det hele taget er rigtigt? For der er jo ingen tvivl om, at hvis man går tilbage til 1930 erne og kigger på sådan en solid industriøkonomi. Der var spørgsmålet om vækst, et spørgsmål om hvor mange hænder der var til rådighed. Altså fysiske hænder. Men sådan er det jo ikke nødvendigvis længere. Altså det er jo ikke nødvendigvis. Det kan godt være det er industriproduktionen, som i høj grad leverer væksten i et samfund, men hvor mange hænder er det lige der er tilbage i industriproduktionen? Det er jo ikke rasende mage og nogen gange, så er det jo altså sådan en som, ham der, hvad fanden hedder han, ham der Janus, ham der skabte Skype. Altså han har jo skabt en milliardforetagende, baseret på en god ide. Han havde ikke brug for ufaglærte arbejdshænder til at udføre det der, han havde bare en god idé. Så måske er den der præmis ved at være en lillebitte smule forældet om, at det er antallet af hænder der er afgørende for om, hvad hedder det, om der kommer vækst i samfundet eller ej. Og så handler det vel også om hvad de hænder de laver, når de er på arbejde. Altså det er ikke nok at arbejdskræften bare står til rådighed, den skal også være produktiv. Og der synes jeg da, at mange af virksomhederne er meget gode til at fortælle, at hvis bare de havde nogle flere og dygtige medarbejdere, så kunne de nå meget længere. Ja men det kunne også have noget at gøre med den måde de organiserede arbejdet på, at de simpelthen ikke er i stand til at tilrettelægge en effektiv og produktiv produktionsproces. Det kunne man jo spørge dem om Benjamin: Men, vi har taget sådan et lille tankeeksperiment med, altså hvis nu man satte arbejdstiden ned til f.eks. 30 eller 25 timer om ugen, men til gengæld hævede pensionsalderen til man blev 80, altså man arbejder mindre her og nu, men til gengæld fordelt over en længere periode af livet. Hvordan, altså hvilke tanker sætter det i gang hos dig? IP: Jeg vil svare ved at stille dig et modspørgsmål: en time leveret af en 78 årig og en time leveret af en 25 årig. Hvilken time tror du man får mest ud af? Jonas: Det kommer an på hvilket arbejde det er IP: Så kender du ikke ret mange mennesker der er i slutningen af 70 erne

8 Benjamin: Nej, men altså kan jo argumentere for, at i dag der bliver vi jo ældre og ældre (IP: Det er der slet ingen tvivl om) og vi kan jo, og de muligheder der er i dag betyder jo også at man er mere, sådan fit længere tid, men det er klart hvis man bliver nedslidt fordi man arbejder for meget eller sådan nogen ting. Så reducerer det jo det output man kan komme med senere i livet. Men er der slet ikke noget der taler for at man kunne gøre det sådan? IP: Jeg har ret svært ved at se det. Altså jeg, du, det bare en betragtning, altså det der med hvad produktivitet der ligger i en time og altså hvad skulle eksistensgrundlaget være? Jonas: Det er ikke noget der bliver snakket om over hovedet? IP: Ikke på den måde. Altså det vi, det der har været af, det der har været af eksperimenter, af den slags, det var bl.a. skraldemandsmodellen ovre i Århus, hvor man forsøgte at dele arbejdet mellem flere osv. Og der er jo ingen tvivl om, at det kan jo sikkert sagtens lade sig gøre, i sådan nogle små isolerede grupper, men jeg tror, at i det øjeblik man begynder at lægge det ud til samfundet, som helhed, så tror jeg altså der går en del dynamik tabt, som jeg ikke rigtig kan se hvordan øhm. Hvordan sku Jonas: Det bliver et problem på et større niveau? IP: Ja det kan jeg ikke forestille mig andet. Det kan jeg slet ikke se hvordan skulle kunne hænge sammen Benjamin: Så man kunne ikke forestille sig at man, ved at sænke arbejdstiden, kunne omfordele arbejdet, som ligesom man har omfordelt pengene? IP: Jo, men, men, men jeg sidder bare og spekulerer på hvordan man ville gøre det. Fordi, når man tænker på at, det er jo ikke alt arbejde der bare kan omfordeles. Og det er jo heller ikke sådan, altså, når du tager et eksempel, som måske er lidt grotesk, men som så alligevel illustrerer pointen meget godt. Vi beslutter os nu for, at lægerne på de danske sygehuse de skal kun arbejde 30 timer om ugen. Vi vil gerne dele deres arbejde ud på nogle andre. (Benjamin: ja). Hvem er det så der skal tage det? Et, der er ikke nogen ledige læger. Altså der er ingen arbejdsløse læger i det her land. (Benjamin: nej). To, Kunne vi forestille os, at nogen af mine medlemmer, som går og trækker råd her nede i søerne for at rense op, at de skulle overtage noget af det job, som en overlæge på et hospital udfører? Arh, næppe. End ikke en sygeplejerske som ellers er uddannet inden for området kunne man ikke forestille sig varetage sådan en jobfunktion vel. Så allerede der ville der, for det alene være et problem. Så kan det godt være at der er nogle andre områder hvor man kan sige. Altså det er jo klart at hvis vi taler ufaglært arbejde og så videre, så er det ikke det store problem at dele arbejdet mellem flere hænder. Men når du begynder at bevæge dig ind for de der, sådan meget specifikke jobfunktioner. Så, synes jeg, begynder det at ligne et problem ik. (Benjamin: Jo). Fordi så høj er

9 ledigheden altså heller ikke, vi skal jo huske på at ledigheden i det her land er omkring 6 % ik. Der er arbejdsgrupper hvor ledigheden den ligger og roder nede omkring 1-1½ % ik. Også på vores område Jonas: Ja altså det vil ikke nødvendigvis være en løsning til hele samfundet, men det kunne være der var nogen professioner hvor det kunne være en meget god løsning og overveje. Men det er ikke noget som er kommet på tale her, overhovedet? IP: Jamen jeg tror da alle gerne vil arbejde mindre. Hvis de kunne komme afsted med det, men det er slet ikke det der er prioriteringen lige i tiden Jonas: Så det det er slet ikke på diskussion? IP: Det kan godt være det bliver diskuteret nogen steder, det kan jeg jo ikke afvise, men, men det er ikke noget der er nogen?virksomheder? der sidder og har våde drømme om, at nu skal vi have en 35 timers arbejdsuge. Eller en 30 timers arbejdsuge. Det er slet ikke den vej diskussionen går. Diskussione i øjeblikket går i virkeligheden i højere grad på, og det er bl.a. afstedkommet af??-konventionen, osv. At de 37 timer, som vi i dag leverer, hvordan kan vi få mere ud af dem? Uden at folk nødvendigvis skal løbe livet af sig. Altså kan vi tilrettelægge nogle processer på arbejdspladsen der gør at det bliver mere effektivt det her. Uden at vi i virkeligheden skal, altså det der we don t have to work harder, we have to work smarter. Og der er da ingen tvivl om, at der er da masser af produktivitetsforbedringer at hente rundt omkring. Hvor man kan få endnu mere produktion ud af det Jonas: Ja, altså det går jo altid, det lyder lidt igen som det der med, at man skal jo have vækst og det lader til at være prioritet nr IP: Ja og have vækst? (Jonas: Ja). Skulle der ikke være det? (Jonas: Jo men væskt, for vækstens skyld er måske ikke lige så god, som) Det, jeg tror ikke der er nogen der taler om vækst for vækstens skyld, som sådan, for det er der jo ikke nogen der har glæde af. Men der er nogen der taler om, at vi er nødt til at have vækst, hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, vi har nu, og der er jo ikke nogen der har lyst til at r ejse mindre eller købe færre sko, eller hvad det nu måtte være. Altså det, folk vil jo gerne have det samme velfærdsniveau. Det jo det hele diskussionen går på Jonas: Men det, altså og rejse og købe fine sko. Det jo ikke. Altså velfærd har jo at gør e med at have job og sikkerhed og arbejdsløshedspenge og dagpenge og støtte. Det har jo ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor mange rejser man kan tage på og hvor mange fine sko man kan købe

10 IP: Det tror jeg kommer an på hvem du spørger. (Jonas: Ja selvfølgelig). Altså hvis du spørger sådan en som mig der aldrig har haft en dags arbejsløshed i mit liv, om jobsikkerhed og arbejdsløshedspenge, det er det der er afgørende for mit velfærdsniveau, så vil jeg sige næhh. (Jonas: Nej, men der er jo mange der er faldet ud af dagpengene systemet jo). DET ER DER. Det er der. (Jonas: og det er jo ). Men de mennesker, de mennesker vil hellere have et job end de vil falde ud af dagpengesystemet. (Jonas: Ja det, det..). Og det er jo sådan set det der er pointen og de jobs får de ikke, med mindre der kommer en eller anden form for vækst. Altså, netop fordi at der er ikke, tilsyneladende, noget sted, ønske om, eller interesse for at dele det arbejde der er Jonas: Nej, nej, men øhm, jer, men det kan jo godt være der er diskussion om alternativ økonomi, måske en mere grøn økonomi. Er det noget som du har lagt mærke til? IP: Jeg synes det forekommer, at hver evig eneste gang der bliver skabt et initiativ, som rent faktisk er grønt, så bliver det fjernet igen. Men det må jo være en mere personlig betragtning, end det er XX s betragtning. Altså det tror jeg ikke XX har nogen holdning til Jonas: Okay, men det lyder meget interessant. Hvad er det du har lagt mærke til med det, med det grønne? IP: Nåh ja, men du kan jo se, der kørte jo en solcellesag her de sidste to år hvor danskerne de investerede helt vildt og voldsomt i grøn omstilling i form af solceller til taget, men så snart det medfører et provenutab for staten så bliver kassen smækket i. Så der er ikke nogen der har interesse i det. Man taler om det Benjamin: Men, men. Altså jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det der med om at fordele arbejdet på flere hænder. Altså hvis nu, hvis flere folk var i arbejde. Så kunne man vel. Altså. Så kunne man vel spare på overførselsindkomster og sådan nogle ting? IP: Ja, men det du skal tænke på, det er øhm, det er jo i virkeligheden den der marginalomkostning over for marginalnytten. Altså hvornår giver det mening at tage en ledig ud og putte ind på arbejdsmarkedet. Og det vi forsøger at sige, det er at. Det vi mener kunne være en af løsningerne, det er ikke arbejdsdeling, som sådan, i den der sådan klassiske arbejdsdelingsforstand. Det er mere et spørgsmål om at benytte sig af de muligheder der allerede er i dag. Sådan noget, som f.eks. jobrotation, som er et udmærket arbejdsmarkedspolitisk redskab, hvor man f.eks. på en virksomhed siger: jeg har 14 medarbejder, som jeg skal have ekstrauddannet. I den periode hvor de 14 mennesker er på efteruddannelse, der tager jeg 14 ledige ind, som udfører deres arbejde Benjamin: Men det har jo ikke noget med jobsikkerhed at gøre. Fordi så skal de jo, så er de jo arbejdsløse igen når de kommer tilbage fra kursus? 28.03

11 IP: Måske. Måske. Det der er hele pointen i det her, det er at det, at de kommer ind, rundt om virksomheden gør, at de kommer ind i det jobflow, der er. Inde i, inde på arbejdsmarkedet. Det der er problemet for rigtig mange ledige, det er at de har meget meget svært ved at få. Og komme ind i den der jobcyklus, om jeg så må sige. Fordi du skal ikke have være væk ret længe før du har mistet dit professionelle netværk. Og 8/10 stillinger i det her land bliver besat via dit netværk og det vil sig, at de star faktisk udenfor og har meget svært ved at komme ind. Fordi de har ikke de kanaler der skal til for at få et nyt job. Når du så har lavet den jobrotation, så kommer de faktisk ind på en arbejdsplads. De får noget erfaring. De får også nogle kontakter. De mennesker, som er på virksomheden, de får noget efteruddannelse, sådan så virksomhedens samlede vidensniveau og kompetence niveau det bliver højere. Og det er da klart, de kommer ikke i arbejde alle 14, men altså kommer et par stykker af dem i arbejde, så har vi også nået et pænt stykke hen af vejen Jonas: Har du lagt mærke til, med nogle af de personer, som er uheldige i de nye udviklinger. Hvordan det er for dem, som individer, sådan rent motivationsmæssigt og sådan rent psykologisk? IP: Det kan jeg ikke gøre mig andet end forestillinger om Jonas: Det er også interessant nok IP: Jeg kan ikke forestille mig at det er særlig opløftende, motiverende eller styrkende for ens selvtillid og få at vide at man ikke er god nok til at være på arbejdsmarkedet. (Jonas: mhm, nej selvfølgelig). Det er sådan set min eneste betragtning i forhold til det. Og jeg tror ikke der skal ret mange psykologiske studier til før man kan se, at det er nok også sådan de fleste mennesker opfatter det. Altså én ting er, at man bliver ramt af ledighed. Det kan vi alle sammen blive på et tidspunkt. Kommer man i gang igen efter en måned, to måeder, tre måneder, så kan man se tilbage på det og sige nåh jeg blev så ramt af ledighed, det var så det og det var en kort periode, heldigvis osv.. Men når man går på år, man har sendt 800 ansøgninger, været til uendelig, lange jobsamtaler og cv samtaler og vejledersamtaler i jobcentret osv. Osv. Osv. Og man har fået at vide gang på gang på gang, at du kan ikke få lov til at tage den uddannelse, som måske kunne give dig et job med mindre du er villig til at gå på SU og i virkeligheden sætte hele di families økonomi på spil. Jamen altså, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at ens motivation og ens selvtillid, den må være kraftigt dalende. Men det er jo bare mig. Det kan jo godt være der er nogen der synes det er fedt. Men jeg ved ikke hvorfor de skulle synes det Jonas: Det tvivler jeg på. Men øhm, har du mere du gerne vil sige? (Henvendt til Benjamin) Benjamin: Næh. Det tror jeg ikke. Øhm, Er der noget du synes vi mangler

12 IP: Altså jeg bliver nødt til at sige nu, at jeg er jo gammel universitets underviser selv. Så jeg er jo sådan lidt nysgerrig efter det her.. Jeg er meget usikker på hvad det er i vil, hvad det er i skal. Men det er i måske også selv? Jonas: Nej altså vi har, altså vores undersøgelse går primært på at undersøge hvordan individualiseringen i nogen arbejdsformer, kan stå i vejen for en fælles forståelse for arbejdsreform. Dvs. hvordan en ny måde at se arbejdet på og anskue det på. Og det er rigtig nok, at det er en lille procentdel af hele arbejdsmarkedet, men det er også tit, at den lille procentdel, meget tit anfører og påvirker hvordan resten af arbejdsmarkedet udvikler sig. Så hvordan en ny forståelse for hvad arbejdet skal være, at det er individualiseret, det er meget dynamisk, dvs. det er på kortere sigt og det har meget med, hvad du, som individ, kan præstere og gøre. Om sådan nogle udviklinger, der spreder sig til samfundet, kan stå i vejen for at folk kan, sammen få en forståelse for, at der måske er nogle andre muligheder for arbejdsmarkedet IP: Okay Benjamin: Inspirationen kommer af en forsker der hedder James W. Vaupel, som leder et forskningscenter i Odense, der hedder, der er en del af den her Max-Planck kæde, jeg ved ikke om det siger dig noget? IP: Jo Benjamin: Øhm, Men han, han foreslår at en kortere arbejdsuge vil forbedre den effektive arbejdsindsats og skabe grobund for bedre dynamik i hele live og ikke kun i arbejdslivet. Altså unge mennesker der, i dag kæmper for at få en karrierer og når de så er færdige med at uddanne sig, så skal de ud og arbejde 37 timer + det, som mange store virksomheder efterhånden begynder at kræve nemlig interessetimer. Øhm og de vil også gerne have en familie øhm IP: Ja og der er det at jeg tror, at der har i, i virkeligheden, valgt forkert, ved at vælge mig, som repræsentant for fagbevægelsen. Altså der skulle i nok have været ovre og snakke med dem i Djøf, i stedet for. Eller ingeniør forbundet. Fordi det er jo deres medlemmer, som bliver ramt af det her. Altså mine medlemmer er jo ansat på overenskomster, hvor at der er en fast arbejdstid på 37 timer. Bliver de sat til at arbejde over, så er der også en fast takst for, hvad det koster. Og det er dyrt. Altså det er dyrt at for en ufaglært, eller faglært til at arbejde?? dobbelt op. Og jeg tror i virkeligheden, hvis du spørger mine medlemmer, hvad deres største problem er, i forhold til det der med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen osv. Så er det mere et spørgsmål om, at daginstitutionerne lukker for tidligt, i forhold til at de kan nå at hente børnene og de ikke har den fornødne fleksibilitet i deres arbejdstid, fordi de er ansat 37 timer. Altså de skal være der 7½ time, de stempler ind og de stempler ud. Det er sådan set det største problem for dem. Det er den stressfaktor, at de ikke kan nå de ting. Det er ikke så meget det der med, om det nu er individualisering (Jonas: ja, ja) eller hvad fanden det er. Så, altså jeg vil næsten foreslå at i prøver at snakke med dem (Djøf), i stedet for. De vil kunne give jer nogle mere kvalificerede svar, på lige netop den

13 problemstilling og så skal i være ekstremt bevidste om, altså hvad det er for en del af arbejdsmarkedet i taler om. Det kan godt være det breder sig til resten af arbejdsmarkedet, det vil jeg slet ikke afvise, men lige nu, der er det altså oppe i en lille, meget, meget snæver, gruppe af mennesker, som går og slås med de der ting Jonas: Ja det kan jeg godt se. Altså det er nok, sandsynligvis, en anden gruppe, som du repræsenterer ell er og arbejder med IP: Ja eller, men der er jo mange af dem, du kan jo høre Dansk Metal, de har jo medlemmer, som er smede, de arbejder på samme måde ik. Du kan gå ud til blik og rør, du kan gå til dansk el forbund, du kan gå til Foa og vil alle sammen være. Altså alle, langt de fleste i LO forbundne, vil være skruet sådan sammen af deres overenskomster, at det er ikke det der er det størst problem. Som sådan Jonas: Det er jo i virkeligheden næsten et omvendt problem. Hvor det kræver mere fleksibilitet IP: Jeg tror i hvert tilfælde, at nogen af vores medlemmer godt kunne tænke sig noget mere fleksibilitet, men de er lorne ved at give den, fordi de ved godt, at den eneste der vinder på øget fleksibilitet, det er arbejdsgiveren. Det er som regel ikke medarbejderne. (Interviewere: Nej). Så det er derfor vi er sådan relativt rigide med vores overenskomster og holder fast i, at de skal være sådan. Så hvis i er interesserede i fagbevægelsens holdning, i forhold til det, så er det nok, så er det nok, måske FTF. Det kan godt være at lærerne og pædagogerne og så videre og så Djøf og Aida. Det skulle være de aller mest interessante. Altså i jeg vil bare sige, at hvis jeg virkelig går jeg på klingen, så vil jeg skyde alle jeres hypoteser ned og det er jo ikke fordi de er forkerte. Men de er bare forkerte set med mine medlemmers øjne. Fordi det er ikke noget der i virkeligheden vedrører dem Jonas, Nej, men det er stadigvæk utrolig vigtigt at få, altså at få det her at vide f.eks. Se hvordan og se hvad dit synspunkt er. (IP: Nåh ja. Ja, ja. Ja, ja.) Altså det er jo (talen i munden) (IP: Jeg forstår bare ikke hvorfor jeres vejleder ikke har sagt til jer, at) (Benjamin: Jamen det er faktisk fordi vi har ikke nået at have et vejleder møde endnu. Fordi vi følger jo stadig kurser.) (Jonas: Vi er faktisk meget tidligt i forløbet.) (IP: Nåh okay. Nå men så er det også okay, hvis det er grundlæggende research, så er der ikke nogen problemer. Så er det fint nok, jeg var bare bange for, at i var ved at lave de interview, som i efterfølgende skulle ind og kode på og.) (Jonas: Nåh jo, men altså det er vi også, men det betyder ikke at vores problemstilling og hele projektet ikke kan ændre sig.) (IP: Nej.) (Jonas: Efter det her interview f.eks., det er stadigvæk meget tidligt. Men jeg synes stadig det kunne være meget interessant at, nemlig at vi har sådan en tilgang til det og i virkeligheden, så er der store dele af samfundet, hvor det her overhovedet ikke er relevant.) IP: jeg sku lige til at sige, de diskussioner jeg fornemmer i har, tror jeg er ret interessante, for den, hvis man kan tillade sig at tale om det, den del af Danmark man kan kalde for funktionær Danmark ik. Det var også dem, som, jeg ved ikke om i kan huske i 1996, gik fuldstændig i panik da der var arbejdsnedlæggelser i hele

14 landet og strejke. Stor strejke. Fordi de ikke kunne få gær ik. Så det var sådanset det største problem og det som medierne beskæftigede sig mest med. Det var at det var gæren, der var ikke så meget med, hvorfor er det egentlig de strejker. Så jeg tror, jeg tror i skal gå den vej ind i det, end mere sådan et klassisk LO forbund. Fordi, der vil i opleve at der er problemstillingerne sku nogle andre. Vores medlemmer taler sku ikke om at dele arbejdet lige i tiden. De taler mest om at holde fast i det. Og især at holde fast i det i forhold til dem der kommer hertil og taler polsk, rumænsk og bulgarsk og som er villige til at udføre det ti l en, for en tiende del af det de selv får i løs Benjamin: Men nu f.eks. slagterrierne, var det på Danish Crown, der blev stillet en lønnedgang i udsigt for noget tid siden. Det afviste de jo. Men hvad nu hvis. Altså det har, nu har jeg ikke fulgt så meget med i sagen efterfølgende, men jeg forestiller mig at det så måske har kostet nogle fyringer i stedet for. Hvad nu hvis man sagde jamen okay det jo dyrt at få en, det er dyrt at få en ufaglært til at arbejde over, men hvor meget ville. Altså hvis nu man sagde, men hvis man arbejder en time mindre, hvor meget ville de s. Altså ville det være noget værd for dem i forhold til lønnen? IP: Jamen det vil da givetvis være en masse værd i forhold til lønmodtageren. Det løser bare ikke det problem, som Danish Crown stod i. Nemlig at de havde et for lille dækningsbidrag, at de skulle tjene nogle flere penge, ret beset og den måde de kunne tjene flere penge på, det var egentlig ved at blive mere produktive, eller ved at bede medarbejderne om at gå ned i løn. Og der må man bare sige, at det kan aldrig nogensinde være i fagbevægelsens interesse at folk skal gå ned i løn, for at deres arbejdsplads skal overleve. Det kan sagtens være i fagbevægelsens interesse at tale om, hvad hedder det, fleksibilitet og produktivitet osv. Men det der med, som løn modtagerorganisation og tage imod et tilbud om at gå ned i løn, for at redde ens arbejdsplads. Det er med 110 % garanti en ruchebane uden ende. Den kører kun en vej så. Og det er der ikke nogen der kan have nogen interesse i. Og det er det der er det største problem, sådan som jeg ser det. Det er i virkeligheden, at det fritager ledelsen fra ansvar. For det kunne jo være, at det der var årsagen til, at det gik så skidt for Danish Crown, det var at ledelsen de har jord i hovedet og de ikke har forstået hvordan de skal tilrettelægge og organisere arbejdet på den virksomhed, sådan så den bliver produktiv nok til at den kan klare sig i den internationale konkurrence. Men det som virksomheder altid piver over, det er: Lønniveauet i Danmark, det er for højt, derfor kan vi ikke klare os i den internationale konkurrence. Ja eller også så er et af problemerne, at danske virksomheder de er så eder spændt ringe til, at tilrettelægge deres arbejdsproduktion, at de simpelthen ikke er i stand til at få det maksimale ud af de medarbejdere, de ressourcer de har. Det kunne jo være et andet synspunkt. Men det er det synspunkt vi forsøger at formulere og forsøger at argumentere for, men vi har bare meget svært ved at dokumentere det. Hvorimod at det er nemt for arbejdsgiverne at dokumentere at den danske mindsteløn den ligger altså 11,4 % over den tyske og derfor er vi pr. definition ikke konkurrencedygtige. Men det vi leverer her i landet det er heller ikke det samme som tyskerne leverer. Altså vi leverer ikke masseproduktion mere. Vi leverer alt mulig andet Jonas: Men det, det er svært at se igennem og få. Altså det er svært at få folk overbevist om eller hvad? Fordi det ikke er, det er ikke noget man kan vise med nødvendige målinger, som 40.33

15 IP: Det kan du ikke fordi, hvordan ville du gøre det? Altså du kan godt gå ud og sige, at produktiviteten i. Altså der er lavet masser på byggeriets område f.eks. der har været masser af produktivitetsanalyser. Og der er da meget af det der peger på, at det er den måde, som arbejde er tilrettelagt på, som gør at det ikke fungerer effektivt nok. Men det bliver ligesom. Det taler vi ikke så meget om. Det er mere sådan det der med, at de danske bygningsarbejdere tjener så og så mange penge og nu skal vi bare hive nogle polakker ind der kan trække nogle kabler og lave noget stilladsarbejde for ingen penge, fordi så øger vi vores konkurrence evne Jonas: Hvorfor er det, at der ikke bliver snakket, altså. Hvorfor er det løber den vej? IP: Fordi det er nemmer i dag at diskutere kroner og ører end det er at diskutere processer Jonas: Hvem er det der sætter den, det syns IP: Altså hvorfor er det når man laver undersøgelser, så er folk mere optagede af de kvantitative undersøgelser end de er optagede af de kvalitative undersøgelser? Det er fordi de kvantitative undersøgelser er meget nemmer at forstå. (Jonas: Ja, meget mere lige til). Fordi man kan se at 4 er mere en Jonas: Men synes du at det kan have nogen begrænsninger? Når man kun kigger på det kvantitative IP: Ja selvfølgelig. Det. Altså når vi kigger på det kvantitative på arbejdsmarkedsområdet, så kan vi jo se at så og så mange ledige kommer ud i jobtræning, men vi har jo ingen anelse om, om det der jobtræning det har nogen effekt. Altså hvad indholdet af det er. Vi kan se om det har en effekt bagefter, på arbejdsstyrken, som helhed. Men vi er jo ikke ude og effektevaluere hver enkelt tiltag. Der kan jo godt være nogen der render rundt og laver alle mulige aktiveringsmøller, som viser sig at være røv og nøgler og giver de ledige job bagefter. Det er der da ikke nogen garanti for Jonas: bliver der gjort noget for at prøve og sætte en anden tilgang igennem? Eller hvad bliver der gjort? IP: Jamen altså vi forsøger jo løbende sådan, men det er jo en stor diskussion at få vendt. Altså, men vi forsøger jo sådan hele tiden at, og gå i dialog, når den der konkurrenceevne diskussion den dukker op ik. Altså konkurrenceevne diskussionen er jo i virkeligheden, et stykke hen ad vejen, baseret, igen, på sådan en gammeldages industriøkonomi, hvor at konkurrenceevnen kan opgøres i hvor meget koster det at få produceret et produkt her i modsætning til i Tyskland ik. Men altså, det er jo ikke nogen hemmelighed, at hvis du går ud og køber, hvad fanden ved jeg, går ind i en Imerco butik, for at købe et eller andet, køkkenudstyr eller noget. Er det så tysk design du køber eller er det dansk design du køber? Ja du får ikke

16 kineserne til at købe noget der tysk design vel? (grin). Du får kineserne til at købe noget der er tysk kvalitet. Altså funktions-mekanisk kvalitet. Det skal helst være tysk. Men hvis det er design, så skal det fandme helst være skandinavisk. Og så kan man sige, jamen altså et skærebræt, er det ikke et skærebræt? Nej det er det jo tydeligvis ikke. Fordi de der skærebrætter de fremstiller i plastic Tyskland, som koster 9,95 kr. i IKEA. Jamen det er jo altså ikke det samme, som det der TripTrap skærebræt til 399,-, som bliver solgt i Imerco og så i øvrigt på de kinesiske markeder. Men man kan sige, hvis man sammenligner dem, ja så er det klart. Den arbejdsindsats der går til at lave det der plasticlort, i forhold til det andet der. Det er jo to meget forskellige ting ik. Så i virkeligheden, så handler det jo om at få et meget mere nuanceret billede af det der konkurrenceevnebegreb Jonas: Men der er ikke nogen personer, specifikt, du vil sige der sørger for, at det ikke går den vej eller at det ikke. Hvem ville ikke være fortaler for at se det på en anden måde? Eller hvem ville være fortaler for at se det på en anden måde? IP: Jamen altså vi forsøger jo løbende, når vi går ud og laver meldinger på forskellige politiske initiativer osv. Vi forsøger hele tiden at stille spørgsmålstegn ved om det der konkurrenceevnebegreb, det er det rigtige at bruge Jonas: Okay. Har du IP: Men det jo ikke noget danskerne interesserer sig en skid for, altså Jonas: Hvorfor ikke det? IP: Jamen fordi det er simpelthen for abstrakt. Det er ligesom når man kører på arbejde i dag, så tænker man hvor blev den der globale opvarmning af? ik. (Jonas: jamen ). Det er simpelthen for abstrakt til at vi kan forholde os til det : Jonas: Hvis man kigger på nyhederne, så er Australien ved at have en af de største bushfires nogen, nesten, nogen sinde. På grund af det IP: Ja, men du skal tænke på, at Lars Løkke han rejste for ,- det er vigtigere Jonas: Ja det er det også (Benjamin: Ja.) Ja, altså det er jo lige præcis sådan noget, som er med til at få folk til at være fuldstendig ligeglade med alt muligt grønne organisationer, fordi han, det der bare, bliver gjort en spøg ud af det.

17 45.11 IP: Men altså, som sagt, så synes jeg i skal prøve, altså hvis det er det der er jeres vinkel på den diskussion, så prøv at få fat i nogen af de der lidt klogere fagforbund. Altså, arh men dem, som repræsenterer funktionærerne. De er sk, det er sku dem som er mest ramt af det her Benjamin: Men, så vil jeg egentlig bare, til sidst her, spørge. Som jeg sagde tidligere, er det jo en frontløber for mit speciale det her. Så jeg kunne godt tænke mig at høre om det ville være okay, hvis jeg nu opdagede, at der var noget af det her interview, som jeg kunne bruge til den tid. Om jeg, altså om jeg må genanvende interviewet? IP: Ja, ja det må du godt. Men altså hvis det er noget med, at man bliver nævnt ved navns nævnelse, så vil jeg altså gerne have mulighed for at lige og (Benjmain: Du, ja) og se (Benjamin: Det glemte vi at sige til at starte med faktisk, at du er selvfølgelig. Vi vil meget gerne anonymisere både dig og din forening, hvis det er det du ønsker?) Ja det vil jeg sætte pris på. (Benjamin: Ja.) Der har været nogle enkelte eksempler med RUC-studerende, som efterfølgende har vist sig at være gode til at sælge deres?ting? til pressen. (Jonas: Til pressen?!) Ja, ja Benjamin: Ok, jamen (IP: og det er fint nok.) (Jonas: Vildt) (IP: Så skulle jeg bare vide det.) Ja. (Jonas: Ja det er klart.) Jonas: Jamen vi vil anonymisere dig og organisationen. Godt. Tak for det (IP: og så skal i tale med nogen, som ved mere om det, eller som virkelig bliver ramt af det.) (Benjamin: Ja) Der findes ikke noget dårligt eller unyttigt interview. Efterfølgende fortsættes der med lidt smalltalk inden diktafonen bliver slukket