Jonas: Okay, hvad er det for en buldozer, kan du tale noget mere om det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jonas: Okay, hvad er det for en buldozer, kan du tale noget mere om det?"

Transkript

1 Interview mandag d. 21. oktober 2013 Navn (Anonymt) Jens Jensen Fagforening (Anonym) (Har udbedt sig anonymitet) 00.00: Jonas: Godt, godt, men som sagt vil vi begynde lidt mere generelt og se hvordan arbejdsmarkedet ser ud set fra dit perspektiv lige nu. Så hvad synes du er de generelle udfordringer? IP: Jamen vi står med, altså set med XX s øjne står vi med en, én stor udfordring og det er, at vi har ca ufaglærte. Som gennem krisen er blevet voldsomt hårdt ramt af de nedskæringer der har fundet sted. Og, hvor vi også kan se fremadrettet, så bliver det ekstremt vanskeligt for dem at få noget der bare minder om en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det har selvfølgelig noget at gøre med flere ting, dels så har det noget at gøre med at de ufaglærte jobs, de forsvinder, det er én ting, en anden ting er, at de ufaglærte jobs der bliver tilbage, de er af mere, sådan, temporer karakter. Der er meget sæsonarbejde, der er mange konjunktursvingninger i den ufaglærte arbejdsstyrke og det er jo selvfølgelig, set med vores øjne, et af de helt store problemer eftersom vi organiserer af de lavest uddannede i, i Danmark. Så det er jo en af de ting, som vi har ekstremt stor fokus på, det er, at få løftet vores medlemmer fra ufaglært til faglært niveau. Jeg skal lige sige, at det er jo ikke alle vores medlemmer som er ufaglærte, vi har også en del faglærte, men vores fokus er på at få et uddannelsesløft, som gør, at det, at de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet Jonas: hvad er det, kan du tale noget mere om de, nogle eksempler på det i er i gang med at arbejde på, for at hjælpe dem? IP: Jo altså, vi forsøger jo, via beskæftigelsessystemet og få sat fokus på at (?) ledige får mulighed for at blive opkvalificerede, de ikke bare kommer ud i en eller anden jobkarrusel/aktiveringskarrusel, men at de får noget reel uddannelse. Og det vil vi jo selvfølgelig også arbejde på i forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform, hvor der skal laves et voksenspor, for voksne der har været på tage en erhvervsfaglig uddannelse, men at de kan få merit for den joberfaring de har. Og så vil vi selvfølgelig arbejde på det i forbindelse med den buldozer der skal køres igennem beskæftigelsessystemet, forhåbentligt her i foråret. Og få lavet nogle mindre stive regler og nogle bedre muligheder for at, især kortuddannede får mulighed for at blive opkvalificerede (?). 02:25 Jonas: Okay, hvad er det for en buldozer, kan du tale noget mere om det? 02.30

2 IP: Jamen det, det har været XX s holdning hele tiden, at den arbejdslovspolitik vi har i dag, som i høj grad er et udtryk for den beskæftigelsespolitik, som VKO regeringen førte op gennem 0 erne. Den ønsker vi selvfølgelig at få slettet, så vi kommer tilbage til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Og forskellen på deres beskæftigelsespolitik og så på, det som vi opfatter som en aktiv arbejdsmarkedspolitik, det er, at beskæftigelsespolitikken har kun et mål, og det er så at få de ledige så hurtigt ud i job igen, som overhovedet muligt. Og det er klart, at når man er gode venner med virksomhederne, så har men en interesse i at der står så mange mennesker, til rådighed for virksomhederne, som overhovedet muligt. Det vi gerne vil, det er, at vi vil gerne have en reel aktiv arbejdsmarkeds politik hvor at, når man bliver ledig, så får man mulighed for at blive opkvalificeret og få nogen af de kompetencer, som man mangler for at man kan få et mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kan sige forskellen på beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik i XX s perspektiv det er at beskæftigelsespolitikken er ekstremt kortsigtet det handler om at tilgodese et behov for arbejdskræft her og nu. Mens arbejdsmarkedspolitikken forsøger at sige, hvad er arbejdsmarkedsbehovet om 3-5 år? Og vi kan jo se effekten af det allerede nu, selvom vi endnu ikke er kommet igennem krisen. Vi begynder allerede nu at se flaksehalsproblemer på byg og anlægsområdet fordi man simpelthen bare har pumpet folk ud i beskæftigelse i stedet for at tænke over, er der nogen af de her mennesker, som måske burde opkvalificeres, så de kan varetage nogle jobfunktioner på et højere kvalifikationsniveau Jonas: Hvordan tror du, eller hvad vil du sige er en af grundende til at det står sådan til nu? IP: altså hva..? Jonas: Altså hvad, det der med at der er mere langsigtede strategi fra måske den mere politisk IP: Der er slet ikke nogen langsigtet strategi i dag. Altså alting er kortsigtet i i beskæftigelsespolitikken og det er det der er hovedproblemet. At der ikke er nogen, kommunerne har ikke nogen interesse i at tænke langsigtet fordi det koster dem en fandens masse penge, hvis de skal uddanne folk. Virksomhederne opererer pr. definition kortsigtet. De er interesserede i om, har jeg det arbejdskræftbehov dækket, som jeg skal bruge de næste 6-12 måneder. Længere tænker de ikke frem. Så vi er jo sådan set de eneste fra fagbevægelsens side, som forsøger at tænke lidt længere og sige jamen det kan ikke nytte noget at vi kun tilgodeser et behov for arbejdskræft her og nu, vi er nødt til, også på længere sigt, at sikre at de kompetencer der er behov for de er tilstede. For ellers så sker der bare det, som vi jo så tendensen til i forbindelse med højkonjunkturen, nemlig at så begynder man bare at suge arbejdskræft til fra andre lande. Og det er der jo ikke nogen der er interesserede i.. Ja det kan godt være virksomhederne vil være interesserede i det, men vi er i hvert tilfælde ikke interesserede i det Jonas: Okay, hvordan, altså er der en forskel på XX s rolle, i det her, nu i forhold til før? 0521

3 IP: Altså der er jeg jo nok ikke den rette at spørge, jeg har været her siden midten af august, så det er ikke fordi (latter) jeg har nogen lang historie med det. Men der er da ingen tvivl om, at fagbevægelsen har altid spillet en aktiv rolle i forhold til og føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik og har også været den hårdeste kritiker af VKO regeringens, vad hedder det, beskæftigelsespolitik, den kortsigtede beskæftigelsespolitik. Fordi det er bestemt ikke i vores medlemsinteresse. Og det er ikke for at sige at vi ønsker at fastholde vores medlemmer i passiv forsørgelse, under ingen omstændigheder, det er der ingen der har nogen som helst interesse i. Men det handler om ikke bare hver gang, at hoppe fra tue til tue, og så sørge for at de bare lige kommer ud i en periode. Det er jo sådanset det der er hele fundamentet for den danske flexicurity model det er jo at vi har nogen, i hvert tilfælde inden for visse overenskomstområder, nogle ekstremt fleksible opsigelsesregler, der gør at man som virksomhed relativt let kan skille sig af med arbejdskræften. Til gengæld, så har vi et sikkerhedssystem i det offentlige, som gør, at man kan dels få et eksistensgrundlag og dels mulighed for og lade sig opkvalificere og komme videre Jonas: Ja. Hvorvidt vil du sige at der måske vil være en motivation bag ved at have en kortsigtet politik, for nogens synspunkt i forhold til at have en langsigtet? IP: Jamen altså det det jo, jeg kan da sagtens se at det, virksomhederne kan jo have en interesse i at der, at der er en relativ kortsigtet beskæftigelsespolitik. Altså for de de lever jo ikke af den, den arbejdskræft der skal være til rådighed om 5-10 år. De lever af den arbejdskræft, som de skal bruge her og nu. En af de områder hvor det måske er mest tydeligt det er på hele lærlingeområdet. Altså hvor der er virksomheder der bevidst har fravalgt at uddanne lærlinge, selvom de godt ved, at der bliver mangle på faglært arbejdskræft på længere sigt. Så det er et af de områder hvor vi kan sige, der støder virksomheders kortsigtede rationalitet i virkeligheden ind i den langsigtede målsætning vi burde have, om at hele branchen skal have tilstrækkelig med faglært uddannet arbejdskræft Jonas: Er det noget regelmæssigt, der har ændret sig, på det sidste, som muliggør, at virksomhederne, måske på en måde kan sætte igennem en mere kortsigtet politik. Er der noget det, som har gjort det muligt for dem? Nej, men man kan sige, altså afkortning af dagpengeperioden har jo været et forsøg på allerede at tvinge eller i hvert tilfælde motivere, med en positiv udlægning, ledige til og søge job tidligere og bredere, fordi de risikerer og mindste deres eksistensgrundlag ik. Så man kan sige alle de, alle de stramninger der har været på dagpengeområdet har jo, i en eller anden forstand, fra dem der har gennemført dem, været et ønske om, at øge motivationen til at tage et arbejde. At vi så bliver nødt til at sige til dem, at nu er der så nogen der er faldet ud af dagpenge systemet, det?? at der måske ikke er noget job til dem og ikke så meget at de ikke er motiverede til at søge, der taler vi lidt for døve øre Benjamin: I Danmark der er der jo, o gi de meste af vesten, er der jo sket en øget individualisering, her gennem de sidste 10 år i hvert tilfælde

4 IP: Er der det? (Stemningen skifter og IP går tilsyneladende i forsvar, da han ikke mener det gælder hans medlemmer) Benjamin: Ja altså sådan noget med, at hver enkelt medarbejder ligesom er sin egen leder og skal øhmm selv skal tilrettelægge sit arbejde og sådan nogen ting, men det er måske ikke noget du sådan kan nikke genkendende til? IP: jo altså det kan godt være for sådan nogen som os, med de der højpandede eksminer, at vi får mulighed for at tilrettelægge vores arbejde selv, men jeg tror da, hvis du går ud og spørger hovedparten af den danske befolkning, så er deres arbejde da lagt i faste rammer. Altså jeg tror, hvis du spøger social og sundhedshjælperen, så vil hun sige det er ikke meget indflydelse jeg har på mit arbejde, fordi jeg får en liste printet ud hver morgen, for kommunen med hvad jeg skal lave af arbejdsopgaver, hvis du går ud og spørger vores chauffører, som er langtidschauffører, han får en kørerliste udstukket af bossen og får at vide, at det her det er det du skal køre i dag. Jeg tror ikke de synes de har fået synderligt meget mere indflydelse på det arbejdsliv Benjamin: Nej IP: Men det lyder godt Benjamin/Jonas: Ja/Mjaer. Men jeg tror også sådan mere det er sådan nogen brancher, som IT, dataprogrammering og jer tror sådan nogen af de højere forretnings, mere businessorienterede job, der kan man se at der bliver giver mere og mere ansvar til dem IP: Muligvis, men det er mine medlemmer ret lige glade med. De sidder ikke i de stillinger Jonas: Ja, nej. Hvad er det generelt for nogen medlemmer i har så? IP: Det er ufaglærte, primært, og så faglært bygningsarbejdere. Garnere og så videre Jonas: Ja, men øhm. En af de ting ved individualiseringen som vi også kigger på, er nemlig at folk har på en måde mindre jobsikkerhed. Fordi der øhm. (Benjamin) Der er kommet en øget konkurrence mellem medarbejderne. (Jonas) Jaer. Altså det, det handler mere om hvad man selv kan optjene af mer it og så blive belønnet derefter. I stedet for at have mere faste rammer. Så øhm, der bliver mere konkurrence mellem medarbejdere.

5 10.38 IP: Altså nå jeg angriber den præmis, så er det fordi, at det, det lyder jo fint og det lyder jo smart at sige individualisering osv. Og det er sikkert givetvis rigtigt for de % af jobbene, som er mest velbetalte. Der har givetvis været en voldsom individualisering. Men det er jo ikke noget der, altså det er jo ikke noget der er generelt for arbejdsmarkedet, som sådan, altså jeg tror at hvis i gik over og lavede undersøgelsen vil den sige at 3 ud af 4 dansker, de har jo stadig ikke en skid indflydelse på deres arbejde. Forstået på den måde, at det er lagt i faste rammer hvad de skal foretage sig. Altså det kan godt være de kan komme med gode ideer under vejs til ting der kan være anderledes osv. Men de vil jo i bund og grund opleve, at det de skal lave, det er sådan set skrevet på forhånd. Bygningsarbejdere de går på byggepladsen, der ligger en tegning, de ved hvornår de skal være færdige med det her bygningsarbejde, så der er Benjamin: Men kunne man ikke argumentere for, at de måske får mulighed for at sige, hvis nu der skal bygges en bygning, så bliver de spurgt hvor lang tid skal i bruge på det? IP: Under ingen omstændigheder. Det er jo slet ikke sådan det fungerer. Altså den måde det fungerer, det er at et byggeri bliver sendt i udbud og så er det dem der kan levere det billigst som får entreprisen. Længere er den ikke Benjamin: Men vel også hurtigst? Eller hvad? Jo, jo, men, men pris og kvalitet og tempo det hænger sammen. Altså jeg angriber bare den der præmis om hele diskussionen omkring individualitet fordi det i mine øjne, er noget som vi akademikere vi sidder og skriver til hinanden om hinandens job og det har absolut intet at gøre med hvad der foregår på det øvrige arbejdsmarked. Altså det er så snævert, knyttet til nogle ganske bestemte jobfunktioner Jonas: Ja. Nåmen det kan jeg godt forstå (Benjamin: ja.) Er der øhm, er der så noget du vil si Er der nogen betydelige ændringer og udviklinger indenfor det generelle arbejdsmarked, som du vil synes er betydningsfulde inden for de sidste 5-10 år? IP: Det kan jeg ikke svare på, det er simpelthen for overordnet, spørgsmålet Jonas: Hvad så det, hovedfokus i arbejdet inden for fagbevægelsen? Inden for det sidste stykke tid? IP: Jamen altså fagbevægelsen har mange opgaver også flere end det som folk lige umiddelbart er bekendt med. Altså det er klart, at vores, en af vores kærneopgaver, det er selvfølgelig at sørge for at der bliver forhandlet nogle overenskomster hjem. Hvert andet år. Og så er det jo det arbejde vi gør i hele det der fagagentursystem. Hvor man i en lang række andre europæiske lande har valgt at ar bejde med en

6 lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, så har vi jo valgt her i landet at aftale os frem. Og det vil sige at der jo et hav af råd, nævn og udvalg, som vi er med i, hvor vi sørge for at alle de problemer der opstår undervejs på arbejdsmarkedet, de bliver løst på en ordentlig og rimelig måde. Det er sådan den ene del af det. Den anden del af det det er selvfølgelig, hele tiden at arbejde på at få indflydelse på den politik der bliver ført, sådan så den får det mest fornuftige indhold så det ikke bare er f.eks., som på arbejdsmarkeds området, en kold og kynisk beskæftigelsespolitik, men det også bliver en egentlig arbejdsmarkedspolitik. Og hvis du sådan tænker på hvad der er af helt konkrete problemer, jamen så er det jo klart, at det som vi jo selvfølgelig er mest optaget af, af det vi har talt om tidligere, det med uddannelse og uddannelse af ufaglærte. Og så er det jo selvfølgelig hele diskussionen omkring social dumping, både på den ene og på den anden måde, som helt uundgåeligt er et ekstremt stort problem for XX og XX s medlemmer. Fordi det er vores job der bliver dumpet. Det er jo sjovt nok ikke jobs i central administrationen eller advokatjobs, eller arkitekter eller alt mulig andet. Det er de ufaglærte jobs, det er de første der ryger. Og det er jo selvfølgelig vores udfordring Jonas: Inden for de overenskomster, som i forsøger at opnå. Hvad er så de vigtigste punkter, som i fokuserer på der, såsom er det. Sådan nu forestiller jeg mig at det er sådan nogle ting, som arbejdstider og løn, som er med i de overenskomster, hvad er det? IP: Altså mig bekendt har vi ikke diskuteret arbejdstid siden at vi fik indført 37 timers arbejdsuge i Der er sådanset ingen, jeg tror ikke der er nogen der gør sig nogen forestillinger om, at arbejdstiden den kan blive sat ned. Det er klart, at på det lønmæssige område, der handler det jo om at vi selvfølgelig skal sørge for en lønudvikling, som bare tilnærmelsesvis fastholder reallønnen. Altså det vil sige de lønstigninger vi får de kommer til at ligge på niveau med den inflation der er og gerne lidt til. Så er der hele diskussionen omkring jobsikkerhed, som jo selvfølgelig også har spillet en kæmpe rolle i, hvad hedder det, i overenskomsterne. Men øhm. Men det jo sådan set det Benjamin: Hvorfor, hvorfor bliver der ikke snakket om at gå ned i tid længere? IP: Fordi vi tilsyneladende har accepteret en præmis om, at i det øjeblik at du mindsker arbejdsudbuddet, så hæmmer du også væksten Jonas: Og væksten det er prioritet nummer et eller hvad? IP: Det er svært at forestille sig et samfund uden vækst ik? Det går ikke skide godt lige i tiden. Når der ikke er så meget vækst. Altså i ved jo udmærket godt, altså jeg tror lige siden Hans Jensen tilbage i 90 erne på LO s vegne sagde, jeg vil hellere have et job end lønfest, der har der været fokus på, også i fagbevægelsen, selvfølgelig at sikre, at, eller bidrage til at sikre, at konkurrenceevnen den er i orden, men den kan jo sikres på mange måder, den behøver jo ikke kun blive s ikret ved løntilbageholdenhed

7 Benjmain: Men øhm, ved sidste folketingsvalg der gik Socialdemokraterne og SF til valg med den her Fair Løsning, hvor vi skulle arbejde mere. Er, hvad, altså er en længere arbejdsuge så en bedre løsning end en kortere arbejdsuge? IP: Det kommer an på hvad du vil opnå. Altså jeg tror, når S og SF gik til valg folketingsvalg på Fair Løsning så var det fordi de accepterede, den præmis, som ligger til grund for alle de modeller, som de har i finansministeriet. Nemlig, at når du sænker arbejdsudbuddet, så bremser du også økonomien op. Altså den eneste måde du, i princippet kan bidrage til, at øge væksten, det er ved hele tiden at søger for at der er et, i virkeligheden, overudbud af arbejdskræft. Det holder lønningerne nede og det sørger for at der er fremdrift i økonomien. Så jeg tror det var det der var årsagen til at man accepterede det og sådanset sagde, jamen hvor meget skal vi så arbejde mere, for at, for at hvad hedder det, og kan fastholde den vækst og det velfærdsniveau vi har. Og der viste beregningerne så, at det var de der famøse 12 min. Men spørgsmålet er, om præmissen i det hele taget er rigtigt? For der er jo ingen tvivl om, at hvis man går tilbage til 1930 erne og kigger på sådan en solid industriøkonomi. Der var spørgsmålet om vækst, et spørgsmål om hvor mange hænder der var til rådighed. Altså fysiske hænder. Men sådan er det jo ikke nødvendigvis længere. Altså det er jo ikke nødvendigvis. Det kan godt være det er industriproduktionen, som i høj grad leverer væksten i et samfund, men hvor mange hænder er det lige der er tilbage i industriproduktionen? Det er jo ikke rasende mage og nogen gange, så er det jo altså sådan en som, ham der, hvad fanden hedder han, ham der Janus, ham der skabte Skype. Altså han har jo skabt en milliardforetagende, baseret på en god ide. Han havde ikke brug for ufaglærte arbejdshænder til at udføre det der, han havde bare en god idé. Så måske er den der præmis ved at være en lillebitte smule forældet om, at det er antallet af hænder der er afgørende for om, hvad hedder det, om der kommer vækst i samfundet eller ej. Og så handler det vel også om hvad de hænder de laver, når de er på arbejde. Altså det er ikke nok at arbejdskræften bare står til rådighed, den skal også være produktiv. Og der synes jeg da, at mange af virksomhederne er meget gode til at fortælle, at hvis bare de havde nogle flere og dygtige medarbejdere, så kunne de nå meget længere. Ja men det kunne også have noget at gøre med den måde de organiserede arbejdet på, at de simpelthen ikke er i stand til at tilrettelægge en effektiv og produktiv produktionsproces. Det kunne man jo spørge dem om Benjamin: Men, vi har taget sådan et lille tankeeksperiment med, altså hvis nu man satte arbejdstiden ned til f.eks. 30 eller 25 timer om ugen, men til gengæld hævede pensionsalderen til man blev 80, altså man arbejder mindre her og nu, men til gengæld fordelt over en længere periode af livet. Hvordan, altså hvilke tanker sætter det i gang hos dig? IP: Jeg vil svare ved at stille dig et modspørgsmål: en time leveret af en 78 årig og en time leveret af en 25 årig. Hvilken time tror du man får mest ud af? Jonas: Det kommer an på hvilket arbejde det er IP: Så kender du ikke ret mange mennesker der er i slutningen af 70 erne

8 Benjamin: Nej, men altså kan jo argumentere for, at i dag der bliver vi jo ældre og ældre (IP: Det er der slet ingen tvivl om) og vi kan jo, og de muligheder der er i dag betyder jo også at man er mere, sådan fit længere tid, men det er klart hvis man bliver nedslidt fordi man arbejder for meget eller sådan nogen ting. Så reducerer det jo det output man kan komme med senere i livet. Men er der slet ikke noget der taler for at man kunne gøre det sådan? IP: Jeg har ret svært ved at se det. Altså jeg, du, det bare en betragtning, altså det der med hvad produktivitet der ligger i en time og altså hvad skulle eksistensgrundlaget være? Jonas: Det er ikke noget der bliver snakket om over hovedet? IP: Ikke på den måde. Altså det vi, det der har været af, det der har været af eksperimenter, af den slags, det var bl.a. skraldemandsmodellen ovre i Århus, hvor man forsøgte at dele arbejdet mellem flere osv. Og der er jo ingen tvivl om, at det kan jo sikkert sagtens lade sig gøre, i sådan nogle små isolerede grupper, men jeg tror, at i det øjeblik man begynder at lægge det ud til samfundet, som helhed, så tror jeg altså der går en del dynamik tabt, som jeg ikke rigtig kan se hvordan øhm. Hvordan sku Jonas: Det bliver et problem på et større niveau? IP: Ja det kan jeg ikke forestille mig andet. Det kan jeg slet ikke se hvordan skulle kunne hænge sammen Benjamin: Så man kunne ikke forestille sig at man, ved at sænke arbejdstiden, kunne omfordele arbejdet, som ligesom man har omfordelt pengene? IP: Jo, men, men, men jeg sidder bare og spekulerer på hvordan man ville gøre det. Fordi, når man tænker på at, det er jo ikke alt arbejde der bare kan omfordeles. Og det er jo heller ikke sådan, altså, når du tager et eksempel, som måske er lidt grotesk, men som så alligevel illustrerer pointen meget godt. Vi beslutter os nu for, at lægerne på de danske sygehuse de skal kun arbejde 30 timer om ugen. Vi vil gerne dele deres arbejde ud på nogle andre. (Benjamin: ja). Hvem er det så der skal tage det? Et, der er ikke nogen ledige læger. Altså der er ingen arbejdsløse læger i det her land. (Benjamin: nej). To, Kunne vi forestille os, at nogen af mine medlemmer, som går og trækker råd her nede i søerne for at rense op, at de skulle overtage noget af det job, som en overlæge på et hospital udfører? Arh, næppe. End ikke en sygeplejerske som ellers er uddannet inden for området kunne man ikke forestille sig varetage sådan en jobfunktion vel. Så allerede der ville der, for det alene være et problem. Så kan det godt være at der er nogle andre områder hvor man kan sige. Altså det er jo klart at hvis vi taler ufaglært arbejde og så videre, så er det ikke det store problem at dele arbejdet mellem flere hænder. Men når du begynder at bevæge dig ind for de der, sådan meget specifikke jobfunktioner. Så, synes jeg, begynder det at ligne et problem ik. (Benjamin: Jo). Fordi så høj er

9 ledigheden altså heller ikke, vi skal jo huske på at ledigheden i det her land er omkring 6 % ik. Der er arbejdsgrupper hvor ledigheden den ligger og roder nede omkring 1-1½ % ik. Også på vores område Jonas: Ja altså det vil ikke nødvendigvis være en løsning til hele samfundet, men det kunne være der var nogen professioner hvor det kunne være en meget god løsning og overveje. Men det er ikke noget som er kommet på tale her, overhovedet? IP: Jamen jeg tror da alle gerne vil arbejde mindre. Hvis de kunne komme afsted med det, men det er slet ikke det der er prioriteringen lige i tiden Jonas: Så det det er slet ikke på diskussion? IP: Det kan godt være det bliver diskuteret nogen steder, det kan jeg jo ikke afvise, men, men det er ikke noget der er nogen?virksomheder? der sidder og har våde drømme om, at nu skal vi have en 35 timers arbejdsuge. Eller en 30 timers arbejdsuge. Det er slet ikke den vej diskussionen går. Diskussione i øjeblikket går i virkeligheden i højere grad på, og det er bl.a. afstedkommet af??-konventionen, osv. At de 37 timer, som vi i dag leverer, hvordan kan vi få mere ud af dem? Uden at folk nødvendigvis skal løbe livet af sig. Altså kan vi tilrettelægge nogle processer på arbejdspladsen der gør at det bliver mere effektivt det her. Uden at vi i virkeligheden skal, altså det der we don t have to work harder, we have to work smarter. Og der er da ingen tvivl om, at der er da masser af produktivitetsforbedringer at hente rundt omkring. Hvor man kan få endnu mere produktion ud af det Jonas: Ja, altså det går jo altid, det lyder lidt igen som det der med, at man skal jo have vækst og det lader til at være prioritet nr IP: Ja og have vækst? (Jonas: Ja). Skulle der ikke være det? (Jonas: Jo men væskt, for vækstens skyld er måske ikke lige så god, som) Det, jeg tror ikke der er nogen der taler om vækst for vækstens skyld, som sådan, for det er der jo ikke nogen der har glæde af. Men der er nogen der taler om, at vi er nødt til at have vækst, hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, vi har nu, og der er jo ikke nogen der har lyst til at r ejse mindre eller købe færre sko, eller hvad det nu måtte være. Altså det, folk vil jo gerne have det samme velfærdsniveau. Det jo det hele diskussionen går på Jonas: Men det, altså og rejse og købe fine sko. Det jo ikke. Altså velfærd har jo at gør e med at have job og sikkerhed og arbejdsløshedspenge og dagpenge og støtte. Det har jo ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor mange rejser man kan tage på og hvor mange fine sko man kan købe

10 IP: Det tror jeg kommer an på hvem du spørger. (Jonas: Ja selvfølgelig). Altså hvis du spørger sådan en som mig der aldrig har haft en dags arbejsløshed i mit liv, om jobsikkerhed og arbejdsløshedspenge, det er det der er afgørende for mit velfærdsniveau, så vil jeg sige næhh. (Jonas: Nej, men der er jo mange der er faldet ud af dagpengene systemet jo). DET ER DER. Det er der. (Jonas: og det er jo ). Men de mennesker, de mennesker vil hellere have et job end de vil falde ud af dagpengesystemet. (Jonas: Ja det, det..). Og det er jo sådan set det der er pointen og de jobs får de ikke, med mindre der kommer en eller anden form for vækst. Altså, netop fordi at der er ikke, tilsyneladende, noget sted, ønske om, eller interesse for at dele det arbejde der er Jonas: Nej, nej, men øhm, jer, men det kan jo godt være der er diskussion om alternativ økonomi, måske en mere grøn økonomi. Er det noget som du har lagt mærke til? IP: Jeg synes det forekommer, at hver evig eneste gang der bliver skabt et initiativ, som rent faktisk er grønt, så bliver det fjernet igen. Men det må jo være en mere personlig betragtning, end det er XX s betragtning. Altså det tror jeg ikke XX har nogen holdning til Jonas: Okay, men det lyder meget interessant. Hvad er det du har lagt mærke til med det, med det grønne? IP: Nåh ja, men du kan jo se, der kørte jo en solcellesag her de sidste to år hvor danskerne de investerede helt vildt og voldsomt i grøn omstilling i form af solceller til taget, men så snart det medfører et provenutab for staten så bliver kassen smækket i. Så der er ikke nogen der har interesse i det. Man taler om det Benjamin: Men, men. Altså jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det der med om at fordele arbejdet på flere hænder. Altså hvis nu, hvis flere folk var i arbejde. Så kunne man vel. Altså. Så kunne man vel spare på overførselsindkomster og sådan nogle ting? IP: Ja, men det du skal tænke på, det er øhm, det er jo i virkeligheden den der marginalomkostning over for marginalnytten. Altså hvornår giver det mening at tage en ledig ud og putte ind på arbejdsmarkedet. Og det vi forsøger at sige, det er at. Det vi mener kunne være en af løsningerne, det er ikke arbejdsdeling, som sådan, i den der sådan klassiske arbejdsdelingsforstand. Det er mere et spørgsmål om at benytte sig af de muligheder der allerede er i dag. Sådan noget, som f.eks. jobrotation, som er et udmærket arbejdsmarkedspolitisk redskab, hvor man f.eks. på en virksomhed siger: jeg har 14 medarbejder, som jeg skal have ekstrauddannet. I den periode hvor de 14 mennesker er på efteruddannelse, der tager jeg 14 ledige ind, som udfører deres arbejde Benjamin: Men det har jo ikke noget med jobsikkerhed at gøre. Fordi så skal de jo, så er de jo arbejdsløse igen når de kommer tilbage fra kursus? 28.03

11 IP: Måske. Måske. Det der er hele pointen i det her, det er at det, at de kommer ind, rundt om virksomheden gør, at de kommer ind i det jobflow, der er. Inde i, inde på arbejdsmarkedet. Det der er problemet for rigtig mange ledige, det er at de har meget meget svært ved at få. Og komme ind i den der jobcyklus, om jeg så må sige. Fordi du skal ikke have være væk ret længe før du har mistet dit professionelle netværk. Og 8/10 stillinger i det her land bliver besat via dit netværk og det vil sig, at de star faktisk udenfor og har meget svært ved at komme ind. Fordi de har ikke de kanaler der skal til for at få et nyt job. Når du så har lavet den jobrotation, så kommer de faktisk ind på en arbejdsplads. De får noget erfaring. De får også nogle kontakter. De mennesker, som er på virksomheden, de får noget efteruddannelse, sådan så virksomhedens samlede vidensniveau og kompetence niveau det bliver højere. Og det er da klart, de kommer ikke i arbejde alle 14, men altså kommer et par stykker af dem i arbejde, så har vi også nået et pænt stykke hen af vejen Jonas: Har du lagt mærke til, med nogle af de personer, som er uheldige i de nye udviklinger. Hvordan det er for dem, som individer, sådan rent motivationsmæssigt og sådan rent psykologisk? IP: Det kan jeg ikke gøre mig andet end forestillinger om Jonas: Det er også interessant nok IP: Jeg kan ikke forestille mig at det er særlig opløftende, motiverende eller styrkende for ens selvtillid og få at vide at man ikke er god nok til at være på arbejdsmarkedet. (Jonas: mhm, nej selvfølgelig). Det er sådan set min eneste betragtning i forhold til det. Og jeg tror ikke der skal ret mange psykologiske studier til før man kan se, at det er nok også sådan de fleste mennesker opfatter det. Altså én ting er, at man bliver ramt af ledighed. Det kan vi alle sammen blive på et tidspunkt. Kommer man i gang igen efter en måned, to måeder, tre måneder, så kan man se tilbage på det og sige nåh jeg blev så ramt af ledighed, det var så det og det var en kort periode, heldigvis osv.. Men når man går på år, man har sendt 800 ansøgninger, været til uendelig, lange jobsamtaler og cv samtaler og vejledersamtaler i jobcentret osv. Osv. Osv. Og man har fået at vide gang på gang på gang, at du kan ikke få lov til at tage den uddannelse, som måske kunne give dig et job med mindre du er villig til at gå på SU og i virkeligheden sætte hele di families økonomi på spil. Jamen altså, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at ens motivation og ens selvtillid, den må være kraftigt dalende. Men det er jo bare mig. Det kan jo godt være der er nogen der synes det er fedt. Men jeg ved ikke hvorfor de skulle synes det Jonas: Det tvivler jeg på. Men øhm, har du mere du gerne vil sige? (Henvendt til Benjamin) Benjamin: Næh. Det tror jeg ikke. Øhm, Er der noget du synes vi mangler

12 IP: Altså jeg bliver nødt til at sige nu, at jeg er jo gammel universitets underviser selv. Så jeg er jo sådan lidt nysgerrig efter det her.. Jeg er meget usikker på hvad det er i vil, hvad det er i skal. Men det er i måske også selv? Jonas: Nej altså vi har, altså vores undersøgelse går primært på at undersøge hvordan individualiseringen i nogen arbejdsformer, kan stå i vejen for en fælles forståelse for arbejdsreform. Dvs. hvordan en ny måde at se arbejdet på og anskue det på. Og det er rigtig nok, at det er en lille procentdel af hele arbejdsmarkedet, men det er også tit, at den lille procentdel, meget tit anfører og påvirker hvordan resten af arbejdsmarkedet udvikler sig. Så hvordan en ny forståelse for hvad arbejdet skal være, at det er individualiseret, det er meget dynamisk, dvs. det er på kortere sigt og det har meget med, hvad du, som individ, kan præstere og gøre. Om sådan nogle udviklinger, der spreder sig til samfundet, kan stå i vejen for at folk kan, sammen få en forståelse for, at der måske er nogle andre muligheder for arbejdsmarkedet IP: Okay Benjamin: Inspirationen kommer af en forsker der hedder James W. Vaupel, som leder et forskningscenter i Odense, der hedder, der er en del af den her Max-Planck kæde, jeg ved ikke om det siger dig noget? IP: Jo Benjamin: Øhm, Men han, han foreslår at en kortere arbejdsuge vil forbedre den effektive arbejdsindsats og skabe grobund for bedre dynamik i hele live og ikke kun i arbejdslivet. Altså unge mennesker der, i dag kæmper for at få en karrierer og når de så er færdige med at uddanne sig, så skal de ud og arbejde 37 timer + det, som mange store virksomheder efterhånden begynder at kræve nemlig interessetimer. Øhm og de vil også gerne have en familie øhm IP: Ja og der er det at jeg tror, at der har i, i virkeligheden, valgt forkert, ved at vælge mig, som repræsentant for fagbevægelsen. Altså der skulle i nok have været ovre og snakke med dem i Djøf, i stedet for. Eller ingeniør forbundet. Fordi det er jo deres medlemmer, som bliver ramt af det her. Altså mine medlemmer er jo ansat på overenskomster, hvor at der er en fast arbejdstid på 37 timer. Bliver de sat til at arbejde over, så er der også en fast takst for, hvad det koster. Og det er dyrt. Altså det er dyrt at for en ufaglært, eller faglært til at arbejde?? dobbelt op. Og jeg tror i virkeligheden, hvis du spørger mine medlemmer, hvad deres største problem er, i forhold til det der med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen osv. Så er det mere et spørgsmål om, at daginstitutionerne lukker for tidligt, i forhold til at de kan nå at hente børnene og de ikke har den fornødne fleksibilitet i deres arbejdstid, fordi de er ansat 37 timer. Altså de skal være der 7½ time, de stempler ind og de stempler ud. Det er sådan set det største problem for dem. Det er den stressfaktor, at de ikke kan nå de ting. Det er ikke så meget det der med, om det nu er individualisering (Jonas: ja, ja) eller hvad fanden det er. Så, altså jeg vil næsten foreslå at i prøver at snakke med dem (Djøf), i stedet for. De vil kunne give jer nogle mere kvalificerede svar, på lige netop den

13 problemstilling og så skal i være ekstremt bevidste om, altså hvad det er for en del af arbejdsmarkedet i taler om. Det kan godt være det breder sig til resten af arbejdsmarkedet, det vil jeg slet ikke afvise, men lige nu, der er det altså oppe i en lille, meget, meget snæver, gruppe af mennesker, som går og slås med de der ting Jonas: Ja det kan jeg godt se. Altså det er nok, sandsynligvis, en anden gruppe, som du repræsenterer ell er og arbejder med IP: Ja eller, men der er jo mange af dem, du kan jo høre Dansk Metal, de har jo medlemmer, som er smede, de arbejder på samme måde ik. Du kan gå ud til blik og rør, du kan gå til dansk el forbund, du kan gå til Foa og vil alle sammen være. Altså alle, langt de fleste i LO forbundne, vil være skruet sådan sammen af deres overenskomster, at det er ikke det der er det størst problem. Som sådan Jonas: Det er jo i virkeligheden næsten et omvendt problem. Hvor det kræver mere fleksibilitet IP: Jeg tror i hvert tilfælde, at nogen af vores medlemmer godt kunne tænke sig noget mere fleksibilitet, men de er lorne ved at give den, fordi de ved godt, at den eneste der vinder på øget fleksibilitet, det er arbejdsgiveren. Det er som regel ikke medarbejderne. (Interviewere: Nej). Så det er derfor vi er sådan relativt rigide med vores overenskomster og holder fast i, at de skal være sådan. Så hvis i er interesserede i fagbevægelsens holdning, i forhold til det, så er det nok, så er det nok, måske FTF. Det kan godt være at lærerne og pædagogerne og så videre og så Djøf og Aida. Det skulle være de aller mest interessante. Altså i jeg vil bare sige, at hvis jeg virkelig går jeg på klingen, så vil jeg skyde alle jeres hypoteser ned og det er jo ikke fordi de er forkerte. Men de er bare forkerte set med mine medlemmers øjne. Fordi det er ikke noget der i virkeligheden vedrører dem Jonas, Nej, men det er stadigvæk utrolig vigtigt at få, altså at få det her at vide f.eks. Se hvordan og se hvad dit synspunkt er. (IP: Nåh ja. Ja, ja. Ja, ja.) Altså det er jo (talen i munden) (IP: Jeg forstår bare ikke hvorfor jeres vejleder ikke har sagt til jer, at) (Benjamin: Jamen det er faktisk fordi vi har ikke nået at have et vejleder møde endnu. Fordi vi følger jo stadig kurser.) (Jonas: Vi er faktisk meget tidligt i forløbet.) (IP: Nåh okay. Nå men så er det også okay, hvis det er grundlæggende research, så er der ikke nogen problemer. Så er det fint nok, jeg var bare bange for, at i var ved at lave de interview, som i efterfølgende skulle ind og kode på og.) (Jonas: Nåh jo, men altså det er vi også, men det betyder ikke at vores problemstilling og hele projektet ikke kan ændre sig.) (IP: Nej.) (Jonas: Efter det her interview f.eks., det er stadigvæk meget tidligt. Men jeg synes stadig det kunne være meget interessant at, nemlig at vi har sådan en tilgang til det og i virkeligheden, så er der store dele af samfundet, hvor det her overhovedet ikke er relevant.) IP: jeg sku lige til at sige, de diskussioner jeg fornemmer i har, tror jeg er ret interessante, for den, hvis man kan tillade sig at tale om det, den del af Danmark man kan kalde for funktionær Danmark ik. Det var også dem, som, jeg ved ikke om i kan huske i 1996, gik fuldstændig i panik da der var arbejdsnedlæggelser i hele

14 landet og strejke. Stor strejke. Fordi de ikke kunne få gær ik. Så det var sådanset det største problem og det som medierne beskæftigede sig mest med. Det var at det var gæren, der var ikke så meget med, hvorfor er det egentlig de strejker. Så jeg tror, jeg tror i skal gå den vej ind i det, end mere sådan et klassisk LO forbund. Fordi, der vil i opleve at der er problemstillingerne sku nogle andre. Vores medlemmer taler sku ikke om at dele arbejdet lige i tiden. De taler mest om at holde fast i det. Og især at holde fast i det i forhold til dem der kommer hertil og taler polsk, rumænsk og bulgarsk og som er villige til at udføre det ti l en, for en tiende del af det de selv får i løs Benjamin: Men nu f.eks. slagterrierne, var det på Danish Crown, der blev stillet en lønnedgang i udsigt for noget tid siden. Det afviste de jo. Men hvad nu hvis. Altså det har, nu har jeg ikke fulgt så meget med i sagen efterfølgende, men jeg forestiller mig at det så måske har kostet nogle fyringer i stedet for. Hvad nu hvis man sagde jamen okay det jo dyrt at få en, det er dyrt at få en ufaglært til at arbejde over, men hvor meget ville. Altså hvis nu man sagde, men hvis man arbejder en time mindre, hvor meget ville de s. Altså ville det være noget værd for dem i forhold til lønnen? IP: Jamen det vil da givetvis være en masse værd i forhold til lønmodtageren. Det løser bare ikke det problem, som Danish Crown stod i. Nemlig at de havde et for lille dækningsbidrag, at de skulle tjene nogle flere penge, ret beset og den måde de kunne tjene flere penge på, det var egentlig ved at blive mere produktive, eller ved at bede medarbejderne om at gå ned i løn. Og der må man bare sige, at det kan aldrig nogensinde være i fagbevægelsens interesse at folk skal gå ned i løn, for at deres arbejdsplads skal overleve. Det kan sagtens være i fagbevægelsens interesse at tale om, hvad hedder det, fleksibilitet og produktivitet osv. Men det der med, som løn modtagerorganisation og tage imod et tilbud om at gå ned i løn, for at redde ens arbejdsplads. Det er med 110 % garanti en ruchebane uden ende. Den kører kun en vej så. Og det er der ikke nogen der kan have nogen interesse i. Og det er det der er det største problem, sådan som jeg ser det. Det er i virkeligheden, at det fritager ledelsen fra ansvar. For det kunne jo være, at det der var årsagen til, at det gik så skidt for Danish Crown, det var at ledelsen de har jord i hovedet og de ikke har forstået hvordan de skal tilrettelægge og organisere arbejdet på den virksomhed, sådan så den bliver produktiv nok til at den kan klare sig i den internationale konkurrence. Men det som virksomheder altid piver over, det er: Lønniveauet i Danmark, det er for højt, derfor kan vi ikke klare os i den internationale konkurrence. Ja eller også så er et af problemerne, at danske virksomheder de er så eder spændt ringe til, at tilrettelægge deres arbejdsproduktion, at de simpelthen ikke er i stand til at få det maksimale ud af de medarbejdere, de ressourcer de har. Det kunne jo være et andet synspunkt. Men det er det synspunkt vi forsøger at formulere og forsøger at argumentere for, men vi har bare meget svært ved at dokumentere det. Hvorimod at det er nemt for arbejdsgiverne at dokumentere at den danske mindsteløn den ligger altså 11,4 % over den tyske og derfor er vi pr. definition ikke konkurrencedygtige. Men det vi leverer her i landet det er heller ikke det samme som tyskerne leverer. Altså vi leverer ikke masseproduktion mere. Vi leverer alt mulig andet Jonas: Men det, det er svært at se igennem og få. Altså det er svært at få folk overbevist om eller hvad? Fordi det ikke er, det er ikke noget man kan vise med nødvendige målinger, som 40.33

15 IP: Det kan du ikke fordi, hvordan ville du gøre det? Altså du kan godt gå ud og sige, at produktiviteten i. Altså der er lavet masser på byggeriets område f.eks. der har været masser af produktivitetsanalyser. Og der er da meget af det der peger på, at det er den måde, som arbejde er tilrettelagt på, som gør at det ikke fungerer effektivt nok. Men det bliver ligesom. Det taler vi ikke så meget om. Det er mere sådan det der med, at de danske bygningsarbejdere tjener så og så mange penge og nu skal vi bare hive nogle polakker ind der kan trække nogle kabler og lave noget stilladsarbejde for ingen penge, fordi så øger vi vores konkurrence evne Jonas: Hvorfor er det, at der ikke bliver snakket, altså. Hvorfor er det løber den vej? IP: Fordi det er nemmer i dag at diskutere kroner og ører end det er at diskutere processer Jonas: Hvem er det der sætter den, det syns IP: Altså hvorfor er det når man laver undersøgelser, så er folk mere optagede af de kvantitative undersøgelser end de er optagede af de kvalitative undersøgelser? Det er fordi de kvantitative undersøgelser er meget nemmer at forstå. (Jonas: Ja, meget mere lige til). Fordi man kan se at 4 er mere en Jonas: Men synes du at det kan have nogen begrænsninger? Når man kun kigger på det kvantitative IP: Ja selvfølgelig. Det. Altså når vi kigger på det kvantitative på arbejdsmarkedsområdet, så kan vi jo se at så og så mange ledige kommer ud i jobtræning, men vi har jo ingen anelse om, om det der jobtræning det har nogen effekt. Altså hvad indholdet af det er. Vi kan se om det har en effekt bagefter, på arbejdsstyrken, som helhed. Men vi er jo ikke ude og effektevaluere hver enkelt tiltag. Der kan jo godt være nogen der render rundt og laver alle mulige aktiveringsmøller, som viser sig at være røv og nøgler og giver de ledige job bagefter. Det er der da ikke nogen garanti for Jonas: bliver der gjort noget for at prøve og sætte en anden tilgang igennem? Eller hvad bliver der gjort? IP: Jamen altså vi forsøger jo løbende sådan, men det er jo en stor diskussion at få vendt. Altså, men vi forsøger jo sådan hele tiden at, og gå i dialog, når den der konkurrenceevne diskussion den dukker op ik. Altså konkurrenceevne diskussionen er jo i virkeligheden, et stykke hen ad vejen, baseret, igen, på sådan en gammeldages industriøkonomi, hvor at konkurrenceevnen kan opgøres i hvor meget koster det at få produceret et produkt her i modsætning til i Tyskland ik. Men altså, det er jo ikke nogen hemmelighed, at hvis du går ud og køber, hvad fanden ved jeg, går ind i en Imerco butik, for at købe et eller andet, køkkenudstyr eller noget. Er det så tysk design du køber eller er det dansk design du køber? Ja du får ikke

16 kineserne til at købe noget der tysk design vel? (grin). Du får kineserne til at købe noget der er tysk kvalitet. Altså funktions-mekanisk kvalitet. Det skal helst være tysk. Men hvis det er design, så skal det fandme helst være skandinavisk. Og så kan man sige, jamen altså et skærebræt, er det ikke et skærebræt? Nej det er det jo tydeligvis ikke. Fordi de der skærebrætter de fremstiller i plastic Tyskland, som koster 9,95 kr. i IKEA. Jamen det er jo altså ikke det samme, som det der TripTrap skærebræt til 399,-, som bliver solgt i Imerco og så i øvrigt på de kinesiske markeder. Men man kan sige, hvis man sammenligner dem, ja så er det klart. Den arbejdsindsats der går til at lave det der plasticlort, i forhold til det andet der. Det er jo to meget forskellige ting ik. Så i virkeligheden, så handler det jo om at få et meget mere nuanceret billede af det der konkurrenceevnebegreb Jonas: Men der er ikke nogen personer, specifikt, du vil sige der sørger for, at det ikke går den vej eller at det ikke. Hvem ville ikke være fortaler for at se det på en anden måde? Eller hvem ville være fortaler for at se det på en anden måde? IP: Jamen altså vi forsøger jo løbende, når vi går ud og laver meldinger på forskellige politiske initiativer osv. Vi forsøger hele tiden at stille spørgsmålstegn ved om det der konkurrenceevnebegreb, det er det rigtige at bruge Jonas: Okay. Har du IP: Men det jo ikke noget danskerne interesserer sig en skid for, altså Jonas: Hvorfor ikke det? IP: Jamen fordi det er simpelthen for abstrakt. Det er ligesom når man kører på arbejde i dag, så tænker man hvor blev den der globale opvarmning af? ik. (Jonas: jamen ). Det er simpelthen for abstrakt til at vi kan forholde os til det : Jonas: Hvis man kigger på nyhederne, så er Australien ved at have en af de største bushfires nogen, nesten, nogen sinde. På grund af det IP: Ja, men du skal tænke på, at Lars Løkke han rejste for ,- det er vigtigere Jonas: Ja det er det også (Benjamin: Ja.) Ja, altså det er jo lige præcis sådan noget, som er med til at få folk til at være fuldstendig ligeglade med alt muligt grønne organisationer, fordi han, det der bare, bliver gjort en spøg ud af det.

17 45.11 IP: Men altså, som sagt, så synes jeg i skal prøve, altså hvis det er det der er jeres vinkel på den diskussion, så prøv at få fat i nogen af de der lidt klogere fagforbund. Altså, arh men dem, som repræsenterer funktionærerne. De er sk, det er sku dem som er mest ramt af det her Benjamin: Men, så vil jeg egentlig bare, til sidst her, spørge. Som jeg sagde tidligere, er det jo en frontløber for mit speciale det her. Så jeg kunne godt tænke mig at høre om det ville være okay, hvis jeg nu opdagede, at der var noget af det her interview, som jeg kunne bruge til den tid. Om jeg, altså om jeg må genanvende interviewet? IP: Ja, ja det må du godt. Men altså hvis det er noget med, at man bliver nævnt ved navns nævnelse, så vil jeg altså gerne have mulighed for at lige og (Benjmain: Du, ja) og se (Benjamin: Det glemte vi at sige til at starte med faktisk, at du er selvfølgelig. Vi vil meget gerne anonymisere både dig og din forening, hvis det er det du ønsker?) Ja det vil jeg sætte pris på. (Benjamin: Ja.) Der har været nogle enkelte eksempler med RUC-studerende, som efterfølgende har vist sig at være gode til at sælge deres?ting? til pressen. (Jonas: Til pressen?!) Ja, ja Benjamin: Ok, jamen (IP: og det er fint nok.) (Jonas: Vildt) (IP: Så skulle jeg bare vide det.) Ja. (Jonas: Ja det er klart.) Jonas: Jamen vi vil anonymisere dig og organisationen. Godt. Tak for det (IP: og så skal i tale med nogen, som ved mere om det, eller som virkelig bliver ramt af det.) (Benjamin: Ja) Der findes ikke noget dårligt eller unyttigt interview. Efterfølgende fortsættes der med lidt smalltalk inden diktafonen bliver slukket

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft?

Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft? Transskription Parti (Anonymt). Navn (Anonymt) Peter Petersen. 23.10.13 00.00: Jonas: Jamen, som vi skrev i email'en lidt, så er det en, til dels, mere eller mindre generel diskussion om arbejdsmarkedet,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om.

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om. INTERVIEW Minister satser på trepartsaftale om uddannelse allerede næste år Af Gitte Redder @GitteRedder Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 28. august 2015, 05:00 Del: Beskæftigelsesminister Jørn

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 Del: EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

IP: Nej, nej, men jeg synes bare i skal gå i gang og så må vi jo (Jonas: Ja, lad os gøre det) se.

IP: Nej, nej, men jeg synes bare i skal gå i gang og så må vi jo (Jonas: Ja, lad os gøre det) se. Interview tirsdag d. 29. oktober 2013 Lars Munck Arbejdsmarkedspolitisk chef Djøf Lmu@djoef.dk Vi kommer ind midt i briefingen 00.00 Benjamin: Vi kommer ikke til at sidde og sådan, psykoanalysere på noget

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Vi er også elektrikere!

Vi er også elektrikere! Vi sørger for Danmarks elektrikere Vi er også elektrikere! Der er en ting, der gør Dansk El-forbund til noget særligt. Vi beskæftiger os med dit fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere.

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed!

Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! I prioriteringen af Danmarks største økonomiske udfordringer peger 1/3 af danskerne på ungdomsarbejdsløsheden som dén afgørende. Så, mens underskuddet

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere