Evaluering af PUMA Samspil mellem praksis og undervisning i AMU
|
|
- Sara Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af PUMA Samspil mellem praksis og undervisning i AMU Gunnar Eggert Jørgensen CUTA Kolding, januar
2 Indholdsfortegnelse 1. Ny uddannelsesformer og evaluering evaluering af PUMA...4 Optakt...4 Rapportens disponering...5 Samarbejde og ansvar PUMA et udviklingsprojekt evalueres PUMA et udviklingsprojekt evalueres Om projektet: den korte historie...7 Den lange historie: to spor i den pædagogiske idehistorie Tilgange til evaluering...9 Evaluering af ordinær efteruddannelse og evaluering af forsøgsvirksomhed Evalueringens afgrænsning og metode...12 Dataindsamling...13 Afgrænsning Evaluering af Syrenparkens deltagelse i PUMA...16 Om interviewene...16 Kort om institutionen Deltagernes evaluering af efteruddannelsen...16 Forberedelse...16 Individuelt fastsatte, praksisrelaterede problemstillinger...16 Samspillet mellem undervisning, studie og praksis...17 Computeranvendelsen...18 Samspillet mellem deltagere fra forskellige arbejdspladser...19 Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer Tovholders evaluering...20 Opfattelse af egen funktion...20 Samspillet med deltagerne...21 Deltagerne i praksis...22 Effekt og resultater...22 Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer Afdelingsledelsens evaluering...23 Baggrund for deltagelse i projektet...23 Formål opfyldt...23 Forslag til ændringer Evaluering af Trindvolds deltagelse i PUMA...25 Om interviewene...25 Kort om institutionen Deltagernes evaluering af efteruddannelsen...25 Forberedelse...25 Individuelt fastsatte, praksisrelaterede problemstillinger...26 Samspillet mellem undervisning, studie og praksis...26 Computeranvendelsen...27 Samspillet mellem deltagere fra forskellige arbejdspladser...28 Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer Tovholderes evaluering
3 Opfattelse af egen funktion...30 Samspillet med deltagerne...31 Deltagerne i praksis...32 Effekt og resultater...32 Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer...32 Klip fra båndet Afdelingsledelsens evaluering...34 Baggrund for deltagelse i projektet...34 Formål delvist opfyldt...34 Kursusforløbet...35 Forslag til ændringer...36 Klip fra båndet Undervisernes/projektledernes evaluering Indledning De faglige og pædagogiske målsætninger...38 Samspillet mellem undervisning og praksis...39 Relationen til tovholderne og til styregruppen...39 Udbytte for personen og udbytte for organisationen Hvordan evaluere målopfyldelse? Computeranvendelsen...42 Brugen af konferencerne...43 Logbogen Samspillet mellem to forskellige arbejdspladser Underviserforudsætninger Ting der kunne have været anderledes Effekter af PUMA: Diskussion og perspektivering Indikationer på effekt...47 Deltagerreaktioner...47 Indlæring...48 Jobadfærd Præciseringer af effekt og brudflader...52 Den relative effekt...52 Præciseringer...53 Brudflader Det projektnære perspektiv...54 Betydningen af visitation...54 PUMA som model for efteruddannelse af kortuddannede...55 Åbent værksted og deltagere med forskellige forudsætninger...56 Små deltagerantal Den store udfordring i efteruddannelsen Bilag Spørgeramme for interview med deltagere, ledelse og lærere Interviewguider for samtaler før kursusstart Interviewguider for samtaler efter kursusafslutning Litteratur
4 1. Ny uddannelsesformer og evaluering evaluering af PUMA Optakt Der foregår på alle niveauer af uddannelsessystemet bestræbelser på at udvikle undervisningsformer, som giver større muligheder for at komme de individuelle, subjektive forudsætninger i møde, som elever/deltagere kommer til undervisningen med. Synspunktet bag denne bestræbelse er, at effekten af undervisning i form af udvikling af ny viden, ny færdigheder og ændret adfærd hos eleven/deltageren ikke alene kan føres tilbage til den objektive præsentation af viden, som læreren gennemfører i og med sin undervisning, men i høj grad afhænger af elevens/deltagerens forudsætninger for at bearbejde i betydningen tilegne sig ny viden. Sat på spidsen kan man sige, at læring forudsætter, at der skabes betingelser for at eleven/deltageren kan give stoffet en bearbejdning, som passer til personens subjektive forudsætninger i form af dels egen mentale kapabilitet og dels den sociale/organisatoriske ramme, som personen kommer fra og skal anvende læringsresultatet indenfor. Hvor undervisning traditionelt er beskrevet ved det læreren gør, går bestræbelsen i retning af i stedet at udvikle et sprog for og praksisformer i undervisningen som fokuserer på det eleven gør i forbindelse med processer inden for uddannelsessystemet. Fænomenet er i relation til reformen af erhvervsuddannelserne i 2000 beskrevet på følgende måde: I en meget forenklet version er traditionel didaktiks forudsætning og fokus: Læreren i rollen som underviser. Didaktikken handler om undervisningens tilrettelæggelse - ud fra tolkningen af måldokumenterne og øvrige intentionsbærere, ud fra antagelser om elevforudsætninger mv. I denne traditionelle didaktik er læreren grundlæggende subjektet. Eleven er et objekt, som det ganske vist gælder om at aktivisere. Men eleven er ikke det didaktiske subjekt - i hvert fald kun sporadisk og i begrænset omfang i en traditionel didaktik. I en ny didaktik må eleven have en didaktisk rolle: Eleven må.defineres som et didaktisk subjekt. Det er altså det, der skal udvikles: Elevens rolle som didaktiker. 1 Denne bestræbelse har mange udtryk. Den kommer til udtryk som ny lovgivning. Det har været tilfældet fx i folkeskolen med den ny folkeskolelov fra 1993, og i erhvervsuddannelserne med erhvervsuddannelsesreformen fra Den kommer til udtryk som administrative ændringer af uddannelsesplaner og eksamensformer, hvor der åbnes for nye praksisformer på udvalgte områder. Og den kommer i sammenhæng hermed til udtryk 1 Finn Christensen m.fl.: Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform Undervisningsministeriet Citeret fra netversionen: 4
5 som udviklingsprojekter, hvor nye praksisformer afprøves med henblik på at udvikle erfaringer, der bryder med gængs praksis. Også inden for AMU ser man bestræbelsen på at vende didaktikken om. Et af udtrykkene her er arbejdet med at udvikle erfaringer med åbent værksted samt bestræbelsen på at anvende IT-baserede undervisningsmidler i mere fleksible og individualiserede uddannelsesformer. Disse indsatsområder kan bl.a. aflæses i en række forsøgsprojekter, som er gennemført for forskellige former for udviklingsmidler inden for AMU, bl.a. de såkaldte TUP-midler (tværgående udviklingspulje). Sådanne forsøg ønskes ofte evalueret. Begrundelserne for evaluering er dels, at bevillingsgivere ønsker dokumentation for en hensigtsmæssig og målrettet brug af forsøgsmidler, dels at såvel projektejere som bevilgende myndigheder ønsker erfaringerne fra forsøgsprojekter opsamlet, analyseret og formidlet med henblik på en vurdering af metoders og resultaters generelle anvendelighed. Det er denne sammenhæng nærværende rapport skriver sig ind i. Rapportens disponering Rapporten falder i 5 kapitler udover denne indledning. I kapitel 2 præsenteres projektet og evalueringen gør rede for sin selvforståelse, sin metode og sin afgrænsning. I kapitel 3 redegøres for resultaterne af interview med deltagere, tovholdere og ledelse på den ene deltagende institution: Syrenparken, Center for socialpsykiatri. I kapitel 4 redegøres for resultaterne af de tilsvarende interview i den anden deltagende institution: Trindvold, der er en døgninstitution for ældre udviklingshæmmede. I kapitel 5 redegøres for resultaterne af interview med de gennemgående undervisere og projektledere på PUMA. I kapitel 6 opsummeres de beskrevne effekter af efteruddannelsen. Resultaterne diskuteres og perspektiveres. Ønsker man et hurtigt indblik i evalueringens resultater kan det anbefales at læse kapitel 2 og 6. Samarbejde og ansvar Som det fremgår af rapporten har ledelsen på de to institutioner, samt lærerne haft de respektive evalueringsresumeer (kap. 3, 4 og 5) til gennemsyn og kommentar. Der har alene været fremsat ønske om nogle mindre og i princippet ubetydelige præciseringer af specifikke formuleringer. Diskussionen og perspektiveringen i kapitel 6 baserer sig således på kommenterede og bekræftede evalueringer fra de implicerede parter. For denne diskussion er naturligvis alene evaluator ansvarlig. 5
6 Evalueringen er gennemført inden for en relativt snæver kalender. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi de deltagende arbejdspladser og medvirkende undervisere/projektledere har udvist stor imødekommenhed i forbindelse med gennemførelse af interviewene. Jeg vil gerne takke for godt samarbejde herom, samt takke interviewpersonerne generelt for gode og engagerede samtaler om deres erfaringer med efteruddannelsen. Kolding, januar 2003 Gunnar Eggert Jørgensen 6
7 2. PUMA et udviklingsprojekt evalueres 2.1. Om projektet: den korte historie Kolding Pædagogseminarium og Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt har sammen iværksat et projekt med titlen Åbent værksted og arbejdspladsbaseret læring i praksisfællesskaber". Projektet omtales i det følgende med sit mere mundrette projektnavn PUMA. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen med midler fra den tværgående udviklingspulje Kort beskrevet går projektet ud på følgende: Der gennemføres 5 ugers efteruddannelse for medarbejdere på Center for Socialpsykiatri Syrenparken og medarbejdere på Bofællesskabet Trindvold. Efteruddannelsen tilrettelægges som fleksible forløb med afsæt i en individuel kompetenceafklaring. Den individuelle kompetenceafklaring skal resultere i en identifikation af praksisnære problemstillinger, som den enkelte deltager skal fokusere på i sit læringsforløb. Den individuelle kompetenceafklaring danner baggrund for den enkeltes uddannelsesplan. Uddannelsesplanerne laves i øvrigt inden for rammerne af nærmere specificerede AMU-uddannelser, hvis mål og rammer fastholdes fuldstændigt. 2 Uddannelsen tilrettelægges, så deltagerne veksler mellem tre læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. I alle tre læringsrum vil der være mulighed for kommunikation med de øvrige deltagere og med uddannelsens lærere. Alle deltagere udstyres med en bærbar computer og der etableres konferencer for kommunikation mellem deltagerne og lærerne. Deltagerne arbejder endvidere med elektroniske logbøger. Det er centralt for projektet at udvikle og afprøve modeller for en kombination af undervisning på skolen, læring på arbejdspladsen og netbaseret læring. Ledelsen på de to arbejdspladser har været repræsenteret i projektets styregruppe. De har været aktive i forhold til at udvælge de AMU-kurser, som de fandt var mest hensigtsmæssige i forhold til institutionernes og de konkrete deltageres uddannelsesbehov. Ledelsen på de to arbejdspladser har desuden skabt forudsætningerne for et dynamisk samspil mellem deltagerne i uddannelsesforløbet og kolleger og daglig ledelse på arbejdspladsen. Der er udpeget en tovholder på institutionen for hver af de deltagende medarbejdere; tovholderen har forud for uddannelsesforløbet gennemført udviklingssamtaler med særlig henblik på det konkrete uddannelsesforløb; der er afsat ressourcer til sparring mellem tovholder og deltager undervejs i forløbet; og der er på forhånd lagt op til 2 Projektbeskrivelsen, side 1. 7
8 forskellige opfølgningsaktiviteter med henblik på at sikre størst mulig effekt i organisationen af uddannelsesforløbet. Den lange historie: to spor i den pædagogiske idehistorie Bestræbelsen på at vende didaktikken om, så eleven bliver det didaktiske subjekt, er ikke ny, selvom den ofte fremstilles sådan. CUTA har i anden sammenhæng med reference til bl.a. Lars Qvortrup og Henry Egidius beskrevet, hvordan der parallelt med udvikling af det undervisningsbegreb og de uddannelsesformer, som vi ofte omtaler som de traditionelle, har foregået en fortløbende modbevægelse, der er ligeså gammel og har de samme rødder som traditionen. 3 I den uddannelsespolitiske debat i 1990-erne har man ofte knyttet det ny læringsbegreb til udbredelsen af informationsteknologi forstået som computere og netværk. Hvor man etablerer denne forbindelse, risikerer man at overse det historiske faktum, at uddannelsessektoren har været undervejs mod et nyt læringsbegreb i et par århundreder, og har fundet sin drivkraft i udviklingsprocessen i andre forhold og i andre konflikter, end de der følger af den elektroniske informationsteknologis stigende udbredelse i samfundet. I Qvortrups analyse er det ikke udviklingen af en bestemt form for informationsteknologi i et bestemt årti, som sætter uddannelsessektorens dagsorden. Historien er meget længere og handler kort sagt om, at man har erstattet først troen på Gud og siden troen på de store, altforklarende teorier med et krav om situationsbundet refleksion. Samfundet er med Qvortrups terminologi blevet ikke bare komplekst, men hyperkomplekst. Deraf udspringer et behov for udvikling af nye læringsformer og nye kompetencer: Nøgleordet er læring, og læring er ret beset blot en anden måde at sige "hyperkompleksitet" på. For hyperkompleksitet betegner den form for iagttagelse, der altid også iagttager kriterierne for iagttagelse, dvs. kombinerer fremmediagttagelse med selviagttagelse. Og læring betegner tilsvarende den form for praksis, der altid også reflekterer over og reviderer kriterierne for egen-praksis. Jeg skal ikke bare gøre, hvad jeg gør, fordi det nu engang "er" sådan, eller fordi man altid har gjort sådan, eller fordi jeg har fået besked om, at det er sådan det skal gøres. Jeg skal tværtimod løbende iagttage og vurdere kriterierne for min praksis ud fra en forudsætning om, at det også kunne gøres anderledes. 4 Det forhold, at bestræbelserne på at gøre eleven til didaktisk subjekt, har været undervejs gennem et par århundreder, sætter opgaven i relief. Når man stadig kan tale om det ny undervisningsbegreb, kan det være et ud- 3 Se Gunnar Eggert Jørgensen og Poul-Erik Banff: Mod et nyt læringsparadigme og Gør IT en forskel i undervisningen. 4 Lars Qvortrup: "Fra det hyperkomplekse til det lærende samfund". Foredragsmanuskript, Kolding den 14. september 2000, Se også samme forfatter: Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. Gyldendal 2000 (1998). Samt samme forfatter: Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. Gyldendal
9 tryk for, at den opfattelse af læring og kommunikation, som knytter sig til opfattelsen af læreren som didaktiker, i utrolig grad binder, når det kommer til spørgsmålet om at forandre praksis ude i uddannelsesinstitutionerne. Men også når det kommer til at forandre praksis hos de personer og i de organisationer, som gør brug af og i bedste fald skal drage nytte af uddannelserne, er det en udfordring at komme forbi denne traditionelle opfattelse af uddannelse og acceptere de nye og anderledes praksisformer, som knytter sig til eleven som didaktiker Tilgange til evaluering Evalueringsopgaven kan beskrives på mange forskellige måder. Uanset hvilken formulering man vælger, vil et centralt aspekt af evalueringsopgaven være, at skabe dokumenterede billeder af efteruddannelsens effekt. Der gennemføres efteruddannelse for anslået 10 milliarder kroner om året i Danmark. Der er ret beset ingen der ved, hvad effekten er af denne investering. De evalueringsformer, som gennemføres systematisk i efteruddannelsessystemerne, er typisk knyttet til meget afgrænsede felter af de potentielle områder for effekt. I sin ideale og skematiserede form kan man tale om effekt af efteruddannelse på fire niveauer: 5 Fire niveauer for effekt af efteruddannelse Niveau 1 Efteruddannelse personlig reaktion fører til Niveau 2 som fører til personlig indlæring Niveau 3 som fører til ændringer i jobadfærd Niveau 4 som fører til ændringer i virksomheden herunder ændringer i virksomhedens opfyldelse af mål Det er væsentligt at slå fast, at der ikke (som skemaet ellers nemt kan signalere) er nogen simpel sammenhæng mellem udtryk for effekt på et niveau og udtryk for effekt på et andet niveau. Der er mindst to grunde hertil. For det første oplever vi konfrontation med det nye, det anderledes forskelligt. En negativ personlig reaktion på et kursus udelukker derfor ikke personlig indlæring og senere ændringer i jobadfærd og i virksomhedens resultater. Og modsat: en positiv personlig reaktion på et kursus garanterer ikke personlig indlæring og ændringer i jobadfærd. Det gør undertiden ligefrem ondt at skulle lære nyt, fordi det ikke mindst på bløde kompe- 5 Jf. Niels Asmussen: Uddannelse, udvikling og evaluering. Forlaget CUE S. 45ff. 9
10 tenceområder er tæt forbundet med revision af synspunkter, værdier, praksis herunder udvikling af ny selvopfattelse og ny opfattelse af de nærmeste omgivelser. For det andet afhænger effekter på niveau 3 og 4 ikke alene af kurset og ikke alene af kursisten. En ændret jobadfærd er ikke blot noget den enkelte medarbejder gennemfører, men også noget den enkelte medarbejder skal have lov til at gennemføre. Organisationen skal spille med og vise modtagelighed for forandring. Den beske pointe er, at kurser som fører til ny indlæring i sidste ende kan blive en belastning for deltageren, som kommer tilbage til sin arbejdsplads med stor motivation og engagement, og gør den smertelige erfaring, at ingen gider høre og alt er og skal forblive ved det gamle. Med andre ord: organisationen skal give den enkelte lov til at spille en ny rolle, ellers lader det sig ikke gøre at implementere effekter af gennemført efteruddannelse. I forlængelse af denne skematik over efteruddannelsens effekter kan man generelt (dvs. på tværs af professioner/brancher og på tværs af uddannelsesområder) tale om 4 evalueringsniveauer 6 : Fire evalueringsniveauer Niveau 1: Reaktion defineres ved den grad af tilfredshed, som kursisterne Reaktion giver udtryk for efter endt kursusdeltagelse. Måles typisk ved Niveau 2: Indlæring Niveau 3: Jobadfærd Niveau 4: Resultat spørgeskemaer, der uddeles efter endt kursus. Hvilken indlæring af principper, facts, teknikker er sket, og hvilke holdninger er ændret som et resultat af kurset? Kriterierne for måling af indlæringseffekt sker på baggrund af kursets indhold, som må antages at være valgt på baggrund af den behovsanalyse, der ligger bag beslutning om kursusdeltagelse. Måles ideelt set ved målinger før og efter kursus. Ændringer i kursisternes adfærd på jobbet, ændringer i anvendelse af arbejdsmetoder, værktøj, måder at omgås klienter eller kunder, måder at omgås kollegaer eller medarbejdere på. I videste forstand effekter, der lader sig afdække efter kurset, gerne mindst 3 måneder efter endt kursus. Måles ved dataindsamlinger før kurset og mindst 3 måneder efter kursets afslutning. Hvilke resultater kan spores i virksomheden som et resultat af kurset? Måles bedst ved hjælp af data, der i forvejen findes i virksomheden og som løbende frembringes, fx kassation af emner i produktionen, personaleomsætning, sygefravær, overskud, rentabilitet på udvalgte varegrupper med relevans for uddannelsen, patientliggedage etc. afhængig af uddannelsens art og afhængig af profession/branche. 6 Jf. Niels Asmussen, som ovenfor. 10
11 Evaluering af ordinær efteruddannelse og evaluering af forsøgsvirksomhed Som bekendt gennemføres der inden for AMU en obligatorisk evaluering af kurser ved hjælp af de såkaldt Systemfælles Værktøjer. De systemfælles værktøjer består af spørgeskemaer, som deltagerne udfylder på sidste kursusdag, og som stiller en række spørgsmål bygget over nogle faste skabeloner: Hvor tilfreds er du med. Hvad betydning har det for dig at. Som det fremgår vedrører en sådan effektmåling evalueringsniveau 1, der alene giver et billede af deltagerens umiddelbare reaktion på kursusforløbet. I hvilken udstrækning denne reaktion har effekter på andre niveauer undersøges praktisk talt aldrig. Der gennemføres således inden for AMU ikke evalueringer af efteruddannelserne, som tager sigte på at dokumentere om indlæring finder sted 7, om denne giver anledning til ændret jobadfærd og til forbedringer af virksomhedens resultater på områder, som har betydning for virksomhedens målopfyldelse. Idet disse sidste niveauer af evaluering normalt heller ikke gennemføres af virksomhederne, bliver resultatet en deprimerende mangel på dokumentation for effekter af efteruddannelse. Til forsøgsvirksomhed knyttes imidlertid ofte et krav om evaluering, som går ud over niveau 1. Begrundelsen for et sådan krav er ikke blot et ønske om at få dokumentation for, at forsøgsmidler er anvendt i overensstemmelse med projektansøgningerne. Bag evalueringskravet ligger et ræsonnement, som udspringer af selve kernen i forsøgs- og projekttankegangen. Bag projekterne ligger mere eller mindre udtalt påstanden: vi kan organisere og gennemføre efteruddannelse på en måde, som skaber større effekt end den traditionelle efteruddannelse giver. Bag evalueringskravet ligger i klar forlængelse heraf kravet: skab dokumentation for denne påstand. Problemet er, at uanset hvor omfattende en evaluering af forsøgsvirksomheden, der gennemføres, er det principielt umuligt at skabe dokumentation for påstanden alene af den grund, at der ikke gennem den ordinære uddannelsesevaluering er skabt nogen dokumentation at sammenligne med. Da der ikke er simpel og positiv korrelation mellem effekter på de enkelte niveauer, er det altså langt fra tilstrækkeligt at sammenligne de resultater, som evaluering med de systemfælles værktøjer giver af henholdsvis for- 7 Når bortset fra certificering i forbindelse med fx kørekortgivende kurser. 11
12 søgsvirksomheden og den gængse efteruddannelse. Uanset om de gængse undervisningsformer eller forsøgsundervisningen scorer højest på niveau 1 kan vi ikke af denne sammenligning slutte os til effekterne på de andre niveauer. Evaluering af forsøgsvirksomhed bevæger sig med andre ord i et slags tomrum, hvor man leder efter indikationer på effekt på forskellige niveauer. Man må så - uden at have sammenlignelige pejlemærker givet af den traditionelle undervisning - forsøge at argumentere for, at disse indikationer vidner om større eller mindre effekt, end traditionelle kurser har. Dertil kommer en anden principiel vanskelighed ved evaluering af uddannelse, som specielt knytter sig til evalueringsniveau 3 og 4, nemlig at uddannelse sjældent er den eneste mulige forklaring på forandringer af jobadfærd og af virksomhedens resultater. Normalt kan hverken udvikling af den enkelte medarbejder eller af organisationen som helhed føres tilbage til nogen enkeltfaktor, men vil optræde som resultat af et komplekst samspil mellem aktører inden for organisationen og organisationen og dens omgivelser. Derfor er efteruddannelse typisk blot en blandt flere mulige forklaringer på udvikling af fx jobadfærd og virksomhedens resultater. Endelig optræder så andre, langt mere håndfaste begrænsninger på mulighederne for i praksis at evaluere forsøgsvirksomhed fyldestgørende. En ret prosaisk grund er de i relation til opgaven begrænsede ressourcer, der som regel afsættes hertil. En anden grund er, at det, der set med Arbejdsmarkeds- /Uddannelsesstyrelsens og uddannelsesinstitutionernes briller er forsøgsvirksomhed, ofte for virksomheder og arbejdstagere simpelthen er efteruddannelse, som skal relatere sig til organisatoriske og økonomiske rammer og formål i virksomheden. Virksomhedernes bidrag til evalueringsprocessen (fx i form af at stille medarbejdere til rådighed for interview og mere generelt at stille data til rådighed for analyse) står derfor af forståelige grunde i et ret nøje afgrænset forhold til de ressourcer, som man har noget ud af og i praksis kan afsætte til at lægge i pågældende uddannelses- og evalueringsaktivitet Evalueringens afgrænsning og metode Enhver evaluering må med andre ord af mange forskellige grunde foretage valg og fravalg. Vigtigt i denne forbindelse er, at det gøres klart, hvad evalueringen udtaler sig om og på hvilket grundlag, den udtaler sig. Denne evaluering søger at belyse effekten af PUMA med særligt fokus på forhold af betydning for eleven som didaktiker: 1. Effekten af den praksisnære og individuelle problemformulering Hvad betyder den praksisnære og individuelle problemformulering for deltagernes udbytte af undervisningen? Hvad betyder den for arbejdsplad- 12
13 sens muligheder for efterfølgende at nyttiggøre deltagernes nye kompetencer? Hvad betyder den for de involverede læreres vurdering af kursernes målopfyldelser? 2. Effekten af læringsaktiviteter i praksisrummet I hvilken udstrækning øger praksisnærheden og den individuelle kompetenceafklaring deltagernes muligheder for at udvikle kompetencer, som gør en reel forskel i deres fremtidige jobudførelse? Hvordan vurderer kursusdeltagerne de læringsaktiviteter, som finder sted i praksisrummet? Hvad er kollegers og ledelses holdning til, at der finder læringsaktiviteter sted i praksisrummet? Skaber denne organisering en større modtagelighed på arbejdspladsen for deltagernes nye kompetencer? Skabes der bedre betingelser for, at de nye kompetencer kan bruges i praksisområdet, når uddannelsen er afsluttet? 3. Effekten af samtidig undervisning af deltagere fra forskellige brancheområder I forlængelse heraf skal belyses udbyttet af at kombinere undervisning for deltagere fra forskellige brancheområder og forskellige arbejdspladser. Hvordan påvirker det den indbyrdes faglige sparring, at deltagerne har forskellig uddannelses- og erfaringsbaggrund? 4. Effekten af anvendelsen af computere og netværk Evalueringen skal belyse deltagernes og lærernes vurdering af computeranvendelsen og den elektroniske kommunikation. I hvilken udstrækning fremmer computeranvendelsen integrationen mellem de forskellige læringsrum? I hvilken udstrækning fremmer computeranvendelsen den faglige og pædagogiske dialog mellem deltagere og lærere og mellem deltagerne indbyrdes? Hvordan vurderer deltagere og lærere computeranvendelsen set i relation til deltagernes IT-kompetencer før og efter uddannelsesforløbet? 5. Den valgte tilrettelæggelsesforms effekt for evalueringsmuligheder Evalueringen skal endelig belyse lærernes vurdering af mulighederne for at indløse kursernes mål i regi af fleksible, individualiserede kursusformer, herunder muligheden for overhovedet at evaluere om målene indfries (jf. mål- og rammebeskrivelser for de forskellige uddannelser). Dataindsamling Den eksterne evaluering af PUMA har indsamlet informationer om uddannelsesforløbet - ved at læse projektansøgning og den tilhørende projektbeskrivelse - ved samtaler med repræsentanter for projektledelsen forud for kursusgennemførelsen - ved semistrukturerede fællesinterview med ledelse og deltagende medarbejdere på hver af de to arbejdspladser forud for kursusgennemførelsen 13
14 - ved semistrukturerede interview med lærere forud for og efter kursusgennemførelsen - ved semistrukturerede interview med deltagere fra hver af de to arbejdspladser efter kursusgennemførelsen - ved semistrukturerede interview med tovholdere fra hver af de to arbejdspladser efter kursusgennemførelsen - ved semistrukturerede interview med ledelsen fra hver af de to arbejdspladser efter kursusgennemførelsen Alle interview gennemført efter kurset er optaget på bånd. På grundlag af samtalerne og de gennemlyttede bånd er i hvert tilfælde udarbejdet interviewresumé til den enkelte arbejdsplads. Resumeét er blevet kommenteret af institutionsledelsen, og disse kommenterede interviewresuméer ligger til grund for de efterfølgende afsnit, der beskriver evaluering af PUMA i relation til hver af de to arbejdspladser. Disse afsnit udtrykker således en evaluering, som ledelsen på de to arbejdspladser har bekræftet. Tilsvarende gælder for resumeet af lærerinterviewet. Det er også her det kommenterede interview, som ligger til grund for afsnittet. Evaluator har endvidere haft lejlighed til at deltage i Styregruppemødet den 4. oktober 2002, samt til at observere undervisningen i Social- og sundhedsskolens lokaler på Vejlevej i Fredericia den 29. oktober Evaluator har ikke haft lejlighed til at observere brugen af de elektroniske konferencer, og generelt ikke haft lejlighed til at læse og analysere de skriftlige materialer, der er blevet til som en integreret del af projektforløbet. Det drejer sig om notater fra udviklingssamtalerne, der beskriver målsætningen for hver enkelt medarbejders kursusdeltagelse, samt om deltagernes logbøger, der er udarbejdet undervejs som grundlag for vejledning ved lærere og tovholdere. Det har været styregruppens holdning, at disse dokumenter er personligt følsomme, og derfor ikke egner sig til udlevering til trediemand. På den baggrund har evaluator afstået fra at opsøge den enkelte deltagers tilladelse til at få adgang til de pågældende dokumenter. Sideløbende med den eksterne evaluering gennemføres en intern evaluering ved de to hovedansvarlige lærere fra henholdsvis Kolding Pædagogseminarium og Social- og sundhedsskolen i Vejle Amt. Denne interne evaluering kompletterer kildemæssigt den eksterne evaluering, idet lærerne, som direkte involverede i kommunikationen med deltagerne, har adgang til langt det meste af den dokumentation, der er nævnt ovenfor. Afgrænsning I forhold til de fire niveauer for evaluering af efteruddannelse, som er nævnt ovenfor, søger den eksterne evaluering med visse modifikationer at indsamle indikationer for effekt på niveau 1, 2 og 3, idet vi lægger interviewudsagn fra de helt centrale aktører i og omkring kurserne til grund. I 14
15 forhold til niveau 2 er modifikationen, at evalueringen ikke gennemfører en traditionel test af deltagernes indlæring, men derimod forholder sig til de interviewede aktørers udsagn om indlæring. I forhold til niveau 3 er modifikationen, at interviewene på de to arbejdspladser er gennemført 2-3 uger efter kursets afslutning, og ikke, som generelt foreslået så sent som 3 måneder efter kursusafslutning. I forbindelse med evalueringens konklusion i afsnit 6.2 diskuteres den eventuelle betydning af disse modifikationer. 15
16 3. Evaluering af Syrenparkens deltagelse i PUMA Om interviewene Interviewene fandt sted den 19. september og 26. november Interviewpersoner d. 26. november 2002 Medlemmer af styregruppen: Afdelingsledere (SP, ML) Tovholdere i projektet: Gruppeledere (H) Kursusdeltagere: Social- og sundhedsassistenter og medhjælpere (L, B, H, F og E) Interviewer: Gunnar Eggert Jørgensen, CUTA Kort om institutionen Syrenparken er en institution for socialpsykiatri under Vejle Amt. Målgruppen er sindslidende i alle aldre med psykiatriske problemstillinger, der har behov for et døgntilbud. Institutionen har afdeling i Børkop og i Fredericia. Institutionen har plads til 51 brugere fordelt på 5 enheder (grupper). Der er ca. 80 medarbejdere. Ledelsesstrukturen tæller 1 centerleder, 1 souschef, 2 afdelingsledere, 6 gruppeledere. 8 De to afdelingsledere repræsenterer institutionen i PUMA s styregruppe Deltagernes evaluering af efteruddannelsen Forberedelse Deltagerne er forberedt til kurset ved gennemførelse af udviklingssamtale med nærmeste leder ud fra Guideline-papiret. Deltagerne har endvidere deltaget i 2 timers introduktion til kurset i Social- og sundhedsskolens kursusafdeling på Vejlevej i Fredericia. Billedet af kurset forud for kursusstart var dog noget flimrende. Det var uklart, hvordan det ville være at deltage i kurset, men man fornemmede, at kurset ville give mulighed for at ting kunne udvikle sig. Individuelt fastsatte, praksisrelaterede problemstillinger I forbindelse med udviklingssamtalen udfra Guidelinepapiret formulerede den enkelte deltager praksisrelaterede problemstillinger, som han/hun ville arbejde med på kurset. Målet var at fordybe sig i disse problemstillinger 8 Jf. i øvrigt hjemmesiden: Psykiatriforvaltningen 16
17 med henblik på at kunne bidrage til arbejdspladsens kompetence i forhold til at håndtere problemstillingen. Der nævnes eksempler som hvordan sikrer man, at grænsesætning overfor brugerne i de enkelte tilfælde er pædagogisk begrundet og ikke blot bliver en i værste fald generel, nedladende kommunikationsform fra medarbejdere til brugere? hvordan kan jeg personligt arbejde på at øge min empati i forhold til personlighedsforstyrrede brugere? hvordan afstemmes forventninger mellem brugere og personale i forhold til kontaktpersonfunktionen og omkring former for og grader af brugerindflydelse? hvordan forbedres brugernes mulighed for indflydelse i brugerrådet? hvordan håndteres misbrug blandt brugere? Det vurderes som særdeles givende, at kurset var tilrettelagt, så deltagerne havde mulighed for at arbejde med disse problemstillinger. Deltagerne giver klart udtryk for, at intentionerne på dette område blev realiseret og deres forventninger til kurset om fordybelse i individuelt fastsatte, praksisrelaterede problemstillinger blev indfriet. Alle giver eksempler på praktisk anvendelige resultater af kurset, og har i forskellig grad formidlet viden videre til kolleger, bl.a. på personalemøder. Formidlingsarbejdet fortsætter for flere af deltagerne i den kommende tid, hvor de dels skal give yderligere oplæg på personalemøder, dels skal deltage i tværgående, fælles temadag om opfølgning på PUMA-forløbet, dels skal deltage i forskellige arbejdsgrupper om særskilte problemstillinger. Samspillet mellem undervisning, studie og praksis Forudsætningen for denne fordybelse var, at kurset gav mulighed for at arbejde i tre læringsrum: et undervisningsrum, som i høj grad var struktureret af lærerne på forhånd som faglige oplæg ved skiftende lærere, oplæg ved eksterne oplægsholdere eller forskellige fællesaktiviteter, som fx rollespil (jf. skematisk oversigt over kursusforløbet) et studierum, som gav deltagerne mulighed for individuelt eller i grupper at indsamle information om og fordybe sig teoretisk i egne emner og som samtidig gav mulighed for at forberede undersøgelser i praksis og endelig praksisrummet, som gav deltagerne mulighed for at indsamle informationer fra og være i dialog med egen arbejdsplads. Ved hjælp af computerbaserede kommunikationsfaciliteter (skolekom) var der mulighed for at søge vejledning hos lærerne også når kursisten var 17
18 uden for undervisningsrummet, ligesom lærerne efter aftale stod til rådighed for personlig vejledning i undervisningslokalet på Vejlevej. Det er deltagernes vurdering, at dette samspil i høj grad lykkedes, og at det i høj grad skabte forudsætningen for de resultater, de opnåede i og med kurset. Deltagerne oplever læringsrummene som sammenhængende, de forskellige aktører (lærere/vejledere og tovholdere) som samstemte; de oplever endvidere læringsprocessen som en sammenhængende proces, hvor de forskellige faser betinger hinanden. Det forhold, at teorien skal omsættes i praksis, skaber frustration, udfordring og læring. Deltagerne oplever det som en stor udfordring at optræde i praksisrummet som studerende/udforskende. De oplever det også som givende og dette specielt, hvor de studerer/udforsker efter en nøjere plan. Forberedte interviewsamtaler med brugere og indsamling af informationer gennem spørgeskemaundersøgelse blandt kolleger vurderes meget positivt; mere diffuse observationer som flue på væggen vurderes negativt. Synspunktet er, at man kun har noget ud af at være tilstede i praksis, når der er et nøje defineret mål og en velforberedt metode. Samtalerne undervejs med tovholderne vurderes som yderst nyttige. Dels har tovholderen fungeret som en ventil, der kunne lukkes frustration ud gennem; dels som en kvalificerende sparringspartner, der kunne være med til at afgrænse og fokusere deltagernes individuelle læringsprocesser. Lærernes indsats fremhæves som en væsentlig faktor bag deltagernes kursusudbytte. Lærerne formåede i høj grad at tilrettelægge undervisning og vejledning, så den mødte den enkelte deltager på dennes præmisser. Lærernes entusiasme og gå-på-mod var smittende, og betød meget for at deltagerne holdt modet oppe, ikke mindst i de første par uger, som for mange var præget af begyndervanskeligheder i forhold til at bruge computeren. Computeranvendelsen Alle deltagere har positive erfaringer med den computerbaserede vejledning. Denne er dog ikke opsøgt fra arbejdspladsen/praksis, men fra studierummet herunder i høj grad fra deltagernes kursusaktiviteter i eget hjem. Deltagerne har oplevet korte svartider og gode svar fra lærerne på henvendelser. Dette også uden for normal arbejdstid, dvs. i tidsrummet fra kl. 16 og frem til godt og vel midnat, samt i week-ender. Deltagerne har positive erfaringer med vejledning gennem brug af chatfunktionen. Deltagerne har positive erfaringer med brugen af kursets logbøger; både med hensyn til den refleksion, som skriveprocessen giver anledning til, og med hensyn til logbogen som grundlag for vejledningssamtaler. 18
19 Deltagerne har positive erfaringer med brugen af internettet. De giver udtryk for, at de i høj grad har erfaret, at internettet giver adgang til relevante faglige ressourcer. Deltagerne har endelig positive erfaringer med brugen af powerpoint i forbindelse med fremlæggelser/formidling. Det er uklart, hvor megen brug deltagerne har gjort af elektronisk kommunikation med andre kursister. Muligheden herfor nævnes i interviewene, men direkte adspurgt giver deltagerne udtryk for, at de kun sjældent har kommunikeret direkte med andre deltagere. Det nævnes eksplicit, at deltagerne ikke har hentet viden om andre deltageres/gruppers kursusaktiviteter/projektarbejde i konferencerne. Til gengæld har de tilsyneladende alle kommunikeret meget aktivt med kursets IT-ansvarlige lærer gennem blandt andet chatfunktionen. Deltagerne giver udtryk for, at computeranvendelsen de første par uger, gav anledning til stor frustration. Flere fandt tilegnelsesprocessen i specielt den første kursusuge meget krævende, og til dels distraherende i forhold til arbejdet med kursets faglige emner. Computeren vurderes dog som et uhyre nyttigt redskab og som i høj grad medvirkende til at kurset blev så intens og total en oplevelse. I kraft af computeren og den netbaserede kommunikation, blev kursusaktiviteten udstrakt til også aftener og weekender og ikke kun afgrænset til de skemafastsatte lektioner. Samspillet mellem deltagere fra forskellige arbejdspladser På forhånd havde deltagere fra Syrenparken givet udtryk for forbehold overfor relevansen af at være på kursus med deltagere med væsentlig anderledes baggrund end deres egen. Det forskellige uddannelsesniveau og det forskellige arbejdsområde blev nævnt som barriere for at kunne bruge hinanden konstruktivt i forbindelse med kurset. Dette forbehold formuleredes uforandret efter kurset. Kursusforløbet bekræftede, at der ikke var grundlag for noget fagligt samspil mellem de to medarbejdergrupper. Det understreges, at deltagerne fra den anden arbejdsplads ikke har udgjort nogen direkte barriere for læring. I den forbindelse fremhæves, at dialogen med lærerne primært har haft karakter af individuel vejledning på den enkelte gruppes og deltagers præmisser. Så der er ikke situationer i kursusforløbet, hvor deltagere med en ringere faglig baggrund har blokeret for andre deltageres kursusudbytte. Det understreges endvidere, at holdet har fungeret godt rent socialt og menneskeligt. Der har været en god og hjertelig stemning, som for alvor blev forløst i forbindelse med og efter dramaundervisningen (torsdag, anden kursusuge). Men det har ikke været noget aktiv for læringsprocessen, at den er foregået i en sammenhæng, hvor der også var deltagere fra en anden arbejdsplads. Til gengæld oplever deltagerne fra Syrenparken, at det har været givende at være på kursus med kolleger fra andre enheder i egen institution. Det 19
20 har givet anledning til god erfaringsudveksling og inspirerende indsigt i andre enheders faglige niveau. Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer Overordnet evalueres PUMA-forløbet som særdeles givende. Alle har til overmål fået deres forventninger indfriet. Alle kan give eksempler på praktisk relaterede effekter i form af nye synsvinkler på problemstillinger, som man arbejder med, eller tillæg til procedurer, som man arbejder efter i institutionens enheder. Alle anbefaler på det varmeste, at kolleger eller andre kommer på kurset. Der er kun ønsker om eller forslag til meget specifikke og afgrænsede ændringer af kursuforløbet, såfremt det køres igen: Guideline-samtaler bør altid gennemføres efter deltageren har været til kursets introduktionsdag og dermed har en mere detaljeret information om kurset at tage udgangspunkt i. Der bør indlægges sociale aktiviteter/ryste sammen aktiviteter i kursets første dage. Socialt blev gruppen først konstituteret om torsdagen i uge 2, hvor dramaforløbet blev gennemført. Aktiviteter af den art bør der tages hul på tidligere. Selve dramaforløbet ligger dog rigtigt, da man er nødt til at kende hinanden lidt, før man kan gennemføre dramaundervisningen. Tovholderne kan med fordel være på nettet, så man kan kommunikere elektronisk med dem, herunder sende sin logbog. Det indlagte kursusafbrud (konkret i forbindelse med efterårsferien) bør ikke være efter to uger, men efter tre ugers undervisning. Første dag efter kursusafbruddet bør være bedre struktureret. Det var uklart for kursisterne, hvad der egentlig var formålet med og programmet for denne dag. Skal kurset gennemføres med deltagere fra anden arbejdsplads bør denne være inden for socialpsykiatrien og deltagerne bør have sammenlignelig uddannelsesbaggrund. AMU-evalueringsskemaerne giver ikke mening i forhold til kursets udformning. Man bør droppe dem og alene gøre brug af de skemaer, som lærerne selv har udarbejdet Tovholders evaluering 9 Opfattelse af egen funktion Tovholderen blev introduceret til kurset og til sin opgave i forbindelse med kurset af sin afdelingsleder. Til introduktionen hørte en grundig gennem- 9 Der var planlagt interview med to tovholdere efter kursusforløbet. Pga. sygdom er kun gennemført interview med en tovholder. 20
21 gang af Guidelinepapiret. Tovholderen er gruppeleder og således deltagerens nærmeste, daglige leder. Gruppelederen har som tovholder i forbindelse med kurset været involveret i - udvælgelsen af deltager til kurset fra egen gruppe - udviklingssamtale med deltageren forud for kursusstart med brug af Guidelinepapiret - vejledningssamtaler med deltageren undervejs i kursusforløbet med særlig fokus på undervisningens relatering til praksis; har herunder i særdeleshed ydet hjælp og vejledning til deltagernes projektarbejder vedrørende praksis - overværelse af deltagernes fremlæggelse af projekter på sidste kursusdag - evaluering af projektforløbet - udviklingssamtaler med deltageren efter endt kursus, samt deltaget ved implementering af evt. resultater af projektarbejdet. Tovholderne har desuden indbyrdes koordineret deres PUMA-erfaringer i forbindelse med jævnlige gruppeledermøder. Det er nyt for gruppelederen at være vejleder for en medarbejder, mens denne er på kursus. Funktionen opleves imidlertid som en naturlig forlængelse af gruppelederens hidtidige arbejdsopgaver. Det er i forvejen gruppelederen, der gennemfører medarbejder-/udviklingssamtaler. Der gennemføres som regel samtaler i forbindelse med kursusdeltagelse, da det er gængs praksis, at deltagelse i et kursus afsluttes med fremlæggelse af erfaringer og indsigter for kollegerne. Tovholderen føler sig godt tilpas med sin funktion i forbindelse med PU- MA-kursusforløbet. Det har ikke givet anledning til problemer, at tovholderen ikke var en del af kursets elektroniske kommunikation. Ligesom der ikke har været nogen tvivl om tovholderens funktion i forhold til lærerne eller om formål med input fra undervisningen i det hele taget. Samspillet med deltagerne De første to uger så tovholderen ikke meget til PUMA-deltageren. De mødtes dog 1 time ugentligt til en samtale, hvor deltageren kunne få luft for sin frustration over, hvor svært det var at bruge computeren, og hvor de i øvrigt talte om kursets faglige indhold. Deltageren var i denne periode så udfordret af kursets IT-anvendelse, at hun ikke havde overskud til også at forholde sig til praksis. Mod slutningen af kursets uge 2 havde de en vejledningssamtale om deltagerens arbejde med emnet kontaktperson. Her blev deltagerens emne 21
22 og problemstilling afgrænset og gjort operationel, blandt andet med inddragelse af et aftaleark, som man i forvejen bruger i afdelingen i forbindelse med kontaktpersonfunktionen. I de sidste tre uger af kurset så tovholderen en del til ikke blot sin egen deltager, men til flere af institutionens deltagere, der blandt andet var optaget af at gennemføre brugerundersøgelse i relation til emnet brugerindflydelse. I den sidste kursusuge gennemførte deltageren i samarbejde med deltagere fra andre af institutionens enheder et projektarbejde. Gruppen var da tilstede på arbejdspladsen i næsten fuld tid, hvor de færdiggjorde brugerundersøgelsen og forberedte deres afsluttende fremlæggelse. Tovholderen vurderer således, at hun overordnet var i god og løbende kontakt med sin medarbejder på kurset. Deltagerne i praksis Tovholderen vurderer, at det fungerede fint for deltagerne at være studerende på egen arbejdsplads. Hun oplevede, at såvel brugere som kolleger spillede meget konstruktivt med i forhold til deltagernes projektarbejder. Hun fremhæver, at rollen som studerende på egen arbejdsplads giver nye betingelser for kommunikationen med brugerne. Fx gennemførte pågældende deltager i sammenhæng med emnet ungdomskultur et interview med en bruger om dennes misbrug. Dette interview blev mere åbent og mere informativt netop fordi brugeren opfattede medarbejderen på en anden måde end sædvanligt. Der er tilsyneladende større vilje til at fortælle om sig selv i en sammenhæng, som principielt handler om medarbejderen (idet denne er på kursus og skal bruge samtalen dér), end i en sammenhæng, som handler om brugeren (der så kan forvente at noget skal sættes i værk hér). Tilsvarende gennemførtes en brugerundersøgelse, som næsten alle brugere bidrog til. Effekt og resultater Tovholderen vurderer, at kurset har haft gode effekter på alle niveauer: for deltagerne personligt, for kollegerne i gruppen og for enhederne på tværs i huset. Allerede undervejs i kurset fremlagde deltageren resultater af sit arbejde omkring kontaktpersonrollen med udgangspunkt i en konkret bruger. Kollegerne tog meget positivt imod deltagerens forslag som gav anledning til god drøftelse på personalemødet. Tilsvarende kan grupperne på tværs i huset gøre brug af de resultater, som deltagerne nåede frem til i forbindelse med deres undersøgelse af emnet brugerindflydelse. Blandt andet er man blevet mere opmærksom på, at kontaktpersonen har en stor opgave i forhold til at forberede brugerens deltagelse i brugermøder. Mere generelt har kurset givet anledning til, at deltagerne og deres kollegaer stopper op og tænker over, hvordan man håndterer forskellige situa- 22
23 tioner i hverdagen, og blevet opmærksom på nogle redskaber som man kan bruge også udover kursussammenhængen. Fx drama og rollespil i forbindelse med kognitiv behandling. Overordnet evaluering, ønske om evt. ændringer Overordnet oplever tovholderen kurset som overordentlig brugbart i forhold til Syrenparkens arbejdsform. Det er vurderingen, at deltageren har erhvervet sig kompetencer, som kan drages ind i mange forskellige arbejdssammenhænge. Det er oplevelsen i forbindelse med kurset, at det har bidraget med en hel særlig energi. Det har sydet og kogt på en helt speciel måde, som hun ikke tidligere har oplevet i huset. Kursets varighed, det forhold at medarbejdere fra alle enheder i huset har deltaget, samt kursets vægt på det praksisrelaterede fremhæves som medvirkende årsager til denne oplevelse Afdelingsledelsens evaluering Baggrund for deltagelse i projektet Syrenparken blev inviteret til deltagelse i projektet af de to skoler. Udgangspunktet for institutionens beslutning om at deltage var en oplevelse blandt afdelingslederne af stor uklarhed om, hvad projektet egentlig gik ud på, kombineret med en fornemmelse af at kunne få stor mulighed for at præge projektet i en retning, der sikrede institutionen udbytte. Denne sidstnævnte fornemmelse har vist sig at holde stik. Institutionen føler at den i høj grad har præget projektet og føler således et stort medejerskab. Afdelingslederne har bidraget aktivt til styregruppens arbejde og føler at dette bidrag er kommet godt igen. Man har givet input til uddannelsesinstitutionerne om kursernes indhold på mere overordnet plan, og man har etableret en organisation omkring kurserne på egen institution. De pågældende medarbejderes nærmeste ledere har fået funktion som tovholdere. Tovholderne har forud for kurserne i dialog med afdelingslederne udvalgt medarbejdere til deltagelse i kurset, og har gennemført udviklingssamtaler med pågældende medarbejdere ud fra en Guideline, som afdelingslederne har udviklet. Tovholderne har endvidere undervejs og efter kursernes afslutning været kontaktpersoner for kursisterne i relation til de praksisrelaterede problemstillinger, kursisterne har arbejdet med. Formål opfyldt Formålet med deltagelsen var at øge medarbejdernes og organisationens evne til fordybelse og refleksion. Afdelingslederne vurderer, at dette formål 23
24 i høj grad er opfyldt på alle niveauer i organisationen og giver eksempler herpå, som svarer til deltagernes og tovholdernes iagttagelser (jf. ovenfor). Forløbet har været klart positivt, også selvom der bestemt også har været omkostninger forbundet med at have 8 medarbejdere på kursus i sammenlagt 5 uger, ligesom institutionen på ledelsesniveau har investeret megen tid i at forberede og følge op på aktiviteten. De involverede medarbejdere, har med deres kursusaktivitet og afsluttende fremragende fremlæggelser vist, at de kan håndtere nøglepersonfunktioner i organisationen. Det er nyt for denne medarbejdergruppe, at skulle tage sig af særlige områder som ressourcepersoner, men PUMAprojektet har demonstreret, at det lader sig gøre. Afdelingsledelsen perspektiverer evalueringen i henseende til kursusformen: man vil meget gerne arbejde videre med denne kursusform, som man vurderer er langt mere velegnet end traditionelle kurser. Pointen er, at kurset er tilpasset institutionens egen kultur og arbejdsformer, og at det er praksisrelateret. Institutionen ønsker også fremover at præge udformningen af kurser, som medarbejdere sendes afsted til, og har derfor i dag nogen distance til traditionelle kursusformer. Man betoner i forbindelse med vurderingen af kursets effekter og resultater, at kurset har været båret af ildsjælsenergi blandt lærerne. Lærernes entusiasme har haft stor betydning for deltagernes engagement og udbytte. Forslag til ændringer Skulle PUMA-forløbet gentages, er der enkelte forhold, man ønsker ændret: - man vil foretrække en partnerinstitution inden for socialpsykiatrien. Man oplever ikke, at der har været nogen stor synergi i samspillet med Trindvold, hverken på deltagerniveau i forbindelse med gennemførelsen af kurset, eller på ledelsesniveau i styregruppen. - man vil overveje, om ikke kurset bør bredes ud over et længere tidsrum. Evt. med flere afbrud af 1 uges varighed, med henblik på at øge vekselvirkningen mellem undervisning og praksis og med henblik på at give mere tid til at bearbejde undervisningen. - man vil overveje, om tovholderne også skal have adgang til kursets elektroniske kommunikation, så deltagere og tovholdere kan udveksle logbøger og vejledning via konferencerne. Der er dog pt. ikke tekniske forudsætninger for en sådan ordning, ligesom mange gruppeledere ikke har ITbrugerkompetencer, der sætter dem i stand til umiddelbart at tage del i en sådan kommunikation. 24
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereEvaluering af ammekursus 2010/2011
Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereNotat om metodedesign
Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereEn kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen
Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereVidendeling. Pit-vejleder uddannelsen
Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereBrugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013
Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Job LAB er valgt som eksponent for 1. gangs kontakten med borgeren på Kompetencecentret. Job LAB er et tre ugers indledende tilbud
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mere