Af: Vibeke Lei Stoustrup, konstitueret direktør i Skoleog Kulturforvalt nin gen og fungerende skolechef.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af: Vibeke Lei Stoustrup, konstitueret direktør i Skoleog Kulturforvalt nin gen og fungerende skolechef."

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2013 Et år i forberedelsens tegn Tema: Innovation Populær innovationslinje på Gug Skole Side 2 Handelsskolen rykker ud Side 4 Den Kreative Platform - uhæmmet anvendelse af viden Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer september 2013 Af: Vibeke Lei Stoustrup, konstitueret direktør i Skoleog Kulturforvalt nin gen og fungerende skolechef. Det nye skoleår bliver på mange måder en stor udfordring for os. Ved siden af det daglige arbejde skal vi finde tid til at forberede udmøntningen af folkeskolereformen, som træder i kraft næste skoleår. Vi skal debattere og tænke nyt samtidig med, at vi holder fast i den udvikling, vi allerede har i gang på mange områder, herunder ikke mindst vores store it-satsning på mellemtrinnet. Heldigvis oplever jeg, at vi har virkelig mange dygtige ledere og medarbejdere, som er parate til at engagere sig aktivt i, hvordan vi så godt som overhovedet muligt omsætter reformens mål og indhold til praksis. Det er en meget ambitiøs reform, som vi sammen har fået ansvaret for at føre ud i livet. Der skal et helt års ekstra læring ind i undervisningen, for snart skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag skal kunne i 9. klasse. Man kan sige, at reformen flytter fokus fra undervisningsmål til læringsmål. Skoledagene bliver længere, og der skal være understøttende undervisning med bl.a. lektiecaféer. Vi skal også tænke fritidsliv, kulturliv og erhvervsliv mere ind i skolen. Men hvordan griber vi det an her i Aalborg Kommune? Og hvilken indflydelse får reformen på undervisningen og på DUS-tilbuddet og pædagogernes arbejde? Skole- og Kulturudvalget har netop vedtaget en køreplan, der skal sikre, at alle centrale spørgsmål bliver besvaret, inden vi udmønter reformen. Det er naturligvis politikerne, der skal fastlægge ambitionsniveauet og sætte rammerne og retningen for Aalborgs Fortsættes side 2

2 skoler, men de efterspørger vores viden og input. Derfor har vi nedsat otte temagrupper, hvor medarbejdere, skoleledere, MED-udpegede og forskellige andre ressourcepersoner deltager. Temagrupperne skal arbejde med følgende emner: Faglighed, læring og undervisning Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Fritidstilbud Skoleledelse Evaluering og dokumentation Kompetenceudvikling Administration og organisering Nye politikker Vi har også nedsat et Reformsekretariat, der skal samle gruppernes forslag og anbefalinger, og en koordinationsgruppe, som skal bringe dem videre til politikerne. Forslag og anbefalinger vil desuden blive drøftet på skolernes områdemøder og på forvaltningens månedlige møder med skoleledelserne. Vi skal også finde ud af, hvordan vi kobler den fælles proces med planlægningen på den enkelte skole. På flere skoler er man jo allerede i gang med at fortolke reformen og fastlægge lokale visioner og praksis. Her vil jeg gerne understrege, at det lokale råderum har stor værdi, men det er nødvendigt, at vi finder en god balance, der sikrer, at alle skoler arbejder i samme retning. Mere end 100 medarbejdere og ledere er indtil nu involveret i reformarbejdet. Jeg håber, at rigtig mange rundt på skolerne vil involvere sig aktivt og komme med input både til den fælles proces og processerne på de enkelte skoler. Det er nu, der er mulighed for at få medindflydelse på den nye folkeskole, der ser dagens lys, når næste skoleår begynder. Jeg ønsker alle en rigtig god arbejdslyst! Eleverne på 9. innovationslinje har arbejdet med fotos, der illustrerer Tiden, der går. Her forklarer en elev, hvorfor hun har valgt at fotografere en stribe mobiltelefoner fra ældre til helt nye. Efter hver præsentation klapper alle i klassen. Får provokeret tankegangen Kreativiteten og ideudviklingen kender næsten ingen grænser, når eleverne på Gug Skoles innovationslinje tænker på kanten af boksen. En trådløs forlængerledning. En spray, der får hundelorten til at forsvinde. En alarm, der bipper fem minutter før, badevandet bliver koldt. En indkøbsvogn, som selv kan køre ved hjælp af en lille motor. En computertaske med indbygget oplader, der lades op af solceller. En vandflaske, der holder vandet koldt, når man ligger i solen. Fire restauranter, der deles om et køkken. En fjernbetjening med kun én knap. Det skorter ikke på gode ideer, da eleverne i 8. årgang på Gug Skoles innovationslinje fremlægger de ideer, de har genereret i et produktudviklingsforløb. Nu skal de drøfte, hvilke ideer der er realiserbare og oplagte at udvikle videre på. Længere henne ad gangen er eleverne på 9. årgangs innovationslinje ved at præsentere fotos, som de har taget i en kreativ konkurrence under temaet Tiden, der går. En elev har fotograferet en række mobiltelefoner fra ældre til helt nye modeller som eksempel på, hvordan teknologien har ændret sig gennem årene. En anden har fotograferet folk i bevægelse cyklis - ter, gående og bilister. Der er fotos af forskellige årstider og et solopgangsfoto, som en elev ser som et symbol på, at vi hver dag starter på en frisk. Efter hver fremlæggelse klapper eleverne, for på innovationslinjen findes der ingen dårlige eller forkerte ideer. Alle ideer er gode og værd at dele, når eleverne tænker på kanten af boksen for at få styrket deres evne til at tænke anderledes og kreativt. Fat i virkeligheden Vi siger ikke ud af boksen, men på kanten af boksen. Eleverne skal tænke anderledes og frit, men vi mener, de skal have fat i virkeligheden. Vores elever har bl.a. hjulpet KMD med ideer til udvikling af en ny it-platform. De har også samarbejdet med Aalborg Handelsgymnasium og haft forløb, hvor de arbejdede med løsning af konkrete problemstillinger på skolen, siger viceskoleleder Henrik Bilgrau. Da Gug Skole ved starten på skoleåret etablerede linjer i overbygningen, var det ud fra et Fortsættes side 3 2

3 Jesper Nielsen: Eleverne provokeres, fordi de er vant til, at det handler om at få gode karakterer. Henrik Bilgrau: Iværksætteri, innovation og evnen til samarbejde er vigtige kompetencer. Rasmus Kirch: Når eleverne arbejder innovativt, er det hele tiden en navigation mod det ukendte. ønske om at øge elevernes motivation og mulighed for fordybelse i egne interesseområder. Foruden innovationslinjen er der en international linje, en bevægelseslinje og en naturvidenskabelig linje. Eleverne går på den valgte linje i alle tre udskolings - år, så der kan bygges videre på det lærte år for år. Målet med innovationslinjen er at ruste eleverne til en fremtid, hvor iværksætteri, innovation og evnen til omstilling og samarbejde bliver vigtige kompetencer. Der er afsat tre lektioner til innova - tion på skemaet, men lærerne bestræber sig på at få den innovative vinkel med ind i undervisningen i de øvrige fag. I dette skoleår er det skolens tanke at sætte turbo på at integrere innovation i undervisningen, ikke kun på innovationslinjen, men på skolen i det hele taget. Foruden de tre udskolingslærere, der underviser i innovation, har skolen haft to mellem - trinslærere og en lærer og pædagog fra indskolingen på Pioneruddannelsen. Sammen med undervisere fra Pioneruddannelsen skal disse medarbejdere nu fungere som bannerførere for den videre udvikling af det innovative på skolen. En anden tankegang Innovation er ikke bare et fag. Det er en tankegang. Det er en omvæltning for eleverne, at de skal tænke på en anden måde. De skal ikke tænke på, om de sidder med det rigtige svar, eller hvad de andre i klassen siger og gør. Hvis noget falder uheldigt ud, taler vi om, hvad vi lærte undervejs. Det er hele tiden en navigation mod det ukendte, siger lærer Rasmus Kirch, der underviser innova - tionseleverne på 9. årgang. Rasmus Kirch må ofte minde eleverne om, at deres egen ide ikke altid er og heller ikke skal være den bedste. Eleverne skal være villige til at lytte til de andres ideer, dele ud af deres egne og videreudvikle ideer sammen med de andre. Lærer Jesper Nielsen, der underviser 8. årgang i innovation, har samme oplevelse i sin klasse: De er vant til, at undervisningen er rammesat, og at det handler om at få gode karakterer. Derfor provokerer det deres tankegang at arbejde med innovation, hvor det handler om at dele ideer og samarbejde som et hold. Det er tydeligt, at det udvikler og engagerer dem. I innovation er der mange fremlæggelser, hvor de skal forklare deres tanker og ideer. Det motiverer dem meget, og vi fører tit et emne videre i dansk og historie, som jeg også har dem til. Vi laver sammenhængende forløb, hvor de f.eks. præsenterer billedanalyser for hinanden, siger Jesper Nielsen, der arbejder meget med it-baseret undervisning i klassen. Jesper Nielsen og Rasmus Kirch har stor glæde af videnbasen på Young Entreprises hjemmeside og de undervisningsmaterialer, der kan downloades fra siden. Lego Mindstorm er ligeledes et godt materiale, ikke mindst for drengene, og lærerne benytter sig også gerne af værktøjerne fra Den Kreative Platform. Spændende med elever udefra I foråret havde de to klasser en projektuge, hvor HHX-elever og to undervisere fra Aalborg Handels - gymnasium fungerede som coaches for eleverne i et innovationsforløb med Krop og sundhed som overordnet emne. Eleverne idegenererede via billeder og artikler og valgte i grupper emner som f.eks. spiseforstyrrelser, hygiejne og kostplanlægning. Efterfølgende skulle de bl.a. finde initiativer til forbedring af forhold i relation til deres emne. De skulle også udarbejde et skriftligt produkt, præsentationsmateriale og en stand. Der blev trænet præsentationsteknik med elevatortale og standpræsentation, og det hele kulminerede med en messe, hvor de præsenterede deres produkter for skolernes andre elever og deres forældre. Eleverne på 8. årgang fremhæver projektugen med handelsgymnasiet som en af mange spændende oplevelser i det første skoleår på innovations linjen. Det var meget sjovt, at der kom elever fra handelsgymnasiet herud. Det gav os helt nye ideer. De var rigtig gode til at hjælpe os, siger Emil, der valgte innovationslinjen, fordi han godt kan lide gruppearbejde og projektarbejde. I lighed med klassekammeraterne Alberte, Emilie, Nynne, Freja og Ulrikke fik han lysten til at vælge linjen yderligere styrket, da de i 6. klasse så 7. innovationsklasses præsentation af opgaver og projekter på linjen. Det er meget udfordrende at skulle udvikle ideer ud fra problemer, man støder på i hverdagen, siger Nynne, og Emilie tilføjer, at de også bliver meget bedre til at fremlægge. De seks elever er enige om, at det er helt anderledes at gå i skole, når der arbejdes med innova tion. De har bl.a. haft et projekt om socialt iværksætteri, Fortsættes side 4 3

4 Ulrikke, Freja, Nynne, Alberte, Emilie og Sigurd har ikke fortrudt, at de valgte innovationslinjen. De forklarer samstemmende, at det er en helt anden måde at blive undervist på. hvor de arbejdede med emner som mor i en ung alder, genbrugstøj, ud af et kriminelt miljø og plet på straffeattesten. De har også haft et projekt om krop og sundhed, ligesom de har bygget robotter med Lego Mindstorm. De er blevet udfordret på mange måder, også itmæssigt. De får link til det, de skal læse, de kommunikerer med læreren og hinanden over nettet, de har lært nye fremvisningsprogrammer, de arbejder med YouTube og Skoletube og har f.eks. også lavet både kortfilm og dokumentarfilm. Så alt i alt har linjevalget så rigeligt indfriet deres forventninger. Handelsskolen rykker ud Aalborg Handelsgymnasium tilbyder folkeskolerne at deltage i udvikling og gennemførelse af et innovativt undervisningsforløb i udskolingen. Forløbene tilrettelægges i samarbejde med udskolingslærerne, så der tages udgangspunkt i elevernes kompetencer. HHX-elever, der har innovation som studieretning i 2. g, fungerer som coaches for eleverne sammen med to undervisere fra handelsgymnasiet. Hermed opstår der en win-win-situation, da det er lærerigt for HHX-eleverne at skulle formidle deres viden og kunnen til skoleeleverne. I øjeblikket samarbejdes der med syv skoler om 10 forskellige projekter inden for innovation og formidling. Blandt skolerne er Gistrup Skole, Sønderbroskolen, Klarup Skole og Skansevejens Skole samt Gug Skole, der ønsker at få gentaget forårets succesrige forløb på innovationslinjen. Skoler, der er interesserede i at samarbejde med Aalborg Handels - gymnasium om et innovativt undervisningsforløb, kan kontakte underviser Susanne Madsen, tlf Tilbud fra erhvervsuddannelsen Underviserne på Aalborg Handelsskoles erhvervsuddannelse, HG, har i flere år tilbudt at stå for en Innovationsdag på skolerne som led i UEAundervisningen. Nu er Innovationsdagen erstattet af et nyt tilbud, Køb- mand for en dag, der henvender sig til 7. og 8. klasserne. I Købmand for en dag skal eleverne i grupper finde navn og slogan til en nystartet virksomhed, de skal tegne logo, lave plakater og besætte stillingerne som henholdsvis salgs-, innovations-, markedsførings- og økonomidirektør. De skal udtænke et nyt produkt og markedsføringen af samme, de skal udforme en reklame som et skuespil og lave gode salgstaler. Efter hver enkeltopgave uddeles point, som påvirker aktiekursen i virksomheden. Målet med tilbuddet er dels at præsentere eleverne for en sjov og anderledes undervisning, dels at åbne deres øjne for, at en erhvervsuddannelse inden for handel kan være et godt valg, hvis de går med en iværksætter i maven. Interesserede skoler kan kontakte teamkoordinator og underviser Astrid G. Sindbjerg, tlf Tilbuddet er fuldt booket i efteråret, men det er stadig muligt at få besøg af underviserne i foråret

5 Faglig undervisning som kreativ proces Stadig flere skoler anvender Den Krea - tive Platform ved tværfaglige projektarbejder. Nu lancerer forskerne en model, der gør det muligt at bruge den didaktiske metode i enkeltfagsundervisningen. Da forskerne på Aalborg Universitet for 10 år siden begyndte at udvikle Den Kreative Platform som ny didaktisk model, var det målet at skabe et mødested, der gjorde det lettere for mennesker at dele viden og tænke nyt og kreativt. Gennem årene er modellen løbende videreudviklet, og de didaktiske værktøjer i form af træningskort, spil, øvelser, instruktioner og færdige undervisningsforløb bruges i dag af skoler over hele landet. Grundideen var, at Platformen skulle fremme den kreative proces i projektarbejder, emneuger og andre tværfaglige sammenhænge, hvor elever samles om at få fælles ideer ud fra den forskellige viden, de fører ind i gruppen. Vi hører tit fra lærere, at de er glade for modellen, men flere har sagt, at de også gerne vil bruge den kreative proces i enkeltfagsundervisningen. Derfor har vi nu udviklet CPL-modellen, Creative Platform Learning, der er en undervisningsmodel til faglig læring, forklarer lektor og forskningsleder Søren Hansen, Aalborg Universitet. CPL-modellen er udviklet med bl.a. Filsted - vejens Skole som forskningsobjekt. 14 udskolingslærere fra Filstedvejens Skole har deltaget i kurser i CPL, hvorefter de har tilrettelagt og gennemført lektioner med ekstern lektor Jonna Langeland Christensen fra Aalborg Universitet som supervisor. I forløbet er der indsamlet cases og erfaringer fra de deltagende skoler, og dataindsamlingen er nu så fremskreden, at Søren Hansen og Jonna Langeland Christensen inden jul udgiver en bog om faglig læring på Den Kreative Platform. Uhæmmet anvendelse af viden I Den Kreative Platform tales der om kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden. Den uhæmmede anvendelse opnås gennem træning i hori- Søren Hansen: Der bliver højt til loftet i klasser, der arbejder med Den Kreative Platform. sontal tænkning, hvor forforståelsen bruges til at lære, stærk opgavefokus, parallel tænkning og ingen (oplevet) bedømmelse af eleverne. Eleverne skal føle sig trygge, så de tør bringe al deres viden fra skole, hjem og fritid i spil, og opgavefokus skal være så stærkt, at eleverne slipper for at fokusere på eget image, sociale relationer og eftermiddagens venneaftaler. Undervisningen er meget struktureret. Det er læreren, der danner grupper og bestemmer, hvor eleverne skal sidde. Det er tydeligt, hvad eleverne skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Eleverne får kun én lille opgave ad gangen typisk med en kort deadline. De små opgaver styrker koncentra - tionen og engagementet, fordi der ikke er tid til at tænke på andet. I processen indgår 3D-cases i form af små fysis - ke øvelser, som eleverne udfolder sig med mellem opgaverne. Øvelserne udvikler elevernes kreative kompetencer samtidig med, at de løfter humøret og skaber et samvær, der gør det lettere for eleverne at være sig selv og bruge deres viden. Inkluderende undervisning Der bliver højt til loftet i klasser, der arbejder med Den Kreative Platform. En lærer, der har brugt Jonna Langeland Christensen: Den Kreative Platform fjerner den rangorden, der tit er i en klasse. Platformen i en klasse i fem år, har fortalt mig, at det er markant, hvor godt eleverne har det sammen, og hvor gode de er til at koncentrere sig og tænke kreativt. Den Kreative Platform er inkluderende, fordi der hele tiden er fokus på noget, man gør sammen. Det skaber tryghed og trivsel. Og trivsel er en forudsætning for, at man kan tænke kreativt og skabe sin egen læring, siger Søren Hansen. Fremmer den faglige læring I den ny CPL-model er det målet at få eleven til at bruge forforståelsen i forståelsen af det faglige stof. Undervisningen tilrettelægges efter en tre - trinsmodel, hvor læreren åbner op for et tema ved at komme med eksempler, der sporer eleverne ind på opgaven. Herefter skal eleverne hver især skrive eksempler på små post-it-sedler. Efterfølgende drøfter eleverne ideerne to og to og skriver nye eksempler, og til sidst taler alle i klassen om de mange eksempler på sedlerne, der er sat op på væggen eller tavlen. Systemet med sedler er rigtigt godt, for der er ingen, der oplever sig bedømt. Nogle kan måske kun skrive nogle få sedler, mens andre kan skrive mange. Jeg har prøvet at lade eleverne gå rundt mellem hinanden og læse op fra deres sedler. De Fortsættes side 6 5

6 minutter på en case, er eleverne mere klar til at lære bagefter, siger Alex Skaalum Bloch. Alex Skaalum Bloch gør flittigt brug af de instruktionsvideoer og materialer, der ligger på den Kreative Platforms hjemmeside. Det gør hans teamkolleger også, og teamet har besluttet, at de vil benytte Den Kreative Platform til det prøveprojekt, eleverne skal lave inden jul. Og heraf følger, at eleverne vil blive mødt med krav om innovativ tænkning i opgaveløsningen. Den uhæmmede anvendelse af viden bæres oppe af fire principper, der øger motivationen og koncentrationen. noterer, hvad de andre siger, og til sidst står vi kolde krig. De arbejdede med begrebsafklaring og sammen og kigger på alle sedlerne på tavlerne. kom omkring temaer som våbenkapløb, Berlin - Det er en proces, hvor de selv har skullet reflektere, og hvor alle får mere taletid, siger lærer Alex Vi startede med at brainstorme, og så bygge- muren, atomkrig, kommunisme og andre ideologier. Skaalum Bloch, der underviser i dansk og historie de vi det op. Først videndelte de med én, så med på 8. årgang på Filstedvejens Skole. to, så med tre osv. Vi samlede op på tankerne og talte om, hvilke begreber der hørte til Den kolde Er mere på banen krig, og hvilke der ikke gjorde. Det var en rigtig god Alex Skaalum Bloch har bl.a. brugt CPL-modellen i proces. Når man arbejder på den måde, er alle en klasse, der skulle lære om Cuba-krisen og Den mere på banen. Der sker noget med undervisningen, når alle står og taler om sedlerne på tavlen, siger Alex Skaalum Bloch. Det har været lidt af en omvæltning for Alex Skaalum Bloch at efterleve Den Kreative Platforms opbygning med én enkelt lille opgave ad gangen. Han er vant til at forklare eleverne et mål med opgaverne, og nogle af eleverne har haft svært ved ikke at kende målet. Men mål kan hæmme kreativiteten, og han tror, at der i mange tilfælde er mere læring i at arbejde ud fra CPL-modellen. Mange elever har godt af at få brudt barrieren. Elever, der stiller store krav til sig selv, bliver bedre til at acceptere fejl og se ting fra en anden vinkel. Jeg har også fundet ud af, at det er godt for mig at bruge 3D-cases. Jeg er tilbøjelig til at ville lære mine elever for meget for hurtigt. Nu giver jeg dem indimellem en 3D-case, hvor de får hovedet tømt. I Alex Skaalum Bloch: Mange elever har godt af at få brudt går skulle de f.eks. navngive nogle ting. Det kom barrieren og blive bedre til at acceptere fejl. der en masse sjov ud af. Hvis man ofrer to-tre Den Kreative Platform Den Kreative Platform er udviklet på Aalborg Universitet gennem forskellige forskningsaktiviteter, der bl.a. har været støttet af Fonden for Entreprenørskab. Den didaktiske model an - vendes i dag over hele landet, ikke kun på skoler, men også på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og til nytænkning af produkter og serviceydelser i er hvervs livet og offentlige organisationer. På hjemmesiden uva.aau.dk kan der gratis downloades informations- og instruktionsmaterialer, ligesom der kan downloades undervisningsforløb, 3D-cases og diverse publikationer om Den Kreative Platform. Bogen Den Kreative Platform i skolen, der er skrevet af lektor Søren Hansen og adjunkt Christian Byrge og udgivet af Fonden for Entreprenørskab, kan ligeledes downloades gratis. Hjemmesiden informerer også om diverse kursustilbud aktuelt bl.a. om gratis informationsmøder i oktober, ligesom den fungerer som mødested og fagligt forum for alle, der arbejder med Den Kreative Platform. Søren Hansen og Christian Byrge har netop udgivet en ny bog, Kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden, på forlaget Frydenlund. Bogen kan købes hos boghandleren og på frydenlund.dk. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Kreativitet og faglig udvikling i skolen Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Introduktion til Den Kreative Platform

Introduktion til Den Kreative Platform Introduktion til Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse Aalborg Universitet Den Kreative Platform Kreativitet = Uhæmmet anvendelse

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Vej- og Trafiknetværket Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Kreativitet = Uhæmmet anvendelse af viden Kommunikation og samarbejde er bevidste og ubevidste vaner Adfærd

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl.

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl. Præsentation for elever og forældre i 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer, idé og målsætning (herunder lidt om erfaringer fra andre skoler) 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

og skabe rammer for nytænkning.

og skabe rammer for nytænkning. VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad?

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad? Mødetype: Arbejdsgruppen Kultur Fritid Skole Deltagere, emne, sted og tid: Lars Caspersen, Dorthe Hansen, Henrik Christensen, Jeppe Flarup Krusbæk, Maria Leer, Esben Pedersen, Finn Svit, Jens Lykke, Jesper

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Aktive strukturer, motivation og samarbejde

Aktive strukturer, motivation og samarbejde Aktive strukturer, motivation og samarbejde 2016 2017 På skoleglæde.nu finder I materiale, ideer og inspiration: Artikler & forskning Motion & bevægelse Leths klassefitness Tips til motivation Aktiv undervisning

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere