Af: Vibeke Lei Stoustrup, konstitueret direktør i Skoleog Kulturforvalt nin gen og fungerende skolechef.

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2013 Et år i forberedelsens tegn Tema: Innovation Populær innovationslinje på Gug Skole Side 2 Handelsskolen rykker ud Side 4 Den Kreative Platform - uhæmmet anvendelse af viden Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2013 Af: Vibeke Lei Stoustrup, konstitueret direktør i Skoleog Kulturforvalt nin gen og fungerende skolechef. Det nye skoleår bliver på mange måder en stor udfordring for os. Ved siden af det daglige arbejde skal vi finde tid til at forberede udmøntningen af folkeskolereformen, som træder i kraft næste skoleår. Vi skal debattere og tænke nyt samtidig med, at vi holder fast i den udvikling, vi allerede har i gang på mange områder, herunder ikke mindst vores store it-satsning på mellemtrinnet. Heldigvis oplever jeg, at vi har virkelig mange dygtige ledere og medarbejdere, som er parate til at engagere sig aktivt i, hvordan vi så godt som overhovedet muligt omsætter reformens mål og indhold til praksis. Det er en meget ambitiøs reform, som vi sammen har fået ansvaret for at føre ud i livet. Der skal et helt års ekstra læring ind i undervisningen, for snart skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag skal kunne i 9. klasse. Man kan sige, at reformen flytter fokus fra undervisningsmål til læringsmål. Skoledagene bliver længere, og der skal være understøttende undervisning med bl.a. lektiecaféer. Vi skal også tænke fritidsliv, kulturliv og erhvervsliv mere ind i skolen. Men hvordan griber vi det an her i Aalborg Kommune? Og hvilken indflydelse får reformen på undervisningen og på DUS-tilbuddet og pædagogernes arbejde? Skole- og Kulturudvalget har netop vedtaget en køreplan, der skal sikre, at alle centrale spørgsmål bliver besvaret, inden vi udmønter reformen. Det er naturligvis politikerne, der skal fastlægge ambitionsniveauet og sætte rammerne og retningen for Aalborgs Fortsættes side 2

2 skoler, men de efterspørger vores viden og input. Derfor har vi nedsat otte temagrupper, hvor medarbejdere, skoleledere, MED-udpegede og forskellige andre ressourcepersoner deltager. Temagrupperne skal arbejde med følgende emner: Faglighed, læring og undervisning Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Fritidstilbud Skoleledelse Evaluering og dokumentation Kompetenceudvikling Administration og organisering Nye politikker Vi har også nedsat et Reformsekretariat, der skal samle gruppernes forslag og anbefalinger, og en koordinationsgruppe, som skal bringe dem videre til politikerne. Forslag og anbefalinger vil desuden blive drøftet på skolernes områdemøder og på forvaltningens månedlige møder med skoleledelserne. Vi skal også finde ud af, hvordan vi kobler den fælles proces med planlægningen på den enkelte skole. På flere skoler er man jo allerede i gang med at fortolke reformen og fastlægge lokale visioner og praksis. Her vil jeg gerne understrege, at det lokale råderum har stor værdi, men det er nødvendigt, at vi finder en god balance, der sikrer, at alle skoler arbejder i samme retning. Mere end 100 medarbejdere og ledere er indtil nu involveret i reformarbejdet. Jeg håber, at rigtig mange rundt på skolerne vil involvere sig aktivt og komme med input både til den fælles proces og processerne på de enkelte skoler. Det er nu, der er mulighed for at få medindflydelse på den nye folkeskole, der ser dagens lys, når næste skoleår begynder. Jeg ønsker alle en rigtig god arbejdslyst! Eleverne på 9. innovationslinje har arbejdet med fotos, der illustrerer Tiden, der går. Her forklarer en elev, hvorfor hun har valgt at fotografere en stribe mobiltelefoner fra ældre til helt nye. Efter hver præsentation klapper alle i klassen. Får provokeret tankegangen Kreativiteten og ideudviklingen kender næsten ingen grænser, når eleverne på Gug Skoles innovationslinje tænker på kanten af boksen. En trådløs forlængerledning. En spray, der får hundelorten til at forsvinde. En alarm, der bipper fem minutter før, badevandet bliver koldt. En indkøbsvogn, som selv kan køre ved hjælp af en lille motor. En computertaske med indbygget oplader, der lades op af solceller. En vandflaske, der holder vandet koldt, når man ligger i solen. Fire restauranter, der deles om et køkken. En fjernbetjening med kun én knap. Det skorter ikke på gode ideer, da eleverne i 8. årgang på Gug Skoles innovationslinje fremlægger de ideer, de har genereret i et produktudviklingsforløb. Nu skal de drøfte, hvilke ideer der er realiserbare og oplagte at udvikle videre på. Længere henne ad gangen er eleverne på 9. årgangs innovationslinje ved at præsentere fotos, som de har taget i en kreativ konkurrence under temaet Tiden, der går. En elev har fotograferet en række mobiltelefoner fra ældre til helt nye modeller som eksempel på, hvordan teknologien har ændret sig gennem årene. En anden har fotograferet folk i bevægelse cyklis - ter, gående og bilister. Der er fotos af forskellige årstider og et solopgangsfoto, som en elev ser som et symbol på, at vi hver dag starter på en frisk. Efter hver fremlæggelse klapper eleverne, for på innovationslinjen findes der ingen dårlige eller forkerte ideer. Alle ideer er gode og værd at dele, når eleverne tænker på kanten af boksen for at få styrket deres evne til at tænke anderledes og kreativt. Fat i virkeligheden Vi siger ikke ud af boksen, men på kanten af boksen. Eleverne skal tænke anderledes og frit, men vi mener, de skal have fat i virkeligheden. Vores elever har bl.a. hjulpet KMD med ideer til udvikling af en ny it-platform. De har også samarbejdet med Aalborg Handelsgymnasium og haft forløb, hvor de arbejdede med løsning af konkrete problemstillinger på skolen, siger viceskoleleder Henrik Bilgrau. Da Gug Skole ved starten på skoleåret etablerede linjer i overbygningen, var det ud fra et Fortsættes side 3 2

3 Jesper Nielsen: Eleverne provokeres, fordi de er vant til, at det handler om at få gode karakterer. Henrik Bilgrau: Iværksætteri, innovation og evnen til samarbejde er vigtige kompetencer. Rasmus Kirch: Når eleverne arbejder innovativt, er det hele tiden en navigation mod det ukendte. ønske om at øge elevernes motivation og mulighed for fordybelse i egne interesseområder. Foruden innovationslinjen er der en international linje, en bevægelseslinje og en naturvidenskabelig linje. Eleverne går på den valgte linje i alle tre udskolings - år, så der kan bygges videre på det lærte år for år. Målet med innovationslinjen er at ruste eleverne til en fremtid, hvor iværksætteri, innovation og evnen til omstilling og samarbejde bliver vigtige kompetencer. Der er afsat tre lektioner til innova - tion på skemaet, men lærerne bestræber sig på at få den innovative vinkel med ind i undervisningen i de øvrige fag. I dette skoleår er det skolens tanke at sætte turbo på at integrere innovation i undervisningen, ikke kun på innovationslinjen, men på skolen i det hele taget. Foruden de tre udskolingslærere, der underviser i innovation, har skolen haft to mellem - trinslærere og en lærer og pædagog fra indskolingen på Pioneruddannelsen. Sammen med undervisere fra Pioneruddannelsen skal disse medarbejdere nu fungere som bannerførere for den videre udvikling af det innovative på skolen. En anden tankegang Innovation er ikke bare et fag. Det er en tankegang. Det er en omvæltning for eleverne, at de skal tænke på en anden måde. De skal ikke tænke på, om de sidder med det rigtige svar, eller hvad de andre i klassen siger og gør. Hvis noget falder uheldigt ud, taler vi om, hvad vi lærte undervejs. Det er hele tiden en navigation mod det ukendte, siger lærer Rasmus Kirch, der underviser innova - tionseleverne på 9. årgang. Rasmus Kirch må ofte minde eleverne om, at deres egen ide ikke altid er og heller ikke skal være den bedste. Eleverne skal være villige til at lytte til de andres ideer, dele ud af deres egne og videreudvikle ideer sammen med de andre. Lærer Jesper Nielsen, der underviser 8. årgang i innovation, har samme oplevelse i sin klasse: De er vant til, at undervisningen er rammesat, og at det handler om at få gode karakterer. Derfor provokerer det deres tankegang at arbejde med innovation, hvor det handler om at dele ideer og samarbejde som et hold. Det er tydeligt, at det udvikler og engagerer dem. I innovation er der mange fremlæggelser, hvor de skal forklare deres tanker og ideer. Det motiverer dem meget, og vi fører tit et emne videre i dansk og historie, som jeg også har dem til. Vi laver sammenhængende forløb, hvor de f.eks. præsenterer billedanalyser for hinanden, siger Jesper Nielsen, der arbejder meget med it-baseret undervisning i klassen. Jesper Nielsen og Rasmus Kirch har stor glæde af videnbasen på Young Entreprises hjemmeside og de undervisningsmaterialer, der kan downloades fra siden. Lego Mindstorm er ligeledes et godt materiale, ikke mindst for drengene, og lærerne benytter sig også gerne af værktøjerne fra Den Kreative Platform. Spændende med elever udefra I foråret havde de to klasser en projektuge, hvor HHX-elever og to undervisere fra Aalborg Handels - gymnasium fungerede som coaches for eleverne i et innovationsforløb med Krop og sundhed som overordnet emne. Eleverne idegenererede via billeder og artikler og valgte i grupper emner som f.eks. spiseforstyrrelser, hygiejne og kostplanlægning. Efterfølgende skulle de bl.a. finde initiativer til forbedring af forhold i relation til deres emne. De skulle også udarbejde et skriftligt produkt, præsentationsmateriale og en stand. Der blev trænet præsentationsteknik med elevatortale og standpræsentation, og det hele kulminerede med en messe, hvor de præsenterede deres produkter for skolernes andre elever og deres forældre. Eleverne på 8. årgang fremhæver projektugen med handelsgymnasiet som en af mange spændende oplevelser i det første skoleår på innovations linjen. Det var meget sjovt, at der kom elever fra handelsgymnasiet herud. Det gav os helt nye ideer. De var rigtig gode til at hjælpe os, siger Emil, der valgte innovationslinjen, fordi han godt kan lide gruppearbejde og projektarbejde. I lighed med klassekammeraterne Alberte, Emilie, Nynne, Freja og Ulrikke fik han lysten til at vælge linjen yderligere styrket, da de i 6. klasse så 7. innovationsklasses præsentation af opgaver og projekter på linjen. Det er meget udfordrende at skulle udvikle ideer ud fra problemer, man støder på i hverdagen, siger Nynne, og Emilie tilføjer, at de også bliver meget bedre til at fremlægge. De seks elever er enige om, at det er helt anderledes at gå i skole, når der arbejdes med innova tion. De har bl.a. haft et projekt om socialt iværksætteri, Fortsættes side 4 3

4 Ulrikke, Freja, Nynne, Alberte, Emilie og Sigurd har ikke fortrudt, at de valgte innovationslinjen. De forklarer samstemmende, at det er en helt anden måde at blive undervist på. hvor de arbejdede med emner som mor i en ung alder, genbrugstøj, ud af et kriminelt miljø og plet på straffeattesten. De har også haft et projekt om krop og sundhed, ligesom de har bygget robotter med Lego Mindstorm. De er blevet udfordret på mange måder, også itmæssigt. De får link til det, de skal læse, de kommunikerer med læreren og hinanden over nettet, de har lært nye fremvisningsprogrammer, de arbejder med YouTube og Skoletube og har f.eks. også lavet både kortfilm og dokumentarfilm. Så alt i alt har linjevalget så rigeligt indfriet deres forventninger. Handelsskolen rykker ud Aalborg Handelsgymnasium tilbyder folkeskolerne at deltage i udvikling og gennemførelse af et innovativt undervisningsforløb i udskolingen. Forløbene tilrettelægges i samarbejde med udskolingslærerne, så der tages udgangspunkt i elevernes kompetencer. HHX-elever, der har innovation som studieretning i 2. g, fungerer som coaches for eleverne sammen med to undervisere fra handelsgymnasiet. Hermed opstår der en win-win-situation, da det er lærerigt for HHX-eleverne at skulle formidle deres viden og kunnen til skoleeleverne. I øjeblikket samarbejdes der med syv skoler om 10 forskellige projekter inden for innovation og formidling. Blandt skolerne er Gistrup Skole, Sønderbroskolen, Klarup Skole og Skansevejens Skole samt Gug Skole, der ønsker at få gentaget forårets succesrige forløb på innovationslinjen. Skoler, der er interesserede i at samarbejde med Aalborg Handels - gymnasium om et innovativt undervisningsforløb, kan kontakte underviser Susanne Madsen, sma@ah.dk, tlf Tilbud fra erhvervsuddannelsen Underviserne på Aalborg Handelsskoles erhvervsuddannelse, HG, har i flere år tilbudt at stå for en Innovationsdag på skolerne som led i UEAundervisningen. Nu er Innovationsdagen erstattet af et nyt tilbud, Køb- mand for en dag, der henvender sig til 7. og 8. klasserne. I Købmand for en dag skal eleverne i grupper finde navn og slogan til en nystartet virksomhed, de skal tegne logo, lave plakater og besætte stillingerne som henholdsvis salgs-, innovations-, markedsførings- og økonomidirektør. De skal udtænke et nyt produkt og markedsføringen af samme, de skal udforme en reklame som et skuespil og lave gode salgstaler. Efter hver enkeltopgave uddeles point, som påvirker aktiekursen i virksomheden. Målet med tilbuddet er dels at præsentere eleverne for en sjov og anderledes undervisning, dels at åbne deres øjne for, at en erhvervsuddannelse inden for handel kan være et godt valg, hvis de går med en iværksætter i maven. Interesserede skoler kan kontakte teamkoordinator og underviser Astrid G. Sindbjerg, ags@ah.dk, tlf Tilbuddet er fuldt booket i efteråret, men det er stadig muligt at få besøg af underviserne i foråret

5 Faglig undervisning som kreativ proces Stadig flere skoler anvender Den Krea - tive Platform ved tværfaglige projektarbejder. Nu lancerer forskerne en model, der gør det muligt at bruge den didaktiske metode i enkeltfagsundervisningen. Da forskerne på Aalborg Universitet for 10 år siden begyndte at udvikle Den Kreative Platform som ny didaktisk model, var det målet at skabe et mødested, der gjorde det lettere for mennesker at dele viden og tænke nyt og kreativt. Gennem årene er modellen løbende videreudviklet, og de didaktiske værktøjer i form af træningskort, spil, øvelser, instruktioner og færdige undervisningsforløb bruges i dag af skoler over hele landet. Grundideen var, at Platformen skulle fremme den kreative proces i projektarbejder, emneuger og andre tværfaglige sammenhænge, hvor elever samles om at få fælles ideer ud fra den forskellige viden, de fører ind i gruppen. Vi hører tit fra lærere, at de er glade for modellen, men flere har sagt, at de også gerne vil bruge den kreative proces i enkeltfagsundervisningen. Derfor har vi nu udviklet CPL-modellen, Creative Platform Learning, der er en undervisningsmodel til faglig læring, forklarer lektor og forskningsleder Søren Hansen, Aalborg Universitet. CPL-modellen er udviklet med bl.a. Filsted - vejens Skole som forskningsobjekt. 14 udskolingslærere fra Filstedvejens Skole har deltaget i kurser i CPL, hvorefter de har tilrettelagt og gennemført lektioner med ekstern lektor Jonna Langeland Christensen fra Aalborg Universitet som supervisor. I forløbet er der indsamlet cases og erfaringer fra de deltagende skoler, og dataindsamlingen er nu så fremskreden, at Søren Hansen og Jonna Langeland Christensen inden jul udgiver en bog om faglig læring på Den Kreative Platform. Uhæmmet anvendelse af viden I Den Kreative Platform tales der om kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden. Den uhæmmede anvendelse opnås gennem træning i hori- Søren Hansen: Der bliver højt til loftet i klasser, der arbejder med Den Kreative Platform. sontal tænkning, hvor forforståelsen bruges til at lære, stærk opgavefokus, parallel tænkning og ingen (oplevet) bedømmelse af eleverne. Eleverne skal føle sig trygge, så de tør bringe al deres viden fra skole, hjem og fritid i spil, og opgavefokus skal være så stærkt, at eleverne slipper for at fokusere på eget image, sociale relationer og eftermiddagens venneaftaler. Undervisningen er meget struktureret. Det er læreren, der danner grupper og bestemmer, hvor eleverne skal sidde. Det er tydeligt, hvad eleverne skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Eleverne får kun én lille opgave ad gangen typisk med en kort deadline. De små opgaver styrker koncentra - tionen og engagementet, fordi der ikke er tid til at tænke på andet. I processen indgår 3D-cases i form af små fysis - ke øvelser, som eleverne udfolder sig med mellem opgaverne. Øvelserne udvikler elevernes kreative kompetencer samtidig med, at de løfter humøret og skaber et samvær, der gør det lettere for eleverne at være sig selv og bruge deres viden. Inkluderende undervisning Der bliver højt til loftet i klasser, der arbejder med Den Kreative Platform. En lærer, der har brugt Jonna Langeland Christensen: Den Kreative Platform fjerner den rangorden, der tit er i en klasse. Platformen i en klasse i fem år, har fortalt mig, at det er markant, hvor godt eleverne har det sammen, og hvor gode de er til at koncentrere sig og tænke kreativt. Den Kreative Platform er inkluderende, fordi der hele tiden er fokus på noget, man gør sammen. Det skaber tryghed og trivsel. Og trivsel er en forudsætning for, at man kan tænke kreativt og skabe sin egen læring, siger Søren Hansen. Fremmer den faglige læring I den ny CPL-model er det målet at få eleven til at bruge forforståelsen i forståelsen af det faglige stof. Undervisningen tilrettelægges efter en tre - trinsmodel, hvor læreren åbner op for et tema ved at komme med eksempler, der sporer eleverne ind på opgaven. Herefter skal eleverne hver især skrive eksempler på små post-it-sedler. Efterfølgende drøfter eleverne ideerne to og to og skriver nye eksempler, og til sidst taler alle i klassen om de mange eksempler på sedlerne, der er sat op på væggen eller tavlen. Systemet med sedler er rigtigt godt, for der er ingen, der oplever sig bedømt. Nogle kan måske kun skrive nogle få sedler, mens andre kan skrive mange. Jeg har prøvet at lade eleverne gå rundt mellem hinanden og læse op fra deres sedler. De Fortsættes side 6 5

6 minutter på en case, er eleverne mere klar til at lære bagefter, siger Alex Skaalum Bloch. Alex Skaalum Bloch gør flittigt brug af de instruktionsvideoer og materialer, der ligger på den Kreative Platforms hjemmeside. Det gør hans teamkolleger også, og teamet har besluttet, at de vil benytte Den Kreative Platform til det prøveprojekt, eleverne skal lave inden jul. Og heraf følger, at eleverne vil blive mødt med krav om innovativ tænkning i opgaveløsningen. Den uhæmmede anvendelse af viden bæres oppe af fire principper, der øger motivationen og koncentrationen. noterer, hvad de andre siger, og til sidst står vi kolde krig. De arbejdede med begrebsafklaring og sammen og kigger på alle sedlerne på tavlerne. kom omkring temaer som våbenkapløb, Berlin - Det er en proces, hvor de selv har skullet reflektere, og hvor alle får mere taletid, siger lærer Alex Vi startede med at brainstorme, og så bygge- muren, atomkrig, kommunisme og andre ideologier. Skaalum Bloch, der underviser i dansk og historie de vi det op. Først videndelte de med én, så med på 8. årgang på Filstedvejens Skole. to, så med tre osv. Vi samlede op på tankerne og talte om, hvilke begreber der hørte til Den kolde Er mere på banen krig, og hvilke der ikke gjorde. Det var en rigtig god Alex Skaalum Bloch har bl.a. brugt CPL-modellen i proces. Når man arbejder på den måde, er alle en klasse, der skulle lære om Cuba-krisen og Den mere på banen. Der sker noget med undervisningen, når alle står og taler om sedlerne på tavlen, siger Alex Skaalum Bloch. Det har været lidt af en omvæltning for Alex Skaalum Bloch at efterleve Den Kreative Platforms opbygning med én enkelt lille opgave ad gangen. Han er vant til at forklare eleverne et mål med opgaverne, og nogle af eleverne har haft svært ved ikke at kende målet. Men mål kan hæmme kreativiteten, og han tror, at der i mange tilfælde er mere læring i at arbejde ud fra CPL-modellen. Mange elever har godt af at få brudt barrieren. Elever, der stiller store krav til sig selv, bliver bedre til at acceptere fejl og se ting fra en anden vinkel. Jeg har også fundet ud af, at det er godt for mig at bruge 3D-cases. Jeg er tilbøjelig til at ville lære mine elever for meget for hurtigt. Nu giver jeg dem indimellem en 3D-case, hvor de får hovedet tømt. I Alex Skaalum Bloch: Mange elever har godt af at få brudt går skulle de f.eks. navngive nogle ting. Det kom barrieren og blive bedre til at acceptere fejl. der en masse sjov ud af. Hvis man ofrer to-tre Den Kreative Platform Den Kreative Platform er udviklet på Aalborg Universitet gennem forskellige forskningsaktiviteter, der bl.a. har været støttet af Fonden for Entreprenørskab. Den didaktiske model an - vendes i dag over hele landet, ikke kun på skoler, men også på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og til nytænkning af produkter og serviceydelser i er hvervs livet og offentlige organisationer. På hjemmesiden uva.aau.dk kan der gratis downloades informations- og instruktionsmaterialer, ligesom der kan downloades undervisningsforløb, 3D-cases og diverse publikationer om Den Kreative Platform. Bogen Den Kreative Platform i skolen, der er skrevet af lektor Søren Hansen og adjunkt Christian Byrge og udgivet af Fonden for Entreprenørskab, kan ligeledes downloades gratis. Hjemmesiden informerer også om diverse kursustilbud aktuelt bl.a. om gratis informationsmøder i oktober, ligesom den fungerer som mødested og fagligt forum for alle, der arbejder med Den Kreative Platform. Søren Hansen og Christian Byrge har netop udgivet en ny bog, Kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden, på forlaget Frydenlund. Bogen kan købes hos boghandleren og på frydenlund.dk. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk