A1 MYNDIGHEDSPROJEKTGRUNDLAG

Transkript

1 A1 MYNDIGHEDSPROJEKTGRUNDLAG Sag: Kolind+ Dato: Adresse: Bugtrupvej 33, 8560 Kolind Matrikel nr.: 1y Kvarter: Bugtrup By, Kolind

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 BYGVÆRKET 1.1 Bygværkets art og anvendelse Konstruktioners art og opbygning Udførelse 4 1,4 Beskrivelser, modeller og tegninger 4 2 GRUNDLAG 2.1 Normer og standarder Sikkerhed IKTVærktøjer Referencer 6 3 FORUNDERSØGELSER 3.1 Grunden og lokale forhold Geotekniske forhold Klima og miljøtekniske forhold 7 4 KONSTRUKTIONER 4.1 Statisk virkemåde Funktionskrav Levetid Robusthed Brand Udførelse 10 5 KONSTRUKTIONSMATERIALER 5.1 Grund og jord Beton Stål Træ 16 6 LASTER 6.1 Lastkombinationer Permanente laster Nyttelaster Naturlaster Ulykkeslaster Masselaster 22 Side 2 af 22

3 1. Bygværket 1.1 Bygværkets art og anvendelse Borgerhus, bibliotek, egnsarkiv og idrætsfaciliteter. Det nye byggeri, der udføres som en tilbygning til den eksisterende hal har mange anvendelser. Herunder er en meget kort beskrivelse af de enkelte funktioner. Multihal, som bygges sammen med siden af den eksisterende hal. Multihallen skal bruges til forskellige sociale arrangementer ud over funktionen som sportshal. Biblioteket udføres i forbindelse med caféen og skal fungere i den daglige drift sammen med hallen og caféen og fungere som et borgerhus. I biblioteket udføre set egnsarkiv. Café og ankomst. Mellem hallernes funktioner og indgangen udføres en mindre café og samlingsområde til personerne, der kommer for at bruge husets faciliteter. Bygningens brugere er personer i alle aldre. 1.2 Konstruktioners art og opbygning Tagkonstruktionerne Tagkonstruktionen i den lave bygningsdel bestående af ankomst, café og bibliotek opbygges som let ståltrapezkonstruktion i tyndpladeprofiler. Tagkonstruktionen spænder fra facader og til de indvendige bærende vægge af beton samt en forlængelse af disse i et bjælkesøjlesystem af stål I multihallen udføres tagkonstruktionen som en kombination af ståltrapez og TTS betondragere, som de bærende dele. Tagelementerne er en del af det stabiliserende system og fungerer som skive. Skivefunktionen varetages af ståltrapezprofilet samt TTS bjælkerne for taget i multihallen og skal kunne overføre alle vandrette laster til de stabiliserende vægge. Bærende/ stabiliserende vægge Bærende vægge påtænkes udført i præfabrikerede betonelementer. Bærende indvendige vægge udføres som 150 mm beton 2400 kg/m² dog er den bærende indvendige væg i multihallen, der understøtter TTS dæk 180mm Bærende vægge i facader udføres som 150 mm betonbagmurselement i café og bibliotek, hvor de for de bærende facader i multihallen er 180mm. Bagmuren i multihallen påtænkes udført som vendeelementer i 3000 mm modulbredde ubrudt fra fundament til tag. Alle bærende vægge for tagkonstruktion udføres med indstøbt stålbeslag for fastgørelse af ståltrapezplader. Fundamenter Der etableres alm. stribe og punktfundamenter direkte funderet i sand, sandpude eller morænesand. Fundamenterne revnearmeres eller vil i nødvendig udstrækning armeres som bjælkefundamenter ved punktbelastninger. Side 3 af 22

4 1.3 Udførelse Byggeriet vil blive udført med en så stor grad af præfabrikerede elementer som muligt, det være sig vægge, dæk og tag. Leverandører påkræves montageplaner for udførelsen. Specielt vægelementer, der udføres i hele væggens højde fra fundament til tag, fordrer en stabilisering af elementet under hele udførelsesperioden til disse er sammenstøbt med stabiliserende tagskiver. Dette er et fokusområde under projektering. 1.4 Beskrivelser, modeller og tegninger Der udføres fagbeskrivelser for de forskellige entrepriser Side 4 af 22

5 2 GRUNDLAG 2.1 Normgrundlag m.v. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 11, Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Del 12, Brandlast Del 13, Snelast Del 14, Vindlast Del 15, Termiske laster Del 16, Last på konstruktioner under udførelse Del 17, Last på bærende konstruktioner, Ulykkeslast Last på bygværker Del 2, Trafiklast på broer Del 3, Last fra kraner og maskiner Del 4, Siloer og tanke Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 11, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 12, Generelle regler Brandteknisk dimensionering Del 2, Betonbroer Dimensionerings og detaljeringsregler Del 3, Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere Eurocode 3: Stålkonstrukioner Del 11, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 12, Generelle regler Brandteknisk dimensionering Del 13, Generelle regler Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplade Del 14, Supplerende regler for rustfrit stål Del 15, Pladekonstruktioner Del 16, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner Del 17, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning Del 18, Samlinger Del 19, Udmattelse Del 110, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen Del 111, Trækpåvirkede stålelementer Del 112, Tillægsregler for udvidelse af EN 1993 op til styrkeklasse S700 Del 2, Broer Del 31, Tårne, master og skorstene Tårne og master Del 32, Tårne, master og skorstene Skorstene Del 41, Siloer Del 42, Tanke Del 43, Rørledninger Del 5, Pilotering Del 6, Krankonstruktioner Eurocode 4: Kompositkonstruktioner Stål og beton Del 11, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 12, Generelle regler Brandteknisk dimensionering Del 2, Generelle regler for kompositbroer Eurocode 5: Trækonstruktioner Del 11, Generelt Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 12; Generelt Brandteknisk dimensionering Del 2, Broer Side 5 af 22

6 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 11, Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Del 12, Generelle regler Brandteknisk dimensionering Del 2, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk Del 3, Forenklede beregningsmetoder for uarmerede murværkskonstruktioner Eurocode 7: Geoteknik Del 1, Generelle regler Del 2, Jordbundsundersøgelser og prøving Eurocode 8: Konstruktioner i seismiske områder Del 1, Generelle regler, seismiske på virkninger og regler for bygninger Del 2, Broer Del 3, Vurdering og byggeteknisk opgradering Del 4, Siloer, tanke og rørledninger Del 5, Fundering, støttemure og geotekniske forhold Del 6, Tårne, master og skorstene Eurocode 9: Aluminiumskonstruktioner Del 11, Generelle regler for konstruktioner Del 12, Brandteknisk dimensionering Del 13, Udmattelse Del 14, Koldformede beklædningsplader Del 15, Skalkonstruktioner Andet Teknisk Ståbi 21. Udgave Bygningsreglement Sikkerhedsklasse Stor konsekvensklasse: Moderat konsekvensklasse: Lille konsekvensklasse: CC3 CC2 CC1 Byggeriet henregnes til moderat konsekvensklasse i henhold til DS/EN 1990 DK NA:2007 tabel B1 K FI = 1,0 De respektive konsekvensklasser forbindes til sikkerhedsklasserne RC1, RC2 og RC3 K FI faktor for laster Sikkerhedsklasser RC1 RC2 RC3 K FI 0,9 1,0 1,1 2.3 IKTværktøj Strusoft Dimension 20 Version AutoCAD 2015 L 2.4 Referencer SBianvisning 223 SBianvisning 218 Side 6 af 22

7 3 FORUNDERSØGELSER 3.1 Grunden og lokale forhold Byggefeltet er beliggende op af den eksisterende hal og oven på eksisterende parkeringspladser. Desuden er der eksisterende træer som, der skal fjernes på byggefeltet. Grunden er stigende fra nordvest mod sydøst ca. fra kote 11,20m til 13,20m iht. DVR90 Terrænkoterne for byggeriet bliver kote 11,93 m. Kendte ledninger i terræn består af: stikledninger for fjernvarme, brugsvand, el og tele/data, spildevand. Derudover henvises til LER 3.2 Geotekniske forhold Jordbundsforholdene er meget ens hele grunden mht. koteringen af de forskellige jordlag. En forholdsvis typisk boreprofil vil vise et mindre muldlag efterfulgt af en meter med morænesand og sidst et sandlag. Grundvandsspejlet (gvs) ligger under boreprofilernes udstrækning. Sekundære årstids og nedbørsafhængige magasiner vil kunne indstille sig i de forskellige jordlag i nedbørsrige perioder. Halgulvet i den eksisterende hal ligger i kote 11.17m og der har ikke været oplysninger om evt. fugtproblemer. Fundering Fundering udføres som direkte fundering på bæredygtige aflejringer eller i sandpude Fundering udføres som revnearmeret armering i nødvendigt omfang. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til afsnittet 5.1 Grund og jord 3.3 Klima og miljøtekniske forhold Området er i uden for områdeklassifikationen og er derfor at betegne som ren jord jf. jordforureningsloven. Der er foretaget blandingsprøver af boreprofilerne og sendt til miljøanalyse, der bekræfter at jorden kan behandles som rent jord.. Det påregnes at jorden skal bortskaffes til nærmeste modtagestation/grusgrav. Side 7 af 22

8 4 KONSTRUKTIONER 4.1 Statisk virkemåde Bærende og stabiliserende elementer i café og bibliotek Lodrette laster fra tagkonstruktion optages i betonvægge i samtlige facader. Herudover understøttes taget i hovedtræk af et bjælkesøjlesystem i stål. Vandrette laster optages i samtlige betonvægge. Evt. nødvendig indspænding af stålsøjler i modul 1 anføres i de statiske beregninger. Bærende og stabiliserende elementer i multihal Lodrette laster fra tagkonstruktionen bestående af TTS bjælker og ståltrapez. Understøttes af facadevægge samt indvendige betonvægge. For den lave del af bygningen der er sammenbygget med den eksisterende hal udføres de bærende del endvidere af stålbjælker og søjler. Facader og indvendige betonvægge optager den vandrette last. 4.2 Funktionskrav Der stilles ingen særlige funktionskrav ud over de i normerne stillede. 4.3 Levetid Der regnes med en levetid for bygningen på 50 år. 4.4 Robusthed Der etableres generel fugearmering iht. DS/EN :2005, pkt og tilhørende nationale annekser. For konstruktioner, der ikke er dimensioneret for ulykkes last, skal der etableres trækforbindelser. Der er følgende krav til trækforbindelser for beton konstruktioner: Periferi: Ved hvert tag og dækniveau skal der etableres en effektiv kontinuert periferitrækforbindelse inden for 1,2m fra randen. Denne skal kunne optage en trækkraft på: Min. 7,5 kn/m * længden af sidste fag eller 40kN: CC2, normal konsekvensklasse Interne: Ved hvert tag og dækniveau skal der etableres interne kontinuerte trækforbindelse i to retninger omtrent vinkelrette på hinanden. Disse skal forankres til periferitrækforbindelsen Denne skal kunne optage en trækkraft i hver retning på: Min. 15 kn/m eller 40kN : CC2, normal konsekvensklasse Vandrette: Randsøjler og vægge skal forbindes vandret til konstruktionen ved hvert tag og dækniveau. Trækforbindelsen skal kunne optage en trækkraft på: Min. 15 kn/m CC2, normal konsekvensklasse For søjler bør kraften ikke overstige: Side 8 af 22

9 Min. 80 kn/m konsekvensklasse CC2, normal 4.5 Brand Princippet for håndteringen af brandsikringen af de bærende konstruktioner sker på baggrund af en nominel brandpåvirkning. (jf. BR08) Anvendelseskategori Anvendelseskategori Omfatter (som f.eks.) 1 Kontorer, industri og lagerbygninger, visse garageanlæg, garager, carporte og udhuse 2 Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre o.lign. mindre end 50 personer 3 Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, idrætshaller, garageanlæg o.lign. beregnet til mere end 50 personer. 4 Etageboliger og ungdomsboliger 5 Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater 6 Ældreboliger, behandlings og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, vuggestuer og børnehaver. Nærværende byggeri omfatter anvendelseskategori 3 Side 9 af 22

10 Brandtekniske forhold generelt Krav til de bærende konstruktioner Højde til gulv i øverste etage Brandkrav Bemærkninger 0 5,1 m over terræn R60 BD60 1), 2) 5,1 9,6 m over terræn R60 A2s1,d0 BD60 1), 2) 9,6 12 m over terræn R60 A2s1,d0 BS60 1), 2) m over terræn R120 A2s1,d0 BS120 1), 3) Anv.kat. 16 alle etager ex. øv. etage og kælder alle etager ex. øv. etage og kælder alle etager ex. øv. etage og kælder alle etager ex. øv. etage og kælder 1a) Øverste etage R30 BD30 anv.kat. 15 1b) Øverste etage R60 BD60 anv.kat. 6 2) Kælder inkl. etagedæk R60 A2s1,d0 BS60 anv.kat. 16 3) Kælder inkl. etagedæk R120 A2s1,d0 BS120 NB! Krav til nøgleelementer Hvor højden til gulv i øverste etage er 22,0 m gælder særskilte myndighedskrav Nærværende byggeri omfatter krav for øverste gulv mellem 5,1 9,6 m. over terræn. Brandtekniske forhold for nybyggeri Betonkonstruktioner dimensioneres svarende til brandkrav. Stålkonstruktioner brandbeskyttes ved inddækning eller brandmales, svarende til brandkrav. 4.6 Udførelse Byggeriet vil blive udført med en stor del af præfabrikerede elementer, hvilket gælder samtlige dæk, vægge og trapper. De respektive leverandører skal udarbejde montageplan og beregninger for belastninger under udførelsen. Fokusområderne er de gennemgående facadeelementer, der skal afstives i hele længden ind til skivevirkning i dæk og tag er etableret, samt bjælkeelementer, der under dækmontage kan blive excentrisk belastet, hvorfor de skal dimensioneres herfor. Side 10 af 22

11 5 Konstruktionsmaterialer 5.1 Grund og jord Der regnes med geoteknisk kategori i henhold til DS/EN 1997 Generele funderingsniveauer er: Fundering foretages generelt med FUK i ca. kote 11.03m til 10.73m Hvor der er niveauspring for FUK i bygningen skal FUK aftrappes i maksimalt 1:1 med horisontale og vertikale spring på maksimalt 600mm. Grundvandspejlet (GVS) Der er drænende kapillarbrydende lag under gulve ligeledes udføres de nye bygninger med omfangsdræn, der forbindes til nedgravede faskiner på grunden. Morænesandet er klassificeret som drænklasse 2 og dybereliggende sand som drænklasse 1 Direkte fundering Der regnes generelt med direkte fundering under bygningen. Fundering udføres i sand eller sandpude for fundamenter under konstruktioner i stue Følgende materialeparametre forudsættes for funderingsprojekt og skal verificeres under udførelse. Sand: a: φ k,pl = 35 o ved fundering i eksisterende sandlag b: φ k,pl = 37 o ved fundering i velkomprimeret sandpude For flere materialeparametre henvises til den geotekniske rapport. Partialkoefficienter for jordparametre g M Jordparameter Symbol Værdi Friktionsvinkel* g f 1,2 Effektiv kohæsion g c 1,2 Udrænet g cu 1,8 forskydningsstyrke Simpel trykstyrke g qu 1,8 Rumvægt g g 1,0 *Denne faktor glæder for tan f Side 11 af 22

12 5.2 Beton Betonkonstruktioner Kontrolklasse Normal => γ s = 1,3 og γ c = 1,65 Styrkeklasser for beton f ck (MPa) f ck,cube (MPa) f cm (MPa) f ctm 1,6 1,9 2,2 2,6 2,9 3,2 3,5 3,8 4,1 4,2 4,4 4,6 4,8 5,0 (MPa) f ctk, 0,05 1,1 1,3 1,5 1,8 2,0 2,2 2,5 2,7 2,9 3,0 3,1 3,2 3,4 3,5 (MPa) f ctk, 0,95 2,0 2,5 2,9 3,3 3,8 4,2 4,6 4,9 5,3 5,5 5,7 6,0 6,3 6,6 (MPa) E cm (GPa) e c1 ( ) 1,8 1,9 2,0 2,1 2,2 2,2 2,3 2,4 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 5 5 e cu1 3,5 3,2 3,0 2,8 2,8 2,8 ( ) e c2 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 ( ) e cu2 3,5 3,1 2,9 2,7 2,6 2,6 ( ) h 2,0 1,7 5 1,6 1,4 5 1,4 1,4 1,75 1,8 1,9 2,0 2,2 2,3 e c3 ( ) e cu3 ( ) 3,5 3,1 2,9 2,7 2,6 2,6 Armering Kamstål klasse B : f yk = 550 MPa, f yd = 423 MPa Beton: Placering og type Min. miljøklasse *Udvendige vægge Moderat Indvendige vægge Passiv Dæk Passiv Terrændæk Passiv Bjælker indvendige Passiv Søjler indvendige Passiv Understopning: Min svarende til elementstyrken Dokumenteres af elementleverandør. *Udvendige vægge må ikke være jorddækkede Side 12 af 22

13 Minimumstyrker for armeret beton iht. miljøklasse Miljøklasse Minimumværdi af forskreven f ck MPa Ekstra 40 aggressiv Aggressiv 35 Moderat 25 Passiv Stål Gældende for: Del 11: Generelle regler og regler for bygninger γ M0 = x γ 3 γ M1 = 1,20 x γ 3 γ M2 = 1,35 x γ 3 Gældende for: Del 18: Samlinger γ M2 = 1,35 x γ 3 γ M3 = 1,35 x γ 3 γ M3,ser = 1,20 x γ 3 γ M4 = x γ 3 γ Μ5 = x γ 3 γ Μ6,ser = x γ 3 γ Μ7 = 1,20 x γ 3 Skærpet kontrolklasse: γ 3 = 0,95 Normal kontrolklasse: γ 3 = 1,00 Stålkonstruktioner Kontrolklasse Normal => γ 3 = 1,00 Konsekvensklasse CC2 Udførelsesklasse EXC2 for konstruktionsstål og svejsninger Nominelle værdier af flydespænding f y og trækstyrke f u for varmvalset konstruktionsstål Elementets nominelle tykkelse t [mm] Korrelationsfaktor Standart og stålkvalitet t 40 mm 40 < t 80 mm Kantsømme f y / f yd [N/mm 2 ] f u / f ud [N/mm 2 ] f y / f yd [N/mm 2 ] f u / f ud [N/mm 2 ] β w EN S / / / / 266 0,8 S / / / / 303 0,85 Side 13 af 22

14 S / / / / 348 0,9 S / / / / 407 EN S275 N/NL 275 / / / / 274 0,85 S355 N/NL 355 / / / / 348 0,9 S420 N/NL 420 / / / / 385 1,0 S460 N/NL 460 / / / / 400 1,0 EN S275 M/ML 275 / / / / 266 0,85 S355 M/ML 355 / / / / 333 0,9 S420 M/ML 420 / / / / 370 1,0 S460 M/ML 460 / / / / 392 1,0 EN S235 W 235 / / / / 251 0,8 S355 W 355 / / / / 362 0,9 EN S 460 Q/Q/QL1 460/ / / / 407 1,0 Nominelle værdier af flydespænding f y og trækstyrke f u for varmvalset konstruktionsstål Elementets nominelle tykkelse t [mm] Korrelationsfaktor Standart og stålkvalitet t 40 mm 40 < t 80 mm Kantsømme f y / f yd [N/mm 2 ] f u / f ud [N/mm 2 ] f y / f yd [N/mm 2 ] f u / f ud [N/mm 2 ] β w EN S235 H 235 / / / / 251 0,8 S275 H 275 / / / / 303 0,85 S355 H 355 / / / / 362 0,9 S275 NH/NLH 275 / / / / 274 0,85 S355 NH/NLH 355 / / / / 348 0,9 S420 NH/NHL 420 / / / / 385 Side 14 af 22

15 S460 NH/NLH 460 / / / / 407 1,0 EN S235 H 235 / / 266 0,8 S275 H 275 / / 318 0,85 S355 H 355 / / 377 0,9 S275 NH/NLH 275 / / 274 0,85 S355 NH/MLH 355 / / 348 0,9 S460 NH/NLH 460 / / 407 1,0 S275 MH/MLH 275 / / 266 0,85 S355 MH/MLH 355 / / 348 0,9 S420 MH/MLH 420 / / 370 1,0 S460 MH/MLH 460 / / 392 1,0 Nominelle værdier af flydespænding, f yb, og trækstyrke, f ub, for bolte Bolteklasse 4,6 4,8 5,6 5,8 6,8 8,8 10,9 f yb (N/mm 2 ) f ub (N/mm 2 ) Svejsesøm: og σ comb = [σ (τ τ 2 90 )] f ud / β w σ 90 f ud Side 15 af 22

16 5.4 Træ Tabel 2.3 Anbefalede partialkoefficienter g M for materialeegenskaber og bæreevner Grundlæggende kombinationer Konstruktionstræ 1,35 g 3 Limtræ 1,30 g 3 LVL, krydsfinér, OSB 1,30 g 3 Spånplader 1,30 g 3 Træfiberplader, hårde 1,30 g 3 Træfiberplader, mellemhårde 1,30 g 3 Træfiberplader, MDF 1,30 g 3 Træfiberplader, bløde 1,30 g 3 Forbindelser fx dornforbindelser 1,35 g 3 Forbindelser, fx limede bolte og lasker 1,50 g 3 Tandpladeforbindelser 1,35 g 3 Andre kombinationer 1,00 g 3 Delpartialkoefficienten g 3 afhængig af omfang af kontrol Kontrolklasse Skærpet Normal Lempet g 3 0,95 1,0 Nærværende byggeri henregnes til Normal Kontrolklasse Tabel 3.1 Værdier af k mod Materiale Standard Anve n delse s klass e Konstrukt ionstræ EN Limtræ EN LVL EN 14374, EN14279 Krydsfinér EN 636 Part 1, Part 2, Part 3 Part 2, Part 3 Part 3 OSB EN 300 OSB/2 OSB/3, OSB/4 OSB/3, OSB/ Permanent Last 0,50 0,50 0,50 0,50 0,30 0,40 0,30 Langtidslast 0,55 0,55 0,55 0,55 0,45 0,50 0,40 Lastgruppe Mellem Korttids lang last last 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,55 0,85 Øjeblikke lig Last Spånplader EN 312 Part 4, Part 5 1 0,30 0,45 0,65 0,85 Side 16 af 22

17 Træfiberplader, hårde Træfiberplader, halvhårde Træfiberplader, MDF Part 5 Part 6, Part 7 Part 7 EN 6222 HB.LA, HB.HLA 1 eller 2 HB.HLA1 eller 2 EN 6223 MBH.LA1 eller 2 MBH.HLS1 eller 2 MBH.HLS1 eller 2 EN 6225 MDF.LA, MDF.HLS MDF.HLS ,20 0,40 0,30 0,30 0,20 0,20 0,20 0,20 0,30 0,50 0,40 0,45 0,30 0,40 0,40 0,40 0,45 0,55 0,65 0,45 0,85 0,45 0,45 Modifikationsfaktorer for stivhed i afhængighed af anvendelsesklassen Tabel 3.2 Værdier for k def for træbaserede materialer Materiale Standard Anvendelsesklasse Konstruktionstræ EN ,00 Limtræ EN ,00 LVL EN 14374, EN ,00 Krydsfiner EN 636 Part 1 Part 2 Part 3 OSB EN 300 OSB/2 OSB/3, OSB/4 2,25 1,5 1,00 1,00 2,25 2,50 Spånplade Træfiberplader, hårde Træfiberplader, halvhårde Træfiberplade, MDF EN312 Part 1 Part 2 Part 3 Part 4 EN 6222 HB.LA HB.HLA1, HB.HLA2 EN 6223 MBH.LA1, MBH.LA2 MBH.HLS1, MBH.HLS2 EN 6225 MDF.LA MDF.HLS 2,25 2,25 1,50 1,50 2,25 2,25 3,00 3,00 2,25 2,25 3,00 2,25 3,00 4,00 3,00 Karakteristiske styrketal, stivheder i MPa og densiteter i kg/m 3 for konstruktionstræ og limtræ Styrkeklasse C30 C24 C18 C14 Styrketal bøjning f m,k træk i fiberretningen f t,0,k ,5 19,5 19,5 16,5 16,5 14 GL 32h GL 32c GL 28h GL 28c GL 24h GL 24c Side 17 af 22

18 træk vinkelret på fiberretningen f t,90,k 0,6 0,5 0,5 0,4 0,5 0,45 0,45 0,4 0,4 0,35 tryk i fiberretningen f c,0,k ,5 26, tryk vinkelret på fiberretningen f c,90,k 2,7 2,5 2,2 2,0 3,3 3,0 3,0 2,7 2,7 2,4 forskydning f v,k 3,0 2,5 2,0 1,7 3,8 3,2 3,2 2,7 2,7 2,2 Stivhedstal E i fiberretningen middelværdi E E i fiberretningen karakteristisk E 0,k E vinkelret på fiberretningen E middelværdi G, middelværdi G Densitet middelværdi r karakteristisk r 12,k Tabel 3.1 Regningsmæssige indbrændingshastigheder for b 0 og b n for træ, LVL, træbeklædning og træbaserede pladematerialer a) Nåletræ og Bøg Limtræ med en karakteristisk densitet 290 kg/m 3 Konstruktionstræ med en karakteristisk densitet 290 kg/m 3 b) Løvtræ Konstruktionstræ eller limtræ af løvtræ med en karakteristisk densitet på 290 kg/m 3 Konstruktionstræ eller limtræ af løvtræ med en karakteristisk densitet på 450 kg/m 3 b 0 mm/min 0,65 0,65 0,65 0,50 b n mm/min 0,7 0,8 c) LVL med en karakteristisk densitet 480 kg/m 3 0,65 0,7 d) Plader Træbeklædning Krydsfinér Andre træbaserede pladematerialer end krydsfinér 0,9 a 1,0 a 0,9 a a Værdierne gælder for en karakteristisk densitet på 450 kg/m 3 og en pladetykkelse på 20 mm; se 3.4.2(9) for andre tykkelser og densiteter. Trækonstruktioner regnes som udgangspunkt efter resttværsnitsmetoden. Se i øvrigt de enkelte delberegninger. Alle regningsmæssige styrker er lig med de karakteristiske værdier idet γ M = 1,0 iht. EN DK NA:2007 0,7 0,55 Side 18 af 22

19 6 LASTER 6.1 Lastkombinationer Stabilitet Hver af de 5 bygningsafsnit regnes at skulle fungere som selvstændige bygninger, der kan stå uafhængig af hinanden. Hver af bygningsafsnittene skal være stabiliserende for fællesområdet, hvor afsnittene mødes. For stabilitet på tværs og langs af de enkelte bygningsafsnit regnes med lastværdier beregnet efter formel 6.10b i tabel A1.2(B) eller vandret masselast med lastværdier beregnet efter formel 6.12a/b i tabel A1.3 Konstruktioner Konstruktioner regnes generelt STR formel 6.10a og 6.10b, hvilket fremgår af de enkelte delberegninger og af nedenstående skema. STR/GEO 1)Nyttelast dominerende Permanente laster Variabel last til ugunst (variabel last til gunst, regnes = 0) Ugunstige Gunstige Nyttelast Snelast Vindlast Kategori 1 Kategori 2 G kj,sup G kj,inf Q k,1 Q k,2 S k V k 1,0 K FI 0,9 1,5 a n,1 K FI 1,5 a n,2 K FI 0,45 K FI 0,45 K FI 2) Snelast dominerende 1,0 K FI 0,9 1,5 y 0,1 K FI 1,5 y 0,2 K FI 1,5 K FI 0,45 K FI 3) Vindlast dominerende 1,0 K FI 0,9 1,5 y 0,1 K FI 1,5 y 0,2 K FI 0 1,5 K FI 4) Kun nyttelaster 1,0 K FI 0,9 1,5 a n,1 K FI 1,5 a 0,2 K FI 5) Egenlast dominerende 1,2 K FI 1,0 Tyngde af jord/grundvand 1,0 K FI 1,0 Fundamenter Byggeriet henregnes til geoteknisk kategori 2 Side 19 af 22

20 6.2 Permanente laster Beskrivelse ydervæg Bunden med let beklædning [kn/m 2 ] 150mm betonvæg 3,75 Isolering 0,15 Beklædning 1,00 Fri [kn/m 2 ] Total [kn/m 2 ] g k 4,90 0,00 4,90 Beskrivelse Bunden sandwichelement [kn/m 2 ] 180mm bagmur 4,50 300mm isolering 0,15 80mm formur 1,92 Fri [kn/m 2 ] Total [kn/m 2 ] g k 6,57 0,00 6,57 Beskrivelse tag Bunden Fri Total [kn/m 2 ] [kn/m 2 ] [kn/m 2 ] Tagpap 0,13 Cementbaseret plade 0,13 Isolering 0,20 Trapezplade 0,24 Brandgips 0,15 Installationer 0,15 g k 1,00 0,00 1,00 Side 20 af 22

21 6.3 Nyttelaster Sted Lasttype q [kn/m 2 ] Q [kn] q [kn/m] Bemærkninger Teknikrum Nyttelast 5,0 4,0 Kategori C Trappe Nyttelast 5,0 4,0 Kategori C Egenlast fra flytbare skillevægge omregnes til én jævnt fordelt nyttelast. flytbare skillevægge med egenvægt 1,0 kn/m væglængde: q k = 0,5kN/m 2 flytbare skillevægge med egenvægt 2,0 kn/m væglængde: q k = 0,8kN/m 2 flytbare skillevægge med egenvægt 3,0 kn/m væglængde: q k = 1,2kN/m Naturlaster Vindlast Det skønnes, at terrænklassen ligger i terrænklasse II. Højde af bygning: z = 8,5m Grundværdi af basisvindhastighed: v b,0 = 24m/s Peakfaktor: k P = 3,5 Orografifaktor: c o = 1,0 da F 0,05 Basishastighedstryk: q b = 0,360kN/m 2 Peakhastighedstryk for: Kategori II q p = 0,82kN/m 2 Bygningen vil blive dimensioneret for q p = 0,82kN/m 2 For de forskellige formfaktorer henvises til delberegninger. Snelast: Sneens karakteristiske terrænværdi: s k = 1,0kN/m 2 Eksponerings og termisk faktor C e = 1,0 C t = 1,0 s 1 = 1,0 *1,0 * 1,0kN/m 2 = 1,0kN/m 2 For sneophobninger mm. se detailberegninger. Side 21 af 22

22 6.5 Ulykkeslast Bygningen dimensioneres for brandlast. Krav til de respektive konstruktionsdele ses af punkt 4.5 brand i nærværende projektgrundlag. 6.6 Vandret masselast Den vandrette masselast A d fastsættes på grundlag af den lodrette last som: Ad = 1,5%(ΣG k,j + Σy E,i Q k,i ), i 1 hvor: y E,i = φy 2,i φ Lastkombinationsfaktor ved jordskælv og vandret masselast reduktionsfaktor Reduktionsfaktoren φ regnes normalt lig 1, men for nyttelast i kategori AC kan den sættes lig 0,5 Side 22 af 22