Aarhus byråd onsdag den 18. januar Sag 10: Forslag fra V: Opgør mod kønsopdelt svømning

Transkript

1 Sag 10: Forslag fra V: Opgør mod kønsopdelt svømning Så vi tager fat på sag nummer 10, som er forslag fra Venstre om opgør mod kønsopdelt svømning. Og jeg giver ordet til Esben Kullberg, Socialdemokraterne først. Værsgo. Esben Kullberg (S): Ja tak for det. Som det kan læses i en kronik i dagspressen i dag, så synes Socialdemokratierne, at den her sag kalder på, at man holder tungen lige i munden. Der er efter vores opfattelse behov for både tydelighed, men også at vi får klaret nogle af nuancerne i sagen. Det er vigtigt for os at sige, at parallelsamfund efter vores opfattelse kan være en meget alvorlig udfordring for vores samfund og for vores bys sammenhængskraft. Parallelsamfund kan jo også have følger for enkeltpersoner og særligt børn, i det omfang der kan foregå social kontrol og indoktrinering og i nogle tilfælde direkte overgreb i forbindelse med nogle af de her lukkede samfund. Det har vi set flere steder. Det har såmænd været i TV, senest som en dokumentar om en kristen frikirke i Silkeborg, hvor der tilsyneladende var alvorlige seksuelle overgreb. Eller Scientology som jævnligt er i mediernes søgelys for deres lettere rabiate adfærd over for mennesker, der ønsker at forlade sekten. Og vi har jo også set det i udsendelserne Moskeerne bag Sløret. Og det er alt sammen vigtige afsløringer, der gør indtryk, uanset hvad eller hvem det er, der kastes lys over. Det store spørgsmål det er jo så, hvad det er, vi bruger afsløringerne til. Og det er jo her, der er brug for at holde tungen lige i munden. Jeg har deltaget i et par af debatmøderne ude i Gellerup, og her har kvinderne derude jo givet udtryk for deres undring over den her sammenkædning af religion, kultur og svømning, der på et tidligt tidspunkt af sagen var. Faktisk blev der gjort lidt grin med den der sammenblanding, og kommentarerne de gik vel noget i retningen af, hvad religiøs svømning egentligt var for en størrelse. Og så kom jeg til at tænke på min tid som præst og det nærmeste jeg kunne komme det var jo vandring på vandet. Men det er til gengæld et par tusind år siden, at det er blevet praktiseret. Efter kvindernes opfattelse, spøg til side, så drejer svømningen sig jo ikke om integration, etnicitet eller religion. Det drejer sig om blufærdighed og lov til at beskytte sig for lurende blikke. Så det der står tilbage, ja det er jo et svømmetilbud, der skal etableres af hensyn til nogle kvinders blufærdighed. Og jeg kan godt forstå, at man engang imellem kan have lyst til at beskytte sig lidt. Og det er også okay, at man som kvinde ikke ønsker, at mænd ser en svømme. Men jeg bliver også nødt til at sige, at hvis blufærdighed handler om, at vi ikke kan være sammen om idrætsaktiviteter iført badetøj, så er der sådan set også i vores optik sket et skred i vores opfattelse af blufærdighed, som vi ikke mener, vi behøver at bidrage til i vores idrætsanlæg inden for den offentlige åbningstid. Socialdemokraternes pointe er derfor, at særlige ønsker og behov i forbindelse med en idræt selvfølgelig er helt legitime. Det har vi håndteret i mange, mange år i vores foreningsliv. Og der for så støtter vi også udtalelsen og præciseringen fra Borgmesterens Afdeling og ønsker at henvise den her konkrete svømmeaktivitet til Folkeoplysningen med de muligheder for frihed til netop de aktiviteter medlemmerne har lyst til og behov for, og det kan man ovenikøbet få tilskud til. Tak for ordet. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.

2 Gert Bjerregaard (V): Ja tak. I Venstre er vi rigtig glade for, at vi nu får stoppet kønsopdelt svømning for nedrullede gardiner i den offentlige åbningstid. Ikke fordi at vi ikke ønsker, at kvinderne skal komme ud og få et svømmetilbud, det synes vi nemlig er rigtig godt, og det vil vi stærkt opfordre til også sker fremadrettet, og vil også gerne være med til at arbejde for oplysning omkring det. Men fordi integration og ligestilling står højere, end at man kan dække sig bag ved en blufærdighedsudfordring. I Venstre vil vi altid rejse sager af værdipolitisk karakter. Nogle vil mene, det her det er en lille sag, som vi behandler her i aften, men alle sager, som trækker i den forkerte retning i forhold til integration og ligestilling, vil vi i Venstre forfølge. For Venstre er det en sejr, at vi nu også har fået en principiel opbakning til, at vi ikke længere skal have det her tilbud i den offentlige åbningstid. Og den opbakning har vi nu også fået fra byrådets største parti, Socialdemokratiet. Lad mig citere: Det er vigtigt, at vi tager den principielle debat, og sender et klart signal om, at vi ikke accepterer kvindeundertrykkelse af religiøse årsager, det kan vi ikke støtte. Citat slut. Det kunne have været fra en borgerlig politiker, det var så fra Peder Udengaard fra Socialdemokratiet. Jeg tror, det var tilbage i november Vi er helt enige i udtalelsen, og vi læser det også sådan, at nu er der opbakning til det signal, vi allerede sendte tilbage i aprilmåned At det så stritter lidt ud i hver sin retning, og at selv samme Peder Udengaard startede debatten op den 30. april, tror jeg, 2016, hvor at man, jeg citerer: Der er ikke noget nyt i, at der findes kønsopdelt fritidsaktiviteter, og det mener vi, at man skal passe på med at blande sig i. Vi mener ikke, at det er det område, det er mest nødvendigt at sætte fokus på i forhold til parallelsamfund. Og borgmesteren i forlængelse af det i maj måned: Det er ikke nok med ren retorik, hvor man kan svinge sig op i lianerne og få en fin overskrift i en avis, men det løser jo ikke noget. Citat slut fra borgmesteren. Alt det er nu puttet ned i en kasse og glemt, og Socialdemokraterne bakker op om det principielle i, at der ikke skal være sådan et tilbud i Vestbyen i den offentlige åbningstid. Det er vi oprindeligt glad for. Og nu står der et stort stykke arbejde for os at fastholde, at de her kvinder fortsat får et godt og konstruktivt tilbud, så man kan komme ud og få motion. Og det vil vi gerne hjælpe rådmanden med at huske på. Det er jo et ansvar, rådmanden har, at vi nu får givet et godt rygstød til fremtiden til de her kvinder. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Kvindesvømning i Gellerupbadet, det er et tilbud, som alle de der ved noget om, de bakker op om. Svømmehallen, livredderne, boligforeningen, kulturforvaltningen, Sundhed og Omsorg, DGI, et flertal blandt aarhusianerne, Institut for Menneskerettigheder, Kvindemuseet, Dansk Kvindesamfund, og vigtigst af alt kvinderne selv er fuldstændige enige om, at tilbuddet på ingen måde er med til at holde kvinderne tilbage. Tværtimod. Det er et tilbud, som kvinderne selv har startet op, og det gavner dem både fysisk og mentalt at komme der. Alt det er ikke hemmeligt. Det har været en del af de bilag, vi har fået, når vi har behandlet sagen, og det har været massivt i pressen. Det er virkelig blevet undersøgt hele vejen rundt, og man har ikke kunne finde fagpersoner, der har kunne sige andet end gode ting om kvindesvømningstilbuddet. Men herinde på

3 rådhuset der er vi lige lidt klogere. Vi ved lige lidt bedre, hvad der sker ude i samfundet, end de mennesker der deltager i det ved. Det virker i hvert fald til at være logikken, når samtlige af byrådets partier undtagen to med åbne øjne vil stemme for lukningen af en kæmpe succes. Det er lagt ude i en by, der ellers bryster sig af at lytte og inddrage borgerne og være gode til medborgerskab. Det bliver først endnu mere grotesk, når man ser på debatten, som den har bølget frem og tilbage de sidste par måneder. Om det så er Gert Bjerregaards besættelse af gardiner, eller det er Socialdemokratiets svingend frem og tilbage i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det handler om kvindeundertrykkelse eller ej, ja så er det ikke noget kønt syn. Men det blev da om muligt endnu mere tragikomisk, da jeg læste den tekst, man så er kommet frem til at kunne støtte fra ja-partierne. Her er hykleriet jo så tydeligt, som man overhovedet kunne ønske sig. Det viser sig, som Enhedslisten jo egentligt hele tiden har fremført, at det slet ikke er handlingen kvindesvømning, at man har et problem med, for det forbydes kun i to svømmehaller og kun i den offentlige åbningstid. Det er altså helt okay at svømme kun kvinder for lukkede døre og gardiner, hvis det er i en lukket forening. Men det er alt for mørklagt og undertrykkende, når det sker i offentligheden, hvor alle kan komme og være med og se, hvad der sker. Og med samme logik så kan man læse af forslaget, at det altså er super kvindeundertrykkende, hvis det foregår i klorvand, men det er helt okay, hvis det foregår i saltvand. Så er der den helt nye vinkel på sagen, at det handler om, at alle skal være velkomne i kommunale institutioner i hele den offentlige åbningstid. Den er her til aften blevet fremført af Esben Kullberg. Altså igen alle steder i offentlige regi med undtagelse af Den Permanente, af Dokk1 hvor fars legestue holder åbent for mænd og kun for mænd, og sådan kunne man så blive ved. Jeg vil derfor gerne sende sagen med den nye tekst til udvalgsbehandling. Her kunne det være interessant at få præciseret, hvad det er, der gør det okay at lave tilbud for bestemte grupper, og dermed udelukke nogle andre i den offentlige åbningstid nogle steder, men ikke andre. Når der er tilbud til bestemte grupper, så betyder det, at man udelukker nogle andre. Det betyder, at både på Kvindebroen på Den Permanente, der er ikke adgang for mænd. Det betyder også, at i det område, hvor fars legestue holder til på Dokk1, der er sjovt nok ikke adgang for kvinder, da de per definition ikke kan blive fædre. Hvis man reelt mener, at der ikke må sættes begrænsninger på, hvem der må komme og opholde sig i de kommunale institutioner overhovedet heller ikke inden for bestemte tidsrum, så må det jo gælde alle steder. Hvis man ikke mener det, så må man som minimum være ærlig og konkret og fortælle, hvad det helt præcist er, der gør det til et problem i Gellerupbadet og i Spanien, som jo også bliver ramt. Indtil videre er det de eneste to steder, hvor man vil gøre alvor af retorikken. Desværre så er det ikke kun basal logik, vi går imod med vedtagelsen af det her forslag. De flotte ord i medborgerskabspolitikken, ligestillingspolitikken og integrationspolitikken de er også glemt. Enten så var de kun sjove at holde skåltaler om, eller også så er det ikke alle mennesker, der skal behandles efter de politikker, vi ellers påstår er for alle. Jeg er i hvert fald færdig med at grine af Randers Byråd og deres frikadellesag. For efter den her behandling så har flertallet i Aarhus ikke længere en finger at sætte på dem. Vi er mindst lige så detailstyrede, muslimforskrækkede og petitesseridende som de er. Og helt ærligt så er det faktisk overhovedet ikke noget at grine af. Hvis det så alene var symbolpolitik, så kunne man ærgre sig over den spildte tid, men for mere hundrede piger og kvinder så er det her ikke bare tom snak, det er en aktiv hetz, der fjerner deres fritidsinteresse fra dem, og som aktivt giver dem mindre selvbestemmelse over

4 deres egen krop og deres eget liv, og det øger uligheden i sundhed. Og så har man endda samtidig den frækhed at kalde det for et ligestillingstiltag. De kvinder der svømmer uden mænd er ikke bare stumme stakler, der får af vide, hvad de skal mene og gøre. De er aktive, selvstændigt tænkende individer. De har ikke bare valgt at svømme på deres egen måde efter deres eget hoved. De har også stablet en stor kampagne på benene for at bekæmpe byrådets forsøg på at fratage dem deres fritidsmuligheder, og de har i den forbindelse været i såvel lokal som landsdækkende presse. Og så sidder de i øvrigt lige deroppe, og de har faktisk været flittige besøgende af byrådet og udvalgene i al den tid, hvor sagen har været behandlet. Jeg synes, det er en super sej kampagne, som det er lykkedes kvinderne at stable på benene, og jeg synes, det viser med al ønskelig tydelighed, at det er stærke kvinder, der ikke finder sig i hvad som helst. Tak for det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Det vi sidder og diskuterer i dag, det er tre timers kvindesvømning, tre timer om ugen. Den her sag, eller i hvert fald det der har givet anledning til, at vi egentligt sidder og debatterer det, den her sag minder mig om H. C. Andersens eventyr om fjeren, der blev til fem høns. Det var et lille vandplask i Gellerupbadet, der startede en tsunami. Nu har vi tilbudt kvindekønsopdelt svømning i 13 år. I 13 år hvor svømning har været en stor succes, og har været meget populært for rigtig mange kvinder både i Gellerup og rundt omkring i Aarhus. Det er altså ikke et tilbud, der kun har eksisteret for beboerne i Gellerup, men det er faktisk et tilbud for aarhusianerne rundt omkring. Hundredevis af kvinder har gennem årene benyttet tilbuddet og købt billet til Gellerupbadet. Jeg har selv mødt nogle af de her kvinder til foretræde eller til debatmøder og demonstrationer. De er ikke, som Venstre startede med at begrunde deres forslag med, undertrykte. Det er de mest blandede publikum, man kan forestille sig. Der var en nyopereret kvinde, som havde ar efter sin operation. Der var en elitesvømmer, der var glad for at have mere plads i bassinet. Der var en dyrlæge fra Solbjerg. Og der var lokale kvinder fra Gellerup. Alle sammen stærke, selvstændige kvinder. Der er ingen af dem, jeg har mødt, som er undertrykte. Det er kvindernes eget valg at gå til kvindesvømning, og det viser sådan set en nylig brugerundersøgelse også, at det er det, brugerne giver udtryk for, at det er deres egen beslutning. Det er kvinder, som godt kan lide at være sammen med andre kvinder på tværs af kultur og etnicitet. Kvinder der får styrket deres sociale kompetencer sammen med andre kvinder. Er der egentligt noget bedre for integration, end at der er tilbud, hvor kvinder med anden etnisk baggrund og danske kvinder fra hele byen kan mødes i saunaen, i bassinet og drøfte familiære, beskæftigelse eller andre ting? Og det er nu efter 13 år blevet et kæmpe stort problem, i hvert fald for nogle partier her i byrådet. Som der stor i Aarhus Stiftstidendes leder i går, tyder debatten om kønsopdelt svømning på, at vi i Aarhus har helt utroligt små og få problemer at slås med. Sagen fyldte meget i medierne og vi har hørt forskellige synspunkter og meninger fra folk, der ved noget om emnet. For eksempel har København har besluttet ikke at forbyde kønsopdelt svømning. Byrådet i Kolding nedstemte et lignende forslag om det, som Venstre stiller i dag. Det er faktisk kun Dansk Folkeparti der ville stemme for sådan et forslag i de andre byer borgere i Aarhus har skrevet under på en protest imod forslaget. Jyllands-Posten har bragt resultatet af en undersøgelse, der viser, at 57 procent af borgerne er imod et forbud. Hvorfor tror byrådet i Aarhus, at de er

5 klogere end fagfolk, borgere og deres kollegaer i andre byer? Hvorfor lytter vi ikke til brugerne og eksperterne? Byrådet har besluttet, at Aarhus skal være en god by for alle. Også for de kvinder, som foretrækker at gå til svømmehallen sammen med andre kvinder. I dag kunne jeg høre på en af politikerne, det er, at det er udansk, at man har kønsopdelt. Det er, det ved vi alle sammen, at det er mere reglen, at der er kønsopdelt sport i Aarhus og i Danmark. Der bliver henvist til, at vi gerne vil have, at det skal være mere åbent, og nu kommer det også fra Socialdemokraterne et forslag om, at det så kan organiseres i Folkeoplysningen. Altså at det er foreninger, der kan komme til at drive det. Og det tror jeg, jeg tror ikke, vi i det hele taget kan blande os i, at folkeoplysningsloven kan bruges til, at man kan have foreninger, der kan have kønsopdelt. Men bliver det mere åbent af det? Kommer der færre nedrullede gardiner, hvis det er det, som Venstre er så optaget af, at de skal færre nedrullede gardiner? Det tror jeg nødigt, at det gør. I Aarhus Kommunes integrationspolitik står der, servicedifferentiering er et nyt begreb i integrationspolitikken. Der står i erkendelsen af, at forskellige grupper af borgere har forskellige behov kan det være nødvendigt at differentiere den service, som kommunen tilbyder. Er kvindesvømning ikke netop et eksempel på det, som Aarhus Kommune selv lægger op til i sin integrationspolitik? Byrådet ønsker at bekæmpe social kontrol. Det er jeg fuldstændig enig i. Men hvorfor så ikke hjælpe de borgere, som er underlagt social kontrol, i stedet for selv at udøve social kontrol, som byrådet er i færd med med det her. Der er nogen af jer, der måske læser Ekstra Bladet og har måske også set, at der i dag har været et debatindlæg fra SFs Özlem. Hun påpeger, at det netop er kønsopdeling, der banede vejen for, at danske kvinde kunne komme ind i foreningslivet. Hun kalder politikerne, der ønsker et forbud, for historieløse. Jeg er helt enig. Vi risikerer at ødelægge 13 års godt billede Jeg tror ordføreren skal til at runde af nu. Rabih Azad-Ahmad (R):... jeg er færdig. Jeg må konstatere, at byrådet ikke er i synk med hverken byens borgere, brugere, eksperterne eller politikerne i andre byer. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Venstres ordfører startede med at sige, at det er en lille sag, vi behandler her i aften. Der må jeg nok konstatere, det er det, men den er langvarig og har været langvarig. Jeg har lagt mit manuskript til side, fordi nu er sagen sendt til udvalgsbehandling, så er der egentligt ingen grund til at bruge al for voldsom lang tid på det. Og så vil jeg rose Esben Kullberg for hans indlæg. Og jeg vil faktisk opfordre til, at man læser hans fantastiske kronik, som har været i avisen her i dag. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den formulering han gør, om det er fordi, han har haft et tidligere virke som præst. Men jeg ved i hvert fald en ting, det er fantastisk godt skrevet, og det rammer lige nøjagtigt det problemet det er i. Og jeg vil også give Esben Kullberg i, det her det er en voldsom fin balance.

6 Og så vil jeg samtidig sige, der er jo ikke nogen, der forbyder kvindesvømning. Der er det jo rigtigt, som Esben Kullberg skriver i sin kronik, jamen der kan man søge til Folkeoplysningsforbundet og få et lokale stillet til rådighed. Det det her handler om, det er, at vi har nogle svømmehaller her i Aarhus Kommune, som vi vil have åbent for offentligheden i åbningstiden. Det er ene og alene det her, det handler om. Nu får jeg lige af vide her af min sidemand, at jeg vist sagde Esben Kullman, det er selvfølgelig Kullberg, det må han meget undskylde (rettet undervejs i teksten). Men jeg synes, man skal gå hjem og finde dagens avis frem og læse den kronik, som er der, fordi det er de vise ord efter min bedste overbevisning. Der er jo ikke nogen her, der vil forbyde kvindesvømning. Men man vil have sine svømmehaller åben i den offentlige, eller man vil have, at folk de kan komme i vores svømmehaller i den offentlige åbningstid. Og det er faktisk det her, det handler om. Og så vil jeg vente med at komme med flere kommentarer, til vi har haft en udvalgsbehandling. Tak for det. Så er det Thomas Medom, SF. Værsgo. Thomas Medom (SF): Tak. Vores holdning er den samme, som den hele tiden har været i den her sag. Nemlig at vi skal ophæve det forbud, der er mod, at mænd kan bruge vores svømmehaller i den offentlige åbningstid. Vi synes jo egentligt ikke, at det egentligt er noget revolutionerende eller kontroversiel standpunkt at gå ind for, at der skal være fri og lige adgang til vores institutioner i kommunen. Om det er et museum eller en svømmehal eller en bus i den forstand ikke specielt interessant. Men det er et princip, som er værd at forsvare. At vi så har en god jysk tilgang til det og kan lave et kompromis, hvor man så i foreningsregi kan fortsætte, hvor man kan tage nogle særlige hensyn, synes jeg er fuldstændig fornuftigt. Og jeg synes jo, det er åbenlyst også, at ja jeg tror både der er nogle mennesker, der har udviklet sig i det forløb og den kampagne der er lavet, og jeg tror også, at der har været nogle ting, som at der, der er masser af stærke kvinder, der er masser af stærke mennesker, der bruger det her tilbud og glade for det tilbud. Problemet er så, at præmissen for debatten har været forkert. Fordi man kan jo netop fortsætte og man vil kunne fortsætte i foreningsregi. Lur mig om der ikke endda kan ende med at være endnu flere der svømmer, og man også får en masse medborgerskab ud af det. Det synes jeg er fornuftigt. Så den her debat er jo gået hen og blevet en af de der symboldebatter, som på mange måder er ærgerligt, fordi grøfterne bliver gravet meget dybe, man kommer til at diskutere noget, som ikke er reelt, nemlig at man faktisk i virkeligheden jo godt kan fortsætte med at svømme, men at vi samtidigt også har nogle principper, vi vil holde faste i. Og så synes jeg jo, det der egentligt har været mest ærgerligt i debatten, det er jo, at vi har fået blokeret for nogle af de vigtige diskussioner, der er. Både på den ene side at vi har en masse ting, der går godt i Gellerup, udvikling på en lang række områder, som kunne fortjene mere opmærksomhed. Men på den anden side også nogle massive problemer med al fra social kontrol til syn på homoseksuelle og også på kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i nogle dele af vores udsatte boligområder, som er vigtige at diskutere, men som den her sag ikke kan holde til, og som jeg egentligt ikke mener, at den kan bruges som løftestang til. Og det er ærgerligt, at den på den måde er blevet en symbolsag. Men når det er sagt, så støtter vi fuldstændig udtalelsen.

7 Så blev det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Marc Perera Christensen (K): Jamen det gør vi også. Og jeg synes egentligt, at Thomas Medoms indlæg var et rigtig fint og afbalanceret indlæg. Og man kan jo altid diskutere, hvordan den her sag er blevet så stor. Måske fordi medierne synes, den var spændende at grave rundt i. For egentligt er den ret simpel. Der skal være fri og lige adgang til kommunens institutioner i den offentlige åbningstid. Det er jo det, vi ender med at konstatere. Og det er der egentligt ikke så meget hokuspokus i i den her sammenhæng. Så kommer der sådan nogle ret svulstige vendinger om medborgerskabet, og lytter vi og eksperterne. Og det er jo rigtig vigtigt at lytte, men at sige sin mening i en borgerinddragelsesproces eller som del af en medborgerskabsforløb er jo ikke det samme som at få ret. Ved enhver beslutning er det det her organ, der bestemmer. Det siger ikke, at vi er klogere eller dummere end andre. Men det er os, der har retten til at bestemme. Og den ret den bruger vi. Og den bruger vi i den her sammenhæng. Og at vi træffer et valg, det er udtryk for, hvad det her byråd, som en samling af individer, mener er rigtigt og forkert. Det er ikke ensbetydende med, at hele byen er enig. Der kan være rigtig mange, der er uenig i den beslutning, men det er både vores ret og vores pligt at træffe beslutninger. Og nu træffer vi en. Det er ikke det samme, som at der ikke er blevet lyttet. At der ikke er blevet læst mails. Og der er kommet mange mails i den her sag. Og at vi ikke har forholdt os til de argumenter og holdninger, der er kommet på banen. Men det er ikke det samme, som at man får ret, bare fordi man er uenig med byrådsflertallet. Nu går vi så i gang med endnu en udvalgsbehandling. Det er jo fint nok. Lad os bare trække den længere ud. Det ændrer ikke på beslutningen. Det tror jeg ikke, at det kommer til at gøre i nævneværdig grad. Så meget som den netop er blevet diskuteret og forhandlet. Men lad os bruge lidt flere offentlige ressourcer på den her debat. Og i den forbindelse er det jo interessant lige at få et billede af, har der egentligt været et tilløb til at lave kvindesvømning i foreningsregi i Gellerupbadet før? Og når jeg spørger, så er det fordi, det er jeg vidner om, at der har været. Men man har fået afslag på grund af kapacitetsudfordringer. Og derfor er det selvfølgelig interessant at se, opstår der nu foreninger, som så pludselig kan få mulighed for det, efter at større folkeoplysende foreninger og andet har fået nej? Og det bliver lidt interessant, og det synes jeg da, at vi lige skal have et billede af i Kulturudvalget. Har der egentligt inden for de seneste år været henvendelser fra folk, der ønsker at lave kvindesvømning foreningsbaseret, folkeoplysningsbaseret i Gellerupbadet? Og hvis det er det, så er det vel nogen af dem, som er i førstegeled til at få adgang til at få ledige haltider, hvis det er tilfældet. Så lad os lige få det med i udvalgsbehandlingen. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen (NB): (lyd væk) at jeg skal finde, Enhedslisten står reelt set og siger, at borgerne ved bedst og vi skal overlade mere frihed og ansvar og beslutninger til borgerne. Det kommer fra Enhedslisten. Jamen alt hvad Enhedslisten foretager sig er at tage ansvar og frihed væk fra borgerne. Så lige pludselig i den her sag, vups, så skal friheden og ansvaret tilbage til borgerne. Hold nu op. Hold nu op.

8 Og nu har vi kørt den her diskussion og debat i ja et par runder, og nu skal den videre i udvalg, og fair nok med det. Men stadigvæk bliver det dansen rundt om den varme grød. Og hvorfor gør vi det? Fordi vi kan lige så godt erkende, at det her det handler om islam. Vær nu åben og ærlig omkring det. Det er det, som er problemet, og som byråd og som folketing og som mange organer er vi udfordret om, hvordan vi takler den problematik. Nu prøver vi så på den her måde. Vi gemmer det bag lige og fri ret og alt muligt og fuld respekt for det. Det er de værktøjer vi har under nuværende lovgivning som kommunal bestyrelse. Jeg ser frem til, og jeg håber, at Christiansborg de tager fat og putter skeen over i den anden hånd og får, giver os nogle bedre redskaber ud i byrådene til at kunne tackle de her ting. End det nuværende er tilfældet. For det er jo sjovt, at når der foregår terror, så har det intet med islam at gøre. Når vi kan se, at der foregår gruppevoldtægter i Køln på nytårsaften, så har det intet med islam at gøre. Når vi kan se, at der er krav om halalkød, nej så har det intet med islam at gøre. Når vi kan se, at der er forældre, som på aarhusianske skoler kræver, at deres små piger ikke har svømmeundervisning sammen med drenge, så har det intet med islam at gøre. Og når vi står med den her situation, om nogen kvinder skal have svømning for nedrullede gardiner, gudhjælpemig om vi ikke hører samme argument igen, det har intet med islam at gøre. Hvor er det forfejlet. For det har alt med islam at gøre. Det har alt med islam som samfundsorden at gøre. Det har alt med den sociale kontrol, der følger med med den samfundsmæssige del af islam. Betyder det, at folk ikke skal have lov til at tro, hvad de har lyst til at tro? Nej, selvfølgelig skal de det. Men her snakker vi om en ideologi, en måde man gerne vil indrette samfundet, en måde man gerne vil tvinge andre folk til at agere på i samfundet. Og det er det, det her det handler om. Og vi kan trække nok så mange sager ind, og jeg forudser, at vi kommer til at trække et hav af de her små symbolsager ind og prøve på at have den diskussion. Jeg står her og håber og opfordrer og advokerer for, at vi tager svesken på disken og tager den reelle diskussion og så er åben og ærlig omkring, hvilke mangler, hvorfor vi ikke kan tage fat og gøre noget ved det her. Det er jo ikke tilfældet, at der er en markant stigning af unge kvinder, der henvender sig til krisecentrene på grund af social kontrol. Har det heller ikke noget med islam at gøre? Intet. Er det bare tilfældigheder? Hold nu op. Vi har får aldrig nogensinde løst de her problemer, hvis vi ikke er åben og ærlig og os som byråd kigger hinanden i øjnene og siger, det her det har alt muligt med islam at gøre, og lad os så tage fat på at løse det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Man kan påstå mange ting, og der bliver også påstået mange ting i det her byråd i forbindelse med behandlingen af den her sag. Men hvis man læser den her brugerundersøgelse, så kan man i hvert fald se, hvad det egentligt handler om, og hvor forskelligt de kvinder der kommer til kvindesvømning er. Der er også ateister, der er etniske danskere, som ikke er muslimer, der er også muslimer, der gør det af mange forskellige årsager. Så jeg synes, man bare lige skal passe på, og der findes jo også, altså i dag er der også en stor diskussion og debat i hele Danmark omkring unge der ikke vil, hvad hedder det, tage bad efter idrætstimerne. Hvad har det med islam at gøre? Det er jo også igen blufærdighed. Man kan diskutere det, men man skal bare ikke lægge det hele på en religion. Jeg synes i hvert fald, det er for forenklet at gøre. Jeg synes faktisk, altså det der egentligt frustrerer nogle af de her kvinder det er, at man bruger nogle argumenter for, hvorfor man vil lukke det, og man pålægger dem nogle ting, som kvinderne ikke kan genkende, altså brugerne af det her tilbud ikke på nogen måde kan genkende. Og så skal jeg også lige

9 minde om, der bliver sagt, at der er hundrede kvinder. Det er altså ikke hundrede kvinder, der bruger det. Det er hundrede kvinder, der kan være plads til ad gangen. Der er hundredvis af kvinder, der kommer til det her tilbud, og de kommer fra hele Aarhus. Venstre kalder det her for en stor sejr. Venstre har også sagt, at det her handler om at sende et politisk signal. Jeg ved ikke, om politiske signaler er bedre end noget, der egentligt virker og er lykkes både integrationsmæssigt og socialt og har skabt noget sundhed for mange kvinder. Jeg vil gerne sige, at hvis det er det, som Venstre betragter som en stor sejr, så vil jeg gerne sige stort tillykke til Venstre, Aarhus har fået sin egen frikadellesag. Det er sådan en sag, der for mig at se, skaber det her politikerlede. Medmindre vi beslutter noget andet. Godt. Jeg har nu Anne Nygaard, Maria Sloth og Marc Perera Christensen, og Lars Boje Mathiesen. Og så tror jeg, at vi snører den der. Den kommer til udvalg, og så kommer den tilbage igen. Og så nåede Gert Bjerregaard lige at komme på, og Marc Perera Christensen at hoppe af. Og så er den lukket. Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Værsgo. Anne Nygaard (R): Det postfaktuelle samfund, det er et udtryk som man hører med jævne mellemrum i disse dage. Det postfaktuelle samfund betyder i sin essens, at man ikke forholder sig til fakta. Ja, at man måske ligefrem benægter samfund og hvordan virkeligheden faktisk forholder sig. Nu er det postfaktuelle samfund så også kommet til Aarhus byråd. Venstre påstår, at debatten om kønsopdelt svømning handler om integration, underforstået at man ikke integreres, når gardinerne er rullet ned, sådan at der ikke er skue til andre mennesker eller for andre mennesker. Kvinderne, de fantastiske, seje, stærke og vedholdende kvinder jeg med stor beundring har fulgt i debatten under hele det her lange forløb, har, ja jeg ved ikke, hvor mange gange, men de har udtrykt, at det intet har noget at gøre med at være undertrykt. Og som Maria Sloth var inde på og holdte en rigtig flot ordførertale, så er der på intet tidspunkt, og jeg gentager intet tidspunkt været dokumenteret af nogle eksperter, faglige eksperter, at der skulle være tale om nogen former for undertrykkelse. Det postfaktuelle samfund det er vitterligt kommet til Aarhus. Og jeg troede faktisk ikke, at det var muligt. Mine byrådskollegaer er både kloge og dygtige, og jeg troede ikke, at benægtelse af fakta det var muligt blandt så kloge mennesker. Jeg troede ikke, at populismen var kommet til Aarhus. Desværre beviser et flertal i Aarhus byråd, blandt andet med Socialdemokraterne og SF som vi ellers har et rigtig godt samarbejde med i Radikale Venstre, at symbolpolitik betyder mere end real politik. Jeg er målløs. Jeg troede faktisk, at Socialdemokraterne og SF de holdte sig for gode til den her form for politik. Og det er simpelthen så trist, og jeg håber, at partierne de går hjem og ser sig selv i øjnene i aften, for spejlbilledet det lyver aldrig nogensinde. Og det er tragikomisk, at forslaget det ligger op til, at kvinderne kan lave en forening og så svømme derigennem. Var det ikke lige præcis sidste år, hvor vi netop havde en sag med en forening, der om nogen var lukket om sig selv, og hvor medborgerskabet og sundheden især den sociale, den var ikke eksisterende. Foreninger kan da netop lukke sig om sig selv og skjule noget, hvis det er det, de vitterligt ønsker. Det er simpelthen dobbeltmoralsk.

10 Så skal ordføreren til at runde af. Anne Nygaard (R): Virkeligheden er bare, at kvinderne, de topseje kvinder der mødte op i dag, intet, intet har at skjule. De vil egentligt bare gerne svømme for sig selv i ro og mag. Det har intet med religion og integration at gøre. Tværtimod. Det handler om fællesskab og velvære og kærlighed. Og jeg troede ærligt talt ikke, at det var muligt at synke så lavt i det byråd, som jeg holder så meget af. Nu skal ordføreren til at runde af. Anne Nygaard (R): Men alt er efterhånden muligt i politik. Desværre. Godt. Tak. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Værsgo. Maria Sloth (EL): Lad mig lige starte med at sige, at Enhedslisten altid går ind for frihed og ansvar til borgerne og aktivt medborgerskab. Det er faktisk derfor, at vores repræsentant i modsætning til Lars Boje Mathiesen valgte rent faktisk at dukke op til medborgerskabsudvalgsmøderne, hvor vi planlagde, hvordan vi kunne inddrage og så videre. Marc Perera Christensen nævner, at det at lytte ikke er det samme som at give ret. Det er der jo ikke nogen, der kan være uenig i, og derfor er der heller ikke nogen, der har påstået andet i debatten. Men når man bliver ved med at nævne, at det bærende argument det er, at der skal være fri og lige adgang til offentlige institutioner, men samtidig ignorerer at det er der ikke alle andre steder. Så lytter man jo ikke. Når man bliver ved med at sige, at det er islam, der har opstartet kvindesvømning i Gellerupbadet og åbenbart også wellnesstilbuddet i Spanien til trods for, at alle der kender noget til det, samt de faktuelle undersøgelser vi har fået, de viser det modsatte. Jamen så lytter man jo ikke. Eller når man som Hüseyin Arac i pressen går ud med lange tirader om, hvordan kvindesvømning skal lukkes, fordi det vigtige er, at kvinderne får et arbejde, til trods for at det er tre timer i en weekend, og man godt ved, at procent af dem allerede har et arbejde eller er i uddannelse. Så lytter man jo ikke. Fair nok at være uenig med et flertal, det oplever jeg ofte. Men alt i den her sag har vist, at man ikke har gidet at lytte. Hvis man har lyttet, synes jeg i hvert fald, at man skulle stoppe med at gentage de fejlagtige argumenter. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti, som lige fik sneget sig ind igen. Værsgo. Marc Perera Christensen (K): Lige en enkelt faktuel oplysning til den radikale ordfører, et spejl lyver altid, det er jo netop ikke virkeligheden et spejl viser, det er en spejlvendt udgave af virkeligheden og ikke sandheden. Men det er så en anden diskussion.

11 Det er meget enkelt, lav en forening og svøm. Skal vi forholde os til fakta. Jamen fakta er, at der i den offentlige åbningstid i den her svømmehal ikke i alle timerne er adgang for mænd og kvinder og det byrådsflertallet siger det er, at i den offentlige åbningstid i den institution, der skal der være adgang for mænd og kvinder. Det er den debat, vi lægger med nu. Så kan der blive smidt alle mulige andre emner ind. Men det der er fakta, det er, at der er et byrådsflertal, der siger, at i den offentlige åbningstid i den her svømmehal, der skal der være lige adgang for mænd og kvinder. Er man enig i det eller er man uenig i det? Og det er der så to partier, der er uenig i, og når jeg ser på, hvad det er for to partier, hvor skellet går, så er jeg egentligt meget godt tilfreds med der, hvor jeg er sådan lige nu. Og det der om end ikke er positivt i den her sag, det er, at vi engang imellem rammer en af de sager, hvor De Radikale har fået lov til at have en anden holdning end Socialdemokraterne. Det kan vi så om ikke andet glæde os over. Så er det Lars Boje Mathiesen. Lars Boje Mathiesen (NB): Jamen medborgerskabsudvalget var jo netop systemets og politikernes tankegang, hvordan omkring medborgerskab. Og der var jeg med til de møder, som jeg synes gav mening, og derfor så droppede jeg ud af det, da jeg kunne se, at det var et ligegyldigt udvalg. Og omkring det her med badning i folkeskolerne og at det ikke har noget at gøre med islam. Hvad er det da for noget vrøvl, undskyld jeg siger det. Altså, kender man, og det må man gøre, som Rabih Azad-Ahmad, ( ), altså tildækning omkring det. Selvfølgelig har det noget at gøre. Jeg har opholdt mig 15 år i folkeskolen, jeg er fuldstændig klar over, hvad der er af problematikker omkring det her. Noget er blufærdighed, noget er baseret på religion absolut. Vil man påstå, at det der skete ude i Viby, og det er sjovt med Enhedslisten, man anerkender slet ikke derude det pres der var på, at små piger og små drenge ikke måtte bade sammen, som var et religiøst pres. Det er som om, ta man ikke anerkender, at det sker. Nej det kunne da aldrig finde på at ske, det findes jo ikke, fordi det kunne man aldrig finde på. Hold nu op. Det er virkeligheden. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Først i den her debat vil jeg godt rose den radikale rådmand for første gang. Han har givet os forsikring for, at der ikke sker social kontrol, og det vil han lægge sig i selen på også fremadrettet. Og det vil vi selvfølgelig også følge meget tæt fra Venstres side af, for det er en vigtig, vigtig del af også den her debat. Så er der noget, at der mener, at det her det er et tilbud, der sikrer integrationen og friheden. Men selv på en dag hvor at man svinger sig op i de store, store træer med en retorik omkring, at det er ligestilling, når at man begrænser borgerne i den her by til at komme i et offentligt tilbud, så taler det vel for sig selv. Trækker det her i den rigtige retning for integrationen? Nej. Og det er det, at et klart flertal i byrådet har konkluderet her i aften. Er det de rigtige værdier, der baserer sådan et tilbud? Nej. Det er også den konklusion, at der er i byrådet i aften. Et eksempel, tænk sig at være barn og gå til svømning med mor ude i Gellerupbadet. Virkeligheden det er, at her går vi til svømning bag nedrullede gardiner. Der er ingen mænd. Vi kan ikke forholde os til andet end at det her det er svømning og virkeligheden. Det er ikke virkeligheden. Og det er en af de udfordringer og forkvaklede udfordringer, at de to partier har i forhold til den her debat. Og derfor er vi også glade for i Venstre, at det nu kunne være afsluttet. Nu tager vi så en runde mere,

12 forhåbentligt kan vi få den tilbage om fjorten dage. Men der er ingen, der skal bekymre sig om, at flertallet flytter sig. Godt. Det blev ordene i denne sag i denne omgang. Sagen skal vi have sendt til udvalgsbehandling. Jeg vil egentligt foreslå, at vi gør det i Kulturudvalget. Det er jo faktisk ikke en sag, der kommer fra Kultur og Borgerservice, men jeg synes egentligt rettelig, at det er der diskussionen hører hjemme. Så hvis byrådet er med på det, så er det det, vi gør. Det gør vi. Sagen er sendt til behandling i Kulturudvalget.