Indsats over for elever med massive specifikke læsevanskeligheder

Transkript

1 Indsats over for elever med massive specifikke læsevanskeligheder Rapport Februar 2008

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning side 2 Kapitel 2: Resumé side 4 Kapitel 3: Omfang side 6 Kapitel 4: Afgrænsning side 8 Kapitel 5: Tiltag og erfaringer fra andre kommuner side 11 Kapitel 6: Lovgrundlag side 14 Kapitel 7: Nuværende indsats på førskole- og skoleområdet side 15 Kapitel 8: Forslag /anbefalinger side 18 Litteraturliste side 26 Bilag 1: Spørgeskema side 27 Bilag 2: Skema /De forskellige skoletilbud side 28 Bilag 3: Skema /Massive læsevanskeligheder side 29 Bilag 4: Skema /Fordeling af elever side 30 Bilag 5: Skema /Fordeling af piger og drenge side 31 Bilag 6: Skema /Testoversigt samt forklaring side 32 Bilag 7: Lydbilledlæsning side 33 1

3 Kapitel 1 Indledning I januar 1998 udarbejdede en arbejdsgruppe en rapport, hvori kommunens indsats over for ordblinde elever blev analyseret og beskrevet. Der blev samtidig fremsat forslag om en helhedsplan mhp. at få skabt et målrettet, kvalificeret og tilstrækkeligt tilbud til elever med massive læsevanskeligheder. Rapporten med forslaget har siden da været fundamentet i udviklingen af tilbud til målgruppen. Der er blandt andet etableret en specialklasse for ordblinde elever på Vestre Skole, og der er ansat en læsekonsulent. På trods af de gennemførte initiativer, er det PPRs opfattelse, at indsatsen over for ordblinde elever i Svendborg Kommune generelt ikke er tilstrækkelig. Denne opfattelse er fremlagt af PPRs leder til Udvalget for Børn og Unge på et møde i foråret På baggrund heraf er PPRs leder af udvalget bedt om at analysere området og fremsætte eventuelle forslag til initiativer, der kan forbedre kommunens indsats over for ordblinde elever. PPRs leder har valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, med følgende sammensætning og kommissorium: Arbejdsgruppens sammensætning: Læsekonsulent Dorte Thue Hansen Specialundervisningskonsulent Steen Polk Tale hørekonsulent Aase Brødsgaard Tale hørepædagog Anette Halmø Laulund Psykolog Ole Pedersen Specialpædagog Elsebeth Joensen Ergoterapeut Dorthe Gram Nørregaard 2

4 Arbejdsgruppens kommissorium: Undersøger omfanget - og placeringen af elever (skole og klassetrin). Herunder redegøres for hvilke kriterier der er anvendt ved afgrænsningen. Beskriver kommunens specialundervisningstilbud til målgruppen mht. form og placering. Undersøger og beskriver andre kommuners tilbud til målgruppen. Her tænkes på et begrænset antal sammenlignelige kommuner og foregangskommuner. Fremsætter forslag til et målrettet, tilstrækkeligt og ensartet kommunalt tilbud til målgruppen herunder forslag til en tidligt forebyggende og indgribende indsats som også omfatter førskoleområdet. Forslaget skal som udgangspunkt harmonere med intentionerne fra skolestrukturanalysen. Undersøger og beskrive, hvilke lov og retskrav, der gælder for elever med massive læsevanskeligheder herunder ordblinde. Udarbejder oversigt over forslagets økonomiske og praktisk/ organisatoriske konsekvenser. Udarbejder forslag til tids og handleplan for realisering af forslaget. 3

5 Kapitel 2 Resumé Omfang kapitel 3 For 10 år siden viste en undersøgelse foretaget af PPR, at 3 % af eleverne i Svendborg på klassetrin var ordblinde. Arbejdsgruppens ny undersøgelse viser, at 2,4 % af eleverne på 2. 9 klassetrin har så massive, specifikke læsevanskeligheder, at de kan betegnes som ordblinde. Det svarer til 143 elever i Svendborg Kommune. Hertil skal medregnes skønsmæssigt 12 elever, som går på ordblindeefterskoler. Afgrænsning kapitel 4 Arbejdsgruppen anvender primært betegnelsen massive, specifikke læse stavevanskeligheder om ordblinde elever. Det centrale i afgrænsningen i forhold til andre læsevanskeligheder er, at eleven har overraskende store vanskeligheder med at lære at læse og stave. Elevens vanskeligheder kan således ikke tilskrives dårlig begavelse, uhensigtsmæssig undervisning eller andre ydre forhold. Andre kommuners tilbud kapitel 5 De nævnte tilbud illustrerer de almindeligste former for specialundervisning til elever med massive læsevanskeligheder. Ophold i læseklasser og læseskole for elever på mellemtrinnene 3-6. klassetrin er generelt af begrænset varighed, nogle måneder til 1 år, hvorefter eleven vender tilbage til hjemklassen. Lovgrundlaget kapitel 6 Specialundervisning gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige specialundervisning. Specialundervisning omfatter også særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen. De nødvendige undervisningsmidler, skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Nuværende indsats kapitel 7 I kapitlet beskrives en række generelle udviklende indsatser i førskole og skoleområdet, der skal forebygge senere læsevanskeligheder. Indsatserne retter sig mod sproglige - og motoriske funktioner, som er væsentlige forudsætninger for læseindlæring. Hertil kommer råd og vejledning fra kommunens læsekonsulent, IT-udlån, kommunens specialundervisningstilbud Ordblindeklassen samt tilskudsordning i forbindelse med ophold på efterskole. Det primære tilbud på skoleområdet gennemføres altså på skolerne inden for rammerne af den almindelige undervisnings muligheder og principper om differentieret undervisning og holddannelser. Hertil kommer skolernes specialundervisning som organiseres og gennemføres via specialcenteret, primært som et støttende supplement til normalundervisningen. I stigende omfang anvendes særlige IT redskaber. Med baggrund i anbefalingerne fra PPR analysen (1998) er der etableret en ordblindeklasse på Vestre Skole med plads til 17 elever på klassetrin. Ligeledes med baggrund i PPR analysen er der fra skoleåret 2006/ 2007 ansat en læsekonsulent, som skal kvalificere specialundervisningen af elever med massive læsevanskeligheder. 4

6 PPRs forslag og anbefalinger kapitel 8 På dagtilbudsområdet er det især udviklende og forebyggende motoriske og sproglige indsatser, der skal sættes fokus på. Med kommunernes forpligtelse til at tilbyde sprogvurderinger af 3-årige børn samt det målrettede arbejde baseret på pædagogiske læreplaner, er der skabt et godt grundlag for at sikre de generelle forudsætninger for læseindlæringen. Rapportens anbefalinger går således ud på fortsat udvikling med specifik fokus på det skriftsproglige miljø, løbende sprogobservationer, forældresamarbejdet, overgangsaktiviteter samt personalets kompetenceudvikling med f.eks. uddannelse af sprogvejledere og motorikpædagoger. På skoleområdet anbefales generelt, at hver skole uddanner/ ansætter en IT advokat, som i denne forbindelse er en IT kyndig person med kompetencer inden for de særlige IT - redskaber der udvikler og kompenserer på læseområdet. Formålet er, at ordblinde elever i folkeskolens normalklasser får adgang til IT programmer, der sikrer motiverende og hensigtsmæssig specialundervisning samt hard og software, der kompenserer for elevens læsevanskeligheder. Det sidste skal medvirke til, at eleven får øget udbyttet af undervisningen i de mange af skolens fag, hvor læsning spiller en afgørende rolle. Det anbefales ligeledes, at hver skole uddanner/ ansætter en PAS sagkyndig, som gennem pædagogiske analyser, der afdækker elevens kompetencer og bedste indlæringsveje hjælper skolens øvrige lærere med at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige undervisning. Arbejdsgruppen anbefaler desuden en række forskellige indsatser på de forskellige klassetrin/ niveauer. Der peges på behovet for fortsat kompetenceudvikling af lærerne i indskolingsområdet, således at gruppen af læsesvage elever minimeres. Der peges desuden på forsat behov for udvikling af foregribende indsatser som f.eks. at udvikle en læseindsats inspireret af Reading Recovery programmet. Arbejdsgruppen er blevet opmærksom på Byhaveskolen / Jesper Eges læseindlæringsmetode og anbefaler et samarbejde indledt. Centralt og udførligt beskrevet står forslaget om etablering af dialog/ kursustilbud på Vestre Skole som har videnscenterstatus på læseområdet. Dette tilbud retter sig mod mellemtrinnets elever og lærere. Den grundlæggende tanke er, at eleven i en afgrænset periode optages i dialogklassen, hvor der gennemføres en grundig pædagogisk udredning, hvor der afprøves relevante metoder, materialer og IT værktøjer, og hvor en afsluttende rapport danner grundlaget for den videre indsats. For at sikre mulighed for løbende og kvalificeret undervisning af 6 elever ad gangen med de konsultative opgaver, der knytter sig hertil, foreslår arbejdsgruppen, at der ansættes 2 kvalificerede lærere. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende Ordblindeklasse bevares i sin nuværende form, men at den omdøbes til Læseklassen på Vestre Skole. Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at der ansættes endnu 1 kvalificeret lærer, således at Ordblindeklassen udvides til at rumme 22 elever. 5

7 Kapitel 3 Omfang Arbejdsgruppen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse ( bilag 1) med det mål at afdække omfang og placering af målgruppens elever. For ca. 10 år siden blev der foretaget en undersøgelse af antallet af normalt begavede elever fra kl. trin med massive læsevanskeligheder og deres specialundervisningsforløb i den daværende Svendborg Kommune. Her viste undersøgelsen, at der var omkring 3 % elever med massive læsevanskeligheder. I undersøgelsen her i efteråret 2007 er der, lige som i 1997, ikke taget højde for ensartethed i testmaterialet, men udelukkende på skolernes egne vurderinger ud fra de forskellige test, undersøgelser og vurderinger. Derfor må også denne undersøgelse karakteriseres som et projekt med usikkerhedsmomenter som følge af, at forskellige personer foretager vurderingen. Vi har valgt at vedlægge skemaerne som bilag. Bilag 2 er en fortegnelse over de forskellige tilbud, der beskrives i undersøgelsesmaterialet. Der skal gøres opmærksom på, at flere af de beskrevne tilbud, som skolerne byder ind med, ligger i Kort specielt tilrettelagt kursus i læsning/stavning samt at der findes flere tilrettelagte tilbud på skolerne end dem, der er anført her i skemaet. Dette er blot et lille udsnit af de massive tilbud, der ligger ude på skolerne. F.eks. kan et stavekursus på en af skolerne godt være placeret i et tilbud, der ligger i Kort tilrettelagt kursus i læsning/stavning. Bilag 3 er en opgørelse af elever på 2. klasse til 9. klasse elevtal og antallet af elever med massive læsevanskeligheder, bemærk at her er 10. klasse ikke medtaget. Skemaet er lavet ud fra spørgeskemaet fra skolerne, fra skolernes specialundervisnings tilbud og fra PPRs egne notater. Det ses her, at procenten for elever med massive læsevanskeligheder, som er defineret her i rapporten er på 2.2 procent. Dette svarer til 126 elever i hele kommunen ud af et grundlag på 5844 elever. Herudover er der Vestre skoles Ordblindeklasse. D.v.s. det samlede antal er 143 elever i alt. Der ses en jævn fordeling hen over klasserne, hvilket tydeligt ses i bilag 4, hvor der sker et lille fald i antallet af elever med massive læsevanskeligheder fra 7., 8. og 9. klasse. Dette kan bl.a. skyldes, at eleverne går på Vestre Skoles klasse for elever med massive læsevanskeligheder, eller at de har fundet andre skoletilbud, som f.eks. ordblinde efterskoler, værkstedsklasser eller andre alternative skoleformer. Sammenligningsskema 1997 og 2007 Kl. trin 2. kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 10.kl i alt Pct Det er en kendt faktor, der også ses i bilag 5, at der er flere drenge, der har massive læsevanskeligheder end piger. Vores beregninger viser, at der er dobbelt så mange drenge som piger. 6

8 Bilag 6 viser en oversigt over de test og undersøgelser, som skolerne anvender. Ud over de nævnte test skal det også bemærkes, at der er mange flere test end de anførte. De nævnte er de mest almindelig test, som alle skoler anvender. Bemærkninger til skemaerne. Skolerne har svaret meget forskelligt på det skema, der blev udsendt. Trods dette har vi alligevel fået samlet de fleste informationer. Der er stor enighed omkring afgrænsning af elever med massive læsevanskeligheder. Mange skoler svarer, at læseudviklingen skal være forsinket 2-3 år eller mere, og at den specialpædagogiske indsats ikke har forbedret elevens standpunkt væsentligt. Ud fra de besvarelser, vi har modtaget, fremgår følgende: -der er ensartethed mht. sproglig opmærksomhed og tidlig indsats. -de fleste skoler giver lyd/bogstavkursus på de første klassetrin. -på flere skoler er der etableret læsekursus eller Reading Recovery til elever med læsevanskeligheder. -læsekursus, læsebånd og stavekursus ligger primært fra klasse. -der er skoler, der målrettet afholder kursus i brugen af kompenserende hjælpemidler i form af IT-brugen i undervisningssammenhæng. -flere skoler har påbegyndt brugen af IT som kompenserende undervisning for elever med massive læsevanskeligheder. -2 skoler har rettet et fælles kursusforløb mod elever med massive læsevanskeligheder. - ganske få skoler beskriver tilbud om motorisk træning i forbindelse med elever med massive læsevanskeligheder. - holdundervisningen foretages primært i de større klasser og udnyttes ikke i væsentlig grad på skolerne. - omkring halvdelen af skolerne benytter støttelærer i klassen. 7

9 Kapitel 4 Afgrænsning Arbejdsgruppens afgrænsning af målgruppen: Målgruppen er elever med massive specifikke læse-stavevanskeligheder eller risiko for at udvikle samme. Definition: Vi forstår massive specifikke læse-stavevanskeligheder som overraskende store vanskeligheder med at lære sig at læse og stave forårsaget af lydligt baserede afkodningsvanskeligheder. Med specifikke menes, at indlæringsvanskelighederne er afgrænset til læsning og stavning og forudsætningerne for dette at lære at læse og stave. Disse specifikke læse-stavevanskeligheder kan afstedkomme vanskeligheder med indlæringen på andre områder. Med overraskende menes, at vanskelighederne ikke kan forklares på en indlysende måde af meget ringe begavelse, blindhed eller andre indre eller ydre forhold. Med store vanskeligheder mener vi, at barnet eller den unge skal bruge væsentlig flere kræfter på at lære at læse og stave end andre. Med massive menes det, som afgrænsningen herunder angiver. Afgrænsning: Det ligger ikke fast, hvor omfattende vanskelighederne med at læse, stave eller afkode skal være, før man taler om massive specifikke læse-stavevanskeligheder. Ej heller ligger det fast, hvordan man identificerer massive specifikke læse-stavevanskeligheder eller lydligt baserede afkodningsvanskeligheder. Med andre ord, - for at kunne identificere / afgrænse en elev som havende massive specifikke læsestavevanskeligheder, er man nødt til at træffe nogle valg. Disse valg må relatere til definitionen, der nævner - store vanskeligheder med at lære at læse - store vanskeligheder med at lære at stave - lydligt baserede afkodningsvanskeligheder - begavelse - indre forhold - ydre forhold. Når man holder sig til definitionen, er ovenstående pinde, områder der skal afdækkes, hvis identifikation skal finde sted. Afdækningen kan foretages på forskellig måde, men i Svendborg kommune er vi blevet inspireret af Gladsaxe Kommunes Gladsaxeprøve. Vi har valgt at anvende følgende kriterier i forbindelse med den operationelle afgrænsning af gruppen af elever med specifikke massive læsestavevanskeligheder: 8

10 Afdækning af den sproglige elevprofil. Dvs. afdækning af sproglige forhold, der har betydning for læse-staveindlæringen. Desuden læse- og staveprøver. Afdækning af det kognitive. Dvs. afdækning af begavelsesniveau, hukommelse, forarbejdningshastighed m.v. Her dannes et indtryk af begavelsesprofilen. Her afdækkes også indlæringsprofilen. Anamnese. Dvs. afdækning af ydre og indre forhold. Familiære dispositioner, sygdomme, skader, fødsel m.v. Afdækning af den sproglige elevprofil. Elevens resultater i delprøverne tolkes ved hjælp af nedenstående nøgle, og elevens profil skrives ind i oversigtsskemaet nedenfor. Her et eksempel på elevprofil med overvægt af massive og meget alvorlige vanskeligheder. Profilen kan være svingende og derfor svær at tolke entydigt derfor vil den altid kun være vejledende et fingerpeg,der altid skal betragtes i sammenhæng med den øvrige pædagogiskpsykologiske helhedsvurdering. Hvis elevprofilen har overvægt af massive og meget alvorlige vanskeligheder, så tilhører eleven ret sikkert målgruppen. (se skema nedenfor) Sproglige prøver Ingen vanskeligheder Lette vanskeligheder Markante vanskeligheder X X Massive vanskeligheder Rim Ordmobilisering Lydskelneevne X Sekvensgengivelse X Arbejdshukommelse Sætninger X Cifre X Fonologisk prøve Fonologisk subtraktion X Læseprøver Højtlæsning af tekst Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nonord Staveprøver Stavning af nonord Der forestår et arbejde med at fastlægge kriterierne for kategorierne. Dog vil der i det enkelte tilfælde altid indgå et delvist skøn. Desuden må det undersøges, hvilke tests og prøver der bør anvendes. X X X X 9

11 Afdækning af det kognitive. En fuld WISC-III eller WPPSI giver et indtryk af begavelsesniveauet samt et godt billede af begavelsesprofilen. Dvs. af udviklingen på en bred vifte af indlæringsbetydende evner og færdigheder. Sammenholdt med de sproglige prøver får man en ret sikker afgrænsning af, om der er tale om specifikke massive læse-stavevanskeligheder. En del af de kognitive funktioner kan afdækkes med PAS. En PAS-afdækning kan i øvrigt give et fingerpeg om, hvordan den enkelte elev indlærer. - Dette er et væsentligt element, idet et dialogophold gerne skulle give mulighed for rådgivning vedrørende dette. Til afdækning af den logiske tænknings udvikling bruges CHIPS eller RAVEN. En kombination af WISC-II, RAVEN og PAS sikrer, at man opnår både en kvantitativ og en kvalitativ beskrivelse af elevens potentialer. Anamnese. Samtale med forældrene. Barnets historie afdækkes fra svangerskab til nu. Komplikationer ved fødslen kan være årsag til indlæringsvanskeligheder. Har der været tale om alvorlige sygdomme, uheld eller ulykker? Hvordan var barnets adfærd og trivsel umiddelbart efter fødslen og senere Er barnet familiært disponeret? Der bør findes eller udarbejdes et hensigtsmæssigt spørgeskema. 10

12 Kapitel 5 Tiltag og erfaringer fra andre kommuner. I arbejdsgruppen har vi søgt inspiration hos andre kommuner, som har beskrevet og/eller foranstaltet undervisningstilbud til elever med massive læsevanskeligheder. Vi har valgt at beskrive fem forskellige initiativer. 1. Odense Kommune Undervisningstilbud herunder IT til elever med svære læsevanskeligheder. Læsecenteret på Ejbyskolen Målgruppe: Elever i klasse med svære læse- og skrivevanskeligheder. Formål: Formålet med opholdet er at give normaltbegavede elever med svære læse- og stavevanskeligheder mulighed for gennem et tidsbegrænset intensivt forløb at forbedre sig med henblik på at kunne tilegne sig det samme undervisningsindhold som andre elever. Målet er, at eleven - højner sit faglige standpunkt - indlærer forskellige angrebsmetoder og strategier - oparbejder og udvikler færdigheder inden for IT, som så vidt muligt gør eleven i stand til at tilegne sig det samme undervisningsindhold som andre elever - oplever en høj grad af selvhjulpenhed, hvilket øger og muliggør udvikling af selvværd - opnår bevidsthed om egne styrker og svagheder Indhold: Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt som individuel undervisning med udgangspunkt i elevens kompetencer. Det vægtes i undervisningen at gøre eleverne til gode brugere af IT og IT-støtteprogrammer, idet målet hermed er, at eleven kan gøre brug af IT-værktøjer, dels som kompenserende hjælpemiddel, dels som et hjælpemiddel, der fremover kan gøre eleven så selvhjulpen som muligt. Ophold i Læsecenteret er på ½ - 1 års varighed. Læsecenterets lærerteam udarbejder før udslusning en rapport til hjemskolen, der beskriver elevens faglige, personlige og sociale udvikling samt aktuelle standpunkt. IT hjælpemidler: Odense Kommune har indkøbt programmet Skrivestøtte til brug for alle, der i undervisningen profiterer af hjælp til skrivning og til oplæsning af elektroniske tekster. Skrivestøtte må installeres på alle folkeskolens computere. Ligeledes må programmet installeres på computeren i hjemmet. I foråret 07 har Odense Kommune indkøbt den syntetiske stemme Carsten, som supplement til den digitale stemme, der følger med Skrivestøtte, hvorved computeren kan oplæse al digital tekst. 11

13 2. Gladsaxe Kommune Arbejdsbeskrivelse for læsevejledere og et undervisningstilbud til ordblinde elever. Lokalaftale for læsevejledere i Gladsaxe Kommune Læsevejlederen skal medvirke til, at der på skolen gennemføres diagnosticerende læse- og staveprøver på 2., 5. og 8. klassetrin. Læsevejlederen skal endvidere rådgive ved opgørelse og tolkning af resultaterne og sørge for at fremsende prøveresultaterne til kommunal bearbejdning. Læsevejlederen er leder af den årlige klasselæsekonference på klassetrin. Læsevejlederen rådgiver lærerne om klasselæsekurser og har ligeledes til opgave at rådgive og vejlede, så der i vid udstrækning anvendes undervisningsdifferentiering i læseundervisningen. Læsevejlederen deltager i det faglige netværk i skolevæsenet. Der afsættes 4,65 time pr. klasse + 15 timer (børnehaveklasse 9. klasse) til en læsevejleder på hver skole. Den enkelte skole kan supplere timetallet i forbindelse med skoleårets planlægning og prioriteringen af opgaverne. Læseskolen for ordblinde elever på klassetrin i Gladsaxe. Målgruppe: Elevens læsevanskeligheder skal være af en sådan art og sværhedsgrad, at eleven ikke kan udvikle sig inden for rammerne af den almindelige klasse med særlig støtte. De specifikke sproglige vanskeligheder / klassiske ordblindetræk undersøges ved hjælp af en række sproglige delprøver den såkaldte Gladsaxeprøve (se nedenfor). Elevens læsevanskeligheder undersøges med en individuel læseprøve med bl.a. højtlæsning af tekst og vrøvleord. Den enkelte elevs resultater i delprøverne danner tilsammen et billede af vanskelighedernes sværhedsgrad - udtrykt som hhv. lette, markante og meget alvorlige vanskeligheder. Kommunen har erfaret, at elever med overvægt af meget alvorlige vanskeligheder og / eller markante vanskeligheder kan være elever, der har behov for, og vil kunne få udbytte af, et skoletilbud på Læseskolen. Gladsaxeprøven: Sproglige prøver Rim Ordmobilisering Lydskelneevne Sekvensgengivelse Arbejds- Sætninger hukommel- se Cifre Læseprøver Højtlæsning af tekst Højtlæsning af vrøvleord Ingen vanskeligheder Lette vanskeligheder x Markante vansk. x x Meget alvorlige vansk. x x x x x Formål: At hjælpe eleverne til at kompensere for de manglende færdigheder. 12

14 Indhold: Individuel undervisning med IT-baserede hjælpemidler. Implementering af IT IT-rygsæk 3. Århus Kommune I 2006 har Børn og Unge iværksat et pilotprojekt på 10 skoler. Målgruppe: Børn med læsevanskeligheder Formål: Elever og lærere bringes i stand til at anvende IT-rygsæk. Indhold: It-rygsækken består af en bærbar pc med indlagte støtteprogrammer, som eleverne kan bruge i skolen og i hjemmet. Skrivestøtten og taleaftalen er tilgængelig på alle skolens maskiner. Projektet implementeres på de øvrige skoler over en årrække. 4. Skanderborg kommune I Skanderborg har man gode erfaringer med inklusion af ordblinde i folkeskolen ud fra et bredere deltagelsesperspektiv. Projekt: IT-støttet undervisning på 3. årgang. Målgruppe: Alle elever - særligt dem med læsevanskeligheder Formål: Med udgangspunkt i erfaringer fra et tidligere projekt, hvor kun elever med læsevanskeligheder fik IT-støttet undervisning, har kommunen sat dette projekt i gang. Formålet er at øge alle elevers faglige fremgang, samt at alle elever oplever større glæde ved skolearbejdet. Indhold: IT-støttet undervisning for alle med fokus på ligeværdig deltagelse på trods af læsevanskeligheder. Evaluering: Generelt er alle elever gået frem, og niveauet er øget. Både de mest selvhjulpne og elever med læsevanskeligheder har fået meget ud af undervisningen. Eleverne skal ikke længere præstere på klassen ud fra det, de har skrevet i deres hæfter, men i stedet med udgangspunkt i forskellig software. Det gør, at eleverne står mere lige i præstationerne. 13

15 Læseklasser i Københavns Kommune. 5. København Kommune Målgruppe: Elever med meget massive og vedholdende læse-stavevanskeligheder (ordblinde) kan fra 4. klasse tilbydes undervisning i en læseklasse. Klasserne er oprettet på fire forskellige skoler. Formål: At udvikle læse- og stavefærdigheder samt at styrke elevens personlige udvikling. Indhold: Der arbejdes systematisk med en udvikling af læse- og stavefærdigheder samt at styrke elevens personlige udvikling. Da egentlig ordblinde elever ofte vil have læse- g stavemæssige vanskeligheder hele livet, er det meget væsentligt også at arbejde med kompenserende teknikker. Der er desuden et stort behov for rådgivning og vejledning af eleven og hjemmet af faglig og personlig art og mht. muligheder for støtte efter folkeskolen. Kapitel 6 Lovgrundlag Folkeskoleloven: Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialpædagogisk bistand ( 3). De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. (jf. lovbekendtgørelse om folkeskolen nr af 28. august, 19 stk. 1, 1.pkt.) Den enkelte skole er ifølge lovgivningen forpligtet til at stille de hjælpemidler til rådighed, der er nødvendige for at eleven kan deltage i og/eller få et optimalt udbytte af undervisningen. Hjælpemidlet er en forudsætning for barnets ligeværdige deltagelse i undervisning. Undervisningshjælpemidler i forhold til læsehandicappede kan f.eks. være: Computer med div. soft- og hardware som kommunikationsmiddel og oplæsningsværktøj for den læsehandicappede elev i skolen og i forberedelsen til skolens fag. Det er vigtigt, at der i overvejelserne indgår betragtninger om: Eleven har så omfattende skriftsprogsvanskeligheder, at læsning og skrivning kræver omfattende støtte. Eleven har tilstrækkelig vilje til og interesse for at anvende kompenserende teknologisk støtte. 14

16 Der er tilstrækkeligt engagerede medarbejdere på skolen, der vil acceptere og kan støtte op omkring anvendelsen af det teknologiske udstyr, og som vil medtænke det i den almindelige planlægning af undervisningen - samt forventninger, accept og opbakning i elevens nære familie. At skolen (lærerteamet) er parat til at tilrettelægge hele undervisningen i klassen, således at elevens særlige hjælpemidler indgår i undervisningen som et naturligt element i den almindelige differentierede undervisning. Nuværende indsats i førskoleområdet Kapitel 7 Nuværende indsats Ifølge Dagtilbudslov nr. 501 af skal det enkelte dagtilbud udarbejde pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og fra 3 år til skolealderen. Læreplanen omfatter seks temaer. Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan arbejdet med temaerne gribes an, men det er et krav, at læreplanen forholder sig til de seks temaer, hvoraf sproglig udvikling, krop og bevægelse indgår. På det motoriske område: Motorikpædagoger På nuværende tidspunkt bliver mange børn med sansemotoriske vanskeligheder først fundet lige før skolealderen, eller når de er startet i skole. Der findes en del uddannede motorikpædagoger, som er kvalificeret til at screene børn, men der findes ingen systematisk indsats. Efter behov iværksættes indsats fra PPR i form af specialpædagogisk støtte. På det tale-sproglige område: I Svendborg kommunes dagtilbud foregår der forskellige tiltag vedrørende stimulation af sprog, sprogstimulerende miljø og sproglig opmærksomhed til gavn for den senere læse/skrive udvikling. TRAS TRAS er et pædagogisk observationsmateriale til registrering af børns sproglige udvikling i 2 5 års alderen. Materialet anvendes til observering og registrering af observationer vedrørende det enkelte barns sproglige og kommunikative udvikling. Observationerne danner grundlag for det videre samarbejde mellem pædagoger og forældre om barnets sproglige udvikling. Materialet anvendes i en stor del af Svendborg Kommunes dagtilbud fortrinsvis til bekymringsbørn for afklaring af en eventuel yderligere indsats i form af samarbejde med PPR. Tosprogede børn Ifølge folkeskolelovens 4a tilbydes der sprogstøtte til de tosprogede småbørn, der vurderes at have behov herfor. 15

17 Pjecer - Minutter der nytter Pjecerne Minutter der nytter vedr. sprog og sprogstimulering, udarbejdet af tale-hørepædagogerne på PPR, til aldersgruppen 0 3 år og til børnehavebarnet, udleveres henholdsvis af sundhedsplejersken ved første besøg i hjemmet, og af pladsanvisningen eller dagtilbudet i forbindelse med tilbud om børnehaveplads. Sproglig opmærksomhed Bevidstheden omkring sprog, sprogudvikling, sproglig opmærksomhed samt skriftsprogstimulerende miljø i dagtilbudene er i en del af tilbudene blevet en naturlig del af det daglige fokusområde, specielt i de dagtilbud, hvor en af pædagogerne har efteruddannelse som Den sproglige vejleder. Her kan det tidligere Gudme område nævnes, hvor der i alle dagtilbud er uddannet en Sproglig vejleder. De sproglige vejledere mødes i et fagligt netværk med talepædagogen en gang i kvartalet med henblik på generel vidensdeling og opkvalificering indenfor området. Kulturministeriet kampagne Læselyst Fra efteråret 2003 til foråret 2005 deltog Svendborg kommune i Kulturministeriet kampagne om børn & bøger med blandt andet Den levende fortælling brobygning mellem bibliotek, daginstitution og indskoling Projektet førte til, at forældre og personale fik en større opmærksomhed på sprog og sproglig opmærksomhed samt et større tværfagligt samarbejde i overgange mellem dagtilbud og skoler. Der er efterfølgende blevet oprettet flere børnehavebiblioteker og lige aktuelt vil 13 institutioner indgå i samarbejdet med Biblioteket om oprettelsen af børnehavebiblioteker. Denne form for fokus på sprog og læsning har ført til flere spændende tiltag inden for det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skoler, hvor sproglig opmærksomhed er blevet fokuspunktet. Som eksempel kan nævnes det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skole på Tåsinge. Indsats fra PPR Til særligt krævende børn kan der efter behov iværksættes indsats fra PPR i form af talehørepædagogisk støtte. Nuværende indsats på skoleområdet: På almenområdet: Undervisningsdifferentiering og holddannelse Det primære tilbud gennemføres på skolerne inden for rammerne af den almindelige undervisnings muligheder herunder læsebånd m.m.. Se desuden bilag 2. Lektiecafé Råd og vejledning fra læsekonsulent Lærerne rådgives m.h.p. tilrettelæggelse af undervisningen, således at der sættes fokus på den rette indsats for den enkelte elev. 16

18 Til særligt krævende børn: Kommunens tilbud til ovenstående gruppe af elever i folkeskolen består af skolernes specialundervisningsforslag, indsats fra PPRs læsekonsulent, IT- udlån fra PPR, Ordblindklassen på Vestre Skole samt tilskud til ordblindeefterskoler. PPRs læsekonsulent yder pædagogisk/faglig rådgivning og vejledning til elever, forældre og lærere bidrager til den pædagogisk-psykologiske vurdering ved at foretage individuelle læse/skriveundersøgelser formidler ideer til udvikling af den enkelte skoles rummelighed og skriftsprogskultur. IT-udlån fra PPR For at støtte skolernes bestræbelser på at leve op til folkeskolelovens ( 19) bestemmelser i forhold til kommunens elever, har PPR oprettes en central bank af IT-hjælpemidler i form af computer, tilbehør, programmer m.m.. Udlån af IT-hjælpemidler forudsætter: at elevens behov for særlige hjælpemidler er relateret til et læsehandicap, som nødvendiggør et personligt undervisningsmiddel at eleven skal være motiveret for at ville yde en rimelig stor indsats i forhold til skolearbejdet at elevens behov ikke umiddelbart kan dækkes af det udstyr, der til enhver tid findes på kommunens skoler både i tilknytning til den almene undervisning og i tilknytning til specialundervisningen at elevens forældre og lærere skal være motiverede for at ville støtte eleven i arbejdet med computerstøttet undervisning at PPR påtegner en låneaftale. Hard- og software udlånes af PPR og leveres tilbage senest, når eleven forlader skolen. Ordblindeklassen på Vestre Skole. Vestre skoles Ordblindeklasse har plads til 17 elever. Eleverne, der optages i Ordblindeklassen, er almindeligvis karakteriseret ved behov for støttende specialundervisning pga. så massive specifikke læsevanskeligheder, at de kan betegnes som ordblinde. Eleverne er normaltbegavede og har normale adfærdsmæssige/sociale funktioner. De ønsker, at folkeskolen danner rammen om deres daglige undervisning. Eleverne kan optages på klassetrin. Det tilstræbes, at de senest optages på 8. klassetrin. Det tilstræbes, at undervisningen har sammenhæng med skolens øvrige undervisning, således at eleverne i visse fag/emner er knyttet til den almindelige undervisning. Det tilstræbes, at Ordblindeklassens elever optages i et af kommunens øvrige tilbud på 10. klassetrin eller på en efterskole. Kommunalt tilskud til efterskoleophold Der er etableret et tilbud til elever i 8., 9. eller 10. klasse, som økonomisk støtter et efterskoleophold med et tilskud. Det kræver, at eleven efter de afgrænsningskriterier, som er fastsat, tilhører gruppen af elever med massive specifikke læse-stavevanskeligheder. 17

19 Kapitel 8 Forslag/anbefalinger: Forslagene lægger sig op ad Svendborg Kommunes rummelighedsprojekt og ideerne i skolestrukturanalysen, således som krævet i kommissoriet. Dvs. grundprincippet er, at al undervisning i så vid udstrækning som muligt foregår på hjemskolen og i tilknytning til klassen. Al ekspertise vedrørende målgruppen bør centreres på videnscenterskolen for elever med massive specifikke læse-stavevanskeligheder. Dvs. at der bør være en ekspertise og en vidtgående og bred kompetence, som i samarbejde med PPR kan varetage følgende funktioner: - Konsultativ og rådgivende virksomhed i forhold til personalet i dagtilbud og skole. - Udredning af massive specifikke læse-staveproblemer og identifikation af førskolebørn og indskolingsbørn med risiko for at udvikle nævnte vanskeligheder. - Tilbyde midlertidig intensiv undervisning af elever fra klasse. Varighed op til 12 uger. Formålet er afdækning af, hvorledes man underviser barnet bedst. Til dette forløb hører konsultativ indsats i forhold til hjemskolen. - Undervise målgruppeelever fra klassetrin i egentlige læseklasser. Der er tale om elever, som på trods af forudgående intensiv indsats fra dialogteamet og hjemskolen, ikke har profiteret synligt af indsatsen. - Tilbyde særlig talesproglig undervisning og rådgivning om samme, når en elev i førskoleområdet eller indskolingsområdet er identificeret som målgruppebarn. - Tilbyde ergoterapeutisk / sansemotorisk træning og rådgivning om samme, når en elev i førskoleområdet eller indskolingsområdet er identificeret som målgruppebarn. For at kunne leve op til kravet om rummelighed bør det sikres, at skoler og daginstitutioner har mulighed for opfylde dette krav. Dette gælder med hensyn til både resurser og kompetencer. Skoler, videnscenterskolen og PPR bør i fællesskab udarbejde oversigt over resurse- og kompetencebehov. Mange resurser og kompetencer er i forvejen på skolerne. I det følgende redegøres mere detaljeret for vores tanker og anbefalinger, der vedrører Ordblindeklassen, Videnscenterskolen, skoler og dagtilbud. 18

20 Ændring af navn Forslag vedr. Ordblindeklassen på Vestre Skole. Der er oprettet en specialklasse på Vestre skole med plads til 17 elever. Det foreslås at omdøbe denne klasse til Læseklassen. Elever i denne klasse har typisk været gennem et dialogforløb uden at have profiteret nævneværdigt af deltagelsen. Hver elev i Læseklassen udløser en årlig tildeling på 128 U-timer. Det tilstræbes, at undervisningen har sammenhæng med skolens øvrige undervisning, således at eleverne i visse fag/emner er knyttet til den almindelige undervisning. Det tilstræbes, at Læseklassens elever optages i et af kommunens øvrige tilbud på 10. Klassetrin eller på en efterskole. Elever, der optages i læseklasse, er almindeligvis karakteriseret ved behov for støttende specialundervisning pga. massive specifikke læsevanskeligheder. De er normaltbegavede og har normale adfærdsmæssige/sociale funktioner. De ønsker, at folkeskolen danner rammen om deres daglige undervisning. Elever kan optages på klassetrin. Det tilstræbes, at eleverne senest optages på 8. klassetrin Udvidelse af antallet af elever Vi foreslår, at klassen fremover rummer 22 elever i stedet for 17. Ansættelse af ekstra lærer Vi foreslår, at der ansættes en ekstra kvalificeret lærer. 19

21 Forslag til indsats på Videnscenterskolen Dialogtilbud på Vestre Skole, som er udpeget til at være videnscenterskole Tilbuddet retter sig mod de elever i folkeskolen, der går i klasse, som har massive specifikke læse-stavevanskeligheder. Trin i indsatsen: 0) Eleven er afdækket af hjemskole og PPR. 1) Eleven visiteres til dialogindsats af Dialogteamet i samarbejde med PPR. 2) Konsultativ indsats i forhold til hjemskolen. Viser dette sig utilstrækkeligt så fortsættes til pkt.3. 3) Nærmere kompetenceudredning, - se afsnit om afgrænsning af målgruppen. Afdækning af den bedste måde at undervise eleven på og evt. undervisning i op til 12 uger. Kompetenceudredningen skal rette sig mod det faglige niveau, men især mod afdækning af kompetencer og problemløsningsstil eller kognitiv stil. 4) Der udarbejdes en rapport. 5) Tilbage på hjemskolen, med løbende konsultativ bistand fra dialogkonsulent. Om dialogtilbuddet forstiller vi os yderligere: Der bør løbende være plads til 6 elever. Undervisningen og de løbende konsultative opgaver varetages af 2 fuldtidsansatte lærere, hvoraf mindst én har uddannelsen som PAS - konsulent. PPRs læsekonsulent deltager i det konsultative arbejde. Undervisningen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Et vigtigt mål er, at eleven bliver bevidst om egne potentialer og kompetencer. Eleven lærer, hvordan han/hun selv kan medvirke til at blive bedre til at læse og skrive. Gennem undervisning bliver eleverne gjort til gode brugere af IT og IT-støtteprogrammer til læsning og skrivning. Opholdet i dialogklassen er slut, når læreren sammen med eleven har fundet ud af, hvordan der kan arbejdes videre med det, som eleven nu kan. Herudover er det vigtigt, at brugen af IT-redskaberne fungerer godt. Ved afslutningen af forløbet udarbejder lærerne i læseklassen en rapport over elevens udvikling og standpunkt. Hjemskolens dansk- og faglærere skal inden eleven vender tilbage gennemgå et kursus, så de får et grundigt kendskab til de IT-støtteværktøjer, som eleven har anvendt i læseklassen, og som også skal anvendes, når eleven vender tilbage til egen klasse. Lærerne skal også have et vist kendskab til digitale portaler for læsehandicappede og anvendelsen af disse i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen. Det er vigtigt, at der ved afslutningen afholdes et fælles møde, hvor hjemskolens dansklærer, faglærer, evt. specialundervisningslærer og forældre mødes med læseklassens lærere og læsekonsulenten til et evaluerings- og planlægningsmøde. På mødet redegøres bl.a. for udviklingen, som den er beskrevet i rapporten. Det aftales: Hvordan vender eleven på bedst mulig måde tilbage til hjemskolens klasse. 20

22 Hvordan videreudvikles elevens erhvervede kompetencer bedst. På hvilken måde tilgodeses undervisningsdifferentiering bedst. I hvilket omfang er eleven selvhjulpen ved brug af IT-redskaber. Det er vigtigt, at der efter behov afholdes samtaler med elev, lærere og forældre, hvor det afklares, om alt går, som det skal. Det skal understreges, at dialogopholdet ikke skal ses som et isoleret undervisningsforløb, men mere betragtes som et tillæg til hjemskolens indsats. Derfor er det nødvendigt, at hjemskolen har mulighed for at samarbejde og følge op på de råd og den vejledning, der bliver givet i og med dialogindsatsen, hvad enten det blot er en konsultativ indsats eller et ophold. Målgruppens elever vil ofte have brug for nogle intensive undervisningsforløb, hvor forskellige aspekter af skriftsproget trænes. Desuden vil de have brug for kontinuerlig støtte i forbindelse med den daglige undervisning i klassen, - lektiehjælp m.v. Det skal yderligere understreges, at indsatsen på hjemskolen ikke blot skal rette sig mod læsning og stavning, men også mod indlæringen i andre fag. Derfor bør der på hver skole være et dialogberedskab f.eks. en dialogvejleder (det kunne være den PAS-sagkyndige), som kan rådgive i alle fag. Det er vores opfattelse, at hvis skolerne ikke har resurser og kompetencer til at følge op på dialogrådgivningen, kan man ikke leve op til rummelighedskravet. Dette må drøftes med skolerne. En senere evaluering af dialogordningen bør foretages med henblik på overvejelser om - ordningen skal fortsætte under den hidtidige form eller - ordningen skal fortsætte i en ændret form eller - ordningen helt eller delvist skal erstattes af egentlige læseklasser for aldersgruppen. Inden dialogopholdet afsluttes, vurderer PPR og dialoglærerne, om det er relevant at udlåne IThjælpemidler til den læsehandicappede dialogelev. Ansættelse af 2 dialoglærere For at kunne igangsætte og gennemføre Dialogophold kræves to lærere ansat. Generelle forslag for skolerne IT-advokat Målet er at implementere IT, så det bliver et naturligt værktøj i den læseforberedende undervisning og tidlige læse- og skriveindlæring. Alle elever med behov for kompensatorisk IT skal have adgang til støtteprogrammer, der hjælper eleverne til at kompensere for de manglende færdigheder, sådan at de kan følge den øvrige undervisning på lige fod med deres læsende kammerater. Det skulle gerne give eleverne større glæde ved skolegang og læring i det hele taget. En IT-kyndig person = IT-advokat med særlig interesse og erfaring med brug af oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer samt scannerprogrammer bør varetage elevernes behov og rådgive lærerne. 21

23 PAS-sagkyndig Den pædagogiske analyse står centralt i dialogprincippet. Det gør den, fordi formålet med en sådan analyse er en udredning af, hvorledes det enkelte barn bedst indlærer. PAS (Pædagogisk Analyse System) er et kvalitativt analyseredskab, der baserer sig på interaktionen mellem testeren og eleven. Man interesserer sig ikke så meget for det, eleven ikke kan, men for det han/hun kan. Man undersøger, hvilke kompetencer eleven har, og leder efter hvordan eleven udfører eller løser en given opgave. De efterfølgende pædagogiske anvisninger bygger på elevens egne arbejdsstrategier og kognitive stil. Når man tager udgangspunkt i det, eleven allerede kan, og i den profil han/hun viser i opgaveløsningerne, er der basis for en god rådgivning og vejledning. Derfor bør der på hver skole være en lærer med vidtgående kendskab til PAS. På nogle skoler er der allerede denne kompetence. Kompetenceudvikling / vidensdeling og efteruddannelse Et kursus der omhandler Dansk i indskolingen, bør afholdes hvert år ved skoleårets start. Kurset kan være på 20 timer og målgruppen er børnehaveklasseledere samt lærere i klasse. Overordnet handler det om at kvalificere læseundervisningen og elevernes læseudvikling, således at gruppen af læsesvage elever minimeres. Kurset tænkes gennemført, således at PPRs fagpersoner d.v.s. læsekonsulent samt en tale-hørepædagog varetager undervisningen på kursusdagene. Vi vil pege på, at man gennem en målrettet undervisning kan styrke elevernes læse/skrivefærdigheder i løbet af de første skoleår, og derved minimere gruppen af læsesvage elever. Evalueringerne gør det muligt at holde øje med de usikre læsere meget tidligt i skoleforløbet, således at der tidligt kan etableres forebyggende systematisk sprog-, skrive- og læseundervisning for elever med langsom læseudvikling. Foregribende indsats i midten af 1. klasse og frem til slutningen af 2.kl. Særlig tilrettelagt undervisning til de få elever, som ikke er kommet godt i gang med den tidlige læseudvikling. Læsemetodikken inspireres af Reading-Recovery-programmet og kan kaldes En ekstra Chance. Det er nødvendigt, at mindst én lærer fra samtlige skoler gennemgår relevant læselærer-uddannelse. Lydbilledlæsning som særligt indsatsområde Vi foreslår at påbegynde et tæt samarbejde med Jesper Ege og Videnscentret på Byhaveskolen med henblik på at implementere lydbilledlæsning som en læsemetode. Lydbilledlæsning er en syntetisk læsemetode, som adskiller sig fra den traditionelle analytiske læsemetode. Formålet med at indføre metoden skulle være, at færre elever med store læsevanskeligheder får brug for specialtilbud uden for klassen. Se vedlagte bilag (bilag 7) vedr. implementering af lydbilledlæsning. 22

24 Forslag til tidlig, forebyggende indsats i dagtilbud Anbefaling på det sproglige område: Nuværende indsats fastholdes og udvikles. Med baggrund i de tiltag, der er beskrevet, og som allerede fungerer inden for området, vil vi anbefale, at nuværende indsats fastholdes og udvikles. Dette præciseres nedenfor: Sprogvurdering af 3-årige Ifølge Dagtilbudslovens 11 skal kommunen tilbyde sprogvurdering af alle 3-årige børn. Sprogvurderingsmaterialet, der anbefales anvendt, er udarbejdet af et sprogkonsortium bestående af CVU Storkøbenhavn, Syddansk Universitet, Mikro Værkstedet og Nationalt Videnscenter for læsning. Sprogvurderingsmaterialet anvendes i et samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Målet med 3-års screeningen er at give dagtilbuddene et redskab til at tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats, samt at gøre personalet i stand til at vejlede forældrene om, hvordan de understøtter og stimulerer barnets sproglige udvikling i hjemmet. Det anbefales, at 3-årsvurderingerne tilbydes ud fra ovennævnte materiale og igangsættes hurtigst muligt. Forslag, der knytter sig til de pædagogiske læreplaner I overensstemmelse med de Pædagogiske læreplaner, som har været lovbestemt siden april 2005, og som er godt i gang i de enkelte dagtilbud med en målrettet indsats indenfor den sproglige udvikling, kan det anbefales, at sprog stadig indgår som et særligt indsatsområde, hvor der i dagtilbudet skal være mulighed for rige sproglige miljøer i dagligdagen, der sikrer børnenes sproglige udvikling. Alle samværssituationer bør opfattes som potentielle sprogtræningssituationer, der må udnyttes af personalet. Det anbefales, at der fortsat er udvikling indenfor området, specielt med yderligere fokus på følgende punkter: - Skriftsprogsstimulerende miljø Som understøttelse af det målrettede arbejde med sproglig udvikling kan det anbefales, at dagtilbudet skaber et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor tekst, ord og bogstaver må være synlig og en del af institutionen. - Løbende sprogobservationer Det kan anbefales, at institutionerne, ud over 3-årsvurderingerne, løbende observerer det enkelte barns sproglige udvikling og at TRAS anvendes hertil specielt i forhold til bekymringsbørnene. Observationerne skal være med til at danne grundlag for det videre samarbejde med forældrene om barnets sproglige udvikling. - Forældresamarbejde Dagtilbudet må underbygge den afgørende betydning, forældrene har for barnets sprogudvikling. En god sprogudvikling etableres primært i hjemmet. - Overgangsaktiviteter Dagtilbudets samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i barnets udvikling og skabe dialog/overlevering af viden mellem overgange fra dagtilbud til dagtilbud og fra dagtilbud til skole, herunder ligeledes formidling af sundhedsplejerskens viden. 23

25 Personalets kompetenceudvikling - Uddannelse af Sprogvejledere - Sikre det samlede personales faglige viden om sprog. Sprogvejlederen ses endvidere som ressourceperson i dagtilbudene i forbindelse med de kommende 3-årsvurderinger. Anbefaling på det motoriske område: Vi vil anbefale, at nuværende indsats fastholdes og udvikles. Dette præciseres nedenfor: Indlæring kræver et godt fundament at bygge ovenpå. En vigtig sten i dette fundament er den sansemotoriske udvikling. Utilstrækkelig udvikling kan være en del af forklaringen på senere indlæringsvanskeligheder. Dette gælder også for tilegnelsen af skriftsproget. Tidlig afdækning af børn med sensoriske og motoriske vanskeligheder kan være med til, at der kan iværksættes en indsats så tæt på barnets udviklingsalder som muligt. Med en tidlig indsats er der ofte kun behov for en lille indsats. Indsatsen vil oftest kunne tilrettelægges i barnets eget miljø i hjemmet eller i dagtilbudet. På nuværende tidspunkt bliver mange børn med sansemotoriske vanskeligheder først fundet lige før skolealderen, eller når de er startet i skole. Sansemotorisk vurdering af 0 3 årige. I overensstemmelse med dagtilbudsloven 8 vedrørende sprog, krop og bevægelse og med udgangspunkt i ovenstående, anbefales det, at sansemotorik indgår som et særligt indsatsområde omfattende følgende punkter: - Screening af den sansemotoriske udvikling hos de ½ - 1 ½ årige børn og løbende observationer af børn med sansemotoriske vanskeligheder. Dette kræver, at de bør tilføres nogle timer til udførelse af screening og træning. - 3 års screening og løbende observationer af børn med sansemotoriske vanskeligheder. - Som et led i en tidlig forebyggende indsats i forhold til massive specifikke læsestavevanskeligheder vil vi anbefale, at der uddannes motorikpædagoger gerne mindst 2 motorikpædagoger i hvert område. Motorikpædagogen skal på linie med den anbefalede sprogpædagog i samarbejde med dagtilbuddet stå for sansemotorisk screening af børnene. På denne måde får man samlet de børn op, som inden 3 års alderen ikke tydeligt viste vanskeligheder i deres motoriske udvikling, og har stadig mulighed for at hjælpe dem i god tid, inden de skal i skole. Vi anbefaler, at det anvendte screeningsmateriale til brug ved den sansemotoriske screening er et ensartet materiale, som anvendes i alle dagtilbud. - Ved observation af børn med store vanskeligheder skal der visiteres til yderligere udredning hos f.eks.: læge, ergoterapeut, fysioterapeut. 24