Medvind på cykelstien?

Transkript

1 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 Medvind på cykelstien?

2 INDHOLD Om analysen 2 Er medvind på cykelstien til glæde for alle? 3 De mindste efterskoler 5 De lidt større efterskoler 6 De store efterskoler 6 Bredt funderet fremgang eller fortsat udskilning? 7 Underskudsskolernes likviditetsgrad i Udviklingen i elever, skolepenge og undervisningsudgifter 9 Udviklingen i øvrige nøgletal 11 Specialefterskoler 12 Ordblindeefterskoler 12 Anlægsinvesteringer 13 Forstandernes forventninger til fremtiden 14 Opsummering og udfordringer i 2016 og frem 16 Hvordan ser situationen ud for jeres skole? 18 BDO kontorer med speciale i Frie Skoler 19

3 2 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 OM ANALYSEN Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 218 efterskoler, som har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2015 mod 221 efterskoler i Efterskolerne Thyland og Rinkenæs er udgået af analysen som følge af lukning, mens den nyetablerede efterskole EPOS er indtrådt i analysen. Herudover er yderligere 2 efterskoler udgået, da de er ændret til kombinationsskoler. I slutningen af juni valgte yderligere 3 efterskoler at lukke, men eftersom disse har indberettet årsregnskabet for 2015 og regnskaberne ikke som sådan er atypiske, har vi valgt at medtage alle 3 i vores analyse. BDO udarbejder hvert år en regnskabsanalyse, der giver skolerne mulighed for at sammenholde egne regnskabstal med gennemsnittet for skolerne i samme størrelseskategori. Analysen tager udgangspunkt i de almene efterskoler, ordblindeefterskoler og specialefterskoler. De kombinerede fri- og efterskoler samt kombinerede høj- og efterskoler er således ikke medtaget i analysen. Analysen baserer sig på de ovenfor nævnte 218 efterskoler. Analyseperioden dækker 3 år. Vi har dog primært fokuseret på udviklingen fra 2014 til Såfremt I har spørgsmål til analysen, eller ønsker at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer også gerne jeres skoles specialanalyse på et uforpligtende møde. God læselyst Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf mju@bdo.dk Redaktionen er afsluttet oktober BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.

4 3 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 ER MEDVIND PÅ CYKELSTIEN TIL GLÆDE FOR ALLE? BDO s Temperaturmåling på efterskolerne for 2014 var overvejende en positiv historie med pæn elevfremgang og flotte resultatudviklinger. Skolernes elevoptag til skoleåret 2014/15 viste ligeledes en positiv tendens, og det var vores klare vurdering og forventning, at 2015 samlet set ville være endnu en positiv efterskolehistorie til trods for de tilskudsmæssige udfordringer, som skoleformen stod overfor. Det hørte dog også med til historien, at regnskabstallene for 2014 understregede og tydeliggjorde den økonomiske udskilning, der i stigende grad har været blandt skolerne. I 2014 oplevede skoler med under 100 elever samlet en markant økonomisk fremgang, men realiserede stadig væsentligt lavere overskud i gennemsnit end skoler med over 100 årselever. Det bliver interessant, hvorledes denne medvind på cykelstien er fordelt og herunder, om de mindre skoler er lykkes med at fastholde momentum i 2015, og hvorvidt de store skoler har fortsat den store elevfremgang, som har kendetegnet de seneste par år. Fig. 1: Efterskolernes samlede resultatopgørelse Tkr Antal skoler Antal årselever Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger, undervisning Andre undervisningsomkostninger Lønomkostninger, ejendom Andre ejendomsomkostninger Lønomkostninger, kostafdeling Andre kostafdelingsomkostninger Lønomkostninger, administration Andre administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Overskudsgrad... 3,8 % 3,7 % 4,5 %

5 4 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Resultatopgørelsen viser således en betydelig resultatfremgang til trods for, at der er 3 færre efterskoler med i 2015 i forhold til 2014-tallene. Efterskolernes samlede overskud er således steget med tkr. til en gennemsnitlig overskudsgrad på 4,5 % mod 3,7 % sidste år. En samlet stigning på ca. 37 mio. kr. kræver selvfølgelig en forklaring, herunder særligt hvorvidt udviklingen skyldes blivende faktorer eller særlige forhold. Skolernes indtægter er steget med tkr., hvilket primært er båret af en forøgelse i antallet af årselever, som er forøget med 251 i forhold til året før. Såfremt der tages højde for elevfremgangen, er skolernes indtægter steget fra 167 tkr. pr. årselev til 170 tkr. pr. årselev, svarende til en indtægtsforøgelse på ca. 1,8 %. Denne sammensættes af en forøgelse i det gennemsnitlige statstilskud pr. årselev på 0,9 % og en stigning i skolepengeindtægten på 3,2 %, idet andre indtægter pr. årselev er fastholdt på niveau. Det er således stigningen i skolepengene, som er den væsentligste forklaring til indtægtsstigningen pr. årselev. Der må dog sættes spørgsmålstegn ved, hvor længe skolerne kan hæve skolepengene må så kraftig en stigningstakst og med en udvikling, som højere end den normale inflation? Skolernes omkostninger pr. årselev er samlet steget 2,5 %, hvilket kan henføres til en stigning på ca. 1,8 % i skolernes lønomkostninger til undervisningen og knap 4 % i stigning til andre undervisningsomkostninger. Der er således ikke noget usædvanligt eller ekstraordinært i hverken udviklingen i indtægter eller driftsomkostninger, hvorimod de finansielle poster udviser et markant fald. Skolerne er i høj grad positivt hjulpet af det historiske lave rentemiljø, hvilket afspejler sig i de samlede finansielle poster, som er faldet med tkr., svarende til at en gennemsnitsskole har reduceret sine finansielle udgifter med 32 tkr., når der tages højde for det lavere antal skoler i Renteudviklingen er dermed en væsentlig årsag til den samlede resultatforbedring. Sammenfattende skyldes den positive resultatudvikling en kombination af: Stigende årselevtal Stram omkostningsstyring pr. årselev på skolens omkostninger til ejendomsdrift, kostafdeling og administration Faldende renteniveau BDO s Temperaturmåling på efterskolerne for 2014 var overvejende en positiv historie med pæn elevfremgang og flotte resultatudviklinger.

6 5 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Ser man nærmere på, hvordan resultatudviklingen har været for de enkelte skolestørrelser og skoletyper, bliver billedet dog mere nuanceret. Skolestørrelse/ -type Resultat Resultat Skoler Årselever Skoler Årselever Skoler Årselever Resultat Ordblinde Særlige behov Fig. 2 - (Resultat er før ekstraordinære poster) Svaret på vores indledende spørgsmål er umiddelbart et ja. Fremgangen er bredt funderet for skoler med over 75 årselever, med den største resultatforbedring til gruppen af skoler med årselever og med de største skoler som de helt store vindere, mens gruppen af skoler med under 75 årselever tilsyneladende har det svært og realiserer både faldende gennemsnitligt elevtal og driftsresultat. DE MINDSTE EFTERSKOLER Efterskoler med op til 75 årselever oplevede i 2014, at de for første gang i en årrække samlet set formåede at få balance i indtægter og udgifter. Dette billede var desværre en enlig svale, idet der i 2015 er realiseret en elevtilbagegang og et samlet underskud, hvilket umiddelbart indikerer væsentlige udfordringer for de mindste efterskoler. Analysen viser, at der i 2015 er 26 gengangere af de 33 skoler i forhold til Hertil kommer, at 2 skoler er lukket, mens 5 skoler har forøget deres elevtal til over 74 årselever. Der er således kommet 3 nye skoler til gruppen. Det faktum, at de 2 lukkede skoler og de 3 skoler, som lukkede i juni 2016, alle var blandt de mindste skoler, viser med al tydelighed, at risikoen for skolelukninger er størst for de mindste skoler. Sammensætningen af de 31 mindste skoler i 2015 består af 15 skoler med overskud og hvor hovedparten af disse har en fornuftig økonomi. Det betyder dog samtidig, at der er 16 skoler, som er underskudsgivende, hvoraf 3 efterfølgende er lukket. Af de resterende 13 underskudsskoler befinder 5-10 sig i en risikozone, hvor der skal arbejdes hårdt med at få økonomien i balance og likviditeten til at slå til, hvilket vi vil belyse nærmere i det efterfølgende. Der er ingen tvivl om, at det formentlig fortsat er fra denne gruppe, at fremtidige skolelukninger vil komme, idet elevfald har en relativ større påvirkning på disse små skolers økonomi end på de større. Det er i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at der i gruppen af de mindste efterskoler også er skoler, som specifikt har valgt at være en lille efterskole. Her er omkostningsstrukturen nøje tilpasset det lavere årselevniveau, hvilket gør, at skolernes økonomi balancerer.

7 6 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 DE LIDT STØRRE EFTERSKOLER Gruppen af efterskoler med mellem årselever havde en flot resultatfremgang i 2014, hvilket i den grad er fortsat i Skolerne har i gennemsnit realiseret et overskud på 552 tkr., hvilket er en forbedring på 250 % i forhold til Det bemærkes særligt, at fremgangen er opnået uden, at det gennemsnitlige årselevtal er forøget. Tværtimod er det faktisk faldet fra 88,8 årselever i gennemsnit til 88,1. Årsagen til resultatfremgangen skal således ikke findes i elevudviklingen, men i en generel forbedring i skolernes økonomi. DE STORE EFTERSKOLER Gruppen af efterskoler med årselever har ligeledes realiseret en fremgang i driftsresultat pr. årselev, som er forøget med ca. 12 % eller 70 tkr. i gennemsnit. Det er ligeledes her værd at bemærke, at det gennemsnitlige elevtal stort set ikke er steget, da skolerne i gennemsnit kun har 0,7 årselev mere end i Efterskoler med op til 124 årselever har således samlet færre årselever end i 2014, hvilket både skyldes færre skoler og en svagere søgning, særligt til de mindre skoler. Det betyder, at det i lighed med tidligere år er de store efterskoler (+125 årselever) samt ordblinde- og specialskolerne, som tegner sig for fremgangen i det samlede årselevtal. Dette bekræftes af figur 2, som viser, at de største skoler er forøget med 2 skoler. Herudover har skolerne i gennemsnit 5 årselever mere, end det var tilfældet i Det store spørgsmål er så bare, om det er en generel udvikling eller denne bliver båret af enkelte skoler, der agerer lokomotiv? I 2015 er der i alt 7 skoler, som har haft mere end 200 årselever. Disse 7 skoler har samlet haft årselever, hvilket er en forøgelse i forhold til elevtallet på årselever i De 7 skoler har således øget deres gennemsnitlige elevtal med ca. 19 årselever. Det skal dog hertil bemærkes, at den samlede stigning på 132 årselever primært kan henføres til landets 2 største efterskoler, der tegner sig for en vækst på 117 årselever. Ses der bort fra de 2 største skoler, er det gennemsnitlige antal årselever for de resterende 69 store skoler fortsat forøget. Det øgede elevtal kan tillige ses i skolernes økonomi, hvor 50 af de 71 skoler har realiseret et overskud over 1 mio. kr., mens kun 2 har realiseret et underskud. Det gennemsnitlige overskud pr. skole er således en lille mio. kr. større end for skolerne med mellem årselever.

8 7 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 BREDT FUNDERET FREMGANG ELLER FORTSAT UDSKILNING? Billedet af efterskoleformens udvikling er sammenfattende en anelse mere broget, idet det kan konkluderes, at den økonomiske fremgang er bredt funderet, men den økonomiske afstand mellem skolerne med minimum 125 årselever er vokset yderligere fra 2014 til Herunder kan det særligt konkluderes, at elevfremgangen på 271 årselever fra 2014 til 2015 bestemt ikke er bredt funderet, men er båret af skolerne med over 125 årselever. Fortsætter denne udvikling, vil de mindre skoler have vanskeligt ved at matche de store skolers tilbud og faciliteter som følge af en mere begrænset økonomi, ligesom de store skoler absorberer elever fra de mindre skoler, med mindre det lykkes skoleformen at tiltrække en større andel af målgruppen. Det samlede billede af en skoleform i økonomisk fremgang bekræftes af nedenstående oversigt over antal underskuds- og overskudsskoler. Antallet af underskudsskoler er reduceret med 5 skoler, hvoraf 2 ganske vist skyldes lukning, mens antallet af overskudsskoler er forøget med 2. Hertil bemærkes, at det gennemsnitlige underskud er faldet, mens det gennemsnitlige overskud er forøget. Antal skoler Gennem- * Resultat Gennem- Antal *) Resultat snit tkr. ) tkr. **) snit tkr. skoler tkr. **) *) Resultat tkr. **) Anta l skol er Gennemsnit tkr Fig. 3 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud. **) Resultat før ekstraordinære poster Det skal hertil bemærkes, at der fortsat er 15 % eller ca. hver 7. efterskole, som har realiseret et underskud i såvel 2014 som 2015, hvilket viser, at der fortsat er enkelte skoler, som har udfordringer. UNDERSKUDSSKOLERNES LIKVIDITETSGRAD I 2015 Likviditet er den afgørende faktor for skolelukninger, uanset at det ofte er et vigende elevtal, som er årsagen til, at likviditetsproblemerne opstår. Det er efter vores vurdering vigtigt, at skolerne uanset størrelse tilstræber et fornuftigt likvidt beredskab, således at skolen selv har den nødvendige likviditetsreserve til at finansiere svære år, da opnåelse af ekstern finansiering hertil ofte viser sig mere end vanskelig. Vi har i analysen i lighed med tidligere år fastlagt en likviditetsgrad på 25 eller derunder som et kritisk niveau, hvor skolen ofte har en betydelig afhængighed af kreditfaciliteter og typisk vil være låst i forhold til at kunne iværksætte tiltag, der kan forbedre skolens strategiske udgangspunkt, idet alt vil skulle godkendes af en ekstern kreditgiver.

9 8 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Vi har i nedenstående tabeller taget udgangspunkt i de 33 underskudsskolers likviditetsgrad opdelt i 3 intervaller sammenholdt med tilsvarende fordeling i finansåret Interval Antal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad til til til til 50-3 til til 99 > til til 83 0 til 101 Fig Interval Antal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad til 22 3 til til til 50-7 til til 98 > til til til 64 Fig Den positive tendens fra 2014 er umiddelbart fortsat i 2015, idet gruppen af underskudsskoler, som samtidig har en likviditetsgrad på under 25, er faldet med 4 skoler. De 2 skoler, som blev lukket i 2015, var dog begge i denne gruppe og forklarer således halvdelen af faldet. Det skal endvidere bemærkes, at 2 af de 3 skoler, der lukkede i juni måned 2016, tillige er at finde blandet de 10 skoler, som alle havde en likviditetsgrad under 25 i Dette bekræfter, at der er stor sandsynlighed for, at fremtidige skolelukninger kan findes i denne gruppe. En nærmere belysning af den økonomiske udvikling i den svageste gruppe af skoler viser, at sammensætningen består af 3 skoler, som også var i den svageste gruppe i 2014-analysen, mens de resterende 5 er nye. Eftersom der kun er 3 gengangere fra 2014-analysen, er der hele 8 skoler, der i 2014 havde underskud, som realiserer overskud i Dette er selvfølgelig meget glædeligt, men samtidig er der kommet 7 nye skoler til i den svageste kategori, hvoraf 2 som nævnt lukkede i juni Der er således en relativ stor udskiftning blandt de skoler, som ligger i denne kategori, hvilket både fortæller, at det er muligt at vende udviklingen fra underskud til overskud, men også, at flere skoler har en skrøbelig økonomi og dermed hurtigt vil kunne ende i denne kategori. Dette billede bliver understreget af, at der blandt de 185 overskudsskoler er 15 skoler, som har et overskud under 200 tkr., hvoraf 8 af disse skoler tillige har en likviditetsgrad under 25. Der findes enkelte underskud, som kan henføres til engangshændelser. Det er dog fortsat vores vurdering, at der er 5-6 skoler, for hvem finansåret 2016 vil blive afgørende for skolernes fortsatte eksistens. Hertil vil der formentligt kunne tilføjes et par stykker fra gruppen, bestående af de 15 overskudsgivende skoler med lav likviditet og et beskedent overskud. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at vi i BDO har set en fortsat tendens til, at det er vanskeligt at opnå fremmedfinansiering, hvorfor skolerne i høj grad selv afholder en stadig større andel af omkostninger til nødvendige vedligeholdelsesprojekter og nyinvesteringer. Den øgede egenfinansiering påvirker naturligvis skolernes likviditetsgrad negativt. Det er derfor afgørende, at skolerne har stor fokus på konsolidering og prioritering.

10 9 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 UDVIKLINGEN I ELEVER, SKOLEPENGE OG UNDERVISNINGSUDGIFTER Vi har med udgangspunkt i niveauet for skolernes resultat nærmere analyseret, hvordan årselevudvikling, skolepengeniveau samt undervisningsudgifter pr. årselev mv. har udviklet sig for de 181 almene efterskoler i 2015, dvs. ordblinde- og specialefterskoler er udeholdt i nedenstående tabeller. Antal skoler i 2014 Resultat i tkr. Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsomkost -ninger pr. årselev Årselever pr. lærerårsværk 32 Underskud , , , , Fig. 5 Antal skoler i 2015 Resultat i tkr. Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsomkost -ninger pr. årselev Årselever pr. lærerårsværk 28 Underskud , , , , Fig. 5 Niveauet af undervisningsomkostninger er fortsat helt afgørende for, hvor stor et resultat skolen kan forvente at realisere. I lighed med 2014-analysen er der ikke nogen væsentlig forskel i det gennemsnitlige skolepengeniveau for overskudsskolerne, mens underskudsskolerne har en svagere prisudvikling. Såfremt de 28 underskudsskoler havde haft samme gennemsnitlige skolepengeniveau som overskudsskolerne, så ville de have haft en indtjening, som var ca. 5 mio. kr. højere eller ca. 175 tkr. pr. skole i gennemsnit. I ovenstående gennemsnitlige skolepengesats er ud over skolepengeopkrævning ligeledes indeholdt fx indmeldingsgebyr samt særskilt opkrævning for materialer og ekskursioner. Niveauet af undervisnings-omkostninger er fortsat helt afgørende for, hvor stor et resultat skolen kan forvente at realisere.

11 10 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Analysen viser endvidere, at overskudsskolerne har haft en meget begrænset omkostningsudvikling pr. årselev fra 2014 til 2015, mens underskudsskolernes undervisningsomkostninger pr. årselev er steget med hele 10 % i gennemsnit. Dette er sædvanligvis en konsekvens af faldende elevtal, idet omkostningstilpasninger sædvanligvis kommer med en vis tidsmæssig forsinkelse, hvor særligt lønomkostningerne kan være vanskelige at reducere på kort sigt. Analysen viser tydeligt, at medmindre underskudsskolerne har realiseret en betydelig stigning i elevtallet i 2016, så er omkostningstilpasninger tvingende nødvendig. Tendensen fra 2014 for overskudsskolerne, hvor stigningstaksten i undervisningsudgifterne pr. årselev var mindre end stigningstaksten i skolepenge, er ligeledes fastholdt i Det er således igen lykkes for alle 3 overskudsgrupper at hæve skolepengeniveauet mere end undervisningsomkostningernes stigning. Endeligt er det særligt interessant med udviklingen i antal årselever pr. lærerårsværk. Skoler med overskud over 500 tkr. har et årselevtal pr. lærerårsværk, som er holdt stabilt på niveau med de 2 foregående år. Derimod ser vi et faldende nøgletal særligt for underskudsskolerne, hvilket givetvis er en kraftig medvirkende årsag til den negative udvikling i deres økonomiske resultater. Der kan naturligvis være mange årsager til, at niveauet er faldende, herunder særligt antal elever på inklusion og specialundervisningstilskud. Det skal dog bemærkes, at såfremt underskudsskolerne kunne have fastholdt nøgletallet på 7,0 årselever pr. lærerårsværk fra 2014, ville det svare til en besparelse på næsten 1 fuldtidsansat pr. skole. Overskudsskolerne har haft en meget begrænset omkostnings-udvikling pr. årselev fra 2014 til 2015, mens underskudsskolernes undervisningsomkostninger pr. årselev er steget med hele 10 % i gennemsnit.

12 11 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 UDVIKLINGEN I ØVRIGE NØGLETAL Vi har i nedenstående tabeller belyst skolernes øvrige omkostningskategorier nærmere og kigget på udviklingen fra 2014 til Antal skoler i 2014 Resultat i tkr. Pr. årselev Udgifter kostafdeling Markedsføring 30 Underskud Fig. 6 (De 2 kombinationsskoler, som er udtaget fra 2015-analysen, er ligeledes udtaget af ovenstående) Antal skoler i Fig. 6 Resultat i tkr. Pr. årselev Udgifter Kostafdeling Ejendomsudgift Administrationsudgift Ejendomsudgift Administrationsudgift Markedsføring 28 Underskud Tabellerne viser, at underskudsskolerne ikke kun har markant stigende undervisningsomkostninger, men også stigende ejendoms-, kost- og administrationsomkostninger pr. årselev. De markant stigende omkostninger pr. årselev er udtryk for, at det ikke har været muligt at tilpasse omkostningerne til elevtallet, hvilket blandt andet kan skyldes, at det reelt ikke er muligt at reducere skolens omkostninger på disse områder yderligere uden, at det går ud over skolens drift. Analysen viser, at det gennemsnitlige elevtal for underskudsskolerne er faldet, idet de 30 underskudsskoler i 2014 havde 96 årselever, mens de 28 underskudsskoler i 2015 kun har 80. De tre grupper af overskudsskoler er alle lykkes med at fastholde deres omkostninger pr. årselev på niveau med 2014, hvilket er medvirkende til at understøtte et stigende overskud afledt af det øgede skolepengeniveau mv. Den betydelige konkurrence om elever har igennem de seneste år medført stigende omkostninger til markedsføring mv. De 181 skoler brugte 46,7 mio. kr. til markedsføring og PR i 2015, svarende til et gennemsnitligt forbrug på 258 tkr. pr. skole. I 2014 brugte de 182 skoler samlet 46,1 mio. kr. eller 253 tkr. pr. skole. Der er dog et betydeligt spænd i denne omkostningsgruppe. Skolen med det højeste forbrug har således anvendt 1,9 mio. kr., ligesom der er 81 skoler i alt, som bruger mere end 250 tkr.

13 12 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 SPECIALEFTERSKOLER I vores analyse for 2014 bemærkede vi, at specialefterskolerne i perioden havde oplevet en jævn elevtilbagegang, hvilket samlet medførte et lavere overskud for gruppen i 2014 end i Som det fremgår af nedenstående tabel, er skolernes elevgrundlag tilbage på niveau med Særlige behov i tkr Antal skoler Antal årselever Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 7 Resultat for specialefterskoler Specialefterskolerne har oplevet en massiv resultatfremgang på ca. 30 % eller 3,8 mio. kr. baseret på en elevfremgang på kun 2,7 %. En nærmere analyse viser, at specialefterskoler har betydelige indtægter i kategorien andre indtægter. I 2015 har skolerne således samlet realiseret tkr. pr. årselev eller tkr. pr. skole i indtægter udover skolepenge og statstilskud, hvilket er dobbelt så meget som de almene efterskoler og ca. 1 mio. kr. højere end 2014-niveauet. Andre indtægter er således en medvirkende forklaring til stigningen i indtægterne og resultat, idet kravet om, at skolens aktiviteter udenfor loven lovmæssigt skal være overskudsgivende, tillige har en positiv effekt på årets overskud. Skolerne har formået at holde omkostningsniveauet i ro, hvilket bekræftes af, at omkostninger pr. årselev er reduceret fra 245 tkr. til 243 tkr. Denne udvikling, sammenholdt med den positive udvikling i indtægter, giver således en betydelig fremgang i skolernes overskud. Omkostningsreduktionen er bl.a. båret af lønomkostningerne til undervisning, som viser et fald på 0,6 % eller 850 kr. pr. årselev. Den gennemsnitlige overskudsgrad for specialefterskoler udgør således 4,5 % mod 3,6 % sidste år. Af de 18 specialefterskoler har 2 skoler realiseret et underskud i 2015 mod 3 i ORDBLINDEEFTERSKOLER I vores temperaturmåling for 2014 bemærkede vi, at ordblindeefterskolerne havde vendt nedgangen i elevtallet fra 2012 og 2013 til en fremgang på 44 årselever i Denne positive udvikling er fortsat i 2015, hvor årselevtallet er forøget med hele 91 årselever, svarende til en tilgang på ca. 5 årselever i gennemsnit pr. skole. Den markante fremgang i elevtallet på 5,9 % afspejler sig i skolernes indtægter. De samlede indtægter er steget med 6 %, og der er således en fuld sammenhæng mellem udviklingen i elevtallet og skolernes indtægter. Af den samlede resultatforbedring på tkr. kan størstedelen henføres til et lavere renteniveau, idet skolernes resultat før renter alene udviser en forbedring på 575 tkr. Ordblindeefterskolerne kan dog glæde sig over, at deres samlede resultat er blevet forbedret med tkr. på 2 år, ligesom kun 2 af de 19 skoler kæmper med større underskud.

14 13 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Ordblindeefterskoler i tkr Antal skoler Antal årselever Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 8 Den gennemsnitlige overskudsgrad for ordblindeefterskolerne er relativ stabil og kan beregnes til 4,9 % i 2015 mod 4,8 % sidste år, hvilket gør ordblindeskolerne til skoleformen, med den højeste gennemsnitlige overskudsgrad. ANLÆGSINVESTERINGER Analysens 218 efterskoler har samlet oplevet en fremgang, hvilket umiddelbart kunne være medvirkende til en øget tro på fremtiden og dermed en øget investeringslyst. Vi har i nedenstående tabel belyst skolernes investeringsniveau i Antal skoler i 2014 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2014 i mio. kr ,2 Underskud , , ,9 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,2 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , , ,7 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 9 % Antal skoler i 2015 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2015 i mio. kr. % Finansieringsgrad 33 15,1 Underskud , , ,6 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,8 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , , ,5 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 9 De 218 efterskoler har i alt anlægsaktiver for mio. kr. efter, at der i 2015 blev investeret 340 mio. kr. Til trods for den økonomiske fremgang er der således sket et markant fald i skolernes investeringer, idet der i 2014 blev investeret for 402 mio. kr. og 350 mio. kr. i 2013.

15 14 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Den væsentligste ændring i investeringsbilledet er skolerne med et overskud over 1 mio. kr., som har reduceret de samlede investeringer fra 225 mio. kr. til 167 mio. kr. til trods for, at gruppen er vokset i antal. Det er dog fortsat skolerne med større overskud (+0,5 mio kr.), som står for investeringerne. Skolerne i grupperne +0,5 mio. kr. udgør 63 % af skolerne, men står for 77 % af investeringerne. Tendensen fra tidligere år er således fastholdt. Det er stadig de store skoler, som gennemfører de betydeligste investeringer i faciliteter mv. Det skal dog hertil bemærkes, at gruppen af skoler, som præsterer et overskud på mellem 0,5 og 1 mio. kr., tillige har haft stor investeringslyst i Udviklingen hos de 33 underskudsskoler viser, at det gennemsnitlige investeringsniveau på omkring 1 mio. kr. pr. skole er fastholdt i En nærmere analyse viser dog, at 8 af skolerne står for de primære investeringer, mens en tredjedel eller hele 11 skoler alene har anlægsinvesteringer under 100 tkr. i 2015, hvilket kan være endnu en indikation på skolernes økonomiske udfordringer. Skolerne har ud over investeringerne i anlægsaktiver på 340 mio. kr. afholdt 152 mio. kr. i reparation og vedligeholdelse, hvilket er en stigning i forhold til niveauet på 143 mio. kr. i FORSTANDERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN Vi har i forbindelse med årets temperaturmåling spurgt vores kunder, hvordan de enkelte forstandere ser på fremtiden og deres skoles udfordringer. Forstandernes svar fortæller om en fortsat positiv elevudvikling i skoleåret 2016/17. I alt 45 % har realiseret et uændret elevtal i forhold til skoleåret 2015/16, mens hele 46 % har et enten højere eller meget højere elevtal. Det er således mindre end 10 % af skolerne, som oplever et faldende elevtal i 2016/17. Det er alt andet lige positivt, at det samlede elevoptag fortsat er stigende og at det ikke er enkelte skoler, som tegner sig for elevfremgangen. Skoleformen har gennem de seneste år haft et stigende elevoptag til trods for faldende ungdomsårgange. Vores undersøgelser viser, at forstanderne forventer, at denne udvikling vil fortsætte, idet 63 % har en forventning om uændret elevtal i skoleåret 2017/18, mens hele 37 % forventer et højere elevtal på deres skole. Forespurgt, hvad forstanderne ser som de største udfordringer i de kommende år, svarer 46 % udviklingen i statstilskuddet, mens 29 % anså dette som den næststørste udfordring. 3 ud af 4 forstandere er således alvorligt bekymrede for udviklingen i statstilskuddet. Det skal dog i tilknytning hertil bemærkes, at svarene er indhentet inden, udkastet til finansloven for 2017 var offentliggjort. Undersøgelsen viser endvidere, at hele 75 % af skolerne tror, at udviklingen i statstilskuddet kan være væsentligste direkte årsag til skolelukninger. I rangeringen af de væsentligste udfordringer finder vi på 2. pladsen konkurrencen fra andre skoler. Denne bekymring står lidt i kontrast til, at der ikke var nogen, som forventede et lavere elevoptag, mens 37 % forventede en fremgang. Der er dog ingen tvivl om, at der er en kraftig konkurrence om eleverne skolerne imellem, hvilket blandt andet kan ses af de stigende markedsføringsomkostninger. Skolerne har stor fokus på vigtigheden af at have en tydelig profil og værdier. Skolernes udfordringer ligger således i høj grad koncentreret omkring indtægtsgrundlaget i form af tilskudstakst og antal elever, mens bekymringer om fx udviklingen i lærerlønsomkostninger og rekruttering af arbejdskraft ifølge vores undersøgelse ikke fylder helt så meget hos forstanderne. Den betydelige konkurrence betyder også, at skolerne fortsat i 2016 har betydeligt markedsføringsbudget og ca. hver tredje skole svarer, at de forventer at bruge mere end 250 tkr. på markedsføring og PR. Når forstanderne skal prioritere ressourcerne i forhold til de vigtigste salgskanaler, er der stor enighed om, at de trykte medier ikke er vejen, idet ingen af forstanderne peger på disse. Der er stor enighed i relation til, at personlige referencer/mund til mund og sociale netværk er de bedste kanaler til at nå potentielle elever. Disse kanaler scorer højere end åbent hus, arrangementer og opvisninger, hvilke dog alle fortsat vurderes som vigtige om end den sidste i mindre grad end de to førstnævnte.

16 15 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 Temperaturmålingen viser, at skolerne til trods for fremgangen i økonomien har reduceret de samlede anlægsinvesteringer betydeligt. I vores spørgeundersøgelse svarer 12,5 % af skolerne, at de forventer investeringer over 1 mio. kr., hvilket kunne give en indikation af en fortsat faldende investeringslyst. Det afhænger selvsagt af, hvor store investeringer de enkelte skoler foretager, men i finansåret 2016 var det knap 36 % af skolerne, som havde anlægsinvesteringer over 1 mio. kr. Udviklingen kan have sammenhæng med, at 25 % har vurderet, at muligheden for at få ekstern finansiering er svært eller meget svært.

17 16 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 OPSUMMERING OG UDFORDRINGER I 2016 OG FREM Analysen viser, at fremgangen er fortsat i Efterskolerne har samlet oplevet en elevfremgang samt en flot resultatfremgang, hvor den samlede overskudsgrad er hævet fra 3,7 % til 4,5 %. Samlet set er efterskoleformen således fornuftigt rustet til de kommende års udfordringer. Det er dog vores forventning, at skolerne vil opleve disse meget forskelligt. Den medvind, der er på cykelstien, gælder desværre ikke for alle. Hovedparten af skolerne har en drift og et økonomisk beredskab, som vil kunne modstå de besparelsestiltag, som de kommende finanslove må formodes at medbringe. Finansloven for 2017 introducerer loft over antal kursusuger, hvilket i sagens natur afspejler sig i årselevtallet og medfører et direkte behov for omkostnings-besparelser. Temperaturmålingen viser, at det samlede antal af underskudsskoler kun er forsigtigt faldende samt ca. hver 6. skole fortsat har underskud på driften. Der er således, til trods for et samlet stigende elevtal og forbedret driftsøkonomi, stadig en række efterskoler, som kæmper med at få indtægter og udgifter til at balancere. Denne kamp bliver ikke mindre af, at der lægges op til en maksimering af antallet af kursusuger. Skolernes faste omkostninger til ejendomme mv. skal fortsat dækkes i 52 uger om året. Det er sammenfattende vores vurdering, at der i lighed med tidligere år må forventes yderligere skolelukninger i fremtiden. Analyse af skolepengeniveau og sammenhængen til undervisningsomkostninger viste, at skolepengeniveau ikke adskiller sig væsentligt fra skole til skole, hvis man ser bort fra underskudsskolerne. Konklusionen er, at de skoler, som realiserer de største overskud, primært henter overskuddet ved at have et lavere omkostningsniveau, som primært skyldes lavere undervisningsomkostning pr. årselev. Skolernes omkostning til undervisning udgør ca. 55 % af de samlede omkostninger. Det er således utrolig vigtigt, at skolerne bl.a. har fokus på denne omkostningsgruppe og herunder særligt nøgletallet årselever pr. lærerårsværk. Endelig viser tallene, at efterskolernes investeringslyst er reduceret betydeligt i forhold til 2014, om end de samlede investeringer fortsat er på et rimeligt niveau med en lille halv mia. kr. i samlet investering og vedligeholdelse. Skoleformens fordeling af investeringer i anlægsaktiver bekræfter, at det i tidligere temperaturmålinger omtalte udskillelsesløb er fortsat i 2015, idet skoler med de største overskud ligeledes står for de største investeringer. Investeringer, som er med til at udvikle den enkelte skole og fremtidssikre et attraktivt tilbud. En samlet konklusion på Efterskolernes Temperaturmåling for 2015 er dog fortsat, at fremgangen fra 2014 er fortsat ind i 2015 og at der er medvind på cykelstien for langt de fleste skoler, men at der fortsat er en gruppe, som er hægtet af feltet og som kæmper med svær sidevind eller modvind. Efterskolernes forstandere peger entydigt på udviklingen i statstilskuddet som skoleformens største udfordring, hvilket er blevet bekræftet af udkastet til Finansloven for 2017, som åbner for yderligere besparelser og dermed udfordringer i form af en fortsat reduktion i tilskudssatserne med 2% pr. år frem til 2020 og en begrænsning i friheden til at drive frie skoler, idet der lægges op til, at der maksimalt kan opnås tilskud til 41 kursusuger. For enkelte skoler vil denne tilskudsreduktion være en umulig opgave at løse. Der er umiddelbart to steder, midlerne kan findes. Det ene sted er skolepengeniveauet, som igen kan få en afledt konsekvens for elevsøgningen. Det andet er omkostningsreduktion, og her vil lønområdet, som den største omkostningspost, næppe gå fri. Skoleformen er lykkes med et stigende elevtal, men prognosen fra Danmarks Statistik viser fortsat et fald på ca. 1,5 % eller unge mellem år i perioden frem til Det medfører, at skoleformen skal øge sin markedsandel af ungdomsårgangene for at fastholde årselevtallet og kompensere for loftet over kursusuger mv. Vi har i de seneste år set, at efterskolerne har formået at imødekomme den manglende prisudvikling i statstilskuddet gennem omkostningstilpasninger, forhøjelse af elevtallet og skolepengesatsen. Det er næppe sandsynligt, at skolerne i de kommende 4 år ( ) ville kunne fastholde en stigningstakt i

18 17 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 elever og skolepenge, som både kan dække reduktionen i statstilskuddet og den generelle løn- og omkostningsudvikling. Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes detaljeret budget for de kommende 3 år med henblik på at få klarlagt, hvor stor udfordringen er for den enkelte skole. Vores anbefalinger fra tidligere år er endvidere fortsat gældende: Vurder følsomheden i skolepengeniveauet Afvej klassekvotienterne er det muligt og acceptabelt med flere elever pr. lærer Undersøg muligheder for alternative indtægter Undersøg muligheder for omkostningsminimering Udarbejd flerårig prioriteret investerings- og vedligeholdelsesplan Fastsæt krav i budgettering til skolens konsolidering Tag højde for dispositionsbegrænsningen ved budgetlægningen Skoleformen er således stadig på cykelstien med rimelige vejrkonditioner i 2015, med et flot samlet resultat og positive forventninger til finansåret 2016, men der trækker mørke skyer og store udfordringer op i 2017 og fremefter med store krav til skolernes omstillingsevne. Skoleformen er således stadig på cykelstien med rimelige vejrkonditioner i 2015, med et flot samlet resultat og positive forventninger til finansåret 2016, men der trækker mørke skyer og store udfordringer op for de skoler, som er hægtet af feltet.

19 18 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 HVORDAN SER SITUATIONEN UD FOR JERES SKOLE? Bestil et uforpligtende møde med os, hvor vi gennemgår en specialanalyse af din skoles konkrete tal. Det giver vished for, hvordan skolen præsterer på de enkelte poster i forhold til resten af branchen. Denne viden, kombineret med detaljeret budgetlægning, er afgørende for at kende følsomheden i skolens økonomi samt at få overblik over, hvor der eventuelt bør ske tilpasning af ressourceforbruget for at sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur og få balance i indtægter og udgifter. I BDO har vi udarbejdet en budgetmodel, som gør det muligt at foretage detaljeret budgetlægning og følsomhedsanalyser på skolens økonomi. Når omkostningerne skal reduceres og tilpasses, er det vigtigt, at de præcise effekter kan beregnes. Har det skolens interesse, præsenterer vi gerne vores budgetmodel og det overblik, denne kan give. Kontakt os gerne for et uforpligtende møde Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf mju@bdo.dk Bestil et uforpligtende møde eller læs mere på

20 19 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 NOVEMBER 2016 BDO KONTORER MED SPECIALE I FRIE SKOLER BDO har stor erfaring med revision og rådgivning på undervisningsområdet. Mere end 275 uddannelsesinstitutioner og skoler i Danmark har valgt BDO som samarbejdspartner. Vi ved, hvad det kræver at drive en god skole og samtidig leve op til de mange krav, der stilles fra Undervisningsministeriet. I BDO har vi organiseret vores viden på området i branchegruppen Uddannelse. Vi er specialister i institutioners og skolers lovgivnings- og forretningsmæssige vilkår. Branchegruppen dækker hele Danmark, så kontakt os gerne. Kontorer med speciale i frie skoler BRØNDERSLEV Torvet Brønderslev Tlf Kontakt: Jacob Rask jrn@bdo.dk AARHUS Kystvejen Århus C Tlf Jeanette Staal jes@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Kontakt: Klaus Grønbæk Jacobsen klg@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Martin Lück mju@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Kontakt: Martin Lück mju@bdo.dk HJØRRING Nørrebro Hjørring Tlf Kontakt: Per Larsen prl@bdo.dk KØBENHAVN Havneholmen København V Tlf Kontakt: Michael Søby msg@bdo.dk ODENSE Fælledvej Odense C Tlf Kontakt: Kim Dalgaard kid@bdo.dk

21 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr