DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

Transkript

1 GRUNDSKOLER 2013 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

2 Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 494 grundskoler, som har rapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2013 mod 487 grundskoler sidste år. En nettotilgang på 7 skoler bestående af 13 nyåbnede skoler og 6 lukkede skoler. I BDO udarbejder vi hvert år i august/september måned en regnskabsanalyse på grundlag af indrapporteret regnskabsdata, hvilket giver skolerne mulighed for at sammenholde egne regnskabstal med gennemsnittet af skolerne af tilsvarende størrelse. I år er analysen baseret på 466 skoler ud af de i alt 494 grundskoler, svarende til ca. 94% af de samlede indrapporterede tal. De 28 skoler, som er udeladt af analysen, er de tyske mindretalsskoler, grundskoler med gymnasier og kostafdelinger samt skoler, hvor datagrundlaget ifølge vores gennemgang indeholder fejl i indrapporteringen. Analyseperioden omfatter 3 år, hvor vi primært har fokuseret på udviklingen fra 2012 til Hvis I har spørgsmål til analysen, eller ønsker at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer også gerne jeres skoles specialanalyse på et uforpligtende møde. BDO Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf Tlf klg@bdo.dk mju@bdo.dk Redaktionen er afsluttet den 12. september BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. 1

3 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR Vokser træerne ind i himlen? Analysen omfatter 466 frie grundskoler mod 460 sidste år. De 466 skoler har med et samlet elevtal på elever realiseret et resultat, der er ca. 68 mio. kr. eller 42% større end i regnskabsåret Den betydelige resultatfremgang er realiseret på trods af en elevtalsstigning på kun ca. 3%. Udviklingen i det gennemsnitlige overskud pr. skole er dermed forøget til 489 i 2013 mod 349 i 2012 og 335 i Det gennemsnitlige overskud er relativt forøget med ca. 40% fra 2012 til Skolerne har således haft en betydelig større fremgang fra 2012 til 2013 end de havde fra 2011 til Størrelse Skoler Årselever *)Resultat i Skoler Årselever *)Resultat i Skoler Årselever *)Resultat i Fig. 1 *) Resultat er før ekstraordinære poster I relation til spørgsmålet i overskriften kan der umiddelbart svares ja til, at skoleformens fremgang fortsætter. Dels bliver der flere friskoler og dels stiger det samlede elevtal fortsat og med et realiseret samlet resultat for 2013 på hele 228 mio. kr. er indtjeningen ligeledes i markant fremgang. Regnskabsåret 2013 er imidlertid påvirket, af det særlige forhold, at der var lockout i april 2013, hvilket umiddelbart medfører en engangsbesparelse på skolernes lønområde. For skoleformen kan det samlet estimeres, at udgiften til lærerløn er blevet reduceret med ca mio. kr. Såfremt skolerne ikke havde haft denne engangsbesparelse, ville resultatet have ligget på niveau med resultatet i 2011 og dermed knap 8% lavere end 2012 niveauet. Træerne vokser således ikke ind i himlen. Hvilken effekt besparelsen på de mange mio. kr. har haft på de enkelte skoler, kan der ikke svares entydigt på. Imidlertid har den ganske givet haft en afgørende betydning for antallet af underskudsskoler, som falder fra 105 skoler i 2012 til 85 skoler i

4 Nedenfor er vist grundskolernes samlede resultatopgørelse. Alle skoler i kr Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger, undervisning Andre undervisningsomkostninger Andre omkostninger vedr. skolefritidsordning/dagtilbud Lønomkostninger, ejendom Andre ejendomsomkostninger Lønomkostninger, kostafdeling Andre kostafdelingsomkostninger Lønomkostninger, administration Andre administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 2 For friskoler med et elevtal under 50 årselever er den overordnede tendens, at disse årligt svinger mellem underskud og overskud, hvilket fremgår af nedenstående tabel (fig. 3), hvoraf det fremgår, at der er stor udskiftning i de skoler, som indgår i den mindste kategori. Mange af de nystartede friskoler påbegynder endvidere deres virke med et elevtal, der placerer dem i denne kategori og flere af disse formår i løbet af et par år at forøge elevtallet til mere end 50 årselever. Eksempelvis har 14 af de 16 skoler, der i 2011 startede med et elevtal under 50 formået at rykke op i selskab med de større skoler. 19 skoler har gennem de sidste 3 år været fastlåst i kategorien med et elevtal på under 50 årselever og har således ikke rigtig formået at vokse sig større. 11 af disse skoler realiserer stagnation eller fald i elevoptaget til skoleåret 2013/14, hvorfor nogle af disse skoler har en betydelig risiko for at havne blandt de 10% - 15% af de små skoler, som lukker hvert år. 3

5 Tabel: Oversigt over elevudvikling for skoler med elevtal under 50 årselever og en likviditetsgrad under Etableringsår skoler Årselever Resultat skoler Årselever Resultat skoler Årselever Resultat *) Før Nye Nye **) Nye Lukkede Total Fig. 3 Indholdet i tabellen skal forstås således, at rækkerne med tal i enten to eller alle tre sammenligningsår er de samme skoler). *) Indeholder en skole med et underskud på **) Indeholder en skole med et underskud på Tabel: Fordeling af overskuds- og underskudsskoler skoler *) Resultat **) skoler *) Resultat **) skoler *) Resultat **) Fig. 4 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud **) Resultat før ekstraordinære poster Ovenstående tal viser fordelingen af gennemsnitligt realiseret resultat for henholdsvis underskudsskolerne og overskudsskolerne. I opgørelsen er der ikke korrigeret for effekten af sparede omkostninger under lockouten. 4

6 Der er 85 underskudsskoler i 2013, hvoraf 8 af disse er nystartet i Af de resterende 77 underskudsskoler havde 27 skoler overskud i 2011 og 2012, mens 38 skoler har haft underskud i enten 2011 eller De resterende 12 skoler har haft underskud i alle 3 år i analyseperioden. Det skal endvidere bemærkes, at der ud af sidste års 105 underskudsskoler er 62 skoler, som har formået at vende udviklingen og realisere overskud i Det er yderst positivt, at skoleformen har formået at realisere et så kraftigt fald i antallet af underskudsskoler i På trods af denne positive udvikling er det gennemsnitlige underskud for underskudsskolerne steget yderligere i forhold til De svageste skoler har således ikke formået at få vendt udviklingen eller tilpasset omkostningerne. Modsat går det for overskudsskolerne, hvor indtjeningen fortsat øges. En nærmere analyse af de 13 skoler, som har påbegyndt skoledriften i skoleåret 2013/14, viser, at 8 af disse er placeret blandt underskudsskolerne med et samlet underskud på ca. 6,5 mio. kr. 2 af underskudsskolerne tegner sig dog for ca. 5,5 mio. kr. af det samlede underskud. Dette indikerer, at skolernes forarbejde og grundlaget for opstarten har været grundigt forberedt og tilrettelagt. Dette understeges ligeledes af, at de resterende 5 nystartede skoler, som har skabt overskud i det første leveår, har realiseret et samlede overskud på ca. 3 mio. kr. Tendensen er helt i tråd med det, som analysen viste i 2012, hvor 20 nystartede skoler realiserede et samlet overskud på 0,8 mio. kr. Analysens resterende 453 skoler realiserer et samlet overskud på 231,5 mio. kr. svarende til en resultatforbedring på ca. 44% i forhold til Resultatfremgangen er opnået trods en reduktion af statstilskuddet på ca. 0,3%, men med en positiv udvikling i elevtallet, og en forøgelse i det gennemsnitlige skolepengeniveau på ca. 4,6% samt en forøgelse af skolens udgifter ekskl. lærerløn på ca. 6,6%. Når skoleformen, trods et faldende statstilskud pr. årselev og stigende driftsomkostninger, har formået at øge indtjeningen med ca. 70 mio. kr., kan det blandt andet forklares med effekten af de sparede lærerlønsudgifter afledt af lockouten samt udviklingen i SFO-området og øvrige pasningsordninger. De samlede indtægter fra SFO og øvrige pasningsordninger er forøget med ca. 84 mio. kr. Det er dog ikke umiddelbart muligt på det foreliggende grundlag at vurdere den nøjagtige resultatpåvirkning. Nedenstående fig. 4.1 og fig. 5 viser, at der er betydelige udsving mellem top og bund i skolernes resultater for henholdsvis underskudsskoler og overskudsskoler. Resultatudvikling blandt underskudsskolerne 2011 underskudsskoler 2012 underskudsskoler 2013 underskudsskoler Maks. Min. Maks. Min Fig. 4.1 Det er positivt, at antallet af underskudsskoler fortsat falder, men det er imidlertid knap så positivt, at det gennemsnitlige underskud er steget med yderligere 34 til 370 i forlængelse af den betydelige forringelse som underskudsskolerne realiserede fra 2011 til Går man bag om tallene for underskudsskolerne viser det sig, at der i 2012 var 18 skoler med underskud på mere end 500 mod 14 skoler i Der er således færre skoler, som har det rigtigt skidt, men den negative udvikling i det gennemsnitlige realiserede underskud indikerer, at disse 14 skoler har fået det endnu dårligere. Ovenstående viser, at de tilbageværende underskudsskoler ikke umiddelbart har haft glæde af den økonomiske fremgang, som skoleformen generelt har haft. Dette kunne indikere, at der sandsynligvis også må forventes skolelukninger i indeværende år. Vi vil efterfølgende i et særskilt afsnit belyse udfordringerne for de svageste underskudsskoler. Maks. Min. 5

7 2011 overskudsskoler 2012 overskudsskoler 2013 overskudsskoler Maks. Min. Maks. Min Fig. 5 let af overskudsskoler er fortsat stigende og er i 2013 forøget med 26 skoler. En af årsagerne til, at det gennemsnitlige overskud stiger, er, at antallet af skoler med overskud på mere end 2 mio. kr. er fordoblet fra 2012 til 2013 til i alt 26 skoler. Skoler med et overskud på mere end 500 repræsenterer 36,7% af alle skoler i Disse skolers overskud udgør 183,4 mio. kr. svarende til ca. 93% af skoleformens samlede overskud. I 2012 repræsenterede skoler med et overskud på mere end ,1% af de samlede skoler og tegnede sig for hele 94% af skoleformens overskud. Udviklingen viser at den gennerelle sundhedstilstand blandt skolerne er forbedret, idet skoler, med et resultat under 500, står for en større andel af det samlede overskud. Maks. Min. SFO og pasningsordninger Hovedparten af grundskolerne har pasningsordninger, som kan omfatte SFO, børnehave eller heltidsskolefritidsordning. Disse har naturligvis en vis indflydelse på skolernes regnskaber. Regnskabsbekendtgørelsen anfører retningslinjer for, hvordan indtægter og udgifter vedrørende disse ordninger skal præsenteres i skolernes regnskab, og hvordan rapporteringen til Undervisningsministeriets regnskabsportal skal ske. Retningslinjerne medfører, at der ikke i alle tilfælde sker en fuld fordeling af skolens omkostninger til eksempelvis ejendomsdrift og administration, og pasningsordningerne belastes således ikke af en fuld omkostningsfordeling. Det regnskabsmæssige resultat for SFOaktiviteten vises i en særlig specifikation, hvor der udover henført direkte lønninger og undervisningsudgifter i et vist omfang er henført øvrige direkte og indirekte omkostninger. Fælles for alle pasningsordninger er, at der ved denne løsningsmodel ikke gives et retvisende billede af, hvor stor en del af skolernes økonomi, der kommer fra disse aktiviteter. Hertil kommer, at der kan være stor forskel på de enkelte skolers aktivitetsomfang, alt afhængig af skolens tilbud af pasningsordninger. Dette skal holdes for øje ved vurdering af informationerne i nedenstående tabeller. SFO (i kr.) skoler SFO-elever Udvikling i procent... 3,9% 3,6% Indtægter i alt Udvikling i procent... 7,3% 7,2% Fig. 6 6

8 Andre pasningsordninger (i kr.) Skoleformen: Indtægter i alt Udvikling i procent... 20,8% 20,3% Fig. 7 Udviklingen i hovedskolen udviser en vækst i elevtallet i de seneste to år på henholdsvis ca. 3,1% og 2,9%. Ovenstående vækstrater relateres til SFO og de øvrige pasningsordninger og viser en højere vækstrate end for skolens udvikling i antal årselever, hvilket primært skyldes, at antallet af skoler med pasningsordninger er forøget med 25 enheder siden Da aktiviteten lovgivningsmæssigt ikke må være underskudsgivende, kan det i et vist omfang antages, at en stadig større andel af skolernes samlede overskud kommer fra disse aktiviteter. De indrapporterede tal til regnskabsportalen for 2013 viser, at de 466 skoler samlet har et overskud på hele 208 mio. kr. ved disse ordninger ud af det samlede overskud på 228 mio. kr. Som anført ovenfor repræsenterer dette resultat de direkte indtægter fratrukket lønudgifter til SFO og pasningsordninger samt andre direkte omkostninger. De udgifter, der medgår til ledelse, lys og varme, vedligeholdelsesudgifter, administrationsudgifter, renter mv., skal selvfølgelig ligeledes dækkes af overskuddet, men idet der ikke sker en fordeling af disse omkostninger, er det ikke umiddelbart muligt at opgøre et egentligt bidrag. Det er dog uomtvisteligt, at denne aktivitet bidrager med en ikke ubetydelig andel af skolesektorens overskud. Hvis det ikke lige havde været for indholdet i finanslovsforslaget til 2015 så ville budskabet have været, at skolernes indtægter fra disse aktiviteter efter al sandsynlighed vil forsætte med at stige i årerne fremover, men i det fremsatte finanslovsforslag for 2015 lægges der op til en nedsættelse af tilskuddet til SFO-området i 2017 med 67,8 mio. kr. i faste priser og yderligere 67,4 mio. kr. i 2018 vel at mærke ud fra samme antal SFO-elever. Det vil betyde et fald i taksten med ca kr. i både 2017 og Skoler med SFO-tilbud har i gennemsnit 71 årselever og reduktionen i tilskuddet til SFO vil, når denne er fuldt ud gennemført i 2018, betyde, at skolerne i gennemsnit mister ca. 256 i tilskud. Den reducerede indtægt vedrørende SFO-elever bliver imidlertid udlignet ved højere takster til elever i hovedskolen. Da udgiftsbevillingen på finansloven er uændret i årene 2016 til 2018, er der således reelt tale en omfordeling af tilskuddene. Den umiddelbare forklaring herpå må formodes at være heldagsskole-effekten i den nye skolereform. Med den seneste lovændring af friskoleloven er der fra den 1. august 2014 givet mulighed for at etablere vuggestuer i friskoleregi. Hvor mange skoler der vil benytte sig af denne mulighed, vil fremtiden vise, men skolerne har hermed alle muligheder for at sikre sig den fulde palette af rekrutteringsvejen fra vugge til ungdomsuddannelse. Elevtalsudvikling Med udgangspunkt i de 466 skoler, som indgår i 2013, har vi i nedenstående tabel belyst udviklingen i elevtallet, såfremt der tages højde for de skoler, som er etableret i analyseperioden. For at få et så nøjagtigt tal for elevtalsudviklingen som muligt, er de 466 skoler opdelt i grupper afhængigt af, hvornår skolen har påbegyndt skoledriften. Dette giver dels et billede af udviklingen for opstartsskolerne og dels et billede af de etablerede skolers udvikling. 7

9 skoler Underskudsskoler 2011 elever 2012 elever 2013 elever Årselever Årselever Skoleåret 2013/14* Årselever Etableringsår Før Overskudsskoler Før Fig. 8 *) Elevtal vedrørende skoleåret 2013/14 er antallet af indskrevne elever pr. 5. september 2013 For de 63 underskudsskoler, som er etableret før 2011, viser udviklingen fra 2012 til 2013 en lille tilbagegang i elevtallet fra årselever til årselever. Denne udvikling fortsætter, idet elevtallet pr. 5. september 2013 er faldet med yderligere 197 elever i forhold til elevtallet 5. september 2012 svarende til en tilbagegang på 2,3%. De 351 overskudsskoler, som er etableret før 2011, har fra 2012 til 2013 øget elevtallet med årselever svarende til en forøgelse på 1,8%. Over de sidste to år har disse skoler realiseret en samlet vækst på årselever eller 3,9%. Denne udvikling fortsætter i skoleåret 2013/14, hvor der pr. 5. september 2013 er indskrevet elever flere end året før. Der er således indikationer på, at underskudsskolerne under et fortsat har sværere ved at tiltrække elever, og derfor også fremadrettet må forventes at have store udfordringer i relation til tilpasning af omkostningsstrukturen i forhold til den vigende aktivitet, med der tilhørende risiko for at realisere underskud i 2014 også. Den økonomiske afstand mellem underskudsskoler og overskudsskoler må dermed forventes forøget i For de overskudsskoler, som er nystartede i perioden 2011 og 2012, viser udviklingen som forventet en støt stigning i elevtallet, idet disse skolers første regnskabsår alene omfatter 5 måneders skoledrift. Det bemærkes dog, at årselevudviklingen er positiv, også når der tages højde for dette. En nærmere analyse på de 351 overskudsskoler, som blev etableret før 2011, viser, at 65 skoler har et elevtal på 350 elever og derover, samt at disse skoler har formået at forøge det gennemsnitlige elevtal med 22 elever pr. skole fra 2011 til 2013, mens de øvrige overskudsskoler i samme periode alene har forøget elevtallet pr. skole med 6 elever. De store skoler bliver således større og afstanden mellem store, mellem og små skoler forøges tilsyneladende i et udskilningsløb. 8

10 Trenden blandt frie grundskoler viser et samlet støt stigende elevtal med en stigningstakt på mellem 3,3% og 3,7% de sidste to år. Ud fra elevtalsoplysningerne pr. 5. september 2013 ser stigningen ud til at blive på yderligere ca. 2,8% til næste år. Den gennemsnitlige elevfremgang kan dog, jf. ovenfor, i sagens natur ikke nødvendigvis forventes ligeligt fordelt imellem skolerne. Lærerlønsudgifter (lockout effekt?) De skoler, som er etableret fra 2011 og frem, realiserer en højere gennemsnitsudgift til lærerløn pr. årselev end sammenlignelige skoler. Årsagen er, at disse skoler er i en etableringsfase og helt naturligt har et lavere elevtal i forhold til de til rådighed stående lærerressourcer end gennemsnittet. Disse skoler vil derfor kunne modtage yderligere elever uden behov for ansættelse af yderligere lærere. Vi har afledt heraf i nedenstående analyse alene fokuseret på de 414 skoler, der har været i drift siden Når skolernes udgift til lærerløn udgør mellem 63% og 73% af de samlede udgifter ekskl. renter, er det afgørende, hvor effektivt undervisningen kan gennemføres. Udviklingen i lærerlønudgifterne viser, at underskudsskolerne enten ikke har formået at foretage tilpasningen i tide eller ikke har mulighed herfor grundet et minimums lærerbehov. Underskudsskolernes lærerlønsudgift pr. årselev er således steget med 3,5% som en konsekvens af, at antallet af årselever pr. lærerårsværk er faldet fra 10,6 til 10,4. Overskudsskolerne har i højere grad formået at tilpasse ressourceforbruget, idet lønforbruget pr. årselev i perioden reelt er faldet med 5%. Forskellen mellem underskuds- og overskudsskoler forøges således betragteligt, idet underskudsskolerne anvender kr. mere i lærerløn pr. årselev i 2013 end overskudsskolerne. Rentabiliteten er dermed markant bedre for overskudsskolerne, der formår at have 2,1 årselev mere pr. lærerårsværk end underskudsskolerne. En stor del af forklaringen på denne udvikling kan være, at samlæsningsmulighederne enten ikke udnyttes optimalt, eller at det ganske enkelt ikke kan udnyttes yderligere, idet skolens størrelse sætter en grænse herfor. Imidlertid er det et område, som skolerne bliver tvunget til at medtage i Kurven over besparelsesforslag. Skoler med: Lønudgifter til lærere pr. årselev elever pr. lærerårsværk Lønudgifter til lærere pr. årselev elever pr. lærerårsværk Lønudgifter til lærere pr. årselev *) elever pr. lærerårsværk 63 Underskud , , ,4 351 Overskud , , ,5 Fig. 9 *) Til lærerlønsudgifterne er udgifterne til lovpligtige udgifter blevet tillagt. Herved bliver sammenligning med de to foregående år mere rigtig. 9

11 Underskudsskoler i 2013 En nærmere analyse af de 63 underskudsskoler, der har været etableret i mere end 3 år, kan med udgangspunkt i skolernes likviditetsgrad opdeles i følgende 3 grupper: Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 32 7 til til til 54 0 til til til til 50 0 til til til 0 0 til 91 0 til Fig. 10 Nøgletallene for de 8 nystartede skoler i 2013 med underskud ser således ud: Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 2 14 til til til til til til til 2 0 til Fig. 11 Det er yderst positivt og bemærkelsesværdigt, at størstedelen af de nyetablerede underskudsskoler har en relativ god likviditet til trods for de realiserede underskud. Det er kun 2 af de nystartede underskudsskoler, som har en likviditetsgrad under 50. Det bemærkes dog, at mere end 66% af de etablerede underskudsskoler har en likviditetsgrad på under 50%. Vi vil i det følgende belyse disse nærmere. Likviditetsgrad Der er 32 etablerede underskudsskoler (fig. 10) med en likviditetsgrad på under 25. Disse skoler har fra 2012 til 2013 haft en samlet fremgang på 44 elever fra elever til elever, mens de til skoleåret 2013/14 realiserer en lille tilbagegang i elevtallet, idet elevtællingen den 5. september 2013 er 87 elever mindre året før. Vi har med udgangspunkt i elevændringen fra 2012 til 2013 udarbejdet nedenstående tabel. Tabellen læses således, at grønne markeringer viser, at skolen har fremgang pr. 5. september 2013 (skoleåret 2013/14), mens røde markeringer viser, at der er tale om tilbagegang. Placeringen i tabellen er således baseret på udviklingen i elevtallet fra 2012 til 2013, mens farven viser, om udviklingen er positiv eller negativ baseret på elevtallet pr. 5. september Udviklingen i årselevtallet for disse 32 skoler viser, at 18 skoler har haft en samlet tilbagegang på 179 årselever fra finansåret 2012 til finansåret 2013, svarende til et gennemsnitligt fald på 8,6%. Den økonomiske effekt af nedgangen af elever i hovedskolen er i finansåret afbødet af fremgang i SFO-elever grundet etablering heraf. De 18 skoler har således haft en fremgang på 108 SFO-elever fra finansåret 2012 til 2013, dog er antal SFOelever pr. 5. september 2013 reduceret med 61 i forhold til året før. Det er således heller ikke lykkedes at fastholde elevtallet i SFO. 10

12 Som det fremgår af tabellen, har den overvejende hovedpart af de 18 skoler med tilbagegang endvidere tilbagegang til skoleåret 2013/14. Disse skoler er repræsenteret af de røde markeringer. Tabel: Oversigt over elevudvikling for skoler med en likviditetsgrad under Ændring i elevtal 60 Elevtal Ændring i elevtal Ændring i elevtal Likviditetsgrad Fig. 12 De svageste skoler i denne sammenhæng er de skoler, som har en lav likviditetsgrad og tillige har en negativ egenkapital, hvilket er ensbetydende med, at gælden er større end aktivmassen. Ud af de ovennævnte 18 skoler, som har elevtilbagegang, har 5 negativ egenkapital, mens 7 af de 14 skoler, der har realiseret elevfremgang, har negativ egenkapital. Fælles for langt hovedparten af disse er, at de vil få svært ved at få finansieret et fortsat driftsunderskud. Overskudsskoler i skoler har præsteret et overskud i 2013 mod 355 skoler i Vi har i nærværende afsnit alene fokuseret på udviklingen for de 351 etablerede skoler. De 351 etablerede skoler kan ud fra likviditetsgraden opdeles i følgende 4 grupper: Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 1) 68 5 til 25 0 til til 53 0 til 144 2) til 50 0 til til 71 0 til 105 3) til 99 0 til til 83 0 til 481 4) til til til 87 0 til Fig. 13 1) 15 skoler med negativ egenkapital (fra -66 til ) 2) 8 skoler med negativ egenkapital (fra -101 til ) 3) 8 skoler med negativ egenkapital (fra -5 til ) 4) 1 skole med negativ egenkapital på

13 Som det fremgår af ovenstående fig. 13, er der umiddelbart store udsving i nøgletallene i de enkelte grupper. Det bemærkes dog, at der er 130 skoler med en likviditetsgrad på 50 og derunder, hvilket stort set er på niveau med I gruppen med den mest sårbare likviditet, dvs. en likviditetsgrad på 25 og derunder, er der hele 68 skoler i 2013, mens dette tal i 2012 udgjorde 73 skoler. Der er således fortsat en forholdsvis stor gruppe af skoler, som til trods for overskudsgivende drift skal være meget fokuseret på deres likviditetsstyring for at sikre den fremadrettede drift og eventuelle investeringsbehov. Af de 351 overskudsskoler er der 32 skoler, som har negativ egenkapital i 2013, hvor tallet kun udgjorde 21 skoler i Baseret på udviklingen i det gennemsnitlige overskud kunne man forvente, at tallet var blevet reduceret fra 2012 til Stigningen fra 21 skoler til 32 skoler er dog ikke udtryk for, at antallet af skoler med negativ egenkapital er steget. Som det fremgår af fig. 17, er det samlede antal uforandret fra 2012 til I denne sammenhæng er det positivt, at 14 underskudsskoler, der også sidste år havde negativ egenkapital, er lykkedes med at få vendt indtjeningen, så de er havnet i gruppen af overskudsskoler, men stadig med negativ egenkapital. Samlet for overskuds- og underskudsskoler uanset etableringsår er der 195 skoler i 2013, hvor likviditetsgraden ikke overstiger 50 mod 179 skoler i 2012, svarende til 41% af alle friskoler. Disse skoler har en sårbar likviditet og er dermed afhængig af eksterne kreditfaciliteter, hvorfor likviditetsstyringen bør være et prioriteret fokuspunkt for skolernes ledelse. En nærmere analyse (fig. 14) af de 351 etablerede overskudsskolers udvikling, baseret på overskuddets størrelse, viser en interessant tendens i forholdet mellem skolepengeniveauet og udviklingen i skolens undervisningsudgifter pr. årselev. Umiddelbart kunne det tolkes således, at forældre til elever i de 187 overskudsskoler, som realiserer et overskud, der ligger under 0,5 mio. kr., får mest valuta for skolepengebetalingen, idet ressourceforbruget pr. årselev på disse skoler er størst. I 2013 er elevbetalingen kr. mindre på disse skoler end på en af 78 skoler med størst overskud. Samtidig får eleven for kr. mere i undervisning. Dette udsagn er selvfølgelig meget firkantet, idet merforbruget blandet andet kan skyldes en lavere effektivitet mv., men det indikerer dog, at prissætningen på de enkelte skoler ikke nødvendigvis har en entydig sammenhæng med skolens omkostnings- og ressourceforbrug. Resultat i Årselever Skolepenge Undervisningsudgifter Fig. 14 Det bemærkes endvidere, at skolepengeniveauet for skoler med de største overskud i analyseperioden er forøget med 968 kr. eller 8,1%, mens skoler med det laveste overskud alene har forøget skolepengene med 726 kr. svarende til 7,3%. Forskellen i skolepengeniveauet er således stigende uden, at det tilsyneladende har nogen afgørende betydning for elevsøgningen. Skolerne med det største overskud har øget elevtallet med årselever til trods for, at disse skoler har den højeste skolepengebetaling. Følsomheden i relation til skolepengestørrelsen er således ikke særlig stor, hvilket skolerne med fordel kan have sig for øje. I forhold til tidligere år er stigningstaksten i skolepengene stagneret, idet stigningstakten i sidste års analyse over årene var på henholdsvis 15,2% og 16,4%. 12

14 De nye skoler De 52 nye skoler, som er etableret i løbet af 2011 til 2013, kan ud fra likviditetsgraden opdeles i følgende 4 grupper: Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 1) 12 2 til til til 8 0 til 96 2) til 50-8 til til 27 0 til 107 3) til til til 42 0 til til til til 58 0 til 108 Fig. 15 1) 10 skoler med negativ egenkapital (fra -246 til ) 2) 7 skoler med negativ egenkapital (fra -14 til -958) 3) 10 skoler med negativ egenkapital (fra -1 til -464 ) En skoleetablering er i sagens natur forbundet med en lang række investeringer, som belaster skolens likviditet, hvilket illustreres af tallene, idet ca. halvdelen af de nystartede skoler har en likviditetsgrad under 50%. Det er i denne sammenhæng glædeligt, at det alligevel er lykkedes for godt halvdelen af skolerne at få skabt en sund økonomi med pæne likviditetsgrader. Dette indikerer, at disse skoler er etableret på et stabilt grundlag samt at der har været en hensigtsmæssig finansiering til stede ved etableringen. 27 ud af de 52 skoler har pr. 31. december 2013 en negativ egenkapital. Heraf er 19 skoler underskudsskoler, der i 2013 realiserede et samlet underskud på 5,8 mio. kr., svarende til et gennemsnitligt driftsunderskud på 305 Af de 52 skoler er der 13 nystartede skoler i 2013, hvoraf det er lykkedes 5 at skabe et positivt driftsresultat. Anlægsinvesteringer De 414 skoler, der har været i drift i mere end 3 år, har anlægsaktiver for i alt mio. kr., hvoraf 380 mio. kr. er investeret i Af den samlede investering kan ca. 70% henføres til de 164 skoler, som realiserer et overskud på mere end 0,5 mio. kr. til trods for, at disse alene udgør ca. 40 % af skolerne. % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvestering er i 2013 i mio. kr ,2 Underskud , , ,2 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,8 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , , ,8 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 16 Tendensen mod, at skolerne med de største overskud skiller sig ud fra de øvrige, ses således tydeligt i skolernes investeringsmønster, hvilket udviklingen i 2013 yderligere cementerer. % Negativ egenkapital I 2013 startede 13 nye skoler. 7 af disse skoler kom ud af 2013 med en negativ egenkapital. I nedenstående tabel (fig.17) er skoler, der har startet skolevirksomhed op i perioden 2011 til og med 2013, og som ultimo året har en negativ egenkapital, markeret med *). 13

15 Skolesektoren har, som ovenfor anført, realiseret en markant fremgang i indtjeningen fra 2011 til Denne fremgang har imidlertid ikke manifesteret sig i antallet af skoler med negativ egenkapital. Igennem de sidste tre år har antallet af skoler med negativ egenkapital udgjort 15-16% af det samlede antal skoler. Årsagen til denne status quo-situation kan primært forklares ved, at langt den største del af overskuddet kan henføres til de skoler, der allerede har en sund økonomi og er overskudsgivende Egenkapital i Egenkapital i Egenkapital i Skoler Min. Maks. Skoler Min. Maks. Skoler *) *) *) ) ) Fig. 17 *) Nye skoler startet skolevirksomhed i året 1) Skoler med negativ egenkapital 31. december 2011, der er lukket i ) Skoler med negativ egenkapital 31. december 2012, der er lukket i 2013 Min. Maks. Den negative egenkapital for de svageste skoler har dog været i bedring, idet den gennemsnitlige egenkapital umiddelbart er forbedret med 200 Det bemærkes herunder, at den maksimale negative egenkapital er reduceret betydeligt. En del af denne forbedring skyldes således, at de svageste skoler med størst negativ egenkapital er lukket, samt at der er kommet andre skoler til gruppen. En nærmere analyse af de 74 skoler, som har negativ egenkapital i 2013, viser, at mere end hver 3. skole har en likviditetsgrad på under 50% og dermed løbende vil have udfordringer eller behov for kreditfaciliteter for at kunne honorere forpligtelser i takt med, at disse forfalder. Heraf har hele 37 skoler med negativ egenkapital en likviditetsgrad, som er lavere end af disse 37 skoler var endvidere underskudsgivende i 2013, ligesom 8 skoler af disse 20 skoler har nedgang i elevtallet til skoleåret 2013/14. I lyset af dette må det antages, at der også i 2014 og frem vil være skoler, som bukker under. Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 37 0 til til til -1 0 til til til til 0 0 til til til til 0 0 til Fig. 18 Udfordringer i 2014 og frem I Temperaturmålingen for sidste år indgik der i finansåret 2010 i alt 418 skoler med et samlet overskud på 63,7 mio. kr. efter reduktion på ca. 40 mio. kr. afledt af dispositionsbegrænsningen. Tages der højde for dette, udgjorde den gennemsnitlige indtjening pr. skole ca. 248 let af skoler i analysen er i 2013 forøget med 48 skoler til 466 skoler, der realiserer et gennemsnitligt overskud på ca. 489, hvilket næsten er en fordobling i indtjeningen. 14

16 Selv hvis man renser for effekten af lockouten, er indtjeningen steget med ca. 30 % over de sidste 3 år, mens elevtallet i samme tidsrum er forøget fra elever i 2010 til elever i 2013, eller ca. 13% større. Skoleformen må således siges at have succes, når man ser på elevsøgningen, men i særdeleshed med udviklingen i indtjeningen. Selvom skoleformen mister en lille håndfuld skoler hvert år i form af skolelukninger, så er tilgangen af nyetablerede skoler fortsat væsentlig større, og skoleformen vokser således i markedet. Med den øgede indtjening har skoleformen vist, at det er lykkedes at tilpasse skoledriften og opnå andre indtægter, således at det faldende statstilskud grundet reduktionen i koblingsprocenten er blevet mere end neutraliseret. Elevtallet pr. 5. september 2013 er næsten elever større end året før svarende til en fremgang på ca. 2,34%. Skoleformen fortsætter dermed med at øge sin markedsandel, hvilket umiddelbart bekræfter, at der er grundlag for nye skoleetableringer. At det er lykkedes at øge indtjeningen så markant gennem de seneste år, skyldes bl.a. følgende forhold: En stigning i forældrebetalingen på ca. 9% fra 2011 til En markant stigning i skolernes indtægt på SFO og pasningsordninger. Tilpasning af skolernes omkostninger. Korrigeret for elevtalsstigningen fra 2011 til 2013 har stigningstakten i omkostningerne for perioden været meget tæt på 0%. Ud fra elevtallet pr. 5. september 2013 kan der, som ovenfor anført, forventes en fortsat stigning i elevtallet på ca. 2,4%. På den baggrund burde fremtiden for de frie skoler se lys ud, men fremgangen er midlertidig ikke ligeligt fordelt. Tendensen er fortsat, at tilgangen af elever er størst hos skoler med et elevtal på 200 elever og derover. Disse skoler repræsenterer ca. 33% i antal, men står for ca. 50% af den samlede elevtalsfremgang. De store skoler bliver således fortsat større. let af skoler med en likviditetsgrad på 50% og derunder er fortsat på et højt niveau (ca. 37%), og disse skoler står fortsat foran betydelige udfordringer. Årsagen hertil er, at resultatfremgangen og elevtilgangen i højere grad ser ud til at komme de store og velkonsolideret skoler til gode. Årsagen til, at resultatfremgangen i skoleformen ikke afspejler sig i højere grad i alle skolers likviditetsgrad, er, at de 271 skoler (58%) med en likviditetsgrad på over 50 har realiseret ca. 76% af skoleformens samlede overskud. Tendensen er således entydig, at de største og mest velkonsoliderede skoler må forventes i de kommende år at have en elevfremgang og en resultatfremgang, som overstiger gennemsnittet for skoleformen. Dette understeger de mindre skolers udfordringer, særligt de skoler, som er underskudsgivende og har en lav likviditetsgrad. Alt peger dog samlet på fortsat succes for skoleformen med flere skoler, flere elever og en forventelig stigende indtjening i de kommende år. Likviditet er fortsat det store problem Den finansielle og økonomiske krise i samfundet betyder, at adgangen til likviditet er blevet væsentlig sværere. Eksempelvis har enkelte realkreditinstitutter og banker udmeldt, at de ikke ønsker yderligere eksponering indenfor skoleformen og dermed ikke ønsker flere skoler som kunder. Dette markedssyn kan få stor betydning for initiativtagere til fremtidige skoleetableringer. For de eksisterende skolekunder er tendensen, at kun de allermest økonomisk stærke skoler og skoler med en bygningsmasse, som åbenlyst har en alternativ 15

17 anvendelsesmulighed, kan opnå tilsagn om nye lån. Derfor har denne analyse i lighed med de sidste to års analyser haft et særligt fokus på udviklingen i skolernes likviditetsgrad. Det er i lyset heraf tankevækkende, at der er 172 skoler, som har en likviditetsgrad på 50 og derunder, hvoraf 100 skolers likviditetsgrad er på 25 eller lavere. Samtidig har hele 35 af disse skoler tillige en negativ egenkapital, og for mange af disse skoler vil det blive særdeles svært at få udvidet nuværende eller blot fastholdt nuværende kreditrammer. Konsekvensen heraf er, at disse skoler skal klare sig igennem krisen og udfordringerne ved egen hjælp ved en forøgelse i indtjeningen samt ved stram omkostningsstyring. Disse udfordringer bliver ikke mindre af, at skolerne fra og med 1. august 2014 skal betale lærerne et nyt løntillæg på kr. Forslag til økonomiske forbedringer I de sidste to års analyser har konklusionen været, at de trængte skoler har været tvunget til at forbedre økonomien på flere områder. Skolernes udgangspunkt og forventet situation i de kommende år viser, at de økonomiske udfordringer ikke bliver mindre samt at rettidig omhu med tilpasning af ressourceforbruget til elevtallet vil være af stor betydning for resultatudviklingen. Analysen viser også, at en stor andel af skolerne ikke har et likviditetsberedskab, der er tilstrækkeligt til selv at kunne håndtere de omstillinger, som kan blive nødvendige. Vores anbefalinger er i lighed med tidligere, at skolerne skal fokusere på: Følsomheden i skolepengeniveauet de er ikke så følsomme, som man tror. At undersøge muligheden for at udbygge pasningsordninger, herunder etablering af vuggestuer mv. At øge klassekvotienterne med den effekt, at det samlede lønudløsende timetal til skolens lærere mv. skæres ned. At sætte fokus på omkostningsminimering på alle relevante poster. At øge involvering af forældre- og støttegrupper. At udarbejde en langsigtet vedligeholdelsesplan med hård prioritering af det mest nødvendige. Problemer er muligheder i arbejdstøj." De frie grundskoler har, som det fremgår af ovenstående, mange muligheder - det er bare at tage fat. 16

18 Hvordan ser situationen ud for jeres skole? Bestil et uforpligtende møde med os, hvor vi gennemgår en specialanalyse af din skoles konkrete tal. Det giver vished for, hvordan skolen præsterer på de enkelte poster i forhold til resten af branchen og kan være et godt fundament til at få bekræftet, at det som skolen gør er det rigtigt, men kan også være et godt udgangspunkt til at udfordre prioriteringen i skolens ressourceforbrug Denne viden, kombineret med detaljeret budgetlægning, er afgørende for at kende følsomheden i skolens økonomi samt at få overblik over, hvor der eventuelt bør ske tilpasning af ressourceforbruget for at sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur og få balance i indtægter og udgifter. BESTIL ET UFORPLIGTENDE MØDE PÅ 17

19 KONTAKT AARHUS Jeanette Staal, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BRØNDERSLEV Christian Jensen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , HADERSLEV Alex Sartor Thomsen, statsautoriseret revisor, tlf , HERNING Klaus Grønbæk Jakobsen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Martin Jochens Lück, statsautoriseret revisor, tlf , Steen Pedersen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , ODENSE Kim Dalgaard, partner, statsautoriseret revisor, tlf , KØBENHAVN Jens Rye, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Michael Søby, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 144 lande.