11. MAJ Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau holder op med at stige fra Det skaber risiko for nye flaskehalse,

Transkript

1 11. MAJ UDDANNELSE Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau holder op med at stige fra Det skaber risiko for nye flaskehalse, hvis uddannelseskravene til de beskæftigede fortsætter sin stigning. Alle brancher bruger mere uddannelse Brugen af uddannet arbejdskraft er steget markant i den private sektor: For tyve år siden havde hver anden privatansat lønmodtager ingen erhvervsrettet uddannelse bag sig. Nu gælder det kun hver tredje, mens fx andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse er fordoblet fra syv til 14 pct. Det viser en ny analyse fra DA baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Den øgede brug af uddannet arbejdskraft er først og fremmest sket i de enkelte brancher og jobfunktioner, men tendensen forstærkes lidt af, at der samtidig er blevet flere funktionærstillinger, og at den danske erhvervsstruktur har forskudt sig i retning af flere ansatte i videnstunge brancher. Udbuddet af uddannet arbejdskraft er steget betydeligt gennem de seneste årti- er i takt med, at kortuddannede ældre har forladt arbejdsmarkedet og er afløst af nye højere uddannede unge. Udbudsstigningen har på nogle områder, blandt andet for nogle typer akademikere, været med til at øge beskæftigelsen, men generelt er den øgede ansættelse af uddannede udtryk for reelt stigende efterspørgsel efter højere kvalifikationer, konkluderer analysen. Dette tema uddybes i næste nummer. Fra landbrug til IT-virksomheder Tendensen til at bruge mere og højere uddannet arbejdskraft gælder alle hovedbrancher - også de primære erhverv (fx landbruget), hvor to ud af tre af de beskæftigede i 1980 var uden uddannelse. I 1998 var tallet godt 50 pct., og andelen af faglærte var øget fra 14 til 36 pct. - og andelen med en videregående uddannelse fordoblet fra tre til seks pct. Inden for industrien faldt andelen af kortuddannede (kun folkeskoleuddannelse) fra 50 til 37 pct. i perioden, og andelen med en faglig uddannelse steg fra 35 til 42 pct. Andelen med en videregående uddannelse blev fordoblet fra syv til 14 pct. Uddannelsesniveauet er steget inden for alle hovedbrancher ikke mindst i de primære erhverv, hvor 67 pct. af de ansatte i 1980 kun havde en folkeskolebaggrund. Brancheforskydninger forklarer lidt I perioden har den danske erhvervsstruktur forskudt sig i retning af flere ansatte i videnstunge brancher og færre i de brancher, der typisk ansætter mange ufaglærte/kortuddannede. Men disse forskydninger forklarer kun MARGINALISERING Antallet af marginaliserede daler, men mange glider blot længere bort fra jobbene. Side 4 ARBEJDSMILJØ Erhvervssygdomme fører oftere end arbejdsulykker til førtidspensionering. Side 5-6 FØRTIDSPENSION Psykiske lidelser er i dag den hyppigste årsag, når der tilkendes en førtidspension. Side 7

2 11. MAJ 2000 SIDE 2 en lille del af den stigende ansættelse af (højere) uddannede. Størst har effekten været på akademikernes arbejdsmarked, hvor der i perioden har været en betydelig vækst inden for to brancher, der begge ansætter mange højtuddannede - hhv. databehandling og rådgivnings- og konsulentvirksomhed. Disse brancheforskydninger kan imidlertid kun forklare godt 20 pct. af periodens stigende ansættelse af akademikere, viser analysen. I 1980 udgjorde akademikere knap 2 pct. af de ansatte i den private sektor, men godt 4 pct. i Flere funktionærer end arbejdere Periodens ændringer i stillingsstrukturen i den private sektor har også været med til at øge efterspørgslen efter højere uddannet arbejdskraft. I 1980 var der flere faglærte og ufaglærte arbejdere i alt, end der var funktionærer i den private sektor. Forholdet var på det tidspunkt 55 pct. arbejdere overfor 45 pct. funktionærer. Siden da er det tippet over, så der nu er blevet flere funktionærer end arbejdere. I 1996 var der således 49 pct. arbejdere over for 51 pct. funktionærer. 30 pct. af ufaglærte har en uddannelse Det er dog først og fremmest i de enkelte stillingskategorier, at de beskæftigedes uddannelsesniveau er øget. I 1980 havde fx kun godt 20 pct. af de ledende funktionærer en videregående uddannelse bag sig, mens andelen i dag er nær ved 35 pct. Samme tendens gælder i alle andre stillingskategorier. Pudsigt nok er uddannelsesgraden også øget blandt dem, der arbejder i traditionelt ufaglærte job. Faktisk havde næsten 30 pct. af dem, der bestred en ufaglært stilling i 1996, enten en faglig eller videregående uddannelse. Tilbage i 1980 var det under det halve. Man kan dog ikke ud fra tallene afgøre, om de er uddannet inden for deres nuværende arbejdsfelt. Omvendt var der i 1996 stadig næsten 25 pct. af de ansatte i faglærte stillinger, der ingen erhvervsrettet uddannelse havde. Tallet er dog faldet lidt siden fra godt 30 pct. Uddannelsesniveau stagnerer Den nye analyse giver sig ikke af med at spå om fremtidens efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft - men den konstaterer, at betingelserne for at øge uddannelsesniveauet ændrer sig markant om få år. De sidste år, dvs. siden 1970 ernes uddannelsesboom, er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau steget betydeligt. De unge, der er kommet ind på arbejdsmarkedet, har været højere uddannet end de ældre, der forlod det. Den effekt er imidlertid slidt op, når de unge fra 1970 erne selv går på pension om år. Så vil de ældre, der træder af, være lige så højt uddannede som de nye unge, da den andel, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har rokket sig meget de sidste 25 år (se ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 7/2000). Fortsætter efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft med at stige, øges risikoen for flaskehalse derfor også - med mindre det på andre måder lykkes at forbedre arbejdsstyrkens uddannelseskvalifikationer gennem større søgning, mindre frafald eller andet. fla Uddannelsesniveauet er steget markant siden 1980 blandt arbejdere og funktionærer på alle stillingsnievauer - også blandt ufaglærte, hvor næsten 30 pct. af de beskæftigede i dag har enten en faglig eller en videregående uddannelse bag sig.

3 11. MAJ 2000 SIDE 3 REVALIDERING En ny opgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at kommunerne vil skrue op for deres revalideringsindsats. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Jesper Holdflod Pallesen Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Kommuner skruer op for revalidering Landets kommuner skruer nu en del op for deres revalideringsindsats. Kommunerne forventer i år 2000 at øge deres revalideringsindsats med godt 20 pct. i forhold til 1999, viser en ny opgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse. I 1999 revaliderede kommunerne i alt helårspersoner, men forventer i år 2000 at revalidere yderligere helårspersoner. Kommunerne forudser en næsten tilsvarende stigning i brugen af forrevalidering. Ifølge opgørelsen vil kommunerne fortsætte med at øge revalideringsindsatsen også på længere sigt. I hvert fald forventer en trediedel af kommunerne et fortsat stigende antal revalidender både i revalidering og forrevalidering i perioden frem til Opgørelsen viser, at ca. 20 pct. af revalideringen sker i direkte tilknytning til Fjern arbejdsgivernes objektive ansvar ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening en privat eller offentlig virksomhed. På det punkt er der dog betydelige regionale forskelle. I hovedstadsområdet er kun hvert tiende revalideringsforløb tilknyttet en virksomhed, mens kommunerne uden for hovedstadsområdet benytter virksomhedsrevalidering mere end dobbelt så ofte. Folketinget har tidligere opfordret til at øge omfanget af revalideringsindsatsen, og siden 1. januar 1999 har kommunerne haft pligt til at styrke den virksomhedsrettede revalideringsindsats. Tidligere analyser fra bl.a. DA har vist, at revalidering ofte er en effektiv vej tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Seks ud af ti revalidender får efterfølgende et almindeligt job. ant Arbejdsmiljøloven står i vejen for sit eget sigte. Domstolene har anlagt en retspraksis, hvor arbejdsgivere straffes for deres objektive ansvar i forbindelse med overtrædelser af loven, også selv om de ansatte har handlet i modstrid med sikkerhedsforskrifterne, og overtrædelsen ikke kan bebrejdes arbejdsgiveren. Det er helt urimeligt. Hvilke andre steder i samfundet ville man acceptere en sådan retspraksis? Dansk lovgivning indeholder kun på få områder regler om objektivt strafansvar, dvs. regler der giver mulighed for at idømme en straf, selv om den dømte ikke kan bebrejdes noget. Arbejdsmiljølovgivningen er et af de få områder, hvor den mulighed stadig eksisterer. Tiden er inde til at bringe lovgivningen på dette område i overensstemmelse med de gældende strafferetlige principper på andre retsområder. I et moderne retssamfund bør det være et helt grundlæggende princip, at personer alene kan idømmes straffe for overtrædelser, der kan bebrejdes den pågældende. Det princip bør kun fraviges, hvis der er tungtvejende grunde til det. De findes ikke her. Samtidig er det vigtigt, at arbejdsmiljølovgivningen er indrettet sådan, at arbejdsgivere opmuntres til at gøre mest muligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er både i samfundets, de ansattes og arbejdsgivernes egen interesse. Den gældende retspraksis risikerer på det punkt at skade mere end gavne arbejdsmiljøet. Virksomhederne oplever det med god grund sådan, at de bliver straffet, uanset hvor meget ekstra de gør for at forbedre arbejdsmiljøet. Selv om arbejdet er tilrettelagt lige efter bogen og loven, der er givet den nødvendige instruktion, føres tilsyn osv., så straffes arbejdsgiveren alligevel. Det kan ikke kaldes særlig opmuntrende. Folketinget må ændre loven.

4 11. MAJ 2000 SIDE 4 LEDIGHED Gruppen af marginaliserede svinder, men forklaringen er ofte, at mange forsvinder længere bort fra arbejdsmarkedet til efterløn, førtidspension, sygedagpenge eller anden passiv forsørgelse kom ud af marginalisering fra 4. kvartal 1997 til samme kvatal i Men kun heraf vendte tilbage til et mere aktivt arbejdsliv, resten bevægede sig endnu længere bort fra arbejdsmarkedet - og nye marginaliserede kom til. Mange marginaliserede glider længere væk Antallet af marginaliserede daler men ikke, fordi de kommer tilbage i arbejde. Det gør omkring halvdelen, men den anden halvdel forsvinder tværtimod endnu længere bort fra arbejdsmarkedet, bl.a til efterløn, førtidspension og sygedagpenge. Strømmen af ledige til marginalgruppen er i realiteten større end strømmen den anden vej - tilbage til et mere aktivt arbejdsliv. Det viser en ny DA-analyse, der indgår i ArbejdsMarkedsRapport 2000, der udkommer i begyndelsen af juni. For at blive kaldt marginaliseret skal ledige have været uden arbejde i mindst 80 pct. af tiden gennem de sidste tre år (se boks). Dén tvivlsomme glæde havde ledige i 4. kvartal 1997, men i samme kvartal 1998 var tallet faldet til Den udvikling dækker imidlertid over betydelige bevægelser både ind i og ud af marginalgruppen. I alt forsvandt marginaliserede fra gruppen fra 4. kvartal 1997 til samme kvartal 1998, men det var reelt kun af disse, der opnåede en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet: Heraf fik et lønnet arbejde, og kom tættere på arbejdsmarkedet i den forstand, at de fik en lavere ledighedsgrad. De var dog igen ledige på opgørelsestidspunktet. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Uden arbejde i 80 pct. af tre år DA s nye undersøgelse af tilgang til og afgang fra marginalgruppen bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 1997 og 4. kvartal For at tilhøre gruppen af marginaliserede skal en person have været i passiv ledighed, aktivering eller orlov fra ledighed i mindst 80 pct. af de seneste tre år. Andre, fx Finansministeriet, anvender en anden definition og når derfor frem til andre tal. Men tallene i de forskellige beregninger viser samme tendens. Længere bort De resterende marginaliserede, der forsvandt fra statistikken, gled imidlertid blot endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. De overgik nemlig til efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, revalideringsydelse, socialt betinget kontanthjælp eller anden afgang (se tabellen). Den sidstnævnte gruppe dækker folkepension, udvandring, død mv., men kan tillige omfatte et mindre antal, der har startet virksomhed efter de tre års ledighed. Der er ikke meget, der taler for, at dét tal er højt, men det kendes ikke. Flere i aktivering - nu 51 pct. Analysen giver dog håb om, at en større del af de tilbageværende marginaliserede senere vil vende tilbage til et aktivt arbejdsliv. I hvert fald bliver de i stigende grad aktiveret - med netop det sigte. Hele faldet er sket fra gruppen af passivt ledige, mens et uændret antal er på orlov fra ledighed. Antallet af aktiverede er derimod steget med personer, så i alt 51 pct. af de marginaliserede ved udgangen af 1998 var i aktivering. Året før var aktiveringsandelen kun 38 pct. Analysen viser i øvrigt, at afgangen fra gruppen især er sket fra de åriges rækker, mens der er blevet lidt flere marginaliserede i alderen år. fla

5 11. MAJ 2000 SIDE 5 ARBEJDSMILJØ Risikoen for at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred er større for personer, der rammes af en erhvervssygdom end af en arbejdsulykke. En relativ større del af de personer, der rammes af en erhvervssygdom end af en arbejdsulykke, forlader arbejdmarkedet som førtidspensionist eller deltager i et revalideringsforløb. Erhvervssygdomme giver mest fravær Erhvervssygdomme er hyppigere end arbejdsulykker årsag til, at en lønmodtager har et langvarigt sygefravær og i sidste ende måskebliver førtidspensioneret. Men langt de fleste mindst 85 pct. af de personer, der i 1995 anmeldte en erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen, er i dag tilbage på arbejdsmarkedet igen. Det viser en ny DA-analyse af samtlige arbejdsskader, dvs. erhvervssygdomme og arbejdsulykker, som blev anmeldt i Analysen er baseret på en række særkørsler fra bl.a. Den Sociale Ankestyrelse og Arbejdsskadestyrelsen. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme udgør årligt kun en tredjedel af antallet af arbejdsulykker og lå på hhv og i Siden da er det samlede antal anmeldelser faldet til godt , jf. NotaBene side 8. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Om undersøgelsen Denne og den anden artikel om arbejdsmiljø i dette nummer ligger i forlængelse af de artikler, der blev bragt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 8. Resultaterne stammer fra en række meget omfattende særkørsler fra bl.a. Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik, der for første gang har gjort det muligt at følge sygefraværet for de personer, som i 1995 anmeldte en arbejdsskade frem til og med Undersøgelsen er en del af DA s nye ArbejdsMarkedsRapport, som udkommer i begyndelsen af juni. Fire gange så mange langtidssyge I modsætning til arbejdsulykkerne er en erhvervssygdom karakteriseret ved, at den opstår i løbet af en længere periode. Det kan fx være en langsomt udviklet rygskade som følge af mange år med tungt arbejde. Det langvarige tidsforløb og hvad deraf følger af mere komplekse årsagssammenhænge omkring erhvervssygdommene, forklarer formentlig også, hvorfor der er så stor forskel på længden af det efterfølgende sygefravær ved de to typer af arbejdsskader: Hvor næsten 40 pct. af sygeperioderne efter en erhvervssygdom varer mere end et halvt år, gælder det samme kun for 10 pct. af arbejdsulykkerne. Flest revalideres efter erhvervssygdom Med et langvarigt sygefravær stiger risikoen for, at den arbejdsskaderamte slet ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet på almindelig vis igen. Dermed deler de skæbne med andre grupper på arbejdsmarkedet, der også rammes af langtidssygdom. I stedet henvises en del af de sygdomsramte til et revalideringsforløb, der måske kan bringe dem tilbage til et job eller senere til en førtidspension. Et revalideringstilbud er især udbredt til personer, der har anmeldt en erhvervssygdom: Ud af de har otte pct. eller personer siden 1995 deltaget i et revalideringsforløb. Blandt de ulykkesramte er det kun fire pct. Samlet set vurderes det i DA s analyse, at de arbejdsskader førte til revalideringsforløb og førtidspensioneringer. Få skader anerkendes Relativt set har erhvervssygdommene ført til flest førtidspensioneringer: Seks pct. eller godt personer af dem, der anmeldte en erhvervssygdom i 1995, er nu førtidspensionister. Det er relativt set tre gange så mange som blandt de ulyk

6 11. MAJ 2000 SIDE 6 kesramte. Det er dog kun omkring hver sjette af disse førtidspensionister, som har fået deres erhvervssygdom anerkendt som en arbejdsrelateret lidelse. Blandt personer, der har været ude for en arbejdsulykke og nu er førtidspensioneret, har en langt større del, 60 pct., fået anerkendt deres ulykke som arbejdsrelateret. Vanskeligt at fastslå sammenhæng Af samtlige arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, anerkendes ca. godt 15 pct. af erhvervssygdommene og godt 70 pct. af arbejdsulykkerne. Grunden til, at der ikke er flere, som får anerkendt den anmeldte arbejdsskade (herunder især erhvervssygdommene) som arbejdsrelateret, er, at det kan være vanskeligt at fastslå en entydig sammenhæng mellem den anmeldte arbejdsskade og personens helbredsproblemer. En dokumenteret sammenhæng er påkrævet for, at Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende den anmeldte skade som arbejdsrelateret. Samspil med andre sygdomme Den lave anerkendelsesprocent for de anmeldte erhvervssygdomme afspejler dermed, at de lidelser, som har ført til en anmeldelse, ofte er udviklet over en lang periode og i samspil med andre helbredsproblemer og livsstilsformer mv. For at der kan tilkendes førtidspension, skal arbejdsevnen blot være nedsat med mere end 50 pct. men ikke nødvendigvis som følge af en arbejdsskade. Langt de fleste førtidspensioner tilkendes derimod på grund af andre årsager (jf. artiklen Psykiske lidelser skyld i flest førtidspensioner side 7). Skøn for samlet sygefravær Alt i alt, skønner DA, ligger det samlede sygefravær efter arbejdsskader på omkring helårspersoner, hvoraf de stammer fra erhvervssygdomme. I forhold til det samlede sygefravær på hele arbejdsmarkedet svarer det til ca. 13 pct. jpa

7 11. MAJ 2000 SIDE 7 FØRTIDSPENSION Psykiske lidelser er i dag den mest almindelige diagnose ved tilkendelse af førtidspension. Psykiske lidelser skyld i flest førtidspensioner I mere end hver fjerde sag, som førte til, at en person fik tilkendt en førtidspension i 1998, lød diagnosen på en psykisk lidelse. Dermed er psykiske lidelser i dag den mest almindelige årsag til en førtidspensionering. En anden og næsten lige så stor diagnosegruppe er sygdomme i bevægeapparatet, som fx kan være rygsmerter eller seneskedehindebetændelse. Det viser nye tal fra en særkørsel, som Den Sociale Ankestyrelse har udført for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Mange pensioner pga. sociale årsager Samlet set fik personer nytilkendt en førtidspension i løbet af fik afslag. De to diagnoser, psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme, udgør tilsammen 56 pct. af samtlige nytilkendelser. arbejdsmiljøet. Men det er muligt at give et fingerpeg ved at sammenholde diagnoserne for de tilkendte førtidspensioner med diagnoserne for de personer, som både anmeldte en arbejdsskade i 1995 og nu er på førtidspension. Sammenligningen af de to statistikker skal vurderes med det forbehold, at det formentlig kun er en mindre del af de personer, der anmeldte deres arbejdsskade i 1995, som netop også fik tilkendt førtidspension i Her antages det derfor, at de to år 1995 og 1998 ikke adskiller sig væsentligt fra øvrige år. Få arbejdsskader er psykiske lidelser Sammenligningen viser, at psykiske lidelser, der er så alvorlige, at de fører til førtidspensionering, formentlig kun i et meget lille omfang stammer fra arbejdsskader. Antallet af personer der har anmeldt en psykisk lidelse som en arbejdsskade, og som i dag også er førtidspensioneret udgør tilsammen knap 3 pct. af det samlede antal personer, som fik tilkendt en pension pga. en psykisk lidelse. En arbejdsulykke, som kan tænkes at føre til en psykisk lidelse, er fx, når en togfører kommer ud for, at en selvmordskandidat springer ud foran toget. Antallet af førtidsspensionister, som har anmeldt en arbejdsskade, udgør mindre end hver tiende af samtlige tilkendte førtidspensioner. Gruppen øvrige med nytilkendelser indeholder bl.a. diagnosen social indikation, som førte til 940 nytilkendelser. Derudover inkluderer gruppen også diagnosen kræftsygdomme, hvormed der blev tilkendt førtidspensioner og hjerte- og karsygdomme med nytilkendelser. Sammenholdt med arbejdsskader Det er ikke muligt at opstille et helt præcist billede af, hvor stor en del de nytilkendte førtidspensioner som skyldes Bevægeapparatsygdomme skyld i flere Sammenligningen viser også, ikke overraskende, at arbejdsskader med diagnosen bevægeapparatsygdomme fylder langt mere i billedet: Antallet af personer, der har anmeldt bevægeapparatsygdomme som en arbejdsskade og i dag er førtidspensioneret, svarer til hen ved en fjerdedel af samtlige tilkendte førtidspensioner med samme diagnose. Få anmeldte skader anerkendes Denne sammenligning overdriver formentlig det antal førtidspensioner, der alene skyldes arbejdsskader, fordi kun få af arbejdsskaderne anerkendes som arbejdsrelaterede, jf. side 6. jpa

8 11. MAJ 2000 SIDE 8 NOTA BENE Fortsat fald i ledighed Den sæsonkorrigerede ledighed fortsatte med at falde med yderligere 600 fuldtidspersoner fra februar til marts i år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især de yngste mellem 16 og 24 år og de ældste mellem 60 og 66 år har oplevet et fortsat fald i ledigheden. Arbejdsløshedsprocenten er dog stadig på 5,3. Nogle hurtigere end andre Fire eller 120 dage. Så meget kan sagsbehandlingstiden variere fra kommune til kommune, når en borger søger om økonomisk støtte til et hjælpemiddel, viser en opgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse. Kommunerne skal ifølge serviceloven yde støtte til hjælpemidler som proteser eller høreapparater til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet er nødvendigt i den pågældendes arbejde. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden kommunen skal have truffet en afgørelse. Men forskellige kommuner stiller altså meget forskellige krav til deres indbyggeres tålmodighed. Færre anmeldte arbejdsskader i 1999 Antallet af anmeldte arbejdsskader faldt i 1999 fra til Antallet af ulykker er især faldet inden for de brancher, der i forvejen har en høj ulykkesrisiko, nemlig fremstillingserhvervene og transportområdet, det viser en ny statistik fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiver berettiget til refusion Det var med urette, at en kommune i 1998 standsede refusionen af sygedagpenge til en virksomhed, fordi kommunen vurderede, at den sygemeldte ikke var fuldt uarbejdsdygtig. Det fastslog Østre Landsret i en dom 19. april i år. Kommunen havde i den pågældende sag vurderet, at den ansatte ikke var fuldt uarbejdsdygtig, fordi hendes fravær var begrundet i forhold på den konkrete arbejdsplads - og at hun derfor i princippet var arbejdsdygtig i forhold til alle andre arbejdspladser. Derfor fik virksomheden afslag på ansøgningen om sygedagpengerefusion. Østre Landsret påpegede imidlertid, at den vurdering ikke var rimelig, fordi medarbejderen allerede havde tilkendegivet, at hun ville vende tilbage til sit arbejde efter sygemeldingsperioden. Afgørelsen forventes at få principiel betydning for kommende sager om sygedagpengerefusion. Arbejdsmiljø under luppen 87 pct. af de virksomheder, der fik gennemført såkaldt tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet i 1999, har et arbejdsmiljø på middel-niveau eller derover. Det viser et notat fra Arbejdstilsynet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. De øvrige 13 pct. af virksomhederne har et lavt arbejdsmiljøniveau, dvs. at de ikke har løst de problemer, der er beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere. Tilpasset tilsyn er en ny tilsynsform, som Arbejdstilsynet efterhånden vil indføre over for alle virksomheder. I 1999 har Arbejdstilsynet gennemført af disse tilsyn, dog foreløbig kun på virksomheder med mere end ti ansatte. Inddelingen i de tre grupper skal hjælpe Arbejdstilsynet til at målrette deres indsats mod de virksomheder, der især har brug for hjælp. ant