Titel: Justeringer i ADAM-modellen i forbindelse med FR2000 1

Transkript

1 Arbejdspapir nr. 5/21 Titel: Justeringer i ADAM-modellen i forbindelse med FR2 1 Forfatter: Nikolaj Veje (nve@fm.dk) Resumé: I forbindelse med Finansredegørelse 2 blev foretaget nogle justeringer og anvendt nogle alternative beregningsforudsætninger i forhold til den officielle ADAM-model fra Danmarks Statistik. De to afgørende ændringer er lidt større priselasticiteter i eksporten og mulighed for at forudsætte fremadskuende inflationsforventninger i bolig- og faktorefterspørgsel. Dermed løses nogle konkrete modelproblemer, så der sikres mere troværdige virkninger af stød til økonomien, herunder af ændringer i den økonomiske politik. Generelt reduceres modellens tilpasningshastighed og dynamik. Aktivitetsvirkningerne af efterspørgselsstød forsvinder dermed hurtigere, ligesom strukturelle ændringer hurtigere får fuld effekt på realøkonomien. Papiret redegør for baggrunden for de konkrete modelændringer og illustrerer betydningen for de samlede modelegenskaber. 1 Det er forfatterne alene, der er ansvarlige for de synspunkter og analyser, der præsenteres i Finansministeriets arbejdspapirer. Der kan derfor forekomme synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af Finansministeriet.

2 2 1. Indledning Til brug for Finansredegørelse 2 (FR2) er opstillet en ADAM-model, som på nogle punkter er justeret i forhold til den officielle modelversion fra Danmarks Statistik (ADAM, December 1999). Dette papir beskriver justeringerne og illustrerer betydningen for modelegenskaberne 2. De væsentligste resultater er: Kortere tilpasningshastighed ved stød til modellen Ekspansive virkninger af efterspørgselsstød forsvinder hurtigere, og udbudsstød slår hurtigere igennem Mindre dynamik i multiplikatorer I afsnit 1 beskrives kort de foretagne modelændringer. I de efterfølgende afsnit vises betydningen for modelegenskaberne ud fra nogle standardmultiplikatorer. 2. Justeringer af Dec99-modellen Der er foretaget følgende ændringer i modellen: Højere eksportpriselasticiteter Fremadskuende forventninger i bolig- og faktorefterspørgsel Endogene priser på søtransport og landbrugsproduktion Regulering af stykafgifter og ATP Alle ændringer er indlagt som optioner, der kan slås til og fra afhængigt af den konkrete modelanvendelse. Det er primært de to første justeringer, som har betydning for de samlede modelegenskaber. Højere eksportpriselasticiteter Priselasticiteterne i industrieksporten er øget med 25 pct. på kort sigt og med 5 pct. på langt sigt. Dermed øges den sammenvejede, langsigtede priselasticitet i industrieksporten fra godt 2 til lidt over 3 (begge numerisk). Det svarer til størrelsesordenen i blandt andet SMEC og MONA. Eksporten af øvrige tjenester, Fes, er eksogen i ADAM, da der ikke har kunnet estimeres en signifikant virkning fra de relative priser. Fraværet af prisfølsomhed kan fx skyldes måleproblemer og/eller at priserne på de forholdsvist homogene ydelser er fastlagt på verdensmarkedet. I den justerede model er foreløbigt gjort en beregningsteknisk forudsætning om en langsigtet priselasticitet på 2 (-,5 på kort sigt). Fremadskuende inflationsforventninger Inflationsforventningerne indgår eksplicit i de beregnede udtryk for kapitalomkostningerne i modellen. Forventninger om fremtidige kapitalgevinster reducerer alt andet lige kapitalomkostningerne og fører dermed til højere investeringer. I den nuværende model dannes forventningerne ud fra allerede skete prisændringer. En sådan bagudskuende forventningsmekanisme indebærer, at store historiske prisstigninger 2 Papiret er færdigredigeret medio 2. Siden er der offentliggjort en ny modelversion af Danmarks Statistik med egenskaber, som ligger tæt på egenskaberne i modellen fra FR2.

3 3 forventes at vare ved også i efterfølgende år. Det medfører i de fleste modeleksperimenter store og langvarige forskelle på forventet og faktisk inflation, som har væsentlig betydning for modellens dynamiske egenskaber. Derfor er i stedet forudsat fremadskuende, semimodelkonsistente forventninger til prisudviklingen på boliger og kapitalgoder. Den beregningstekniske konstruktion med fremadskuende forventninger for udvalgte variabler vurderes at give en bedre beskrivelse af de gældende rammer med stor troværdighed omkring fastkurspolitikken. Det skal ses i lyset af, at modellens øvrige egenskaber sikrer, at den danske inflation på sigt er bundet til udlandets uanset forventningsdannelsen på de omtalte områder. Den fremadskuende konstruktion indebærer derfor at den forventede inflation også er knyttet til inflationen i udlandet og ikke til den historiske udvikling. Konkret er den forventede kapitalgevinst for boliger beregnet som den gennemsnitlige ændring i byggeomkostningerne over de kommende 15 år, hvor de fremtidige byggeomkostninger svarer til modelløsningen. Betegnelsen semi-modelkonsistent dækker her over, at forventningen svarer til modellens løsning for den fremtidige ændring i byggeomkostningerne, selv om boligpriserne kun gradvist tilpasser sig disse byggeomkostninger i modellen. For maskin- og bygningskapital er forudsat en gennemsnitlig tidshorisont på henholdsvis 5 og 15 år. Her er anvendt de faktiske fremtidige priser på kapital. Konsekvensen af den ændrede forudsætning om forventningsdannelsen er primært, at forventningerne svinger mindre, hvilket øger modellens stabilitet. Endogene priser på landbrugets produktion og søtransport Priserne på landbrugets produktion og på søtransport opfattes i ADAM som verdensmarkedsbestemte og er derfor eksogene. Spørgsmålet er om det er rimeligt: For det første bør verdensmarkedsbestemte priser afspejle en meget høj konkurrence på området med modstykke i høje priselasticiteter i efterspørgslen. Det synes således inkonsistent, at landbrugseksportens prisfølsomhed kun er ca.,2 første år og ca. 1,5 på langt sigt. Søtransporten ender næsten udelukkende som eksport af øvrige tjenester, som har en priselasticitet på nul. For det andet vil konstruktionen med eksogene priser betyde, at enhver omkostningsændring for de to erhverv påvirker erhvervenes profitrate. Selv om der trods alt er et vist lønindhold i de to erhvervs produktion, vil lønstigninger ikke have betydning for priserne men udelukkende reducere profitraten. I den justerede model er det foreløbigt valgt at pålægge en restriktion, som indebærer at profitraten i de to erhverv på langt sigt er konstant. Da der er forudsat en meget gradvis tilpasning, vil omkostningsændringer på kort sigt som hidtil overvejende slå ud i ændret profit. Som konsekvens af de nye relationer vil omkostningsændringer via prisvirkningerne påvirke efterspørgslen. For landbrugets vedkommende hvor produktionen er givet vil dette blive modsvaret af ændringer i importen af landbrugsprodukter. Eliminationen af dødvægten fra disse to ellers eksogene priser indebærer først og fremmest mere klare langtsigtsegenskaber. For de samlede modelegenskaber er den primære virkning,

4 4 at omkostningsændringer har lidt større virkning på det aggregerede prisniveau 3, hvilket blandt andet medvirker til en mindre styrkelse af crowding-out hastigheden. Justeringen skal opfattes som en foreløbig løsning. På sigt bør der formuleres egentlige udbudsrelationer for de to erhverv, så produktionen på sigt afhænger af enhedsomkostningerne. Med stigende marginalomkostninger og verdensmarkedsbestemte priser ville et omkostningsløft i så fald medføre en gradvis indskrænkning af produktionen. Regulering af stykafgifter og ATP Ved ekspansive stød vil der ske et fald i den reale værdi af styk-afgifterne. Det indebærer: at der er en dødvægt i prisgennemslaget af ændrede omkostninger et provenutab for den offentlige sektor i pct. af BNP I den justerede model er forudsat justering af stykafgifter og satser for ATP med henholdsvis nettopris- og lønudviklingen. For ikke at øge simultaniteten i modellen er reguleringen indført med et lag på et år. Regulering af stykafgifterne ved et permanent skift i priserne er formentlig mere i overensstemmelse med den faktiske reaktion på nogle års sigt. Fjernelsen af den endogene virkning på skattetrykket vil også i højere grad sikre, at modeleksperimenter udføres med en aktivitetsmæssigt neutral finanspolitik (defineret som nulpunktet for beregning af finanseffekten, jf. appendiks 7.2 i Finansredegørelse 2). 2. Øget offentligt forbrug 4 I de følgende afsnit vurderes betydningen for modelegenskaberne af de ovennævnte justeringer. Fokus er således overvejende rettet mod forskelle ift. Dec99-modellen og kun i mindre grad mod at beskrive virkningerne af de enkelte eksperimenter. Der betragtes et eksperiment, hvor der sker en varig, ufinansieret stigning i den offentlige sektors beskæftigelse, energi- og materialekøb og investeringer med 1 pct. Det indebærer tilsammen en varig real stigning i det offentlige forbrug på 1 pct. I dette og i de følgende eksperimenter er renten eksogen. I alle figurer refererer den fuldt optrukne linie til den justerede model, og den stiplede linie til ADAM, december De væsentligste virkninger af de foretagne justeringer er en hurtigere tilpasning til langsigtseffekten og mindre dynamik, jf. figur 2.1. Virkningen på den samlede beskæftigelse er således nu væk efter ca. 1 år mod 16 år i Dec99-modellen. Den hurtigere crowding-out er resultat af den højere eksportprisfølsomhed. Det fremgår således, at der for omtrent samme lønstigning på 4 års sigt fås en noget større aktivitetsfortrængning. 3 I en isoleret model for prisdannelse og faktorefterspørgsel vil en stigning i lønomkostningerne øge den samlede outputpris med,71 pct. mod,66 pct. uden de to endogene relationer. Tilsvarende øges gennemslag på forbrugerpriserne fra,5 pct. til,52 pct. 4 I dette og i de følgende eksperimenter er renten eksogen. I alle figurer refererer den fuldtoptrukne linie til den justerede model, og den stiplede linie til ADAM, december 1999.

5 5 Figur 2.1. Offentligt forbrug øges med 1 pct. i alle år. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance af BNP af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. De mere stabile modelegenskaber sikres udelukkende af forudsætningerne om forventningsdannelsen i beregningen af usercost. De øvrige ændringer trækker således hver især i retning af større cykliske svingninger. Med den bagudskuende forventningsmekanisme i Dec99-modellen er inflationsforventningerne lagget i forhold til effekten på aktivitet og faktisk inflation. Forventninger om større fremtidige kapitalgevinster bidrager til højere investeringer. Bagudskuende forventninger medfører dermed forsinkede, ekspansive virkninger i eksperimentet. De elimineres med den

6 6 fremadskuende konstruktion, som sikrer, at de forventede kapitalgevinster i højere grad er i fase med virkningerne på aktivitet og faktisk inflation. Det bemærkes, at udsvingene i kontantprisen er klart mere dæmpede. Den kraftige effekt på kontantprisen på 5-15 års sigt i Dec99-modellen er således drevet af (forkerte) forventninger om fremtidige kapitalgevinster. I FR2-modellen er der fuld crowding out på ledighed og beskæftigelse, mens BNP stabiliserer sig på et lavere niveau. Det skyldes et fald i makroproduktiviteten (opgjort som produktionen pr. beskæftiget i henhold til Nationalregnskabet), som er nettovirkningen af tre modsatrettede virkninger: den private sektors produktivitet øges som konsekvens af et højere K/L-forhold. Stigningen i K/L-forholdet skyldes, at prisen på arbejdskraft stiger mere end usercost på kapital (+). den offentlige sektor tegner sig for en større andel af den samlede produktion 5 (-). Det medfører et beregningsteknisk fald i den målte produktion pr. beskæftiget, som skyldes, at den offentlige produktion pr. beskæftiget i henhold til Nationalregnskabets opgørelse er mindre end den private 6. den målte produktion pr. beskæftiget i den offentlige sektor falder. Årsagen er, at den opgøres som BFI pr. beskæftiget, hvor de konstante afskrivninger er dødvægt (-). Faldet i makroproduktiviteten er større end i Dec99-modellen, fordi lønstigningen og dermed stigningen i K/L-forholdet er mindre. De danske lønninger og priser behøver med de større numeriske eksportpriselasticiteter ikke at stige så meget for at sikre at ledigheden vender tilbage til et niveau, som er foreneligt med stabil løn- og prisinflation og stabilt bytteforhold. I modellen er ledighed og beskæftigelse således primært bestemt af udbudssiden stort set uafhængigt af de relative priser mens produktivitet og dermed BNP afhænger mere af de relative priser og dermed af modellens efterspørgselsside. Effekten på det private forbrug er kun omtrent halvt så stor som i Dec99-modellen. Det skyldes især, at forbedringen af bytteforholdet er mindre. Lavere indenlandsk efterspørgsel og en mindre forringelse af konkurrenceevnen medfører, at langsigtseffekten på importen bliver negativ. Den negative virkning på eksporten er som følge af større prisfølsomhed væsentligt større på kort sigt. Eksporten falder fortsat mere på sigt, men forskellen er på grund af den mindre forringelse af konkurrenceevnen næsten udlignet. Forringelsen af betalingsbalancen er lidt mindre på kortere sigt og omtrent uændret efter år 1. Den mindre effekt på kortere sigt afspejler den mindre ekspansive virkning på den indenlandske efterspørgsel.. Den divergerende udvikling i betalingsbalancen på langt sigt skal ses i lyset af, at der ikke er indlagt solvensbetingelser for den offentlige sektor i beregningen, og modsvares således af en 5 I grundforløb med vækst vil forskellen mellem den målte produktion pr. beskæftiget i den private og den offentlige sektor blive stadigt større. Derfor vil effekten på makroproduktiviteten af en varig ændring i den offentlige sektors andel af beskæftigelsen også være stadigt større. Det indebærer en drift i multiplikatorer, hvor enten den offentlige beskæftigelse, jf. figur 1, eller den samlede beskæftigelse varigt ændres. Dette er beskrevet nærmere i Bilag 1. 6 Bemærk at produktionen i den offentlige sektor opgøres fra input siden i Nationalregnskabet. Det er altså et mål for ressourceanvendelse (som dog skal tolkes forsigtigt pga. metodemæssige vanskeligheder med at opdele i mængder og priser) og ikke et mål for hvor meget det offentlige producerer. Den offentlige produktion pr. beskæftiget i Nationalregnskabet kan derfor ikke tolkes som et produktivitetsmål.

7 7 nogenlunde parallel udvikling i det offentlige budget. For den private sektor sikrer forbrugsfunktionen med en langsigtet marginal forbrugskvote på 1, at fordringserhvervelsen stabiliseres. 3. Højere personskatter I det følgende betragtes virkningerne af en varig stigning i personskatterne på ¼ pct. af BNP. Det svarer omtrent til merudgifterne ved en stigning i det offentlige forbrug på 1 pct., jf. afsnit 2. Virkningerne er i grove træk et spejlbillede af eksperimentet med højere offentligt forbrug, jf. figur 3.1. Beskæftigelsen reduceres i de første knap 1 år, men vender gradvist tilbage til udgangspunktet. Der fås en varig negativ virkning på BNP. Baggrunden er et fald i makroproduktiviteten, da arbejdskraft bliver relativt billigere, hvormed K/L-forholdet falder. Langsigtsvirkningen på BNP er stabil, hvilket skyldes, at andelen af offentligt beskæftigede er uændret. Det skal bemærkes, at indkomstskatter ikke påvirker hverken løndannelse eller arbejdsudbud i modellen.

8 8 Figur 3.1. Personskatter øges med ¼ pct. af BNP i alle år. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer 2 1. personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance -.5 af BNP.7 af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model.

9 9 4. Balanceret budget multiplikator I det følgende beregnes virkningerne af en stigning i den offentlige beskæftigelse, som øger de offentlige lønudgifter med,1 pct. af BNP. Stigningen antages fuldt finansieret af højere personskatter (ex ante). De første fem år er der en klar ekspansiv effekt på beskæftigelsen, hvorefter den er omtrent nul som gennemsnit over resten af simulationsperioden, jf. figur 4.1. Den positive virkning på BNP er mere kortvarig, da der samtidig sker et fald i makroproduktiviteten. Den omtalte betydning af ændret sektorsammensætning af beskæftigelsen medfører en stadigt mere negativ effekt på det målte BNP. Den ekspansive kortsigtede effekt af den finansierede udgiftsstigning afspejler, at skatteændringer slår langsommere igennem end øget offentligt forbrug. Sammenlignet med Dec99-modellen er der det sædvanlige billede af lidt hurtigere tilpasning. De indenlandske lønninger og priser skal stige mindre for at sikre den fortrængning af eksport, der skaber grundlaget for at ledigheden vender tilbage til et niveau, der er foreneligt med stabil inflation. Derfor falder importen også kraftigere. Kontantpriserne bestemmes på sigt af investeringsprisen for nybyggeri, som heller ikke øges med helt så meget. Trods aktivitetsfremgangen forbedres betalingsbalancen på kort sigt. Det afspejler tvistet mod mindre importtung efterspørgsel. På sigt sker dog en permanent forringelse af betalingsbalancen, som har modstykke i små svækkelser af opsparingssaldi i både den private og den offentlige saldo. Der sker en mindre men varig svækkelse af den primære offentlige saldo, fordi indekseringen af de offentlige indtægter under ét er lidt svagere end på udgiftssiden (trods de nu endogene stykafgifter).

10 1 Figur 4.1. Offentlig beskæftigelse øges svarende til,1 pct. af BNP, finansieret af højere personskatter. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance -.12 af BNP 4 af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. -3-3

11 11 5. Øget eksportafsætning Billedet er det samme som ovenfor ved et stød til eksportafsætningen. Der er hurtigere crowdingout, og effekterne er mere stabile, jf. figur 5.1. Beskæftigelseseffekten er væk efter 9 år mod 14 år i Dec99-modellen. På sigt er der en svagt positiv virkning på BNP, fordi: makroproduktiviteten øges som følge af større K/L-forhold Større forbrug på langt sigt pga. bedre bytteforhold medfører at afgiftsindholdet i BNP øges, hvilket øger virkningen på BNP relativt til BFI. De højere priselasticiteter bevirker, at effekten på eksporten af det initiale løft stort set er forsvundet efter 1-15 år. På langt sigt øges eksporten kun med ca.,1 pct. Den mindre forbedring af bytteforholdet end i Dec99-modellen reducerer den ekspansive langsigtsvirkning på det private forbrug, hvilket begrænser stigningen i importen. På kortere sigt er profilen på forbrugseffekten ændret. Faldet på 2 års sigt og den efterfølgende stigning er et resultat af lagget i satsreguleringen, som på kort sigt bevirker, at transfereringernes købekraft ikke helt følger med faktorindkomsternes. Denne virkning er i Dec99-modellen skjult af effekten på forbruget af den større stigning i kontantprisen. Det initiale løft i eksportafsætningen og bytteforholdsforbedringen sikrer en forbedring af betalingsbalancen, som på sigt forstærkes af en stadigt bedre rentebalance over for udlandet.

12 12 Figur 5.1. Stød til eksportafsætning + 1 pct. alle år. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance.6.6 af BNP af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. 6. Større arbejdsstyrke Som for efterspørgselsstød gælder også, at udbudsstød slår hurtigere igennem med de foretagne justeringer. Et løft i arbejdsstyrken vil således nu slå fuldt igennem på beskæftigelsen efter ca. 1 år mod tidligere ca. 15 år, jf. figur 6.1.

13 13 Figur 6.1. Arbejdsstyrke + 1 personer alle år. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance -.15 af BNP.4 af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. - - Igen er effekterne meget stabile sammenlignet med Dec99-modellen. Det skyldes, at de fremadskuende forventninger stabiliserer inflationsforventningerne og eliminerer de voldsomme udsving i kontantprisen.

14 14 Langsigtsvirkningen på beskæftigelsen er lidt mindre end 1 personer. Det skyldes, at eksperimentet indebærer en lille afledt stigning i modellens ligevægtsledighed. Lønkvoten i de relevante fremstillingserhverv falder således en anelse fordi makrosubstitutionselasticiteten mellem arbejdskraft og kapital kun er knap én hvilket øger lønpresset og dermed på sigt ledigheden. Det spiller samtidig en rolle at en stigning i arbejdsstyrken i modellen medfører en lille stigning i antallet af ledige selv hvis ledighedsprocenten fastholdes konstant. Der ses en lille opadgående drift i effekten på BNP. Det skyldes den tidligere nævnte virkning af en ændret offentlig beskæftigelsesandel. Her falder denne, hvilket med et steady state-grundforløb fører til en stadigt mere positiv virkning på makroproduktiviteten. Virkningerne på forbrug og import svarer til de ovenfor beskrevne efterspørgselsstød blot med omvendt fortegn. Forringelsen af bytteforholdet er mindre end i Dec99, hvilket reducerer den negative virkning på forbruget og øger importen. 7. Højere lønstigningstakt I det følgende vises de beregnede virkninger af en stigning i lønstigningstakten på 1 pct.enhed første år svarende til som udgangspunkt at øge lønniveauet med 1 pct. Virkningerne i den reviderede modelversion adskiller sig markant fra Dec99-modellen, og synes klart mere troværdige, jf. figur 7.1. På kort sigt fås en negativ effekt på beskæftigelsen, som før var omtrent uændret. Ligeledes reduceres BNP i en periode, hvorefter den vender tilbage til udgangsniveauet. I Dec99-modellen var der en positiv effekt på aktiviteten på kort sigt. Faldet i aktiviteten på kort sigt kommer dels fra et større gennemslag på eksporten, dels fra at den store positive virkning på forbruget forsvinder. Et meget væsentligt bidrag hertil ses at komme fra kontantprisudviklingen, hvor der før var en kraftig positiv effekt på kort sigt. Nu er effekten meget begrænset. Det skyldes, at indkomstfremgangen er mindre, og især ændringen i forventningsdannelsen vedrørende usercost på boliger. Den dæmpende forbrugsvirkning fra lavere indkomster dominerer således den positive virkning af bedre bytteforhold og større boligformue.

15 15 Figur 7.1. Lønstigningstakt + 1 pct.enhed første år. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer 2 1. personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance af BNP.15 af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. - - Hvor forskelligt forventningsdannelsen virker er illustreret i figur 7.2. Med bagudskuende forventninger opfattes den initiale stigning i byggepriserne som er parallel til lønstigningen som tegn på fremtidige kapitalgevinster, hvilket øger boligefterspørgslen. Med fremadskuende forventninger forudses det efterfølgende prisfald, hvilket øger de forventede usercost, så boligefterspørgslen falder.

16 16 Figur 7.2. Virkning på inflationsforventninger i bolig usercost. 1. personer personer Dec99 FR2 - Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. Eksemplet illustrerer dog samtidig, hvorfor den anvendte fremadskuende forventningsdannelse for boliginvesteringernes vedkommende kun er betegnet semimodelkonsistent. Af praktiske hensyn dannes forventningerne til udviklingen i boligpriserne på grundlag af byggepriserne. Det giver problemer ved stød til omkostningerne, som det her betragtede. Det initiale stød til lønningerne øger byggepriserne, men har hvis der ses bort fra virkningen fra usercost kun beskeden virkning på de faktiske boligpriser. Forventningen om faldende boligpriser på baggrund af udviklingen i byggepriserne er således ikke korrekt. Omvendt er forventningsfejlen mindre end i Dec99-modellen men den har modsat fortegn. Dette problem gør sig ikke gældende for inflationsforventningerne, som indgår i beregningen af usercost vedrørende erhvervsinvesteringerne. 8. Permanent højere lønniveau I det følgende betragtes et stød, hvor lønnen øges med 1 pct. alle år, og hvor der ikke er tilbagevirkninger på lønnen (dvs. lønnen er eksogen). Der er således primært tale om en illustration af efterspørgselsvirkningen af en lønændring og det tidsmæssige gennemslag heraf. Især som følge af den større eksportprisfølsomhed sker der omtrent en fordobling af virkningen på aktivitet og beskæftigelse, jf. figur 8.1. Det kraftigere gennemslag på eksporten medvirker til et fald i importen i eksperimentet, mens langsigtsvirkningen på forbruget er stort set uændret. Den løbende forringelse af betalingsbalancen er kraftigere. Priserne tilpasser sig hurtigere til lønændringer og langsigtsvirkningen er større. Sidstnævnte skyldes, at lønkvoten falder svarende til en stigning i den gennemsnitlige mark-up. Virkningen på lønkvoten som ellers i en fuldt endogen model er bestemt i prisblokken er med den efterspørgselsbestemte effekt på ledigheden givet fra lønrelationen.

17 17 Figur 8.1. Lønninger + 1 pct. alle år. Eksogen løn. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer 1. personer C. Outputpris D. Kontantpris E. Eksport F. Import G. Forbrug H. Betalingsbalance.4.4 af BNP af BNP Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model

18 18 9. Rentestigning (eksogen løn) I det følgende betragtes et stød, hvor renten hæves med 1 pct.point alle år, og hvor der ikke er tilbagevirkninger på løn og rente (dvs. begge er eksogene). Der er således primært tale om en illustration af efterspørgselsvirkningen af en højere rente og det tidsmæssige gennemslag heraf. Et løft i renten vil ifølge den justerede model reducere BNP med ca. 1 pct. på kort sigt og med lidt mere på længere sigt, jf. figur 9.1. Langsigtsvirkningen er noget større end i Dec99-modellen, jf. nedenfor. Figur 9.1. Rentestigning + 1 pct.point alle år. Eksogen løn. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer 5 1. personer C. Outputpris D. Kontantpris E. Eksport F. Import

19 19 (Figur 9.1. fortsat) G. Forbrug H. Betalingsbalance.2.2 af BNP.6 af BNP I. Erhvervsinvesteringer J. Boliginvesteringer Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. -6 Transmissionsmekanismen går især på kort sigt via lavere erhvervs- og boliginvesteringer. Højere rente øger kapitalomkostningerne og fører dermed til substitution fra kapital til arbejdskraft. Ligeledes vil den højere rente øge usercost på boliger, hvilket reducerer kontantpriserne på boliger og fører til lavere boliginvesteringer. Det private forbrug reduceres på kort sigt som følge af sædvanlige multiplikatorvirkninger og som følge af lavere formuekvote (fald i værdi af boligbeholdning og kapitalapparat). De højere kapitalomkostninger fører også til højere priser, dårligere konkurrenceevne og lavere eksport. Virkningen er kraftigere som følge af de højere eksportpriselasticiteter. Derfor er faldet i det her efterspørgselsbestemte BNP også større på langt sigt. Hertil kommer, at restriktionen om uændret profitrate i landbrug og søtransport bidrager til større prisstigninger. Stillingen på betalingsbalancen bliver stadigt ringere. Den stadigt svagere beskæftigelse belaster de offentlige finanser, hvilket med renters rente giver et eksplosivt forløb. Det står i modsætning til Dec99-modellen, hvor den lavere prisfølsomhed i efterspørgslen var forenelig med en negativ men stabil virkning på offentlige finanser og betalingsbalance. Med udbudssiden slået fra er beskæftigelsen bestemt af efterspørgsel og relative priser på såvel kort som langt sigt. I eksperimentet falder beskæftigelsen kun med ca. 15. personer på 6 års sigt eller ca.,6 pct., selvom BNP falder med godt 1,3 pct. Forskellen afspejler et fald i produktiviteten som følge af det lavere K/L-forhold.

20 2 1. Rentestigning (endogen løn) Her beregnes virkningerne af en rentestigning inklusiv afledte virkninger på løndannelsen. I dette tilfælde er beskæftigelsen på langt sigt bestemt fra udbudssiden i modellen. På sigt indebærer rentestigningen således et fald i beskæftigelsen på ca. 1 personer og et fald i BNP på lidt over 1 pct., jf. figur 1.1. Ifølge modellen medfører rentestigningen en meget kraftig stigning i kapitalomkostningerne, som reducerer virksomhedernes ønskede lønkvote og dermed øger lønpresset. Det indebærer på sigt at nettoeksporten dæmpes og at ledigheden derfor øges. Figur 1.1. Rentestigning + 1 pct.point alle år. Endogen løn. A. Beskæftigelse B. BNP 1. personer 5 1. personer C. Lønninger D. Kontantpris E. Eksport F. Import

21 21 (Figur 1.1. fortsat) G. Forbrug H. Betalingsbalance.6.6 af BNP.6 af BNP I. Erhvervsinvesteringer J. Boliginvesteringer Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. -6 Langsigtseffekten træder tydeligere og hurtigere frem, end i dec99, samtidig med at virkningerne på 5 års sigt forekommer mere troværdige. I Dec99-modellen er der således, som følge af de større sving, en positiv virkning på beskæftigelsen af den højere rente på 1 års sigt. BNP reduceres lidt mere på sigt end i Dec99-modellen. Lavere lønninger giver mindre substitution mod kapital og dermed lavere produktivitet. Lønningerne behøver ikke at stige så meget, fordi priserne stiger mere (landbrug og søtransport), og fordi prisfølsomheden i eksporten er større. Både erhvervs- og boliginvesteringer reduceres varigt som følge af de højere kapitalomkostninger. Nettoinvesteringerne er lavere, indtil kapitalbeholdningerne er nede på det nye ønskede niveau. Herefter afspejler de lavere (brutto)investeringer udelukkende lavere afskrivninger. Betalingsbalancen er omtrent upåvirket af ændringerne, da den lavere indenlandske efterspørgsel trækker importen tilstrækkeligt langt ned til at modvirke det større fald i eksporten. Den permanente forringelse af de offentlige finanser skaber dog som følger af de påløbne renter eksplosive gældsforløb, fordi der som nævnt ikke regnes med offentlige solvensreaktioner.

22 22 Bilag 1. Drift i multiplikatorer ved ændret sektorsammensætning. Pga. et grundlæggende indeksproblem, har stød til det offentlige forbrug i ADAM en beregningsteknisk tendens til, at langsigtsvirkningen på aktiviteten bliver stadigt mere negativ selv om relative priser, ledighed og beskæftigelse stabiliseres, jf. figur 1. Det er uanset, om der ses på BNP eller BVT. Figur 1. Offentligt forbrug og investeringer + 1 pct. Aktivitet Produktivitet BNP BVT Privat produktivitet Offentlig produktivitet Samlet produktivitet Som følge af sammensætningsændring Anm.: Fuldt optrukket graf: Justeret Dec99-model. Stiplet graf: Dec99-model. Det kan umiddelbart virke overraskende, da den private sektors produktivitet øges i kraft af faktorsubstitution, og virkningen på den implicitte offentlige produktivitet er omtrent nul på sigt 7. Årsagen til det tilsyneladende paradoks er, at den større andel af offentligt beskæftigede trækker i retning af lavere produktivitet. Selv om eksperimentet kun indebærer en niveauforskydning i den offentlige sektors beskæftigelsesandel, giver det anledning til en stadigt mere negativ virkning på den samlede produktivitet. Det skyldes, at eksperimentet er foretaget på et steady state-grundforløb, hvor der sker en stadig forskydning i det relative forhold mellem produktiviteten i de to sektorer (den private produktivitet vokser med 1½ pct., mens den offentlige for praktiske formål er uændret). Som det fremgår af figur 1., kan mere end hele faldet i den samlede produktivitet forklares af den ændrede sammensætning. Konsekvensen af at anvende steady state-grundforløb er altså, at alle stød, der øger den offentlige sektors beskæftigelsesandel, vil have en indbygget negativ drift i sig. Dette problem vil ikke eksistere med eksperimenter på et stationært grundforløb. Til overbevisning er ovenstående eftervist med formler (Den relevante formel er (5)). Aktivitetseffekten af stød til modellen er summen af den relative virkning på beskæftigelse henholdsvis makroproduktivitet. I det følgende dekomponeres effekten på sidstnævnte (qfyf): 7 Den midlertidige negative virkning på den offentlige sektors produktivitet kommer fra, at afskrivningerne indgår i den offentlige sektors BVT. Selv om investeringerne også øges i eksperimentet, øges afskrivningerne kun gradvist.

23 23 qfyf = fyf q = = fyfo qo qo q qo qfyfo q + + fyfp qp qo q qp qfyfp q (1) Ved at differentiere fås: qo qo qp qp d( qfyf ) = d( qfyfo) + qfyfo d + d( qfyfp) + qfyfp d (2) q q q q Så den procentvise ændring i produktiviteten bliver: d( qfyf ) qfyf d( qfyfo) qfyfo = qfyfo qfyf d( qfyfp) qfyfp + qfyfp qfyf qo q qp q + + qfyfo qo d qfyf q qfyfp qp d qfyf q (3) Det kan omskrives til d( qfyf ) qfyf d( qfyfo) = qfyfo d( qfyfp) + qfyfp fyfo fyf fyfp fyf + + qfyfo qo d qfyf q qfyfp qp d qfyf q (4) En ændring i makroproduktiviteten (i en multiplikator eller over tid) kommer således enten fra ændringer i en af sektorernes produktivitet (vejet med BVT-andel) eller fra en ændret beskæftigelsessammensætning. I tilfældet med et stød til den offentlige beskæftigelse er bidraget fra sektorproduktiviteten beskedent. Til gengæld fremgår det klart af (4), at bidraget fra ændringer i beskæftigelsens sammensætning afhænger af den relative produktivitet i grundforløbet. I grundforløbet sker et klart fald i den offentlige sektors relative produktivitet, mens det omvendte i sagens natur gælder for den private sektor. Ved at se bort fra bidrag fra ændret sektorproduktivitet og udnytte, at d(qp/q) = -d(qo/q) fås fra (4): d( qfyf ) qfyf = qfyfo qfyfp qo d qfyf q (5) Da qfyfo < qfyfo vil en større offentlig beskæftigelsesandel reducere makroproduktiviteten. Det er en rimelig og fortolkelig effekt. Derimod kan det give fortolkningsproblemer, at forskellen mellem qfyfo og qfyfo bliver stadigt større i et steady state forløb med positiv vækst i den private produktivitet. Koefficienten til d(qo/q) bliver altså stadigt mere negativ. Dermed vil den procentvise virkning på makroproduktivitet og dermed på BVT og BNP af et niveauskift i beskæftigelsessammensætningen være stigende over tid.

24 24 Arbejdspapirer fra Finansministeriet: 1/21. Davidsen, S. og Tuxen Hanus, N. Analyse af det offentlige forbrug siden /21. Hauge Jensen, A. Summary of Danish tax policy /21. Frederiksen, N.K. Fiscal sustainability in the OECD. A simple method and some preliminary results 4/21. Skaarup, M. og Hald, J. Note om ADAM s strukturledighedsbegreb og relative priser 5/21. Veje, N. Justeringer i ADAM-modellen i forbindelse med FR2