Signalement af lønmodtagere i det 21. århundrede

Transkript

1 TOPE Kntakt: Trben Lenike Petersen - tpe@ftf.dk - Tlf: Signalement af lønmdtagere i det 21. århundrede CARMA har lavet en undersøgelse m Arbejdsliv g plitik, sm er en pfølgning på LO s APL-undersøgelse fra 1993, men nu fr alle lønmdtagere. Det er undersøgelsens hvedknklusin, at slidaritetsberedskabet hs danske lønmdtagere ikke er alvrligt svækket. Det står verraskende i mdstrid med, hvad man ellers hører i den ffentlige debat. Fr FTF-mrådet viser undersøgelsen, at netp på de følsmme mråder sm hldninger til slidaritet g fagfreningers nødvendighed, står FTF-mrådet stærkere end nget andet hvedrganisatinsmråde. Og FTF s ungdmsundersøgelse, med aktuelle tal fra 2007, viser, at det psitive billede lever i fremtidens medlemmer. Samlet set giver undersøgelsen en psitiv vurdering af FTF-mrådet. Der er rejses dg gså en kritik af mangel på nærvær, sm de faglige ledere må frhlde sig til. Ntatet præsenterer i krt frm ngle af undersøgelsens centrale tal g knklusiner m især FTF-mrådet. Ntater følger rapprtens afsnit. --- Ngle indledende pluk fra undersøgelsen: LO g FTF medlemmerne ligger meget på linie i undersøgelsen g vægter det slidariske element højere end hs AC g LH. FTF medlemmerne er de mindst individualistiske, ligesm de klart er de mest plitisk aktive efterfulgt af AC. Ifølge undersøgelsen er 28 % af FTF erne bekymret fr deres helbred. Næsten dbbelt så mange FTF ere, sm LO ere plever, af deres arbejde er psykisk belastende. Særligt hs FTF erne er det de følelsesmæssige g stressrelaterede påvirkninger der trykker Fagfreningernes vigtigste pgave bør være, at frbedre arbejdsmiljøet efterfulgt af sikring af løn 40 % af FTF erne tilkendegiver at deres små uddannelsesbudgetter er en hindring fr efter g videreuddannelse. 35 % plever barrierer fr uddannelse md 21 % hs LO erne g 26 % hs AC erne. 71 % af FTF erne er mfattet af en kllektiv verenskmst, 6 % af private aftaler, 18 % af en kmbinatin, 2 % har ingen aftaler, 3 % svare ved ikke. 62 % af FTF erne er helt eller delvist enig i udsagnet: Min tillidsrepræsentant tager mig sm reglen med på råd, når han/hun varetager mine interesser. 59 % af FTF erne har en høj faglig deltagelse i fagfreningsmøder/generalfrsamlinger g har deltaget indenfr det sidste år. Halvdelen af FTF erne ønsker ser helst at deres klleger er medlem af en faglig rganisatin. Ntat Side 1

2 På spørgsmålet m hvrvidt fagfreninger er nødvendige fr varetagelsen af lønmdtagernes interesser svare 81 % af FTF erne at de er helt eller delvist enig i dette synspunkt (side 216) 74 % svare i tilslutning til dette frdi jeg syntes, at man bør være medlem af en fagfrening (side 228). Der er i undersøgelsen et entydigt budskab: Fagfreninger skal hlde sig fra at støtte plitiske partier. Kun 8 % af alle adspurgte syntes man skal støtte, 75 % er i md. Kun 21 % er helt eller delvis enig i synspunktet Fagbevægelsens ledelse handler helt i verensstemmelse med medlemmernes interesser (side 248). Hver 5. FTF ere er deltidsansat FTF erne trr mindre på at private virksmheder kan løse ffentlige pgaver billigere g er mindre tilhængere af markedsmekanismer. FTF erne stikker frem når der bliver spurgt til hvad man helst fretrækker, skattelettelser eller frbedringer af velfærden. Her siger 46 % at de fretrækker frbedringer i velfærden md 38 % hs LO g 39 % hs AC. Undersøgelsens frmål, tilrettelæggelse g gennemførelse Frmålet med undersøgelsen er dbbelt: a) At give et dkumenteret, ajurført g sammenhængende billede af danske lønmdtageres erfaringer, vurderinger g hldninger til arbejdsliv g plitik år b) At give et signalement af delinger, selvfrståelser g lønmdtagerkulturer blandt lønmdtagerne, herunder med fkus på spørgsmålet m spændinger g frmidlinger mellem øget individuel selvbestemmelse g fælles pgaveløsninger g mellem materielle g ikke-materielle værdier. I rapprten fremlægges der knkret g deskriptiv viden m, hvrdan lønmdtagerne i Danmark i starten af det nye årtusinde ser på en lang række arbejdslivs- g plitikfrhld. Det er en større spørgeskemaundersøgelse, gennemført i 2002, der leverer de grundlæggende data fr fremstillingen, hvr et repræsentativt udsnit af samtlige lønmdtagere indgår mænd, kvinder, unge sm midaldrende, beskæftigede sm arbejdsløse, rganiserede sm ikke-rganiserede. Erfaringer, vurderinger g hldninger er søgt sammenhldt, så det ikke bliver (endnu) en fritsvævende pininsundersøgelse. Samlet gives et nyt signalement af lønmdtagerne ved starten af det nye århundrede. Der er plysninger g viden m lønmdtagernes frhld til arbejdsliv g plitik, så rganisatins- g mediedebatter kan basere sig på et mere eksakt vidensgrundlag end på frmdninger g myter, hvraf flere vil punkteres i undersøgelsen. En af undersøgelsens frdele er, at den giver mulighed fr at diskutere frskelle g ligheder på hvedrganisatinsniveau, idet den mfatter 2.6 milliner lønmdtagere på det danske arbejdsmarked g en pdeling i LO, FTF, AC g LH (Ledernes Hvedrganisatin). Rapprten giver gde muligheder fr at se, hvrledes lønmdtagerne reflekterer velfærdsstatens grundlæggende tryghedssikringer, g hvrledes disse stiller sig til aktuelle plitiske udfrdringer mkring frnyelse af velfærdsstaten. Lønmdtagernes partiplitiske præferencer fremgår ligeledes af analysen. En styrke er gså undersøgelsens inddragelse af ikke-medlemmer. En svaghed ved undersøgelsen er, at de grundlæggende data er fra På en række mråder er det frmentlig uden betydning, men netp hvad angår lønmdtagernes hldning til velfærd g Ntat Side 2

3 ffentlig sektr, er der frmentlig sket stre skred netp i periden fra 2002 til nu. I 2002 var den brgerlige regering netp trådt til, g det var bestemt ikke velfærd g ffentlig sektr, der var i beflkningens fkus. Dagsrden hed væk med smagsdmmere g nget fr nget De slgans er vel ret usælgelige i dag, hvr kampen m velfærd dminerer, netp på baggrund af erfaringerne med stram styring af ffentlige budgetter. Det kan undre, at ffentliggørelsen har ventet i 5 år. Det kan gså undre, at der ikke er fretaget sammenligninger med den første APL-undersøgelse fra 1993, sm den netp læner sig meget p ad. 3. Karakteristik af lønmdtagerne Kapitlet er en beskrivelse af, hvrdan lønmdtagerne på det danske arbejdsmarked frdeler sig på køn, alder, uddannelsesmæssig baggrund g indkmst. Det fremgår af analysen, at mere end 4 ud af 5 er rganiseret, svarende til en rganisatinspct. på 80. Organiseringen er højere i den ffentlige sektr g lavere i den private sektr. På FTF s mråde er rganisatinspct.en højere, dels frdi hvedparten af FTF s medlemmer er ansat i den ffentlige sektr, g dels frdi der er en høj rganisatinspct. i den finansielle sektr, sm strt set svarer til FTF s private sektr. Medlemstilgangen på FTF s mråde er heller ikke vigende. Blandt hvedrganisatinerne er der en betydelig kønsfrskel. FTF rganiserer primært kvinder. Aldersmæssigt er der en ikke uvæsentlig frskel på medlemmer g ikke-medlemmer. Gennemsnitsalderen fr ikke-medlemmer er 35,2 år, mens den fr medlemmer er 42,4 år. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at lønmdtagere frmentlig først rganiserer sig efter gennemført uddannelse, men gså frdi der er en tendens md mindre rganisering blandt de unge. Gennemsnitsalderen fr FTF-medlemmer er højere end fx fr LO-medlemmer, frdi FTFmedlemmer typisk har en længere uddannelse g derfr først senere indtræder på arbejdsmarkedet. Næsten 70 pct. af FTF s medlemmer har en frm fr gymnasial eksamen, frdi flertallet af de uddannelser, der giver freningsmæssig placering inden fr FTF-mrådet, kræver en gymnasial eksamen. Inden fr FTF-mrådet har 8 ud af 10 en mellemlang uddannelse. Generelt viser undersøgelsen, at der blandt ikke-rganiserede er flere uden en erhvervsuddannelse end blandt rganiserede. Indenfr hvedrganisatinerne er der en tydelig sammenhæng mellem lønmdtagerens indplacering i hvedrganisatin g årsindkmstens størrelse. FTF ere er gennemsnitligt bedre lønnede end LO ere, g AC ere er gennemsnitligt bedre lønnede end FTF ere. Blandt FTF ere har mere end hver anden en årsindkmst på mellem g kr. En årsindkmst sm 28 pct. af LO ere, g 20 pct. af AC ere har. Frskellen i årsindkmst tilskrives den enkelte lønmdtagers uddannelsesniveau. Det fremgår altså klart, at udannelsesniveauet har afgørende indflydelse på årsindkmsten. Endvidere fremgår det klart, at der er en sammenhæng mellem køn g årsindkmst. 56 pct. af kvinderne har en årsindkmst på under kr., hvilket kun er tilfældet fr 26 pct. af mændene. Samtidig har 20 pct. af mændene en årsindkmst på ver kr., hvilket kun gælder fr 6 pct. af kvinderne. Mændene tjener gennemsnitligt kr. mere end kvinderne på årsbasis. Ntat Side 3

4 Beskæftigelsessituatinen blandt medlemmer g ikke-medlemmer adskiller sig fra hinanden: 79 pct. af medlemmerne har heltidsbeskæftigelse, hvilket kun gælder fr 66 pct. af ikkemedlemmerne. FTF skiller sig ud fra de øvrige hvedrganisatinsmråder ved, at hvert 5. medlem er deltidsansat. I LO gælder det 12 pct. g i AC 6 pct. Det er næsten udelukkende kvinder, der er deltidsansatte. Dette kan være en indikatin på, at kvinderne fr en væsentlig dels vedkmmende fravælger eller udsætter en karriere g i stedet bliver hjemmegående. Påstanden underbygges ved, at samtlige lønmdtagere, der angiver at være på barsel eller børnerlv, er kvinder. T ud af tre FTF ere er ansat inden fr undervisning, sundheds- g velfærdsinstitutiner. Typisk den ffentlige sektrs kernemråder (13 pct. er ansat i den finansielle sektr). I denne sektr er der en tydelig verrepræsentatin af lønmdtagere med en MVU eller LVU. Ligesm der i den sektr er en klar verrepræsentatin af kvinder. Endelig fremgår det, at j ældre en lønmdtager er, j mere stiger sandsynligheden, fr at vedkmmende er ansat inden fr ffentlig administratin eller undervisning, sundheds- g velfærdsinstitutiner. Gennemsnitsalderen i den ffentlige sektr er mere end fire år højere end den er i den private sektr. Hvis denne udvikling er et udtryk fr, at det er blevet mindre attraktivt at være beskæftiget i den ffentlige sektr, vil den ffentlige sektr få prblemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret persnale. Udviklingen risikerer at mindske ikke kun kvantiteten, men gså kvaliteten, g dette peger på en mulig generel frringelse af de ffentlige velfærdsydelser. 4. Lønmdtagerne g arbejdspladsen 4.1. Lønmdtagerne, arbejdet g arbejdsvilkårene Jb- g arbejdstidsmønstre I den ffentlige debat har der i de senere år været meget fkus på, at lønmdtagernes arbejdsvilkår er under frandring. Det fleksible arbejde g det grænseløse arbejde er bare ngle af de betegnelser, der bliver brugt. I afsnittet knkluderes det, at danske lønmdtagere frtsat arbejder under relativt traditinelle frhld, g at fleksibilitet i arbejdet ikke er særlig udbredt i Danmark. Fr eksempel er bijb g vikararbejde slet ikke så udbredt, sm den ffentlige mtale har antydet. De fleste arbejder mellem kl. 6 g kl. 18, g en 37-timers arbejdsuge er gså frtsat det mest almindelige (6 ud af 10). Kun mkring 2 af 10 har en aftalt arbejdstid på mere end 37 timer m ugen. Dg har 41 pct. verarbejde enten dagligt eller hver uge. Det særlige ved FTF-grupperne er, at 30 pct. arbejder under 37 timer m ugen det er en langt større andel end LO ere (23 pct.) AC ere (11 pct.) g LH ere (7 pct.). Dg har gdt hver tredje verarbejde dagligt eller hver uge, g 4 pct. har varierende arbejdstid på grund af hjemmearbejde. I gennemsnit har 2 pct. af de danske lønmdtagere hjemmearbejde. Selv m det fleksible arbejde ikke er særlig udbredt på det danske arbejdsmarked, er der flere FTF ere end frventet, der har hjemmearbejde g verarbejde. Det tyder på, at nget er frandret. Det kunne dg have været interessant, hvis rapprten havde inddraget tal til sammenligning fra den tidligere undersøgelse. Det kunne vise, m der rent faktisk er sket en udvikling eller ej. Arbejdsmiljøet Fr mange lønmdtagere er arbejdsmiljøet stadig et prblem. Hele 27 pct. er bekymrede fr, at deres arbejde ødelægger deres helbred. Materialet leverer tydelig dkumentatin fr, at de nye belastninger i arbejdet er ganske udbredte herunder stress, dårligt psykisk arbejdsmiljø g Ntat Side 4

5 manglende scial støtte. Det mest udbredte vilkår i arbejdsmiljøet er at arbejde under stærkt tidspres. Derefter følger psykiske belastninger i arbejdet. Særligt FTF-grupperne plever de følelsesmæssige g stressrelaterede påvirkninger. Næsten dbbelt så mange FTF ere, sm LO ere, plever, at deres arbejde er psykisk belastende, g at de ikke kan sikre kvaliteten inden fr de givne rammer. Ligesm i det frrige afsnit ville det have været interessant med en sammenligning med tallene fra den tidligere undersøgelse fr derved at se udviklingen i arbejdsmiljøet. Frihedsgrader i arbejdet Frihedsgrader i arbejdet er meget ulige frdelt blandt danske lønmdtagere. En pæn andel har rigtig gde dispsitinsmuligheder, mens mange lønmdtagere gså har meget få frihedsgrader. Frihedsgrader er hierarkisk frdelt j højere uddannelsesniveau j flere frihedsgrader. Det betyder, at FTF-grupperne på de fleste dimensiner har mere frihed end LO ere (dg ikke markant) g mindre end AC ere. FTF-grupperne har dg de ringeste vilkår, når det handler m at benytte en flekstidsrdning g m frihed til selv at bestemme, hvrnår ferie skal afhldes. Efteruddannelse Fr langt størstedelen af lønmdtagerne er interessen fr efteruddannelse ganske str størst er den blandt AC ere g FTF ere. Mange plever dg barrierer fr at deltage. Andelen af FTF ere, der plever ringe efteruddannelsesmuligheder, er betydelig større end blandt LO ere g AC ere. 35 pct. af FTF erne plever barrierer fr efteruddannelse md 21 pct. af AC erne g 26 pct. af LO erne. Interessen fr efteruddannelse bliver altså ikke imødekmmet i tilstrækkeligt mfang specielt på FTF-mrådet. FTF-grupperne angiver, at den største barriere er, at kursusbudgetterne er fr små. Dernæst kmmer travlhed på arbejdspladsen. Arbejdsrganisering Organisatinsfrmer med mindre hierarki g mere medbestemmelse er ikke slået så bredt igennem, sm det fte antages i den ffentlige debat g i managementlitteraturen. Derimd er rganisatinsfrmen afhængig af uddannelsesniveau. J højere uddannelsesniveau j større er sandsynligheden fr at blive inddraget i mlægninger, uddelegering g prjektrganisering. Det betyder, at FTF-grupperne ligger ver LO g i de fleste tilfælde under AC, når det handler m at være inddraget i rganisatinsændringer. Ledelse g medbestemmelse Frhldet til ledelsen kan beskrives både psitivt g negativt - mkring halvdelen af lønmdtagerne plever, at de værdsætter dem g tager persnlige hensyn, g ca. hver tredje plever, at ledelsen sørger fr gde udviklingsmuligheder. Mdsat plever p md halvdelen, at ledelsen fasthlder retten til at lede g frdele arbejdet, g ca. en tredjedel at hensynet til effektiviteten sættes fran alle andre hensyn. 56 pct. af lønmdtagerne ønsker mere medbestemmelse mkring tilrettelæggelsen af det daglige arbejde g 26 pct. på virksmhedens verrdnede beslutninger Lønmdtagerne, interessevaretagelsen g de sciale relatiner Det er ifølge undersøgelsen en myte, at kllektiviteten er markant mindre udbredt indenfr de nyere g vksende FTF- g AC-jbmråder. Fx udviser FTF-mrådet en lønmdtagerbevidsthed, sm frmentlig er udviklet gennem 1980 erne g 1990 ernes rganisering g kllektive knfliktdeltagelse. Men kllektive kulturer g traditiner kan gdt have frskellige udtryksfrmer (s. 183). Undersøgelsen viser, at individuelle g kllektive aktivitets- g deltagelsesfrmer er ganske udbredt på arbejdspladserne. 49 pct. af lønmdtagerne har været i aktivitet fr at påvirke deres løn, enten selvstændigt eller gennem tillidsrepræsentanten. Især lederne er selvstændigt initiativtagende. 51 pct. af fagfreningsmedlemmerne finder, at tillidsrepræsentanten er deres talerør verfr ledelsen, g 50 pct. at de inddrages af tillidsrepræsentanten i interessefrmulering g kravsfremsættelser. (s. 183) Ntat Side 5

6 39 pct. af lønmdtagerne generelt har det seneste år deltaget i en faglig aktivitet, mens hele 59 pct. af FTF erne har deltaget i et fagligt møde indenfr det sidste år (s. 156). I FTF s ungdmsundersøgelse 2007 har 46 pct. været i kntakt med fagfreningen det seneste år. 61 pct. af FTF erne går ind fr at inddrage indvandrere i arbejdsfællesskabet (s. 182). 5. Lønmdtagerne g arbejdet Hvilke værdier knytter danske lønmdtagere til arbejdet? Hvrdan ser de på arbejdet i frhld til andre sfærer af deres tilværelse? g Hvrdan ser de på fremtiden i frhld til de udfrdringer, sm arbejdslivet kntinuerligt stiller den enkelte verfr? 5.1. Værdier i arbejdet Endnu engang viser en undersøgelse, at pririteringen hs lønmdtagerne primært ligger på arbejdets sciale eller bløde sider, mens de mere hårde materielle sider er pririteret mindre højt. Et interessant g verraskende aspekt ved denne frhldsvise klare tilkendegivelse er, at den ikke dækker ver ngen variatin, hvis lønmdtagerne deles p i de traditinelle baggrundsfaktrer, sm køn, alder, indkmst, uddannelse, arbejdstype m.v. I frhld til disse parametre er der ingen betydende frskelle at knstatere. Fr alle grupper gælder, at det er de bløde g scialt rienterede værdier, der tæller relativt mere i frhld til de hårde materielle. Tabel 5.1: Hvad ville betyde mest fr dig, hvis du frit kunne vælge arbejde? (pct. af str betydning) FTF ung At arbejdet er interessant g spændende At ledelsen viser frståelse g respekt fr de ansatte At jeg kan føle, at jeg laver et gdt stykke arbejde At der er et gdt kammeratskab på arbejdspladsen At arbejdsmiljøet er i rden At der er tryghed i ansættelsen At lønnen er høj At der er gde muligheder fr efter uddannelse At arbejdet ligger tæt på min bpæl At jeg selv kan bestemme arbejdstiden At der er mulighed fr at arbejde hjemme 08 Dette billede bekræftes af FTF s ungdmsundersøgelse 2007, sm det ses i anden klnne. Her er tabel 5.1 pstillet i rangrden, hvad den ikke er i bgen Arbejdet i tilværelsen LO-lønmdtagerne pririterer i nget højere grad fritiden, end det er tilfældet hs FTF g AC. Således er det 44 pct. af medlemmer af LO-frbund, der er helt eller delvis enig i, at fritiden er vigtigere md 36 pct. fr FTF erne, g kun 22 pct. g 19 pct. fr henhldsvis AC erne g Lederne. Stre frskelle sm kan frklares med, at de i størst udstrækning har, hvad der kan kaldes fr et traditinelt lønmdtagersyn på arbejdet. Det vil sige en klar priritering mellem arbejde g ikke-arbejde. I frlængelse heraf kan det derfr mdsat hævdes, at FTF g AC pririterer arbejdets indhldsmæssige sider højere, g i varierende grad har en mere karriererienteret tilgang til arbejdet Arbejdet g fremtiden Lønmdtagerne er glade fr deres arbejde, men de klæber ikke til det. 30 pct. kunne gdt tænke sig at tage en pause i deres aktive arbejdsliv - selv med lønnedgang. Det gælder især de veluddannede FTF- g AC-grupper. Md arbejdslivets slutning lægger hver tredje knkrete planer fr arbejdslivets udfasning, mest udbredt blandt lederne, hvr mtrent hver anden har knkrete planer, mens det kun er tilfældet fr hver femte af AC erne. Lønmdtagerne ønsker typisk en glidende Ntat Side 6

7 udfasning, hvr arbejdstiden hs hver anden ønskes nedtrappet, ligesm efterløn eller et arbejdsstp allersenest ved pensinsalderens indtræden er et dminerende hldningsmønster. 6. Lønmdtagerne g fagfreningen 6.1. Fagfreningsmedlemskabet En vurdering af lønmdtagernes principielle tilslutning til fagfreningens nødvendighed. Medlemmernes begrundelser fr medlemskab. Tendens blandt medlemmerne, der peger md udmeldelse af fagfreningen g en tendens blandt ikke-medlemmerne, der peger md indmeldelse. FTF har - blandt de fire hvedrganisatiner - den mest massive pslutning til fagfreningens nødvendighed (81 pct. helt eller delvis enig). LO har 74 pct. g AC 67 pct. Det nteres, at der indenfr det fagplitisk traditinsrige LO-mråde er under halvdelen, 45 pct., der er helt enig i, at fagfreningerne er nødvendige fr at varetage lønmdtagerinteresserne. Fr FTF er det 49 pct. (s. 217). Organisatiner med høje andele af ffentligt ansatte - primært FTF g FOA - ligger højere i tilslutning på de kllektive begrundelser (s. 227). Begrundelsen har stærkest tilslutning indenfr FTF s mråde, hvr 74 pct. erklærer sig helt eller delvis enig, men frskellen til LO g AC, hvr hhv. 66 pct. g 65 pct. tilslutter sig, er ikke str. Begrundelsen m at være slidarisk pnår gså den største tilslutning på FTF-mrådet, hvr tilsammen 60 pct. erklærer sig helt eller delvis enig, mens 48 pct. på LO-mrådet g 47 pct. på ACmrådet slutter p. Det er således en myte, at den klassiske slidaritetsfrståelse først g fremmest findes indenfr LO-mrådet (s. 228). Også begrundelsen m at få sine interesser varetaget får højest scre blandt FTF erne (tilsammen 85 pct. helt eller delvis enig), mens AC-mrådet (78 pct. helt eller delvis enig) g LO-mrådet (74 pct. helt eller delvis enig) ligger med næsten ens tilslutning. Undersøgelsen viser, at 20 pct. af medlemmerne i gennemsnit vervejer at melde sig ud. Fr FTF er det kun 14 pct.. Dette billede bekræftes af FTF s ungdmsundersøgelse pct. er her enig i fagfreningens nødvendighed. Det er en stigning på 15 pct. i frhld til Her gengives ngle centrale sammenligningstal fra FTF s ungdmsundersøgelse: 104 Fagfreningen er nødvendig fr at varetage mine interesser på arbejdsmarkedet 106 Slidaritet mellem lønmdtagerne er vigtig fr at sikre lønmdtagernes vilkår på arbejdsmarkedet Enig pct. Enig pct. Uenig pct. Uenig pct. 105 Fagfreningen har fr lidt indflydelse på samfundsudviklingen 107 Tillidsmanden har en central rlle i frhldet mellem arbejdsgiver g arbejdstager Enig pct. Enig pct. Uenig pct. Uenig pct Fagfreningen i samfundet Afsnittet søger at give svaret på m de faglige rganisatiner skal påvirke samfundsudviklingen ud fra pfattelsen af, at lønmdtagerne har specielle interesser, der bør varetages samt, m der frtsat er grundlæggende mdsætninger mellem arbejdsgivere g lønmdtagere. Blandt resultaterne kan fremhæves, at: 34 pct. (36 pct. af FTF erne) svarer, at de helt eller delvis enige i, at fagfreningerne har fr lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag. Ntat Side 7

8 8 pct. (6 pct. af FTF erne) er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at fagfreningen støtter plitiske partier 19 pct. af (25 pct. af FTF erne) et delt eller delvis enige i, at arbejdsgivere g fagfrening på deres arbejdsplads tit er uenige m vigtige spørgsmål. Frskerne knkluderer, at der kun er beskeden pbakning til, at fagfreningerne engagerer sig på det plitiske niveau samt, at medlemmerne ikke mener, der er grundlæggende uenigheder med arbejdsgiverne. Der kan anføres den kritik md knklusinerne, at spørgsmålene ikke præcist adresserer de knklusiner, der drages. Medlemmerne kan således sagtens have den pfattelse, at det er en kernepgave fr fagfreningerne at have indflydelse på samfundsudviklingen, selv m de i den histriske situatin (2002 lige efter VK-regeringens tiltræden) mener, at fagfreningerne har fr lidt indflydelse. Således kan det fremhæves, at 55 pct. i FTF-ungdmsundersøgelse fra 2007 mener, at fagfreningen har fr lidt indflydelse på samfundsudviklingen (se skema 105 på fregående side). At det frhlder sig sådan understøttes endvidere af, at en meget høj andel af medlemmerne (ca. 75 pct) mener, at det fx hører til fagbevægelsens vigtigste pgaver at bekæmpe arbejdsløsheden g frbedre uddannelses-, efteruddannelses- g msklingsmulighederne fr medlemmerne. Dette gøres ikke uden et samfundsmæssigt engagement g perspektiv g er ingenlunde i knflikt med, at kun meget få mener, at fagfreningerne skal støtte et plitisk parti. Derimd giver det frmentligt et reelt billede af situatinen, når mderne lønmdtagere frhåbentligt i samspil med mderne ledelser giver udtryk fr, at det er relativt sjældent, at der på arbejdspladserne er uenige m vigtige spørgsmål. Men gså dette spørgsmål er åbent fr frtlkning. Hvad er vigtige spørgsmål? Arbejdsgiverens ledelsesret?, Løn? Efter- g videreuddannelse? Nk er den grundlæggende klassekamp frbi, men interessemdsætningerne består, sm gså besvarelserne vedrørende fagfreningernes vigtigste pgaver viser. Undersøgelsen dkumenterer ikke, at medlemmerne mener, at de faglige rganisatiners samfundsmæssige rlle er udspillet. Tværtimd tyder ngle af undersøgelsens resultater på det mdsatte. FTF s ungdmsundersøgelse peger i samme retning, ligesm frårets trepartsdrøftelser dkumenterer, at de faglige rganisatiner spiller en central rlle i samfundsudviklingen Fagfreningens interessevaretagelse Lønmdtagernes priritering af fagfreningens vigtigste pgaver. Fagfreningsmedlemmernes stilling til, i hvilken grad fagfreningen g tillidsrepræsentanten bør indgå i regulering g frhandling af verenskmstspørgsmål på det lkale niveau g udfrme nye kllektive løsninger. Det fremgår af analysen, at en str andel af lønmdtagerne erklærer sig enig i, at fagfreningerne stadig er nødvendige fr varetagelse af deres interesser. Blandt de rganiserede er det 72 pct. der er enige heri. Interessebegrundelserne fr at få varetaget mine interesser g fr at stå i a-kasse står stærkest, mens slidaritetsbegrundelsen står svagere. Om de knkrete frventninger til fagfreningernes virke er der størst tilslutning til, at fagfreningen skal arbejde med at frbedre arbejdsmiljøet (89 pct.) g derefter at udligne lønfrskelle mellem mænd g kvinder samt sikring af størst mulig løn fr medlemmerne (begge 80 pct.). Fr FTF medlemmer er det 86 pct. der mener, at løn er vigtig. I FTF s ungdmsundersøgelse svarer 64 pct., at der skal arbejdes fr højere løn. 85 pct. af FTF-medlemmerne er enige i, at fagfreningen skal arbejde fr at begrænse verarbejdet, mens kun 78 pct. af LO-medlemmerne mener dette g 76 pct. af AC-medlemmerne. Ntat Side 8

9 77 pct. af FTF erne mener, at fagfreningen/tr skal indgå i lønfrhandlingerne, mens 64 pct. af LO erne g 54 pct. af AC erne mener dette. I relatin til synet på fremtidige verenskmster er der verensstemmelse mellem hvedrganisatinerne, idet flest mener, at fremtidens verenskmster bør indehlde flere valgmuligheder fr det enkelte medlem vedr. arbejdstid, løn, vertid mm., end tilfældet er i dag. Der er dg frskel, idet AC kan mønstre 92 pct. fr dette synspunkt, mens FTF kan mønstre 69 pct. Til sammenligning bringes her en tabel fra FTF s ungdmsundersøgelse Der er dg ikke spurgt på helt den samme måde. 81 Her kmmer en række argumenter fr at være medlem af en fagfrening. Sæt kryds ved dem, du mener er relevante (du må gerne sætte flere krydser). Arbejder fr bedre løn- g arbejdsvilkår Hjælper med rådgivning g krisehjælp Kæmper fr mine interesser på plitisk plan pct pct pct. Fr at blive medlem af en A-kasse pct. Jeg synes, at jeg bør være medlem Styrker min identitet sm en del af en faggruppe Det frventes af mig på min arbejdsplads Tilbyder gde rdninger (ferietilbud, indkøb mv.) Hjælper med persnlig kmpetenceudvikling pct pct pct pct pct. Når der spørges til m fagbevægelsens ledelse handler helt i verensstemmelse med medlemmerne interesser, er det kun 21 % der er helt eller delvist enige, g hele 43 % sm er helt eller delvist enige i udsagnet. Det signalerer, at der er en alvrlig mangel på tillid, sm det ufrtrødent må være de faglige lederes udfrdring at ændre på (s. 248). Undersøgelsen viser gså, at ver halvdelen er helt eller delvist enige i, at der er fr langt mellem de ting der sker på arbejdspladsen g de beslutninger, der tages i frbundet (s. 249). 7. Lønmdtagerne g plitik 7.1. Det ffentliges velfærdssikring 7.2. Hldninger til den ffentlige sektrs udvikling 7.3. Hldninger til finansiering af ffentlig service 7.4. Hldninger g vurderinger til retfærdig frdeling i samfundet 7.5. Opfattelse af samfundsudviklingen 7.6. Plitisk deltagelse Undersøgelsens data er fra På en række mråder er det frmentlig uden betydning, men netp hvad angår lønmdtagernes hldning til velfærd g ffentlig sektr, er der frmentlig sket Ntat Side 9

10 stre skred netp i periden fra 2002 til nu. I 2002 var den brgerlige regering netp trådt til, g det var bestemt ikke velfærd g ffentlig sektr, der var i beflkningens fkus. Dagsrdenen hed væk med smagsdmmere g nget fr nget De slgans er vel ret usælgelige i dag, hvr kampen m velfærd dminerer, netp på baggrund af erfaringerne med stram styring af ffentlige budgetter. Fkus på velfærd g ffentlig varetagelse af denne pgave er traditinelt påvirket af kønnet, det er derfr ærgerligt, at der ikke ptræder flere kønspdelinger i dataene. Generelt frdeler svarene sig i dette kapitel med LO erne i den ene ende g AC g LH i den anden ende Der er dg undtagelser. De er nævnt i det følgende. FTF ere er dem, der føler sig bedst dækket ind ved arbejdsløshed. Det kan skyldes, at lønniveauet gør, at dækningen er relativt bedst fr den gruppe, hvilket gså ses, når svarene frdeles på brancher, hvr ffentlig administratin g undervisning, sundhed mv. føler sig bedst dækket. FTF ere er mere tilhængere af, at sundhedsvæsenet primært drives af det ffentlige end både LO ere g LH ere FTF ere trr mindre end de andre på, at private virksmheder kan løses pgaver billigere. FTF ere er mere tilhængere af kultur end LO ere g især LH ere. FTF ere er mere tilhængere af ff. pasningsrdninger end de andre. Blandt de 4 rganisatiner er der færrest blandt FTF ere der fretrækker lavere skatter g flest blandt de 4 rganisatiner der ønsker frbedringer af ffentlig service. FTF erne har flest der synes at livskvaliteten fr den enkelte skal øges. FTF ere er mere tilhængere af traditiner g mral end de andre rganisatiner. FTF ere er mindre tilhængere af markedsmekanismer i ffentlig sektr end de øvrige. FTF ere er mindre tilhængere af at de dygtige skal anerkendes mere. FTF ere er meget mindre tilhængere af, at lønnen tilpasses den enkeltes indsats end de andre rganisatiner, g at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. FTF ere er de mest plitiske aktive. FTF har færrest i gruppen af flk, der slet ikke har deltaget i ngle aktiviteter fr at påvirke plitiske beslutninger, g de er de mest aktive i sklebestyrelse, frældre råd mv. Plitisk er FTF ere at finde hs Scialdemkratiet, Scialistisk Flkeparti g Venstre. Ntat Side 10