10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

Transkript

1 Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case EBST-REF: SPOR: 1 Arbejdspakke 5 - Infrastruktur Version: 1.0 Status: Tiltrådt af styregruppen Oprettet: 11. december 2011 Rettet: 20. december 2011 Fil:102b_Arbejdspakke_5-Infrastruktur_ver_1.0d.doc

2 Dokumenthistorie Version Dato Beskrivelse Initialer Version før WS2 PH-S&D Intern udgave PH-S&D MLI-EBST Klargjort til review PH-S&D MLI-EBST Klargjort til spor 2, redigeret efter review PH-S&D MLI-EBST Klargjort til styregruppe MLI-EBST Tiltrådt af styregruppen som grundlag for videre arb. MLI Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 PROJEKTETS ANLEDNING OG BAGGRUND...3 PROCES...3 METODE...3 LÆSEVEJLEDNING...4 BEGREBSMODEL... 5 BEGREBSMODEL...5 BESKRIVELSE AF BEGREBER...7 BESKRIVELSE AF NYE RELATIONER OVERORDNET LØSNINGSARKITEKTUR SAMLET OVERSIGT OVER FORBEDRINGEN NUVÆRENDE LØSNINGSARKITEKTUR (AS-IS) FOR DANNELSE AF VEJNAVNE OG ADRESSER FREMTIDIG LØSNINGSARKITEKTUR (TO-BE) FOR DANNELSE AF VEJNAVNE OG ADRESSER NUVÆRENDE LØSNINGSARKITEKTUR (AS-IS) FOR DISTRIBUTION AF VEJNAVNE OG ADRESSER FREMTIDIG LØSNINGSARKITEKTUR (TO-BE) FOR DISTRIBUTION AF VEJNAVNE OG ADRESSER NUVÆRENDE LØSNINGSARKITEKTUR (AS-IS) FOR GENBRUG AF ADRESSER PÅ ERHVERVSOMRÅDET FREMTIDIG LØSNINGSARKITEKTUR (TO-BE) FOR GENBRUG AF ADRESSER PÅ ERHVERVSOMRÅDET NUVÆRENDE LØSNINGSARKITEKTUR (AS-IS) FOR GENBRUG AF ADRESSER PÅ PERSONOMRÅDET FREMTIDIG LØSNINGSARKITEKTUR (TO-BE) FOR GENBRUG AF ADRESSER PÅ PERSONOMRÅDET FREMTIDIG LØSNINGSARKITEKTUR (TO-BE) FOR GENBRUG AF ADRESSER I ØVRIGT DATAFORDELINGSSERVICES TOTALOVERSIGT OVER INFRASTRUKTURFORBEDRINGER TOTALOVERSIGT OVER GRUNDDATAFORBEDRINGER OVERSIGT OVER INFRASTRUKTURGEVINSTER af 39 - EBST-REF:

3 Indledning Projektets anledning og baggrund I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der under fokusområdet fælles grunddata for alle myndigheder formuleret to initiativer, der sigter på genbrug af ejendomsog bygningsdata samt adressedata: Initiativ 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata, samt Initiativ 10.2b om Genbrug af adressedata. Nærværende dokument indgår i gennemførelsen af spor 1 under sidstnævnte initiativ. Dokumentet dokumenterer infrastrukturen i initiativet under ét i den aftalte detaljeringsgrad. Proces Analysen af infrastrukturen er gennemført i perioden fra medio september til primo december. Ud af ti workshops i de fire procesarbejdspakker har der i denne periode været afholdt nedenstående workshops med infrastrukturfokus: 1. workshop afholdt den 19. september 2011 hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Afklaring af den nuværende infrastruktur. Deltagere: KL, KMS, CPR kontoret, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Skat samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2. workshop afholdt den 23. november 2011 hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Verifikation af fremtidig infrastruktur, grunddataforbedringer og identifikation af infrastrukturgevinster. Deltagere: KL, CPR kontoret, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FOT Danmark, Økonomistyrelsen, KOMBIT samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Derudover har der været afholdt et antal interne møder i Strand & Donslund samt koordinationsmøder med hhv. Devoteam og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Metode Som supplement til analysen af arbejdsgange/processer dokumenterer denne arbejdspakke 5 den samlede infrastruktur og en oversigt over øvrige forbedringer. Arbejdet i arbejdspakken har i et vist omfang kunne bygge på det forberedende arbejde i NOVA 1 projektet. Den nuværende og fremtidige infrastruktur er afdækket via workshops med deltagelse af relevante parter. I den første workshop blev den nuværende infrastruktur (As-Is)beskrevet. Herefter blev den kommende systemunderstøttelse (To-Be) og grunddataforbedringer beskrevet, - og efterfølgende drøftet og verificeret på den anden workshop. På begge workshops blev der indsamlet forslag til infrastrukturgevinster. Begrebsmodellen blev udviklet undervejs. Processen er mere detaljeret beskrevet i dokumentet Metode Spor 1 - Genbrug af data. 1 Rapporten Nem Oplysning om nye Veje og Adresser Forslag til forbedring af infrastrukturen for vejnavne- og adressedata (NOVA 2010-rapporten), august 2010, blev udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af konsulentfirmaet Strand og Donslund. I samme projekt er der i sommeren 2011 udarbejdet udført en interessentanalyse (NOVA interessentanalyse 2011) og et udkast til løsningsarkitektur (Udkast til NOVA Forretnings- og løsningsarkitektur 2011) - 3 af 39 - EBST-REF:

4 Læsevejledning Dokumentet indeholder et kapitel med beskrivelse af hvert af nedenstående hovedområder: Begrebsmodel Overordnet løsningsarkitektur As-Is Overordnet løsningsarkitektur To-Be Tilhørende datafordelingsservices Tilhørende totaloversigt over Infrastrukturforbedringer samlet for alle arbejdspakkerne Totaloversigt over grunddataforbedringer for alle arbejdspakkerne Infrastrukturgevinster De enkelte elementer er opstillet i tabelform, hvor der er anvendt følgende nummerering: <type>.<pakke>.<nummer>, hvor <type> angiver Gevinster (G), Infrastrukturforbedringer (I), Grunddataforbedringer (D) <pakke> angiver arbejdspakkenummer og <nummer> er en fortløbende nummerering inden for type og pakke. Henvisning til delprocesnumrene findes kun i tabellerne i de enkelte procesarbejdspakker sammen med procespakkedokumentationen. I teksten anvendes endvidere begrebet adressemodenhed i fem niveauer N1 - N5 der som vist på illustrationen nedenfor er udviklet i forbindelse med spor 1 analysen. Fem niveauer af adresse-modenhed: Mange offentlige it-systemer er i dag på niveau 0-2 dvs. N0-N2. En del centrale systemer er på N3. Meget få offentlige systemer er på N4. De autoritative adressedata i BBR tilbyder data i modenhedsniveau N af 39 - EBST-REF:

5 Begrebsmodel Figur 1 illustrerer de væsentligste begreber inden for scope og i omgivende initiativer med de vigtigste relationer mellem disse. Begreberne er illustreret i en fremtidig kontekst. Begrebsmodel Figur 1. Begrebsmodel for initiativet og omgivelser Modellen er opdelt i fire områder: BBR Adresse Initiativets begreber, som beskrives nedenfor. Geoobjekter Alle geoobjekterne er vist nederst i diagrammet ud fra grundtankerne i Referencearkitekturen for stedbestemt information Stedet som Nøgle. 10.1b DAGI 2 Begreber som hører til initiativ 10.1b Landinddelinger. De er taget med her for at 2 DAGI står for Danmarks Administrative Geografiske Inddeling som er et referencedatasæt, der vedligeholdes af Kort & Matrikelstyrelsen, KMS, efter aftale med de relevante myndigheder. DAGI omfatter pt. inddelingerne kommuner, regioner, sogne, politikredse, retskredse, postnumre og opstillingskredse. Forarbejdet til datasættet er afrapporteret af KMS i et "Hovednotat, februar 2009". - 5 af 39 - EBST-REF:

6 vise sammenhæng til adresser primært gennem geoobjekter, og for at kunne beskrive den ønskede infrastrukturændring med udfasning af CPR s Vejregister som grunddataregister. Der henvises til referencemateriale vedr. DAGI hhv. NOVA (se note 1 s. 3) Personregistrering Dækker begreber til personregistrering. Registrering af relationen til Enhedsadresse er blevet analyseret i proces 3.1A for så vidt angår flytning. Det er centralt for initiativ 10.2b at de autoritative adresser benyttes til grundregistreringen af personer 10.4e Virksomhedsregistrering Dækker begreber til virksomhedsregistrering. Som supplement til Juridisk Enhed og Produktionsenhed har analysen i Arbejdspakke 3 vist behov for yderligere grunddata. De er her i begrebsmodellen foreløbigt navngivet Aktivitetsenhed, Aktivitetsplads med tilhørende geoobjekt Pladslokalitet. Se principperne i arbejdspakke 2 og proces 2.4 for procesmæssig anvendelse. Det er centralt for initiativ 10.2b at de autoritative adresser benyttes til grundregistreringen af virksomheder. Til alle begreber er der knyttet to generelle egenskaber: En unik og uforanderlig teknisk nøgle af typen UUID; En sådan findes i dag for BBR s adgangsadresser, hhv. enhedsadresser (se Figur 2) Tidsmæssige egenskaber i form af en virkningsperiode og et registreringstidspunkt, såkaldte bitemporale egenskaber. Øvrige metadata på forekomstniveau fx kilde og kvalitet Figur 2. BBR indførte i 2009 en unik, uforanderlig teknisk nøgle til adressen af typen UUID. Denne identifikation er stabil over tid, i modsætning til den skrevne adressebetegnelse Hovedvejen 14A og den kodebaserede id kommunekode-vejkode-husnummer. - 6 af 39 - EBST-REF:

7 Beskrivelse af begreber Nedenfor beskrives de begreber der er i scope for 10.2b. Navngiven vej Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: En vej eller en sammenhængende del af vejnettet som er tildelt et bestemt vejnavn. Objektet Navngiven vej repræsenterer en vej eller en del af vejnettet (inkl. stier, torve e.l.) som er tildelt et ensartet vejnavn efter reglerne i adressebekendtgørelsens 4-8, uanset om vejen ligger inden for en kommune eller krydser en eller flere kommunegrænser, som eksempelvis hovedlandeveje og motorveje. Hvis vejen krydser grænsen mellem to eller flere kommuner, regnes den for én navngiven vej, uanset om kommunerne evt. har registreret vejnavnet med variationer i stavemåden, jf. adressebekendtgørelsens 7, fx Gl. Køge Landevej = Gammel Køge Landevej Det er et krav i adressebekendtgørelsens 7 stk. 5, at kommunerne i så fald anvender samme stavemåde, ligesom det er et krav at husnumrene er stigende i én retning langs vejen. Navngiven vej omfatter hele objektets livsforløb, dvs. også foreløbige forslag til navngivning, evt. reserverede vejnavne mm., uanset om vejen er anlagt eller kun planlagt eller projekteret. Se livsforløb i Figur 3 nedenfor, fra NOVA projektet. Vejnavn, postnummer, supplerende bynavn Vejnavn Vejadresseseringsnavn (max. 20 tegn aht. ældre it-systemer mv.) Status (jf. livsforløb) Englandsvej gennem Dragør, Tårnby og København kommuner. Se endvidere Figur 4 nedenfor med skematiske eksempler. - 7 af 39 - EBST-REF:

8 Figur 3. Livsforløb for Navngiven vej (fra NOVA projektet) Figur 4. Begrebet Navngiven vej Vejmidtelinie Definition: Beliggenheden og forløbet af en vej eller en del af en vej, repræsenteret ved hjælp af en linje som tillige angiver vejens forbindelse til det øvrige vejnet. - 8 af 39 - EBST-REF:

9 Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: - Objektet Vejmidte repræsenterer den geografiske linjeføring og sammenhæng i et færdselsareal af permanent karakter forbeholdt motoriseret, cyklende, ridende eller gående færdsel. Registreres ved angivelse af det pågældende objekts vejmidte (eller stimidte). Se FOT og digitalt vejnet. FOT-ID Se FOT-specifikation Vejnavneområde Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Beliggenhed og virkeområde af en navngiven vej, således at denne kan lokaliseres geografisk og skelnes fra andre navngivne veje i området. Objektet Vejnavneområde er en flade (polygon, rektangel e.l.) der repræsenterer beliggenheden af den navngivne vej, således at det omskriver denne med en nøjagtighed, som er egnet til at: lokalisere den navngivne vejs omtrentlige beliggenhed på et kort, herunder vejens forbindelse til det øvrige vejnet danne en reference til de landinddelinger og kommunale distrikter mv. som den navngivne vej er beliggende indenfor sikre overholdelse af adressebekendtgørelsens regler i 7 om vejnavnes entydighed indenfor postnummeret, hhv. indenfor en radius af 10 km Vejnavneområdet kan enten være dannet som sit eget objekt eller afledt af geo-egenskaberne ved den eller de vejmidtelinjer som evt. er knyttet til den navngivne vej. Geobjektet er en geografisk søgbar og relatérbar enhed. Vejnavneområdet tilgås via Navngiven vej (men der benyttes en UUID rent teknisk) Geoobjekt jf. Referencearkitekturen for Stedbestemt information: Vejnavn (fra Navngiven vej) Geometri (ift. specifikation, inkl. krav til hvornår polygonen skal være afledt af tilknyttede vejmidter). Status Se skematiske eksempler i Figur 5 nedenfor. - 9 af 39 - EBST-REF:

10 Figur 5. Skematiske eksempler på vejnavneområder Vejnavnemyndighed Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Den kommune som er vejnavnemyndighed for en Navngiven vej eller en del af denne, og som derfor typisk er adressemyndighed for de tilknyttede adresser til denne. Relationen Vejnavnemyndighed optræder i CPR s og BBR s vejnavne- og adressedata som vejnavnets eller adressens kommunekode og vejkode. Angives i dag ved: Kommunekode Vejkode, som er karakteristisk for N3 adresser Bør på relativt langt sigt kunne udfases, så der kun benyttes UUID på Navngiven vej og UUID på Adgangs- og Enhedsadresser Datoer samt øvrige metadata på forekomstniveau (0101) København (2204) Gimles Allé (0155) Dragør (1713) Englandsvej (0101) København (1600) Englandsvej (0185) Tårnby (1380) Englandsvej - 10 af 39 - EBST-REF:

11 Supplerende bynavn Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Et bynavn eller et andet lokalt stednavn som knyttes til en navngiven vej eller til gruppe af adresser i et bestemt område, for at præcisere beliggenheden af disse. Objektet Supplerende bynavn indgår i den fuldstændige adressebetegnelse for de pågældende vejnavne og adresser. Reglerne for kommunernes fastsættelse af supplerende bynavne findes i adressebekendtgørelsens 9. Supplerende bynavn, postnummer Supplerende bynavn Skal i øvrigt udformes efter de kommende specifikationer jf. grunddatainitativ 10.1b om stedfæstede landinddelinger Vridsløsemagle, Fejø, Hf. Vennelyst Postnummer Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Område som i det offentlige postnummersystem betegnes ved hjælp af et postnummer. Objektet Postnummer repræsenterer det afgrænsede område som i det offentlige postnummersystem er betegnet med et postnummer (dvs. fire cifre). Det offentlige postnummersystem vedligeholdes af Post Danmark efter bestemmelserne i Postlovens 21 til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser. Ud over det her definerede postnummer-objekt, kan Post Danmark fastsætte en anden type postnumre til virksomheder og institutioner som modtager særligt store mængder post.. Disse Stormodtagerpostnumre er funktionelt og organisatorisk knyttet til en enkelt virksomhed, og betegner således ikke et geografisk område Postnummer (dvs. fire cifre) Postbynavn Postnummer, Postbynavn Skal i øvrigt udformes efter de kommende specifikationer jf. grunddatainitativ 10.1b om stedfæstede landinddelinger 4000 Roskilde, 3751 Østermarie - 11 af 39 - EBST-REF:

12 Afstemningsområde Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Del af en kommune, hvor alle vælgere stemmer på et afstemningssted (bortset fra brevstemmer). Objektet Afstemningsområde er fastlagt i Lov om valg til Folketinget, herunder især i 9 hvori det bestemmes, at hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds skal være inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune kan dog også udgøre ét afstemningsområde. Det er kommunalbestyrelsen som træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder. For hvert afstemningsområde udpeges en valgbestyrelse der forestår valghandlingen på det pågældende afstemningssted. Forud for valgets afholdelse udformes en valgliste, med angivelse af afstemningsområdets vælgere. Da stemmerne optælles for hvert afstemningsområde, udgør afstemningsområdet den mindste enhed i opgørelsen af valgets resultat. Opstillingskreds, kommune, afstemningsområdenummer Afstemningsområde navn Opstillingskreds, kommune, afstemningsområdenummer, afstemningsområde navn Skal i øvrigt udformes efter de kommende specifikationer jf. grunddatainitativ 10.1b om stedfæstede landinddelinger Buddinge i Gladsaxe kommune, Østkredsen i Odense kommune Adgangsadresse Definition: Betegnelse, som med udgangspunkt i vejnettet, angiver en bestemt beliggenhed af eller udefra kommende adgang til et eksisterende eller fremtidigt bygværk (bygning, teknisk anlæg), jordstykke eller lignende af 39 - EBST-REF:

13 Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Eksempler: Objektet Adgangsadresse er reguleret af reglerne i adressebekendtgørelsens Reglerne bestemmer bl.a. hvor og hvornår kommunen kan og skal fastsætte en adgangsadresse, hvilke elementer der indgår i adgangsadressebetegnelsen, samt reglerne for hvordan de enkelte elementer fastsættes eller tilknyttes adressen, herunder især vejnavn, husnummer inkl. evt. bogstav, postnummer og evt. supplerende bynavn. Kommunen kan tillige bestemme at et bygningsnavn (også kaldet lokalitet ) tilknyttes adressen. Til hver adgangsadresse er der knyttet et adressepunkt (geoobjekt, se nedenfor). Adgangsadresse omfatter hele objektets livsforløb, dvs. også foreløbige, forslag til adresser uanset om vejnavnet er fastsat og bygningen opført. Livsforløbet for Adgangsadresse vil ligne livsforløbet for Navngiven vej i Figur 3 ovenfor. Vejnavn, husnummer, postnummer, evt. supplerende bynavn (men der benyttes en UUID rent teknisk som netop kendetegner N5 adresser) Status og datoer Husnummer inkl. evt. bogstav Adgangsadressetekst som inkluderer evt. bygningsnavn, vejnavn og evt. supplerende bynavn samt postnummer og postbynavn. Status ID: 0a3f507a-79c7-32b8-e ba Gimles Allé København S ID: 0a3f508a-af2a-32b8-e ba Østergård Maderupvej 85 Maderup 5471 Søndersø - 13 af 39 - EBST-REF:

14 Adressepunkt Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Informationsindhold: Geografisk punkt som angiver beliggenheden af en bestemt adresse Objektet adressepunkt beskriver adressens geografiske beliggenhed efter den specifikation som er angivet i adressebekendtgørelsens 13. Adressepunktet registreres bl.a. ved hjælp af et sæt x-y koordinater. Punktet skal være beliggende inden for omridset af det jordstykke eller bygning, som adressen hører til. Specifikationen følger normerne i Kommunalteknisk Chefforenings Specifikationer for tekniske kort 1999, TK99. Adressepunktet kan bl.a. anvendes til at bestemme adressens beliggenhed i et bestemt postnummer, sogn, supplerende bynavn, afstemningsområde og andre relevante landinddelinger og kommunale distrikter. I dag er det alene adgangsadresser der er tilknyttet et adressepunkt. I To-Be situationen skal også enhedsadresser være knyttet til et adressepunkt. Ingen (men der benyttes en UUID rent teknisk) Punktgeometri Status Eksempler: Easting (x) ,19 Northing (y) ,27 Enhedsadresse Definition: Beskrivelse: Forretningsnøgle: Betegnelse som angiver beliggenheden af en bestemt indgangsdør til en bolig- eller erhvervsenhed, brugsenhed o.l. i en bygning. Objektet Enhedsadresse er er reguleret af reglerne i adressebekendtgørelsens Enhedsadressen består af den tilhørende adgangsadresses betegnelser samt af en eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse. For enfamiliehuse, rækkehuse o.l. er enhedsadressen sammenfaldende med adgangsadressen. Enhedsadresse omfatter hele objektets livsforløb, dvs. også foreløbige og forslag til adresser. Livsforløbet for Enhedsadresse vil ligne livsforløbet for Navngiven vej i Figur 3 ovenfor. Vejnavn, husnummer, etagebetegnelse, dørbetegnelse, postnummer, evt. supplerende bynavn (men der benyttes en UUID rent teknisk som netop kendetegner N5 adresser) - 14 af 39 - EBST-REF:

15 Informationsindhold: Eksempler: Evt. etagebetegnelse Evt. dørbetegnelse Enhedsadressetekst Status ID: 0a3f509e b8-e ba Gimles Allé København S ID: 0a3f50b3-3c73-32b8-e ba Vestergade 4B, st. th Strib 5500 Middelfart Beskrivelse af nye relationer Nedenfor beskrives de relationer der er nye i scopet for 10.2b. Vejmidtelinje Indgår i Navngiven vej Definition: Beskrivelse: Den eller de vejmidtelinier, der repræsenterer den del af vejnettet som indgår i en bestemt navngiven vej. Der skal udformes en specifikation, der nærmere definerer relationen, herunder hvordan en navngiven vejs geografiske afgrænsning til en bestemt del af vejen, repræsenteres. Bemærk at en navngiven vej tillige kan omfatte en sti eller en del af stinettet Adressepunkt Er knyttet til Vejmidtelinie Definition: Beskrivelse: Et punkt e.l. som repræsenterer en bestemt adresses tilslutning til vejnettet, dvs. den pågældende vejmidtelinie, til brug for, GPSsystemer, ruteplanlægning o.l. (Se Figur 6 nedenfor). Der skal udformes en specifikation, der nærmere definerer reglerne for hvordan den nævnte relation dannes, repræsenteres og evt. justeres, herunder i form af et punkt på vejmidten eller en vektor fra adgangsadressen til vejmidten. En automatisk beregning af tilslutningspunktet vil i nogle tilfælde være tilnærmet i forhold til de faktiske forhold, fx som vist Figur 6 hvor afstanden x repræsenterer afstanden mellem beregnet og faktisk tilslutningspunkt af 39 - EBST-REF:

16 Figur 6. Link mellem adresser og vejmidter - 16 af 39 - EBST-REF:

17 Overordnet løsningsarkitektur Her beskrives den over nuværende og fremtidige løsningsarkitektur. Den fremtidige løsningsarkitektur er baseret på den oprindelige initaitivbeskrivelse for 10.2b, men er detaljeret og justeret på baggrund af arbejdet i procesarbejdspakkerne og delvist gennem arbejdet i nærværende arbejdspakke 5. Samlet oversigt over forbedringen Figur 7. Oversigt over nuværende grunddataregistreringer for vejnavne og adresser Kommunernes opgave med grunddataregistrering er i dag fordelt på flere registre og systemer, og registreringen af adressers geografiske egenskaber er ikke integreret i arbejdsprocessen. Distributionen er forsinket og den tidlige information om nye og ændrede vejnavne og adresser sker ved hjælp af e-post som sendes direkte til mange parter og via den fælles, digitale opslagstavle for nye vejnavne. Vejnavne og adresser registreres typisk først sent i processen, oftest på selve gyldighedsdatoen eller ændringsdatoen af 39 - EBST-REF:

18 Figur 8. Oversigt over fremtidige grunddataregistreringer for vejnavne og adresser Den fremtidige situation er karakteriseret ved at den kommunale adressemyndighed kan betjene sig af færre systemer, registre og et mindre antal ansvarsskift, dvs. at sagen skal passere færre skriveborde end i dag: Registreringen af vejnavne og adresser samles i BBR. Det betyder at CPR s Vejregisters rolle som grundregister for vejnavne overføres til BBR. Arbejdsopgaven understøttes i sin helhed gennem en BBR standardklient som også integrerer de geografiske egenskaber, fx registreringen af adressepunkter ved hjælp af et hensigtsmæssigt baggrundskort. Integrationen af geografien i BBR s adresseregister betyder, at oplysningerne om hvilket matrikelnummer og ejendom adressen hører til, kan dannes og opdateres automatisk. Det samme gælder oplysninger om vejnavnes/adressers placering i postnummer, sogn, valgdistrikt, skoledistrikt osv. BBR vil vedblive med at danne data svarende til CPR s Vejregister (CPR VEJ) inkl. husnummerintervaller. Eksisterende abonnenter på CPR VEJ-data vil således i en ubestemt overgangsperiode fortsat kunne modtage data som i dag, dog evt. distribueret via datafordeleren, se nedenfor. Distribution af vejnavne- og adressedata foregår i øvrigt på standardiseret og omkostningseffektiv vis gennem den fælles datafordeler. Vejnavne- og adresse-relaterede services benævnes Datafordeler for adresser, ( DFA ). Se beskrivelserne af BBR udvidelserne under Infrastrukturforbedring I.5.1 nedenfor. Bemærk at visse begreber fra begrebsmodellen hører til andre grunddatainitiativer som omtalt i Figur 1-18 af 39 - EBST-REF:

19 Nuværende løsningsarkitektur (As-Is) for dannelse af vejnavne og adresser Figur 9. Nuværende løsningsarkitektur for dannelse af vejnavne og adresser Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 7 med angivelse af navne på klienter og typisk roller for brugere i kommunerne især. Farverne og betegnelserne er benyttet til at illustrere systemunderstøttelsen i procesarbejdspakker AP1 især. Adresser er i dag autoritativt registreret i BBR på niveau 5, men BBR afhænger af CPR VEJ, som i dag er stamregister for vejnavne, vejkoder og de tilhørende distrikter. Sammenhængen til 10.2a Ejendoms- og bygningsdata er skitseret i overensstemmelse med det parallelle arkitekturarbejde i dette projekt af 39 - EBST-REF:

20 Fremtidig løsningsarkitektur (To-be) for dannelse af vejnavne og adresser Figur 10. Fremtidig løsningsarkitektur for dannelse af vejnavne og adresser Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 8 med angivelse af navne på klienter og typiske roller for brugere, især i kommunerne. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen i procesarbejdspakke AP1 især. Den forbedrede adresseinfrastruktur beskrives nedenfor i totaloversigten under I.5.1, I.1.1, I.1.2, I.1.7 og I.1.8. I en ubestemt overgangsperiode danner og udstiller BBR data svarende til CPR VEJ inklusive vejdistrikter (husnummerintervaller) til de nuværende abonnenter på disse data. Vedrørende initiativ 10.1b Stedfæstede landinddelinger er der skitseret en fremtidig situation som beskrevet under I.1.4, I.1.5 og I.1.6. Sammenhængen til 10.2a Ejendoms- og bygningsdata er skitseret i overensstemmelse med det parallelle arkitekturarbejde dér af 39 - EBST-REF:

21 Nuværende løsningsarkitektur (As-Is) for distribution af vejnavne og adresser Figur 11. Nuværende løsningsarkitektur for distribution af vejnavne og adresser Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 7 med angivelse af navne på generiske systemer der anvender disse distributionsservices. Digrammet viser endvidere de to eksisterende websteder som giver almen adgang til adressedata for alle internetbrugere ( ois.dk og adresse-info.dk ) samt den nuværende implementering af en adressewebservice, AWS. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen i procesarbejdspakkerne AP 1-AP af 39 - EBST-REF:

22 Fremtidig løsningsarkitektur (To-be) for distribution af vejnavne og adresser Figur 12. Fremtidig løsningsarkitektur for distribution af vejnavne og adresser Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 8 med angivelse af navne og funktionalitet for de infrastrukturelementer der detaljeres yderligere nedenfor. Farven og betegnelserne er endvidere benyttet at illustrere systemunderstøttelsen i procesarbejdspakkerne AP 1-AP4. Den forbedrede adresseinfrastruktur beskrives nedenfor i totaloversigten under I.1.2, I.1.3, I.1.9 og I af 39 - EBST-REF:

23 Nuværende løsningsarkitektur (As-Is) for genbrug af adresser på erhvervsområdet Figur 13. Nuværende løsningsarkitektur for genbrug af adresser på erhvervsområdet Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 7 med angivelse af navne på systemer og klienter hos Skat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt (generisk) andre myndigheders systemer og løsninger på virk.dk. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen især i procesarbejdspakke AP 2. Der er karakteristik, at der i bedste fald anvendes N3 adresser, som er valideret mod en kopi af CPR VEJ. I en del andre løsninger anvendes N2 eller N1. Det er ligeledes angivet at situationen i private virksomheders systemer typisk er den samme (N1-N3). Figuren har ikke til hensigt at vise detaljer i Skats hhv. Erhvervs- og selskabsstyrelsens systemarkitektur som sådan, den skal alene konceptuelt illustrere hvordan adresserne i dag indgår i disse grundregistre for virksomhedsdata, nemlig på niveay N3 baseret på kopier af CPR VEJ. For Erhvervssystemets (ES) vedkommende er CPR VEJ en kopi af den kopi Skat har ifm. personbeskatningen (CSRP). Skats øvrige fagsystemer er vist endnu mere skematisk, da nærværende initiativ kun vedrører grundregistreringerne i ES vedr. procesarbejdspakke AP2 og CSRP ifm. procesarbejdspakke AP3. Pga. online synkronisering skal adresserne i ES og CVR fortsat struktureres ens i To-Be situationen nedenfor af 39 - EBST-REF:

24 Fremtidig løsningsarkitektur (To-Be) for genbrug af adresser på erhvervsområdet Figur 14. Fremtidig løsningsarkitektur for genbrug af adresser på erhvervsområdet Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 8 med angivelse af navne på klienter og systemer hos Skat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt, generisk, andre myndigheders systemer og løsninger på virk.dk. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen især i procesarbejdspakke AP 2. I den fremtidige situation anvendes N5 adresser baseret på de beskrevne services via datafordeleren DFA. Alle myndigheder og virksomheder vil få mulighed for at benytte adressevælgerkomponenten, som sikrer at det kun er valide adresser der vælges og dermed modtages som N5 adresser. Alle myndigheder får hermed mulighed for at restrukturere grunddata sådan at adresser håndteres v.hj.a. UUID, som vist i figuren i det generiske myndighedssystem. Figuren viser i øvrigt at en myndighed efter behov og tekniske krav til performance mv. kan vælge at have en lokal kun-læs-kopi /cache af BBR ADR eller at anvende de onliine services som DFA en stiller til rådighed. Den forbedrede adresseinfrastruktur beskrives nedenfor i totaloversigten over infrastrukturforbedringer under I.1.2, I.1.3, I.1.9 og I af 39 - EBST-REF:

25 Ligesom i As-is figuren (Figur 14), er Skats Erhvervssystems (ES) og CVR s forbedrede anvendelse af adresser alene illustreret skematisk på samme måde som for det viste generiske myndighedssystem. jf. punkt I.2.2 og I.2.3 i listen over infrastrukturforbedringer nedenfor. Analysearbejdet har således ikke berørt det fremtidige forhold mellem CSRP og ES. Figuren peger på at det, for at sikre bedre konsistens mellem CVR og BBRs adressedata, vil være en mulighed på et tidspunkt at implementere en service der sikrer, at en adresse ikke nedlægges i BBR, hvis adressen benyttes af en virksomhed i CVR. Figuren viser også den foreslåede komponent til Aktivitetsenheder og Aktivitetspladser. Behovet for disse og lagring form hos den enkelte myndighed eller centralt skal behandles ifm. initiativerne i 10.4 Grunddata om virksomheder. Dette forslag til forbedret infrastruktur beskrives kort nedenfor i totaloversigten under I.2.4. I forbindelse med arbejdspakken blev det også vist hvordan forbedringerne på erhvervsområdet vil muliggøre mere effektiv identifikation af parter ifm. høring ud fra geografi. Denne forbedring er i første omgang beskrevet som et mulig tillæg til listen af infrastrukturforbedringer nedenfor af 39 - EBST-REF:

26 Nuværende løsningsarkitektur (As-Is) for genbrug af adresser på personområdet Figur 15. Nuværende løsningsarkitektur for genbrug af adresser på personområdet Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 7 med angivelse af navne på klienter, systemer og typisk roller hos kommunerne og øvrige CPRs brugere, samt (generisk) andre myndigheders systemer og løsninger på borger.dk angivet som Myndighedssystem. Der er i dag flere flytteløsninger hvor kun den nyeste benytter N4/N5 adresser, selvom CPR foreløbig kun anvender adressedata på N3. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen især i procesarbejdspakke AP 3. Der er karakteristik, at der i bedste fald anvendes N3 adresser, som er valideret mod en kopi af CPR VEJ. I en del andre løsninger anvendes N2 eller N1. Nederste til højre er opført nogle af de opgaver som CPR opfylder og fortsat skal udføre. Initiativerne i 10.3 Bedre personregistrering beskæftiger sig bl.a med disse forhold. For Skats vedkommende viser figuren skematisk hvordan grundsystemet til personbeskatning CSRP følger mønstret for et myndighedssystem i der er baseret på N3 adresser der kopieres eller valideres fra CPR og/eller CPR VEJ af 39 - EBST-REF:

27 Fremtidig løsningsarkitektur (To-be) for genbrug af adresser på personområdet Figur 16. Fremtidig løsningsarkitektur for genbrug af adresser på personområdet Dette diagram giver flere detaljer end den samlede oversigt i Figur 8 med angivelse af navne på klienter og systemer i kommunerne, ifm. CPR og forskellige selvbetjeningsløsninger, samt, generisk, andre myndigheders systemer og løsninger på borger.dk. Farverne og betegnelserne er benyttet at illustrere systemunderstøttelsen især i procesarbejdspakke AP 3. I den fremtidige situation anvendes N5 adresser baseret på de beskrevne services via datafordeleren DFA. Alle myndigheder og virksomheder vil få mulighed for at benytte adressevælgerkomponenten, som sikrer at det kun er valide adresser der vælges og dermed modtages som N5 adresser. Alle myndigheder får hermed mulighed for at restrukturere grunddata sådan at adresser håndteres v.hj.a. UUID, som vist i figuren i det generiske myndighedssystem. Figuren viser i øvrigt at en myndighed efter behov og tekniske krav til performance mv. kan vælge at have en lokal kun-læs-kopi /cache af BBR ADR eller at anvende de onliine services som DFA en stiller til rådighed af 39 - EBST-REF:

28 Den forbedrede adresseinfrastruktur beskrives nedenfor i totaloversigten under I.1.2, I.1.3, I.1.9 og I.2.1. CPR s forbedrede anvendelse af adresser skal sikres gennem de infrastrukturforbedringer der er listes som I.3.1, I.3.2 og I.3.3 nedenfor. Skats forbedrede anvendelse af adresser på personområdet i CSRP vil være en følgevirkning af forbedringen ved fortsat anvende persondata fra CPR, som i To-be situationen er N5 adresser fra BBR. Denne infrastrukturforbedring er opført separat nedenfor under I.3.4, da der nu skal håndteres N5 adresser i CSRP. Det er på figuren illustreret skematisk på linje med hvad andre myndigheder får mulighed for. Afhængigheden mellem BBRs adresser og CPR s anvendelse af adresser til personregistrering sikres gennem en service der sikrer, at en adresse ikke nedlægges i BBR, hvis adressen benyttes af CPR som folkeregisteradresse. Denne funktionalitet er med i I.1.7 nedenfor. Figuren viser også en Boligkontrol -komponent som et muligt tillæg til listen af infrastrukturforbedringer nedenfor. Fremtidig løsningsarkitektur (To-be) for genbrug af adresser i øvrigt. Arbejdspakke 4 gav ikke anledning til at skitsere nye infrastrukturforbedringer, bortset fra en tilføjelse til Adressevælgerkomponenten, I.2.1. I forbindelse med arbejdspakken blev det imidlertid også diskuteret hvordan der evt. kunne bygges vælgerkomponenter for andre stedangivelser end adresser. Denne forbedring er beskrevet kort som et muligt tillæg i listen af infrastrukturforbedringer nedenfor. Stednavne hører naturligt til i initiativ 10.1b Stednavne, men for andre typer af stedangivelser som vejkryds, kilometerpæle (kantpæle), strandposter, stoppesteder, et fælles finmasket kvadratnet mv., er det ikke på forhånd givet hvilket initiativ der skal håndtere disse af 39 - EBST-REF:

29 Datafordelingsservices Analysen af forretningsprocesser har identificeret nedenstående dataservices som datafordeleren bør stille til rådighed. En service kan også være med som et generelt servicebehov for anvendere af grunddata i øvrigt. Services skal senere tilpasses vejledninger og anbefalinger fra Datafordelingsinitiativet (9.5). Nr. Servicenavn Beskrivelse S.1 Vejnavnesøgning Søgning på ud fra søgeparametre inklusive fonetisk søgning ( smart søg i takt med indtastning), DAGI-inddelinger eller egne område(r). Returnerer UUIDer og udvalgte dataattributter inklusiv geometri. Referencesystem skal angives S.2 Vejnavnedetaljer Returnerer alle dataattributter. Mulighed for historikopslag S.3 Adressesøgning Søgning på ud fra søgeparametre inklusive fonetisk søgning, DAGI-inddelinger eller egne område(r). Returnerer UUIDer og udvalgte dataattributter dataattributter inklusiv geometri. Referencesystem skal angives S.4 Adressedetaljer Returnerer alle dataattributter. Mulighed for historikopslag S.5 Adresse-download Download af adresser i forskellige industri- og gængse formater. Mulighed for: landdækkende og områdevis download at styre antal attributter +/- og total download download pr. en given dato. S.6 Formatering Standardiseret formatering af adressebetegnelser. Kan benyttes separat til opslag eller typisk integreret ifm. S.2 og S.4 S.7 Vejnavnehændelser Abonnement på ændringer i status, stavemåde, postnummer(numre) og supplerende bynavn(e) S.8 Adressehændelser Abonnement på ændringer i status, vejnavn, husnummer, side/dør, postnummer og supplerende bynavn S.9 Kendte fejl/mangler S.10 CPR VEJ data inkl. husnummerintervaller Allerede meldte fejl/mangler udstilles Overgangsløsning som sikrer at nuværende CPR VEJ abonnenter fortsat har adgang til data svarende til nuværende leverancer. (I spor 3 afklares arbejdsdeling nærmere) af 39 - EBST-REF:

30 Totaloversigt over infrastrukturforbedringer Analysen af forretningsprocesser har totalt set identificeret nedenstående infrastrukturforbedringer. Nummereringen afspejler hvilken arbejdspakke forbedringen blev identificeret i. I den enkelte procesarbejdspakker er der referencer de til enkelte processer/procesmønstre, der benytter den pågældende infrastrukturforbedring. Afhængighederne i kolonne tre skal understøtte planlægningen i Spor 3. Nedenfor listes hver infrastrukturforbedring med en kort beskrivelse af de ønskede features. Nr. Beskrivelse Afhængighed I.5.1 BBR ADR udvidelse Registret skal udvides så det kan opdatere, udstille som services, validere og lagre følgende objekter jf. begrebsmodellen ovenfor (efter udarbejdelse af detaljeret specifikation og registreringsinstruks) Navngiven vej (se grunddataforbedring D.1.1 vedr. etablering) med tilhørende Vejnavneområde eller kobling til vejmidter, status mv. Adressemyndighed inkl. vejkoder Flere attributter på Adgangsadresse fx bygningsnavn, status Adressepunkt med z koordinat som geoobjekt med geodatafunktionalitet Flere attributter på Enhedsadresse fx relation til adressepunkt, status Kobling af Adgangsadresse til Vejmidte (se grunddataforbedring D.1.7 vedr. etablering) Yderligere metadata og tekniske data til at opfylde Referencearkitekturen for stedbestemt information Registrering af fejl/mangler (udvidelse af BBRs inddataboks) - Endvidere skal der foretages følgende forbedringer Integration til Matrikel inkl. præmatrikel for at kunne udlede adressens relation til jordstykke, jf. 10.2a Integration til den ejendomsdannelsesprocessens infrastruktur for at kunne modtage forslag til nye adresser herfra jf. 10.2a Integration med DAGI (10.1) for at kunne udlede beliggenhed i Postnummer og Supplerende bynavn og danne - 30 af 39 - EBST-REF:

31 I.1.1 adressebetegnelser Integration med DAGI (10.1) for at kunne kontrollere beliggenhed til Afstemningsområde og Sogn aht. folkeregistrering i CPR Integration med CPR for at kontrollere om adresser er i brug, som illustreret på figur 15 Der stilles ikke krav om en tilsvarende kontrol om adresser er i brug i CVR. (Dette kan overvejes til en senere version) Andre afledte ændringer ift. BBR(BoB) ifm implementering af 10.2a og 10.2b herunder især understøttelse af forbedrede kommunale arbejdsgange og infrastruktur Øvrigt brug af andre fælles grunddata der udstilles gennem datafordeleren BBR Kommune-klient ( Navngiven Vej ) Nyt "faneblad" i BBR-klienten eller separat applikation med vejnavne-funktionalitet som illustreret på Figur 10. effektive og robuste indberetnings- og redigeringsmuligheder for navngiven vej med alle attributter jf. specifikation for forretningsobjektet med tilhørende geoobjekt(er): kobling til FOT vejmidter eller til eget vejnavneområde styring af status (tilladt statusskift) og historik søgning (parameter- og kort-baseret) præsentation af vejnavne og adresser (på kort og som lister) integration til redigering og sammenknytning til FOT-vejmidter og udledning af vejnavneområde ud fra vejmidtelinjerne, når de er registreret kontrol af bekendtgørelsens 10 km regel sammenstilling med andre geodata (her især distrikter og landinddelinger) sammenstilling med geodata fra 10.2a fx matriklen inkl. præmatriklen samt FOT/digitalt kort, ortofotos, oversigtskort o.l. sammenstilling med geodata fra andre kilder som DMP, plansystem.dk, DAI etc. til et fuldstændigt sagsbillede Denne klient tilbydes som standardløsning til alle kommuner. Det skal herudover være muligt for en kommune at bygge sin egen løsning eller integrere den i andre løsninger/systemer/esdh ved anvendelse af Datafordeleren, DFA, samt de informationsservices og forvaltningsservices som BBR udstiller, jf. I.2.1 og I.5.1 I.5.1 I af 39 - EBST-REF:

32 I.1.2 I.1.3 I.1.4 I.1.5 I.1.6 I.1.7 I.1.8 Datafordeler for Adresser Initiativets data udstilles som informationsservices i den fællesoffentlige datafordeler som illustreret på Figur 12. Se datafordelingsservices ovenfor. Data skal specificeres i detaljer. Der skal udarbejdes best practice vejledning til systemejere vedr. genbrug af vejnavne og adresser i egne systemer. Nyt adresse-info.dk websted Som illustreret på Figur 12 Af hensyn til brugere, der efterspørger oplysninger om vejnavne og adresser på en mere simpel form end via datafordeleren, fx pr. e-post, web- eller pdf-dokument, gøres disse oplysninger tilgængelige via et forbedret websted på adresse-info.dk. Her kan en bruger selv hente de relevante oplysninger, evt. med automatisk advisering/abonnement. Følgende oplysninger skal understøttes: nye/ændrede vejnavne nye/ændrede adresser Ny klient til redigering af statiske og dynamisk landinddelinger og kommunale distrikter som illustreret på Figur 1 Endvidere skal der bygges en kontrolmekanisme som forhindrer at en landinddeling eller kommunalt distrikt nedlægges, hvis der er adresser deri (afhænger af detaljeret specifikation). Hertil benyttes en service som vist i Figur 10. Forbedringen hører til initiativ 10.1b Stedfæstede landinddelinger sammen med datalagring og serviceudstilling gennem datafordeleren. Dannelse og udstilling af opdaterede vejdistrikter Modul til at danne vejdistrikter med husnummerintervaller ud fra de autoritative adresser, landinddelinger og kommunale distrikter til udstilling gennem S.10 via datafordeleren i en længere overgangsperiode for nuværende abonnenter på CPR VEJ. Modulet er illustreret på Figur 10. Forbedret BBR Kommune-klient ( Adresse Plus ) Forbedret adresse-funktionalitet i forhold til det eksisterende adresse-faneblad som illustreret på Figur 10. Integreret indberetning og redigering af adresse og adressepunkt på kort, herunder matrikelkort, præmatriklen og FOT/digitalt kort yderligere styring af status (tilladt statusskift) og historik bedre søgning (især kortbaseret) bedre præsentation af vejnavne og adresser (især på kort) evt. redigering af sammenknytning til FOT-vejmidter efter automatisk forslag bedre støtte til omnummerering ifm. en ny adresse I.5.1 Afhænger (delvist) af initiativ 9.5 Datafordeler. I.5.1 I.1.2 I I b Stedfæstede landinddelinger I.5.1 I af 39 - EBST-REF:

33 sammenstilling med andre geodata (her især distrikter og landinddelinger) og kontrol af sammenhængene jf. specifikation af de enkelte geoobjekter modtagelse af data fra ejendomsdannelsesprocessen jf. 10.2a Ejendoms- og bygningsdata, herunder evt. forslag til nye adresser, foreløbigt skelbillede fra præmatriklen, geokodede bygninger samt FOT/digitalt kort og ortofotos, samt dannelse af referencer jf. specifikation af de enkelte geoobjekter sammenstilling med geodata fra andre kilder som DMP, plansystem.dk, DAI etc. til et fuldstændigt sagsbillede Sammenstilling med adresseanvendelsen i de store centrale registre (CPR; CVR; SKAT) fx om adressen er beboet og oplysninger om virksomheder på adressen Visning af indmeldte fejl/mangler til Adressemyndigheden (se I.1.9) evt. integration til redigeringsklienterne for landinddelinger og distrikter eller fejlmelding til anden myndighed Denne klient tilbydes som standardløsning til alle kommuner. Det er herudover for en kommune muligt at bygge sin egen løsning eller integrere den i andre løsninger/systemer/esdh ved anvendelse af Datafordeleren for Adresser for informationsservices og de forvaltningsservices som BBR udstiller, jf. I.2.1 og I.5.1 I.1.9 BBR- fejlmeldeklient for adresser som illustreret på Figur 12 digital fejlmelding evt. med forslag til udbedring af fejlen (fx et korrekt beliggende adressepunkt) sammen med metadata om fx opmåling etc. identifikation af brugere så professionelle/betroede brugere så som kommunen selv, Post Danmark, landinspektører, forsyningsselskaber og måske virksomhederne selv. fremsendelse af fejlen til rette kommune (adressemyndighed) modtagelse af fejlen og integration til editeringsmulighederne i BBR-kommune-klienten I.2.1 Adressevælgerkomponent som illustreret på Figur 11 Komponenten skal give en standardiseret måde at vælge N5 adresser ved kilden. Der er ikke tale om en brugergrænseflade men om services og/eller softwarekomponenter, der kan indgå og tilpasses konkrete forretningsmæssige behov, som en værktøjskasse byggeklodser til gængse fællesoffentlige platforme/integrationsmodeller som fx virk.dk og borger.dk. Adressevælgerkomponenten benytter services fra Datafordeleren for adresser. Specielle behov fra AP2 er erhvervsrelaterede filtreringsmekanis- I.5.1 I.1.2 I.5.1 I af 39 - EBST-REF:

34 I.2.2 mer fx ikke at vise boligenheder. Specielle behov fra AP3 er filtreringer eller gråtoningsmuligheder ud fra adressens og den tilhørende boligenheds egenskaber fx visning af adressens status og mulighed for i visse situationer at vælge boliger, der ikke er taget i brug endnu. Specielle behov fra AP4 er behov for at kunne angive nær ved adresser, brug af kort, visning af nærmestliggende valide (dvs. N5) adresse Der skal udarbejdes best practice vejledning til systemejere vedr. genbrug af vejnavne og adresser og denne komponent- eller værktøjskasse. Alle løsninger der leverer adresser til CVR skal gøre det som N5 adresser Webreg fx vha. adressevælgerkomponenten Interne klienter til brug i Danmarks Statistik og andre dataleverandører Skats løsning til virsomhedsgrundregistreringer (ES) skal kunne håndtere N5 adresser I.1.2 I.2.1 I.2.3 CVR skal levere N5 adresser I.1.2 I.2.1 I.2.4 I.3.1 Aktivitetsenhed/plads-komponent inkl. evt. geometri Inddatering af aktivitetsenheder Redigering af aktivitetsenheder Mulighed for at benyttes P-enhedens adresse eller knytte en anden N5 adresse eller et aktivitetssted Et aktivitetssted kan ligger nær en adresse, nær en navngiven vej og/eller have knyttet standardiseret geometri (punkt, flade, ) samt andre attributter fx om sæson, åbningstid etc. Idé fra workshoppen: støtte for at kunne migrere en plads til en adresse, sådan at aktivitetsenheder kommer til at referere til adressen når det er relevant. Forbedringen behandles ifm. initiativ 10.4 Alle løsninger der leverer adresser til CPR skal gøre det som N5 adresser Digitale flyttelysninger De klienter CPR stiller til rådighed internt og til fx ATP og Skat I.1.2 I.2.1 I.1.2 I.2.1 I.3.2 CPR skal levere N5 adresser I.1.2 I.2.1 I.3.3 Digital flytteløsning + (PLUS) Skal indrettes til korrekt at håndtere N5 adresser i den borgervendte del (ved brug af adressevælgerkomponent eller tilsvarende funktionalitet), og i den kommunerettede del endvidere at I.1.2 I.2.1 I af 39 - EBST-REF:

35 I.3.4 I.3.5 Evt. Tillæg I.3.6 Evt. Tillæg Uden for scope I.5.2 Evt. Tillæg I.5.3 Evt. tillæg I.5.4 Evt. tillæg kunne opsætte adviser ud fra adressens (og den tilhørende BBRenheds) egenskaber På workshoppen blev det også nævnt at det vil være relevant at udvide til flere flyttetyper (fx til/fra udlandet). Dette vil formentlig være udenfor scope af nærværende projekt 10.2b. Skats persongrunddataregistreringer (CSRP) skal kunne håndtere N5 adresser Boligkontrol -komponent Med standardiserede, harmoniserede, supplerede grunddata af høj kvalitet fra hele 10.2 bliver der mulighed for at bygge komponenter der sammenstiller data på tværs af disse grunddata på en effektiv og korrekt måde, sådan at de enkelte myndigheders løsninger ikke selv skal gøre dette. Overvejes som en udvidelse af scope for 10.2a og 10.2b Partskomponent/interface til fx høringer jf. Referencearkitekturen for Sag- og dokument. Overvejes som en udvidelse af scope for 10.2a og 10.2b Standardisering og evt. komponent til andre stedangivelser end adresser I procesarbejdet er der blevet nævnt stedangivelser som stednavne, vejkryds, kilometerpæle (kantpæle), strandposter, stoppesteder, et fælles finmasket kvadratnet, vejkryds. Disse bør overvejes i initiativerne i 10.1 Vask af danske adresser Tilbyde service til konvertering fra N0-N4 til N5 adresser til myndigheder og evt. virksomheder Overvejes som en udvidelse af scope for 10.2b modsvarende infrastrukturgevinst G.5.3 nedenfor Validering af udenlandske adresser (EU / Verden) Tilbyde service til validering af visse udenlandske adresser til myndigheder og evt. virksomheder. Graden af validering skal fastlægges fx kunne det blot være struktur eller inkludere postnummervalidering. Den geografiske dækning skal besluttes fx EU eller hele verden bl.a. afhængig af volumen og behov. Overvejes som en udvidelse af scope for 10.2b modsvarende infrastrukturgevinst G.5.4 nedenfor Vask af udenlandske adresser Tilbyde service til konvertering af ustrukturerede udenlandske adresser til validerede adresser svarende til ambitionsniveauet i I.5.3. Overvejes som en udvidelse af scope for 10.2b modsvarende infrastrukturgevinst G.5.5 nedenfor I.3.2 I.1.2 I I I af 39 - EBST-REF:

36 Totaloversigt over grunddataforbedringer Analysen af forretningsprocesser har totalt set identificeret nedenstående nødvendige grunddataforbedringer i relation til en effektiv it-understøttelse af disse. Visse af de skitserede grunddataforbedringer vil blive analyseret og detaljeret nærmere i arbejdspakke 2.5 i løbet af januar Nr. Beskrivelse Processer D.1.1 D.1.2 D.1.3 D.1.4 Navngivne veje inkl. vejnavnepolygoner etableres I BBR skal data for alle eksisterende, navngivne veje etableres i BBR med UUID, status, gyldighedsdatoer, vejkoder for hver kommune der har andel i den (for at sikre fortsat mulighed for at danne distrikter med vejkoder og husnummerintervaller), og vejnavnepolygoner, enten genereret ud adresser eller koblet til FOT/KMS vejmidter. KMS/FOT kan også være kilde til hvornår vejkoder i to eller flere kommuner repræsenteret samme navngivne vej. Forbedringen omfatter også vask ift. stavemåde. Supplerende bynavne skal etableres som et autoritativt tema Det geografiske tema for supplerende bynavne skal etableres og håndteres ud fra vejdistrikter i CPR VEJ, adressepunkter i BBR, samt supplernende data og efterfølgende kvalitetskontrol. Temaet skal specificeres jf. DAGI og Referencearkitekturen for Stedbestemt Information mht. fx topologiske regler, status, historik, bitemporale egenskaber etc. Forbedringen har tydelig grænseflade til initiativ 10.1b Stedfæstede landinddelinger Afstemningsområder skal etableres som et autoritativt tema: Det geografiske tema for afstemningsområder skal etableres ud fra CPR VEJs vejdistrikter for valg, adressepunkter i BBR samt en efterfølgende kvalitetskontrol. Temaet skal specificeres jf. DAGI og Referencearkitekturen for Stedbestemt Information mht. fx topologiske regler, status, historik, bitemporale egenskaber etc. Forbedringen har tydelig grænseflade til initiativ 10.1b Stedfæstede landinddelinger Kommunale distrikter i brug skal etableres som et autoritativt tema: De geografiske temaer for de kommunale distrikter der er i brug skal etableres ud fra vejdistrikter i CPR VEJ, adressepunkter i BBR samt efterfølgende kvalitetskontrol. Temaet bør specificeres jf. DAGI, Referencearkitekturen for Stedbestemt Information mht. fx topologiske regler, status, historik, bitemporale egenskaber etc. Se Forudsættes i 1.1 Forudsættes i hele AP1 Forudsættes i hele AP1 Forudsættes i hele AP1-36 af 39 - EBST-REF: