Stress Et bachelorprojekt som undersøger den kommunale indsats overfor stressramte sygedagpengemodtagere.

Transkript

1 Stress Et bachelorprojekt som undersøger den kommunale indsats overfor stressramte sygedagpengemodtagere. Bachelorprojekt 18. december 2014 Gruppe 13, KE-11: Jesper Nissen: Fitim Selmani: Steffen Fabricius: Vejleder: Berta Vishnivetz Antal anslag

2 Kapitel 1 : Indledning Indledning Hvor mange har stress Problemstillinger og social faglig relevans Problemformulering Målgruppe Afgrænsning Indsatsen over for stressramte Jobcenteret Lyngby- Taarbæk De lovmæssige rammer Lehman og Partners Kapitel 2: Metode Fænomenologien Refleksioner over fænomenologien Dataindsamling Præsentation af informanter Refleksioner over metodevalg Refleksion over troværdighed og validitet af data Databearbejdning Analysestrategi Interaktionismen Refleksioner over interaktionismen Kapitel 3: Teori Teorivalg og begrundelse Stress Richard Lazarus (Fitim) Bobby Zachariae (Steffen) Fysiologien i stressresponset (Steffen) Konsekvenser af stress (Fitim) Læringsteori Introduktion (Steffen) Kognitive læringsteorier (Steffen) De løsningsfokuserede tilgange (Jesper) Opsamling (Jesper) Kapitel 4: Analyse

3 4.1 Analyse del 1 (Jesper) Borgerens møde med jobcenteret Den individuelle samtale med socialrådgiveren fra jobcenter Borgerens forløb hos Lehman og Partners Delkonklusion Analyse del 2 (Fitim) Samspil og kommunikation i det individuelle møde Borgerens oplevelse af kontakten og samspillet med Lehman og Partners Delkonklusion Kapitel 5: Konklusion Kapitel 6: Perspektivering Kapitel 7: Social Indsats Formål med indsatsen Kommunalt Stressteam Placering af stressteamet samt beskrivelse af roller i teamet Det tværfaglige samarbejde Makro niveau Formål Implementering på Makro niveau Meso niveau: Implementering af indsatsen i en virksomhed Formål på Meso niveau Tilrettelæggelse Formidling Etik Mikro niveau: Fastholdelse samt opfølgnings samtaler med den enkelte ansatte, med medinddragelse af virksomheden Formål Tilrettelæggelse Formidling Etikken Evaluering af indsatsen: Etiske overvejelser Kapitel 8: Litteratur Liste Bøger

4 8.2 Rapporter: Links Bilag 1: Udvalgt lovgivning Bilag 1.1 Sygedagpengeloven: Bilag 1.2 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Bilag 2: Interviewguide Bilag 2.1 Spørgsmål til Lehman & Partners Bilag 2.2 Spørgsmål til socialrådgiveren i jobcenteret Bilag 2.3 Spørgsmål til borgeren

5 Kapitel 1 : Indledning 1.1 Indledning Stress er blevet et hyppigt anvendt begreb, som kan dække over alt fra almindelig daglig travlhed, til alvorlige psykiske og fysiske lidelser. Flere undersøgelser som vil blive præsenteret i dette projekt, peger på at en stor andel danskere er sygemeldt grundet stress, og at stress derfor belaster samfundet, herunder arbejdsmarkedet i form af sygefravær, samt borgeren i forhold til dennes trivsel. Vores motivation i dette projekt er derfor at undersøge indsatsen over for stressramte sygemeldte borgere. Vi havde inden vi gik i gang med projektet etableret kontakt med Lyngby-Taarbæk jobcenter, omkring et samarbejde. Her lavede vi en forundersøgelse, hvor vi med en socialrådgiver drøftede, hvilke emner der var relevante at undersøge. Her kom vi frem til at det var interessant at undersøge hvad borgerens oplevelse var af hele forløbet. Derfor vil dette Projekt omhandle den social indsats som Lyngby-Taarbæk jobcenter i samarbejde med anden aktør, som er Lehman og Partners udfører overfor stressramte sygedagpengemodtager. I projektet vil Richard Lazarus samt Bobby Zachariaies teori om stress blive præsenteret, med henblik på at belyse hvad stress kan være, samt hvordan det kan defineres. Der vil samtidig, for at vise at stress er udbredt blandt den danske befolkning, blive præsenteret tal fra en række undersøgelser som belyser dette. Projektets analyse vil udarbejdes på grundlag af interviews med henholdsvis borgere, socialrådgiver hos jobcenter, samt medarbejder hos anden aktør. Vores empiri vil vi analysere ved at anvende stress teori, læringsteori samt interaktionismen. Til sidst i projektet vil der med afsæt i vores analyse, empiri samt teori blive beskrevet et bud på en social indsats overfor de stressramte sygemeldte borgere. Projektets fokus vil være på borgerens oplevelse af forløbet, borger inddragelse, samt det forløb som borgeren har været igennem, herunder om borgeren har fået nogle værktøjer til at håndtere stress. I det følgende afsnit vil vi præsentere nogle undersøgelser som er lavet, for at kunne argumentere for at stress er et relevant socialt fagligt problem at arbejde med. 5

6 1.2 Hvor mange har stress Der er lavet flere undersøgelser som omhandler danskernes sundhed og trivsel, herunder undersøgelser omkring stress blandt den danske befolkning. For at belyse at stress er et relevant felt at arbejde med indenfor socialt arbejde har vi i projektet valgt at benytte os af følgende rapporter for at præsentere tal for, hvor udbredt stress er hos den danske befolkning. Rapporterne er følgende: Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden 1987 (2012): En rapport udarbejdet af Statens institut for folkesundhed, som er et nationalt forsknings institut, der hører ind under SDU 1, og som blev færdiggjort i Rapporten beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark i 2010, samt udviklingen fra 1987 til Dette er gjort på baggrund af nationale repræsentative undersøgelser fra 1987, 1994, 2000, 2005 samt I rapporten er forekomsten af stress blandt den danske befolkning også undersøgt, derfor er den relevant at anvende. Stress i Danmark hvad ved vi (2007): En rapport udarbejdet af sundhedsstyrelsen og som blev færdiggjort i Denne rapport har til formål at give en oversigt over den forskningsbaseret viden om stress i den danske befolkning. Rapporten viser, at langvarig stress er et betydeligt folkesundheds problem med alvorlige konsekvenser for befolkningens psykiske og fysiske velbefindende, for arbejdsmarkedets funktion i form af sygefravær, samt en økonomisk belastning af sundhedssektoren. Danskernes Sundhed Den nationale sundhedsprofil 2013 (2014): En rapport som er udarbejdet af sundhedsstyrelsen og blev færdiggjort i Rapporten er bygget på at ca danskere i løbet af 2013 har svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed i Disse resultater er samlet i rapporten. 1 Syddansk universitet 6

7 I rapporterne kan vi aflæse følgende tal omkring stress blandt befolkningen i Danmark: I 2013 var der 21,3% af den danske befolkning i en repræsentativ undersøgelse der svarede at de havde et højt stress niveau. At der blandt respondenter i beskæftigelse i 2013, var 15,8% der svarede at de havde et højt stress niveau i aldersgruppen 16 år og frem. 2 (Sundhedsstyrelsen 2014) At der i 2005 var 8,7% der ofte eller meget ofte følte sig stresset blandt den danske befolkning, og at dette tal i 2010 var steget til 12,6% i aldersgruppen 16 år og frem. (Sundhedsstyrelsen 2010) Derudover præsenterer stressforeningen følgende tal på deres hjemmeside, som stammer fra undersøgelser foretaget af WHO, Statens Institut for Folkesundhed, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen samt LO. Tallene er følgende: danskere er sygemeldt pga. Stress hver dag danskere svarende til 10-12%, har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag danskere lider af alvorlig stress (Stressforeningen 2014) Vi kan altså aflæse, ud fra undersøgelserne, at over hver femte dansker i alderen år har et højt stressniveau. Samtidig er det hver 7. Dansker der er i beskæftigelse der svarer at de har et højt stressniveau. Tallene viser også at stress kan føre til en sygemelding, og at mange danskere er sygemeldt dagligt grundet stress. Undersøgelserne dokumenterer at stress er et alvorligt problem for det danske samfund, både i forhold til sygefravær, danskernes trivsel på arbejdsmarkedet og privat livet, samt tabt arbejdsfortjeneste. 2 Undersøgelsens respondenter består af som var i beskæftigelse. 7

8 Når vi præsenterer tal for hvor mange der er stressramte i Danmark, er det også væsentligt at undersøge hvilken indvirkning samfundet kan have på dette. Her har vi valgt at benytte os af uddrag fra Carsten Rene Jørgensens bog Psykologien i Senmoderniteten. I hans bog forholder han sig til det nye arbejdsmarked som er at finde i det moderne samfund. Her skriver han at det moderne arbejdsmarked stiller høje krav i forhold til fleksibilitet, samarbejdsevner og kompetenceudvikling. Dette kan skyldes, at man i det moderne samfund ikke længere kan konstruere en livslang og stabil identitet på baggrund af sit arbejde. Dertil sker der for mange ændringer og bevægelser, og man skal hele tiden være omstillingsparat i forhold til at kunne besidde nye funktioner, eller ændre arbejdsrolle (og måske plads). Kravene som det kan medføre, kan føre til ustabilitet og usikkerhed, samt true det enkelte menneskes tryghed. Dette kan medføre at man påtager sig flere opgaver, eller opgaver som man ikke evner. Presset kan altså stige på den enkelte, og medføre at man rammes af stress. Derudover er grænserne i mellem arbejde og fritid ligeså stille udvisket, hvor ansvaret for at opretholde balancen i højere grad er pålagt det enkelte individ. Det samme gælder med øget selvstyring, som gør at man føler større ansvar for at løse en opgave, og dermed også et større ansvar når opgaver ikke bliver løst. En respons på dette kan være at arbejde mere og hårdere. Når arbejdslivet begynder at dominere mere, kan det medføre at man nedprioritere andre ting i livet. Alt dette kan medføre psykiske og fysiske konsekvenser, herunder at man bliver ramt af stress. (Jørgensen 2007 s ). En forklaring på at så mange i beskæftigelse i undersøgelserne, svarer at de har stress, kan være at samfundet og den struktur der er herskende, stiller for høje krav til den enkelte i forhold til at skulle omstille sig, samt løse arbejdsrelateret opgaver. I og med der stilles større krav, kan den enkelte opleve usikkerhed og manglende tryghed, og samtidig føle at man ikke præstere i forhold til forventningerne. Dette kan være en forklaringsårsag til stress, som man som socialrådgiver også skal være opmærksom på i arbejdet med stress, hvor man ikke kun skal have fokus på individet der er stresset, men også have fokus på omgivelsernes påvirkning på individet, i form af arbejdsmiljø, samfundskultur m.m. 8

9 1.3 Problemstillinger og social faglig relevans I de benyttede rapporter 3 samt hjemmesider, kan det aflæses at stress forekommer blandt en stor del af befolkningen i Danmark, og har en indflydelse på arbejdsmarkedet i form af sygefravær. Dette understøttes af vores anvendte stress teori 4, hvor stress har nogle psykiske og fysiske konsekvenser, som gør at indsatsen for at hjælpe stressramte borgere er et aktuelt emne at undersøge i forhold til socialt arbejde i praksis. Dette skyldes at stress kan føre til et langvarigt sygedomsforløb som udover helbredsmæssige konsekvenser, også kan medføre at borgeren mister sin arbejdsidentitet, have vanskeligheder i sociale relationer, da ens tilknytning til arbejdspladsen ofte spiller en stor rolle i vores moderne samfund for individet (Goli og Hansen 2012 s. 200). Derfor er det væsentligt, at sikre at borgeren får redskaber til at undgå stress i fremtiden, samt til at afhjælpe stressen. Derudover arbejder man også hen i mod at borgeren kommer i beskæftigelse igen på en måde, så stress processen standses, og ikke fremkommer igen. Det er også vigtigt at undersøge om borgeren har følt sig inddraget i processen. På baggrund af de præsenteret problemstillinger som stress forårsager både for samfund og den enkelte stress ramte borger, finder vi emnet relevant at undersøge. Projektet vil også tage udgangspunkt i et konkret forløb som en borger gennemgår. I dette forløb indgår socialt arbejde i høj grad, og socialrådgiveren er en væsentlig aktør. Samtidig vil projektet vise hvordan stress arbejdes med i praksis, og hvilken teoretisk viden det bygger på. Dermed undersøger projektet også et eksisterende tilbud, og der vil samtidig med udgangspunkt i vores projekt blive præsenteret et forslag til en social indsats. 1.4 Problemformulering På grundlag af vores indhentede empiri som oplyser at der blandt en stor andel af danskerne forekommer stress, samt vores fundne teori om stress, som beskriver stress tilstanden og de følger det kan have, mener vi at stress indsatsen er et relevant emne at arbejde med indenfor socialt arbejde. Da vi derudover samarbejder med Lyngby- Taarbæk jobcenter, er vi kommet frem til følgende problemformulering: 3 Se side 6 4 Se side 26 9

10 Hvordan håndterer Lyngby-Taarbæk jobcenter stressramte sygedagpengemodtagere? Hvilket forløb skal borgeren igennem? Hvordan arbejder aktørerne med stress? Hvad er borgerens subjektive oplevelse af forløbet/processen? Problemformulerings begreber defineres som følgende: Stressramte: Jobcenterets definition som er at borgeren på baggrund af en lægefaglig udtalelse, er stressramt. Forløb: Her defineres forløb som borgerens første møde med jobcenteret og den proces han har været igennem der, samt den tid borgeren har tilbragt ude hos anden aktør, som i dette projekt er Lehmann og Partners. Borgerens subjektive oplevelse: oplevelsen set fra borgerens vinkel. 1.5 Målgruppe Målgruppen der arbejdes med i dette projekt er beskæftigede sygedagpenge modtagere i alderen år som er sygemeldt grundet stress, og som skal tilbage i beskæftigelse. Denne målgruppe er en, man potentielt vil møde som socialrådgiver indenfor forskellige aktører. Aktørerne kan som i dette projekts tilfælde være jobcenter samt anden aktør. Derudover vil man potentielt kunne møde dem i psykiatrien, på hospitaler, familierådgivning m.m. 1.6 Afgrænsning I dette projekt har vi valgt at fokusere på indsatsen der bliver udført over for stressramte sygedagpenge modtagere. Derudover præsentere vi også to stress definitioner. Vores argument for at fokusere på indsatsen fra jobcenterets side, er at det er jobcenteret, der iværksætter og styrer indsatsen. Derudover er det i dette forløb at borgeren gennemgår en proces som afhjælper stressen, og borgerens subjektive oplevelse af det konkrete forløb, vil derfor kunne undersøges. Vi er opmærksomme på at vi kunne have undersøgt i dybden, hvad årsagerne til stress kunne være, herunder hvilken indfly- 10

11 delse samfundsstrukturen samt det moderne samfund kunne have på antallet af stress ramte. Det havde også være interessant at kigge på stress hos en anden målgruppe, herunder unge i skolen, og den indsats som bliver lavet i forhold til uddannelses området, folk uden for erhvervslivet som f.eks. arbejdsløse og den stress det kan medføre at være arbejdsløs, samt stress inden for andre grupperinger. Årsagen til at vi har valgt at beskæftige os med den valgte målgruppe skyldes at vi ville undersøge beskæftigelses indsatsen inden for sygedagpenge området, og ønsker viden om hvilke indsats der ydes for at sikre en positiv tilbagevending til ens arbejdsplads. Indsatsen vurdere vi har relevans indenfor socialt arbejde. Til brug i vores analyse har vi udvalgt to sociale modeller, som er den læringsteoretiske samt den interaktionistiske. Vi er klar over at der var andre teoretiske tilgange, også indenfor sociale modeller, her kan f.eks. nævnes den systemteoretiske model, den psykodynamiske model samt den konfliktteoretiske model. Årsagen til de er valgt fra, er at vi har vurderet at den læringsteoretiske og interaktionistiske model stemmer bedst overens med projektets formål, herunder at kunne besvare vores problemformulering. Dette skyldes at de har fokus på individets læring samt oplevelse. De andre modeller vil også være relevant at inddrage, men for at kunne gå i dybden har vi valgt at begrænse os til to. Vi har også afgrænset projektets stress definitioner da vi ønsker at gå i dybden med nogle få definitioner. Her har vi valgt at benytte os af to stress forskere, som er Richard Lazarus og Bobby Zachariae. Vi er opmærksomme på at man ved at tage udgangspunkt i andre teorier, vil kunne få et bredere løsningsfelt, og at man ved at arbejde med stress med flere vinkler vil kunne tilføre yderligere viden til projektet Indsatsen over for stressramte I dette afsnit vil vi på baggrund af materiale samt interviews, præsentere jobcenterets samt Lehmann og Partners indsats overfor målgruppen. Derudover vil vi præsentere de lovmæssige rammer der ligger til grund for indsatsen overfor stressramte sygedagpenge modtagere, med udgangspunkt i indsatsen ude i Lyngby-Taarbæk Jobcenter. De nævnte lovgivninger vil kunne ses på bilag 1. 11

12 1.7.1 Jobcenteret Lyngby- Taarbæk Jobcenteret Lyngby-Taarbæk hører under Center for Arbejdsmarked, som er en del af Lyngby-Taarbæk Kommune. Center for Arbejdsmarked består af tre vigtige og forbundne kar, som er Jobcenteret, socialcenteret og ydelsescenteret. Jobcenteret består af Team for forsikrede ledige, Team for ikke forsikrede ledige, Team for sygedagpenge og Det Rummelige Arbejdsmarked (Virksomhedskonsulenter, Fleksjob ambassadører, m.v.) Sygedagpenge Teamet er bemandet med en leder og flere medarbejdere med socialfaglig baggrund, derudover har jobcenteret en lægefaglig konsulent til rådighed, som de benytter, til at foretage lægeskøn, og komme med en vurdering af borgerens funktions og arbejdsevne, samt en vurdering om der er behov for yderligere udredning, på baggrund af de foreliggende lægelige akter. Det er en gang om ugen, typisk om tirsdagen, at førstegangs henvender møder op i Jobcenteret. Her mødes sygemeldte borgere til et fælles informationsmøde, hvor de får indblik i ret og pligt. Dernæst afholdes der personlig/individuelle samtaler med hver enkelt borger, hvor de bliver fordelt efter cpr. nr. Her møder borgeren første gang sin sagsbehandler, selvom mange borgere har været sygemeldte i 4-6 uger og måske 8 uger (Interview med socialrådgiver i jobcenter 2014 s. 3). Tilbudsviften er ens for alle, og alle tilbud, som tilbydes sygemeldte borgere, med henblik på at få dem tilbage til deres arbejde eller a-kasse iværksættes efter LAB 32, så der arbejdes dermed ikke anderledes med stressramte borgere (interview med socialrådgiver i jobcenter 2014 s. 2). Stressramte borgere tilbydes typisk et 6 ugers forløb hos Lehman & Partners, og dette forløb, betegnes som virksomhedsrettet forløb, hvor formålet at give borgeren værktøjer, som kan føre dem tilbage til deres arbejde, a-kasse eller liv. Inden borgeren bliver henvist til Lehman & Partners, skal deres stress situation være bekræftet af en lægefaglig udtalelse, da der er tilfælde hvor borgeren ud fra egen konstatering mener, at det er stress der er tale om. Her er det vigtigt at få borgeren til at besøge egen læge, og ud fra lægens udtalelser, kan forløbet hos Lehman & Partneres 12

13 ses, som relevant (Interview med socialrådgiver i jobcenter 2014). Lyngby-Taarbæk Jobcenter operere under nogle lovmæssige rammer som præsenteres i næste afsnit De lovmæssige rammer I dette afsnit vil vi redegøre for den lovgivning, som sygedagpengetemaet i jobcenteret opererer indenfor, idet vores målgruppe, stressramte sygedagpengemodtagere er tilknyttet sygedagpengeteamet. Vi præsenterer hoved paragrafferne i Sygedagpengeloven (SDL), idet lovgivningen via lovbestemmelser har en afgørende indflydelse på kontakten i mellem aktørerne, forløbets form samt længde m.m. Når jobcenteret har med sygedagpenge modtagere at gøre, som er projektets målgruppe, er det med udgangspunkt i Sygedagpengeloven. Derudover er det væsentligt at nævne Lov om en aktiv beskæftigelse politik, da de tilbud stressramte borgere bliver præsenteret for bliver bevilliget efter LAB, kap Formålet med sygedagpengeloven, er jf. SDL 1: 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. (Socialjura 2014) Sygedagpenge ydes, ifølge SDL 2 til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Socialjura 2014) 13

14 Vi har beskrevet indsatsen i forbindelse med udvalgte paragraffer, som vedrører vores målgruppe. For yderligere relevante paragraffer som f.eks. vedrører refusionsreglerne, samt yderligere uddybning af paragraffernes lovindhold se bilag 1. Stressramte borgere kommer i kontakt med jobcenteret, i forbindelse med deres sygemelding på arbejdspladsen eller a-kassen, men der kan gå 4-8 uger fra deres første sygemelding, til deres første møde med jobcenteret(jf. interview med socialrådgiver i jobcenteret 2014). Ved visitations samtalen foretages der en vurdering af borgerens situation, som skal ske på baggrund af en eller flere lægefaglige vurderinger. Derudover vurderes der om borgeren opfylder betingelserne for at være berettiget til sygedagpenge (jf. SDL 7a). En stressramt borger er berettiget til sygedagpenge jf. SDL 32 når han/hun har været tilknyttet arbejdsmarkedet de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i samme periode. Vores målgruppe opfylder betingelserne for sygedagpenge, idet de er tilknyttet jobcenteret og modtager sygedagpenge. Når den stressramte borger er berettiget til sygedagpenge, er det jobcenterets næste skridt, at finde ud af, hvad borgerens behov for støtte er, samt hvilke tilbud, der kan hjælpe borgeren tilbage til sit job, eller a-kasse jf. SDL 15. Her er det meget typisk, (jf. Interview med socialrådgiver i jobcenter 2014), at jobcenteret tilbyder stressramte borgere beskæftigelses rettet tilbud, som f.eks. kan være et stresshåndteringsforløb ude hos Lehman & Partners, som er i overensstemmelse med jf. SDL 19. Dette kursus bevilliges efter SDL 15a, som referer til LAB kap 10, 32, tilbud om vejledning og opkvalificering, og formålet med kurset er at borgeren tilegner sig stresshåndterings værkstøjer, som kan hjælpe borgeren tilbage i beskæftigelse eller a- kasse regi. Kommunen har efter SDL 8 pligt til foretage opfølgning af den stressramte, i samarbejde med borgeren, ved at indkalde borgeren til samtaler med henblik på at følge op på borgerens forløb, herunder om indsatsen har ført til fremgang, m.v. Kommunen 14

15 er samtidig jf. SDL 9, efter behov forpligtet til at inddrage relevante aktører, såsom, læger, arbejdsgiver, hospitaler, m.m. hvis nu borgerens stress situation kræver yderligere udredning. Senest 4 uger efter den stressramte har meldt sig syg, skal arbejdsgiveren jf. SDL 7, indkalde vedkommende til en personlig samtale, med henblik på at lave en plan for borgerens tilbagevenden til arbejdspladsen. Den stressramte borger kan jf. SDL 7b, til enhver tid i sin sygdoms periode anmode arbejdsgiveren om en fastholdelses plan, som kan støtte borgeren i at vende tilbage til sit arbejde. Det er jf. SDL 17, jobcenterets opgave at sørge for, at borgeren og virksomheden er i kontakt. Den stressramte kan jf. SDL 32, miste retten til sygedagpenge, såfremt vedkommende ikke ønsker at samarbejde med kommunen omkring afklaring af sin situation, samt ikke ønsker at deltage i tilbud, der kan fremme vedkommendes muligheder for en hurtigt tilbagevenden til sin arbejdsplads. Et sådan tilbud kan som nævnt, eksempelvis være Lehmann og Partners som præsenteres i næste afsnit Lehman og Partners Lehman og Partners er en virksomhed som fungere som anden aktør for flere kommuner, i forbindelse med stress ramte borgere. I vores projekt vil vi tage udgangspunkt i deres rolle som anden aktør for stressramte sygedagpenge modtagere som er i beskæftigelse, hos Lyngby-Taarbæk Jobcenter. Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i vores interview foretaget med de to indehavere af Lehman og Partners. Lehman og Partners er et firma som er specialiseret i at arbejde med personer som er ramt af stress. Virksomheden er sammensat af nogle faste medarbejdere herunder personer med faglig baggrund indenfor terapi, coaching m.m., derudover har virksomheden en række konsulenter som bidrager til det forløb som borgerene er igennem. Disse består af forskellige faggrupper som eks. Psykologer, søvneksperter, fysioterapeut m.m. Konsulenterne samt det faste personale bidrager til undervisningen og forløbet omkring den enkelte borger. I deres arbejde med stressramte borgere ar- 15

16 bejder Lehman og Partners med udgangspunkt i en holistisk model. Modellen består af tre ben som er følgende: Den kropslige indsats, som er den fysiske del, hvor man øver åndedræt, mærker kroppen, laver motion m.m. Individuelle samtaler, som også kan være coach samtaler. Undervisning, hvor man bliver undervist i værktøjer til håndtering af stress Den enkelte borger gennemgår forløbet på et hold som består af maksimalt 8 deltagere. I det klassiske 6 ugers forløb hos Lehman og Partners, som er deres standard tilbud vil borgeren blive undervist 1,5 time om ugen, have 1,5 time om ugen med kropslig indsats, samt have 4 individuelle samtaler, hvor af den ene er en visiterings samtale, af 1 times varighed. Samtalerne er fordelt på de 6 uger, og samtalerne afholdes typisk med en stress coach. En borger vil i et standard forløb over 6 uger, maksimalt være 4 timer om ugen hos Lehmann og Partners. Lehman og Partners arbejder ud fra en tanke, om at relationen er vigtigt. Derfor tager de også udgangspunkt i individet, og de problemstillinger som individet oplever i forbindelse med stress tilstanden. Den ene af indehaverne udtaler således: samtalerne vil altid være individuelle, og ved at vores kropslige indsats hold ikke er større end de er, formår man faktisk også at kan gå ind individuelt i forhold til det kropslige... (Interview med Lehmann Partners 2014 s. 2) Det er vigtigt for Lehman og Partners at de begår sig der hvor borgeren er. Altså tager udgangspunkt i den virkelighed som borgeren oplever. Derfor forsøger de så vidt muligt at begå sig der, hvor borgeren er. Dermed kan de også bedre målrette den individuelle indsats. Samtidig arbejder Lehman og Partners løsningsfokuseret. I arbejdet med stressramte borgere, er målet at præsentere nogle værktøjer som borgeren kan anvende, i forhold til at begå sig i deres virkelighed. Altså at borgeren kan tillære sig en adfærd, som gør at de kan begå sig i de situationer, som før har udløst stress. I interviewet udtales følgende: 16

17 ..Men det vigtigt for at det ikke er terapeutisk, men at det tager udgangspunkt i nuet og den konkrete udfordring jeg står med nu, og vi samler op herfra. Vi har et payoff i Lehmann og Partners der hedder indsigt giver udsyn, og kun handling giver forvandling... (interview med Lehmann og Partners 2014 s.2)..vi er meget meget fokuserede på at det er fint med viden, men for at kunne ændre adfærd og flytte sig fra den situation man står i, der er det nødvendigt at få nogle konkrete værktøjer man kan arbejde med.. (interview med Lehmann og Partners 2014 s.2) Lehman og Partners arbejde med stressramte er dermed fokuseret på håndtering af stress-situationerne, samt det at borgerne lærer at møde problemet, og ikke flygter fra det. De forsøger at klæde borgerne på til at begå sig i deres virkelighed, og samtidig sikre at borgerne har handlemuligheder, hvis de befinder sig i en situation der kan medføre at borgeren oplever stress igen. Lehman og Partners er arbejdsmarkedsorienteret og har til opgave at hjælpe borgeren med at kunne begå sig på arbejdsmarkedet igen. I forhold til stressdefinitioner har de ikke lagt sig fast på nogle bestemte teorier, men holder sig opdateret inden for feltet, og bruger en bred vifte af teorier. Dette er for at sikre det holistiske syn på stress, og samtidig kunne benytte sig af den nyeste viden inden for feltet. Lehman og Partners har også borgerer der er uden for arbejdsmarkedet hos dem, da det ikke er vores målgruppe, vil vi ikke uddybe arbejdet med dette segment. Kapitel 2: Metode I dette afsnit redegøres for de metodiske valg i projektet samt vores analysestrategi. For at kunne besvare vores problemformulering bedst muligt, anvender vi både primær og sekundær empiri. Til dette formål har vi valgt den kvalitative metode, som beskæftiger sig med bløde data og undersøger fænomener dybdegående (Brinkamn & Tangaard 2010 s ), herunder har vi valgt den fænomenologiske tilgang, med henblik på at forstå borgerens primære oplevelse, hermeneutik til fortolkning af data, samt interaktionisme og læringsteori til analyse af data. 17

18 Fænomenologi går ud på at forstå fænomener, sådan som de optræder, eller at forstå den primære oplevelse, (Brinkamn & Tangaard 2010 s. 31), dvs. at her sætter vi vores viden samt vores fordomme i parentes og indlever os i informantens verden. Dette giver os mulighed for både, at forstå borgerens subjektive oplevelse af forløbet i jobcenteret og hos Lehman & Partners, samt at forstå interaktionen mellem rådgiver/stresscoach og borger (Dahler- Larsen 2008, s. 17). I projektet har vi bevidst valgt den fænomenologiske tilgang, eftersom det er borgerens subjektive oplevelse vi er interesseret i at belyse, og ud fra denne at besvare vores problemformulering. 2.1 Fænomenologien Fænomenologien er en filosofisk retning, som har fokus på hvad der får mennesket til at rette opmærksomheden mod noget bestemt, og hvordan mennesket opnår viden om den ydre virkelighed. Herunder hvorledes mennesket forsøger at sætte forforståelse, fordomme og filosofiske dogmer i parentes. Dvs. at fænomenologien er optaget af at forstå fænomener, sådan som de opfattes af aktøren selv (Hutchinson & Oltedal 2006 s. 94). Fænomenologien kan både bruges som metode til at undersøge fænomener, og som filosofisk teoretisk perspektiv, til at forstå, samt at forklare fænomener. Da socialt arbejde kræver handling, hvor der skal træffes afgørelser, er dette teoretiske perspektiv svær at anvende, fordi man skal levere resultater og har ikke så meget tid til at forholde sig teoretisk til detaljerne. Vi har i vores projekt brugt fænomenologi som metode, til at undersøge borgerens subjektive oplevelse af stressforløbet. Ifølge fænomenologien er individer kompetente sociale aktører, der konstituerer verden. Her er det ikke vigtigt, hvad der er den faktiske virkelige verden, men hvordan virkeligheden dannes og opfattes af vores bevidsthed. Vi vil i vores undersøgelse gerne forstå, den måde borgeren opfatter virkeligheden på, ud fra hans perspektiv. Samtidig hersker der en samfunds forventning om, hvordan vi bør være, og hvilken virkelighed, eller sociale orden der er gældende.(larsen, Lind & Møller 2000 s. 142) Herunder er der en forventning om at individer, skal rette sine handlinger mod samfundets forventninger.(ibid. s. 145) Selvom vi vil få fat i borgerens opfattelse af virkeligheden, har vi til opgave som socialrådgiver i 2014, at disciplinere borgere mod den arbejdende majoritets sociale orden, hvor man går på arbej- 18

19 de, forsørger sig selv, samt har tag over hovedet og ikke lever på gaden.(ibid. s ) Ifølge Heidegger lægger der altid en forståelse, eller en mening bag vores handlinger, selv om vi ikke er i stand til at definere disse, dvs. at vi forstår fænomener, handlinger i samspil med dem. (Hutchinson og Oltedal 2006 s. 95) F.eks. ud fra vores bevidste erfaringer, viden, kendskab, handler vi på en bestemt måde i en given situation, med henblik på at forstå det der sker omkring os, her og nu. Vi er enige i, at der ligger en mening i vores handlinger, og at vores handlinger har et formål. Når vi er på arbejde som socialrådgiver i et jobcenter, skal vi hjælpe den stressramte borger tilbage til sit job, med udgangspunkt i tilbudsviften, som stemmer overens med den sociale orden, som den arbejdende majoritet har, hvor borgeren vender tilbage til sit arbejde og er ikke længere er en udgift for samfundet, i form af tabt arbejdsfortjeneste og sygefravær. I grove træk er fænomenologiens fokus på hvad der er i vores hoved, eller hvordan vi konstituerer det, som vi opfatter, som virkelig og som vores sociale orden (Ibid. s. 36) Den måde vores informant opfatter virkeligheden eller den sociale orden på, er mindre vigtigt i vores samfund i Han skal leve af sygedagpenge, og her møder han nogle krav, som han er tvunget til at indordne sig under, så længe han vil have sygedagpenge, helt uafhængigt af hvordan han opfatter disse krav. Dette er igen i overensstemmelse med samfundets forventninger og den ovennævnte sociale orden. Udover fænomenologien har vi valgt den induktive metode, hvor vi bevæger os fra empiri til teori, og hvor vi ud fra vores data, i form af interviews, beskriver, forstår og forklarer, hvordan borgeren har oplevet stresshåndteringsforløbet. (Lund 2011 s. 24). Både, fænomenologien og den induktive metode, giver os mulighed for at undersøge vores borgerens syn på forløbet, men de vil føre os til en sandsynlig viden, og ikke til en faktisk viden, idet borgerens syn på stressforløbet også kan ses og forstås ud fra andre metodiske og teoretiske perspektiver Refleksioner over fænomenologien Fænomenologien er optaget af hvordan aktøren selv konstituerer verden i sit hoved, men der er andre vigtige elementer, der er rundt om borgeren og kan præge hans tan- 19

20 ke processer. Her kan bl.a. nævnes samfundets sociale strukturer, konteksten hvor aktøren befinder sig i, magtforhold, m.v. derfor kan være svært for forskeren eller socialrådgiveren at skabe helhedsbilleder af borgerens situation ved at anvende fænomenologisk tilgang i sit arbejde. 2.2 Dataindsamling I indsamlingen af vores empiri, har vi brugt kvalitative interviews og hermeneutisk metode. Hermeneutik er kunsten at kunne fortolke samt forstå fænomener, der er lagt mening i (Jacobsen 2009 s. 165). I relation til projektet anvender vi altså en hermenautisk metode, idet vi, i analysen, tolker den primære empiri ud fra et læringsteoretisk og et interaktionistisk aspekt og ad den vej forsøger, at skabe mening og således forstår den primære empiri. Kvalitative interview som metode, beskæftiger sig med bløde data (Brinkman & Tangaard 2010 s ), og går ud på at undersøge fænomener dybdegående. Vi vælger metoden, idet vi ønsker at undersøge hvordan jobcenter LTK hjælper stressramte borgere, samt hvad borgerens subjektive oplevelse er af forløbet. I vores projekt har vi valgt kvalitative interviews, som er sonderende, idet vi bevæger os på tværs af temaer/spørgsmål, og går i dybden ved, at vi spørger ind til detaljerne. Vi opererer med det semistrukturerede interviews og har således udarbejdet en interviewguide med ledende spørgsmål (Se bilag 2), hvor der er plads til åbenhed omkring, tema, hvilket betyder at spørgsmålene er vejledende. Dette giver os mulighed for at spørge ind til detaljerne, i tilfælde af, at borgeren nævner noget, der er relevant ift. vores problemformulering (Kristensen 2007 s. 282) Præsentation af informanter Borgeren vi vælger, at interviewe er gift, socialfagligt uddannet inde for den pædagogiske linje og er vendt tilbage til sit arbejde efter gennemgået stresshåndteringsforløbet i L&P. Borgeren vælger vi, at interviewe med henblik på, at afdække borgers subjektive oplevelse af forløbet. Derudover interviewer vi en socialrådgiver i jobcenteret, som arbejder med sygemeldte borgere, for at få indblik i hvad der foregår inden borgeren bliver visiteret til L & P, samt hvad processen er for at blive visiteret til L & P. Yderligere vælger vi, at interviewe medarbejdere hos anden aktør (L & P), med hen- 20

21 blik på at få en forståelse af stresshåndteringsforløbet, herunder hvordan de arbejder med borgeren og hvad de tilbyde borgerne. Alle 3 interviews optages og transskriberet med henblik på at anvendelse i analysen, hvor vi kan bruge direkte citater i deres oprindelige form og hvor vi kan bygge en bro mellem data og teori. I projektet vil hovedmængden af den sekundære empiri bestå af stressrelaterede undersøgelser, i form af rapporter og hjemmesider, samt bøger. Den sekundære empiri er udvalgt med henblik på, at skabe et bredere videns grundlag af stress, samt en forståelse af hvor omfangsrig stressproblematikken er på det danske arbejdsmarked samt de konsekvenser stress har for både individ og samfund. Vores sekundære empiri er hovedsagligt lavet på grundlag af kvantitative undersøgelser. En mulig ulempe er, at kvantitative data kan indeholde menneskelig indtastnings og regne fejl. Derudover kan svarmulighederne i kvantitative undersøgelser mangle nuancer, og kan derfor muligvis ikke redegøre for målgruppens kompleksitet 2.3 Refleksioner over metodevalg Vi har, som beskrevet ovenfor, valgt den kvalitative undersøgelses metode, som beskæftiger sig med bløde data, selvom vi blev fristet til at understøtte vores kvalitative undersøgelse med en kvantitativ undersøgelse, hvor vi kunne sende et spørge skema til samtlige borgere som er sygemeldt pga. stress. Det ville måske have gjort vores undersøgelse kontingent/anderledes, og måske bedre, især ift. analyse delen og konklusionen, hvor vi vil have haft bredere grundlag for konklusionen. Tidsperspektivet har gjort, at vi denne gang, har valgt i den kvalitative metode, alene. Vi har heller ikke fået lov af jobcenteret til at udføre sådan en kvantitativ undersøgelse. Derfor valgte vi at fastholde vores plan Refleksion over troværdighed og validitet af data Vi har gennemført 3 interviews, som består af interview med en borger, en rådgiver i jobcenteret og interview med L&P. Vores oprindelige plan var at interviewe 2 borgere, den ene skulle have været igennem stressforløbet og ikke var en del af det længere. Den anden borger skulle stadig var i gang med forløbet. Formålet var at belyse borgerens subjektive oplevelse, ved at kaste et tilbageskuende blik over forløbet, samt at 21

22 have to borgeres perspektiver på det. Ved at interviewe 2 borgere ville det formentlig have skabt et nuanceret billede af, hvordan stressramte borgere oplever stressforløbet. Vi er kun lykkedes med at finde en borger, trods hårde og lange forsøg, hvor vi også havde jobcenterets støtte til det. Jobcenteret har fået sendt et brev med beskrivelse af vores projekt og vores kontaktoplysninger, herunder hvad formålet med interviewet er, hvor der er blevet fortalt til borgeren, at borgeren vil fremgå anonymt i projektet. I og med at det har været frivilligt at stille op til vores interview, så har borgerne fravalgt det. Grunden til det kunne være, at der kommer mange breve hjem til borgeren fra al mulige instanser, hvor de er tvunget til at tage stilling til, mens borgeren kunne frivilligt vælge at lade være med at tage stilling til vores anmodning. For at kunne opnå troværdighed og validitet i vores undersøgelse har vi optaget, og transskriberet alle 3 interviews i deres oprindelige form, som også lever op til reliabilitetskriteriet, som går ud på at data er blevet produceret med pålidelige instrumenter, og er dermed pålidelige (Dahler-Larsen, s 82.). Dette har været vigtigt for os, af 3 grunde: den ene er, at vi vil belyse boregrens subjektive oplevelse, hvor vi ud fra borgerens udtalelser konkluderer, om hvordan borgeren har oplevet stressforløbet. Den anden grund har været vores etiske overvejelser, at vi har brugt direkte citater fra interviewene i analysen, og derfor skal informantens udtalelser fremgå i deres oprindelige form. Den tredje grund er at vores undersøgelse skal bygge på valide data, og derved opfylde kvalitetskriterierne, der kendetegner en kvalitativ undersøgelses metode ( Dahler-Larsen, s ). For at sammenfatte vores reflektioner har vi lavet følgende punkter: Der kan stilles spørgsmålstegn ved den primær empiris troværdighed, eftersom man ikke kan være sikker på informantens pålidelighed, idet man ikke med sikkerhed kan vide om denne udtaler sig sandfærdigt (Brinkmann, Kvale 2009:193) Yderligere kan der stilles spørgsmålstegn ved interviewresultaterne, eftersom dette kan bero på ledende spørgsmål (Ibid:193). Den primære empiri er ikke udtryk for en generalisering, idet det er begrænset med informanter man har interviewet (Kvale 1997:226) Den primære empiri vil bero på informanternes subjektive fortolkning, af spørgsmålene (ibid:226). 22

23 Vi har desuden aftalt, at vi skal sende opgaven til vores informanter, derfor skal vores data fremgår i deres oprindelige form i vores opgave. 2.4 Databearbejdning Vores data er nøgle værktøjet, som skal hjælpe os til at belyse og besvare vores problemformulering. Vi har transskriberet alle 3 interviews og har opdelt interviews efter tema ift. relevans i forbindelse med vores problem formulering (Dahler-Larsen, s ). Dette har vi gjort bevidst med henblik på, at inddrage citater i analysen i deres oprindelige form, som opfylder autencitets regelen, som går ud på at anvende data i deres oprindelige form (Dahler Larsen, s. 43). Fremgangsmåden er, at vi citerer informantens udtalelser og dernæst går vi ind og splitter det ad og forøger at forstå, samt forklare ved hjælp af læringsteori og interaktionsteori. Denne fremgangsmåde fører os tæt på borgerens primære oplevelse, som også lever op til den fænomenologiske tilgang, som vi har valgt i vores projekt. 2.5 Analysestrategi Her vil vi redegøre for, hvordan vi har analyseret vore data, samt hvad vi bruger til dette formål. I relation til, at besvare problemformuleringen samt underspørgsmål har valget af metoder og teorier bidraget til, at vi kan analysere vores data ved at understøtte vores primære empiri med sekundær empiri og sætte teorierne i spil. Projektet vil vise hvordan disse fænomener kan forstås ud fra et læringsteoretisk perspektiv, samt data analyseres ud fra et interaktionistisk perspektiv. Denne kombination vil føre os frem til en sandsynlig viden om problemstillingen samt til en konklusion på problemformuleringen Interaktionismen Interaktionismen udspringer fra filosofiske retninger, som er fænomenologien, som omhandler at forstå fænomener sådan som de fremtræder, og eksistentialismen som er optaget af meningen med eksistensen, hvor mennesket sættes i fokus eller hvor mennesket er omdrejningspunktet (Hutchinson & Oltedal 2006 s. 89). Interaktionismen indeholder flere aspekter, som er: fænomenologien, etnometodologien, humanismen, symbolsk interaktionismen, men vi har med udgangspunkt i vores problem formulering valgt at fokusere på interaktionen/samspillet, mellem borger og rådgiver/l&p, med henblik på at besvare vores problemformulering. 23

24 I interaktionismen er det selve samspillet eller samhandlingen, der er det centrale. Det er subjekters tolkninger og forståelser, der er i fokus, herunder hvordan mennesker intersubjektivt er med til at skabe forståelse af situationer. Den intersubjektive opfattelse/forståelse har indflydelse/ konsekvenser på de handling subjekter foretager. (Hutchinson & Oltedal 2006 s ) Dette teoretiske perspektiv skal bidrage til at belyse, hvordan interaktionen mellem borger og rådgiver er foregået, og om borgeren har følt sig hørt, forstået, samt inddraget i processen. Interaktionismen vil hjælpe os med at belyse, hvordan samspillet kan have indflydelse for borgerens motivation til at deltage i stresshåndterings forløbet. Dvs. om borgeren er præget af tvang eller vilje. Her er det vigtigt at pointere at interaktionismen er optaget af den nære relation, nemlig deltagerens definition af situationen, den siger ikke noget om omgivelsernes, f.eks. arbejdspladsens indflydelse, på borgerens stress situation. Den siger heller ikke noget om hvad der ligger til grund for at man definerer en given situation på en given måde. Dette syn er dermed snævert ift. at belyse borgerens stresssituation i helhed og forhindrer socialrådgiveren i at opnå helhedssynet på borgeren. I interaktionen, subjekter imellem og på baggrund af situationsopfattelser, skaber vi gennem sproget et billede af os selv, samt billeder af hinanden, dvs. at vi spejler os i hinanden. (Ibid : 89). Når et menneske definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sin konsekvens, Thomas-teoremet (Ibid, s. 92) Det er ikke nok med at konstatere, at når et menneske definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sin konsekvens, uden at inddrage den kontekst han/hun befinder sig i, som gør at man opfatter tingene ud fra den virkelighed, eller den sociale orden man kender til. Eksempelvis kan rådgiveren have en overfladisk kendskab til stress og dets konsekvenser, så derfor vil rådgiveren måske iværksætte et motionsforløb, som vil hjælpe borgeren, fordi, det er sådan de måske plejer at gøre i LTK. Shulman fremhæver at, i interaktionen mellem socialrådgiver og borger, er det vigtigt, at socialrådgiveren også lægger fokus på konteksten, og ikke kun relationen. Ifølge Shulman er socialt arbejde en dynamisk interaktion, som udvikler sig i et samspil. 24

25 Dermed er det ikke rådgiveren, der alene er eksperten og har magten til at styre relationen (Ibid, s.113) Vi er enige med Shulman i, at rådgiveren skal inddrage flere andre aspekter end den nære relation, da det kan give et bredere syn på borgerens stress situation, som kan være med til møde borgeren, der hvor han/hun er. Her kan vi med fordel nævne lovgivning, som danner rammerne for socialrådgiveren i jobcenteret. Hun skal efter SDL 32, lave opfølgning på borgeren, dvs. at ifølge Shulman kan bl.a. lovgivning som tredjepart være med til at præge interaktionen mellem vores informant og rådgiveren i jobcenteret Refleksioner over interaktionismen Interaktionismen er særligt præget af fænomenologien, og denne er en filosofisk retning, hvor fænomener kan analyseres og hvor der kan reflekteres over fænomener. Dette er en ulempe i socialt arbejde, hvor der skal handles og træffes beslutninger. Interaktionismen har ikke fokus på de potentiale konflikter, der kan være i relationen mellem borgere og socialrådgiver. Interaktionismen opfordrer socialrådgivere til at have fokus på to personers relationen, hvor der ikke medtænkes bevidstheden omkring den institutionelle sammenhæng hvor samspillet foregår, samt samfundets forventninger til socialrådgiver Interaktionismen har ikke fokus på de asymmetriske magtforhold i samspillet (Ibid. s ). Kapitel 3: Teori I dette kapitel vil vi præsentere og argumentere for vores valg af anvendt teori. Af teori vil der bliver præsenteret teori om stress, samt teori om de læringsteoretiske modeller i socialt arbejde. 3.1 Teorivalg og begrundelse Til at belyse stress, har vi udvalgt to teoretikere som er Lazarus og Zachariae, disse er valgt fordi vi ønsker at anvende viden om stress ud fra flere vinkler. Derudover har vi til analyse valgt at inddrage de læringsteoretiske modeller som belyser hvordan man i man socialt arbejde kan arbejde med adfærd og læring. Dette finder vi væsent- 25

26 ligt i og med at der ude hos Lehman og Partners bl.a. arbejdes med individets adfærd, og værktøjer, som kan være med til at forebygge og håndtere stress 5. Vi er i forhold til læringsteorierne opmærksom på at de samfundsomstændigheder som vi har nævnt på side 8, ikke spiller den store rolle, da læringsteorierne er meget individfokuseret. 3.2 Stress I det følgende afsnit vil vi præsentere stress teorien fra forskellige vinkler, med henblik på at belyse hvad stress er, og hvad stress kan medføre, samt hvad betyder stress for vores psykiske og fysiske velbefindende. Herunder hvordan stress udmønter sig i vores utilstrækkelighed til at fungere optimalt på arbejdspladsen og privatlivet. Stress begrebet blev opfundet af den canadiske læge Hans Selye i 1930 og 40érne. Han betegnede belastningen som strain og effekten som stress. Selye brugte stress betegnelsen om stressorer/ belastninger, der sætter kroppen i alarmberedskab. Ved fysiske og psykiske påvirkninger, opdagede Selye ensartede fysiologiske forandringer i kroppen. Disse forandringer formidles gennem hypofysen og hormonsystemet, hvor blodtrykket stiger, hjerteslagene bliver hyppigere og stofskiftet ændres til fordel for høj muskel aktivitet. Dette kaldet Selye Det generelle adaptions syndrom (GAS), (Netterstrøm 2014:33) Alle levende organismer besidder en selv-regulerings-evne, som søger for at opretholde en indre fysisk og psykisk balance i samspillet med ydre påvirkninger (Sørensen & Madsen 2003, s.14). I den forstand kan stressreaktionerne betragtes, som en normal og positiv, proces, idet de sætter gang i organismens processer, der forsøger at genopbygge eller opretholde den indre balance. Vi bør skelne mellem akut og kronisk stress, før vi kaster os ud i definitionen af stress og dets konsekvenser. Akut stress er kortvarig stress, hvor vi udfordres fra omgivelserne, i form af ændringer, trusler, men her er vi stand til at håndtere situationen, ved at fjerne truslen eller ved at fjerne os fra truslen. 5 se side 15 for nærmere beskrivelse af indsatsen 26

27 Kronisk stress er den proces, hvor vi udsættes for ændringer, krav og trusler, som har stået på i flere måneder, og som overstiger vores tilpasningsevne, samt hvor vi ikke er i stand til at bekæmpe eller fjerne den pågældende trussel. Det er det kroniske stress vi skal have fokus på, da den kan føre til alvorlige konsekvenser for vores psykiske og fysiske velbefindende (Zachariae 2008, s ). Vi vil i vores projekt operere med to definitioner, med henblik på at skabe nuance i synet på stress. Dette drejer sig om Richard Lazarus samt Bobby Zachariae Richard Lazarus Richard Lazarus er optaget af belastninger af psykisk art og derved interaktionen mellem person og omgivelser, og han definerer stress som: et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger personens ressourcer og truer personens velbefindende (Netterstrøm 2014, s. 13) Lazarus definition har fokus på forholdet mellem individ og miljø, og dette kan hjælpe os med at forstå, samt at forklare, hvordan miljøet, nemlig arbejdspladsen, kan være med til at sætte enkelte individer i pressede situationer, hvor de ikke kan overskue deres dagligdag, og hvor de melder sig syge, på grund af stress. Denne definition eller syn på stress har vi valgt med henblik på at belyse hvordan arbejdspladsen kan forårsage stress, hos vores målgruppe, og hvordan kan arbejdspladsen være med til hjælpe borgeren tilbage på sporet. Richard Lazarus inddeler ydre begivenheder i 3 kategorier. Begivenheder der ses som en mulig trussel mod eget psykiske og fysiske velbefindende, og som derfor kan give stress. Begivenheder der ses som positive, som en mulig kilde til glæde. Begivenheder der ses som neutrale, dvs. at de ikke menes at få betydning for eget velbefindende (Thomas Nielsen i Koester & Frandsen 2011: 464) Ifølge Lazarus inddeles tanker om trusler i to kategorier: primærvurdering, der omhandler, hvad det præcis er for en situation man står overfor, hvad indebærer den, og hvornår vil den fare kunne indtræffe. Sekundærvurdering er de tanker, man gør sig om sine egne muligheder for at klare truslen, så skaden kan begrænses eller at undgå ulykker. Med andre ord handler begge vurderinger om hvilke mestring (Coping) strategi vi vælger, dette betegner det konkrete forsøg på at klare vanskelighederne, (Tho- 27