Netværket i spil - et rådslagningsprojekt for unge med ADHD

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT Netværket i spil - et rådslagningsprojekt for unge med ADHD DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked

2 Netværket i spil - et rådslagningsprojekt for unge med ADHD DEFACTUM Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, 2017 Rapporten er udarbejdet for: ADHD-foreningen og Fonden Vita, projektet er finansieret af Den Obelske Familiefond Kontakt ADHD-foreningen: Udviklingskonsulent Tine Hedegaard th@adhd.dk INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA: DEFACTUM, Midtjylland Konsulent: Signe A. Thrane, signe.thomsen@stab.rm.dk Studentermedhjælper: Eva Aakjær, EVAAAK@rm.dk Tlf.: Olof Palmes Allé Århus N 2

3 Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING Baggrunden for projektet Netværket i spil Projektets målsætning ADHD-foreningens rekruttering af unge til projektet Læsevejledning til rapporten 8 2 NETVÆRKSRÅDSLAGNINGENS FORM OG INDHOLD Roller i netværksrådslagningen Initiativtageren Igangsætteren Samordneren Informatører Ordstyrer Referent Støtteperson Hvordan ser et netværksrådslagningsforløb ud? Henvendelsen Igangsætning Første hjemmebesøg Andet hjemmebesøg Forberedelse af netværksrådslagningen Forberedelse af ramme og spørgsmål til netværksrådslagningen Selve netværksrådslagningen Opfølgning på netværksrådslagningen Handleplanen 12 3 EVALUERINGENS METODE Evalueringens præevaluering Baggrund for præevalueringen Præevalueringens gennemførelse Præevalueringens resultater Datagrundlag for evalueringen af projektet SDQ-spørgeskemaer til den unge og til netværket Spørgeskemaer til den unge Spørgeskemaer til netværket Dybdegående telefoninterview med netværket Spørgeskema til samordneren 15 4 RESULTATER AF SELVE NETVÆRKSRÅDSLAGNINGS- MØDET OG PLANLÆGNING Planlægning af netværksrådslagningen Den unges oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen Netværkets oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen Samordnerens oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen17 3

4 4.2 Selve netværksrådslagningsmødet Den unges oplevelse af selve netværksrådslagningen Netværkets oplevelse af selve netværksrådslagningen Samordnerens oplevelse af selve netværksrådslagningen Opsamling på resultater af selve netværksrådslagningsmødet og planlægning 19 5 RESULTATER AF RÅDSLAGNINGSFORLØBET De unges oplevelse af forandring De unges SDQ-scorer De unges oplevelse af forståelse i netværket Netværkets oplevelse af forandring Netværkets besvarelser af SDQ-skemaerne De unges oplevelse af netværkets støtte i fremtiden Evaluering af opfølgningen via handleplanen De unges vurdering af opfølgningen via handleplanen Netværkets vurdering af opfølgningen via handleplanen Den unges indsats på baggrund af handleplanen Den unges vurdering af egen indsats Netværkets vurdering af den unges indsats Netværkets indsats og relation til den unge Opsamling på resultater af rådgivningsforløbet 28 6 RESULTATER - ANALYSE AF REKRUTTERING OG FRA- FALD I PROJEKTET Baggrund for perspektivet rekruttering of frafald Særlige udfordringer i relation til målgruppen De unge får glæde af en enkelt samtale Inddragelse af netværket Yderligere opmærksomhedspunkter i forhold til rekruttering og fastholdelse 30 7 SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS RESULTATER 32 8 BILAG 34 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrunden for projektet Netværket i spil Unge med ADHD har en lang række vanskeligheder knyttet til deres diagnose, som kan føre til alvorlige psykiske og sociale problemer i voksenalderen. Danske og udenlandske studier har blandt andet vist, at mennesker med ADHD i gennemsnit har 2-3 års kortere uddannelse end andre på samme alder. Mange unge med ADHD har svært ved at gennemføre deres uddannelse, og de bestrider derfor lavere socialt rangerende jobs, har sværere ved at fastholde et job og skifter ofte job. I sociale relationer ser man også mange skift: mange skift i parforhold, dårlig kontakt til familien og få nære relationer. Der er også mange ting i hverdagen, der kan være en udfordring for unge med ADHD, eksempelvis at styre en økonomi, at vaske tøj, at købe ind og at lave mad. Det skyldes, at det er svært for mange unge med ADHD at strukturere almindelige hverdagsbegivenheder, fordi det kræver et overblik, de ikke nødvendigvis har 1. Unge med ADHD har også en højere risiko for at komme ud i kriminalitet senere i livet, og undersøgelser peger på, at mennesker med ADHD er overrepræsenterede blandt indsatte i fængslerne. Der er i tillæg en øget risiko for andre psykiske problemer, herunder misbrug 2. Det er ADHD-foreningens oplevelse, at mange hjælpetiltag mislykkes, og at der sættes ind for sent. Netværket i spil et rådslagningsprojekt for unge med ADHD er et projekt, der forsøger at komme denne problemstilling i møde. Familierådslagning har vist sig som en effektiv metode til inddragelse af netværket, når unge har brug for støtte i deres udvikling 3. Ifølge "Familierådslagning en beslutningsmodel" fremgår det, at der er stor opbakning fra netværket, og at hele 93 % fra netværket stiller op til en rådslagning. 75 % af de inviterede fra den udvidede familie oplever, at de har fået større mulighed for at hjælpe barnet/ den unge via rådslagning, og 86 % af forældremyndighedsindehaverne oplever desuden, at de har større muligheder for at modtage hjælp fra deres egen familie 4. Netværket er, ifølge Fonden VITA 5, gode til at finde løsninger og føre beslutninger ud i livet, og beslutningerne lader sig ofte gennemføre uden udgifter for det offentlige. Ovenstående viden giver projektet Netværket i spil et rådslagningsprojekt for unge med ADHD grund til at tro, at netværksrådslagning kan give gode resultater for unge med ADHD. Familien og den unge får i forbindelse med en netværksrådslagning mulighed for at blive klar over, hvad deres problem består i, og den unge selv får lejlighed til at formulere, hvad vedkommende synes er den vigtigste problematik lige nu. Familien får på denne måde den nødvendige støtte til at aktivere netværket, som gennem netværksrådslagningen får et fælles udgangspunkt for at tage hånd om den unge. En styrkelse af netværket vil i sig selv betyde en forskel for den unge med ADHD, og der vil også i fremtiden være potentiale hos netværket til at støtte den unge og løse problemer på egen hånd. Fonden Vita, som siden år 2000 har arrangeret familierådslagninger og stillet uddannede samordnere til rådighed for kommunerne, oplever, at unge meget gerne deltager i rådslagninger og sætter pris på at få indflydelse. Fonden Vita pointerer desuden, at den unge rent faktisk støtter op om de 1 Bærentzen, Katrine m.fl.: "Mennesker med ADHD Sociale indsatser, der virker", Socialstyrelsen Thomsen, Per Hove & Damm, Dorte (Red.): Et liv i kaos, Om voksne med ADHD, Hans Reitzels Forlag, Faureholm, Jytte og Brønholdt, Lis: Familierådslagning en beslutningsmodel, Hans Reitzels Forlag, Faureholm, Jytte og Brønholdt, Lis: Familierådslagning en beslutningsmodel, Hans Reitzels Forlag, Fonden VITA er en konsulentorganisation, der arbejder for at forbedre udsatte og dårligt stillede menneskers forhold. VITA har et uddannet korps af samordnere, som kan facilitere familierådslagning. De ansatte i organisationen er primært socialrådgivere og pædagoger. Mere information om Fonden VITA kan findes på: 5

6 beslutninger, der bliver taget af netværket. Andre erfaringer tyder på det samme. Sveinung Horverak skriver følgende om unges oplevelse af at deltage i familierådslagning: "De unge, som oplevede at have forhandlingsret og delvis beslutningsret var mest tilfredse". Han konkluderer, at jo mere indflydelse, man giver de unge tidligt i beslutningsprocessen, des mere ansvar tager de for at skabe forandring. Erfaringer fra Socialstyrelsen peger også på, at barnets deltagelse med fordel kan prioriteres endnu mere 6. Netværket i spil et rådslagningsprojekt for unge med ADHD er et samarbejde mellem ADHDforeningen og Fonden Vita, hvor ADHD-foreningens viden om unge med ADHD kombineres med Fonden Vitas erfaringer med familierådslagning. Projektet er en videreudvikling af den traditionelle familierådslagning, hvor forløbet tilpasses unge med ADHD, og de særlige vanskeligheder, der følger med at have denne eller lignende diagnoser, eksempelvis praktiske, psykiske eller sociale problemstillinger. Det er i udgangspunktet den unge selv, der har stået for initiativet til at starte et familierådslagningsforløb op, og det er således et projekt, der er tiltænkt at foregå uden kommunens eller andre offentlige aktørers medvirken. Den særlige familierådslagningsmetode kaldes i dette tilfælde netværksrådslagning. Formålet med at anvende netværksrådslagning som metode i projektet er at: sætte netværkets ressourcer i spil på nye måder og modvirke isolation i familien inddrage og ansvarliggøre den unge med ADHD i højere grad end andre tiltag skabe kreative og effektive løsninger, som vil betyde en positiv forandring i den unges liv sikre en hurtig indsats og forebygge eskalering af problematikken De unge i projektet er mellem 15 og 29 år og bosat i Region Syddanmark eller Region Midtjylland. Projektet er finansieret af midler fra Det Obelske Familiefond, og projektet blev igangsat i oktober Evalueringen er foretaget på baggrund af data indsamlet fra januar 2014 til november Projektet evalueres af DEFACTUM, der i samarbejde med ADHD-foreningen og Fonden Vita har stået for dataindsamlingen til projektet. Evalueringen har til formål at belyse effekterne af netværksrådslagning ved hjælp af kvalitative og kvantitative data, der er indsamlet i løbet af projektperioden for de deltagende unge, deres netværk og relevante aktører i projektet. 1.2 Projektets målsætning Der er med udgangspunkt i den udviklede metode netværksrådslagning blevet defineret fire indikatorer, som kan bidrage til at belyse, om projektet er succesfuldt. Nedenfor ses projektets fire overordnede succeskriterier: 75 % af de unge oplever en positiv forandring i deres liv som en effekt af netværksrådslagningen. 75 % af de unge oplever øget forståelse i sit netværk som en effekt af netværksrådslagningen. 6 Mortensen, Birgit m.fl.: Implementering af familieråd, Socialstyrelsen

7 75 % af den unges nærmeste netværk oplever en positiv forandring i den unges liv som en effekt af netværksrådslagningen. 50 % af de unge tror på, at netværket også i fremtiden vil kunne støtte ham/hende. Ved projektets start blev der fastsat en målsætning om, at der skulle gennemføres 18 rådslagningsforløb årligt i de to år, projektet forløb. Der blev imidlertid sat et succeskriterium om, at det ville blive opfattet som et tilfredsstillende antal rådslagningsforløb, hvis i alt 15 unge deltog i netværksrådslagning årligt. 1.3 ADHD-foreningens rekruttering af unge til projektet I forbindelse med ADHD-foreningens rekruttering af unge til projektet indledte ADHD-foreningen rekrutteringen af unge ved at foretage sig følgende: 1. Udarbejde website med film om rådslagningstilbuddet, hvor unge, der tidligere har været igennem et netværksrådslagningsforløb, fortæller om fordele ved at inddrage netværket, og hvad metoden går ud på. Websitet inkluderede også tekstmateriale om tilbuddet og mailadresse, som interesserede kunne rette henvendelse til. Websitet blev markedsført via ADHD-foreningens hjemmeside og Facebookside. 2. Beskrive rådslagningstilbuddet i ADHD-foreningens blad. 3. Udarbejde visitkort til uddeling til eventuelt interesserede unge med ADHD. På baggrund af ovenstående tiltag oplevede ADHD-foreningen dog desværre ikke, at de rekrutterede det ønskede antal unge til projektet. På den baggrund besluttede ADHD-foreningen sig for at inddrage andre aktører i søgningen efter unge til projektet. ADHD-foreningen henvendte sig til jobcentre og socialafdelinger i de relevante kommuner, således at de professionelle, der mødte de unge i deres arbejde, kunne henvise til projektet. Dette tiltag biddrog dog heller ikke med mange henvisninger til projektet, og ADHD-foreningen rettede derfor henvendelse til erhvervsskoler, hvor de informerede om projektet hos eksempelvis studievejledere, som kunne anbefale studerende med vanskeligheder at henvende sig til ADHD-foreningen for at høre nærmere om projektets muligheder for at hjælpe dem. Rekrutteringsmetoden med inddragelse af aktører, der mødte de unge i forbindelse med uddannelse har bevirket, at mange af rådslagningsforløbene omhandler vanskeligheder i forbindelse med de unges studieliv, herunder særligt fastholdelse af en igangværende uddannelse 7. Rekrutteringsprocessen viser, at det ikke i tilstrækkelig grad har været muligt at rekruttere unge til projektet uden inddragelse af offentlige aktører, som det oprindeligt var tiltænkt i projektets designfase. På trods af et stort og opfindsomt arbejde fra ADHD-foreningens side med at rekruttere unge til projektet har det, jævnfør ovenstående, vist sig vanskeligt i projektperioden at få tilstrækkeligt med 7 De unges problematikker omkring uddannelse kredser om udfordringer i en hverdag i forhold til følgende temaer: overholdelse af sengetider, kammeratskaber, at komme op om morgenen, at lave lektier til tiden, at holde koncentration og fokus i undervisningen samt at planlægge sin tid fornuftigt med en god balance mellem fritid og tid til uddannelse. Det skal dog påpeges, at der for nogle af de andre unge, som har deltaget i rådslagningsforløbene, indgår andre problematikker end uddannelsesrelaterede, herunder unge, som ønsker hjælp til følgende temaer: at bo selvstændigt i egen bolig, at have færre konflikter med familien, at skabe en generel overskuelighed i livet, at fungere bedre i sociale sammenhænge samt at skabe ro i hverdagen, hvilket er problematikker, som stemmer overens med de generelle udfordringer, der kan være forbundet med at være ung med ADHD. 7

8 deltagere til projektet, og der er således færre unge end forventet, der har deltaget i og gennemført rådslagningsforløbet. I alt har 12 unge deltaget i selve netværksrådslagningen, tre af disse unge deltog imidlertid ikke i opfølgningsforløbet, således har ni unge gennemført hele rådslagningsforløbet i projektperioden Læsevejledning til rapporten I kapitel 2 beskrives netværksrådslagningen, herunder hvilke roller der indgår i en netværksrådslagning, og hvordan et netværksrådslagningsforløb konkret forløber. I kapitel 3 beskrives evalueringens metode, herunder præevalueringen af evalueringen, som har dannet baggrund for nærværende evaluering. Derudover beskrives evalueringens dataindsamlingsmetode. I kapitel 4 evalueres resultater fra selve netværksrådslagningsmødet og planlægningen heraf ud fra de unges, netværkets samt samordnerens perspektiv. I kapitel 5 evalueres resultater og succeskriterier i forhold til rådslagningsforløbet. I kapitel 6 evalueres interview foretaget med igangsættere og samordnere i forhold til rekruttering og frafald i projektet. I kapitel 7 sammenfattes evalueringens resultater. I kapitel 8 forefindes relevante bilag. 8 For at belyse problemstillingen angående rekruttering af unge til projektet er der som supplement til dataindsamlingen blevet gennemført en interviewundersøgelse med to igangsættere i ADHD-foreningen og to samordnere fra Fonden Vita. Analysen af disse interview kan ses i kapitel 7. 8

9 2 Netværksrådslagningens form og indhold Et netværksrådslagningsforløb involverer mange aktører, og er en længere proces, der i nærværende projekt strækker sig over et år og tre måneder. For at skabe et overblik over metoden, er der nedenfor beskrevet de forskellige roller, der er i et rådslagningsforløb og selve struktureringen af forløbet. For en mere fyldestgørende beskrivelse af netværksrådslagning som metode henvises til metodekataloget 9, hvor både roller og forløb er beskrevet yderligere. 2.1 Roller i netværksrådslagningen Initiativtageren Initiativtageren er den person, der tager initiativ til, at et netværksrådslagningsforløb skal sættes i gang. Den oprindelige tanke med projektet var, at det var den unge selv, der rettede henvendelse til ADHD-foreningen. Henvendelsen til projektet er imidlertid for flere af de unges vedkommende sket på baggrund af en opfordring fra eksempelvis studievejlederen på uddannelsesstedet, en partner eller en forælder til den unge Igangsætteren Igangsætteren er en konsulent fra ADHD-foreningen. Igangsætteren skal afklare den unges motivation for at deltage i rådslagningsforløbet. Igangsætteren tager kontakten til Fonden Vita, som afholder selve netværksrådslagningen Samordneren Samordneren er i dette projekt en ansat fra Fonden Vita, som er uddannet i metoden familierådslagning. Samordneren har fået en særlig introduktion, således at vedkommende kan varetage netværksrådslagning for målgruppen unge med ADHD. Samordneren er neutral, støtter den unge og netværket i at arrangere og gennemføre netværksrådslagningen, og vedkommende arbejder ud fra den unges perspektiv. Samordneren skal tilrettelægge netværksrådslagningen ud fra den problematik og de spørgsmål, som den unge ønsker bliver taget op, og vedkommende har desuden tavshedspligt. Der er dog indberetningspligt, hvis samordneren bliver bekendt med forhold, der vækker bekymring, og hvis den unge er under 18 år Informatører I netværksrådslagningen kan der inddrages informatører, hvis det findes relevant for arbejdet med den unges problemstillinger. Informatørerne kan være enten specifikke eller generelle. De specifikke informatører er personer, som kender til den unges specifikke problematikker. Det vil typisk være en fagprofessionel, der kender den unge, eksempelvis den unges psykiater, læge, psykolog, lærer, pædagog eller den kommunale støtteperson. Disse informatører kan, med den unges samtykke, give netværket en bedre forståelse af de udfordringer, den unge har, og på den måde bidrage til et fælles fagligt udgangspunkt for netværksrådslagningen. De generelle informatører deltager i netværksrådslagningen med det formål at informere om et specifikt emne, i dette tilfælde typisk ADHD. Dette er blevet tilbudt alle unge i projektet. Alternativt kan en generel informatør informere om misbrug, uddannelsesmuligheder, behandling, medicinering eller andet, der findes relevant for den 9 ADHD-foreningen har udarbejdet et metodekatalog til projektet. Metodekataloget kan findes på: 9

10 enkelte unge. Der er også mulighed for, at der kan anvendes en kombination af to informatører og få en generel informatør til at fortælle om den konkrete situation med den unges ADHD Ordstyrer Ordstyreren er en person fra den unges netværk. Samordneren og den unge finder sammen frem til, hvem fra netværket, der skal udfylde denne rolle. Ordstyreren har ansvaret for, at alle kommer til orde i netværksrådslagningen, og samordneren sørger for at klæde ordstyreren på til opgaven Referent Referenten er en fra den unges netværk og vedkommende udpeges af den unge. Referentens opgave er at skrive løsningsforslag og aftaler ned i en endelig handleplan efter netværksrådslagningen. Referenten instrueres ligeledes i, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt Støtteperson Den unge kan udpege en støtteperson, hvis vedkommende ønsker det. Støttepersonens opgave er at sørge for, at den unge er tryg, og at netværksrådslagningen foregår på den unges præmisser. Derudover skal støttepersonen sørge for, at den unge bliver inddraget aktivt. Støttepersonen og den unge mødes inden netværksrådslagningen og taler om, hvordan støttepersonen bedst muligt kan hjælpe den unge. Det kan eksempelvis være ved at tale om, hvad der er vigtigt at få dagsordensat på mødet, hvornår støttepersonen skal supplere, hvis den unge glemmer vigtige pointer, eller aftale et tegn, som den unge kan bruge, hvis vedkommende har brug for en pause. Ligesom med ordstyreren og referenten bliver støttepersonen instrueret i rollen inden netværksrådslagningen. 2.2 Hvordan ser et netværksrådslagningsforløb ud? Henvendelsen Initiativtageren henvender sig til ADHD-foreningen med et ønske eller en interesse for netværksrådslagning. Herefter afklares det, om det er relevant for den unge med et rådslagningsforløb, hvis det er tilfældet, informeres der om netværksrådslagning, og den unges ønske om at deltage afklares. Forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at den unge må deltage i rådslagningsforløbet, hvis den unge er under 18 år. Efterfølgende aftales første hjemmebesøg, og information om rådslagningsprocessen sendes til den unge sammen med en bekræftelse af aftalen Igangsætning Når den unge har takket endeligt ja til at deltage i et rådslagningsforløb, kontakter ADHD-foreningen Fonden Vita med henblik på at aftale et rådslagningsforløb. Fonden Vita har ansvaret for at finde en samordner til forløbet, og de formidler kontakten til ADHD-foreningen inden igangsætterens første hjemmebesøg hos den unge Første hjemmebesøg Det første hjemmebesøg finder sted senest en uge efter, at den unge har takket ja til et rådslagningsforløb. Igangsætteren besøger den unge i hjemmet, og hvis den unge er under 18 år, skal forældrene være med til mødet. Ved hjemmebesøget informeres den unge og evt. forældrene om rådslagningsprocessen, selve netværksrådslagningen og samordnerens rolle. Den unge får udleveret en præsentation på den samordner, der skal varetage netværksrådslagningen. Den unge afklarer rammen og spørgsmålene for netværksrådslagningen i samarbejde med igangsætteren. Derudover 10

11 afklares det, om der er behov for informatører til netværksrådslagningen, og den unge får udleveret en materialepakke vedrørende ADHD Andet hjemmebesøg Inden for to uger afholdes andet hjemmebesøg. Samordner og igangsætter besøger sammen den unge og eventuelt forældrene. Igangsætteren præsenterer samordneren, og informerer om, hvad der skal ske på dagens møde. Derudover præsenterer igangsætteren rammen, spørgsmålene og eventuelle ønsker om informatører. Efterfølgende forlader igangsætteren mødet, og samordneren arbejder videre med den unge på egen hånd. Samordneren afdækker sammen med den unge netværket, og den unge vælger, hvilke personer i netværket, vedkommende ønsker, skal deltage. Derudover afklares det, hvem der skal være ordstyrer, referent og eventuel støtteperson. Derudover aftales tid og sted for netværksrådslagningen Forberedelse af netværksrådslagningen Samordneren kontakter og besøger dem fra netværket, som den unge ønsker skal deltage i netværksrådslagningen. Netværket informeres om netværksrådslagning, og deres eventuelle ønske om at deltage afklares. Hvis netværket ønsker at deltage, får de tilsendt informationsmateriale om ADHD samt ramme og spørgsmål for netværksrådslagningen, således at de kan forberede sig til mødet. Samordneren kontakter og informerer desuden eventuelle informatører. Derudover skal samordneren klæde ordstyrer, referent og kontaktperson på til deres rolle. Samordneren står for det praktiske i planlægningen af netværksrådslagningen, eksempelvis lokaler, forplejning og tidspunkt og dagsorden. Den unge tilbydes at lave invitationen til netværket Forberedelse af ramme og spørgsmål til netværksrådslagningen I forbindelse med forberedelse til netværksrådslagningen er det den uge selv, som definerer ramme og spørgsmål ud fra de konkrete problematikker, der er gældende i den enkeltes kontekst. Ramme og spørgsmål bliver udarbejdet i samråd med igangsætteren fra ADHD-foreningen. Rammen udgør den overordnede problemstilling, den unge ønskede hjælp til, og spørgsmålene er de konkrete dele, som den unge ønsker hjælp til. Spørgsmålene udgør de dagsordenspunkter, som den unge ønsker diskuteret på mødet. Nedenfor ses to eksempler på en ramme og tilhørende spørgsmål, som kunne være udgangspunktet for en netværksrådslagning. Tabel 1: Eksempel på ramme og spørgsmål til rådslagningsforløb Ramme Gennemføre uddannelse Færre konflikter med familien Spørgsmål Hvem i netværket kan hjælpe den unge med at møde til tiden hver dag? Hvordan kan netværket støtte den unge i at holde fokus igennem hele uddannelsen? Hvem i netværket kan hjælpe den unge med lektier og opgaver i forbindelse med studiet? Hvordan kan netværket hjælpe den unge med at forhindre udvikling af temperament ved små irritationer? Hvordan kan netværket hjælpe den unge med at tage imod og reagere positivt på ændringer i planerne? Hvordan kan netværket hjælpe den unge med at holde styr på arbejdsopgaver i hverdagen? 11

12 2.2.7 Selve netværksrådslagningen Rådslagningen varer ca. 3-4 timer inkl. pauser. Samordneren igangsætter netværksrådslagningen, men forlader herefter rummet. Samordneren opholder sig i nærheden under hele netværksrådslagningen, hvis den unge har ønsket informationer om ADHD, deltager ADHD-foreningen som informatør. Netværket udarbejder selv referat og handleplan under netværksrådslagningen. Samordneren gennemgår afslutningsvist handleplanen med netværket for at sikre, at alle synes, den er hensigtsmæssig, og den unge underskriver handleplanen. Derudover laves en aftale om opfølgning inden tre måneder. Der udsendes referat til alle deltagere i netværksrådslagningen Opfølgning på netværksrådslagningen Der afholdes to opfølgningsmøder. Det første opfølgningsmøde skal finde sted inden for tre måneder efter netværksrådslagningen. Det andet opfølgningsmøde skal finde sted inden for et år. Det er samordneren, der står for det praktiske ved opfølgningerne, og det er ligeledes samordner, der kontakter netværket. Der tages ved opfølgningsmøderne udgangspunkt i handleplanen, som eventuelt revideres ved første opfølgning, hvis det findes nødvendigt Handleplanen Handleplanen bliver udarbejdet på baggrund af netværksrådslagningen, og den beskriver de forskellige indsatser, som netværket og den unge skal udføre efterfølgende. Handleplanen er handlingsanvisende og konkret udformet, så den unge og netværket let kan overskue, hvem der skal gøre hvad. Der bliver udarbejdet en ny, opdateret handleplan efter hvert møde i netværket således, at handleplanen hele tiden modsvarer det aktuelle behov hos den unge. 12

13 3 Evalueringens metode 3.1 Evalueringens præevaluering Baggrund for præevalueringen Som en del af den evaluering, Defactum har foretaget af projektet Netværket i spil et rådslagningsprojekt for unge med ADHD, blev der som opstart på evalueringen foretaget en præevaluering af netværksrådslagningsmetoden. At gribe opgaven an på den måde blev besluttet, fordi netværksrådslagning for unge med ADHD på daværende tidspunkt var et tiltag, som var nyt for ADHD-målgruppen, og som derfor skulle tilpasses denne målgruppe. Formålet med præevalueringen var at undersøge; 1) hvordan netværksrådslagning fungerede, når den blev tilpasset unge med ADHD, 2) på hvilken måde netværksrådslagningen påvirkede den unge med ADHD. Samtidig havde præevalueringen til formål at belyse, hvordan man bedst kunne indsamle data til den endelige evaluering af netværksrådslagningsmetoden Præevalueringens gennemførelse Indledningsvist i præevalueringen blev der udført en databasesøgning i forskningsprojekter efter erfaringer med at indsamle data hos borgere med ADHD. Derudover blev de metoder, der i forvejen blev anvendt til opfølgning, hos eksempel Fonden Vita, med fokus på anvendeligheden overfor borgere med ADHD, undersøgt. I præevalueringsfasen af evalueringen blev det også bestemt, at rådslagningsmetoden skulle tilrettelægges således, at der blev taget højde for nogle af de vanskeligheder, som unge med ADHD kunne opleve. Blandt andet blev der inddraget redskaber, som kunne forbedre koncentrationen hos den unge; eksempelvis Time Timer, Tangles, P-pladsen, Taleting eller ekstra pauser 10. Der blev med udgangspunkt i den udviklede rådslagningsmetode gennemført et casestudie af to rådslagningsforløb, hvor der blev indsamlet data fra den unge, fra netværket og fra samordneren. Casestudiet belyste hvilke aktiviteter, der blev gennemført i og efter netværksrådslagningen og udviklingen hos dels de unge, dels netværket efter netværksrådslagningen. Casestudiet blev anvendt til at undersøge en række hypoteser om faldgruber og generelle vanskeligheder for borgere med ADHD, som kunne have betydning for netværksrådslagningens succes eller gennemslagskraft Præevalueringens resultater Præevalueringen viste sig at understøtte valget af metoder til indsamling af data hos målgruppen i den endelige evaluering og betydningen af at have specifikke informatører med viden om ADHD med til netværksrådslagningen. Resultaterne fra præevalueringen pegede endvidere på, at de unge havde oplevelsen af, at redskaberne havde stor betydning og hjalp til, at det blev "nemmere at være til mødet". Betydningen af at have informatører med til netværksrådslagningen blev også vurderet positivt, idet de unge oplevede: 1) at det var betydningsfuldt, at der blev præsenteret en vinkel på deres problematik generelt, 2) at det hjalp netværket ud af deres forhåndsindstilling, 3) og at informationerne kunne hjælpe med at sætte 10 Redskaberne er beskrevet yderligere i ADHD-foreningens Metodekatalog til Netværksrådslagning for unge med ADHD. Metodekataloget er at finde på: 13

14 ord på nogle ting som er svære. Sluttelig viste præevalueringen, at netværket oplevede at have fået nye inputs og vinkler på problematikken. Anden del af præevalueringen havde til formål at undersøge, hvordan netværksrådslagningen påvirkede den unge. Præevalueringen viste, at det i høj grad var muligt at sætte netværket i spil på nye måder, på trods af at nogle aftaler glippede. Præevalueringen dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af de spørgeskemaer, der indgår som datagrundlag for nærværende evaluering. Efter præevalueringens gennemførelse var Defactum og ADHD-foreningen således på baggrund af resultaterne af præevalueringen klar til at igangsætte dataindsamlingsfasen af evalueringen, hvorunder ADHD-foreningen har indsamlet data fra de rådslagningsforløb, de har haft i perioden Defactum har bistået med dataindsamlingen i form af gennemførelse af opfølgende telefoniske spørgeskemainterview med en udvalgt deltager fra den unges netværk. 3.2 Datagrundlag for evalueringen af projektet Datagrundlaget for evalueringen udgøres af flere forskellige spørgeskemaer, som deltagerne i netværksrådslagningen har udfyldt ved de forskellige møder, der tilsammen udgør et netværksrådslagningsforløb. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af de 12 unge, der har deltaget i en netværksrådslagning. Ud af de 12 unge, der deltog i netværksrådslagningen, færdiggjorde ni unge hele forløbet. Nedenfor beskrives datakilder og antal besvarelser for de forskellige aktører i projektet SDQ-spørgeskemaer til den unge og til netværket SDQ står for Strenghts and Difficulties Questionnaire og er et valideret spørgeskema, som giver mulighed for systematisk at måle den unges psykiske trivsel. SDQ-skemaet består af 25 spørgsmål, som omhandler henholdsvis emotionelle problemer, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet/uopmærksomhed, problemer i forhold til jævnaldrene og sociale styrker 12. Der er udfyldt fire SDQ-skemaer for hver af de unge i projektet: den unge har udfyldt ét skema ved opstarten af projektet og ét ved 2. opfølgning. Ligeledes har én person fra den unges netværk udfyldt et SDQ-skema ved opstart og et ved 2. opfølgning. Der er anvendt ét spørgeskema til den unge og ét til netværket. I alt 11 I forbindelse med dataindsamling til brug for evalueringen har ADHD-foreningen ved igangsætning af rådslagningsforløb indgået en skriftlig aftale med den unge og med netværket om at deltage i evalueringen af projektet. Deltagerne har dog efterfølgende haft mulighed for at fravælge at deltage i evalueringen. 12 Opgørelse af SDQ-skemaer sker på baggrund af spørgsmålene i SDQ-skemaerne, som indeholder tre svarkategorier, henholdsvis: "passer ikke", "passer delvist" samt "passer godt". SDQ-skemaer findes til børn og unge i flere aldre, og de er tilpassede den specifikke aldersgruppe. Scoringen foregår ved, at man ved hvert spørgsmål kan score svarkategorien mellem nul og to point. Desto højere den totale score er, desto flere vanskeligheder har den unge. Der er ikke lavet en valideret skala for SDQ-scorer i dansk kontekst for aldersgruppen, men i England har man udarbejdet et valideret scoreredskab, der viser, hvornår børn og unge er placeret uden for normalspektret. Dette scoreredskab går dog kun op til 18 år, og er derfor kun anvisende i forhold til målgruppen under 18 år i dette projekt. SDQ-skemaer er ikke et diagnoseredskab, men kan give et pejlemærke om barnet eller den unges vanskeligheder. Nedenfor ses den engelske kategorisering af børn og unge mellem 4-17 år. Info om SDQ kan findes på: 14

15 Otte unge har besvaret SDQ-skemaet både ved start og opfølgning. I alt ni fra netværket fra besvaret SDQ-skemaet både ved start og opfølgning. SDQ-spørgeskemaerne kan findes i bilag 3 og Spørgeskemaer til den unge Ud over SDQ-spørgeskemaerne har de unge udfyldt to andre spørgeskemaer: ét spørgeskema ved selve netværksrådslagningen og ét spørgeskema ved 2. opfølgningsmøde. Spørgeskemaerne er en kombination af åbne spørgsmål med kommentarfelter og lukkede spørgsmål med på forhånd fastlagte svarkategorier. Spørgeskemaet til udfyldning ved netværksrådslagningen omhandler følgende temaer: igangsætningen af rådslagningsforløbet, praktiske aspekter ved selve netværksrådslagningen samt betydningen af netværksrådslagningen for den unge. 12 unge har besvaret hele eller dele af dette spørgeskema. Spørgeskemaet kan ses i bilag 5. Spørgeskemaet til udfyldning ved 2. opfølgningsmøde omhandler følgende temaer: handleplanen, betydningen af opfølgning på netværksrådslagningen samt resultatet af de aktiviteter, der var foregået mellem netværksrådslagningen og opfølgningen. Ni unge har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan ses i bilag Spørgeskemaer til netværket Alle deltagere fra den unges netværk har udfyldt to spørgeskemaer: ét ved selve rådslagningsmødet og ét ved 2. opfølgningsmøde. Spørgeskemaerne er en kombination af åbne spørgsmål med kommentarfelter og lukkede spørgsmål med på forhånd fastlagte svarkategorier. Spørgeskemaet til udfyldning efter selve netværksrådslagningen omhandler følgende temaer: selve netværksrådslagningen og forventninger til arbejdet med den unge fremadrettet. 57 deltagere fra de unges netværk har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet, Spørgeskemaet kan ses i bilag 7. Spørgeskemaet til udfyldning efter 2. opfølgning omhandler: arbejdet med handleplanen og forløbet mellem rådslagning og opfølgning. Derudover omhandlede spørgeskemaet relationen mellem deltageren fra netværket og den unge. 42 fra de unges netværk har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan ses i bilag Dybdegående telefoninterview med netværket Supplerende har DEFACTUM i de tilfælde, det var muligt, gennemført et mere dybdegående telefoninterview med én person fra hver af de unges netværk efter 2. opfølgningsmøde. Interviewet er struktureret ud fra samme spørgeskema som ved 2. opfølgningsmøde, men dataindsamlingsmetoden i form af telefoninterview gav deltageren fra netværket større mulighed for uddybelse af svarene. Der er udarbejdet et referat fra interviewene, som indgår på lige fod med det resterende datamateriale i evalueringen Spørgeskema til samordneren Samordneren fra Fonden Vita har udfyldt et spørgeskema ved netværksrådslagningen, som primært omhandler praktiske aspekter ved forberedelsen og gennemførelsen af netværksrådslagningen. Spørgeskemaet indgår som en del af evalueringen af selve netværksrådslagningen. I alle 12 netværksrådslagningsforløb har samordneren udfyldt spørgeskemaet, som kan ses i bilag 9. 15

16 4 Resultater af selve netværksrådslagningsmødet og planlægning I det følgende kapitel gennemgås først resultaterne af evalueringen i forhold til, hvordan de unge, netværket og samordneren har oplevet netværksrådslagningens planlægningsfase. Planlægningsfasen forstås som den periode, hvor samordneren i samråd med den unge udvælger deltagere fra netværket, inviterer netværket til rådslagning samt uddelegerer roller til selve netværksrådslagningen. Efterfølgende gennemgås evalueringens resultater i forhold til, hvordan de unge, netværket og samordneren har oplevet selve netværksrådslagningsmødet, herunder de praktiske aspekter ved rådslagningsmødet. Resultaterne bygger på data fra de spørgeskemaer, som deltagerne har udfyldt ved afslutningen af netværksrådslagningsmødet. Der indgår data fra alle 12 unge, som har gennemført selve netværksrådslagningen, og data fra deltagere til netværksrådslagningen fra den unges netværk, 57 besvarelser i alt. 4.1 Planlægning af netværksrådslagningen Den unges oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen I tabel 2 nedenfor ses det, at 11 ud af 12 unge angiver, at de havde oplevelsen af, at der blev reageret hurtigt på henvendelsen. En af de unge beskriver i kommentarerne til spørgeskemaet: "Det var helt vildt dejligt, at der var handling med det samme". Et par af de andre unge angiver, at datoerne blev rykket, enten på grund af den unge selv, eller på grund af omstændighederne, men at de fandt det ganske acceptabelt. I spørgeskemaet blev de unge også bedt om at beskrive, hvilken betydning det havde, at vedkommende og netværket hurtigt fik besøg af en igangsætter. Her peger de unge på flere elementer; nemlig at de blev holdt motiverede, og at de oplevede at blive taget alvorligt, samt at de var glade for at få hjælp, når de bad om det. Alle unge angiver, at de havde oplevelsen af, at de selv havde bestemt emner, deltagere og deres roller til netværksrådslagningen. En enkelt ung kommenterer, at der måske skulle have været formuleret nogle ting anderledes. De unge blev som supplement spurgt ind til, hvilken betydning det havde, at de selv udvalgte emne, deltagere og deres roller. Generelt har det stor betydning for de unge, at de selv har indflydelse og ikke mindst kontrol, hvilket samtidig giver tryghed for den unge. En ung beskriver det således: "Det er for fedt. Det er rart at føle, at man har kontrol over et møde, som omhandler en selv". En anden af de unge beskriver oplevelsen på denne måde: "Det betyder rigtig meget, da jeg føler, at de rigtige deltagere har fået de rigtige informationer og viden om mig samt fundet de rigtige løsninger". Afslutningsvist beskriver en af de unge betydning af netværkets deltagelse: "Det er gået op for mig, hvor meget folk vil gøre for mig. Har altid følt mig alene, men det er jeg jo ikke". Tabel 2: Den unges oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Havde du oplevelsen af, at der blev reageret hurtigt på din henvendelse til projektet /ADHD-foreningen? Har du oplevelsen af, at det er dig selv, der har bestemt emner, deltagerne og deres roller i forbindelse med rådslagningen? 11 (92 %) 1 (8 %) (100 %) 0 (0 %) 12 16

17 4.1.2 Netværkets oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen I tabel 3 nedenfor ses det, at 35 ud af 55 fra de unges netværk mener, at det havde en betydning, at der kom en personlig invitation fra den unge. 20 af de adspurgte fra netværket oplevede ikke, at det havde en betydning. I de uddybende kommentarer beskriver flere, at de ville møde op, uanset om de modtog en personlig invitation, samtidig beskriver nogle, at det er rart at vide, at man er ønsket, og at man kan hjælpe den unge. 36 ud af 55 fra den unges netværk mener, at det havde en betydning, at der var et personligt besøg af samordner. I de uddybende kommentarer beskriver flere, at det var rart med informationen om netværksrådslagningen. Men ligeledes kommenterer flere, at de ville møde op alligevel. Der er også nogle, der beskriver, at de udelukkende havde telefonisk kontakt med samordneren. Tabel 3: Netværkets oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Har det haft betydning for din deltagelse, at der kom en personlig invitation fra den unge? Har det haft betydning for din deltagelse, at du fik et personligt besøg af samordner? 35 (64 %) 20 (36 %) (65 %) 19 (35 %) Samordnerens oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen I tabel 4 nedenfor ses samordnerens spørgeskemabesvarelser omkring planlægningen af rådslagning. Det fremgår, at kun én af de unge selv har skrevet invitationen til netværksrådslagningen. Der er ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor dette er tilfældet. I otte ud af 12 tilfælde har det været muligt for samordneren at besøge alle i den unges netværk. I de supplerende kommentarer til spørgeskemaet beskriver samordneren, at alle ikke har haft besøg, ofte grundet store geografiske afstande, eller fordi det ikke har været muligt at komme i kontakt med deltagere i netværket. I alle tilfælde har det været muligt at finde egnede lokaler til netværksrådslagningen. I 10 ud af 12 tilfælde har den unge bidraget aktivt og taget ansvar for forberedelsen, og i de supplerende kommentarer hertil fremgår det ligeledes, at det er invitationerne, de unge ikke har deltaget i at skrive. 10 ud af 12 samordnere har anvendt metodekataloget i forberedelsen. Det fremgår ikke, hvorfor metodekataloget ikke er anvendt i de sidste to tilfælde. Tabel 4: Samordnerens oplevelse af planlægningen af netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Har den unge selv skrevet invitationerne til rådslagningen? 1 (8 %) 11 (92 %) 12 Har det været muligt at besøge alle i netværket? 8 (67 %) 4 (33 %) 12 Har det været muligt at finde egnede lokaler? 12 (100 %) 0 (0 %) 12 Har den unge bidraget aktivt og taget ansvar i forberedelsen (fx skrevet invitation, udvalgt deltagere, 10 (83 %) 2 (17 %) 12 roller mm.)? Har I anvendt metodekataloget i forberedelsen? 10 (83 %) 2 (17 %) 12 17

18 4.2 Selve netværksrådslagningsmødet Den unges oplevelse af selve netværksrådslagningen I tabel 5 nedenfor ses det, at 10 ud af 11 af de unge angiver, at det havde betydning, at der var en støtteperson, en ordstyrer og en referent. Særligt referenten omtales i kommentarerne, fordi det er vigtigt for de unge at kunne være i nuet, og så efterfølgende at kunne gå tilbage til referatet. En af de unge beskriver det således: "Referatet bliver godt, for så kan jeg genlæse det og huske det hele, der skete så meget!". Alle de unge synes, at længden af netværksrådslagningen var tilpas, og at der var tilpas mange pauser. De unge angiver at have afholdt mellem to og tre pauser til netværksrådslagningen. Alle synes ligeledes, at det havde en betydning, at samordner satte netværksrådslagningen i gang og var til stede i løbet af netværksrådslagningen. I de uddybende kommentarer skriver de unge blandt andet, at mødet bliver "ordentligt", og at man kan føle sig tryg. Samtidig beskriver de, at det er en god måde at starte netværksrådslagningen på. Alle synes ligeledes, at det havde en betydning, at der var informatører med til netværksrådslagningen. De unge beskriver, at det blev nemmere at stille relevante spørgsmål, og at det var vigtigt, at de andre fik indblik i, hvordan det er at leve med ADHD. Tabel 5: De unges oplevelse af selve netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Havde det betydning for dig, at der var en støtteperson til dig, en ordstyrer og en referent? 10 (91 %) 1 (9 %) 11 Er ca. tre til fire timer tilpas længde for rådslagningen? 10 (100 %) 0 (0 %) 10 Har der været tid til at holde tilpas mange pauser? 12 (100 %) 0 (0 %) 12 Har det nogen betydning for rådslagningen, at samordner sætter i gang og er til rådighed i løbet af rådslagningen? Har det nogen betydning at have generel og/eller specifik informatør med (svar kun, hvis I havde informatører med)? 11 (100 %) 0 (0 %) (100 %) 0 (0 %) Netværkets oplevelse af selve netværksrådslagningen I tabel 6 nedenfor ses netværkets vurdering af selve netværksrådslagningen. 82 % af deltagerne fra netværket angiver, at det var muligt at komme omkring problemstillingen og dagsordenen på tre timer. I de uddybende kommentarer angiver flere fra netværket, at netværksrådslagningen varede længere, og nogle påpeger, at de havde brug for mere tid. 96 % af deltagerne fra netværket angiver, at det havde en betydning, at netværksrådslagningen havde en fast struktur. Flere kommenterer, at det var rigtig godt, fordi det forbedrede kommunikationen og sikrede fremgang i netværksrådslagningen. 93 % af de adspurgte fra netværket mener også, at længden var tilpas for netværksrådslagningen, dog kommenterer flere, at over fire timer er for langt, fordi man bliver træt, og fremdriften forsvinder. 89 % mener, at det havde en betydning, at samordner var til stede til at sætte netværksrådslagningen i gang, og at vedkommende var til rådighed, hvis det var nødvendigt. I de uddybende kommentarer beskriver nogle, at det skabte en god ramme, og at det blev nemmere at komme i gang. I forhold til brugen af informatører mener 91 %, at det havde en betydning, at de var med. Deltagerne fra netværket beskriver blandt andet, at det er dejligt at få viden om den unges specifikke ADHD, og at det giver et bedre udgangspunkt for diskussionerne på mødet. 18

19 Tabel 6: Netværks oplevelse af selve netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Har det været muligt at komme hele vejen rundt om problemstillingen og dagsorden på de tre timer inklusive pauser? 47 (82 %) 10 (18 %) 57 Havde det betydning, at rådslagningen har en fast struktur med roller og dagorden? 55 (96 %) 2 (4 %) 57 Er ca. tre til fire timer tilpas længde for rådslagningen? 53 (93 %) 4 (7 %) 57 Har der været tid til at holde tilpas mange pauser? 54 (95 %) 3 (5 %) 57 Har det betydning for resultatet af rådslagningen, at samordner sætter i gang og er til rådighed i løbet af rådslagningen? Har det betydning for rådslagningen at have generel og/eller specifik informatør med (svar kun, hvis I havde informatører med)? 50 (89 %) 6 (11 %) (91 %) 5 (9 %) Samordnerens oplevelse af selve netværksrådslagningen I tabel 7 nedenfor er besvarelserne fra samordneren vist. I 75 % af tilfældene angiver samordner, at alle i netværket mødte op til netværksrådslagningen. De uddybende kommentarer viser, at blandt andet sygdom og arbejde er årsagerne til, at ikke alle mødte op. I alle rådslagninger tog netværket de roller på sig, som var aftalt forud for mødet. Igangsætningen er, ifølge samordneren, gået godt i alle tilfælde, ligesom netværket til alle rådslagninger tog ansvar for, at dagsordenen blev gennemført. Ved 42 % af rådslagningerne har det været nødvendigt at hente samordner undervejs, og som årsag hertil nævnes blandt andet, at samtalen blev meget følelsesladet, og at samordner derfor skulle træde til som ordstyrer. En anden grund var, at samtalen havde brug for at blive sat i gang på ny. Tabel 7: Samordnerens oplevelse af selve netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Er alle inviterede mødt op? 9 (75 %) 3 (25 %) 12 Har alle inviterede taget deres rolle, som de skal udføre i rådslagningen, på sig? 12 (100 %) 0 (0 %) 12 Er igangsætning af selve rådslagningen gået godt? 12 (100 %) 0 (0 %) 12 Har netværket taget ansvar for at dagorden er blevet gennemført? Har det været nødvendigt at hente samordner under rådslagningen? 12 (100 %) 0 (0 %) 12 5 (42 %) 7 (58 %) Opsamling på resultater af selve netværksrådslagningsmødet og planlægning Samlet set oplevede de unge i forbindelse med planlægningsfasen af rådslagningsforløbet, at der var hurtig reaktion på henvendelsen til ADHD-foreningen, og samtidig følte de sig inddragede i planlægningen. De unge skrev dog i meget lille grad selv invitationerne til netværket. Netværket mente i ca. to ud af tre tilfælde, at det havde en betydning, at samordneren kom på personligt besøg, og at de unge selv havde sendt en personlig invitation. Flere af dem, der ikke mente, at det havde en betydning kommenterede, at de ville møde op uanset, om der var en personlig henvendelse fra den unge. Deltagerne på netværksrådslagningerne oplevede, at rammerne for selve netværksrådslagningerne var gode, og både unge og netværk var glade for, at der deltog informatører, der kunne fortælle om ADHD. Det var i lidt under halvdelen af rådslagningerne nødvendigt at indhente samordneren undervejs til at starte samtalen på ny eller til at agere ordstyrer. 19

20 5 Resultater af rådslagningsforløbet I det følgende kapitel analyseres det, hvorvidt evalueringens resultater lever op til de fire succeskriterier, der er beskrevet i målsætningen for projektet. Projektets succeskriterier er, at: 75 % af de unge oplever en positiv forandring i deres liv som en effekt af netværksrådslagningen. 75 % af de unge oplever øget forståelse i sit netværk som en effekt af netværksrådslagningen. 75 % af den unges nærmeste netværk oplever en positiv forandring i den unges liv som en effekt af netværksrådslagningen. 50 % af de unge tror på, at netværket også i fremtiden vil kunne støtte ham/hende. I løbet af arbejdet med resultaterne fra den gennemførte evaluering har der vist sig at være yderligere tre temaer i evalueringen, som er relevant til at belyse resultaterne af netværksrådslagningsmetoden. Temaerne er: 1. Opfølgningen via handleplanen 2. Den unges egen indsats 3. Netværkets oplevelse af ansvar Resultaterne fra disse tre ovenstående temaer indgår derfor i afrapporteringen af resultater fra evalueringen i forhold til rådslagningsforløbet. Resultaterne i nærværende kapitel bygger på data fra de spørgeskemaer, som henholdsvis de unge og netværket har udfyldt ved afslutningen af 2. opfølgningsmøde. Der indgår data fra alle ni unge, som har gennemført hele rådslagningsforløbet, og data fra spørgeskemabesvarelser fra de 42 personer fra de unges netværk, som har deltaget i 2. opfølgning. Data bygger desuden på de dybdegående telefoninterview, som Defactum har gennemført med én person fra de unges netværk. 5.1 De unges oplevelse af forandring De unge blev ved 2. opfølgning spurgt ind til, hvordan det er gået med den oprindelige problematik, som netværksrådslagningen blev afholdt for. I projektbeskrivelsen var det angivet som et succeskriterium, hvis 75 % oplevede en positiv forandring. Tabel 8: Hvordan er det gået med den oprindelige problematik, som netværksrådslagningen blev afholdt for? Svarkategorier Antal svar (andel i procent) Den er der ikke mere 1 (11 %) Den er forbedret 7 (78 %) Det samme som før 1 (11 %) Den er forværret 0 (0 %) Total 9 (100 %) Som det ses i tabel 8 ovenfor, angiver samlet set 89 % af de unge i projektet, at deres oprindelige problemstilling enten er forbedret eller helt væk. Én ung angiver, at problemstillingen er den samme som før. Ingen af de unge, der har gennemført et rådslagningsforløb angiver, at deres problematik er forværret. 20

21 De unge havde mulighed for at supplere ovenstående besvarelse med en kommentar. Flere unge nuancerer besvarelserne, og en ung angiver, at vedkommende har fået mere ro i hovedet. En anden ung beskriver, at vedkommende har fået mulighed for at sige fra og tage en pause, når situationen bliver presset. Modsat beskriver nogle også, at der er mange andre problemstillinger, der spiller ind. En af de unge beskriver desuden, at det er svært at holde fast i aftalerne fra netværksrådslagningen på egen hånd, og at problemstillingen derfor er det samme igen. I spørgeskemaet skulle de unge også besvare spørgsmålet: "Hvilken betydning har rådslagningen haft for dig"? Besvarelserne viser entydigt, at de unge har været meget glade for netværksrådslagningen, og en ung beskriver: Jeg har fået en familierelation som jeg ikke havde før. Vi giver plads til hinanden. Mine bekymringer er mindre, overskuddet er større. Et tema går igen i flere af kommentarerne, nemlig betydningen af, at både netværket og den unge selv har fået en udvidet forståelse af ADHD. En ung beskriver: Viden om ADHD gør det nemmere at bearbejde og arbejde med det sammen. Forståelsen er meget større, når jeg har brug for hjælp. Forståelsen af ADHD har givet et rum for den unge og netværket til at kunne tale om problemerne, og forståelsen har bidraget til færre konflikter. En af de unge udtrykker det således: Hvis jeg ikke havde deltaget, havde mine forældre og jeg aldrig fået en dialog. Mine venner ville have støttet mig men aldrig have forstået mig som nu. Altså har informatørerne fra ADHD-foreningen haft stor betydning for netværksrådslagningen, fordi de har kunnet oversætte den unges problemer, og har kunnet skabe større forståelse i netværket. Samlet set, må det konkluderes, at succeskriteriet om, at 75 % af de unge oplever en positiv forandring i deres liv som en effekt af netværksrådslagningen, er opfyldt De unges SDQ-scorer Besvarelserne på SDQ-skemaerne kan bruges til at tegne et billede af udviklingen hos de unge fra starten af projektperioden til slutningen af projektperioden. SDQ-scoringerne kan også anvendes til at sige noget om målgruppens karakteristika i forhold til sværhedsgraden af ADHD. Tabel 9: De unges besvarelser på SDQ-skemaerne. Antal besvarelser: 8. Gennemsnit Laveste score Højeste score Før 19, Efter 15, Forskel 3, I tabel 9 ovenfor ses de unges besvarelser på SDQ-skemaerne. Resultaterne er angivet som et gennemsnit for gruppen af unge. Derudover ses den laveste og højeste score for gruppen. Førmålingerne viser, at de unge i gennemsnit havde en score på 19,38, hvilket svarer til lige mellem kategorien "højere score end normalt" og "meget højere score end normalt" på den engelske skala. Ved 2. opfølgning scorer de unge i gennemsnit 15,63, hvillet svarer til "lidt højere end normalt". Resultaterne fra SDQ-besvarelserne viser altså en gennemsnitlig forbedring for de unge, hvilket stemmer overens med, at de unge i 89 % af tilfældene angiver en forbedring af deres oprindelige problematik (se tabel 8). Tabel 8 viser også, at der er en stor variation i gruppens vanskeligheder, hvor nogle af de unge er meget belastede og andre unge placerer sig indenfor normalområdet. Man bør tolke resultaterne med varsomhed af flere årsager; blandt andet fordi kategoriseringen ikke er baseret på danske unge, men 21

22 også fordi det lave antal unge i projektet gør, at store ændringer hos enkelte unge, kan betyde meget for det samlede resultat. 5.2 De unges oplevelse af forståelse i netværket Dette afsnit er struktureret ud fra flere spørgsmål, hvor de unge beskriver relationen til netværket efter rådslagningsforløbet. I tabel 11 nedenfor ses disse spørgsmål og de unges besvarelserne herpå. Tabel 11: De unges oplevelse af forståelse i netværket Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Føler du, at dit netværk har taget hånd om de opgaver, de fik i handleplanen, frem mod opfølgning 2?* Opfører netværket sig anderledes overfor dig efter rådslagningen ud over de konkrete aftaler fra handleplanen? Og er det godt eller skidt? 7 (100 %) 2 (29 %) 7 5 (56 %) 4 (44 %) 9 Har du fået glæde af nye relationer i dit netværk, som du 5 (56 %) 4 (44 %) 9 ikke så før? *NB: I dette spørgsmål, har kun 7 af de 9 unge svaret dog har to afkrydset i både ja og nej. Succeskriteriet for dette område var, at 75 % af de unge oplever øget forståelse i sit netværk som en effekt af netværksrådslagningen. Umiddelbart ses det, at dette succeskriterium ikke entydigt er nået. Kun syv ud af ni af de unge har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt netværket har taget hånd om de opgaver, de fik i handleplanen frem mod 2. opfølgning. Ud af de syv besvarelser har to krydset af både i feltet "ja" og feltet "nej", hvilket kan tolkes som både og. Altså er der overensstemmelse i alle tre spørgsmål, hvor fem unge, svarende til 56 %, svarer klart ja. Dog kan der findes nogle forklaringer i kommentarerne til spørgsmålene, som viser, at der måske har manglet en svarkategori imellem ja og nej. I forhold til spørgsmålet omkring, hvorvidt netværket har taget hånd om opgaverne i handleplanen, beskriver flere unge, at nogle fra netværket har taget opgaverne på sig, men ikke alle, hvilket kan tolkes som; at dele af handleplanen blev overholdt. I forhold til spørgsmålet "Opfører netværket sig anderledes over for dig efter rådslagningen ud over de konkrete aftaler fra handleplanen? Og er det godt eller skidt?" kommenterer flere af de unge, at netværket altid har opført sig godt overfor den unge, og at det derfor ikke har ændret sig igennem rådslagningsforløbet. Dette kan skævvride resultaterne, da det i højere grad er et udtryk for, at relationen var god i forvejen, end at netværket ikke bakker den unge op. Flere af kommentarerne er positive, og en ung beskriver blandt andet: Det er godt. Som altid. Men større indblik og de forstår bedre, hvorfor ting er svære. Hele projektet har betydet, at dem, som står mig nær, forstår, hvad ADHD gør ved mig. Igen er forståelse den gennemgående tematik, og en ung beskrive det således: De stiller ikke spørgsmål, hvis jeg har brug for at trække mig. Mere forståelse. Altså har rådslagningsforløbet bidraget med en generel forståelse i netværket for den unge og vedkommendes problemstilling, som for nogen også rækker ud over de konkrete emner i handleplanen. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den unge har fået glæde af nye relationer i netværket, som de ikke så før, beskriver to af de unge, at de havde gode relationer i forvejen. En anden ung beskriver, at vedkommende er: Blevet opmærksom på at bruge dem. En ung beskriver desuden, at: Jeg har fået en kernefamilie i stedet for diskussionsfamilie. En familie som vil mig det bedste. 22

23 De unge blev desuden spurgt ind til, hvilken betydning det havde, at netværket ville deltage igen til opfølgning. Her beskriver de unge, at det har en stor betydning for dem, at netværket fortsat vil arbejde hen imod forbedring for den unge, og at det motiverer den unge selv: Det betyder meget, at folk viser, at de er der både fysisk til rådslagning og som hjælp til alle de ting, de står for. Det gør, at man gider kæmpe hårdt. De unge beskriver også, at de bliver opmærksomme på, at der er nogen, som holder af dem. En af de unge beskriver desuden, at det bliver mere seriøst, når det foregår hos Fonden Vita. Samtidig beskriver de unge, at det opleves som et lille svigt, hvis netværket ikke deltager. Særligt dem, hvor der ikke er en acceptabel grund til, at de ikke dukker op. På trods af, at succeskriteriet om, at "75 % af de unge oplever øget forståelse i sit netværk som en effekt af netværksrådslagningen" ikke umiddelbart er opfyldt, vurderes det, at de unge i høj grad oplever forståelse i netværket, enten fordi det var til stede i forvejen, eller fordi de har opnået det igennem rådslagningsforløbet. De unge finder især det, at netværket via netværksrådslagningen har fået viden om ADHD meget relevant, fordi det bygger bro mellem den unge og netværket. 5.3 Netværkets oplevelse af forandring De unges netværk blev ved 2. opfølgning spurgt ind til, hvordan det er gået med den oprindelige problematik, som netværksrådslagningen blev afholdt for. I projektbeskrivelsen var det beskrevet som et succeskriterium, hvis 75 % oplevede en positiv forandring. Tabel 12: Hvordan er det gået med problematikken, som netværksrådslagningen blev afholdt for efter din mening? Svarkategorier Antal svar (andel i procent) Den er der ikke mere 7 (17 %) Den er forbedret 26 (63 %) Det samme som før 5 (12 %) Den er forværret 3 (7 %) Total 41 (100 %) Som det ses i tabel 12 ovenfor, angiver samlet set 80 % af netværket, at der enten er sket en forbedring med den oprindelige problematik, eller at problematikken ikke er der mere. Altså er dette succeskriterium opfyldt. Modsat de unge er der en lille andel (7 %) af de unges netværk, der mener, at problematikken er forværret. Spørgeskemaets spørgsmål om, hvordan det er gået med problematikken, som netværksrådslagningen blev afholdt for, bliver i spørgeskemaet fulgt op med et kvalitativt spørgsmål, hvis hensigt er at afdække netværksrådslagningens betydning for den unge de sidste tre måneder. Ingen af kommentarerne indikerer, at den unge skulle have fået det dårligere af selve netværksrådslagningen, men det kan selvfølgelig ikke entydigt udelukkes. Derimod er kommentarerne generelt præget af positive holdninger til netværksrådslagningsmetoden, og flere beskriver særligt selvværd og selvtillid hos den unge som et væsentligt resultat af netværksrådslagningen. En fra netværket beskriver: Hun er vokset meget især med de nye opgaver, hun har fået. Hun klarer sig rigtig godt og har meget mere selvtillid end før. En anden underbygger dette på denne måde: [Den unge] er blevet mere moden og voksen og har fået mere selvværd. Samtidig belyses det, at de unge er blevet mere trygge. En af de pårørende udtrykker det således: Tror, at det giver og har givet den unge en sikkerhed i ryggen og viden om opbakning og mulighed for at hente hjælp. En anden ting, som fremhæves af de pårørende flere steder i kommentarerne, er, at den unge er blevet mere positiv og glad. Samtidig beskriver flere, at den unge i højere grad accepterer sin situation. 23

24 Generelt beskriver netværket netværksrådslagningen som positiv. En af de pårørende udtrykker det på denne måde: Generelt har den haft en god betydning. [Den unge] havde været et helt andet sted i dag, hvis vedkommende ikke havde haft rådslagningen. Så det er meget positivt Netværkets besvarelser af SDQ-skemaerne Nedenfor ses opgørelsen af netværkets besvarelser af SDQ-skemaerne. Besvarelserne anvendes til at se, om netværket har oplevet en udvikling hos de unge. Besvarelserne er opgjort som et gennemsnit for alle de unge. Det er kun én fra hver af de unges netværk, der har besvaret SDQ-skemaet, dels før netværksrådslagningen, dels ved 2. opfølgning. Tabel 13: Opgørelse af netværkets besvarelser af SDQ-skemaerne Gennemsnit Laveste score Højeste score Før 21, Efter 14, Forskel 6, I tabel 13 ovenfor ses det, at netværket har oplevet en relativt stor forbedring hos de unge, når man ser på SDQ-scorerne. Før netværksrådslagningen var gennemsnits-sdq-scoren på 21,11, hvilket svarer til meget højere score end normalt jf. den engelske skala. Efter 2. opfølgning var gennemsnits-sdqscoren på 14,67, hvilket svarer til lidt højere score end normalt. Altså ses der her en væsentlig forbedring. Dog skal resultaterne tolkes varsomt, da kategorierne ikke er validerede til den del af projekts målgruppe, som er over 18 år. 5.4 De unges oplevelse af netværkets støtte i fremtiden De unge blev ved 2. opfølgning spurgt ind til, om de forventede, at netværket ville støtte dem fremover. I projektbeskrivelsen var det beskrevet som et succeskriterium, hvis 50 % af de unge troede på, at netværket i fremtiden ville støtte ham/hende. Tabel 14: De unges oplevelse af netværkets støtte i fremtiden Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Er det din forventning, at dit netværk (som har deltaget i rådslagning og opfølgninger) vil støtte dig fremover? 8 (100 %) 0 (0 %) 8 I tabel 14 ovenfor ses det, at succeskriteriet i høj grad er opfyldt, da alle de unge, der har svaret på spørgsmålet, har vurderet, at netværket vil støtte den unge fremover. Én ung har ikke besvaret spørgsmålet. I kommentarerne til spørgsmålet har en enkelt ung uddybet, at kontakten er blevet tættere end før netværksrådslagningen. Dog kan det ikke entydigt vurderes, om forventningen til støtte er et resultat af netværksrådslagningen, eller om de unge i forvejen havde indtryk af, at netværket ville støtte vedkommende. 5.5 Evaluering af opfølgningen via handleplanen Ved 2. opfølgning blev den unge og netværket ligeledes spurgt ind til handleplanen og arbejdet hermed. Det gav deltagerne ved netværksrådslagningen mulighed for at reflektere over arbejdet efter selve netværksrådslagningen. 24

25 5.5.1 De unges vurdering af opfølgningen via handleplanen Nedenfor beskrives de unges vurdering af handleplanen efter netværksrådslagningen. Tabel 15: De unges vurdering af arbejdet med handleplanen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Du fik referat og handleplan tilsendt fra samordner efter rådslagningen. Passede det med de aftaler, som I lavede ved rådslagningen? 8 (89 %) 1 (11 %) 9 Var du glad for de aktiviteter, som I havde aftalt ved rådslagningen? 9 (100 %) 0 (0 %) 9 Har handleplanen været overskuelig at arbejde med? (var det fx klart, hvem der skulle gøre hvad og hvornår?) 7 (78 %) 2 (22 %) 9 Som det ses i tabel 15 ovenfor, har arbejdet med handleplanen generelt fungeret som planlagt for de unge. Kun én enkelt ung fik ikke tilsendt handleplan og referat fra samordner efter netværksrådslagningen. Alle de unge var glade for aktiviteterne, der blev aftalt ved netværksrådslagningen. En ung beskriver, at vedkommende er glad for konkrete aftaler, og en anden af de unge beskriver, at det tog lidt tid, men at det til sidst blev afklaret, hvem der skulle gøre hvad. To ud af ni af de unge beskriver, at handleplanen ikke har været overskuelig at arbejde med. Kommentarerne uddyber ikke umiddelbart, hvorfor handleplanen ikke har været overskuelig at arbejde med Netværkets vurdering af opfølgningen via handleplanen Nedenfor beskrives netværkets oplevelse af arbejdet med handleplanen og opfølgningen på netværksrådslagningen. Tabel 16: Netværkets vurdering af arbejdet med handleplanen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Passede referatet og handleplanen, som du fik tilsendt fra samordner efter rådslagningen, med de aftaler, som I lavede ved rådslagningen? Var du tilfreds med de aktiviteter, som handleplanen beskrev for at imødekomme den unges problematik frem mod opfølgning? Har handleplanen været overskuelig at gennemføre aktiviteterne ud fra? (var det fx klart, hvem der skulle gøre hvad, hvornår?) 41 (98 %) 1 (2 %) (100 %) 0 (0 %) (93 %) 3 (7 %) 42 I tabel 16 ovenfor ses netværkets besvarelser i forhold til arbejdet med handleplanen efter netværksrådslagningen. 41 ud af 42 har svaret, at referatet og handleplanen passede. Alle 42 deltagere fra de unges netværk angiver, at de var tilfredse med de aktiviteter, som handleplanen beskrev. Netværket kunne uddybe de enkelte aktiviteters betydning, og en enkelt af de adspurgte pårørende skriver blandt andet, at de indkøbte en fælles kalender, så det blev nemmere at huske aftaler. 39 ud af 42 angiver, at det var overskueligt at gennemføre aktiviteterne ud fra handleplanen. I kommentarerne til spørgsmålet skriver en fra netværket, at den unge desværre ikke magtede, at aktiviteterne blev gennemført. Andre af de adspurgte fra netværket beskriver, at handleplanen primært fokuserede på, hvad den unge selv skulle gøre fremadrettet, og andre beskriver, at det var meget overskueligt, at handleplanen har haft stor betydning for den unge. 25

26 Netværket blev spurgt ind til, hvilken betydning det havde, at der var opfølgning på handleplanen. Besvarelserne kredser meget om, at det hjælper til at bevare fokus og sørge for, at der kommer handling på de gode intentioner. Samtidig holder det netværket ansvarligt for de aftaler, der er indgået, at der er udarbejdet en handleplan. En af deltagerne fra netværket beskriver det således: Det har været godt, da det har holdt dem i ave i forhold til at overholde deres egne aftaler over for [den unge]. En anden fra en af de unges netværk beskriver det således: Det har motiveret mig til at engagere mig ekstra i, at alt går, som det skal. Altså har opfølgningen bevirket, at mange fra netværket har været mere opmærksomme på deres ansvar i forhold til den unge. Andre fra netværket beskriver, at det ikke har haft betydning, at der var opfølgning på handleplanen. Flere påpeger, at de ville have hjulpet uanset hvad, og en fra netværket beskriver det på denne måde: Reelt set havde jeg nok været lige så fokuseret på at støtte op om [den unge], selv hvis der ikke var (opfølgning, red.). Derudover blev netværket spurgt ind til, hvad der havde betydning for deres deltagelse i opfølgningen. i den forbindelse bliver der af de adspurgte fra netværket fremhævet nogle praktiske aspekter; såsom påmindelser om dato på . En fra netværket skriver: Påmindelse fra familien samt datoen var sat langt nok ude i fremtiden til, at jeg kan tage fri. Derudover beskriver flere, at det er kærligheden til den unge, der er af størst betydning for deres deltagelse i opfølgningen. En af de adspurgte fra netværket beskriver det på denne måde: Det er at støtte min ven igennem en svær tid, som har haft den største betydning. 5.6 Den unges indsats på baggrund af handleplanen Nedenfor beskrives den unge og netværkets vurdering af den unges indsats i forhold til at tage hånd om de opgaver, der blev dem pålagt i handleplanens anvisninger efter netværksrådslagningen Den unges vurdering af egen indsats Besvarelserne i tabel 17 nedenfor indikerer, at de unge i høj grad har taget hånd om opgaverne i handleplanen, idet otte ud af ni svarer ja til spørgsmålet. Dette bakkes dog ikke helt op af kommentarerne til spørgsmålet. Flere beskriver, at det med tiden blev sværere. En ung beskriver det på denne måde: Ja og nej. Det løb lidt ud i sandet. Manglede lidt lysten. Følte, at der ikke var så stort behov. Andre beskriver, at der kun er dele af handleplanen, de har kunnet tage hånd om. Dette peger på, at de unge måske har behov for mere støtte til at fastholde deres engagement til at blive ved at arbejde med deres opgaver. Tabel 17: Den unges vurdering af egen indsats efter netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Føler du, at du selv har taget hånd om de opgaver du fik i handleplanen?* 8 (89 %) 3 (33 %) 9 *NB: Det samlede antal besvarelser overstiger 100 %, fordi to unge har besvaret både ja og nej Netværkets vurdering af den unges indsats I tabel 18 nedenfor ses det, at 38 ud af 42 fra netværket oplever, at den unge har taget det ansvar på sig, som var beskrevet i handleplanen. Nogle fra netværket beskriver, at det har været væsentligt, at den unge har lært at modtage og bede om hjælp. Derudover beskriver en deltager fra netværket, at opmærksomhed også er et vigtigt parameter: [Den unge] har taget alt ind og overvejet, hvad af det, hun kunne bruge eller bygge videre på. 26

27 En fra netværket beskriver, at der har været fremskridt, selvom der ikke er blevet taget hånd om alle punkterne: Hun har udviklet sig RIGTIG meget, hviler mere i sig selv og er mere selvsikker - også selvom hun ikke har fulgt op på alle punkter. Tabel 18: Netværkets vurdering af den unges indsats efter netværksrådslagningen Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Er det din oplevelse, at den unge har taget det ansvar på sig frem mod opfølgning 2, som er beskrevet i handleplanen? 38 (90 %) 4 (10 %) Netværkets indsats og relation til den unge Nedenfor beskrives netværkets relation og indsats i forhold til den unge efter netværksrådslagningen. Tabel 19: Netværkets relation og indsats i forhold til den unge Spørgsmål Ja (%) Nej (%) Antal svar Kan du se, om rådslagningen givet dig et anderledes/nyt syn på den unge her efter opfølgningen? (Fx større indsigt i den unges situation, mere viden om ADHD fx?) * Er det din oplevelse, at du selv og resten af netværk har taget det ansvar på sig frem mod opfølgning 2, som er beskrevet i handleplanen? Opfører du dig anderledes overfor den unge efter rådslagningen ud over de konkrete aftaler fra handleplanen? Har den unge fået nye eller forbedrede relationer i netværket efter rådslagningen? *NB: Summen af spørgsmålene udgør ikke 100 %, da der er sket afrunding 25 (63 %) 15 (38 %) (85 %) 6 (15 %) (43 %) 23 (57 %) (71 %) 12 (29%) 41 Som svar på spørgsmålet: "Kan du se, om rådslagningen givet dig et anderledes/nyt syn på den unge her efter opfølgningen?" svarer 63 % af de unges netværk, at netværksrådslagningen har givet et anderledes/ nyt syn på den unge efter opfølgningen. I de uddybende kommentarer beskriver deltagerne fra netværket, at det blandt andet skyldes, at det er nemmere at acceptere den unges måde at reagere på, at der er øget forståelse, at vedkommende har fået et indblik i den unges problemer, og at de har en øget tålmodighed i forhold til den unge. Andre beskriver, at de kendte den unge indgående allerede, og at det derfor ikke har ændret synet på den unge. I forhold til det ansvar, som netværket bliver tildelt i handleplanen frem mod 2. opfølgning, mener 35 ud af 41, at netværket har taget deres del af ansvaret på sig, som beskrevet i handleplanen. I kommentarerne til spørgsmålet beskrives det, at det i nogle tilfælde har fungeret bedre end andre. En deltager fra netværket beskriver det således: Jeg tager ikke så meget ansvar på mig, da jeg ikke er så tæt relation og ikke har været en del af fortiden. Andre beskriver, at nogle fra netværket ikke har magtet at tage ansvaret på sig, og at det i nogle tilfælde er gået i glemmebogen. Andre beskriver, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at der har været mulighed for en bedre dialog, og flere kommenterer, at alle har taget ansvaret på sig. Der er således forskelligt, hvor meget og hvordan netværket har taget ansvaret på sig. 17 ud af 40 angiver, at de opfører sig anderledes overfor den unge efter netværksrådslagningen, ud over i forhold til de konkrete aftaler i handleplanen. En af deltagerne fra netværket udtrykker det på denne måde: Behandler ham på samme måde som tidligere, men har nu fået løsnet op via 27

28 rådslagningen. Kom tidligere op at skændes. Flere kommentarer centrerer sig omkring emnet opmærksomhed, og flere fra netværket er blevet mere opmærksomme på den unges trivsel og ageren generelt, og altså ikke kun i forhold til den konkrete problemstilling, som netværksrådslagningen blev afholdt for. En af de adspurgte fra netværket beskriver det således: Gør mere opmærksom på problemer, når de opstår, så det bliver løst med det samme. Jeg er blevet opmærksom på, hvordan hendes ADHD har påvirket hendes problemer i hverdagen, så jeg har snakket med hende anderledes om det. I besvarelserne på spørgsmål "Har den unge fået nye eller forbedrede relationer i netværket efter rådslagningen?" ses det, at 29 ud af 41 i de unges netværk mener, at den unge har fået forbedrede relationer i netværket. Det kommenteres, at det blandt andet er relationerne til de unges søskende, forældre og venner og veninder, der er blevet bedre. 5.8 Opsamling på resultater af rådgivningsforløbet Samlet set viser analysen, at 89 % af de unge oplever, at deres oprindelige problem er blevet mindre eller er forsvundet helt. De unge kommenterer, at det især er netværkets forståelse for ADHD, der har været en stor hjælp. SDQ-opgørelserne for de unge viser også en gennemsnitlig forbedring i løbet af rådslagningsperioden for den samlede gruppe af unge. De unge oplever også i høj grad forståelse i netværket, enten fordi den var til stede i forvejen, eller fordi den er opstået undervejs i forløbet. Samtidig angiver alle de unge, at de føler, at netværket i fremtiden vil støtte dem. 80 % af deltagerne fra de unges netværk oplever, at der er sket en forbedring af den oprindelige problematik, som blev drøftet til rådslagningsmødet, hos den unge. Netværkets besvarelser af SDQskemaerne indikerer ligeledes, at netværket i gennemsnit har oplevet en forbedring hos de unge. Arbejdet med handleplanen fungerede, og både de unge og deres netværk var glade for de aktiviteter, der var aftalt i handleplanen. De unge fik for hovedpartens vedkommende taget hånd om de opgaver, der var beskrevet i handleplanen, selvom nogle beskriver, at det blev svært at fastholde, eller at de kun fik taget hånd om dele af opgaverne. 90 % af deltagerne fra de unges netværk oplevede, at den unge tog hånd om sine opgaver fra handleplanen. 85 % af deltagerne fra netværket synes, at de og resten af netværket har taget opgaverne fra handleplanen på sig, og samtidig mener 71 %, at den unge har fået nye eller forbedrede relationer i netværket. 28

29 6 Resultater - Analyse af rekruttering og frafald i projektet Baggrund for perspektivet rekruttering of frafald På trods af et stort arbejde fra ADHD-foreningens side med at rekruttere unge til projektet viste det sig i projektperioden vanskeligt at rekruttere det ønskede antal på minimum 30 unge til projektet. I alt 30 unge havde igennem projektperioden kontakt til ADHD-foreningen med henblik på at gennemføre et rådslagningsforløb. Heraf blev 18 forløb ikke igangsat, enten før eller efter kontakt med samordneren fra Fonden Vita. I alt har 12 unge deltaget i selve netværksrådslagningen, og i alt ni unge har gennemført hele rådslagningsforløbet i projektperioden. For at belyse denne problemstilling omkring rekruttering og frafald, er der som et ekstra perspektiv på evalueringen blevet foretaget i alt fire interview med henholdsvis: to igangsættere fra ADHDforeningen og to samordnere fra Fonden Vita. Interviewene er gennemført som semistrukturerede telefoninterviews med det formål at undersøge, hvilke årsager der er til det lave antal rekrutterede unge til projektet og årsagerne til, at ikke alle unge gennemførte hele rådslagningsforløbet. Samtidig er formålet med interviewene at belyse, hvordan rekrutteringen af de unge kan forbedres i tilfælde af en videreførelse af projektet. Interviewene danner baggrund for nedenstående analyse. Interviewguiderne til igangsættere og samordnere findes i bilag 1 og Særlige udfordringer i relation til målgruppen Interviewene med samordnere og igangsættere viser samlet, at målgruppens karakteristika har været den centrale udfordring i forhold til at rekruttere de unge til projektet. Begge interview med Igangsætterne fra ADHD-foreningen belyser, at målgruppen generelt er svære at fastholde og motivere, og at projektets målgruppe af denne grund er svær at holde til ilden efter den første indledende kontakt. Interviewpersonerne fortæller, at dette blandt andet er årsagen til, at mange af de unge ikke fortsatte videre end til det første møde med ADHD-foreningen. Ligeledes belyser interviewene med igangsættere fra ADHD-foreningen, at en væsentlig faktor for om de unge fortsat ønsker at deltage er, at de selv skal have en forståelse af, at de har et problem med ADHD og følgerne heraf. Mange af de unge, der havde indledende kontakt med ADHD-foreningen, blev henvist til projektet fra andre, eksempelvis studievejledere. Dette kan have bidraget til, at henvendelsen til projektet i høj grad har været styret af ydre, og ikke indre motivationsfaktorer, hvilket kan have været en medvirkende årsag til, at de unge ikke har fundet det relevant at deltage. Netop det frivillige element i projektet kræver, at de unge har en vis grad af overskud til at deltage og samtidig en forståelse af egen situation. På baggrund af dette belyser begge igangsættere ligeledes, at de unge, der deltog i projektet, var forholdsvis ressourcestærke. Derudover fremhæves retorikken i projektet som særlig vigtig. Mange af de unge i målgruppen er i en proces i deres liv, hvor de er i gang med at løsrive sig fra forældrenes hjælp. Således er det en fordel, at man som igangsætter fokuserer i endnu højere grad på, at projektet handler om personlig udvikling fremfor hjælp. Ligeledes bliver det i interviewene med igangsætterne fremhævet som væsentligt, at man i projektet er meget skarp på at forklare kort og præcist, hvad projektet går ud på, så man ikke mister de unges fokus undervejs ved lange forklaringer. Interviewundersøgelsen viser, at en udfordring i forhold til både rekruttering og frafald er, at målgruppen er karakteriseret ved at have flere og ofte skiftende problemstillinger i hverdagen. Disse tilfælde kræver en hurtig igangsættelse, hvilket ADHD-foreningen og Fonden Vita er opmærksomme 29

30 på. Igangsætterne forsøger at overlevere til samordneren hurtigst muligt og gerne inden for en uge. Men for nogle har problematikkerne nået at ændre sig fra møde til møde, og det er således ikke længere relevant at afholde en rådslagning om emnet. I andre tilfælde betød det, at det ikke længere var relevant at afholde opfølgningsmøderne, da rammen og spørgsmålene for netværksrådslagningen ikke længere var aktuelle De unge får glæde af en enkelt samtale Både samordnere og igangsættere belyser i interviewene, at flere unge allerede ved de indledende samtaler enten før eller efter overlevering til samordneren oplevede en forbedring i deres problematik. For nogle af de unge var det tilstrækkeligt at få en enkelt samtale med en professionel, som lyttede og forstod deres problemstillinger relateret til ADHD. Andre havde glæde af et indledende møde med samordner og forældre, som kunne bidrage til øget forståelse imellem den unge og forældrene. Flere unge faldt derfor fra på den baggrund. Interviewpersonerne peger på, at det kan skyldes, at den unge og familien oplever det som alvorligt, når der involveres fagprofessionelle Inddragelse af netværket Den ene igangsætter har en fornemmelse af, at skiftet i retning mod, at flere af de unges problematikker relaterede sig til uddannelse, gjorde det nemmere at rekruttere unge til projektet, fordi den unge oplevede, at det var forbundet med mindre grad af stigma. Igangsætteren påpegede i den forbindelse, at det at skulle involvere netværket i løsning af problemstillinger relateret til misbrug, vold eller kriminalitet kan være grænseoverskridende for den unge. Dog fortalte igangsætteren også, at netværket ofte tager den unges problemer mere alvorligt, når det er tungere problemstillinger, der er tale om. Derfor opstår der et paradoks imellem de unges ønsker om tematik for netværksrådslagningen i forhold til de tematikker, hvor der potentielt er mest hjælp at hente fra netværket. En af igangsætterne fortæller ligeledes, at nogle unge var tilbageholdende med at inddrage netværket, fordi de ikke ønskede, at alle deres relationer skulle handle om deres ADHD. De unge oplever at have glæde af at have venskaber, hvor ADHD-en ikke behøver at fylde noget i relationen. En enkelt ung faldt fra undervejs, fordi vedkommende ikke ønskede at inddrage netværket. Samtidig forklarer samordnerne, at nogle af de unge var tilbageholdende med at inddrage netværket, fordi de mente, at netværket var dårligere stillede end den unge selv. Dog fortæller interviewpersonerne, at dette sjældent opleves som et problem i praksis, fordi det for de fleste i netværket er muligt at mobilisere en eller anden form for støtte, og at niveauet for støtte i de tilfælde blot må tilpasses netværket Yderligere opmærksomhedspunkter i forhold til rekruttering og fastholdelse Af interviewene fremgik der andre vigtige pointer, som ikke er indbefattet i de ovenfor beskrevne temaer. Disse pointer er oplistet nedenfor som en række opmærksomhedspunkter, der er værd at overveje i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af unge i målgruppen: Det er vigtigt, at de unge har en bisidder med, så der er en, der har hørt og forstået, hvad rådslagning går ud på. Det er meget vigtigt, at de unge oplever, at de kommer hurtig i gang med rådslagningsforløbet, fordi det er en stor overvindelse for de unge at tage kontakt. De skal have en fornemmelse af, at det bliver taget alvorligt. Det er en forsvarsmekanisme, at de unge springer fra rådslagningsforløbet, når deres problemstillinger kommer tæt på. Derfor er det vigtigt at fortælle de unge, at de gerne må genoverveje tilbuddet om rådslagning, selvom de er sprunget fra. 30

31 Det er vigtigt, at der er fokus på, at det gavner den unge selv, og ikke blot er en løsning for netværket. Samordneren skal give den unge en forståelse for, at alle fra netværket kan være med, og at den unge ikke er til besvær ved at invitere til en rådslagning. Det kan være en udfordring, hvis der er flere diagnoser på spil. 31

32 7 Sammenfatning af evalueringens resultater For at kunne evaluere, om projektet Netværket i spil et rådslagningsprojekt for unge med ADHD har været succesfuldt, er der opstillet i alt fire succeskriterier. På baggrund af den gennemførte evaluering kan det konkluderes, at succeskriteriet om, at 75 % af de unge oplever en positiv forandring i deres liv som en effekt af netværksrådslagningen er opfyldt, idet samlet set 89 % af de unge i projektet oplever en positiv forandring i deres liv som en effekt af netværksrådslagningen i form af, at deres oprindelige problemstilling, som de deltog i netværksrådslagningen med, enten er forbedret eller helt væk. Succeskriteriet om, at 75 % af de unge oplever øget forståelse i sit netværk som en effekt af netværksrådslagningen, er ikke umiddelbart opfyldt, idet udelukkende 56 % af de unge angiver dette. Imidlertid viser de kommentarer, de unge har afgivet til spørgeskemaet, at de unge i meget høj grad oplever forståelse i netværket, enten fordi forståelsen var til stede i forvejen, eller fordi de har opnået det igennem rådslagningsforløbet. De unge finder især det, at netværket via netværksrådslagningen har fået viden om ADHD meget relevant, fordi det bygger bro i form af en forståelse mellem den unge og netværket. Evalueringens resultater viser, at succeskriteriet om, at 75 % af den unges nærmeste netværk oplever en positiv forandring i den unges liv som en effekt af netværksrådslagningen i høj grad er opfyldt, eftersom samlet set 80 % af netværket angiver, at der enten er sket en forbedring med den oprindelige problematik, eller at problematikken ikke er der mere. Sluttelig er succeskriteriet om, at 50 % af de unge tror på, at netværket også i fremtiden vil kunne støtte ham/hende i høj grad opfyldt, da alle de unge, der har svaret på spørgsmålet, har vurderet, at netværket vil støtte den unge fremover. Samlet set peger resultaterne fra evalueringen af selve netværksrådslagningsmødet og planlægningen heraf samt evalueringen af rådslagningsforløbet i retning af, at netværksrådslagning er en succesfuld metode. De unge og netværket, der har deltaget i projektet, har været meget tilfredse med netværksrådslagningen, og der ses i høj grad en forbedring hos de unge, der har deltaget. Den helt store udfordring med metoden er, at frivillighedselementet i projektet gør, at det er de mere velfungerende unge, der deltager i netværksrådslagning. Det kan dog ses på de unges SDQ-opgørelser, at der er et stort spænd hos de unge, og at nogle ligger indenfor normalområdet allerede inden netværksrådslagningen, hvorimod andre har en langt højere score end normalt. Evalueringen viser, at der igennem projektperioden har været store udfordringer med at rekruttere og fastholde de unge på trods af et stort fokus herpå fra både Fonden Vita og ADHD-foreningens side. Der har derfor været færre unge igennem et netværksrådslagningsforløb end planlagt. Netop af denne grund bør man tolke resultaterne med varsomhed. Samtidig bør det overvejes hvilke rekrutteringsudfordringer, der vil være ved at implementere metoden i en anden sammenhæng. Et af formålene med projektet har været at afprøve en indsats for unge med ADHD, som skulle foregå uden kommunens eller andre offentlige aktørers henvisning. Dette lykkes ikke i tilstrækkelig grad, og i flere af tilfældene var det de unges studievejledere, der fik henvist de unge til projektet. Evalueringen viser, at netværksrådslagning ikke nødvendigvis løser de unges problemstillinger relateret til ADHD, men det tyder på, at metoden kan bidrage med øget forståelse imellem den unge og netværket og forhindre yderligere forværring af problemstillingen. Forståelsen i netværket kan tænkes at være årsag til en del af de unges forbedring, fordi det giver et rum for den unge til at tale med venner og familie om de problemer, vedkommende har. Ligeledes kan øget viden i netværket bevirke, at 32

33 netværket reagerer mere hensigtsmæssigt over for den unge, og på den måde undgår unødvendige konflikter. Evalueringen viser, at det generelt har været muligt for den unge selv og for netværket at overholde de aftaler, der er indgået ved rådslagningsmødet, og de unge var glade for at blive inddraget i planlægningen af netværksrådslagningen. Altså var det muligt at inddrage og ansvarliggøre den unge, og netværkets ressourcer er i høj grad sat i spil i projektet. 33

34 8 Bilag Bilag 1: Interviewguide igangsætter Tema Rekrutteringsmetode og vurderingskriterier Spørgsmål (kan du starte med at fortælle ) Hvordan rekrutterer I unge til projektet/rådslagning? Hvordan vurderer du, om den unge skal have et rådslagningsforløb? - Hvornår vil du ikke anbefale netværksrådslagning til den unge? - Har der været tidspunkter, hvor der har været uenighed mellem dig og den unge om, hvorvidt et rådslagningsforløb var en god ide? Hvilke faktorer tror du har været medvirkende til, at der er kommet færre unge ind i projektet end forventet? Har du ideer til forbedringer af rekrutteringen? Årsager til frafald Hvad oplever du som årsag til, at de unge falder fra undervejs? - Hvordan oplever du, at frafaldet i projektet hænger sammen med sværhedsgraden ad ADHD hos den unge? På hvilke tidspunkter i forløbet, vurderer du, at de unge falder fra? Er der unge, som takker ja til rådslagning, men som aldrig kommer i gang? Hvis ja: Hvad oplever du som baggrunden herfor? Hvilken betydning har det, at rådslagningsforløbet bliver sat i gang hurtigt efter den unges henvendelse? Hvordan har du oplevet overleveringen af den unge til samordneren? De unges opfattelse Hvad er din oplevelse af de unges engagement i forhold til rådslagning? Hvilken betydning har det, at de unge skal inddrage deres netværk som led i løsningen af deres problemer? 34

35 Bilag 2: Interviewguide samordner Tema Rekrutteringsmetode og vurderingskriterier Spørgsmål Hvad er dit kendskab til rekrutteringen af de unge til projektet? Hvilke faktorer tror du har været medvirkende til, at der er kommet færre unge ind i projektet end forventet? Har du ideer til forbedring af (at øge) rekrutteringen? Hvordan oplevede du overleveringen fra igangsætteren? Årsager til frafald På hvilke tidspunkter i forløbet, vurderer du, at de unge falder fra? Hvad oplever du som årsag til, at de unge falder fra undervejs? - Hvordan oplever du, at frafaldet i projektet hænger sammen med sværhedsgraden ad ADHD hos den unge? Hvilken betydning vurderer du det har, at rådslagningsforløbet bliver sat i gang hurtigt efter den unges henvendelse? Hvordan varierede årsagerne til frafaldet alt efter, hvornår i forløbet de faldt fra? De unges opfattelse Hvad er din oplevelse af de unges engagement i forhold til rådslagning? Hvilken betydning har det, at de unge skal inddrage deres netværk som led i løsningen af deres problemer? - Hvad tror du er årsagen til, at meget få unge selv udsendte invitationer til netværket? - Hvilken betydning tror du det fik for rådslagningsforløbet, at de unge ikke selv udsendte invitationerne? 35

36 Bilag 3: SDQ-spørgeskema til den unge 36

37 Bilag 4: SDQ-spørgeskema til netværket 37

38 Bilag 5: Spørgeskema til den unge ved rådslagning 38

39 Bilag 6: Spørgeskema til den unge ved 2. opfølgning 39

40 40

41 Bilag 7: Spørgeskema til netværk efter rådslagning 41

42 Bilag 8: Spørgeskema til netværk efter 2. opfølgning 42

43 43

44 Bilag 9: Spørgeskema til samordner ved rådslagning 44

45 45