Aarhus Byrådsmøde onsdag 15. april Sag 8: Forslag fra EL, C og DF om bevarelse af Pakhus 27

Transkript

1 Sag 8: Forslag fra EL, C og DF om bevarelse af Pakhus 27 Og vi kan videre til den næste sag, som er sag nummer 8, forslag fra Enhedslisten, Konservativ Folkeparti og Dansk Folkeparti om bevarelse af Parkus 27. Og der skal jeg bede rådmanden Kristian Würtz, undskyld det passer ikke det jeg siger, det er fra magistraten, det er en almindelig ordførerrunde. Jeg skal bede om markeringer til dem der ønsker ordet. Det er godt. Gert Bjerregaard, Venstre, værsgo. Gert Bjerregaard (V) Forslaget her vi behandler i aften fra Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti omkring en bevarelse af Pakhus 27, det kan Venstre støtte op omkring. Det er overordnet i, at vi har en bygning, som er historisk og er placeret på havnen, og ligger i det hele taget med en rigtig flot beliggenhed, en flot bygning som også er blevet renoveret for et anseligt millionbeløb indvendigt. Vi bruger det i øvrigt her i kommune flere gange i forbindelse med de udviklingsplaner der er for byen, og så er det jo paradoksalt, at vi nu står over for at sætte bulldozerne på det og skubbe det i havnen. Vi vil mane til besindighed, vi vil mane til, at man ser på at tage en forhandling - og så vil der vil være nogen, der siger, jamen vi har allerede haft én i røret og så var der ikke nogen diskussion på det. Vi har selvfølgelig behov for, at der kommer en dokumentation på, at man har haft en reel henvendelse og en reel besvarelse med én af parterne, Realdania. Det er jo sådan, at når man har skabt nogle aftaler, som Venstre også er en del af, så kan man jo blive klogere undervejs, det må vi sige, det er vi blevet her. Vi synes, vi skal give den her historiske bygning en chance. Vi har i øvrigt undret os over undervejs på, at rådmand Kristian Würtz har lagt op til, at vi kunne se på, om vi kunne fastholde og anvende bygningen i den beliggenhed, den har i dag. Nu ved jeg godt, at Kristian Würtz så ikke kunne huske det forlig og den aftale der var omkring det. Det kan vi godt i Venstre, men vi er blevet klogere og det havde vi så også håbet på, at rådmanden var blevet, og Socialdemokratiet var blevet. I stedet for at true med, at en stor samarbejdspartner aldrig nogensinde mere vil arbejde sammen med Aarhus sikke noget sludder. Det er jo ligesom med politiske partier og andre, man laver aftaler med, at man har jo lov til at spørge pænt og ordentligt ind, tage en drøftelse, og hvis det er sådan, at man ikke kan blive enige i den kreds, der er lavet en aftale, jamen så står tingene ved sin magt. Vi har stadigvæk behov for at se, hvordan forløb har været. Vi ved, at der er interessenter, der gerne vil flytte ind i huset. Det er lige fra restaurationer, cafeer og vi har jo også et lokalt søfartsmuseum, som i den grad har brug for nye rammer. Så der er masser af anvendelsesmulighed. Nu sad nogen af os i går på Navitas og var til DI s årstræf, og der kunne vi da nogen af os underholde med, at når vi kiggede over mod Pakhus 27, at det var så sidste gang vi fik det syn. Vi synes, man skal give det her en chance, lad os prøve at se om man kan tale sig frem til en to-tre-fireårig periode, og så til gavn for byen, til gavn for historien omkring huset, til gavn for en helhed på den ny havnefront. Det er for hurtigt, at vi bare slår en streg over det, og derfor har vi fuld sympati for de tre forslagsstillere til det her forslag, at der ligger på byrådets dagsorden i aften. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL):

2 Jamen, der blev jo sagt meget fornuftigt fra Venstres side. Vi havde jo helt sådan set, at vi stod nu her i dag og ikke havde så meget en diskussion om, hvorvidt vi skulle prøve at indlede en dialog med en aftalepart, som Realdania selvfølgelig er. Og det er jo klart, at der står nogle ting og sager, faktisk ret mange ting, mig bekendt, i den aftale. Men at vi ikke havde stået og diskuteret det spørgsmål, men snarere faktisk havde ladet champagnepropperne springe, at man sådan set var kommet frem til den erkendelse, at det nok var fornuftigt at lade det stå nogle år endnu som minimum. Og når vi sådan set havde forestillet os den situation, så er det fordi, at det er vores klare overbevisning, at den klare, klare majoritet af byens befolkning, de ønsker Pakhus 27 bevaret og det gør vi også. Og det gør vi ikke på grund af en eller anden romantisk forestilling om fortiden, men fordi det er et stykke levende kulturarv. Og jeg tror, man må sige, at man har sikkert ikke bemærket det pakhus synderligt meget, da man i sin tid lavede den aftale altså kæmpestort er det jo ikke. Det er ikke en toldbod, det er ikke en domkirke, det er et pakhus helt på det jævne, hvor havnearbejdere og andet godtfolk har haft deres gang. Men i mellemtiden der er der jo sket det, at ud over at kommunen er rykket ind, så har det været udgangspunkt for et hav af de bylivsaktiviteter, som sådan set i den grad har været med til at løfte niveauet på Aarhus Ø og et område som jo ellers, kan man sige, er lidt en udfordring at få liv i. Og så virker det jo helt barokt krampagtigt at holde fast i et gammelt stykke papir, for det er jo det, det er. Det er jo også historie. Altså derfor bør vi tage det op igen, derfor bør vi gentænke det. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at lige præcis Realdania, med den meget lange og flotte liste af projekter, de har lavet landet over, som jo ikke mindst handler om at bibeholde og udvikle kulturarv og kulturmiljøer, i den grad kunne komme ud af den her diskussion ikke alene med et rigtig godt pakhus ved hånden, men faktisk også rigtig mange stjerner i befolkningen. Og når jeg bringer befolkningen ind i det, så er det jo fordi, at til syvende og sidst så skaber vi ikke byrum, hverken for politikere eller arkitekter eller byggeplanlæggere vi skaber dem for mennesker. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvad menneskene ønsker i den her by og de ønsker Pakhus 27 bevaret. Derfor ønsker vi sådan set også at få sagen udvalgsbehandlet, for vi har mere end lidt på fornemmelsen, at der er nogle, der ønsker foretræde. Ikke fordi de vil hive nogle i ørene eller noget i den dur, men fordi de sådan set gerne ærligt vil tale pakhusets og bylivets sag. Lad mig i den forbindelse tilføje, at vi har ikke til sinds bare at læne os tilbage og konstatere vi lige i dag ikke står med et flertal, og i øvrigt en ekstern part som Realdania jo er, og det er jo klart en aftale er en aftale, indtil man bliver enige om at lave om på den. Sådan fungerer det jo i livets henseender. Men vi har tænkt os at følge den her til dørs. Det er vores klare overbevisning, at det her det er rigtig, rigtig, rigtig dumt. Altså på et tidspunkt havde man også planer om at jævne Ridehuset og officersbygningen med jorden det var også noget gammelt lort, der stod i vejen for nogle sigtelinjer. Det nåede man at redde ja undskyld sproget, det var i citat det nåede man at redde på målstregen. Jeg skal i øvrigt hilse og sige, det var arkitekten Richter, der kom med bandeordene og ikke mig. Men det nåede man at redde på målstregen, og jeg tror det er meget svært for os, der står her i dag, at forestille os, at vi skulle gå ud på den plads og så kiggede vi over til venstre og så var der bare tomt, så var der ikke noget Ridehuset. Og sådan har jeg det også med pakhuset. Der skal ikke være tomt, der skal være et Pakhus 27. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti.

3 Jette Skive (DF): Peter Hegner Bonfils har så fint talt på forslagsstillernes vegne, men jeg kan ikke lade være med at sige, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis Dansk Folkeparti de indgår en aftale, så står vi ved en aftale. Men vi også synes også, at det er helt ude i hampen, at man ikke engang kan eller vil komme og diskutere, om vi skal lave om vi den aftale eller ej. Det synes vi simpelthen ikke det er i orden, og så det vil også gerne lige have kigget noget nærmere på kan det have sin rigtighed, at man ikke engang vil diskutere med et bystyre, når man kommer med et andet forslag. Vi ved godt, at Realdania har fat i den lange ende, og det bøjer vi os for, hvis det kommer der til. Jeg kan huske i tiderne morgen, dengang man skulle udsmykke Store Torv, og vi skulle have kunst for Store Torv, der gik byrådet meget op i på daværende tidspunkt, at man ikke lavede noget, der fyldt så meget, fordi der skulle være plads til events, der skulle være plads til alverdens ting, så vi skulle tænke os om, inden man placerede noget nede på Store Torv. Så fik man Sløjfen, jeg ved ikke om den står i vejen eller ikke står i vejen, der er i hvert fald ikke ret mange events dernede, der sker aldrig en pind dernede. Og jeg synes, det er rigtig, rigtig trist, at vi vælter pakhuset, før vi ved, hvad der skal ske på en forblæst plads nede ved havnen. Hvorfor ikke vente og se, om vi kan bruge det til noget, om det kan blive liggende, om det vil gøre et eller andet ved pladsen vi aner ikke hvor meget vi vil bruge den. Vi troede vi ville bruge Store Torv det gør vi ikke. Nu har vi da heldigvis fået lidt blomster og en bænk derhen, det har hjulpet gevaldigt på det, men det er da ikke der klunserne holder til, det er da heller ikke der, vi har lørdagsmarked og det var sådan set noget at det vi snakkede om, at det var derfor man ikke kunne lave noget kultur og noget kunst, fordi man skulle have muligheden. Jeg synes, det vil være godt, hvis vi kan få lov til at få debatten i det mindste, fordi man har jo lov til at blive klogere hen ad vejen, som Peter Hegner Bonfils sagde. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg har ikke noget imod Pakhus 27, og jeg har også tidligere udtalt mig positivt omkring en proces, hvor vi så om Pakhus 27 kunne bevares. Men jeg vil også sige, at der er også grænser for min kærlighed til det hus. Altså det er ikke det, som står som det allervigtigste vartegn for Aarhus i al evig fremtid. Og jeg kunne nok godt overleve og komme ned på området, at kigge til siden, at sidde inde i Navitas og kigge ud og bygningen ikke stod der. Og det kan jeg sådan set godt overleve, fordi jeg er faktisk blevet overbevist omkring, at den her nye havneplads, den er det hele værd. Og det er jeg, fordi der ligger nogle ideer og nogle tanker omkring hvad det er for nogle aktiviteter, man gerne vil lave nede på havnepladsen. Der ligger ideer om maraton, halvmaraton, triatlon, Tall Ships Races, forbindelse med kulturhovedstad kan vi helt sikkert få en masse fede, store events, som bliver til gavn for alle borgere i Aarhus. Og hvad pokker om det så blæser lidt mere, end det gør på nogle af de andre pladser i byen. Sådan er det, når man bor tæt på havet, det kan de fleste af os da lære at leve med. Jeg har ikke noget problem med at være, hvor det blæser. Det tror jeg heller ikke, at Jette Skive har. Så det der med, at det skulle være en stor forblæst plads, det tror jeg ikke, vi skal være så nervøse for. Jeg tror bare, at vi skal glæde os over, at det er et sted, hvor der lidt blæst i virkeligheden, hvor der bliver lidt gang i den, hvor det er lidt anderledes på nogle af de andre torve og pladser vi har. Så vi er egentligt blevet overbevist omkring, at det er et rigtigt projekt, og

4 det er fornuftigt, at det er det projekt, vi arbejder videre med. Og med de støttetilsagn, der er givet. Med at det er en plads, som vil kunne udfylde nogle roller i forhold til Aarhus fremtid, og så er der andre pladser og torve, som udfylder nogle andre roller. Vi har nogle fantastiske ambitioner og visioner for Bispetorv for eksempel, som kommer til at være et helt intimt sted og et helt andet sted end havnepladsen, bare ja ved jeg hundrede halvtreds, tohundrede meter derfra. Så der bliver alt rig mulighed for at kunne opleve forskellige stemninger på de torve og pladser, der er centralt i Aarhus. Og det synes jeg, at vi skal glæde os over, at havnepladsen kommer til at give en ekstra dimension i forhold til det at kunne være aarhusianer, i forhold til at vi som bysamfund kan afvikle nogle events og skabe nogle begivenheder, som giver kvalitet til borgerne i byen. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Ved forskellige lejligheder har vi jo stået over for nogle beslutninger, som vi måtte omgøre. Store som små, om det var et bibliotek, der skulle redes, eller det var et helt Latinerkvarter, der skulle redes ja så har vi stået i situationer, hvor byrådet har været langt, rigtig langt på ud af beslutningsbordet, har været rigtig langt på vej ud af et implementeringsspor, og så har sagt nej det her det er ikke fuldstændig rigtigt. Det er jo det, der har kendetegnet denne her diskussion. Det der også lidt kendetegner diskussionen, det er, hvordan reagerer vi, når sådan en debat den opstår. Slår vi panik til og siger nej vi tør slet ikke engang rette henvendelsen, vi tør ikke engang åbne debatten, fordi vi opstiller nogle forventede senarier for, hvad der vil ske, såfremt vi tog debatten med en samarbejdspartner. Noget af det der udfordrer os en lille smule, det er også spørgsmålet om, hvilken mulighed har byens borgere for via deres stemme ved kommunalvalg for at påvirke et givet udfald, en givet beslutning. Ender vi der, hvor i det øjeblik vi har lavet en aftale med en ekstern samarbejdspartner, der ikke er en kommunal partner, at så er det ikke at ændre, hvis et byråd efter et valg vil noget andet, eller der bliver rejst spørgsmål efter et andet. Vi har jo rigtig mange torve og pladser i vores by, og de står fint og pænt og nydeligt, og som Jette Skive siger i rigtig mange dage af året ubrugt hen. Det kan selvfølgelig godt være, at Hack Kampmanns Plads bliver et helt andet dynamisk byrum, som i modsætning til Bispetorv, Store Torv, Lille Torv, Clemens Torv får en puls rigtig, rigtig mange dage om året. Ordføreren for Socialistisk Folkeparti nævner en fire konkrete arrangementer og så en kulturhovedstad, som kan fylde pladsen absolut muligt. Men om det kan fylde pladsen alle 365 dage, det kan jeg jo måske godt stille mig tvivlende overfor. Og så må man jo også spørge sig selv, er vi lykkedes med at skabe åbne byrum uden anvendelse ikke nødvendigvis. Vil tilstedeværelsen af Pakhus 27 ændre markant på det ikke nødvendigvis. Men om ikke andet, så vil der dér være en fin reminiscens af den pakhus-kultur, der har været i det område. Så er det blevet fremhævet, at langs vejen, hvis man står med ryggen til bugten, så er der ganske mange betydningsfulde og historisk interessante bygningsværker helt bestemt. Fra Mejlborg helt ude ved Østbanetorvet og så ind forbi Hack Kampmanss Toldbod og den vej rundt, rigtig mange spændende bygninger, som afspejler det liv og den funktionalitet, den del af byen havde. Men havnelivet og havnebygningerne de har jo ikke den samme plads længere. Og jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at

5 et enkelt bette havnehus eller pakhus nemt kunne glide bagud i planerne, for der var rigtig mange af dem, og der var rigtig meget blandet og også rigtig meget rodet byggeri på pladsen, da vi gik i gang med visionsarbejdet. Og det var meget nemmere at stå og kigge på det virvar af bygninger og siloer og hvad der ellers var på det areal, da man gik i gang med visionsarbejdet tilbage for snart ti år siden, og tænke, hvis alt det her var væk, nej hvor ville det være en fin plads. Men efterhånden som meget af det er forsvundet, så er der nogle bygningskroppe, som er dukket op og har vist sig at være mere spektakulær - eller det er jo ikke en spektakulær bygning, det vil jeg godt trække tilbage, men mere interessante end vi måske forudsagde. Og ideen med at prøve at lade den stå, lad torvet udfoldet sig og se hvad der sker ved at have det her hus, synes vi stadigvæk er positivt. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi end ikke har haft modet til at rette en henvendelse og tage en dialog, men har opstillet et gespenst for os selv, som vi er bange for og som gør at vi ikke engang tør tage dialogen med vores samarbejdspartner. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, men vi må se, hvad et foretræde jeg give og en tur i udvalg. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg anerkender selvfølgelig, at man har jo ret til at tage debatten op, og det der bliver sagt om, hvorvidt vi må have lov til at tage debatten og hvis ikke det er det, vi gør nu, så ved jeg heller ikke hvordan en debat så kan tages op. Så bliver det også sagt noget med, at man har lov til at blive klogere, og det synes, jeg også at man skal have lov til. Og jeg glæder mig da også til, når vi nu også får alle de mange aktiviteter, der også kommer til at være på stedet, at så tænker man, det har været godt, det er sådan det skal være. Jeg er helt enig med Jan Ravn Christensen i, at der er jo mange ting, der skal tænkes i forhold til den her havneplads. Jeg har lige været ude og indvie den kommende plan for de aktiviteter, der skal være, som Rambøll og Idrætssamvirke også står bag. Det er jo fantastisk egentligt at se hvor meget og hvor aktivt et område, som det her, kan være, og hvor meget den kan danne rammer for af aktiviteter. Det er jo rigtigt nok, vi har nogle torve, vi har også nogle byparken, men vi har jo hele tiden fra starten af tænkt, at havnepladsen skal også danne ramme for rigtig mange aktiviteter. Vi har jo gentænkt den her havneplads i forhold til, at vi gerne vil have aktiveret hele det her område og skabe en plads, der kan komme til at sprudle af aktiviteter. Jeg har også en vis kærlighed for den her bygning, det tror jeg heller ikke, at der er nogen, der ikke har. Men vi ved jo også godt, at nogle gange for at udvikle, så er man også nødt til at sige, det vi har, der sletter vi tavlen ren, og så går vi i gang med at udvikle et område nede på havnen, som den der er. Jeg anerkender også selvfølgelig, at Realdania er jo også en professionel partner, som vi arbejder med og som også kender til systemet. Men jeg tror, når vi nu i Det Radikale Venstre ikke mener, at vi skal ændre på den plan, som rigtig mange i byrådet i hvert fald har været enige om, at vi fjerner den og så laver den her havneplads, så er det netop fordi vi gerne vil have alle de aktiviteter der skal være på den her, fordi vi gerne vil gentænke pladsen og fordi vi gerne vil udvikle det her område. Så har man selvfølgelig ret til at tænke, jamen okay nu har vi jo stærk en kærlighed, at vi ikke længere måske tænker de her aktiviteter er så vigtige i forhold til den her plads. Det skal man selvfølgelig have ret til. Men efter min opfattelse, så går vi i hvert fald den rigtige vej i forhold til at udvikle hele det område.

6 Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Nogle gange, kender jeg i hvert fald fra mit eget liv, så indgår man en aftale, som man måske tænker ahh okay var det den rigtige aftale jeg lavede der, så kan man måske godt ønske, at man kunne lave den om. Nogle gange må man æde den, at det kan man ikke lave om, og andre gange så kan man forsøge at prøve om man kan komme til en ny aftale. Sådan ser jeg ligesom på den her sag. Man har indgået en aftale med en ekstern samarbejdspartner, som har sagt sådan her ønsker man det, og ved at man aftaler nogle betingelser for det, det er man selv gået med til, man har haft nogle ideer. Så kan det være man fortryder det nu. Jeg så sådan set også gerne, at man i hvert fald lige henvendte sig til dem og sagde, kunne det være muligt, at man kunne lave en anden aftale. Hvis man så får et nej tak herfra, jamen så må man jo bare acceptere det, og så sige jamen det var så den aftale vi indgik, og så lært af at man måske gerne vil have gjort tingene lidt anderledes. Men selvfølgelig hvis der ikke er et flertal i byrådet for at rette en henvendelse til det og ikke ønsker at lave det om, så skal man selvfølgelig ikke lave det om. Men jeg synes, det er en hel fair indstilling, at der er nogle partier, som gerne synes de kunne ønske, at det her skulle laves om. Så er det rådmand Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Værsgo. Kristian Würtz (S): De centrale dele af Aarhus gennemgår de her år en kæmpemæssig forandring. Det har jo været sådan, at rigtig mange, i hvert fald adskillelige generationer af, aarhusianere er født og vokset op i eller flyttet til en havneby, hvor man aldrig rigtig så vandet. Og det der er hoved ideen med vores forandring af kyststrækningen, det er sådan set at bringe bugten tilbage til byen, at bringe oplevelsen af at Aarhus er en kystby tilbage til hjertet af Aarhus, der hvor det hele startede. Og helt centralt i den byomdannelse og i den fortælling i og for sig, der står den havneplads og det havnebyrum, som skal være mellem de to bastioner, som er dannet af Navitas, og Dokken som vi kan indvie og tage i brug som bibliotek og parkeringshus, og vel Aarhus centrums største legeplads her i junimåned. Det er rigtigt, som den konservative ordfører er inde på, at der har været vedtaget rigtig mange planer, lokalplaner, konkrete projekter i udviklingen af havneområdet. Men jeg tror faktisk ikke, at det her byråd for alvor har haft en anledning til at diskutere den overordnede strategi for vores byudvikling hernede, og det er det her så en anledning til, en pudsig en måske, men egentligt en ganske velkommen anledning. Jeg synes jo overordnet set, at det er en rigtig fremragende udvikling vores by går igennem. Jeg er sikker på, at åbningen af havnen, åbningen af byen mod bugten vil blive endnu bedre for Aarhus, end åbningen af åen har været. Og jeg synes allerede vi ser tegningen til det. Havnepladsen ligger der, hvor den gamle Nyhavn lå, og på den måde er den sådan set også med til at fortælle om et kapitel i havnens udvikling. Jeg synes, det er en kvalitet, at vi får en stor, åben havneplads, som vi kan bruge til idræt, til markeder, til sejlsportsrelaterede aktiviteter. Vi kan bruge den til musikbegivenheder, vi kan bruge den til alle mulige former for massebegivenheder. Vi kan også bruge den til ophold. Jeg synes sådan set, det er fedt at stå på en stor åben plads. Det gør ikke noget, at der er steder i byen, hvor der er åbne, flotte monumentale pladser, hvor der ikke er en massebegivenhed i gang. Det gør mig ikke noget. Jeg glæder mig også til at stå på et

7 stort åben Bispetorv på en tidlig morgen, hvor der ikke sker noget særligt der, andet end jeg står og kan nyde, at domkirken er så flot en bygning. Og blæser det ja gu fanden blæser det, det er en havn det her. Hvis man kommer fra Hirtshals så tror jeg ikke, at man er særlig imponeret af det blæsevejr, vi kan mønstre hernede på havnepladsen. Men sådan er det jo. Og lider vi et stort tab med den her havneplads i forhold til bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer det mener jeg bestemt ikke, at vi gør. Jeg synes, at de mest værdifulde kulturmiljømæssige værdier, de bliver bevaret, de bliver styrket i mine øjne. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan den konservative ordfører kan komme på, at de havnerelaterede bygninger, at de er væk der ligger mig bekendt en toldbod og Pakhus 13, som bliver, nuvel de er selvfølgelig fredede. Men derfor synes jeg nu ikke, at de skal gå helt i glemmebogen. Og så er der, og det synes jeg også er vigtigt for skabelsen af havnepladsen, så gør den her åbning rigtig, rigtig meget for de mange fine og bevaringsværdige, også i ren formel planlægningsmæssig sammenhæng, bygninger der er langs kystvejstrækningen fra Europahuset op til Mejlbord. Jeg tror, at de bygninger, som ikke allerede har været undergået renoveringer og forbedringer, de er enten i gang eller står over for det. For det her er simpelthen en juvel af en plads i Aarhus. Det gælder området ved havnepladsen, det gælder generelt også hvordan vi behandler havnens historie og nogen af de vigtigste bygninger på havnen i den udvikling, der er i gang. Vi har lige tidligere i dag diskuteret en detailplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådshavn, hvor vi gør rigtig meget for at holde fast i de havnemiljøer, der er på FTL-havnen. Også med de anvendelsesmuligheder, det giver på havnene, gør vi rigtig meget for at bevare den havns kvaliteter. Og på samme måde så har vi i kommuneplanens kulturhistoriske redegørelse udpegninger, der gør, at vi sikrer nogle vigtige kulturmiljøer, Kornpieren, Oliehavnen, det fine, gamle havnehus tegnet af Høeg Hansen nede ved Slippen, men man ser det ikke rigtigt, fordi havnen er blevet hegnet ind. Det var ham, der også har tegnet Park Alle og Banegårdspladsen og Amtssygehuset, og som har tegnet det oprindelige havnehus. Hele mellemarmen, hvor flydedokken lå i gamle dage, i hvert fald til en gang i halvfemserne, og som jo også er del af den ramme, som havnepladsen skaber. Summa Summarum, jeg synes, det er rigtigt at fortsætte den vej, vi er i gang med at betræde med skabelsen af en havneplads. Men jeg synes, det er da fair nok, at der er partier, der på det punkt har ændret holdning. Jeg vedkender også, at det er noget, man kan diskutere det her. Og det gør vi. Jeg synes i det hele taget, at det er positivt, at Venstre melder sig i debatten som et parti, der interesserer sig for, hvordan er livet på vores pladser. Venstre er det parti, der i årevis har kæmper for at bevare Bispetorv som en parkeringsplads, som mildest talt nok er det mest charmeforladte sted i byens midte. Men det kan være, at vi også på det punkt kan få Venstres holdningssæt i skred. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Endnu en vindblæst plads fristes man til at sige. Jeg hørte, rådmanden sige, det er fedt at stå på en plads, der er vindblæst og hvor der ikke er sket noget, hvor man kan stå og skue. Det er vel også den driver man har i forhold til Bispetorv. Vi har jo sagt tidligere, kunne vi ikke lave en praktisk anvendelse af den, når vi ikke havde nogen aktiviteter. Rigtig mange vil jo gerne parkere deres bil i kort tid i midtbyen, det er nu endegyldigt

8 slut. Man har nogle planer for området med masser af events. Lad os håbe, at det nu går i opfyldelse, når der nu er et byrådsflertal for det. Så er jeg kun bekymret for de seks andre åbne pladser, der ligger forblæst hen. Og her var jo en mulighed for at undgå, at det blev den sjette plads, der også måtte tage det prædikat på sig. Vi synes simpelthen, at det er for nemt, og for billigt, og vi har stadigvæk brug for et svar det er formentligt oppe på borgmesterniveau, at den er sat, i forhold til at tage en forhandling med Realdania. tidligere har jeg hørt, at man har sagt, at det kan man slet ikke spørge om, er I klar over, hvor vigtig en samarbejdspartner det er? Jo, det er vi i Venstre, og vi har meget, meget stor respekt for Realdania, det er én af vores fremtidige samarbejdspartnere ved flere projekter i den her by. Det vi aldrig skal, det er af overrespekt for nogen, som vi har et samarbejde med, så er det, at kæden hopper af. En stille forespørgsel, en god beskrivelse og så en forklaring, og så må vi jo anerkende, ligesom når vi har en politisk aftale her i byrådet, viser det sig ikke, at man vil være med til at ændre på den, så er det også i sådan en situation her. Fem partier stiller sig imod, der er et spinkelt flertal for, at vi skal vælte den her bygning, give det en chance det er det appel vi har til det spinkle flertal, i stedet for at tromle. Men det er dét rådmand og borgmester gør i den her sag. Det kan altid væltes det her hus, det kan aldrig rejses igen. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Yes. Altså nogle gange så ville det være rart at kunne skrue tiden tilbage. Og jeg håber meget, at det her bliver én af gangene, hvor vi ikke får brug for det. Men sådan i mangel af tidsmaskiner, så kan man jo kigge på, hvad folk har sagt og skrevet før. Altså, der er nogen, der har sagt: Jeg synes, det er værd at diskutere, om det er en god ide at rive Pakhus 27 ned, eller det skal blive stående som en del af havnepladsen. Huset vil kunne fungere som et center på pladsen, hvor vi kan have aktiviteter. Det vil være et sted, hvor man kan sætte sig i læ op ad muren og nyde forårssolen. Det er vigtigt, der er steder på sådan en plads, hvor man kan finde læ, siger rådmanden. Og senere i den artikel, så forklarer stadsarkitekten også, sådan set kan man sige, noget af ræsonnementet omkring måske lige at tøve en kende. Og derfor er det jo sådan set stadigvæk vores forhåbning, at vi gennem en længere behandling af det her, og nok også noget offentlig debat og måske også lidt palaver i byen - jeg tror ikke, at vi kommer så langt som fakler og høtyve. Men at vi kan nå frem til at bibeholde det pakhus. I øvrigt i forhold til udvalgsbehandlingen, så vil vi egentligt gerne have noget kortmateriale, der ligesom anskueliggør, hvor meget fylder Pakhus 27 på en eventuel fremtidig havneplads, og hvordan ser det ud uden. Vi vil sådan set også gerne se, hvor meget det griber ind i de her såkaldte sigtelinjer, eller såkaldte det er jo meget reelle sigtelinjer. Og så vil vi gerne have oplyst præcist hvor mange etagemeter Pakhus 27 er på. Og når vi gerne vil have oplyst præcist hvor mange etagemeter Pakhus 27 er på, så er det selvfølgelig fordi, at der i planen er lagt op til, at der sådan set godt jo kan være nogle mindre bygninger på pladsen. Og jeg har også meget svært ved at forestille mig, og det tror jeg sådan set alle i den her sal har, at den plads skal være total tom. Altså der vil jo under alle omstændigheder være nødvendigt at opføre det ene eller det andet, for at kunne få sådan en plads til at fungere ved større events og des lignende. Og når vi stiller de spørgsmål, så er det selvfølgelig også for at få et så oplyst grundlag, om hvor stort er det her Pakhus 27 egentligt i forhold til den plads det er nemlig ikke så stort igen.

9 Godt. Og det er der selvfølgelig mulighed for at behandle i forbindelse med en udvalgsbehandling, hvor jeg kan lytte mig til, at den er på vej hen. Jeg kan ikke lade være at synes, jeg synes egentligt, at det har været en meget god debat, men også en lidt pudsig debat, fordi det man siger er, at en aftale er en aftale, og det kræver to parter at blive enige om, hvis det skal være anderledes. Og nu er der sådan set indtil flere parter i den her aftale her i byrådssalen, der siger, vi synes sådan set, at den aftale man indgik i sin tid var god, den står vi på mål for. Og så burde man jo sådan set for de andre parters sider, det gælder også forslagspartierne, jamen sige fair nok, vi har indgået en aftale, og den står vi også på mål for nu vi kan høre, at de andre partier, som er aftalepartnere i den her sag, ikke synes, at det er nogen god ide. Det ændrer ikke på, at selvfølgelig kan man tage diskussionen, og det har vi så gjort her i aften. Og jeg synes ikke, at der er nogen grund til at trække sådan et forligskort, et aftalekort, fordi der skal være plads til at tage den her slags debat også. Jeg kan sige, at i morgen, det var på baggrund af et spørgsmål, som Venstre rejste, vil man kunne læse et fælles indlæg i én af de lokale aviser mellem direktøren for Realdania og byens borgmester, hvor vi sådan set argumenterer sagligt og redeligt både for den baggrund, der lå til grund for den aftale, der blev indgået, og hvorfor det er fornuftigt at holde fast i den. Og det kan man så tage med som en del af argumentationen i diskussionen i udvalget, såfremt det bliver bragt i morgen, det antager jeg det gør, det er avisen der bestemmer det, det er i hvert fald sendt ind. Ja, så vil jeg bare give ordet videre til rådmand Kristian Würtz. Kristian Würtz (S): Enhedslistens ordfører har jo rigtig fat i, at jeg har været i tvivl, om det rigtige var at fjerne Pakhus 27 eller at bevare det. Måske kan min lære af det være, det kan være man skal lade være med at have sådan nogle overvejelser i fuld offentlighed, men sørge for at sætte sig grundigt ind i, hvad det er, man er i gang med, inden man lufter den slags. Det er hvad der kan ske. Jeg har brugt en del kræfter på i den forgange tid, hvor det her tema har været til debat og se, hvad er det egentligt, der er det rigtige at gøre i den her sag. Jeg har haft ganske mange lejligheder til at besøge huset, fordi vi bruger det flittigt til offentlige møder og når vi har gæster i byen, hvor vi fortæller om byudviklingstemaer i Aarhus. Jeg var dernede så sent som forleden dag, og besøgte ved den lejlighed også Dokken og gik en flot tur langs vores nye kystpromenade. De studier og læsning af de gamle planer har egentligt overbevist mig om, at det helt rigtige det er at fastholde de planer byrådet har vedtaget og fastholde den vision som vi er godt i gang med at bygge. Jeg har noget mere fyldigt redegjort for mine motiver i mit første indlæg, og jeg synes simpelthen det er det rigtige at gøre. Jeg tror ikke, jeg kan komme det ret meget nærmere. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V):

10 Jamen jeg har jo respekt for en mand, i det her tilfælde Kristian Würtz, at der så anerkender, at fra og sådan set at være parat til at se på muligheden og så efterfølgende var hjem og kigge på den tekst, der er. Det at der så peger i den anden retning, selvfølgelig rådmanden og Socialdemokraterne haft mulighed for at tage drøftelsen med partierne og dermed også i den sidste ende lave en aftale med Realdania. Og så hæfter jeg mig også ved, at SF her i aften jo brillierer med, efter faktisk har haft en holdning, der gjorde, at der var et flertal i byrådet, der gik i en anden retning, så nu er blevet banket på plads. Det er jo også fair nok, det er jo realpolitik, og det har jo en pris, når man støtter en borgmester i den her sag, så er det jo så et udtryk for det jeg kender det politiske spil. Det er helt i orden, at SF trækker det kort. Bare det var mig i den her tid, hvor jeg er folketingskandidat og forhåbentligt bliver valgt, kunne have den direkte linje indtil en avis og sikrer et debatindlæg jeg vidste der var der i morgen. Men der er jo også nogle fordele ved at være borgmester. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Vi regner skam også med at få god betaling fra Socialdemokraterne. Ej spøg til side, det er jo ikke sådan, at vi fører politik, og det går jeg ikke ud fra, at der nogen af partierne her i byrådet, der fører politik på den måde. Det vi sagde oprindeligt, det var, at vi var jo med på at tage den her diskussion i byrådet. Vi var med på at tage drøftelsen bredt. Jeg vil sige, jeg er blevet overbevidst på den indstilling, der ligger nu her, den udtalelse der ligger fra magistratsafdelingen, og særligt og det notat, der faktisk ligger fra Urban Mediaspace Center eller hvad det nu hedder på moderne dansk jeg har lige en karamel i munden, så det er svært at tale helt rent. Men der er jeg blevet overbevist omkring, at der er rum for den her plads fremadrettet, der er rum for de her aktiviteter fremadrettet og det synes jeg jo er helt legitimt. Og det er jo en drøftelse, vi har haft i vores gruppe, og der er bred opbakning til det her synspunkt. Så der er sådan set ikke så meget at komme efter. Vi har sagt, vi var med på at tage debatten den har vi taget nu her, og vi har taget den igen i aften. Vi har vores synspunkt, som vi har fremlagt nu her i aften, og det tror jeg ikke, at man skal regne med, at det kommer til at ændre sig. Godt. Vi skal til at runde debatten af, men en enkelt lille refleksion, som føjer til historieskrivningen omkring det her fine hus. Det hører med til historien, at Venstre i sin tid var arv modstander af der skulle bruges så meget som en krone på at renovere, da vi i sin tid traf beslutninger om det i byrådet, som den del af udviklingen af hele området dernede. Men lad det nu ligge. Vi får lejlighed til også at drøfte det i udvalget, og det kommer tilbage til byrådet på et senere tidspunkt. Gert Bjerregard, helt kort. Gert Bjerregaard (V): Ja ganske kort. Altså, det er jo netop det når vi har puttet mange skattekroner i det hus, så giver det slet, slet ingen mening, at det ender i havet. Det er godt, det er godt. Vi sætter sagen til behandling i Teknisk Udvalg.