Lige muligheder for alle -- fokus på sprog i alle fag! matematik

Transkript

1 Lige muligheder for alle -- fokus på sprog i alle fag! matematik

2 kolofon indhold Forfatter Iben Svensson - med sparring fra: - ole E. Jensen VUC Vestegnen - Torben Nielsen VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Layout Helle Lauvring Redaktion Iben Svensson udarbejdet med støtte fra Region Hovedstaden FOKUS PÅ SPROGET I UNDERVISNINGEN... 3 Arbejde med før-, under- og efterlæseaktiviteter i MATEMATIKundervisningen, niveau G TIL d Før- (læse) aktiviteter: øvelse 1 : GÆT en lotto... 6 Øvelse 2: 10 ting jeg ved... 7 Øvelse 3 : Giv en god forklaring... 8 øvelse 4 : Pak de svære ord ud øvelse 5 : HVAD ER LET OG HVAD ER SVÆRT? FØR-TEST Før- (læse) aktiviteter: øvelse 6 : Hvad fortæller teksten? øvelse 7 : Hvem svarer rigtigt? øvelse 8 : kender du ordet? efter- (læse) aktiviteter: Øvelse 9 : Rollespil: Den varme stol øvelse 10 : Sæt ord på det du ved!

3 Fokus på sprog i undervisningen Vi bruger sproget kreativt og dynamisk Hver gang vi indgår i en verbal kommunikationssituation, vælger vi, hvordan vi vil bruge sproget til at udtrykke det, vi ønsker. Vores valg afhænger af hvem vi kommunikerer med hvilket forhold, vi har til vores kommunikationspartner hvad vi kommunikerer om, og hvilket medie, vi bruger til kommunikationen. Sportsjournalisten, der kommenterer en håndboldkamp, har fx én måde at bruge sproget på. Den politiske kommentator, der kommenterer en valgkamp, har en anden. Sproget er dynamisk, og vi udvikler og omformer konstant de sproglige scener, vi optræder på. Det er ikke noget nyt, og ofte tænker vi ikke særlig meget over, hvad vi vælger til og fra for at få sproget til at matche den situation, vi er i. Lige muligheder for alle fokus på sprog i undervisningen Det verbale sprog og dets dynamik spiller en væsentlig rolle i alle dele af uddannelsessystemet. Uddannelsesstedets, underviserens, fagets og den lærendes sprog indgår mange forskellige relationer, hvor nogle bedre end andre støtter den lærendes tilegnelsesproces. Materialet her sætter fokus på sprogets betydning for den lærendes udbytte af undervisningen. Det bygger videre på erfaringerne fra aktionslæringsforløbet Lige muligheder for alle, der blev gennemført med støtte fra Region»Tosprogede personer defineres i dette materiale som personer, der bruger mindst to sprog i deres hverdag (Colin Baker, 2006). I undervisningssammenhæng er fokus på tosprogede kursister, der har dansk som andetsprog til forskel fra kursister, der har dansk som modersmål eller førstesprog.«hovedstaden (se mere om projektet her, Desuden er det inspireret af Fastholdelseskaravanens initiativ til et web-baseret undervisningsmateriale med fokus på gråzonesprog målrettet EUD (under udvikling ) Formålet med dette materiale er at gøre dig opmærksom på, hvor stor en rolle sproget i dit fag og undervisning spiller for tosprogede kursisters tilegnelsesproces give dig forslag til pædagogiske tilgange, der giver plads til sproglig opmærksomhed og sprogligt arbejde give dig nogle konkrete redskaber, du kan bruge i din undervisning Sådan bruger du materialet Du kan bruge materialet, som det passer dig bedst! Hvis du har meget lidt erfaring og viden om undervisning af tosprogede kursister og undervisning med fokus på fagets sprog, kan det være en fordel at læse de indledende afsnit. Hvis du derimod har en masse erfaring og i din undervisning allerede bruger før-, under- og efter-(læse) aktiviteter, kan du gå direkte til eksempelmaterialet. Konkrete eksempler til seks forskellige fag på niveau g - B Eksempelmaterialet består af 10 forskellige typer af aktiviteter. Hver aktivitet præsenteres og efterfølges så af konkrete eksempler på, hvordan den kan bruges i forskellige fag. Følgende fag indgår: historie, niveau B, religion, niveau C, samfundsfag, niveau C/B, matematik, niveau G til D, naturvidenskab, nivea G til D og fysik, niveau C/B. Åbn døren til skolens sprog Det verbale sprog spiller en afgørende rolle i de kommunikationssituationer, du skaber sammen med dine kursister. Den enkelte skole og det enkelte fag har særlige måder at bruge sproget på. Nogle kursister er vant til at bruge de sproglige koder, som skolen og fagene bruger, andre synes skolens sprog er fremmed og svært. Alle kursister skal have mulighed for at udnytte deres potentialer og gennemføre med godt resultat. Det kræver, at de lærer at forstå og bruge skolens sprog, både i undervisningen og i skolens andre kommunikationssammenhænge. Som lærer er du en af de vigtigste nøgler til, at det sker. 3

4 Vær opmærksom på sproget i dit fag både fagsprog og gråzonesprog! Som lærer ved du, at dit fag har sit særlige fagsprog, som kursisterne har brug for at lære for at forstå og kunne kommunikere om og i faget. Du forventer sandsynligvis ikke, at kursisterne kender dette fagsprog på forhånd, og derfor sætter du tydeligt fokus på det i din undervisning. Du forklarer, hvad de forskellige fagord og faglige begreber betyder, men du bemærker måske også, at det nogle gange virker, som om en del af kursisterne ikke forstår dine forklaringer. Det kan være, fordi du i dine forklaringer bruger ord og udtryk, som kursisterne ikke kender og forstår. Forskning inden for andetsprogspædagogik, peger på, at hvert fag bruger det, man kalder et før-fagligt sprog eller et gråzonesprog. Gråzonesprog er ord og udtryk, der ikke er decideret fagsprog, men alligevel er kendetegnende for det enkelte fag. Gråzonesproget indgår ofte i de forklaringer, lærere bruger til at forklare fagsproget. En matematiklærer kan fx forklare det faglige begreb, et kvadrat, ved at sige, at det er en firkant, der har rette vinkler og lige lange sider. Det er en udmærket forklaring for kursister, der ved, hvad en firkant er, men de kursister, der ikke ved det, får ikke hjælp af forklaringen. De oplever derimod, at noget, der er nyt og ukendt for dem, bliver forklaret med noget andet, der er lige så ukendt. Firkant er et af de mange gråzoneord, der hører til matematik, og er altså en del af gråzonesproget i det fag. Ord og udtryk, der hører til gråzonesproget i ét fag, bruges ofte også i andre fag, men med andre betydninger. Fx betyder stof én ting i tekstilindustrien, noget andet i medicinalindustrien og noget tredje i medieverdenen. Foruden særlige ord og udtryk betegner gråzonesprog også det, man kalder det tematiske mønster. Det er de sproglige konstruktioner, der typisk bruges i faget til at forklare sammenhænge mellem de faglige ord og begreber. Find gråzonesproget sammen med kursisterne Gråzonesproget er især en udfordring for tosprogede kursister, men som lærer ved du, at betegnelsen tosprogede kursister dækker over en meget uensartet gruppe af individer. Derfor er det vigtigt at understrege, at det ikke er muligt på forhånd at afgøre, hvilke ord og udtryk, der vil være en udfordring for gruppen af tosprogede kursister. Du kan som lærer have dine forventninger til, hvad der kræver forklaring og sætte ekstra fokus på det i din undervisning, men det er ikke tilstrækkeligt. Det er vigtigt, at din undervisning opfordrer og støtter kursisterne i at være undersøgende i forhold til sproget og stille spørgsmål til det, de ikke forstår. Skriv nye ord og udtryk ned Tosprogede kursister forsøger ofte at lytte sig til betydningen af nye ord og udtryk. Det er imidlertid en usikker vej, der ofte giver forkerte svar. Du kan hjælpe kursisterne til at finde de rigtige forklaringer på ord og udtryk ved at skrive dem ned. Når du skriftliggør ordene bliver de mere end lyde, der hurtigt er væk. Det hjælper kursisterne til at fastholde dem. Kursisterne kan se, hvordan ordene staves og måske genkende dele fra ord, de allerede kender. Find sammen med kursisterne ud af, hvorfor ordene betyder det, de gør. Del fx sammensatte ord op i de ord, de er sat sammen af, så kursisterne får mulighed for at finde vej ind til en forståelse. Du kan også støtte kursisterne ved at lade dem tage billeder af arbejdsprocesser i faget og efterfølgende forklare processen. Nye emner - nyt sprog Sprog læres altid i forhold til bestemte domæner (fag- og emneområder). Det betyder, at vi livet igennem lærer nyt sprog, hver gang vi går i gang med at tilegne os viden om nye fag- eller emneområder uanset om vi er modersmålsbrugere eller andetsprogsbrugere. Processen er blot enklere for modersmålsbrugerne, fordi de kan trække på deres modersmålskompetence i tilegnelsen af det nye. Sammenhængen og dynamikken mellem domæne og sprog understreger, at man som kursist med dansk som andetsprog ikke bare først kan lære dansk nok og derefter kan lære forskellige fag på samme måde som kursister med dansk som modersmål. Derfor er det vigtigt, at lærere i alle fag er opmærksomme på deres fags sproglige udfordringer i forhold til tosprogede kursister. Giv ordet til kursisten! Aktive kursister i faseopdelt undervisning Du kan gøre kursisternes arbejdsopgave nemmere og sjovere ved at dele undervisningen op i faser, der støtter dem gennem processen. Ikke bare tosprogede kursister, men alle kursister får mere ud af undervisningen, når de bliver mødt der, hvor de er og kan tilegne sig det nye skridt for skridt. Ved at opdele undervisningen i tre faser, før-(læse) aktiviteter, under-(læse)aktiviteter og efter-(læse)aktiviteter kan du give kursisterne struktureret støtte gennem hele processen fra start til slut. 4

5 Også i denne fase er det vigtigt, at du støtter læringsprocessen. Formålet med Du kan samtidig sikre, at kursisterne har mulighed for at være sprogligt aktive i alle tre faser. Det kan være fristende som lærer at give sig selv ordet og beholde det for at være sikker på at alle nu forstår. Men kursisterne har brug for at bruge fagets sprog for at lære det. Når kursisterne i mindre grupper prøver at tale sig til en forståelse af det nye, de er i gang med at lære, opdager de både, hvad de ved og forstår, og hvad de mangler at vide og forstå. Mens de arbejder, har du mulighed for at hjælpe den enkelte gruppe og kursist. Du har også god mulighed for at finde ud af, hvilke udfordringer og resurser den enkelte kursist har. 1. fase, før-(læse)aktiviteter : Klæd kursisterne på til den opgave de skal i gang med! Før-aktiviteterne hjælper kursisterne til at finde ud af, hvad de allerede ved om det, de skal i gang med at lære om, hvad de ikke ved, og hvad de gerne vil eller har brug for at vide mere om. Aktiviteterne leder kursisterne ind i det sproglige felt, som opgaven bevæger sig i, så de kan komme hele vejen igennem den tekst, de skal læse, eller den opgave, de skal løse. Aktiviteterne skal give kursisterne viden om emnet eller fagområdet, så de bliver bedre i stand til at gætte sig til det, de ikke kender, når de er i gang med læseprocessen eller opgaven. Fra forskning i læsning ved vi, at jo mere viden, vi har om et emne, vi læser om, desto bedre er vi i stand til at forstå teksten, selv om vi ikke forstår alle ord. Forskningen peger samtidig på, at det er nødvendigt at forstå mindst 90 % af ordene i en tekst for at forstå den. Derfor er det vigtigt, at du gør det forudgående arbejde med faglige og før-faglige ord, begreber og udtryk til den selvfølgelige indledning til opgaven. 2. fase, under-(læse)aktiviteter : Hold kursisterne på sporet! Efter første fases arbejde er kursisterne parate til arbejdet med tekst eller opgave. 3. fase, efter-(læse)aktiviteter : Få alle godt over målstregen! Denne fase er den, mange lærere synes er mest interessant og relevant. Men du har måske som mange andre lærere oplevet, at en del af kursisterne ikke deltager aktivt i det, der foregår. Det er måske dem, der røg af sporet, inden I nåede hertil - før du blev opmærksom på, hvor vigtigt det er med en struktureret første og anden fase. Nu hvor du kender den betydning og alle kursister er nået vel frem til målet handler sidste del om at hjælpe alle godt over målstregen. Du kan invitere kursisterne til at lære endnu mere ved at organisere efteraktiviteterne mere systematisk og struktureret. Kursisterne kan være kreative opgavestillere og opgaveløsere for hinanden i denne fase, hvilket kan udfolde stoffet på nye måder. De kan arbejde i grupper, hvor du har sikret, at hver enkelt kender sin rolle og sin opgave, så alle bidrager konstruktivt til læringsfællesskabet. Forslag til kursistaktiverende øvelser med fokus på sprog Det kan det være svært at komme i gang med nye måder at undervise på. Derfor får du her en række forslag til aktiviteter, der kan gøre det nemmere for dig. Hvis du allerede er i fuld gang, kan aktiviteterne måske give dig mere inspiration. Alle aktiviteterne har fokus på sproget i faget, og de er delt op i før-(læse)aktiviteter, under-(læse)aktiviteter og efter-(læse)aktiviteter. Læse står i parentes, fordi aktiviteterne både kan handle om deciderede læseaktiviteter og om andre aktiviteter i undervisningen. (læse)opgaven er gjort klart i før-fasen. I anden fase er det vigtigt fortsat at holde kursisterne på sporet, fx ved at give konkrete spørgsmål, opgaver eller vejledning til (læse)opgaven. 5

6 1. fase: Før-(læse) aktiviteter Arbejde med før-, under- og efterlæseaktiviteter i matematikundervisningen Øvelse 1 : Gæt en lotto Kort om øvelse 1 Øvelsen vækker kursisternes nysgerrighed efter at få mere at vide om det emne, de skal arbejde med. Kursisterne får mulighed for at møde og bruge noget af det sprog, de bliver præsenteret for i teksten eller opgaven, de efterfølgende skal arbejde med. Lærerforberedelse Læreren skriver 7 udsagn om emnet - nogle er rigtige, nogle er forkerte. I undervisningen eksempel på Gæt en lotto brugt til emne om lån og opsparing i faget matematik Hvad ved du om at låne penge og spare penge op i banken? Når du låner penge i banken, skal du betale renter af lånet. niveau G til D Sæt kryds Rigtigt Forkert ØVELSE 1 GÆT en lotto Læreren inddeler kursisterne i grupper af 3 4 kursister. Hver kursist får papiret med de 7 udsagn. Kursisterne læser på skift et udsagn op, og gruppen beslutter, hvad den mener er rigtigt eller forkert. Læreren understreger, at det er helt ok at gætte, fx ud fra viden kursisterne har fra andre fag eller fra deres hverdag uden for skolen. Læreren går rundt til grupperne og sikrer, at alle i gruppen forstår spørgsmålene. Læreren skriver ord og udtryk, der volder problemer, på smartboard eller tavlen. Når kuponen er udfyldt, går kursisterne i gang med selve (læse)opgaven. Gennem den finder de ud af om gruppens svar var rigtige. Når du sparer penge op i banken, får du renter af din opsparing. Renten på opsparing er større end renten på lån. Der er den samme rente på alle lån. Alle voksne kan få lån i banken. Banken tjener penge på at låne penge ud til sine kunder. Øvelsen kan gennemføres med flere udsagn, fx som 13 rigtige. Det, man betaler i rente på sit lån, kaldes afdrag. 6

7 1. fase: Før-(læse) aktiviteter Øvelse 2: 10 ting jeg ved Kort sagt om øvelse 2 Øvelsen giver kursisterne mulighed for individuelt og sammen at hente den viden frem, som de har om et emne. Lærerforberedelse Læreren laver et skema som dette: 10 ting jeg ved om... Eksempel fra faget matematik Kursisterne inddeles i grupper. Hver kursist i grupperne får et skema som det herunder 10 ting jeg ved om, hvordan man kan bruge matematik i hverdagen ØVELSE 2 TI TING JEG VED I undervisningen Læreren inddeler kursisterne i grupper af 3 4 kursister, og hver kursist får et skema. Gruppedeltagerne starter med at udfylde skemaet individuelt. Gruppen deler derefter den fælles viden, den har om emnet. Grupperne henter mere viden ind om emnet. Fx ved at gå på nettet eller lave undersøgende arbejde i lokalområdet. Hver gruppe udfylder skemaet ud fra (1) deltagernes individuelle viden og (2) gruppens fælles viden. Hver gruppe vælger efterfølgende 1-2 ting fra hverdagen uden for undervisningen, som den vil undersøge nærmere og beskrive ved hjælp af matematik. Det kan fx være procentberegning af rabat på tilbudsvarer, opstilling af lineære funktioner til sammenligning af betalingsordninger på varer, brug af målestoksforhold ved indretning af en bolig. 7

8 1. fase: Før-(læse) aktiviteter Øvelse 3 : Giv en god forklaring Kort sagt om øvelse 3 Øvelsen sætter fokus på vigtige ord i den tekst, kursisterne skal læse. Den opfordrer kursisterne til at bruge deres gættestrategier. Lærerforberedelse Læreren vælger før-faglige ord og udtryk fra teksten og skriver hvert ord eller udtryk på et kort af papir eller karton. Der skal være så mange eksemplarer af hvert ord eller udtryk, at hver gruppe på holdet kan få en bunke med de samme ord og udtryk. I undervisningen Læreren inddeler holdet i grupper af 3-4 kursister og lægger en bunke kort med bagsiden opad på bordet i hver gruppe. Grupperne vender et kort ad gangen, og gruppedeltagerne forklarer på skift, hvad ordet eller udtrykket betyder. Hvis den kursist, der trækker kortet, ikke kan give en forklaring, hjælper gruppen. Hvis gruppen ikke kan give en forklaring, lægger gruppen kortet til side. Læreren styrer, hvor meget tid, der er til hver forklaring. Når alle kort er vendt, tilbyder grupper, der har svaret på alle kort, konsulenthjælp til de grupper, der har lagt kort til side. Hvis der er kort tilbage, der stadig mangler forklaring, giver læreren en fælles forklaring. eksempel på nogle før-faglige ord og udtryk fra emnet vækst i faget matematik vækst at oprette en børneopsparing at hæve penge at anslå årlig lighed angiv ændringen at antage før faglige ord og udtryk at udgøre at sammenligne en ændring at beregne at bestemme en regneforskrift at vurdere at indsætte penge at udregne ØVELSE 3 giv en god forklaring Yderligere Øvelsen kan bruges som efter-læseaktivitet med både fagord og før-faglige ord og udtryk. 8

9 1. fase: Før-(læse) aktiviteter eksempel på ord fra emnet vækst i faget matematik (bruges som efter-læseaktivitet) en funktion en graf et hældningstal en absolut ændring en relativ ændring fagord og faglige begreber konstant relativ vækst lineær vækst koordinater en ret linje datapunkter et befolkningstal arealet er mindsket find forskriften angiv ændringen i procent en årlig vækst før-faglige ord og udtryk en model for hver af linjerne 4 forhøjelser med 5 % antag at de to lønudviklinger fortsætter uændret fordelagtig ØVELSE 3 giv en god forklaring konstant absolut vækst en gennemsnitlig vækst 9

10 1. fase: Før-(læse) aktiviteter Øvelse 4 : Pak de svære ord ud I undervisningen Kort sagt om øvelse 4 Tekster i alle fag bruger ofte navneord, der er lavet af udsagnsord. Disse navneord rummer en proces/aktivitet, som kan udtrykkes i en sætning. Fx kan navneordet udstilling rumme processen/aktiviteten: Nogle kunstnere udstiller deres malerier i et galleri. Den kan også rumme processen/aktiviteten: En klasse udstiller fotos fra et projektarbejde eller nogle andre der udstiller noget helt andet et helt andet sted. Den slags navneord har en indforståethed i sig, som kan være svær at gennemskue og huske, hvis man ikke er inde i det emne eller fag, hvor de bruges. Øvelsen sætter fokus på proces-navneord (navneord, der rummer processer). Disse navneord er ofte en stor udfordring for kursisterne. Når kursisterne får øje på det udsagnsord og dermed den proces, navneordet rummer, får de mulighed for at gennemskue ordet. Det hjælper dem til at forstå og selv bruge det sprog, faget anvender. Lærerforberedelse Læreren vælger et antal proces-navneord fra den tekst, kursisterne skal læse. Læreren skriver ordene i et skema som det herunder. Læreren giver forslag til forklaring på de to første ord. Proces-navneord FORKLAR ORDET I EN SÆTNING Kursisterne får en kopi eller en elektronisk udgave af skemaet. Kursisterne arbejder parvis med at forklare proces-navneordene i sætninger, så det bliver klart, hvad ordet dækker over. Kursisterne går sammen i grupper af 3 4 kursister og diskuterer deres sætninger. Betyder sætningerne det samme, eller er der forskelle? Hvad kan sætningen, som proces-navneordet ikke kan? Hvad kan proces-navneordet, som sætningen ikke kan? eksempel på proces-navneord fra matematik PROCES-NAVNEORD FORKLAR ORDET I EN SÆTNING sammenhæng Når der sker noget med én ting sker der også noget med en anden. Fx skal jeg betale mere jo længere jeg kører i taxa. opsparing En sum penge der er samlet sammen over et stykke tid. ændring omformning ØVELSE 4 PAK DE SVÆRE ORD UD Yderligere Øvelsen kan følges op af øvelser, hvor kursisterne sammen laver den omvendte proces, dvs. pakker sætninger sammen til proces-navneord. Kursisterne kan på den måde lege med at udtrykke sig som eksperten i faget eller emnet. Øvelsen kan i en efter-læseaktivitet have fokus på fagord, der pakkes ud og pakkes sammen. 10

11 1. fase: Før-(læse) aktiviteter Øvelse 5 : Hvad er let og hvad er svært? Før-test Kort om øvelse 5 Øvelsen hjælper kursisterne til at blive opmærksomme på, hvad de forstår og har svært ved at forstå i teksten. Øvelsen giver læreren et godt indblik i, hvor problemerne er i teksten! Før-testen kan følges op af en senere efter-test, så kursisten bliver opmærksom på sin progression. Lærerforberedelse Læreren skriver selv en mindre tekst eller vælger et tekstuddrag fra undervisningsmaterialet i det emne, som kursisterne skal arbejde med. I undervisningen Kursisterne får teksten, læser den individuelt og sætter blå streg under de ord og udtryk, de ikke forstår. Kursisterne rejser sig og fanger en makker, så de kan diskutere de ord og udtryk, de hver især ikke forstår. kursisterne læser teksten igen og sætter grøn streg under de ord, de nu har fået forklaret og forstår. Læreren samler teksterne ind og bruger informationen fra kursisternes markeringer i sin videre undervisning om emnet. Yderligere Teksten bruges senere som en efter-test i afslutningen af arbejdet med emnet. ØVELSE 5 HVAD ER LET OG HVAD ER SVÆRT? FØR-TEST 11

12 1. fase: Før-(læse) aktiviteter teksteksemplet herunder om lån og opsparing kan bruges til øvelsen i matematik Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing Når man låner penge skal man normalt betale renter og afdrag hver termin. En termin er en periode på f.eks. en måned et kvartal eller et år. Den periode, det tager at betale lånet tilbage, kaldes lånets løbetid. Det beløb, man i alt låner, kaldes lånets hovedstol. Et afdrag er det beløb, som man i en bestemt termin reelt betaler af på lånet. Det beløb, som man mangler at betale tilbage, kaldes restgæld. Renten i en termin er en bestemt procentdel af restgælden. Renten er betaling for at låne penge. Summen af renter og afdrag i en termin kaldes ydelse. Når man betaler renter får man et skattefradrag og skal derfor betale mindre i skat. Hele ydelsen kaldes bruttoydelsen. Nettoydelsen er ydelsen minus det beløb, man sparer i skat Når man sparer op får man renter hver termin, men renten på opsparing er lavere end renten på lån. Det er på den måde, at bankerne tjener penge. Der findes mange forskellige former for lån, og man kan låne penge mange andre steder end i banken. Hvis man låner penge til køb af et hus eller en ejerlejlighed, så låner man de fleste af pengene i en kreditforening. Hvis man køber noget på afbetaling, så optager man reelt et lån. Det sker ofte i et finansieringsselskab Du kan læse mere om de forskellige slags lån andre steder. Der er ret stor forskel på renten på forskellige lån. Det er mange gange let at få et lån hos et finansieringsselskab, men til gengæld er renten høj. Det kan være sværere at få banklån og kreditforeningslån, men her er renten ofte lidt lavere. Hvis dem, der låner pengene ud, kan føle sig sikre på at få deres pengene tilbage, så er renten lavere end, hvis der er en risiko for, at pengene ikke bliver betalt tilbage. Det er ofte meget kompliceret at regne på rigtige lån og opsparinger. Derfor er eksemplerne og opgaverne i dette materiale lidt forenklede sammenlignet med mange rigtige lån. ØVELSE 5 HVAD ER LET OG HVAD ER SVÆRT? FØR-TEST 12

13 2. fase : UNDER-(læse) aktiviteter Øvelse 6 : Hvad fortæller teksten? Kort om øvelse 6 Kursisten støttes i at have fokus på, hvad teksten handler om og hvilken viden, den giver. Kursisten får desuden mulighed for at reflektere over indholdet i forhold til sin viden om verden. Skemaet støtter på den måde en dybdelæsning frem for en overfladelæsning. Lærerforberedelse Læreren udarbejder et skema til kursisternes læseproces, som fx det herunder. hvad handler det her om? I læseprocessen hvad VED JEG NU? HVOR KENDER JEG TIL DET HER I MIN HVERDAG? Eksempel fra tekst om banklån i faget matematik hvad handler det om? Det handler om at låne penge i banken og spare penge op i banken. hvad VED JEG NU? Man skal betale renter og afdrag, når man låner penge i banken. En termin er en periode, fx en måned. Den tid, jeg har til at betale lånet tilbage, kaldes lånets løbetid. HVOR KENDER JEG TIL DET HER I MIN HVERDAG? Jeg har et lån i banken, men det er dyrt i renter, så jeg har talt med banken om at få renten sat ned. Min kæreste er gravid, og på hospitalet taler de også om termin. Der betyder det noget andet hendes terminsdato er den dag, hun skal føde. Hvis renten på mit lån skal sættes ned, sagde banken, at jeg skal betale lånet tilbage hurtigere. Der kunne man så sige, at løbetiden bliver kortere. Mærkeligt med de ord i matematik jeg plejer kun at bruge ordet løbetid, når jeg taler om, at vores hund er i løbetid. ØVELSE 6 HVAD FORTÆLLER TEKSTEN? Kursisten udfylder skemaet undervejs i læseprocessen. Kursisterne kan arbejde individuelt eller parvis. 13

14 2. fase : UNDER-(læse) aktiviteter Øvelse 7 : Hvem svarer rigtigt? Kort om øvelse 7 Øvelsen skærper kursisternes koncentration, træner sproget og giver plads til konkurrencelysten. I undervisningen Læreren inddeler kursisterne i grupper på 4 6 kursister. Kursisterne ser en kort tv-udsendelse eller lign. om det emne, de arbejder med. Hver gruppe får til opgave at lave ja/nej-spørgsmål til en bestemt del i udsendelsen. Undervejs i udsendelsen skriver kursisterne stikord til ideer til spørgsmål. Efter udsendelsen skriver kursisterne parvis i hver gruppe spørgsmål til deres del af udsendelsen. Hvert par skriver 2 spørgsmål. Hver gruppe vælger 3 spørgsmål, som skal indgå i en samlet pulje af spørgsmål til hele udsendelsen. Hver gruppe stiller sine spørgsmål, læreren giver kort pause til svar. De andre grupper giver deres svar (ja eller nej). Læreren skriver hver gruppes antal rigtige svar på tavlen undervejs. Resultatet gøres op og vinderne fejres. ØVELSE 7 hvem svarer rigtigt? 14

15 2. fase : UNDER-(læse) aktiviteter Øvelse 8 : kender du ordet? Kort om øvelse 8 Øvelsen sætter fokus på kursisternes sproglige kompetencer, både i dansk og på andre modersmål og fremmedsprog. Den øger kursisternes sproglige bevidsthed, og det hjælper dem til at lære mere både fagligt og sprogligt. Lærerforberedelse Læreren laver et skema som det til højre. Læreren skriver vigtige fagord og før-faglige ord fra teksten, kursisterne skal læse, i skemaet. Læreren skriver forklaringer til nogle af ordene på dansk. Læreren giver et eksempel eller sætter et billede eller en figur ind som yderligere forklaring på ordet. Læreren sikrer, at der er tomme pladser i skemaet, så kursisterne undervejs i deres læseproces kan sætte ord ind, de synes er vigtige for forståelsen af teksten. I undervisningen Skemaet kan se sådan ud vigtige ord forklaring på dansk Yderligere ordet på andre sprog jeg kender et konkret eksempel eller et billede eller figur Som efter-læseaktivitet kan kursisterne i grupper udveksle skemaer og tilføje manglende forklaringer. ØVELSE 8 Kender du ordet? Hver kursist får en kopi eller en elektronisk udgave af lærerens skema. Kursisterne udfylder individuelt skemaet undervejs i læsningen af teksten (hjemme eller på VUC). Ord som kursisten synes er vigtige for sin forståelse af teksten, men som kursisten ikke kan forklare på egen hånd skrives også i skemaet. 15

16 2. fase : UNDER-(læse) aktiviteter eksempel på udsnit af lærerskema fra emnet funktioner i faget matematik Vigtige ord En funktion En graf Forklaring på dansk En funktion er en sammenhæng mellem to variable størrelser En graf er en tegning. Fx en ret linje der kan tegnes ved hjælp af nogle punkter i et koordinatsystem Ordet på andre sprog jeg kender Et konkret eksempel eller et billede eller figur x f(x) ØVELSE 8 Kender du ordet? En forskrift En lineær funktion En forskrift er en beskrivelse af sammenhængen mellem x og f(x) f(x) = 5x + 7 en kolonne x-akse y-akse 16

17 3. fase : efter-(læse) aktiviteter Øvelse 9 : Rollespil: Den varme stol Kort om øvelse 9 Øvelsen giver mulighed for at kursisterne får implementeret den viden de har om emnet på en sjov og kreativ måde. I undervisningen Kursisterne vælger sig ind i rollerne som journalister, interviewpersoner og kommentatorer. Interview-personerne forbereder sig til at komme i den varme stol, hvor de skal besvare pågående spørgsmål om det emne, holdet har arbejdet med. Journalisterne forbereder pågående spørgsmål. Kommentatorerne forbereder sig på at være kritiske iagttagere, der efter hvert interview giver en bedømmelse af journalisters og interviewpersoners produkt. Interviewene gennemføres som interview af enkeltpersoner eller som gruppeinterview. Kommentatorerne giver deres vurdering og vælger det bedste interview ud fra kriterierne: mest underholdende, mest lærerige, mest professionelle. eksempel fra emne om finanskrisen i faget matematik ØVELSE 9 Rollespil: Den varme stol Holdet har beskæftiget sig med finanskrisens virkninger for banker, privatpersoner og virksomheder. Kursisterne har som en del af dette undersøgt de hjælpepakker, politikerne har gennemført. Kursisterne vælger sig ind på at være interviewpersoner, interviewere og kommentatorer. Interviewpersonerne deles op i fire grupper: ledende bankfolk, private bankkunder, virksomhedskunder og politikere. Interviewerne fordeler sig på interview, der har fokus på de fire forskellige grupper. Kommentatorerne kommenterer interviewene med alle fire grupper. 17

18 3. fase : efter-(læse) aktiviteter Øvelse 10 : Sæt ord på det du ved! Kort om øvelse 10 Øvelsen støtter kursisterne i at få overblik over og sætte ord på det, de ved om et emne eller en proces, de har arbejdet med i faget. I undervisningen Kursisterne udarbejder en skriftlig præsentation af det emne eller område, de har arbejdet med. Fx en brochure, en collage, en proces-model eller en koncept-map. eksempel på arbejde med emnet afbetalingsordninger for køb af forbrugsgoder i faget matematik Kursisterne har i det foregående arbejde undersøgt forskellige butikkers tilbud på afbetalingsordninger for køb af hårde hvidevarer. De har desuden undersøgt betingelserne for at tage lån i banken til hårde hvidevarer. Kursisterne fordeler sig så nogle vælger sig ind på at være repræsentanter for henholdsvis butik 1, butik 2 og banken. Hver af de tre grupper fremstiller en collage, der underbygger en argumentation om fordelene ved at købe en bestemt hård hvidevare via deres tilbud. Andre kursister vælger sig ind på to typer af forbrugere, der har brug for varen og skal vælge, hvilket tilbud de synes er det bedste for dem: enlig ung der lige er flyttet hjemmefra voksen forsørger med job De tre første grupper præsenterer deres tilbud på en markedsplads. De forsøger hver især at overbevise så mange af forbrugerne som muligt om at deres tilbud er det bedste Forbrugerne underskriver købsaftaler på det, de synes er det bedste tilbud for dem Sælgerne tæller deres aftaler op og vinderne fejres Forbrugerne begrunder deres valg Kursisterne tager individuelt stilling til fordele og ulemper ved de tre muligheder og vælger det tilbud de synes er bedst i forhold til deres individuelle økonomiske situation giver forslag til en betalingsordning, de synes er mere retfærdig i forhold til deres situation ØVELSE 10 Sæt ord på det du ved! 18