Høringsskabelon - Landsbyordninger

Transkript

1 1 - Høring Landsbyordning Borbjerg Skole Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Bestyrelsen for Borbjerg Skole ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? Muligheder Større sammenhæng i børnene og forældrenes hverdag. En ledelse, en bestyrelses og et værdigrundlag En fælles vision for Landsbyordningen, vil styrke udviklingen i hele lokalsamfundet Udfordringer I dag har vi både en skole, SFH samt en børnehave i en spændende udvikling. Kan vi bevare den udvikling alle 3 steder i en kommende landsbyordning? Skolen er med til at sikre udvikling af dagtilbuddet Dagtilbuddet er med til at sikre udvikling af skolen En vuggestue på sigt ser I i forhold til: Muligheder Større muligheder Udfordringer Hvis børnetimerne 1

2 - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? for stordrift fordele Bedre og mere målrettet pædagogisk samarbejde skole, SFH og børnehave imellem. En større udvikling i samarbejdet mellem DUÅ og PALS som lederne i dag har forsvinder, og dermed en forringelse af normeringen. I Borbjerg er SFH en en meget stor ressource for skolen og omvendt. Vi har en stor og attraktiv SFH, som er med til at løfte niveauet i skolen. Dette gælder både på det pædagogiske samt på det faglige plan. Det er et stort opmærksomhedspu nkt, at dette samarbejde fortsætter. I dag har vi både en skole, SFH samt en børnehave i en spændende udvikling. Kan vi bevare den udvikling alle 3 steder i en kommende landsbyordning? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Muligheder En fælles ledelse vil give de enkelte ledere flere ledelsesmuligheder ift. Udfordringer At sikre udvikling, kvalitet og fokus for både dagtilbud, SFH og skole 2

3 personaleressource r samt opgaveløsning Hvis både dagtilbuddet samt skolen refererer til skolechefen, vil det øge mulighederne for en fælles vision og udvikling for landsbyordningen. Hvis ikke man fra forvaltningen sørger for, at afbureaukratisere ledelsesopgaverne faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure Muligheder Man kan få sammensat en bestyrelse, som sikrer en bred repræsentation af både forældre og faggrupper. Udfordringer At det kan blive en splittet bestyrelse, som har for meget fokus på den enkelte institution, og ikke arbejder for den brede vision. øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? I Borbjerg har vi i dag et særdeles godt samarbejde mellem både børnehave, SFH og skolen. Dette er bl.a. kommet pga. en daglig synlig ledelse i hver institutions. Specielt samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i SFH en, er der blevet brugt rigtig mange ressourcer på at få iværksat efter skolereformen. Samarbejdet er en meget stor ressource for begge institutioner. Der er opbygget et meget tæt ledelsesteam skole og SFH imellem, som gør at vi allerede i dag, har en lille Landsbyordning. Det er helt centralt, at dette 3

4 samarbejde kan fortsætte, for en kommende udvikling af landsbyordningen. Det er essentielt for os, at vi har meget medindflydelse på den kommende ledelsesstruktur, så vi kan bevare alt det gode vi har i dag. Vi vil derfor foreslå, at de to nuværende bestyrelser, i fællesskab udarbejder en stillingsbeskrivelse på de ledere, som skal lede landsbyordningen, og ud fra matchende kompetencer til stillingsbeskrivelserne, vælges lederne. Ifølge regnearket vedr. eksisterende USFH er og Landsbyordninger skal Borbjerg spare 0,2 ledere. Derfor kunne en model som hed en fuldtidsleder (skoleleder) samt to ledere med en ledelsestid på 0,6 være interessant. Dette vil give en daglig leder i både skole, SFH samt børnehaven. Ligeledes vil der være et ledelsesteam, som kan være garant for den pædagogiske udvikling, stordrift fordel samt den fælles vision for landsbyordningen. Vi har noget unikt i Borbjerg, og det skal bevares. 4

5 2 - Høringssvar personale MED Borbjerg Skole Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart:_Personalet Borbjerg Skole ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Muligheder: En landsbyordning kan være med til at sikre, at vi fortsat har pasningsmuligheder, børnehave og også gerne vuggestue på sigt, i Borbjerg. Vigtigt i forhold til tilflyttere / undgå fraflyttere. Større sammenhæng i børnene og forældrenes hverdag, en råd tråd, én ledelse, en bestyrelses og et værdigrundlag. Udfordring: Vi har et værdifuldt samarbejde, pædagoger og lærere imellem. Kan vi bevare det, i en landsbyordning? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Muligheder: Et øget samarbejde mellem børnehave og SFH. Mulighed for fuldtidsstillinger. Bedre sammenhæng, pædagogisk sparring, samme retning. Udfordringer: SFH pædagogerne ønsker fortsat, at være en integreret del af skolen. Allerede nu, kan det være en udfordring at rumme 2 arbejdspladser. Hvordan vil det være med 3? Udfordringer: Kan den pædagogiske leder, være synlig alle 3 steder? Vil den pædagogiske leder ikke bruge for meget tid på at administrere 2 forskellige lovgrundlag, 2 personalegrupper med vidt forskellige arbejdsområder m.m. SFH lederen er en del af skolens ledelsesteam, og har mange funktioner i skolen. Hvem skal overtage dem? Vi har en SFH leder, der også har børnetimer og ved hvad der rører sig. Det er vigtigt at den leder som har ansvaret for SFH en, fortsat er en del af skolen, hvillet styrker det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger. 5

6 faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Der er en lovgivning på området Vigtigt, at landsbyordningen ikke koster børnetimer. Vi ønsker, 1 leder i hvert hus. Vi mener, at vores SFH er for stor (110 børn, 8 ansatte) til at have fælles ledelse med børnehaven. SFH en på Borbjerg Skole er en stor resurse for skolen, og vi ønsker, at SFH en fortsat vil være attraktiv og at der er tilbud for 0. 7.kl. 6

7 3 - Borbjerg børnehave bestyrelses høringssvar vedr. l Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Bestyrelsen fra Borbjerg Børnehave. ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Ved oprettelse af landsby ordning i Borbjerg, er der på sigt stadig mulighed for oprettelses af vuggestue, hvis der opstår lokalt behov for det. Og yderligere samarbejde med dagplejen kan med fordel tænkes ind i en landsby ordning Vi ser muligheder i at bevare et tæt lokalt samfund, med mulighed for stor kendskab til hinanden. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Det er vigtigt at 0-6 årsområdet i en Landsbyordning refererer til Dagtilbud og Dagtilbudschef. Dette for at have mulighed for faglig udvikling og sparring med øvrige daginstitutionsledere og daginstitutioner indenfor 0-6 års området. Vi ser muligheder i fortsat, at udvikle på overgange f.eks. fra børnehave til SFH og skole. Vi har flere samarbejdsrelationer men der kan fint udvikles videre på det, f.eks. DUÅ og Pals på tværs. Vi ser mulighed for at udnytte personale ressourcer og kompetencer på tværs, samt skabe vidensdeling Fokus på hvordan der tales om en landsby ordning. Det er en enhed, der drifter sammen på lige niveau. ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Vi kan se en udfordring i fortsat at kunne tage hånd om alle medarbejdere. Det er derfor vigtigt med synlig ledelse i alle afdelinger Det er vigtigt at der er klarhed over ledelses opgaverne og klare aftaler omkring hvem der tager sig af hvad. Der skal være klarhed over hvem der påtager sig opgaverne når ledelsen er fraværende. 7

8 faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Ift. til fællesbestyrelsen er det vigtigt at have fokus på hvordan man får skabt relevans for alle deltagere, som ikke nødvendigvis har børn i skolen men i børnehaven eller omvendt. Vi forudsætter demokratisk valg. At man tager højde for hvor ofte der er valg, så ikke alle skiftes ud på en gang. Vigtig at de børnetimer som også har været en del af ledelsens opgaver, ikke bliver overset i nye stillingsbeskrivelser, så der bliver et tab på normeringen hos børnene. Klarhed om økonomien til de forskellige afdelinger. Vi kunne forstille os konsulent bistand fra eks. HR afdelingen i forhold til at få skudt landsbyordningen godt i gang og få skabt et VI. 8

9 4 - Borbjerg børnehave høringssvar Personale MED vedr. Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Personale MED Borbjerg Børnehave ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Vi ser fortsat en mulighed for at få oprettet en vuggestue, i en kommende Landsbyordning. Dette synes vi vil være til gavn for borgerne og evt. kommende borgere i Borbjerg-Hvam området. Vi ser det som et stort aktivt for et område, at der er flere valg muligheder for forældrene til at få passet deres børn. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Vi finder det meget vigtigt at Dagtilbuddet 0-6 år i en Landsby ordning, fortsat er en del af Holstebro Dagtilbud, og at der ligeledes refereres til Dagtilbudschefen, så der fortsat kan være mulighed for udvikling af 0-6 års området, sammen med øvrige daginstitutions ledere og daginstitutioner. I forhold til den fortsatte udvikling af DUÅ, finder vi det vigtigt at kunne arbejde sammen med de øvrige institutioner I forhold til børn med specielle behov, synes vi det er en stor udfordring, hvis vi ikke længere kan søge støtte og hjælp hos Pædagogisk Ressource Team. t er til stor gavn for både børn, forældre og personale. I Borbjerg har vi allerede gode positive samarbejdsaftaler omkring flere ting, f.eks. overgang fra børnehave til SFH/skole Der er fortsat mulighed for viden deling på tværs af fagområder, og det kan der måske udvikles mere på. Det er utrolig vigtigt at ledelsen har grundig kendskab til de forskellige områder i en landsbyordning, her tænker vi på både 0-6 års området, SFH og skoleområdet. Det er vigtigt med engagement og indsigt i alle områder. Vi ønsker daglig og synlig ledelse, samt gode spar- 9

10 ringsmuligheder for ledelsen. Udfordringen kan være at der bliver mindre tid pr ansat. I og med at souschef funktionerne forsvinder, hvem har så ansvaret ved fravær af ledelsen? Der er opgaver i hverdagen, som ved leders fravær fortsat skal varetages, f.eks., arbejdsændringer. Hvem og hvordan varetages det? faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi ønsker en ligeværdig fordeling af medlemmer fra de respektive områder i bestyrelsen. På demokratisk vis skal der sammensættes en bestyrelse. Det bliver en udfordring at få det hele koordineret så alle føler sig set og hørt, således at alle føler sig som en del af et fællesskab med flere forskellige fagligheder. Hvem fører pædagogisk tilsyn med en Landsbyordning? 10

11 5 - Naur-sir skolehøring_landsbyordning Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Bestyrelsen for Naur Sir Skole & Børnehus ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? faktorer er væsentlige i forhold til For ca. 10 år siden startede vi et udviklingsprojekt en barndom - et hus, hvor skole, børnehave og dagpleje fik fælles ledelse og fælles bestyrelse. Efterfølgende blev dagplejen mod vores ønske trukket ud af dette samarbejde og lagt under ledelsen inde i Holstebro by. Samarbejdet mellem skolen og børnehaven blev formaliseret ved, at børnehaven blev til en USFH, dermed kunne den del af projektet køre videre. Vi ser kun Landsbyordningen som en forlængelse af dette projekt. Vi skal ikke underkende at en af grundene til, at vi kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft skyldes, at vi kan tilbyde stillinger med et rimeligt timetal, fordi vi har det tætte samarbejde mellem børnehaven, skolen og SFH en. Dette er vigtigt at slå fast. Vores pædagogiske personale består både af uddannede pædagoger og af pædagogmedhjælpere, men hele tiden med fokus på at forældrene har krav på, at det er uddannet personale. Vi har høj grad af dobbelt-udnyttelse af lokaler. Desuden investerer vi sammen med skolen ved indkøb af større materialer, dermed skabes der mulighed for at indkøbe flere spændende materialer, der kan bruges både i undervisningen i skolen og f.eks. i motorisktræning eller tidlig sproglæring i Børnehuset. Vi har effektiviseret på ledelse og administration. Vi har i dag fællesledelse, -administration og -tekniskpersonale med Naur-Sir Skole. Timeplanlægningen og vikar indkaldelse varetages pt. af en pædagog i Børnehuset og svarer til ca. 5 timer pr. uge. Vi mener ikke en Landsbyordning bør ændre på denne ledelsesstruktur, og ønsker man at spare endnu mere på ledelse, bør der tilføres ressourcer andre steder. Hvordan bestyrelsen fremover skal vælges, skal overvejes nøje, da valgperioden pt er 4 år, det gør det 11

12 Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? svært at få/bevare forældrerepræsentanter i børnehuset, umiddelbart vil en kortere valgperiode kunne afhjælpe meget af denne problematik, da man så hurtigere kan få nogle af de nye forældre med, inden deres børn forlader børnehuset igen. Vi mærker hver dag, hvor stor betydning det har for personale, børn og forældre, at den ledelse og den bestyrelse, der skaber rammerne i vores institution, er lokalt forankret. 12

13 6 - Sevel skole / SFH Høringssvar (landsbyordning) Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Sevel skoles forældreråd og bestyrelse. ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH Vi opfordrer til en stærk lokal involvering i etableringen af Landsbyordninger både de helt nye og dem der skal have justeret på organisationen. Dette er en forudsætning for succes til gavn for de børn det grundlæggende handler om. Pædagoger og lærere efterspørger ledelse tæt på. Ledelsesopgaven og kompetensen i en landsbyordning, forudsætter gennemsigtighed i forhold til praksis. Det er meget vigtigt at der ses på den ledelsesstil/form som ny organisering bliver og at inspiration og oplæg til hvordan ledelses på distance implementeres. ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? I baggrundsmaterialet nævnes: Budgetterne for skole og SFH vil være placeret under driftsområdet Folkeskolen og budgettet for dagtilbuddet vil være placeret under driftsområdet Dagpasning af børn. At lederne af dagtilbuddene referer til cheferne på områderne er en fordel f.eks. i forhold til pædagogisk og kompetencemæssig udvikling, kommunikation og information. SFH-ledernes rolle i forhold til samspil mellem fritids- og undervisnings-delen er væsentlig, der bør være opmærksomhed på at sikre ledelsesforhold, som kan vedligeholde og udvikle det igangværende samspil. Vi som allerede har en tilknytning til Skolens ledelse oplever at det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed og brugbart på langt sigt for børnenes trivsel. Derudover det det af meget vigtig karakter at man samler det nye ledelsesteam hvor dagtilbudslederen også indgår. 13

14 faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi arbejder klart på at få en fælles bestyrelse. Vi skal huske på der skal arbejdes med det lokalt, så alle får den samme opfattelse af, at der er tale om 2 lovgivningsmæssige og budgetmæssige selvstændige enheder. Vi finder det vigtigt at tydeliggøre at det er forældre til børn i Dagtilbuddet der skal udgøre flertallet, når der skal besluttes noget der kun vedrører dagtilbuddet og omvendt på undervisningsområdet. Det er ligeledes væsentligt at lederen af dagtilbuddet får en plads i fællesbestyrelsen. Vi har i mange år fungeret som en landsbyordning og det har fungeret rigtig godt. Det har givet god mening med repræsentanter fra alle interessenter i bestyrelsen for at sikre en helhedsorienteret interesse i alle afdelinger. 14

15 7 - Skave Skole og SFH, høringssvar vedr Landsbyordnin Høringssvar vedr. Landsbyordninger Høringspart: Skave Skoles skolebestyrelse. ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Det bliver en fælles enhed og det er godt for lokalsamfundet. Det kan opfattes som en tiltrækningskraft at være én enhed sted. En fællesstemme i lokalsamfundet komme fælles ud over kanten og blive endnu mere synlig. Udfordring at det er to matrikler. Det positive er, at kunne koordinere aktiviteter. Fælles kalender. Der vil være et kontinuerligt flow ved at være i en enhed. Gode muligheder for at udnytte ressourcerne bedst. Informationerne kan samles på én platform bedre service til områdets børnefamilier. De gode overgange kan blive bedre. Vi ser store muligheder i samarbejde og faglig udvikling på tværs. Vi er i forvejen to faggrupper der arbejder godt sammen. Landsbyordningen skal blive et fælles tredje. Der skabes noget nyt. Dialogen er vigtig, den gensidige respekt skal være i fokus, men det kommer ikke af sig selv. Det vil kræve tid og bevidst indsats. Ledelsesstrukturen skal supplere hinanden. Der skal være indsigt i det administrative/lovmæssige for alle tre områder. Ansættelsesgrundlaget er forskelligt. Det er komplekst og der er i forvejen opgaver nok til de ledere der er her. Det er vigtigt, at personalet føler sig som ansat i én enhed. Det er en udfordring, at ledelsen er mindre sammen børnene. På bestyrelsesmøder kan det være svært at nå det hele det bliver ikke lettere med en større enhed. Det er vigtigt at sikre sig, at der er det antal forældre fra dagtilbuddet som reelt repræsenterer forældrene i dagtilbuddet. Fælles platform til informationer. Samarbejdet med dagplejen også en del af landsbyordningen. Venlig hilsen Rikke Holbæk Mosekjær, skolebestyrelsesnæstformand 15

16 8 - Skave Skole og SFH, Høring vedr Landsbyordning Høringssvar - Landsbyordninger Høringspart: P-MED, Skave Skole og SFH Muligheder: Styrke fællesskabet i lokalsamfundet lave fælles arrangementer. ser I i forhold til udvikling Ulemper: Der er en sårbarhed ved fællesledelse der er af lokalsamfundet i kun én institution. Man skifter ikke til et nyt sted får forbindelse med ikke en ny start. etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? SFH: Muligheder: fællespasning ved skolefridage. SFH personalet kan få bedre kendskab til førskolebørnene - inden de bliver førskolebørn. Pædagogerne kunne arbejde i begge huse bedre stillingsgrad og kendte vikarer. Bedre kendskab til hinandens rutiner skole/ SFH/ daginstitution. Gode muligheder for samarbejde og for faglig udvikling på tværs. Ulemper: Det bliver en stor foranderlig organisation, med forskellige faggrupper. Samarbejde tager tid og den vil gå fra børnene. Det at være fysisk adskilt er en også en hindring. Muligheder: Det er vigtigt at beholde en pædagogisk leder for fritidsordningen. Der vil være mange opgaver til skolelederen der er stor kompleksitet i ledelsesopgaven. For pædagogerne i skolen er det vigtigt med fagfaglig leder. Vi formår i Holstebro kommune at drive landets billigste skoler og samtidigt formår vi at score højest på trivsel og sociale kompetencer på Skave skole/sfh. Forklaringen skal blandt andet findes i konstruktion hvor en skoleleder og SFH-leder varetager den pædagogiske ledelse af to personalegrupper, så vi føler os som én gruppe. Dette samarbejde er unikt og vil være fantastisk at videreføre i en landsbyordning. Der kan laves lokale ledelsesaftaler. 16 Ulempe: Det føles som en kæmpe stor håbløshed. Det er besparelser på børn og personale igen. Uforudsigelig fremtid igen. Lederne har timer sammen med børnene i SFH for at få

17 faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? dagen til at hænge sammen. Hvis der skal fordeles ledelsesopgaver ud på pædagoger/lærere så går de fra børnene. 17

18 9 - Skave Børnehus, høringssvar fra personale MED Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Personalet i Skave Børnehus ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Vi oplever, at vi allerede gennem mange år har været et stærkt lokalsamfund, hvor skole og institution, har samarbejdet på tværs. Vi ser muligheder i at gøre mere, af det vi allerede gør i dag. Vi ser ikke, at landsbyordningen, vil komme til at ændre noget banebrydende, da der fortsat vil være det samme antal børn og familier i lokalsamfundet. Vi ser muligheder i, at vi kan bruge hinandens ressourcer, faglighed og lokaler, mere end vi gør i dag. Vi håber på økonomiske fordele, da vi hidtil har været ekstremt presset økonomisk. Vi deler allerede udgifter til fælles kursusvirksomhed med såvel skolen som naboinstitution, det vil vi naturligvis fortsætte med. Vi har en forventning om, at der er en pædagogisk leder med base i daginstitutionen, mens skolelederen har base på skolen. Det har stor betydning for såvel brugere og personale, at der er en ledelsesperson i huset. Vi har en fantastisk dygtig konstitueret leder, som vi deler med naboinstitutionen, men selv den dygtigste leder kan umuligt være to steder på en gang. Det har konsekvenser for kvaliteten, at slække på ledelsen. Vi vil som personalegruppe klart anbefale, at Laila Juul Nielsen fortsat varetager ledelsen i Skave børnehus. Det er yderst vigtigt, at der skabes tydelige rammer for ledelsesopgaver herunder, hvem der har det overordnede ansvar, også når der er fravær af ledelse. Det er ligeledes vigtigt, at der er tydelige rammer for de ansattes arbejdsopgaver, da mindre ledelse kun kan 18

19 give flere opgaver til personalet. For at sikre udvikling, kvalitet og ensartethed på 0-6 års området i Holstebro kommune, bør det sikres, at hver landsbyordning er repræsenteret med en ledelsesrepræsentant på ledermøderne i dagtilbud. Det er vigtigt for informationsniveauet og med til at sikre at dagtilbud fortsat prioriteres også i landsbyordninger. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Det er væsentligt, at der er forældrerepræsentanter fra alle afdelinger, vuggestue, børnehave, SFH og skole. Ligeledes opfordrer vi til, at der er personalerepræsentanter fra både skole/sfh og daginstitution. Det vil også være naturligt at begge ledere sidder i bestyrelsen. Fordelingen af forældrerepræsentanter skal fordeles ligeligt mellem skole/sfh og børnehave/vuggestue. Der er lagt op til, at institutioner i landsbyordninger fremover skal høre under skoleforvaltningen. Vi er bekendt med, at institutionen i den eksisterende landsbyordning i Idom-Råsted pt. refererer til dagtilbudschefen, mens skolen refererer til skolechefen. Den løsning ønsker vi videreført i den nye landsbyordning. Vi er eksempelvis en DUÅ institution og ønsker fortsat at udvikle vores faglighed på dette område, som ligger under dagtilbud. Ligeledes har vi en bekymring for, at vigtige informationer går tabt på daginstitutionsområdet, hvis dagtilbud i landsbyordninger skal høre under skoleforvaltningen. Ligeledes er vi bekymrede for, om det er muligt at samarbejde med ressourceteamet, hvis vi ikke tilhører samme forvaltning. Daginstitutioner,- også under landsbyordninger hører til under dagtilbudschefen. Vi glæder os over, at der vil blive kigget på tildelingsmodellen og få vendt ressourcetildelingen på hovedet. Det kan i særdeleshed komme til at give landsbyordningerne et økonomisk tiltræng løft, som igen vil højne kvaliteten i Holstebro kommunes dagtilbud. 19

20 20

21 10 - Skave Børnehus, høringssvar fra bestyrelsen Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart:_Forældrebestyrelsen i Skave Børnehus ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? I lokalsamfundet i Skave er vi gode til at stå sammen, hjælpe hinanden og støtte op om både skole, SFH og børnehus. Vi er stolte af vores børnehus og vores skole. Derfor bliver spørgsmålet for os hvad kan lokalsamfundet gøre for at medvirke til en god og vellykket landsbyordning? Bakke op og engagere os i det arbejde der ligger i en vellykket ordning. Arbejde sammen og gøre det vi er gode til herude. Skave Børnehus vil formentlig blive endnu mere synlig ved etablering af landsbyordningen. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Skole, SFH og børnehuset vil stå stærkere ved at være sammen skabe sammenhold. Vidensdeling mellem skole, SFH og børnehus. Udviklingsmøder for hele personalegruppen skaber sammenhold og fælles fodslag. Større personalegruppe med mange forskellige kompetencer gøre brug af hinandens ressourcer. Vigtigt at respektere hinandens fagområder. Udfordring: Udvikling af DUÅ ligger i Dagtilbud, derfor vigtigt at 0-6 år referer til Dagtilbud. Ligeledes ressourcepædagog timer kan det fortsat søges fra Pædagogisk Ressource Team til 0-6 års området? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Det er særdeles vigtigt for os at der er en fællesleder som brænder lige meget for 0-6 års området, skole og SFH. Det har stor betydning for børnehuset at der er en daglig pædagogisk leder fysisk tilstede. Det giver sparring og tryghed for personale og forældre. Hvor refereres der til?? Vi anser det som meget vigtigt at 21

22 der refereres til Dagtilbudschefen, så der kan udvikles på 0-6 års området i Dagtilbud sammen med de øvrige daginstitutionsledere og daginstitutioner. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi ønsker en ligelig fordeling af repræsentanter fra børnehave og skole. Valgprocedure. Vigtigt at der tages højde for at hele bestyrelsen ikke skiftes ud på en gang. Vi vil gerne foreslå et dialogmøde, hvor der deltager bestyrelser, leder og personaler sammen med nogle der har gjort sig nogle erfaringer med at etablere landsbyordninger. 22

23 11 - Staby Skole og Lærkereden USFH: Høringssvar landsb Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart:_Staby Skole og Lærkereden USFH ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Vi ser det som en positiv udvikling at vi ændres til Landsbyordning, da vi så på lang sigt kan få mulighed for at få vuggestuebørn i institutionen. Ellers ligner ordningen meget den USFH ordning vi har i dag. Som det ser ud i dag har vi et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole og bruger hinanden på tværs. Vi ser det som en stor styrke, at vi kan sparre med hinanden på tværs af faggrupper. Den ledelsesstruktur, vi har i dag, ligner den nye ledelsesstruktur så meget, så vi tænker vi ikke vil mærke ændringer. Vi mener strukturen er rigtig god og det fungerer godt i dagligdagen. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi mener det er vigtigt, at alle grupper bliver repræsenteret i en fælles bestyrelse børnehave, SFH, skole og medarbejdere. På bestyrelsens vegne 23

24 Vibeke Krog Bro, formand Ann Risgaard Nielsen, konstitueret leder i Lærkereden og Lene Ettrup, skoleleder 24

25 12 - Høring vedr. landsbyordning fra Børnehuset Troldhø Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Forældrebestyrelsen ved Børnehuset Troldhøj den 30 august 2016 ser I i Det samlede foreningsliv og landsbyordningen under et kan give fordele for Nr. Feldings udvikling. forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? o Sammenlægning af IC Syd med børnehaven (der kan læses mere om projektet her: kunne give mulighed for at samle SFH børn i hal/børnehave om eftermiddagen. Dette vil styrke en fælles kultur og sårbarheden i de enkelte enheder bliver mindre. Forenings SFH kunne evt. implementeres i børnehaven. o Fællesskabet mellem enhederne kan skabe bedre koordinering af fx forældrearrangementer og større tværfagligt samspil. o Udfordringen er at vi pt. er placeret på 2 matrikler. o Det vil umiddelbart give en rød tråd igennem børnehaven SFH og skole. o Leder af børnehave/sfh bør deltage på dagtilbudsledermøderne. o Baggrundsmaterielet som er medsendt er okay. Som bestyrelse / forældre og borger i Nr. Felding synes vi, at Nr. Felding igen bliver afvist mht. at få en vuggestuegruppe. Trods landsbyordningen i Idom har de fået bevilliget en vuggestue. Skal vi som forældre forstå det således, at det sker i etaper først bliver vi en Landsby- 25

26 ordning, derefter får vi en vuggestuegruppe som i Idom? Pt er mulighederne for pasning af 0-3 år begrænset i Nr. Felding enkelte forældre har fået pasning andre steder i kommunen i væsentlig afstand fra hjemmet. Vi kan være bange for, at forældre vil overveje, at få pasning i fx Sørvads vuggestue, da det ligger på vej til arbejde for mange (mod Herning). Vi er meget skuffet på Nr.Felding og Troldhøjs vegne, at vi ikke får en vuggestuegruppe. Vi har pladsen og lysten til, at give forældre i vores lokalsamfund dette tilbud. Skal vi fastholde liv i vores samfund er vi også nødt til at tænke i andre retninger. Vi er som bestyrelse bange for, at Nr. Felding kan blive fravalgt af unge familier, da vi ikke kan tilbyde vuggestue, og mange vil gerne have muligheden for valget. Vi opfordre derfor til at gentænke beslutningen om, at der ikke som der ellers i masterplanen var lagt op til skal være vuggestue tilbud i Nr. Felding skoledistrikt. 26

27 13 - Høringsskabelon - personalet ved Børnehuset Troldh Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Personalet i Børnehuset Troldhøj ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Vi ser en stor udfordring i, at vi ikke deler adresse. Det påvirker vores sårbarhed i dagligdagen, at vi er placeret så langt fra hinanden, så vi ikke kan drage nytte af hinandens ressourcer og hjælpe hinanden i spidsbelastninger. Det ville vi kunne med fælles adresse. De samme udfordringer ser vi i forhold til skabelse af fælles kultur. Vi kan se, at vores sårbarhed ville blive mindre, hvis der blev etableret en vuggestuegruppe i Børnehuset Troldhøj, da personalegruppen så ville blive større og dermed også mere fleksibel. Vi kan desuden se, at en vuggestuegruppe vil tilføre øget faglighed inden for 0-6 års området i vores lokalsamfund og give god sparing til dagplejen. En vuggestuegruppe kan være med til, at sikre en udvikling i Nr. Felding, da forældre efterspørger og vælger at bosætte sig, hvor der er valgmuligheder. Derfor undrer det os, at vuggestuegrupperne i lokalsamfundene er blevet droppet. Vi kan se en stor udfordring i, at vi som lille personalegruppe skal inkluderes i en større personalegruppe med en anden faglighed. Vi er bekymrede for, om vi bliver hørt og om vores faglighed bliver anerkendt. Vi kan se en stor udfordring i, at få sikret de to faggruppers udfordringer, da der er så stor forskel på den måde vi arbejder på og børnegruppernes forskelligheder. Vi er især bekymrede for, om der er forståelse for de 0-6 åriges behov og den udvikling de skal gennemgå for, at blive skoleparate. Vi kan se, at vi kan samarbejde og udveksle erfaringer i forbindelse med overleveringen af førskolebørnene. Det gør vi allerede. Vi kan også se, at der kan være kursusdage eller foredrag, som begge faggrupper kan have glæde af, men da vi er to forskellige faggrupper og alderen på vores børn er så forskellige, vil dette give udfordringer og begrænsninger. Ved monofaglig ledelse, vil det være lettere, at finde 27

28 ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? kurser og faglig sparing, da det er den samme aldersgruppe der arbejdes med. Vi ser en stor udfordring i, at få sikret at alle vigtige informationer og beslutninger fra ledermøderne inden for dagtilbudsområdet bliver formidlet il os. Derfor er det vigtigt for os, at vi har en repræsentant med til disse møder, som kan sikre dette. Vi er bekymrede for, om skolelederen har nok faglig viden om 0-6 års området til, at sikre vores faglige udvikling og hverdagen generelt. Vi har et højt fagligt niveau i vores institution. Det er vi stolte af og det ønsker vi fortsætter. Vi kan godt se fornuften i, at se ind på ledelsesstrukturen i Holstebro kommune, men for os vil monofaglig ledelse være, at foretrække, da vi tror på, at daginstitutionspædagogikken opnår højere kvalitet ved dette og vi får en leder der har viden om og erfaring inden fo 0-6 års området. Vi kan være bekymrede for, hvis interesser der kommer til, at vægte mest i en bestyrelse, der både skal tilgodese skolens og børnehavens interesser. Vi er i denne sammenhæng den mindste enhed og frygter, at vi vil blive taberne. Det er vigtigt for os, at der er en lige fordeling mellem forældrevalgte fra skolen og børnehaven. Ligeledes er det vigtig, at der er en ligelig fordeling fra personalegrupperne. Vi undrer os over, at det er en landsbyordning vi nu skal forholde os til, da det ikke var det der var i spil i sidste høring. Vi kan se, at en landsbyordning kan være en god løsning i de lokalsamfund, hvor der er samme adresse for skolen og dagtilbudet. Herude giver det mere mening, at beholde monofaglig ledelse, da den fysiske afstand mellem børnehaven og skolen er som den er. Vi har svært ved, at se hvordan dette samarbejde skal kunne lykkedes, på baggrund heraf. Vi foretrækker bestemt og vil anbefale, at der i Nr. Felding tænkes monofaglig ledelse, evt. sammen med en anden institution. 28

29 14 - Ulfborg Skole, Skolebestyrelsen Høring vedrørende etablering af Landsbyordninger Skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Først og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning". Vi vil forsøge at svare på de principielle spørgsmål i at have en organisation mellem skole og børnehus i Ulfborg. Vi kan godt se fordele ved et samarbejde/en organisation, hvor skole og børnehus har en fælles ledelse. Vi mener derfor, at der godt kan etableres en form for ordning. En fællesordning for Ulfborg by, hvor skole og børnehus er forbundet på en måde, der ligner en landsbyordning, vil kunne opnå en række muligheder for et samarbejde omkring drift af indkøb, vedligehold og sammenhæng i børnenes liv fra 0 16 år. For selvforståelsen blandt ansatte og forældre giver det også god mening at have ledelsen placeret lokalt, så Ulfborg Børnehus ikke ledes fra Holstebro. For arbejdsmiljøet og for brugere af Ulfborg Børnehus tænker vi, at en fællesordning vil have særlig stor betydning, da vi dermed sikrer en lokal forankring af tilbuddet. Der har gennem flere år været et godt samarbejde og skabt en kultur mellem Ulfborg Børnehus og Ulfborg Skole om overgangen fra institution til skole. Vi har to grundlæggende kommentarer til denne høring: For det første synes vi, at det vil være uhensigtsmæssigt at kalde Ulfborg for en landsby, da Ulfborg er betegnet som en centerby. For det andet synes vi, at det af flere grunde er problematisk at skulle slå to bestyrelser sammen til en. I den forbindelse har vi to forslag: 1. Der etableres en ordning for Ulfborg Skole og Børnehus, der minder om landsbyordningen, men som hedder noget andet eksempelvis en Centerbyordning. Derved stiller vi os ikke i vejen for, at der kan gennemføres en masterplan for vores område Der gives tilladelse til at Ulfborg Skole og Ulfborg Børnehus etablerer en bestyrelsesordning, som giver mulighed for, at vi kan fastholde to stærke bestyrelser.

30 30 Ad 1. Vi betragter Ulfborg Skole som en stor skole. Den ligger med sit nuværende og kommende elevtal over den øvre grænse for, hvad man i Folkeskolelovens 55 lægger op til, at Landsbyordningen kan omfatte. Dags dato er der indskrevet 325 elever på Ulfborg Skole inklusiv specialeleverne. Skolens rolle for oplandet som både overbygningsskole og som skole med en række specialklasser, mener vi også må berettige til, at skolen ikke kan kaldes for en landsbyskole. I skolebestyrelsen tager vi det meget alvorligt, at vi signalerer overfor hele området og oplandet, at Ulfborg er en samlende centerby og en samlende skole. Vil vi fortsat have at børn og voksne i Torsminde, Sdr. Nissum, Vemb og Staby m.fl. opfatter, at Ulfborg også tager og føler ansvar for dem såvel som for Ulfborg by. Det ansvar er naturligt i relation til byens størrelse, historie, skolen med dens overbygning og specialtilbud, lægehuset, stationen, biblioteket og mange andre forhold, og det ansvar ønsker vi fortsat både at støtte op om og signalere ud ad til. Vi vil være med til at skabe en sammenhængskraft for området. Vi mener, at man ikke vil forvente denne form for ansvar i en by, der beskriver sig selv som en landsby. Så også for at fastholde et sammenhold i området og en selvforståelse som en by, der har et ansvar overfor et større område, vil vi gerne foreslå at betegnelsen landsby ikke skal bruges om Ulfborg. Ad 2. Vi har brug for både at være en god og velfungerende skole og ditto børnehus, der kan løfte vore opgaver, så som tilsynsopgaven og udvikling af gode sunde principper for både Ulfborg Børnehus og Ulfborg Skole. Derfor vil vi gerne have lov til at beholde de gode kræfter, der lægger meget energi i at få lavet et ordentligt stykke bestyrelsesarbejde. Her spiller det igen ind at skolens størrelse og mange funktioner, allerede nu giver et stort arbejdspres på bestyrelsen. Derfor mener vi, at det ikke vil være konstruktivt at sænke antallet af forældrerepræsentanter fra 7 til 4, eller at slå de to bestyrelser sammen til én. Vi ønsker, at der fortsat er en bestyrelse hvert sted. De to bestyrelser vil arbejde hver for sig i spørgsmål, der vedrører deres område, og bestyrelserne vil arbejde sammen om emner, hvor der er overlappende interesser. Vi er af den opfattelse, at begge bestyrelser er velfungerende, og at opbakningen også skyldes, at det opleves relevant og nært at deltage i bestyrelsesarbejdet. Hvis der blev etableret en bestyrelse, der med 3+4 forældrerepræsentanter, skulle dække alt fra snot og bleer til afgangsprøver og specialundervisning, så mener vi, at en del af arbejdet vil føles irrelevant, hvilket kun vil svække opbakningen til tilbuddet / skolen og til bestyrelsesarbejdet. Vi vil derfor indtrængende opfordre udvalget til at give os mulighed for at fremlægge en lokal styrelsesordning for skole og børnehus, som selvfølgelig også formelt kan godkendes af udvalget og byådet.

31 ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Det er bestyrelsens indtryk at ledelsen på skolen, og særligt skolelederen, allerede nu har store arbejdsmængder og lange arbejdsdage. Vi vil derfor være meget opmærksomme på, at ledelsen formår at uddelegere ledelsesopgaverne sådan, at selve arbejdsmængden ikke stiger. Vi tænker, at forvaltning og udvalg vil være opmærksom på dette også. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi henviser til omtalen i første ramme af høringsskabelonen, hvor vi som punkt 2 beskriver ønsket om at have en styrelsesordning, der kan omfatte to bestyrelser. Vi mener også, at man skal passe på med at gøre pædagoger til pædagoger, forstået på den måde, at selv om uddannelsen har en bred anvendelse, så har den enkelte pædagog lavet et bevidst valg omkring sit arbejdsområde og sit arbejdsliv. Man skal derfor også være særlig opmærksom på denne faggruppe og ikke mindst være yderst forsigtig med at flytte disse ansatte fra ét arbejdsområde til et andet. På vegne af skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole Peter Leth Formand for skolebestyrelsen 31

32 15 - Ulfborg Skole, L-MED Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: L-MED Ulfborg Skole ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? Vi kan ikke tilslutte os navnet Landsbyordning, da Ulfborg ikke er en landsby. Vi tænker, at det sender et meget dårligt signal om byens størrelse og muligheder. Vi ønsker i stedet at signalere, at Ulfborg er en centerby, hvor der er mange muligheder for børn og unge. Skolen tilbyder både overbygning, specialklasser og special- SFH. Ord og italesættelse skaber virkelighed og danner mening, så derfor peger vi på, at ordningen i Ulfborg i stedet kaldes for en Centerbyordning skolens og dagsinstitutionens størrelse taget i betragtning. Ulfborg Skole har lige nu 325 elever inklusiv specialeleverne. Det vil gøre Ulfborg mere attraktiv som bosætningsby. Der vil blive helhed og sammenhæng omkring børneområdet i Ulfborg by ved at etablere ordningen. Det giver mange muligheder for administrativ og pædagogisk samdrift. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH muligheder/ udfordringer ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Lettere overgange mellem daginstitution og førskolegruppen. Vi kan benytte hinandens faciliteter. Kompetenceudvikling, hvor det giver mening Fælles kalender og koordinering Fælles pædagogiske arrangementer Fælles sekretariat Fælles pedel Børnehaven kan udnytte mulighederne i kompetencecenteret på skolen Danne faglige netværk Fælles pædagogisk linje fra 0 16 år 32 Det kan være en udfordring, at skole og daginstitution ligger på to forskellige matrikler med en meget befærdet hovedvej imellem. Det kan være en udfordring, at det er to forskellige

33 ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? kulturer, der skal samarbejde. En mulig udfordring kan være, at skolelederen vil være mindre til stede på skolen, og dermed mindre tilgængelig for medarbejderne. Måske vil der være flere møder i forvaltningsregi. Her er transporttiden ikke ubetydelig. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Vi peger på en model, hvor bestyrelsesmøderne i fællesbestyrelsen struktureres på følgende vis: 1. Møde med Ulfborg Børnehus repræsentanter 2. Fællesmøde for den samlede fællesbestyrelse 3. Møde med Ulfborg Skoles repræsentanter IT-systemerne i dagtilbud og på skoleområdet er forskellige. MED-møderne kan struktureres på samme vis, som beskrevet fællesbestyrelsen. På MED-udvalget ved Ulfborg Skole vegne Den 7. september 2016 Lise Graversen Skoleleder 33

34 16 - Høringssvar Ulfborg Børnehus i Holstebro Kommune Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Ulfborg Børnehus ser 1 i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Det er fordelagtigt for små områder at investere engagement i lokalt forankret samarbejde, som kan medvirke til at bevare dagtilbud og skole i lokalområdet. Ordet "landsbyordning" kan i nogles ører indikere mere afvikling end udvikling. Ulfborg er på kanten af størrelsesmæssigt at defineres som en "landsby". ser 1 i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser 1 i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Der er mulighed for at udnytte nogle kompetencer på tværs i forhold til sparring omkring børnenes udvikling og udfordringer omkring børn. Der vil være mulighed for fælles indsats og forebyggende samarbejde omkring inklusion. Der er i dag forskellige ressource personer ansat i begge huse, som med fordel kan udnyttes til fælles faglig udvikling. Der er mulighed for at gøre overgange lettere og mere glidende og udnytte hinandens faciliteter. Der er udfordringer i at etablere samarbejde mellem to forskellige arbejdspladskulturer, læringsmiljøer og fagforskelle. Det er vigtigt, at personalet føler sig trygge i at bevare deres kompetencer i forhold til de børnegrupper, de har erfaring med, og ikke oplever at blive "kastet rundt" efter behov. ser 1 i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Det er en stor ledelsesmæssig opgave at have blik for vuggestue, børnehave, skole, SFH samt specialafd og her sikre kvalitet, fokus, pædagogik, læring mv. På grund af størrelsen og kompleksiteten i Ulfborg er der set fra Børnehuset fortsat behov for at have en leder i børnehuset. Personalet efterspørger at have en leder tæt på, som de kan gå til, og ligeledes er det vigtigt, at dagtilbudslederen i en landsbyordning fortsat refererer til "Dagtilbud", for fortsat at sikre den pædagogiske udvikling på dagtilbudsområdet. 34

35 Holstebro Kommune Det er vigtigt at skabe klarhed omkring etableringen af de nye "lederteams" og få gennemsigtighed omkring fordelingen af kompetencer og opgaver hos den enkelte leder i landsbyordningen. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure Det er fordelagtigt at etablere et samarbejde mellem bestyrelsesmedlemmer i vores lokalområde og dermed skabe mere viden om og større forståelse for hinandens områder. Det er en udfordring at varetage alles interesser i dette brede samarbejde, som også opererer indenfor 2 forskellige lovgivninger. Det er vigtigt, at forældre fra børnehuset har mulighed for at træffe beslutninger vedrørende børnehusets forhold. Hvordan afgøres det, på hvilken måde hhv skole og dagtilbud er repræsenteret med forældre og medarbejdere i bestyrelsen? Et forslag er at man evt. i stedet for én fælles bestyrelse kan etablere et forpligtende samarbejde mellem de to bestyrelser, så man aftaler et antal fællesmøder for at sikre ovennævnte viden og forståelse. På den måde undgår man risikoen for at øge arbejdspresset med afholdelse af flere møder for at kunne komme omkring alle områder. Dette vil kunne gøre det svært at motivere forældre til at involvere sig i bestyrelsesarbejdet. øvrige bemærkninger har 1 i forhold til etablering af Landsbyordninger? 1 dag tilbydes fælles feriepasning på tværs af institutioner, SFH - fastholdes dette tilbud på tværs af de nye landsbyordninger - og også fortsat som et tilbud til private og puljeinstitutioner? Personalet og bestyrelsen i Ulfborg Børnehus har et ønske om at få lov at beholde vores konstituerede leder. Som beskrevet ovenfor ser vi både muligheder og udfordringer i forhold til denne ordning, og denne merviden og forståelse giver anledning til at give udtryk for, at der er stor interesse for at etablere et tættere, udvidet og forpligtende samarbejde i Ulfborg mellem skole og dagtilbud, dog ikke nødvendigvis rammesat som en 24a model. 35

36 Holstebro Kommune Med venlig hilsen På vegne af forældrebestyrelse og personalegruppen i Ulfborg Børnehus Bestyrelsesformand Camilla Andersen Konst. leder Anne-Mette K. Madsen 36

37 17 - Vemb Skole - høringssvar på Landsbyordninger o Holstebro Kommune Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Vemb Skole ser 1 i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? Det giver god mening at samle den pædagogiske og økonomiske ledelse i Vemb Skole distrikt i et fællesledelsesteam. Det giver mulighed for at lave en rød tråd i barnets opvækst, fra det er 0 til 14 år. Det vil sige vuggestue, børnehave, skole, SFH og ungdomsklub under samme tag. Det giver dog nogle praktiske udfordringer, da børnehave og skole/sfh ikke har samme fysiske adresse. 1 andre skoledistrikter skal vuggestuen også under fællesledelse med børnehave, skole og SFH. Det skal det ikke i Vemb Skole distrikt. Der skal vuggestuetilbuddet være en puljeinstitution med egen ledelse. Hvorfor dette? Det er en del af kommunens tilbud, hvorfor skal den så ikke være en del af det ledelsesmæssige fællesskab, som kommunen ønsker? ser 1 i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH ser 1 i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser 1 i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Personalemæssigt giver det god mening, da det vil give større mulighed for at skabe hele stillinger. Det er bekymrende, at det er for os er ret utydeligt, hvordan den reelle ledelsestid og stuktur ser ud. Vi ved ikke, hvad vi siger ja til og skal lave høring på. Vi har behov for en større gennemsigtighed, før vi som skolebestyrelse kan synes, at det 37

38 w Holstebro Kommune er en god ide. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har 1 i forhold til etablering af Landsbyordninger? 38

39 18 - Vemb Skole - høringssvar fra personalet Holstebro Kommune Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart:Personale på Vemb skole ser 1 i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Personalet ser det som en fremtidssikring af skole og børnehave i Vemb skoledistrikt. Vemb skoledistrikt kan således give et tilbud til børn fra 0-14 år. ser 1 i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser 1 i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser 1 i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Der er en bekymring for sikring af job til SFH pædagoger. Personalet ønsker en daglig leder i både børnehave og SFH. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har 1 i forhold til etablering af Landsbyordninger? Ungdomsskolen har lokaler i Vemb børnehave ( 75 børn) 39

40 19 - Vemb Børnehave - Høringssvar Høringssvar - Landsbyordninger Høringspart: Vemb børnehaves bestyrelse og MED-udvalget i Vemb børnehave ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landboforeningen? Muligheder: Vemb bestyrelse tror på, at et dynamisk samarbejde i nærmiljøet vil skabe en større udvikling og skabe en grobund for det gode børneliv i Vemb skoledistrikt. Landsbyordningens styrkesider er bl.a. fællesskab, fleksibilitet, rummelighed, inklusion, overskuelighed samt nærhed. I et samlet tilbud fra 0-14 år. Udfordringen: Vemb børnehave har et underskud, som der er lavet en gældsaftale på. Derfor kan det blive en udfordring også selv at finansier overgangen til en landsbyordning. Vi vil gerne at landsbyordningen får de bedste opstartsvilkår for ledelse, personale, børn og forældre, hvilket bevirker, at man fra kommunens side må forholde sig til de økonomiske udfordringer der pt findes. Derfor ønsker bestyrelsen, at der findes midler til at sikre broen mellem skole og dagtilbud, for at få de bedste opstarts vilkår. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til Bestyrelsen ønsker, at der ansættes en leder i børnehaven grundet afstanden mellem børnehave og skole. En leder, der i samarbejde med ledelsen på skolen varetager ledelsesmæssige og administrative opgaver på dagtilbudsområdet. Evt. en ny professionel ledelseskonstruktion, hvor fokus bliver at bygge bro mellem skole og dagtilbudsområdet. Personalet ønsker en synlig leder som i dagligdagen kan tage beslutninger. Muligheder: Dagtilbud-skolen og SFH Ved en samdrift kan der evt. gives midler til fælles administrativ medarbejder, pedel, teamledelse og flere attraktive stillinger med større timetal til det pædagogiske personale. Udfordringer: Vi kan se en udfordring, i at skolelederen og SFH lederen ikke har kendskab til dagtilbudsområdet. Der har 40

41 samarbejde og faglig udvikling på tværs? ikke før været det store pædagogiske/tværfaglige samarbejde ud over vidensdeling i overgangen fra daginstitution og skole. Dagtilbud: Vi vil i bestyrelsen gerne sikre den pædagogiske bæredygtighed. Vi finder det vigtigt, at der prioriteres en form for synlig ledelse (evt. pædagogisk leder) i børnehaven. Vi ønsker at kommunen genovervejer bestyrelsens ønske om en vuggestuegruppe på 12 børn. Det vil give en større pædagogisk faglighed og tværfaglighed mellem daginstitution og skole. Derigennem vil vores skoledistrikt stå stærkere, når / hvis børnetallet er faldende i de næste år. Det er vigtigt at dagtilbudsloven overholdes og sikres i vores landsbyordning. Udfordring: En ny struktur vil være til gavn for kompetenceudvikling /- udveksling mellem daginstitution og skole. Vi kan se, at der vil blive større økonomisk grundlag for fælleskurser og foredrag. Det kan evt. blive muligt, at sende pædagoger af sted på specialkurser. Dette har før været umuligt at finansiere, grundet det økonomiske underskud som både Vemb børnehave og skole har. Vi vil gerne stille spørgsmålet, hvordan har kommunen tænkt implementeringen af landsbyordningen finansieret? I de første år af den nye struktur vil der skulle bruges rigtig mange timer på alle niveauer til udvikling og beskrivelse af ny praksis. Vi finder det meget vigtigt, at det ikke er ressourcer som går fra børnene, der bruges i dette arbejde. Vi ønsker at personalet og ledelsen får økonomisk mulighed for at bruge tid til fælles temadage. Vi tror på at det tætte personalesamarbejde mellem faggrupperne og mellem skolen og børnehaven vil styrke det enkelte barn, både social og fagligt. Derfor er det vigtigt for os at der er midler til, at dette samarbejde får en god start. 41

42 ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Større personalestab, som kan give noget til det sociale fællesskab. Til en helhed i barndommen, - vi kan få et bedre samarbejde med forebyggelse omkring familien. Udfordringen: at vi som daginstitution kan få en leder der ikke har den faglige viden inden for dagtilbud. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure Vemb bestyrelse har set på vedtægterne fra Idom- Råsted skole og børnehus. Vi er i bekendt med at byrådet fastlægger den overordnede ramme for landsbyordningens virksomhed på baggrund af folkeskolelovens 24a. I forhold til sammensætningen af fællesbestyrelsen, ønsker vi at dagtilbuddet har 3 forældre repræsenteret. Fra børnehaven ønsker vi at have1-2 medarbejderrepræsentanter. Vi som bestyrelse kan også stå inde for at der skal igangsættes et tværgående initiativ med fokus på medborgerskab og samarbejde med interessenter. Det vil give en fælles styrket udvikling i en landsbyordning. øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Bestyrelsen har i tidligere hørringssvar givet udtryk for et ønske om en landsbyordning i Vemb by. Vores udgangspunkt er forsat et fælles ønske om et levende og dynamisk nærmiljø i udvikling. Vemb bestyrelse og personale undrer sig over, Børn og Unge udvalget forslag om, at inddrage selvejende, private og pulje institutioner som en del af institutionernes kommunale kapacitet. 42

43 20 - Høringssvar FRT for pædagogerne Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: FTR for pædagogerne i Holstebro kommune. ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? At skabe en sammenhæng i børns hverdag må betragtes som en gevinst for både børn og voksne. Dette vil være med til at lette overgangene til nye tilbud for det enkelte barn. Med mulighed for ansættelse i både skole, SFH og daginstitution forventes det, at der kan skabes attraktive stillinger for pædagogerne i Landsbyordningen. Det er dog vigtigt, at der hele vejen igennem er en gennemsigtighed i arbejdsopgaverne og arbejdsløsningerne. Dette skabes bl.a. ved synlig og nærværende ledelse. Holstebro Kommune vægter høj faglighed og dette må klart kunne tilgodeses ved at udnytte de to fagligheder. Det er dog vigtigt, at der fortsat er et højt antal uddannede pædagoger og lærere ansat. ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Det er vigtigt, at der fortsat skelnes mellem de respektive områders driftområder, så daginstitutionslederen fortsat referer til Dagtilbudschefen, så vigtig information ikke går tabt og at der fortsat er fokus på pædagogiske og kompetencemæssig udvikling indenfor dagtilbudsområdet. faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure Lovgivningen foreskriver, at der er tale om to lovgivningsmæssige og budgetmæssige enheder og det er derfor vigtigt, at alle får den samme opfattelse af dette. Man må kunne forvente, at der til tider vil være ting, der drøftes, som kun omhandler f.eks. dagtilbuddet og ligeledes omvendt men at dette er en del af det, at være i et lokalt samfund. 43

44 øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Der benyttes forskellige IT-systemer på dagtilbuddene og SFH erne. På vegne af pædagogerne i Holstebro kommune Britt Baumann Elbech Fællestillidsrepræsentant. 44

45 21 - TR- SFH Høringsskabelon ladsbyordning Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: TR for SFH Leder Grethe Sahl ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? Der vil være mulighed for at lave et stabilt og kontinuerelig pasning af lokalsamfundets børn fra de bliver født til de slutter deres skolegang. Det vil være nemmere at lave en rød tråd gennem hele forløbet. Der vil være bedre mulighed for fastholdelse af personale. Udfordringerne vil være at det kan blive for stort og opgaverne er for forskellige. Det kan også være en udfordring, hvis det ikke er under samme tag. Det er vigtigt, at der er en fælles linje i den overordnede børnepolitik og det kan måske blive en udfordring det er to forskellige lovgivninger og hvis der ikke refereres til samme chef, -dagtilbud til chefen for dette område og SFH til skolechefen. Hvordan holdes der styr på, at der i Holstebro kommune er samme kvalitet i pasningstilbuddene.? Tænker der er de samme muligheder i forhold til samarbejde og faglig udvikling som i dag. Gennem 25 års udvikling mellem skole og SFH i Holstebro kommune og en ny skolereform, hvor der snakkes om ledelsesteam og styrken i, at der er flere fagligheder sammen for at implementere de nye tiltage i skolen, vil det være en stor opgave med fælles ledelse af to pasningstilbud. SFH- lederen er i dag en stor del af den samlede skoleledelse. På nogle skoler er der ingen viceskoleleder, derfor er sparringen mellem SFH- og skoleleder vigtig. Den nye skolereform har givet pædagogerne helt nye arbejdsområder/form. Der er mange bolde i luften som skal holdes i gang. Pædagogerne indtager mange forskellige roller/arbejdsopgaver i løbet af dagen Der er flere faggrupper som skal arbejde tæt sammen om børnene og deres skolegang. Vi har i dag også inklusions børn, som kræver et tæt samarbejde. 45

46 faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Dette kræver en leder tæt på. Fritidsdelen er stadig en vigtig del af børnenes dagligdag. Her skal alle de sociale tiltag udvikles, de skal lære at blive gode samfundsborgere og bruge deres fritid fornuftigt. Der skal etableres samarbejde med foreningslivet, så børnene efter endt pasningstilbud, kommer i gode rammer. Disse ting sker ikke af sig selv. Der er en tydelig lovgivning på området. Det er vigtigt, at der lyttes til de lokale bestyrelser og deres ønsker, hvis det skal blive en god ordning for børnene. Der kan være udfordringer i brugen af forskellige administrative systemer, det være sig it-systemer til tidsadministration, budget lægning o.l. 46

47 22 - F-MED - Høringssvar Udskrift fra møde i F-MED Børn og Unge den Pkt. 15 Høring om Landsbyordninger Sagsfremstilling Som en del af den godkendte Masterplan for Dagtilbud skal der etableres Landsbyordninger for 8 skole- og dagtilbud i Ulfborg, Vemb, Skave, Borbjerg, Nr. Felding, Staby, Sevel og Naur-Sir. F-MED anmodes om at afgive høringssvar på baggrund af vedhæftede materiale. Indstilling Til drøftelse med henblik på afgivelse af høringssvar. Bilag Høringbrev vedrørende Landsbyo Høring vedrørende landsbyordninger - ba Høringsskabelon.doc x Beslutning Michael Gravesen uddybede det fremsendte høringsmateriale. Høringsskabelon kan bruges ved afgivelse af høringssvar. F-MED medarbejdersiden udtalte: Vi vil gerne have, at der er fokus på, at ordningen ikke bliver for skoleinficeret. Der skal være en ligelig fordeling af medlemmer fra både børnehave, SFH og skole i forældrebestyrelsen. Fordel for lokalsamfundet, da både skolen og dagtilbuds chance for at overleve øges. Kan give større tryghed i ansættelsen da muligheder for omplacering i forbindelse med faldende børnetal øges. Større mulighed for fuldtidsbeskæftigelse. Man skal være bevidst om den faglige uenighed, der kan blive. Man skal sikre sig mulighed for flere faggrupper i bestyrelsen. 47

48 23 - Høringssvar BUBL Midtjylland Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: BUPL Midtvestjylland ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landsbyordningen? På dialogmøderne i 2015 var sammenhæng i børnenes hverdag (lettere overgange) og et fleksibelt tilbud (en øget mulighed for et mere fleksibelt tilbud og øget mulighed for vuggestuepladser overalt i kommunen). Der vil være flere muligheder for at skabe attraktive stillinger og mere stabilitet i ansættelsen. Vi opfordrer til en stærk lokal involvering i etableringen af Landsbyordninger både de helt nye og dem der skal have justeret på organisationen. Dette er en forudsætning for succes til gavn for de børn det grundlæggende handler om. ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Pædagoger efterspørger ledelse tæt på, det bør i tilgodeses i en fremtidig ledelsesmodel. En klar og gennemsigt opgave- og kompetencefordeling mellem institutionens ledere er en absolut fordel for både, pædagoger, forældre og de samarbejdende ledere. Det skaber muligheder for en bedre udnyttelse af de 2 fagligheder - hvilket også gør at der skal læges vægt på, at en høj del af de ansatte skal være uddannede pædagoger og lærere. ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? I baggrundsmaterialet nævnes: Budgetterne for skole og SFH vil være placeret under driftsområdet Folkeskolen og budgettet for dagtilbuddet vil være placeret under driftsområdet Dagpasning af børn. At lederne af dagtilbuddene referer til cheferne på områderne er en fordel f.eks. i forhold til pædagogisk og kompetencemæssig udvikling, kommunikation og information. SFH-ledernes rolle i forhold til samspil mellem fritids- og 48

49 undervisnings-delen er væsentlig, der bør være opmærksomhed på at sikre ledelsesforhold, som kan vedligeholde og udvikle det igangværende samspil. EN udfordring bliver at holde fast i SFH-ledernes tætte tilknytning til Skolens ledelse og så samtidig etablere et nyt ledelsesteam hvor dagtilbudslederen også indgår. Samtidig med dette at fastholde dagtilbudslederen som direkte referer til Dagtilbudschefen faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Dette er beskrevet i Lovgivningen men der skal arbejdes med det lokalt, så alle får den samme opfattelse af, at der er tale om 2 lovgivningsmæssige og budgetmæssige selvstændige enheder. Det skal tydeliggøres at det er forældre til børn i Dagtilbuddet der skal udgøre flertallet, når der skal besluttes noget der kun vedrører dagtilbuddet og omvendt på undervisningsområdet. Det er ligeledes væsentligt at lederen af dagtilbuddet får en plads i fællesbestyrelsen. Opmærksomhedspunkt ang. IT-systemer: p.t. benyttes forskellige IT systemer i dagtilbuddene og SFHerne. Generelt så mener vi ikke at Ulfborg Skole og Dagtilbud bør indgå i en 24a samdrift model. Hertil er skolen for stor og kompleks med specialklasser og der er pt også 300 børn i skolen. Vi foreslår derfor at holde denne skole uden for området men at lave en lokalaftale med forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole. BUPL MidtVestjylland ser frem til et godt forhandlingsforløb om etablering af 24 A institutioner. Pia Villesen, Sagsbehandler Ivan Holck Jensen, Formand. 49

50 24 - Høringssvar fra FOA Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: FOA, Holstebro samt FTR for pædagogmedhjælperne/assistenterne. ser I i forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen? Muligheder Skolen sikre dagtilbuddets overlevelse Dagtilbud sikre skolens overlevelse Forældre kan aflevere børn et sted, fælles forældrearrangemen ter. Understøtte landsby miljøer Udfordringer En ledelsesstruktur der tilgodeser begge miljøer og kulturer ser I i forhold til: - Dagtilbuddet - Skolen - SFH n ser I i forhold til samarbejde og faglig udvikling på tværs? Muligheder Børn lærer af børn også med forskellige alder. God udnyttelse af personale, lokaler og ressourcer. Stordriftsfordele økonomisk fordel Overgange - positive Tryghed i ansættelse Mulighed for fælles lærings og udviklings syn i en Sammenhængende organisation. Anerkendelse af forskellige perspektiver og kompetencer til forskellige opgaver Fælles Udfordringer Social fastholdelse ved overgange Ledelse med skolefaglig baggrund Fagpolitiske uenigheder Skolens læringsforståelse overtager dagtilbuddets Habitus og dagtilbuddet bliver dermed skoleficeret De timer lederen i dag bruger på børne timer forsvinder, og normeringen forringes herved. 50

51 ser I i forhold til en ændret ledelsesstruktur? informationsstrategi, børneintra/ skoleintra Vidensdeling Muligheder Større fleksibilitet i opgaveløsning/ personaleressourcer. Udfordringer At sikre kvalitet/fokus i pædagogikken for både dagtilbud, SFH og skole faktorer er væsentlige i forhold til Fællesbestyrelsen: - sammensætning - valgprocedure Muligheder Man kan få sammensat en bestyrelse, som sikre en bred repræsentation af både forælder og faggrupper. Udfordringer At skolen fylder for meget. At der ikke bliver plads til alle faggrupper. øvrige bemærkninger har I i forhold til etablering af Landsbyordninger? Der er en større mulighed for, at man som personale kan få fuldtid. Kommunens forpligtigelse for omplacering af personalet ved fx fald i børnetal bliver lettere at overholde. 51

52 25 - Høringssvar Vestjysk lærerforening VESTJYSK LÆRERFORENING Kreds 127 Banetoften 62, 7500 Holstebro. Tlf @dlf.org Høringssvar vedr. forslag til etablering af Landsbyordninger Holstebro den 7. september 2016 Vestjysk Lærerforening mener, at etablering af landsbyordninger kan være en måde at sikre både skole og dagtilbud i de mindre bysamfund. Man skal være opmærksom på de faglige forskelligheder, når skole og dagtilbud knyttes tættere sammen. Men løser man dette ordentligt, kan man sikre den pædagogiske kvalitet startende fra dagtilbud og over i skolen. Det er vigtigt, at man får sammensat en bestyrelse, som sikrer en bred repræsentation fra både forældregruppen og medarbejderstaben. Med venlig hilsen Torben Voss, kredsformand for Vestjysk Lærerforening 52