Yderligere oplysninger kan findes på Studiestræde København V Telefon

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2016

2 BYGGESKADEFONDEN Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med Transport-, Bygnings- og Boligministerens godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even tuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af støttede almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelses summen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind betalingerne anvendes til dækning af fon dens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på Studiestræde København V Telefon bsf@bsf.dk

3 Byggeskadefonden 2016 MgO BYGGESKADERNE De omfattende og alvorlige problemer, som Byggeskadefonden i 2015 konstaterede med fugt sugende MgO-vindspærreplader, har fyldt meget i fondens arbejde de seneste par år. Både i denne beretning og i Byggeteknisk Erfaringsformidling 2016, som udsendes sammen med beretningen, gør vi status over udviklingen og beskriver nogle af de initiativer, som fonden har taget for at håndtere skaderne Overblik 2016 Erfaringsformidling Oversigt bebyggelser og svigt 1-års eftersyn [nye boliger] 1-års eftersyn [renoveringer] 5-års eftersyn [nye boliger og renoveringer] Skadedækning [nye boliger og renoveringer] Regnskabets hovedtal 25 Tal og statistik

4 Overblik 2016 Fugtsugende MgO-vindspærreplader Skaderne udvikler sig langsommere end ventet Det trækker ud med afgørelse om betaling Overvågning af skaderne Byggeskadefonden har i 2016 nøje fulgt udviklingen af korrosions- og fugtskader som følge af MgO-vindspærreplader i de godt 70 almene bebyggelser med knap boliger, hvor disse plader er anvendt. Foruden disse 70 bebyggelser har der også været MgO-plader i 18 renoverede bebyggelser, som er blevet udskiftet, inden de blev afleveret. Den tætte overvågning sikrer, at fonden kan nå at gribe ind, inden korrosionen af metaldele medfører risiko for at dele af facadebeklædningen falder ned, eller at indeklimaet i boligerne blev påvirket. Skaderne udvikler sig heldigvis ikke så hurtigt, som tidligere antaget. Overvågningen har kun ført til, at udskiftningen af MgO-plader er blevet fremskyndet på én enkelt bebyggelse, hvor den saltholdige, fedtede væske fra MgO-plader, opsat i ubeboede loftsrum, drev ud på lofter og ned ad vægge i de underliggende boliger. Der var hverken nedstyrtningsfare eller problemer med indeklimaet i boligerne i dette tilfælde. Den tætte overvågning i starten og slutningen af vinterhalvåret med høj luftfugtighed fortsætter i 2017, og indtil MgO-pladerne bliver udskiftet i alle de 70 bebyggelser. Efter hver overvågning får hver boligafdeling en kortfattet, overskuelig rapport, som kan anvendes til at informere beboerne. Udskiftning af MgO-pladerne Fonden iværksætter udskiftning af MgOplader og udbedring af eventuelle følgeskader, Hvis forholdene bliver alvorlige, vil fonden iværksætte udbedring af skaderne i fornødent omfang på de mest udsatte dele af byggeriet. Det er netop derfor, forholdene løbende hvert halve år bliver overvåget. Udskiftning af MgO-plader m.v. på resten af sådanne byggerier vil normalt afvente forlig og/eller afgørelse af voldgiftssag med de involverede rådgivere og entreprenører. Hvis der indgås forlig med de involverede rådgivere og entreprenører. Hvis der er afholdt syn og skøn i forbindelse med en voldgiftssag, som fonden anlægger imod de involverede rådgivere og entreprenører, hvis der ikke kan opnås forlig uden. Forlig, suspensionsaftale eller voldgiftssag? Udgifterne til udskiftning af MgO-plader og til udbedring af følgeskader i de ca. 60 byggerier, der er omfattet af Byggeskadefonden, forventes at udgøre op imod 450 mio. kr. Fonden forsøger derfor så vidt muligt ved forlig eller voldgift at få udgifterne betalt af de rådgivere og entreprenører, som i sin tid traf beslutningen om at anvende pladerne. Der er i løbet af 2016 kun indgået enkelte forlig om nogle få, mindre sager. MgO BYGGESKADERNE Byggeskadefonden følger og overvåger MgO-skadeudviklingen i godt 70 bebyggelser med i alt ca boliger. De samlede udgifter på op imod 450 mio kr. vil fonden så vidt muligt forsøge at få de involverede rådgivere og entreprenører til at betale. Når der ikke kan indgås forlig, forsøger fonden i stedet at få en såkaldt suspensionsaftale med parterne om, at forældelse af fondens krav imod de ansvarlige udsættes. Ellers forældes fondens krav normalt senest 3 år efter, at fonden eller bygningsejeren fik kendskab eller burde have fået kendskab til MgO-problemerne i det en- 2

5 kelte byggeri. Det er i 2016 kun lykkedes at indgå suspensionsaftaler i et begrænset antal tilfælde. Når det hverken er muligt at indgå forlig eller suspensionsaftale, anlægger fonden derfor i de fleste tilfælde inden 3 år voldgiftssag imod de rådgivere og entreprenører, som i sin tid traf beslutningen om at anvende pladerne. Det betyder, at fondens krav i de fleste tilfælde vil blive forældet i foråret 2018, hvis der ikke forinden er indgået forlig, suspensionsaftale eller anlagt voldgiftssag. Der er ultimo 2016 anlagt 15 voldgiftssager, hvor de samlede udbedringsudgifter er anslået til ca. 200 mio. kr. Udviklingssvigt? - principiel voldgiftssag forventes afgjort medio 2017 Den første og dermed principielle voldgiftssag om MgO-vindspærreplader forventes afgjort medio I sagen vil det bl.a. blive afgjort, om MgO-pladernes uheldige, fugtsugende egenskaber, når de anvendes som vindspærrer, kan betegnes som det, der i byggeretten kaldes udviklingssvigt. Hvis det er tilfældet, kan de rådgivere eller entreprenører, der i sin tid traf beslutningen om at anvende de uegnede MgO-plader som vind spærrer, ikke gøres ansvarlige for de store udgifter til udskiftning af pladerne m.v. I modsat fald har fonden eller en bygningsejer ansvaret for følgerne af udviklingssvigt. Det har hele tiden været og er fortsat Byggeskadefondens opfattelse, at anvendelse af MgO-vindspærreplader i almene nybyggerier og renoveringer ikke er et udviklingssvigt, hvilket efter fondens opfattelse overvejende bekræftes af skønserklæringerne i den første og principielle sag. Der har i mange år været viden om magnesiumholdige materialers uheldige, fugtsugende egenskaber men de involverede entreprenører, rådgivere m.fl. glemte eller undlod desværre at undersøge og anvende denne viden. Hvis der ikke er tale om udviklingssvigt, vil de konkrete forhold og aftaler i den enkelte sag være afgørende for, hvordan ansvaret og udgifterne til udskiftning af MgOplader m.v. fordeles mellem rådgivere og entreprenører. Hvem betaler regningerne? Mulighederne for at inddrive erstatninger mv. fra de involverede parter er behæftet med stor usikkerhed. Det gælder også, selvom den principielle voldgiftskendelse skulle give bygningsejerne og dermed Byggeskadefonden medhold. Det skyldes, at erstatningskravene bliver så store, at de vil overstige både eventuelle forsikringsdækninger og de involverede firmaers egenkapital. Hvis parterne ikke kan betale eller ikke vil betale, hvis der skulle blive dømt udviklingssvigt må Byggeskadefonden betale for de ca. 60 byggerier, der er omfattet af fonden. Selvom udgifterne forventes at udgøre op imod 450 mio. kr., er fonden så velkonsolideret, at der er likviditet til at dække udbedringerne af MgO-sagerne, hvis de spredes over blot 3-5 år. Det skulle være muligt med den viden om skadeudviklingen, som fonden har fra overvågningerne. Den første og dermed principielle voldgifts sag om MgO-vindspærreplader forventes afgjort medio Læs mere om fondens initativer i forhold til MgO-byggeskaderne i Byggeteknisk Erfaringsformidling

6 Overblik 2016 Vanskeligt at forebygge valg af uegnede byggematerialer Er et byggemateriale eller en konstruktion egnet til den påtænkte anvendelse? MgO-skandalen har med al tydelighed vist, at der i modsætning til fx fødevarekontrol, lægemiddelkontrol mv. ikke findes kontroleller godkendelsesordninger, der sikrer købere af byggematerialer, at de er egnede til den påtænkte anvendelse. Det ansvar ligger hos den projekterende eller entreprenør, der typisk træffer disse beslutninger i en byggesag. Og det er blevet meget vanskeligere med tiden. Dels beskriver de offentlige forskrifter som fx BR kun funktionskrav og må ikke være konkrete og løsningsorienterede. Dels er det ikke lovligt for offentlige bygherrer at foreskrive navngivne, kendte produkter i udbud. Endelig siger fx CE-mærkninger, MK-godkendelser og ETA-godkendelser intet om, hvorvidt et produkt er egnet til den påtænkte anvendelse. Det skyldes EU s krav, der på dette område har til formål at sikre fri og uhindret konkurrence over landegrænserne for producenter og leverandører af byggematerialer. EU-reglerne forhindrer bl.a. derfor, at købersiden etablerer kontrol- og godkendelsesordninger eller stiller generelle krav om produkters egnethed som fx vindspærre. Det må hver enkelt køber selv vurdere i hver enkelt byggesag. Og det er blevet meget vanskeligere bl.a. da globaliseringen har medført, at udbuddet af konkurrerende produkter er steget voldsomt. Læs mere om EU-krav og CE-mærkning af byggemate rialer i Byggeteknisk Erfaringsformidling

7 Overblik 2016 Standardaftaler om IKT-rådgivning og IKT-krav til projekterende og entreprenører Krav om digitalisering Kravene til digitalisering i byggeriet udbygges. Almene nybyggerier og renoveringer til mere end 20 mio. kr. ex. moms skal projekteres og udbydes digitalt, kommunikationen mellem byggesagens parter skal foregå digitalt, og ved afleveringen skal byggeriets parter levere data og dokumentation om byggeriet og dets efterfølgende drift digitalt til bygherren. Dette fremgår blandt andet af bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri fra februar Der er en tilsvarende bekendtgørelse for offentligt byggeri. Bygherren skal også sørge for, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle byggesagens parter. Det kan ske ved, at bygherren udpeger en såkaldt IKT-koordinator i sin egen organisation, eller ved at bygherren indgår aftale med en ekstern IKTkoordinator/-rådgiver. Det sidste er det mest almindelige, og det forudsætter at der indgås en velfungerende og præcis aftale med tilhørende ydelsesbeskrivelse imellem bygherren og en IKTrådgiver. Det er herefter blandt andet IKT-rådgiverens opgave at bistå bygherren med at stille de fornødne IKT-krav i udbud og aftaler med rådgivere og entreprenører. Aftaleparadigmer fra Byggeskadefonden Byggeskadefonden og Landsbyggefonden har i fællesskab taget initiativ til og finansieret et projekt i AlmenNet om fremme af anvendelse af IKT/digitalisering af almene nybyggerier og renoveringer. Som en væsentlig del af dette projekt er der udarbejdet paradigma til en standardaftale mellem bygherre og IKT-rådgiver og paradigmer til standardbestemmelser om anvendelse af IKT til indsættelse i aftaler mellem bygherre og projekterende og entreprenører. Nye paradigmer for aftaler med en IKT-rådgiver kan lette vejen for almene bygherrer. Læs mere om de nye aftaleparadigmer i Byggeteknisk Erfaringsformidling Byggeskadefondens omfattende database fra fondens eftersyn og skadesager er nu fuldt tilgængelig for alle. 5

8 Overblik 2016 Stabil økonomi trods store udgifter til især MgO-skader Ca. 450 mio. kr. afsat til MgO-skaderne Byggeskadefonden forventer i de kommende 4-6 år at skulle dække udgifter til udbedring af registrerede MgO-skader på omkring 450 mio. kr. og andre registrerede skadetyper på omkring 200 mio. kr. Disse store udgifter vil naturligvis i videst muligt omfang blive forsøgt inddrevet fra de ansvarlige medvirkende parter, hvor usikkerheden er størst vedrørende MgO-skaderne. Dels er der spørgsmålet, om voldgiftsretterne i nogle eller i alle tilfælde bedømmer anvendelse af MgO-vindspærreplader som udviklingssvigt, hvorved fonden vil skulle bære alle disse udgifter sammen med bygningsejerne. Og selvom voldgiftsretterne ikke bedømmer det som udviklingssvigt, og fonden får medhold i voldgiftssagerne, er det spørgsmålet, om fondens erstatningskrav mod de ansvarlige firmaer bliver så store, at de vil overstige både eventuelle forsikringsdækninger og de involverede firmaers egenkapital. Finansiering uden bidragsstigninger Fonden forventes under alle omstændigheder at have likviditet til at finansiere disse store udbedringsarbejder, uden at bidragssatsen på 1 % forhøjes, og uden at der optages lån. Også hvis det imod fondens forventninger skulle ende med kun at vise sig muligt at inddrive få eller ingen erstatninger fra de firmaer, der var ansvarlige for anvendelse af MgO-pladerne, Det skyldes, at Byggeskadefonden som en kollektiv og solidarisk ordning både samlet set og hver for sig i fondens to afdelinger, A for nye boliger og B for renoveringer, har en stabil økonomi. Der er samlede beholdninger på ca. 1,1 mia. kr., hvoraf reservefonden udgør ca. 240 mio. kr. Fonden forventer, at det er tilstrækkeligt, selv om beholdningerne skal dække udgifter til eftersyn og eventuelle byggeskader i 20 år efter afleveringen af alle de omfattede nye boliger og renoveringer. Byggeskadefonden forventer at skulle dække MgO-skader for omkring 450 mio. kr. Fonden vil forsøge så vidt muligt at få de involverede rådgivere og entreprenører til at betale. Men ikke flere MgO-skandaler Det forudsætter imidlertid, at der ikke kommer en ny, stor byggeskandale som MgOsagen foreløbig. Derfor skal fonden gøre sit yderste for at fremme byggeriets kvalitet ved erfaringsformidling og på andre måder at forebygge, at det sker. Beholdningerne er nemlig kun store på grund af de store voluminer. Den gennemsnitlige beholdning udgør kun ca kr. pr. bolig, der er omfattet af Byggeskadefonden. Med endnu stærkere fokus på byggeriets kvalitet reduceres risikoen for, at der kan opstå et skadekompleks så stort, som det vi har set med MgO-pladerne. 6

9 Ladegårdsparken, Holbæk Renovering Domea Vestsjælland Rubow Arkitekter Nye fotooptagelser april

10 8 Præstemarken, Holbæk Nybyggeri: Familieboliger Vestsjællands Almene Boligselskab Arkitekt: Kullegaard

11 Erfaringsformidling Orienteringsmøder Fonden afholdt 5 orienteringsmøder med eftersynsfirmaer i henholdsvis København (2 stk.), Vejle, Aarhus og Aalborg. Der blev orienteret om status på MgO-sagerne herunder de overvågninger af byggerier med MgO-vindspærreplader, som fonden har sat i gang. Den juridiske side af sagen blev belyst med fokus på den viden om magnesiumbaserede produkter og materialer, som var til stede på det tidspunkt, entreprenører og rådgivere var begyndt at anvende MgOvindspærreplader. Herudover drejede de byggetekniske emner sig om fondens 10 største skadesager. Et øjebliksbillede af sagerne med vægten lagt på vurdering af bebyggelsernes arkitektoniske udtryk og byggetekniske svigt og skader, organisering og en vurdering af, hvordan det kunne gå så galt. Det karakteristiske ved flere af sagerne er, at de er nyopførte, økonomisk tunge at udbedre og med de samme arkitektoniske elementer og karakteristika. Af øvrige byggetekniske emner blev der orienteret om puds på isolering, som vinder frem i forbindelse med renoveringerne. Der blev ligeledes orienteret om IKT vejledningen med vægten på IKT-koordinator- og IKT-rådgiverrollen. Hvilken ydelse skal koordinatoren/rådgiveren levere, og hvordan skal denne indgå i rådgiverteamet? IKTkoordinatoren/-rådgiveren har en central rolle under projekteringen og opførelsen. Der deltog i alt ca. 200 teknikere fra knap 100 firmaer i de 5 møder. Byggetekniske artikler og guide Som seriøs formidler af byggeteknisk viden har fonden været citeret i artikler i fagblade og aviser. Vores røde Guide til kvalitet i boligbygge ri et er nu udkommet i 4. oplag. Den bliver ud delt i forbindelse med kurser, konferencer, temadage mv. Kurser og undervisning Det er vigtigt at formidle indhøstet viden og erfaring både til byggeriets praktikere og til studerende på de tekniske undervisningsinstitutioner. Vi har deltaget med faglige indlæg på kurser, gå-hjem-møder og hos Aalborg Universitet, BL, diverse interesseorganisationer mv. Fondens erfaringsformidling handler ofte om udfordringer i byggerier med fælles arkitektonisk karaktertræk i form af den såkaldte kassearkitektur. 9

12 Erfaringsformidling Et nyt projekt om dampspærrer skal skabe incitament til at flere dampspærresystemer bliver klassificeret. I forbindelse med AlmenNets konference i oktober i Aarhus om Arkitektur i det Almene Byggeri stillede fonden op med speedpræsentation af Kvalitet i boligbyggeriet. Deltagelse i styre- og følgegrupper Grupperne nedsættes med henblik på at kvalitetssikre anvisninger og projektarbejder bedst muligt. Fonden har deltaget i styre- og følgegrupper på bl.a. SBi og i BYG-ERFA regi. Projekt om dampspærrer i lofter DALO DALO projektet drejer sig om at undersøge behov for dampspærrer i lofter. Med fondens tilskud til SBi blev DALO udvidet, således at der kan iværksættes en undersøgelse af ca. 10 dampspærresystemer, der markedsføres i Danmark, for deres ydeevne med hensyn til væsentlige krav, som indgår i DUKO s krav til klassifikation. Projektgranskning af forslag i arkitektkonkurrence Arkitektkonkurrencen om to almene boligbebyggelser i Aarhus og Kolding under overskriften: Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig, er afsluttet, og fonden har gransket vinderforslagene på projektforslagsniveau i samarbejde med en ekstern gransker. Rapporteringen er foretaget dels mundligt ved møder og dels som granskningsnotater til de to boligorganisationer og til rådgiverne. Kursus i Projektgranskning Fonden har medvirket ved tilrettelæggelse og afvikling af kursus med praktiske øvelser i tværfaglig ekstern projektgranskning. Kurset er udviklet bl.a. på baggrund af fondens vejledning herom og Anvisning 246 om Granskning af byggeprojekter fra SBi. Fonden deltager i ReBuild et projekt om efterisolering af bevaringsværdige bygninger. Når denne dokumentation foreligger, mindsker det kravene til producenters og leverandørers dokumentation af dampspærresystemer, når de ønsker klassifikation af deres systemer i DUKO. Det giver producenter og leverandører større incitament til at tilmelde sig ordningen. Deltagelse i BYG-ERFA BYG-ERFA indsamler, bearbejder og udgiver byggetekniske erfaringer fra praksis og forebygger på den måde svigt og skader. Fonden sidder i bestyrelsen og i teknikergruppen for BYG-ERFA. Vi er medforfatter på en række erfaringsblade og deltager som indlægsholdere i temamøder arrangeret og tilrettelagt af BYG-ERFA Deltagelse i DUKO Dampspærreog UndertagsklassifikationsOrdning Fonden deltager både i bestyrelsen og i teknikergruppen i DUKO. Arbejdet fortsætter med at specificere kravene til dampspærresystemer samt at specificere krav til bl.a. udvidelse af klassifikationsgrundlaget for undertagsprodukter ReBuild ReBuild er et EU-støttet forskningsprojekt om indvendig efterisolering af bevaringsværdige bygninger. Projektet skal udvikle guidelines for, hvordan og hvornår det er muligt at efterisolere denne type bygninger. 10 forskningsinstitutioner og virksomheder deltager i konsortiet, der ledes af SBi. Fonden deltager i en følgegruppe sammen med en række andre interessenter. MgO-sagen på hjemmesiden På hjemmesiden har man i 2016 løbende kunnet følge udviklingen i MgO-sagen. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med den nyeste viden, herunder de erfaringer, som fonden har fået igennem overvågningsprogrammet. 10

13 Bakkehusene, Lisbjerg Nybyggeri: Familieboliger Boligforeningen Ringgården Rubow Arkitekter 11

14 Tal tabeller til eftersyn og skadedækning på side Bebyggelser omfattet af fonden primo 2017 Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger Nye boliger (Afd. A) primo 2017 primo 2016 primo 2017 primo 2016 Ældreboliger Familieboliger Ungdomsboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Kollektive bofællesskaber Ungdoms- og ældreboliger Andelsboliger I alt Ca bebyggelser med ca boliger er ikke længere omfattet af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering. Renoveringer (Afd. B) Obligatoriske Frivillige I alt Udviklingen i væsentlige svigt Antal bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 eksklusiv MgO-sager i forhold til alle bebyggelser med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 se side 14). 25% 20% 15% 5-års eftersyn (NYE BOLIGER gammel ordning) 1-års eftersyn (NYE BOLIGER ny ordning) tilsvarende, men inklusiv MgO-sager 1-års eftersyn (RENOVERINGER) tilsvarende, men inklusiv MgO-sager 10% 5% 0%

15 1-års eftersyn [nye boliger] Svigtgruppe 4 og : 4 % 2006: 3 % 2007: 2 % 2008: 1 % 2009: 2 % 2010: 3 % 2011: 1 % 2012: 1 % 2013: 2 % 2014: 3 % 2015: 3 % 2015: 11 %* 2016: 2 % 2016: 3 %* * Inklusiv MgO-sager Sammenfatning Fonden afsluttede i 2016 sagsbehandlingen af eftersyn af 82 bebyggelser med i alt nye boliger svarende til gennemsnitligt 63 boliger pr. bebyggelse. Antal eftersyn af nybyggerier udgør dermed under halvdelen af antallet for renoveringer. Antal boliger pr. bebyggelse er det højeste antal nogensinde og dermed højere end i 2014, hvor det med 45 boliger pr. bebyggelse var det indtil da højeste antal. Det høje antal boliger pr. bebyggelse skyldes, at der i 2016 er efterset nogle meget store byggerier med almene familieboliger og nogle store bebyggelser med ældreboliger. Tendenser er de seneste år, at byggerierne bliver større og større. Der er gennemsnitligt 24 boliger i alle bebyggelser, der er omfattet af fonden. Bortset fra problemerne med MgO-pladerne har de almene bygherrer de seneste 15 år fastholdt en høj kvalitet i byggerierne. Der blev registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i 3 af bebyggelserne svarende til 4 % af de 82 1-års eftersyn i Heri indgår en enkelt MgO-sag. Det svarer til de foregående år. Gruppe 4-svigt (se forklaring side 16) skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Bortset fra MgO-problemerne kan vi fortsat glæde os over, at de almene bygherrer har formået at fastholde kvaliteten i de almene nybyggerier på det høje niveau, som siden 2002 har bevirket, at antallet af bebyggelser med alvorlige svigt i gruppe 4 gennemsnitligt har været 2,5 % og højst 4 %. Svigttyper I 1 bebyggelse er der anvendt MgO-vindspærreplader, som formentlig alle skal udskiftes i løbet af få år. Problemerne med MgO-vindspærreplader er beskrevet nærmere på side 2-4, i Byggeteknisk Erfaringsformidling 2016 på side 3-9 og på hjemmesiden. I 2 andre bebyggelser blev der registreret 2 byggeteknisk svigt i gruppe 4. Svigtene drejede sig om problemer med murkroner og ydervægge. Udbedringsomkostningerne til svigtet vedrørende MgO-plader er skønnet til ca. 4 mio. kr. Det svarer til ca. 0,5 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 82 eftersete bebyggelser. Udbedringsomkostningerne til de 2 andre svigt er ligeledes skønnet til ca. 4 mio. kr. Udbedringsomkostningerne til alle 3 svigt er således skønnet til ca. 1,0 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 82 eftersete bebyggelser. Dette tal har i øvrigt i perioden bortset fra to år ligget under 1,

16 1-års eftersyn [renoveringer] Svigtgruppe 4 og : 2 % 2014: 0,5 % 2015: 0,5 % 2015: 4 %* 2016: 0,5 % 2016: 1 %* * Inklusiv MgO-sager Sammenfatning Fonden afsluttede i 2016 sagsbehandlingen af eftersyn af renoveringer af 200 bebyggelser med i alt boliger, svarende til gennemsnitligt 175 boliger pr. bebyggelse. Antal eftersyn af renoveringer er dermed over dobbelt så stort som antal eftersyn af nybyggerier. De renoverede bebyggelser er dermed store og over dobbelt så store som de eftersete nybyggerier de seneste år. Renoveringerne af disse gennemsnitligt store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 14,7 mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 74 mio. kr. pr. bebyggelse eller ca kr. pr. bolig. Det er væsentligt højere end i 2015 og tidligere. De eftersete renoveringer var dermed ca. dobbelt så dyre som i 2015, som var de hidtil dyreste. Grunden til dette er bl.a., at der er efterset mange helhedsplaner i Omkring 43 % af de ca. 14,7 mia. kr. blev anvendt til renoveringer af bebyggelsernes klimaskærme tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 23 % blev anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum. Der blev registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i 2 af renoveringerne svarende til 1,0 % af de års eftersyn i Heraf er der 1 sag om MgO-plader. ved starten af ordningen for byggeskadeforsikring af renoveringer. De almene bygherrer har dermed formået at overføre sine egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet. Svigttyper I 1 renovering er der anvendt MgO-vindspærreplader, som formentlig alle skal udskiftes i løbet af få år. Problemerne med MgO-vindspærreplader er beskrevet nærmere på side 2-4, i Byggeteknisk Erfaringsformidling 2016 på side 3-9 og på hjemmesiden. I 1 anden bebyggelse blev registreret 1 svigt i gruppe 4. Der var her tale om fejl vedrørende dræn og afløb. Udbedringsomkostningerne til svigtet vedrørende MgO-plader er skønnet til ca. 9,5 mio. kr. Det svarer til ca. 0,7 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringen af alle de 200 eftersete renoveringer. Udbedringsomkostningerne til det andet svigt er skønnet til ca. 0,5 mio. kr. Udbedringsomkostningerne til begge svigt er således skønnet til ca. 10 mio. kr. svarende til ca. 0,7 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 200 eftersete renoveringer. Svigtgrupper Svigtgruppe 4 Der er byggeteknisk svigt. Svigtet skal udbedres, inden forholdet forværres. Svigtgruppe 5 Der er byggeteknisk svigt. Bygningsdelen skal sikres, og skaden skal udbedres snarest. Andelen af væsentlige svigt ligger således i 2016 på et meget lavt niveau. Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Bortset fra MgO-problemerne er det meget glædeligt, at antallet af gruppe 4-svigt ved renoveringer dermed er på et væsentligt lavere niveau end for nybyggerier allerede Fonden har i 2016 efterset mere end dobbelt så mange renoverede som nybyggede boliger i alt mere end renoverede boliger. 14

17 5-års eftersyn [nye boliger og renoveringer] Svigtgruppe 4 og : 8 % 2005: 6 % 2006: 4 % 2007: 3 % 2008: 3 % 2009: 3 % 2010: 2 % 2011: 2 % 2012: 3 % 2013: 3 % 2014: 4 % 2015: 1 % 2016: 2 % Fonden har i 2016 afsluttet sagsbehandling af de første 5-års eftersyn af renoveringer i alt drejer det sig om ca boliger. Nye boliger Sammenfatning Fonden afsluttede i 2016 sagsbehandlingen af eftersyn af 176 bebyggelser med boliger, svarende til gennemsnitlig 42 boliger pr. bebyggelse. I 3 bebyggelser, svarende til knap 2 %, blev der registreret 3 svigt i gruppe 4. Det drejer sig om 3 bebyggelser med 120 ældreboliger. Gruppe 4-svigt (se forklaring side 16) skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Svigtene blev registreret men ikke som gruppe 4-svigt allerede ved 1-års eftersynet, men der er tilsyneladende ikke i alle tilfælde reklameret eller gjort forsøg på udbedring i tilstrækkeligt omfang. Vurderingen af svigtenes alvor blev skærpet til gruppe 4 som følge af detaljerede undersøgelser ved 5-års eftersynet. Hvis der ikke er reklameret tilstrækkeligt, har bygningsejerne formentlig mistet deres krav overfor de ansvarlige på grund af passivitet. Det gælder formentlig også i forhold til fonden, der på grund af bygningsejerens passivitet også har mistet mulighederne for at gøre krav gældende overfor de ansvarlige. Det skyldes, at fonden indtræder i bygningsejernes rettigheder overfor de ansvarlige, hvis skaderne anmeldes og anerkendes som dækningsberettigede af fonden. Ved 1-års eftersynene af de 176 bebyggelser var der 3 gruppe 4-svigt i 2 bebyggelser, svarende til 1 % af bebyggelserne. Svigtene drejede sig om ydervægge, tage og funda- menter, og de samlede udbedringsomkostninger til disse 3 svigt blev ved 1-års eftersynet kalkuleret til knap 1 mio. kr. Ved 5-års eftersynet var disse 3 svigt blevet udbedret af de ansvarlige. Nye boliger Svigttyper Ved 5-års eftersynet blev der i 3 bebyggelser registreret svigt i gruppe 4. I 2 af bebyggelserne var der svigt i facaderne. I den ene drejede det sig om revner i murværk og fuger, i den anden om fejl ved pålimning af facadeplader. I den 3. bebyggelse drejede svigtet sig om fejl ved inddækninger og manglende fald på tag af uventilerede tagkassetter. Omkostningerne til udbedring af disse 3 gruppe 4-svigt er kalkuleret til 3 mio. kr. svarende til gennemsnitligt 1 mio. kr. De tidligere år har gennemsnittet varieret meget: 2015: 0,5 mio. kr., 2014: 0,2 mio. kr., 2013: 0,75 mio. kr., 2012: 0,3 mio. kr., 2011: 2,3 mio. kr., 2010: 0,6 mio. kr., 2009: 0,7 mio. kr., 2008: 1,0 mio. kr., 2007: 0,7 mio. kr. og 2006: 0,75 mio. kr. Renoveringer Sammenfatning Fonden afsluttede i 2016 sagsbehandlingen af de første 5-års eftersyn af renoveringer af 73 bebyggelser med boliger, svarende til gennemsnitlig 123 boliger pr. bebyggelse. Der blev ikke registreret svigt i gruppe 4 ved 5-års eftersynet i nogen af disse bebyggelser. Der blev heller ikke registreret svigt i gruppe 4 ved 1-års eftersynet i nogen af disse bebyggelser er første år, hvor der er gennemført 5-års eftersyn af renoveringer, og der er derfor ikke sammenligningstal for tidligere år. 15

18 Nye fotooptagelser april 2017 Sundparken, Aalborg Renovering Himmerland Boligforening Arkitekt: C.F. Møller 16

19 Skadedækning [nye boliger og renoveringer] NYE BOLIGER (AFD. A) Byggeskadefonden udbetalte 27 mio. kr. i skadedækning i 2016 mod 31 mio. kr. i Der blev afsluttet 84 skadesager i Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 52 sager, hvor skaderne er udbedret, og 32 sager blev afvist fra dækning. Den gennemsnitlige skadedækning i de 52 afsluttede byggeregnskaber i 2016 var ca kr. Skadedækningen på 27 mio. kr. svarer til 67 % af de samlede udgifter til udbedring af skaderne. Bygningsejerne betalte dermed en egenbetaling på 33 %, svarende til 13 mio. kr. Ud over en generel lovbestemt selvrisiko på 5 % skyldes egenbetalingen for en række byggerier fradrag for opbrugt levetid på udskiftede bygningsdele. Fonden dækker ikke nyt for gammelt, og derfor reduceres dækningen forholdsmæssigt. Eksempelvis fradrages 50 % ved udskiftning af en rørinstallation, der er 15 år gammel, når den normale levetid for en svigtfri installation er skønnet til 30 år. Der kan også ske fradrag for mangelfuld drift, eller hvor bygningsejerens adfærd på anden måde har medvirket til skadens opståen eller udvikling. Antal anmeldelser Der blev anmeldt 79 byggeskader i afd. A i 2016 mod 90 anmeldelser året før. En tredjedel af afgørelserne var afvisninger Af de 88 afgørelser, der blev truffet i 2016, blev 55 anerkendt som dækningsberettigede, og 33 blev afvist fra dækning, da bekendtgørelsens betingelser for dækning ikke var opfyldt. Afvisningerne udgjorde 37 % af afgørelserne i Det er en lidt højere andel end i 2015, hvor andelen var 32 %. I blev % afvist. Begrundelse for afvisning er typisk, at forholdet var en bagatel, at forholdet endnu ikke opfyldte bekendtgørelsens betingelser for dækning, eller at der ikke var tale om en skade, men f.eks. mangelfuld drift, opbrugt levetid eller dårlig udgangskvalitet. Forholdsmæssigt færrest skader i ældreboliger 52 % af anmeldelserne vedrørte familieboliger, 30 % vedrørte ældreboliger, 10 % private andelsboliger og 6 % ungdomsboliger. Der kom dermed forholdsmæssigt flest anmeldelser fra bebyggelser med familieboliger, der udgør 38 % af alle bebyggelser, der er omfattet af fonden, og forholdsmæssigt færrest anmeldelser fra bebyggelser med ældreboliger, der udgør 47 % af alle bebyggelser, der er omfattet af fonden. Det er samme billede som i Tidligere var der forholdsmæssigt flest skader i private andelsboliger. Den gennemsnitlige skadedækning var i 2016 på ca kr. Der anmeldes forholdsmæssigt flest skader i familieboliger. Og forholdsmæssigt færrest skader i ældreboliger. De sidste støttetilsagn til nye private andelsboligbyggerier blev meddelt af kommunerne i De sidste andelsboliger er nu tæt på udløbet af fondens 20 års frist. Flere og dyrere anmeldelser fra næsten nye byggerier 35 % af anmeldelserne vedrørte byggerier, der var mindre end 5 år gamle mod 19 % Disse 26 anmeldelser fordeler sig således: 7 af byggerierne er opført i 2012, 17

20 Skadedækning [nye boliger og renoveringer] 12 er opført i 2013 og 9 er opført i Skaderne i disse næsten nye byggerier er også meget dyre at udbedre. Denne uheldige udvikling med omfattende skader i næsten nye byggerier har gjort sig gældende de seneste 5 år, og det har medført, at det gennemsnitlige reservationsbeløb for alle knap 200 uafsluttede skadesager er mere end fordoblet fra ca. 0,5 til 1,2 mio. kr. 49 % af de 79 anmeldelser vedrørte skader i byggerier, som var mere end 10 år gamle. Disse skader er ikke nær så omfattende som i de nyeste byggerier. Skadetyper 35 % af anmeldelser vedrørte facader (ydervægge, vinduer, døre). 14 % vedrørte MgOvindspærreplader. Resten fordelte sig på andre skadetyper som undertage, tagdækninger, rør m.v. Indtægter efter regres Efter skadebekendtgørelsens 16 indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensation, herunder forsikringsdækning, mod bygningsejerens aftaleparter eller forsikringsselskaber. Fonden har således ret til at gøre regres mod de ansvarlige for skaderne. Ved udgangen af 2016 verserer 25 voldgiftssager, hvoraf 15 vedrører MgO-vindspærreplader. Tendensen til flere skadesager i nyere byggeri betyder også, at fonden har adgang til at gøre regres i flere sager, hvor det 5-årige mangelansvar ikke er udløbet. Den økonomiske effekt for fonden af regresudøvelsen er dels, at de ansvarlige for skader betaler erstatninger, dels at de foretager udbedringer af skader uden beregning, hvorved både bygningsejerne og fonden sparer udgifter. Opgørelsen af indtægter omfatter kun sager, fonden har gjort regres i. Opgørelsen af udgifter i tabellen omfatter både advokatudgifter, syn & skøn og diverse udgifter til rets- og voldgiftssager. Udgifterne vedrører alle regressagerne og ikke kun de sager, der har ført til erstatninger m.v. Fondens administrationsudgifter og særlige teknikerudgifter i regressager er ikke medregnet. Reservationsbeløb (Afd. A og B) Reservationsbeløbene opgøres som forventede omkostninger til tekniske rådgivere, håndværkere, byggestyring, byggelånsrenter, revision m.v. Reservationsbeløbet i den enkelte sag udgår, når skaderne er udbedret, og fonden har udbetalt sin dækning til bygningsejeren. Der er pr. 31. december 2016 reserveret i alt 483 mio. kr., heraf er 284 mio. reserveret til sager med MgOvindspærreplader. Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er ca. 2,8 mio. kr., til 151 sager uden MgO-vindspærreplader er det ca. 1,3 mio. kr., og til 27 sager med MgO-vindspærreplader er det ca. 10,5 mio. kr. Reservationsbeløb (Afd. A) Der er pr. 31. december 2016 reserveret i alt ca. 298 mio. kr., heraf er ca. 103 mio. reserveret til sager med MgO-vindspærreplader. Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er ca. 1,8 mio. kr., til 146 sager uden MgO-vindspærreplader er det ca. 1,4 mio. kr., og til 17 sager med MgO-vindspærreplader er det ca. 6,1 mio. kr. Gennemsnitsreservationen til sager uden MgO-plader er mere end fordoblet de seneste 5 år som følge af omfattende skader i en række næsten nye byggerier. Reservationsbeløb (Afd. B) Der er pr. 31. december 2016 reserveret i alt ca. 185 mio. kr., heraf er ca. 181 mio. reserveret til sager med MgO-vindspærreplader. Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er ca. 12,3 mio. kr., til 5 sager uden MgO-vindspærreplader er det ca. 0,8 mio. kr., og til 10 sager med MgO-vindspærreplader er det ca. 18,1 mio. kr. Det største antal skadeanmeldelser i 2016 vedrørte facader ydervægge, vinduer og døre. De dyreste skader ses nu typisk i næsten nye byggerier en meget beklagelig udvikling. 18

21 MgO-vindspærreplader (Afd. A og B) I 2016 er det fortsat MgO-sagerne, der har domineret aktiviteten i Byggeskadefondens sekretariat. Der er i alt anmeldt 31 sager, hvoraf 27 ultimo 2016 er anerkendt. Fonden har bedt bygningsejerne om at anmelde byggerier, hvor fugt- og korrosionsskader er mest fremskredne, samt byggesager, hvor der står ikke-nedskrevne garantier. Tilstanden i de øvrige byggerier overvåges løbende. I alt 60 byggerier er omfattet af fondens dækning. Sager, der anmeldes og anerkendes, anlægges for Voldgiftsnævnet med henblik på at gøre regres over for entreprenør og rådgiver. I sager, der endnu ikke er anmeldt, men er under fondens overvågning, skal bygningsejeren indgå suspensionsaftaler med de ansvarlige, så krav imod de ansvarlige ikke forældes. Det er fondens opfattelse, at det ikke var fagmæssigt korrekt at anvende MgO-vindspærreplader, blandt andet fordi det i mange år har været kendt viden, at magnesium-chlorid, som indgår i pladerne, er fugtsugende. Det er derfor fondens opfattelse, at de teknikere og entreprenører, der har været involveret i beslutningen om brugen af pladerne, er økonomisk ansvarlige. Entreprenør- og rådgiversiden gør derimod gældende, at der er tale om en såkaldt udviklingsskade, som bygherren selv bærer ansvaret for. Den første, principielle sag om MgO-vindspærreplader behandles i Voldgiftsnævnet i maj Sagen vil få stor betydning for omfanget af fondens dækning. Ved Kanalen, Ørestad Nybyggeri: Familieboliger Domea København Arkitekt: Mangor & Nagel Det vurderes, at der siden 2010 er opsat ca m 2 MgO-plader i almene nybyggerier og renoveringer. 19

22 Postens Vej, Brejning Nybyggeri: Botilbud Vejle Kommune Arkitektfirmaet Frost Larsen Udgifter Opgjort i % af bidrag og reservefondsandel Reserve Skadedækning Reservationer Eventualforpligtelser Eftersyn %

23 Regnskabets hovedtal Organisering af regnskabet Byggeskadefonden er med virkning fra 1. juli 2011 organiseret i en afdeling A vedrørende nybyggerier og en afdeling B vedrørende renoveringer. Der aflægges regnskab for henholdsvis Byggeskadefonden samlet, for afdeling A og for afdeling B. Personale- og administrationsomkostningerne fordeles efter sekretariatets samlede timeforbrug til henholdsvis eftersynsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal afleverede nybyggerier og antal afleverede renoveringer, og timeforbrug til skadesagsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal skadeanmeldelser i hver afdeling. Godt afkast På baggrund af en bestyrelsesbeslutning er Byggeskadefondens beholdninger placeret i danske børsnoterede stats- og realkreditobligationer. Obligationsbeholdningerne er placeret hos tre forvaltere. Nettoafkastet af disse anbringelser har i året været positivt og udgjorde ca. 30 mio. kr., hvilket er en betydelig fremgang på ca. 36 mio. kr. i forhold til Årsagen er kursgevinster ved salg/udtræk samt opskrivning af beholdninger ultimo Afkastet varierer i takt med udviklingen i renteniveauet og markedet som helhed. Året 2016 har afkastmæssigt været godt. Midlerne i porteføljeplejeordningen har totalt siden etableringen oversteget pengemarkedsrenten. Midlerne anbragt i porteføljepleje ejes primært af afdeling A, dog har afdeling B ultimo 2016 indskudt i alt 104 mio. kr. Reservefondene og likviditeten forventes at være stigende i de kommende år. Svagt faldende bidrag De pålignede bidrag udgør ca. 134 mio. kr. i 2016, hvilket er lidt lavere end året før, hvor de udgjorde ca. 140 mio. kr. Pålignede bidrag for nybyggeriet, der i 2016 var 52 mio. kr., var lidt lavere end 2015, hvor de var 55 mio. kr. Pålignede bidrag for renoveringsordningen, var i mio. kr., hvor de i 2014 var 85 mio. kr. Bidragene varierer i takt med de økonomiske rammer for at igangsætte nybyggerier og renoveringer. De samlede reservationer har været stigende i de senere år dels som følge af MgO-sagerne, dels som følge af at skadesagerne gennemsnitligt bliver større end tidligere. Udgifter til skadedækning Udbetalt skadedækning inkl. omkostninger og forskydninger i reservationer udgør i 2016 ca. 129 mio. kr. I 2015 var det på grund af mange nye MgO-sager 291 mio. kr. i Reservationer til anmeldte skadesager udgør i mio. kr. Det er ca. 100 mio. kr. mere end i De samlede reservationer har været stigende i de senere år. Det skyldes, at der anmeldes flere store skadesager, senest en række sager med MgOvindspærreplader, og at de store sager gennemsnitligt er større end tidligere år. I afdeling B er anmeldt i alt 15 skadesager, og der er reserveret ca. 185 mio. kr. til skadedækning af disse. 21

24 Regnskabets hovedtal Regnskab 2016 Hovedårsrapport Afd. A Afd. B Beløb i kr Omkostninger til rekvirerede eftersyn Modtagne fakturaer vedr 1-års eftersyn Kontrakter vedr. 1-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Modtagne fakturaer vedr. 5-års eftersyn Kontrakter vedr. 5-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Eftersyn i alt Udbetalt / reserveret skadedækning Betalt skadedækning Reserveret skadedækning Tilbageført fra foregående år Skadedækning i alt Status for bidrag Saldo primo Pålignede bidrag Årets bidragsforrentning m.v Eftersyn i alt Skadedækning i alt Saldo ultimo Status for reservefond Saldo primo Finansielle nettoindtægter m.v Administrationsomkostninger m.m Overført bidragsforrentning m.v Saldo ultimo Bemærkninger: Administrationsomkostninger består af omkostninger til administration og personale. 22

25 Vulkanen, Aarhus Nybyggeri: Ungdomsboliger Boligforeningen Ringgården Cubo Arkitekter og Terroir Arkitekter 23

26 Tibberupparken Espergærde Renovering: Familieboliger Boligselskabet Nordkysten Nova5 Arkitekter 24

27 Tal og statistik

28 1-års eftersyn [nye boliger] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2016 Nye boliger Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 0% 7% 0% 2% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 0% 13% 0% 3% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,0 2,2 0,0 0,6 Bebyggelser med MgO-plader Boliger med MgO-plader ved Skønnede omkostninger til udbedring af MgO-plader i mio. kr. inklusiv moms Procent af bebyggelser med MgO-plader 2% 0% 0% 1% Procent af boliger med MgO-plader 1% 0% 0% 0% Udbedring af MgO-plader i forhold til opførelsesudgift 0,8 0,0 0,0 0,6 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Nye boliger Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Murkroner Ydervægge MgO-plader I alt

29 1-års eftersyn [renoveringer] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2016 Renoveringer Almene Ældre- Ungdoms- Blandede familieboliger boliger boliger boliger I alt Antal renoveringer fordelt på boligtype Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved renovering i mio. kr. inklusiv moms Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0, ,5 Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 1% 0% 0% 0% 0,5% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger ialt 0% 0% 0% 0% 0,1% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renoveringer med MgO-plader Boliger med MgO-plader Skønnede omkostninger til udbedring af MgO-plader i mio. kr. inklusiv moms 9, ,5 Procent af renoveringer med MgO-plader 1% 0% 0% 0% 1% Procent af boliger med MgO-plader 0% 0% 0% 0% 0% Udbedring af MgO-plader i forhold til opførelsesudgift 0,8 0,0 0,0 0,0 0,6 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Renoveringer Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. renovering Dræn og afløb MgO I alt

30 5-års eftersyn [nye boliger og renoveringer] Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2016 Nye boliger Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 0% 3% 0% 2% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 0% 4% 0% 2% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,0 0,8 0,0 0,3 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Nye boliger Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Facader Tage I alt Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2016 Renoveringer Almene Ældre- Ungdoms- Blandede familieboliger boliger boliger boliger I alt Antal renoveringer fordelt på boligtype Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved renovering i mio. kr. inklusiv moms

31 Skadedækning [nye boliger og renoveringer] Udbetalte og reserverede skadedækninger Beløb er pristalsregulerede i mio. kr. inklusiv moms. Nye boliger Renoveringer Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006 Pristalsreguleringen er foregået tilnærmet ved, at anskaffelsessummer og skadedækninger er opgjort for hvert enkelt år og derefter fremdiskonteret til nutidsværdi ved anvendelse af forbrugerprisindekset. Byggeårgange Antal byggerier Anerkendte skader, antal Anerkendte skader, procent af antal byggerier Anskaffelsessummer Skadedækninger (eksklusiv MgO-sager) Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,5 0,8 0,5 0,2 0,6 Skadedækninger vedrørende MgO-sager Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 0,0 0,0 0,0 0,17 0,09 Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart siden fonden i starten af 1990 erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har fulgt op med målrettet erfaringsformidling. 1-års eftersyn startede i slutningen af 1990 erne. Det ses også, at MgO-sagerne udgør et særskilt problem af nyere dato. Udgifter og erstatninger Nye boliger Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms Udbedringsudgift Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 1,2 2,3 0,7 Udbetalt skadedækning Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,75 0,67 0,49 Skadedækningsprocent 63% 29% 67% Indvundne erstatninger Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade 0,4 4,0 0,0 Advokatudgifter mv. i regressager

32 Skadedækning [nye boliger] Status over skadesager ultimo 2016 Nye boliger Anmeldelsesår I alt Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Nye boliger Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger* Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt * Inklusiv integrerede ungdoms- og ældreboliger. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Nye boliger Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Undertage Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Karnapper Afløb og dræn mv MgO-plader Øvrige I alt

33 Skadedækning [renoveringer] Status over skadesager ultimo 2016 Renoveringer Anmeldelsesår I alt Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Renoveringer Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger* Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt * Inklusiv integrerede ungdoms- og ældreboliger. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Renoveringer Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Undertage Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Karnapper Afløb og dræn mv MgO-plader Øvrige I alt

34 Byggeri, Lokalitet Nybyggeri: Familieboliger Arkitekt: Virksomheden Boligselskab: Boligselskabet Aurara, Aalborg Nybyggeri: Ungdomsboliger Lejerbo Atra Arkitekter 32