1. Forord 6. Brenderup Skole og SFO. Skoleafdelingen. Opfølgning på tidligere rapport. 2. Metode og proces 11. Udfordringsretten.

Transkript

1 Skabelon for kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 samt udviklingsplan 11/12 og 13/14 (Middelfart Kommunes Skolevæsen) Revideret og sendt til skolerne Forord 6. Brenderup Skole og SFO Opfølgning på tidligere rapport 2. Metode og proces 11 Indledning som beskriver forløbet fra sidste kvalitetsrapport og som berører processen fremover. Skoleafdelingen Udfordringsretten Metode og forløb vedr. udfordringsretten. Herunder hvordan Kvalitetsrapport udviklingsplan og kvalitetsrapport er smeltet sammen Udviklingsplaner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 5. Skoleafdelingen Skolepolitik Børn og unge politik Skolestruktur Ny model - inklusion It-strategi Kommunens værdier - De overordnede styringsværktøjer for de decentrale enheder. - Anbefalinger/synspunkter/opmærksomhedspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde. Status på specialundervisningsområdet inklusion inden vi tager fat på den nye model så udviklingen kan sammenlignes med nuværende status i næste kvalitetsrapport. Skoleafdelingen Vurdering af skolens faglige niveau Status på 95% målsætningen MUFU og samarbejdet med UU. I 2009 var gennemsnitskarakteren 6,2 ved afgangsprøverne og i 2010 var den 5,9. En karakter en kun en del af sandheden omkring en skoles faglige niveau. Det vigtigste er, at hver enkelt elev lærer mest muligt og udvikles bedst muligt, og dermed opnår det bedste resultat. Jeg oplever, at eleverne på Brenderup Skole får en solid, faglig undervisning af dygtige og engagerede lærere, som differentierer og varierer undervisningen for at nå alle elever. Vores indsats omkring Fremme af et godt undervisningsmiljø vidner om en vægtning af fagligheden. Det samme gør sig gældende i vores samarbejde med Jens Skolelederen 1

2 Møller Andersen, hvor det overordnede formål er at tilrettelægge undervisningen, så alle elever får mest muligt ud af deres skolegang. At vi her på skolen er rigtig gode til at inkludere elever med særlige behov, så gode, at elever og forældre vælger os til, medfører ikke nødvendigvis et højt karaktergennemsnit for skolen, men for den enkelte elev er det en succes at føle sig inkluderet og dermed i stand til at modtage læring. Vi ligger placeret i en by med en privatskole, som har en 100- årig historie som en meget boglig skole. Vi har en stor opgave i at informere om og vise, at eleverne også på Brenderup Skole får undervisning på et højt fagligt niveau. Skolens 3 største udfordringer De 3 største udfordringer : 1) At få Skoleintra fuldt integreret som hovedkommunikationsmiddel ift. Elever forældre og personale. Derudover at få renoveret hjemmesiden. 2) Forberedelserne til en ny tjenestetidsaftale, og efterfølgende, også da det ikke lykkedes med en ny aftale, at få tilpasset aktiviteterne efter en øgning af lærernes ugentlige undervisningstid. 3) Den økonomiske udfordring, at få økonomien til at rumme den nødvendige drift, rumme uforudsete og nødvendige personaleudgifter, og samtidig også have plads til nødvendig efteruddannelse i takt med nye opgaver. 2

3 4. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) U.P. Udviklingsplan Skolelederen (Bilag 1) Bilag 95% målsætningen 1.a Bilag 1.b 95% målsætningen Skolelederen (Bilag 1) Bilag Helhed og sammenhæng 1.c Bilag 1.d Helhed og sammenhæng Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.e Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.f Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.g Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.h Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1. i Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.j Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.k Inklusion Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.l Inklusion Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.m Dansk som andetsprog Skolelederen (Bilag 1) Bilag 1.n Dansk som andetsprog Skolelederen (Bilag 1) Skolens profil Udarbejdes i bilag 2 Skolelederen (Bilag 2) Bilag Lokale, selvvalgte indsatsområder Skolelederen 3

4 1.o (Bilag 1) 1.p Lokale, selvvalgte indsatsområder Skolelederen (Bilag 1) 1.q Skolens Pædagogisk Servicecenter - status. Skolelederen (Personalet på Pædagogisk Servicecenter) 1.r Skolen it-strategi - status Skolelederen (Itvejlederen) (Bilag 1) 1.s Skolens it-strategi Skolelederen (Itvejlederen) (Bilag 1) 5. Rammebetingelser 7 Antal spor pr. klassetrin Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever fordelt på skoler Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever på specialskoler eller i Trækkes i TEA Skoleafdelingen specialpædagogisk tilbud Antal elever i ungdomsskolen Trækkes i TEA (i dialog med Ungdomsskolen) Skoleafdelingen Antal elever i specialklasser Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever, der modtager Trækkes i TEA (dansk som andetsprog er et tiltag i TEA) Skoleafdelingen undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i procent i SFO i Trækkes i Institutionssystemet Skoleafdelingen forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO Den gennemsnitlige klassekvotient Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitlig klassekvotient i Dialog med Ungdomsskolen Skoleafdelingen heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Antal elever pr. lærer Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper Trækkes i TEA Skoleafdelingen 4

5 09/10 Gennemsnitlig udgift pr. elev kr. pr. elev Skolerne Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler 2010 Samlet forbrug til undervisningsmidler: 1664 kr. pr. elev Skolerne Særskilt af det samlede beløb - udgift til boglige materialer: 641 kr. pr. elev Særskilt af det samlede beløb udgift til digitale undervisningsmidler licenser, abb., programmer og lign. Anslået til: 150 kr. pr. elev Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf 15 09/10 og 10/11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10 og 10/11 Regnskabstallet 2010 incl. årets overskud/underskud divideret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5.september 2010 og 5. marts Der laves en udregning som kan sammenlignes fornuftigt med de andre skolers forudsætning. Planlagte timer hentes fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i skoleåret Brutto: 35,6 % Netto:40,8 % Skrillingeskolen Heldagsskolen Ungdomsskolen Skoleafdelingen Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i skoleåret Brutto: 36,4 % 5

6 Netto:41,1% Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i procent. Vedhæftes som bilag! Regneark! Vi laver en fælles tekst om tilsvarende kompetencer og hvorvidt de vurderes meget forskelligt og derfor vanskeligt kan sammenlignes i en skema-form. Det vil af teksten fremgå, at mange lærere har kurser og erfaring som tilsammen gør dem fuldt ud kompetente til at undervise i fagene. Antal vejledere. 1. Musikvejleder Skolerne Derudover er der uddannet 1 AKT-lærer 1 Pædagogisk diplom i psykologi 1 med Spc. Pædagogisk modul 1 uddannet coach Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11 Gennemført undervisning i skoleåret i procent: 99,8 % Skolerne Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Gennemført undervisning i skoleåret i procent: 99,75 % Midler anvendt på efterudd. Pr. medarbejder i 2010: Skolerne 6

7 3984 kr. pr. fuldtidsansat lærer Anvendte timer pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursustid og transporttid.: Skoleåret ,65 timer pr. fuldtidslærer Skoleåret timer pr. fuldtidslærer 7

8 6. Resultater 9 Karakterer ved afgangsprøver 2009 og 2010 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. Klasse 09/10 og 10/11 Antal elever fordel på uddannelsesvalg efter 10. Klasse 09/10 og 10/11 Elever i specialklasser og specialskoler Elever der modtager dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune Trækkes fra Undervisningsministeriets hjemmeside Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Vurdering af, hvordan afgangselever klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor går de hen er grundlag for vurderingen der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Vurdering af, hvordan afgangselever med tiltaget dansk 2 i TEA klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor de går hen er grundlag for vurderingen, der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51 Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen Skrillingeskolen Østre Skole (Heldagsskolen) Skolerne Skoleafdelingen 8

9 Bilag 1.a Skolen har i samarbejde med UU-Lillebælt lavet en række tiltag for at gøre eleverne uddannelsesparate, herunder individuelle ordninger for enkeltelever vedr. undervisningen for at kvalificere dem til videre uddannelse. Skolens grundværdier understøtter dette arbejde, idet især fællesskab synes at have en meget stor indflydelse på, om den unge gennemfører en ungdomsuddannelse (jf. Jørn Nielsen). Vi har lavet vores egen brobygning, idet en række arrangementer og møder internt forbereder eleverne på at gå i overbygningen. For at ruste eleverne fagligt har overbygningseleverne fagdag en gang om ugen, og her er der rig mulighed for at arbejde anderledes med stoffet og dermed engagere alle elever. Det giver også lejlighed til at gå i dybden med stoffet og dermed også se en mening, med det, man lærer, det giver altså en helhed i undervisningen. Vi har afsat mange timer til lærerne til projektopgaven, for at eleverne kan støttes og vejledes bedst muligt. Vi har hvert år en emneuge med fokus på sundhed, trivsel, mig selv og fremtid. Her inddrages gæstelærere, og elevernes øjne åbnes for alle de muligheder, der ligger foran dem. De introduceres til foreningslivet og afprøver forskellige fritidsaktiviteter. Alt sammen udfra et helhedssyn, idet den enkelte unges trivsel er afgørende for, om han eller hun gennemfører en ungdomsuddannelse. Bilag 1.b Vi fortsætter arbejdet som beskrevet, og derudover vil vi sætte fokus på individuelle og differentierede forløb. Vi har indledt et samarbejde med Jens Møller Andersen, hvor alle elever chips-testes, også overbygningselever. Det giver os bedre mulighed for at give den enkelte elev passende udfordringer, og for at stille passende krav til eleven, krav og forventninger, som de kan leve op til. Vi har desuden oprettet en ny enhed på skolen SOFUS- som har fokus på elever med særlige behov. 9

10 Bilag 1.c Skolens værdier er tydelige i hverdagen og er en integreret og aktiv del af hele samværet med eleverne. Undervisningen og aktiviteter i afdelingerne har basis i vores grundværdier. Eleverne oplever at blive mødt af anerkendende voksne, som altid møder dem med en positiv tilgang. De tages alvorligt og bliver lyttet til i den dialog, der præger vores måde at være sammen på. SFO-personale og lærere arbejder tæt sammen om den enkelte elev og klasse. Der afholdes fælles møder mellem lærere og pædagoger og SFO-lederen deltager i teammøder i grundskolen. Vi har indført en 5-trins-raket i overbygningen ( se bilag), som er med til at skabe kontinuitet og opmærksomhed hele vejen rundt. Elevplaner og uddannelsesplaner sikrer opfølgning og progression for den enkelte elev. Bilag 1.d Der er fokus på videreudvikling af den positive udvikling, og vi har igangsat et arbejde i bestyrelsen og i personalegruppen omkring Lektier/udfordringer for alle. Formålet er at tydeliggøre vores holdning og forventning til begrebet lektier, og at indgå i en dialog med forældrene om emnet. Vi vil også informere om overbygningen allerede i 5.klasse, så det bliver endnu tydeligere, hvordan undervisningen foregår. Derudover laver vi vores interne brobygning, hvor eleverne fra grundskolen er i en slags praktik i overbygningen for at få et indblik i undervisningen i overbygningen. 10

11 Bilag 1.e Skolens evalueringskultur Skolen gennemfører de obligatoriske nationale tests samt egne tests op igennem forløbet ifølge oversigt ( se bilag). Derudover evalueres således: Eleverne: Klasselærerne har fået afsat tid til samtaler med den enkelte elev om elevens skolegang, faglige udbytte af undervisningen og trivsel. Forud for samtalen har eleven udfyldt et spørgeark, som skal hjælpe eleven med at komme hele vejen rundt. Læreren kan ved samtalen få indtryk af elevens potentialer og udviklingsbehov, og sammen med eleven kan læreren hjælpe med at konkretisere mål for den næste periode. Det sker også, at eleven betror læreren nogle ting, som kræver en nærmere udredning. Det betyder så altid inddragelse af forældrene. I de enkelte fag konstateres elevernes udbytte ved hjælp af konkrete tests efter et undervisningsforløb, et emne/område indenfor faget eller en konkret afleveringsopgave. Valg af evalueringsform tilpasses elevernes alder og udviklingstrin, og det, som læreren ønsker at evaluere. Selve resultatet af evalueringen bruges derefter fremadrettet i den videre planlægning af undervisningen. Igennem hele skoleforløbet har vi fastlagt et skema for tests i dansk og matematik. Det vigtige ved al evaluering er at fokusere på progressionen, selv det mindste fremskridt fortjener opmærksomhed. Ikke alt, der tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, tælles. Citat : Albert Einstein. 11

12 Lærerne: Skolen: Lærerne laver årsplaner med mål for undervisningen, og heri er indbygget evaluering. Skolens afdelingsteams og pædagogisk råd har til stadighed evaluering på dagsordenen, dels i form af evaluering af konkrete arrangementer og forløb, dels i form af fælles refleksioner over lærerrollen og måden, vi møder eleverne på i dagligdagen. Det er her nye ideer og tanker fødes, besluttes og afprøves. Det er her de gode historier fortælles, og hvor vi definerer god praksis. Overordnet mener vi, at evaluering også handler om at øve sig i den anerkendende, reflekterende dialog med en tro på, at forandringsevne kommer indefra og ikke kan dikteres udefra. Det handler om at fokusere på det, der virker, prøve at identificere det, og anvende det fremadrettet. Samtidig er det vigtigt, at evalueringskulturen på skolen giver positiv mening for elever og lærere, og at evaluering ses som et relevant redskab, som naturligt indgår i tilrettelæggelsen af undervisningen og som er hjælpsomt i opstillingen af mål for den enkelte elev med henblik på at udvikle elevens potentiale. Bilag 1.f Chips-testning af alle elever ( se beskrivelse bilag 1.p ) Vi fortsætter ovenstående, derudover har vi justeret vores testplan for klasserne (se bilag ), så de tager højde for at eleverne fra Fjelsted Harndrup skole overflyttes efter 6.kl. Vi har desuden implementeret de nyeste udgaver af testene. 12

13 Bilag 1.f - fortsat Klasse Test/Dansk Tidspunkt Test/Matematik National test 0. klasse Sprogvurdering Tegneiagttagelse Bogstavprøve 1 1. klasse Bogstavprøve 2 Ordlæs 1 2. klasse Ordlæs 1 Ordlæs 2 3. klasse Ordlæs 2 SL60 ST3 4. klasse Ordlæs 2 SL60 5. klasse SL 40 Ordlæs 2 6. klasse TL1 ST6 Inden uge 42 Forår (marts/april) Efterår (mellem efterårs- og juleferien) Forår (marts/april) Efterår omkring uge 42 Forår (marts/april) Efterår omkring uge 42 Forår (marts/april) Forår (marts/april) Efterår omkring uge 42 Efterår omkring uge 42 Efterår omkring uge 42 Efterår omkring uge 42 Maj/juni både Fjelsted-Harndrup og Brenderup Maj/juni både Fjelsted-Harndrup og Brenderup MG 2 MG4 7. klasse MG7 8. klasse dansk dansk matematik dansk dansk/matematik 13

14 Bilag 1.g Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen i form af valg af emner og arbejdsformer, hvor det giver mening i forhold til mål og indhold og i forhold til elevernes alder. Eleverne bliver medinddraget i evalueringen på klasseniveau, og det har betydning for den videre planlægning. Vi har i overbygningen et parlament 1 gang om måneden, hvor alle elever mødes til en samling med en dagsorden, som eleverne selv har opstillet. Overbygningslærerne deltager også i møderne, men det er eleverne, der fungerer som ordstyrere. Formålet med parlamentet er, at lade eleverne komme til orde og at komme med forslag, der har betydning for deres dagligdag på skolen. Parlamentet giver alle mulighed for at tilkendegive deres synspunkter og prøve dem af i fællesskabet. De har her mulighed for at få stor indflydelse og at opleve, at ting kan gennemføres, hvis man kan argumentere for dem. Samtidig lærer de også de demokratiske spilleregler som en forberedelse til et medborgerskab i det danske samfund. Da erfaringerne fra overbygningsparlamentet er rigtig gode, har vi besluttet, at også mellemtrinnet skal bruge konceptet. Eleverne på mellemtrinnet udgør nu et miniparlament, som skal fungere som en træning til overbygningsparlamentet. Miniparlamentet vil fungere med lidt mere støtte fra lærerne, end overbygningseleverne har brug for, men iderigdommen fra eleverne er lige så stor som i overbygningen. Vi oplever i begge afdelinger, at eleverne trives med denne dialog og de ser, at de bliver taget alvorligt og kan få forslag gennemført, hvis de er rimelige og til gavn for fællesskabet på skolen. Det har også en gunstig virkning, når de selv i fællesskab er fremkommet med en løsning på et opstået problem, for eksempel et frikvartersproblem. Bilag 1.h Ovenstående fortsættes. 14

15 Bilag 1.i Skolebestyrelsen har opstillet flg. Princip for arbejdet med elevplaner: Alle elever skal mindst en gang om året have udleveret en elevplan. Elevplanen skal omfatte en vurdering af elevens faglige niveau, funktion i klassen, (engagement i undervisningen/frisk/udhvilet, forhold til kammerater, mobning ) og sundhed ( kost og bevægelse ). Derudover skal planen indeholde forslag til forbedring/udvikling. Elevplanen udleveres senest 14 dage før møde mellem elev, forældre og lærer. På møde mellem elev, forældre og lærer aftales konkrete og opnåelige mål. Elevens og forældrenes indsats/rolle i en eventuelt aftalt handleplan skal være klart defineret. Der følges op på indgåede aftaler, senest efter ½ år, i form af et opfølgningsark. I alle klasser gennemføres der årligt 1 skole-hjem-samtaler, ligesom der er forældremøder og forældrearrangementer i alle klasser, arrangeret i samarbejde med klassernes forældreråd. Alle tiltag og beslutninger omkring klassen og den enkelte elev sker i samarbejde med forældrene. Bilag 1.j Ovenstående fortsættes, derudover evalueres skole-hjem-samarbejdet på forældremøder, i forældrerådene og i bestyrelsen. 15

16 Bilag 1. K Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens Inklusion bilag 1.k At tilrettelægge en mere inkluderende undervisning og hverdag. At uddanne personalet til at varetage opgaven Vi oprettede en ressourcegruppe bestående af forskellige fagpersoner, som ved hjælp af handleplaner planlagde og gennemførte forløb for elever, grupper og klasser med særlige behov. Alt i et samarbejde med klasseteamene. Psykologen har været en del af dette arbejde ligesom Inge Dreyer har været involveret. En række tværfaglige møder med Familiafdelingen har været afholdt omkring enkeltelever. Vi har igangsat uddannelse af AKT-lærere og pædagoger. Vi er ved at uddanne en læsevejleder ( den læsevejleder, der blev uddannet under den fælleskommunale uddannelse fik desværre anden stilling) Børnehaveklasselederen har taget pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Viceskolelederen afslutter i efteråret 2011 en uddannelse som certificeret coach. Vi har foretaget midtvejsevalueringer og løbende evaluering af indsatserne. Handleplanerne har indbygget evaluering. På lærermøder og teammøder er refleksion over egen praksis, herunder inklusion på dagsordenen Via tests og elevsamtaler følges den enkelte elev og vi ser en progression ift. de opstillede mål Vi har et ry som en rummelig skole, som forældre og elever søger, fordi her på skolen har de lov til at være dem, de er, som en elev sagde. 16

17 slutevaluering. Resultater. Han havde valgt at flytte skole og gik her i 8.og 9.kl. Omgivelserne opfatter os altså som en skole, der er god til at inkludere. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Bilag 1.k fortsat Fremme af et godt undervisningsmiljø Fremtrinsraketten! Formål: professionalisme at handle konsekvent med fælles fodslag i forhold til at fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og lærere. Vores forventninger er: at ved vi disciplineret gør brug af dette meget konkrete værktøj kan fange tingene, endnu inden de vokser sig store og inden det vokser til frustration og slidtage på de enkelte lærere. Overvejelserne har også gået på at gøre det enkelt og gennemskueligt samtidig med en enkelt, men meget nødvendig dokumentation i forhold til kontinuiteten. 1. Forventninger formuleres tydeligt til elever og forældre. 2. Hvis man ikke kan følge anvisninger, efter at have været mindet om det, må man forlade klasselokalet for resten af timen. Læreren laver et notat på intra. 3. Klasselæreren samler op efter tre notater og kontakter forældrene og beder dem om at tage en snak med deres barn. Klasselæreren noterer dette i intra. 4. Hvis eleven herefter har svært ved at leve på til forventningerne maks to notater mere indkalder klasselæreren eleven og forældrene til en samtale, hvor der i fællesskab laves en aftale om hvad eleven konkret skal gøre fremadrettet. To lærere skal altid deltage i mødet. Aftalen underskrives af eleven, forældrene og lærerne. Aftalen lægges på intra. (aftaleskema udarbejdes) 5. Hvis den underskrevne aftale ikke overholdes yderligere et notat - inddrages ledelsen ved det videre forløb. Notater indeholder dato, kort om hændelsen og signatur. 17

18 Samtalen hensigtsmæssigheden ved at vælge undervisningen fra! Når forventninger og konsekvenser er tydelige har man jo valgt for sig selv Følgende anvisninger medfører notat på intra enkelte punkter, som forstyrrende adfærd, kan også medføre udelukkelse fra undervisningen: Manglende undervisningsparathed Kommer for sent mere end 10 min. Glemt bøger gentagne gange (ved 3 gang) Glemt lektier gentagne gange (ved 3. gang) Manglende aktiv deltagelse i undervisningen (mere end en uge) Pjækkeri Forstyrrende adfærd Støjende (ved 3. opfordring) Nægter at følge en anvisning Svarer læreren igen Bekymrende adfærd Ved nedslåethed Tydeligt ændret adfærd Indelukkethed Yderst kontaktsøgende overfor både elever og lærere Ved manglende personlig hygiejne 18

19 Bilag 1.l SOFUS Formål: Det primære formål i SOFUS er at skabe læring gennem trivsel og trivsel gennem læring. SOFUS sigter mod at lave tilbud for elever på alle trin på Brenderup Skole Tilbuddene er fleksible og ikke statiske det vil sige, at SOFUS som udgangspunkt er åben for alle udfordringer og gerne vil i dialog omkring disse. Handleplaner: Der afholdes møder hver tirsdag i SOFUS. En eller flere lærere/pædagoger i SOFUS udarbejder på baggrund af indstillingen en handleplan som efterfølgende drøftes med elevens lærere hvorefter den sendes til hjemmet. Evaluering: Elevernes handleplaner evalueres forskelligt. Elevplaner evalueres som minimum hvert kvartal af lærere og pædagoger i SOFUS. Ligeledes evalueres sammen med forældrene i det omfang det vurderes nødvendigt. Rammen for evalueringen er beskrevet i handleplanen. Evaluering med forældre kan foregå via mailkorrespondance, ved en telefonisk henvendelse eller i form af et møde mellem forældrene, pædagogerne og lærerne. Handleplanerne er udarbejdet med afsæt i SMTTE-modellen og evalueres med udgangspunkt i de opstillede målsætninger og de opstillede tegn. Beskrivelse af eksempler for aktiviteter i SOFUS: Morgenstarter Til morgenstarteren får udvalgte børn en særlig invitation. En morgenstarter kan være: En stille og rolig start på dagen. Mulighed for en snak om løst og fast, gårsdagens begivenheder, morgenen derhjemme, forventninger til dagen. Lægge strategier for dagen, med den enkelte elev evt. lave aftaler for hvordan dagen evalueres. (Fx ved at lave en aftale om en afslutter i enheden). Få klargjort skoletasken (bøger i rækkefølge, spidse blyanter i penalhus etc.). Det praktiske skal ikke bliver en hindring, for at komme i gang med at modtage sin undervisning og få en god dag. Mulighed for at møde kammerater i samme båd. 19

20 Afslutter Få overblik over lektier til dagen efter. Evaluering af dagen. Følge op på eventuelle konflikter. Fokus på positive situationer der har været i løbet i dagen. Kontaktbog link til hjemmet, hvor ikke mindst de positive ting skal videre gives. For SFO-elevernes vedkommende vil der være ledsagelse til SFO, overlevering, opfølgning. Ressourcesamtaler En til en samtale. Samtaler i en lille gruppe, sammensat af udvalgte elever. Samtaler hvor eleven kan få luft, for det der synes er svært i skolegangen, i hjemmet, i forhold til kammerater etc.. evt. med hjælp fra forskellige materialer, spil, stikordskort etc. Samtaler med fokus på elevens stærke sider, og hvor der lægges en strategi for, hvordan disse kan komme til udtryk. Filosofiske samtaler Hovedformål med filosofi: At bidrage til styrkelse af elevernes selvidentitet. Den filosofiske samtale er en undren over tilværelsen og en bevidsthed om, at der ikke kun findes et svar. Det filosofiske rum giver plads til udvikling af selvrefleksivitet. Eleven støttes i at forholde sig til sig selv og andre. Den filosofiske samtale giver mulighed for, at den enkelte elev kan sætte ord på sine tanker og værdier i et anerkendende rum, for derved at blive klogere på sig selv og derigennem at kunne styrke sin selvidentitet. Bilag 1.l - fortsat Fremme af et godt undervisningsmiljø Fremtrinsraketten! 20

21 Formål: professionalisme at handle konsekvent med fælles fodslag i forhold til at fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og lærere. Vores forventninger er: at ved vi disciplineret gør brug af dette meget konkrete værktøj kan fange tingene, endnu inden de vokser sig store og inden det vokser til frustration og slidtage på de enkelte lærere. Overvejelserne har også gået på at gøre det enkelt og gennemskueligt samtidig med en enkelt, men meget nødvendig dokumentation i forhold til kontinuiteten. 6. Forventninger formuleres tydeligt til elever og forældre. 7. Hvis man ikke kan følge anvisninger, efter at have været mindet om det, må man forlade klasselokalet for resten af timen. Læreren laver et notat på intra. 8. Klasselæreren samler op efter tre notater og kontakter forældrene og beder dem om at tage en snak med deres barn. Klasselæreren noterer dette i intra. 9. Hvis eleven herefter har svært ved at leve på til forventningerne maks to notater mere indkalder klasselæreren eleven og forældrene til en samtale, hvor der i fællesskab laves en aftale om hvad eleven konkret skal gøre fremadrettet. To lærere skal altid deltage i mødet. Aftalen underskrives af eleven, forældrene og lærerne. Aftalen lægges på intra. (aftaleskema udarbejdes) 10. Hvis den underskrevne aftale ikke overholdes yderligere et notat - inddrages ledelsen ved det videre forløb. Notater indeholder dato, kort om hændelsen og signatur. Samtalen hensigtsmæssigheden ved at vælge undervisningen fra! Når forventninger og konsekvenser er tydelige har man jo valgt for sig selv Følgende anvisninger medfører notat på intra enkelte punkter, som forstyrrende adfærd, kan også medføre udelukkelse fra undervisningen: Manglende undervisningsparathed Kommer for sent mere end 10 min. Glemt bøger gentagne gange (ved 3 gang) Glemt lektier gentagne gange (ved 3. gang) Manglende aktiv deltagelse i undervisningen (mere end en uge) Pjækkeri Forstyrrende adfærd 21

22 Støjende (ved 3. opfordring) Nægter at følge en anvisning Svarer læreren igen Bekymrende adfærd Ved nedslåethed Tydeligt ændret adfærd Indelukkethed Yderst kontaktsøgende overfor både elever og lærere Ved manglende personlig hygiejne Bilag 1.m DSA var i perioden tilrettelagt som enkeltlektioner, hvor elever modtog ekstra støtte. Undervisningen er koncentreret omkring en fordybelse i det danske sprog, dansk kultur og levevis. Bilag 1.n DSA indgår som en af de funktioner som varetages af SOFUS (Se mere i bilag 1.l) Undervisningen er koncentreret omkring en fordybelse i det danske sprog, dansk kultur og levevis. Bilag 1.o Indsatsområdet : Vores venskabsskole i Kenya. I sommeren 2009 var Kis og Flemming Thybo, som tidligere har arbejdet på Brenderup Skole som lærer og skoleleder, på en rejse til Kenya. De besøgte bl.a. en skole for elever i næsten samme aldersgruppe som eleverne på Brenderup Skole, og ideen med at skabe en kontakt mellem den kenyanske skole og en dansk skole opstod. Her på Brenderup Skole besluttede vi, at det var et projekt, som vi gerne ville deltage i. 22

23 Formål : Bidrage til den internationale forståelse Få kendskab til levevilkår andre steder på jorden Skabe kontakt mellem elever og lærere på venskabsskolen i Kenya og Brenderup Skole Etablere samarbejdsprojekter mellem de 2 skoler Yde støtte til et konkret udviklingsprojekt Udveksling I Folkeskoleloven er varetagelsen af elevernes alsidige, personlige udvikling et kernepunkt, ligesom den internationale dimension skal indgå i skolens pensum. Ovenstående projekt giver eleverne mulighed for at få øjnene op for de meget anderledes vilkår, som børn i Kenya lever under, og kan give eleverne indblik i en anderledes kultur. På Brenderup Skole vil vi ved udvalgte arrangementer sætte fokus på at hjælpe skolen i Kenya med konkrete ting, som kan forbedre deres liv og hverdag. Derved oplever eleverne, at de kan være med til at gøre en stor forskel, altså at gøre noget godt for andre. Lærerne i de enkelte klasser har mulighed for at koble sig på projektet ved foredrag for skolens elever om Kenya, tværfaglige forløb og i forskellige fag, f.eks. i engelsk med brevveksling, i billedkunst med udveksling af tegninger, i geografi og historie osv. og Det er tanken, at der laves et samarbejde med bl.a. Menighedsrådet i Brenderup med henblik på en Kenya-dag, hvor der informeres om og samles ind til den kenyanske skole Bilag 1.o - fortsat Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Fagdage i alle klasser indsatsområde Målet er : At give eleverne mulighed for at fordybe sig og arbejde sammenhængende med et emne. At give eleverne medansvar for egen læring At arbejde med forskellige læringsstile At inddrage musisk-kreative aktiviteter i undervisningen 23

24 At arbejde tværfagligt og på tværs af klassetrin. At give mulighed for at tage uden for skolen At give mulighed for at benytte gæstelærere Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Fagdagene er organiseret således : Alle klasser har fagdag en gang om ugen. Fagdagen er 5 lektioner med det samme fag. Klasseteamet har besluttet, hvilke fag, der indgår med en fagdag. En fagdag i faget betyder, at faget har 1 lekt. mindre om ugen, men så hver 5.uge en hel dag med faget. Ved skolestart er alle fagdage fordelt og informeret til elever og forældre via intranettet. Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? De enkelte klasseteams evaluerer løbende på deres møder. Der laves en midtvejsevaluering i januar 2010 i den samlede lærergruppe. Evalueringen sker skr. ud fra en narrativ og anerkendende tilgang. Der arbejdes med forskellige evaluerings-metoder i forhold til eleverne, afhængig af alder. Indskoling: Opsummering af elevernes udsagn vedr. det indlærte. Alle elever kommer med et udsagn, som skrives på tavlen. Den enkelte elev bidrager til klassens fælles læring og samlet får eleverne visuelt et billede af alt det, de har lært. Det virker desuden som inspiration og også repetition for den enkelte. Mellemtrin: Mdtl. Evaluering med eleverne, men også skr. Ud fra spørgeark, som sætter fokus på elevens læring, men som også sætter fokus på metoder og foretrukne arbejdsformer. Overbygning : Der evalueres på samme måde som på mellemtrinnet og derudover gives der karakterer. Hver fagdag evalueres. 24

25 Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Stor tilfredshed med fagdage i overbygningen. På mellemtrin og i indskolingen er det for mange lektioner i samme fag. Fagdagene fortsætter i overbygningen som beskrevet. Grundskolen har ikke længere fagdage som oprindeligt beskrevet, men via skemalægningen er det lykkedes at give klasserne mulighed for at lave fagdage, når det passer ind i planlægningen. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Bilag 1.o fortsat Filosofiske samtaler Hovedformål med filosofi: At bidrage til styrkelse af elevernes selvidentitet. Den filosofiske samtale er en undren over tilværelsen og en bevidsthed om, at der ikke kun findes et svar. Det filosofiske rum giver plads til udvikling af selvrefleksivitet. Eleven støttes i at forholde sig til sig selv og andre. Den filosofiske samtale giver mulighed for, at den enkelte elev kan sætte ord på sine tanker og værdier i et anerkendende rum, for derved at blive klogere på sig selv og derigennem at kunne styrke sin selvidentitet. Ramme Vi sidder i rundkreds. Det er et særligt sted, hvor vi skal snakke om særlige ting. Vi skal se på hinanden når vi taler. Vi skal lytte til det de andre siger. De får at vide, at det er vigtigt at tænke over de spørgsmål jeg stiller, inden man svarer. Der findes ikke forkerte svar. Nogen gange kan spørgsmålene stilles ud fra en historie, et stykke musik eller andet. 25

26 Eksempler på filosofiske samtaler fra sidste år: Vred/sur Glæde - At have en dum dag Retfærdighed Spænding Skyld -m.m. Inden sommerferien evaluerer eleverne på, hvad de har lært i filosofi. Evaluering med eleverne: Sjovt at snakke om det at være spændt på noget. Man lærer hvad spænding er. Det er godt at snakke sammen. Det er godt at mærke inde i sig selv. Man får to tanker i stedet for en. Man lytter til hvad andre siger. Der er tid til at alle kan sige noget. Det er dejligt at der ikke er noget forkert. Man behøver ikke at tale for at vide alt man kan mærke og lytte. Man behøver ikke at sige løgn, for der er ikke forkerte svar. Man lærer at kigge på den der taler, og så følger man mere med. Man finder ud af at man godt kan være stille sammen med de andre drenge. Men hvis drengene var med, så hvis de tænker noget, kunne vi lære noget nyt. Hvis vi er blandet kunne vi kende drengene bedre, så man kunne lege med dem. 26

27 Bilag 1.o fortsat Evaluering af udviklingsplan for Brenderup Skole og SFO 09/10 Faglighed Fagdage Mål: Fagdage for alle klasser en gang om ugen Evaluering: Der var udpræget enighed om at fagligheden styrkes ved fagdage Overbygningen fortsætter med fagdage Mellemtrinnet stoppede med fagdage pga. at de var voldsomt Frivillig selvvalgt opgave Mål: Frivillig selvvalgt opgave tilbydes på 9. årgang Evaluering: Frivillig selvvalgt opgave tilbydes stadig til eleverne i overbygningen. Niveauet og rammen er tilfredsstillende Fælles emneuge Fælles emneuge med musik som overordnet tema. Evaluering: Emnet blev musik & historie Formen bidrog til en differentieret undervisning som både styrkede fagligheden og det musisk/kreative udbytte. Ligeledes var der fokus på et fælles produkt og en Brobygning Brobygnings-dage for oprykningsklasser Evaluering: Eleverne nåede rundt i klasserne og var en del af undervisningen i overbygningen. Der sker justeringer i forhold til planlægningen af næste brobygning. Fx inddrages eleverne i 6. Klasse i planlægningen. Fælles-timer Gæstelærer 1 gang om måneden Evaluering: Det er lykkes at skabe større indhold til fællestimerne. Dette indhold består både i form af gæstelærere, men også i forhold til at elever og lærere selv byder ind. Filosofiske Samtaler Filosofiske samtaler i indsko-lingen Evaluering Filosofiske samtaler er forbundet med stor succes og udbytte. Elervenes evalueringer har været positive, fæorældre og lærere er glade for ordningen. Der er også skemalagt Ressource-gruppe En målrettet indsats til elever som har brug for ekstra støtte. Ressorcegruppen består af lærere med specifikke kompetencer indenfor, læsning, specialundervisning, testning og AKT. Evaluering: Eksisterende i forhold til 27

28 ressourcekrævende Indskolingen stoppede pga. skematekniske begrænsninger fælles oplevelse. Der påtænkes at planlægge en mere målrettet brobygning for kommende 4. klasse filosofiske samtaler i skoleåret 2010/11 formålet. Der er høj grad af vidensdeling i ressourcegruppen. Specialundervisningen målrettes i højere grad. Pædagogerne skal i højere grad inddrages i ressourcegruppen. Fællesskab Musik og kreativitet Evaluering: Matematik I anvendelse Udbyttet af de ekstra ressourcer var godt. Flere elever var med i undervisningen og eleverne oplevede i højere grad at matematikken gav mening. De ekstra ressourcer som blev tildelt er desværre sparet væk. 28

29 Bilag 1.o fortsat Evaluering af udviklingsplan for personalet på Brenderup Skole og SFO 09/10 Selvudvikling IT Uddannelse af ressourcepersoner Interne kurser. Læsevejleder, AKT-lærer, Specialpædagogik. Faglighed Pædagogisk lørdag med temaet selvudvikling og reflekterende team. Lærere og pædagoger tilbydes at vælge mellem 3 kurser a 2 timer. Hver ansat får tildelt tid til 1 kursus. Evt. flere er frivillige. Diplomuddannelse i psykologi. Evt. andet. Evaluering: Evaluering: Der blev foretaget en fælles evaluering. Der var enighed om at selvudviklingsplanerne var spændende men også meget omfangsrige. Det blev besluttet ikke at udarbejde individuelle udviklingsplaner. Evaluering: Kurserne blev gennemført med succes. I evalueringen var der enighed om at kurserne bør være frivillige. Kommende interne kurser er derfor for de lærere/pædagoger som ønsker det. En lærer har afsluttet modulet i specialpædagogik. En lærer færdiggjorde diplomuddannelse i psykologi. Det har ikke været muligt at gennemføre uddannelsen af læsevejlederen, da underviseren fandt andet arbejde. Fællesskab Reflekterende teams. I evalueringen var der overvejende enighed om at metoden gav mening. Der er siden arbejdet med reflekterende teams i indskolingen og på stormøder. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Refleksionsrum for samarbejde mellem pædagoger og lærere 29

30 Evaluering: Udgangspunktet var et pædagogisk rådsmøde hvor de to faggrupper udfordrede hinanden på fordomme. Det er tydeligt hvordan processen har været bidragende til at samle de forskellige faggrupper omkring skolens samlede værdisæt. De pædagogiske rådsmøder i dag skaber rammen for refleksion for lærere og pædagoger sammen. Lærere og pædagoger udvikler gennem fælles refleksion det fælles faglige niveau. Musik & kreativitet Udviklingsplan for personalet på Brenderup Skole og SFO 10/11 Selvudvikling Pædagogisk lørdag med IT Interne kurser tilbydes lærere og pædagoger Uddannelse af ressourcepersoner Personale i SFO påbegynder AKT-uddannelse Derudover påbegyndes uddannelse af ny læsevejleder, AKT-lærer og systemisk coach 30

31 Faglighed Fællesskab fokus på vidensdeling Reflekterende team Metoden vil blive drøftet på TUS-samtalerne SFOen vil arbejde mere målrettet med metoden. Coaching af team Alle teams coaches Studietur til USA Halvdelen af skolens lærere tager 10 dage på studietur til USA. Turens fokus vil være på erfarings -og vidensudveksling i forhold til det amerikanske skolesystem. Erfaringerne og den tilegnede viden gøres til genstand for fælles refleksion mellem lærere og pædagoger omkring Brenderup Skoles egen praksis. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Refleksionsrum for samarbejde mellem pædagoger og lærere Musik & kreativitet 31

32 Udviklingsplan for Brenderup Skole og SFO 10/11 Faglighed Fællesskab Fagdage Fagdage i overbygningen 1 gang om ugen Mål & Indholdsbeskrivelser Implementering af mål og indholdsbeskriv elser for SFOen Frivillig selvvalgt opgave Frivillig selvvalgt opgave tilbydes på 9. årgang Fælles udviklingsprojekt Alle klassetrin og SFO er engageret i et udviklingsprojekt omkring Cheptigit School i Kenya. Brobygning Brobygningsdage Filosofiske Samtaler Filosofiske samtaler i indsko-lingen for oprykningsklasser Fælles- Ressourcegruppe En målrettet indsats til elever som har brug for ekstra støtte. Ressorcegruppen består af lærere med specifikke kompetencer indenfor, læsning, specialundervisning, testning og AKT. 32

33 timer Musik og kreativitet Billedkunst og musik For at styrke skolens profil og værdier tildeles ekstra timer til fagene musik og billedkunst Fælles emneuge Emneuge for hele skolen med afsæt i skolens fælles værdier. Teamet er Kenya Fokus på hvorledes hele skolen kan bidrage med indhold til fællestimerne Personale i SFO påbegynder AKTuddannelse og tilknyttes ressourcegruppen. Derudover påbegyndes uddannelse af ny læsevejleder og AKTlærer. 33

34 Bilag 1.p Undervisningsdifferentiering udviklingsplan Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Mål : At differentiere undervisningen så alle elever udfordres passende At differentiere undervisningen så alle elever oplever succes At give hver enkelt elev de bedste muligheder for læring og udvikling Alle elever chips-testes i starten af skoleåret. Skolens egen Resultaterne for de enkelte Klasser gennemgåes sammen med Jens handleplan Møller Andersen, som giver konkrete anvisninger på metoder og arbejdsformer, som vil være hjælpsomme i forhold til at tilrettelægge (på vores skole undervisningen. betyder det at vi Vi har parallellagt 2 dansktimer og 2 matematiktimer for alle klasser, gør følgende med kaldet danskbånd og Matematikbånd. henblik på at nå I disse timer er der en ekstra lærer tilknyttet de enkelte teams, og målet) eleverne bliver inddelt på hold, afhængigt af udviklingstrin. Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. De foreslåede metoder og arbejdsformer afprøves i nogle måneder, hvorefter Lærere og Jens Møller Andersen mødes igen for at evaluere det afprøvede. Vi regner med, at eleverne vil opleve at de har større mulighed for at leve op til kravene og forventningerne i undervisningen, da de mødes af passende udfordringer. Vi påregner at kunne se effekt af indsatsen i form af større engagement hos eleverne og dermed også større udbytte af undervisningen. Vi forventer at kunne aflæse det i testresultaterne. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 34

35 Bilag 1.p - fortsat Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Inklusion At videreudvikle arbejdet med at være inkluderende og få redskaber til at planlægge en inkluderende undervisning og hverdag for alle børn Lave en struktur, der kan hjælpe med at inkludere børn med særlige behov Vi har indledt et samarbejde med Jens Møller Andersen for at intensivere indsatsen omkring inklusion, og for at vi får et fælles sprog på området. Chipstestning af alle elever indgår som et redskab, som efterfølgende giver os mulighed for at udfordre eleverne passende og arrangere undervisningen, så eleverne har mulighed for at leve op til forventningerne. I november har vi planlagt en pædagogisk dag med Inklusion. Derudover deltager vi selvfølgelig i det fælles kommunale forløb om inklusion. Vi har lavet en ny enhed på skolen, SOFUS, som varetager undervisningen og aktiviterne i forhold til inklusion. Se vedlagte beskrivelse. Forløbet med Jens Møller Andersen evalueres efter jul, hvor lærerne i de forløbne måneder har gjort erfaringer med de foreslåede redskaber. Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater 35

36 Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 1.p - fortsat Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan DGI-certificering af SFO en Øget fokus på børns sundhed Skabe bedre tilbud til børnene omkring idræt, leg og bevægelse Øge livskvaliteten hos det enkelte barn Der gennemføres 5 undervisningsmoduler for alle ansatte i SFO en, startende i september Efter modulerne skal der i foråret 2012 laves et praksisforløb over en periode på ca. 2 måneder.forløbet evalueres og godkendes i et samarbejde mellem DGI og personalet Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? 36

37 Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Det forventes, at leg og bevægelse i højere grad vil indgå i aktiviteterne i SFO,en Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 1.p fortsat Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) Tysk fra 6.kl. At introducere eleverne til faget tysk. At gøre eleverne interesserede i sproget At give eleverne en basis indenfor tysk. Der er afsat 1 ugentlig lektion. Undervisningen er præget af mundtlige aktiviteter, rim og remser, sange osv. I 6.klasse er eleverne mere åbne overfor nye ting, og er stadig motiverede for at deltage i mere legeprægede aktiviteter. Der foretages en evaluering efter jul og en slutevaluering ved skoleårets afslutning. Evalueringen vil foregå ved skole-hjem-samtalerne og ved en spørgeundersøgelse. 37

38 indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Vi forventer at kunne se en effekt i elevernes udbytte af undervisningen i resten at tiden i overbygningen. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 38

39 Bilag 1.p fortsat Udviklingsplan for personalet på Brenderup Skole og SFO 11/12 Faglighed Starttur Inklusion Der tilrettelægges et internt forløb omkring inklusion og undervisningsdifferentiering med Jens Møller Andersen. IT 2 Interne kurser tilbydes lærere og pædagoger Uddannelse af ressourcepersoner Pædagog fortsætter AKTuddannelse. Læsevejleder færdiggør læsevejlederuddannelse. Systemisk coachuddannelse færdiggøres. Forløbet igangsættes i slutningen af skoleåret og intensiveres i skoleåret på Brobygning Kommunalt diplommodul i inklusion påbegyndes af 2 medarbejdere. SFO en DGI-certificeres Projekt brobygning igangsættes Personalet i SFO en gennemgår et 1. årigt uddannelsesforløb ved DGI. 39

40 Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Fællesskab Refleksionsrum for samarbejde mellem pædagoger og lærere Musik & kreativitet 40

41 Bilag 1.p fortsat Udviklingsplan for Brenderup Skole og SFO 11/12 Fagdage SFO Filosofiske Faglighed SFOen DGI-certificeres Samtaler Fagdage i overbygningen 1 gang om ugen Mål & Indholds-beskrivelser Der arbejdes skabeloner for handleplaner i SFO en Fælles udviklings-projekt Alle klassetrin og SFO er engageret i et udviklings-projekt omkring Cheptigit School i Kenya. Brobygning Projekt brobygning igangsættes Filosofiske samtaler med elever i grundskolen Ny enhed - SOFUS En målrettet indsats i forhold til inklusion og differentieret undervisning. Fællesskab Enhed bestående af lærere og pædagoger med specifikke kompetencer indenfor, læsning, special-undervisning, testning og AKT. 41

42 Musik og kreativitet Billedkunst og musik For at styrke skolens profil og værdier tildeles ekstra timer til fagene musik og billedkunst Fælles emneuge Emneuge for hele skolen med afsæt i skolens fælles værdier. Morgensang Bilag 1.q Teamet består af 2 lærere hvoraf den ene er biblioteksuddannet. Biblioteket er åbent i skolens åbningstid hvoraf ca. 7 lektierne er med bemanding. I den bemandede åbningstid er der mulighed for vejledning og inspiration i forbindelse med udlån. Derudover kan der være oplæsning for klasser, informationer omkring søgning, præsentation af nye bøger osv. Indkøb af lærermidler til skolen foregår i dialog mellem de forskellige fagudvalg og de 2 lærere som er tilknyttet biblioteket. Biblioteket står for udlån og registrering af grundskolens bærbare computere. Vejledning og informationer omkring skolens digitale lærermidler varetages af skolens IT-ansvarlige, som ikke pt. er en del af pædagogisk servicecenter men af skolens IT-gruppe. Biblioteket indgår som en naturlig del i dialogen omkring skolens udvikling. Biblioteket understøtter i forhold til løbende at tilpasse sine ydelser i forhold til de behov som opstår. Bilag 1.r IT-strategi for Brenderup Skole

43 På Brenderup Skole vil vi være i front med IT! Vi vil noget mere end blot følge med strømmen. Ikke sådan at forstå, at vi vil dræne skolens øvrige områder for økonomiske ressourcer for at købe så meget IT-udstyr som overhovedet muligt. Nej, vi vil udvikle en intelligent IT-strategi, forstået på den måde, at vi vil udnytte det IT-udstyr vi har bedst muligt set i forhold til elevernes læring. Det har betydning for, hvordan vi investerer de økonomiske ressourcer, vi har til IT. Målsætningen er: at gøre eleverne fortrolige med IT som værktøj, at give eleverne kendskab til og erfaring med IT s mulige anvendelser, at udnytte IT s muligheder i så mange fag som muligt, at det skal være sjovt at bruge IT, at IT skal tilføre undervisningen nye dimensioner. Det betyder: at vi skal have en dynamisk plan for elevernes indføring i IT fra 0. til 9. klasse (Det arbejdes der allerede med), at nogle lærere skal uddannes til specialister i at integrere IT i undervisningen, at vi udbygger ét eller flere undervisningslokaler til IT-laboratorier som kan bruges i undervisningen i flere (alle) fag på flere (alle) klassetrin, at SFO en skal bidrage med kurser/temaer i sjov programmering, eks. byg dit eget PC-spil (det arbejdes der allerede med), at vi skal give eleverne indblik i IT s grundlæggende struktur (forhold mellem styresystemer og programmer, simpel programmering etc.), f.eks. igennem emneugetemaer. Rent økonomisk betyder det, at vi skal afsætte midler til: efteruddannelse i IT, særligt IT-udstyr som f.eks. interaktiv tavle (eller hvad det nu hedder), eksterne foredragsholdere i inspirerende IT. Bilag 1.s 43