Bestyrelsesmøde 12. august 2014 kl. 16:00 19:30

Transkript

1 Bestyrelsesmøde 1. august 01 kl. 1:00 19: Indhldsfrtegnelse DAGSORDEN BILAG 1: REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE DEN 13. JUNI 01 3 BILAG : REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE DEN 7. JUNI BILAG 3: ORIENTERING FRA FORRETNINGSUDVALGET 17 1 BILAG : ORIENTERING FRA UNIVERSITETSBESTYRELSEN 19 BILAG 5: OPKVALIFICERINGSSEMINAR 0 1 BILAG : DIMENSIONERING 1 BILAG 7: KOMMENDE ARBEJDSOPGAVER 1 BILAG : STUDIEMILJØKAMPAGNE 1

2 Dagsrden 1. FORMALIA (B) V/ DRUDE 1:00 1: A) VALG AF DIRIGENT B) VALG AF REFERENT C) GODKENDELSE AF REFERAT. ORIENTERINGER (O) V/ DIRIGENTERNE 1:05 1:15 SPØRGSMÅL, KOMMENTARER ELLER TILFØJELSER TIL UDSENDTE SKRIFTLIGE ORIENTERINGER 3. EFTERÅRET I STUDENTERRÅDET (B) V/ DRUDE OG KRISTIAN 1:15 1:. STUDIEMILJØKAMPAGNE (D) V/ ASTRID OG KRISTIAN 1: 1:5 5. OPKVALIFICERINGSSEMINAR (D) V/ ASK OG THERESE 1:5 17: PAUSE 17:00 17:15. POLITISK DISKUSSION: DIMENSIONERING (D) V/ RASMUS MARKUSSEN 17:15 1:15 PAUSE 1:15 1: 7. BUDGETREVIDERING (B) V/ ANNA 1: 19:. KOMMENDE ARBEJDSOPGAVER (B) V/ ANNA 19: 19:0 9. MØDEEVALUERING (D) V/ DIRIGENTERNE 19:0 19:5. EVT. (O) V/ DIRIGENTERNE 19:5 19: AFTENSMAD

3 Referat fra bestyrelsesmøde den 13. juni 01 Bestyrelsesdeltagere: Stinus, Nina N, Nina K, Ask, Therese, Nicla, Nanna B, Nanna Z, Kristian, Astrid, Martin, Sidsel, Drude, Anna, Yasmin g Natasja (kun ved punkt ) Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Observatører: Kasper, Maria g Sfie Punkt 1: Frmalia (B) Ved Drude Valg af dirigenter: Nina Nisted, Stinus Lerche er valgt Valg af referent: Nanna Zmyln er valgt Gdkendelse af referat Referat er gdkendt Gdkendelse af dagsrden I punkt vil Asger Pedersen gerne præsentere punktet Dagsrden gdkendt med denne ændring Punkt : Orienteringer (O) Ved dirigenterne Rusfrmandskab Ingen kmmentarer Rskilde festival krdinatrerne: 3

4 Intr-fest i går gik rigtig gdt. Der var 1-10 mennesker. Der er bekymring fr at der ngle steder ikke er sat vagtledere på. Der er bekymring m hvrvidt flk de møder p til deres vagter på de pågældende steder. Måske skal der være en slags ufficelle vagtledere. Rskilde Festival har ikke tænkt sig at gøre nget ved det BW krdinatrerne Ingen kmmentarer RUCers by Chice Der er verskud. Fedt! Landsplitisk udvalg Ingen kmmentarer Fagligt Netværk Dbbeltbkninger Rusudvalget Ingen kmmentarer Universitetsplitisk udvalg De gule er de fremtidige kmbinatiner, de hvide vil ikke findes. Dette er en del af kandidatrefrmen træder frmentlig i kraft i 015 Studenterrepræsentanternes Netværk Der er blevet snakket m events fr de frskellige studienævn, institutråd g fagudvalg. Måske kunne man hlde en weekend hvr de indvalgte bliver klædt rdentligt på, men er det en gd idé? Hvis ja, hvrnår er det en gd idé at lægge det. Det er en gd idé, men man kunne verveje at inddrage resten af Studenterrådet i arbejdet med denne weekend. Nget lignende er prøvet før, g det er gået rigtig gdt. Men man skal tænke grundigt ver hvrdan man gør det. Rent øknmisk er det værd at verveje m det skal ligge i næste budget-år. Ift. fagudvalgene, er det en gd idé at ligge det i slutningen af januar, da de har prøvet en smule på det tidspunkt. Kristians pinte. Linie 0; tema arrangementer. Et arrangement fr flk der er interesseret i at stille p. Frretningsudvalget

5 Ingen kmmentarer Yderligere mundtlige rienteringer Valgudvalget: Valget kmmer til at lægge på et tidspunkt i uge 3. Enten hele uge 3, eller fra nsdag eller trsdag i 3 til nsdag eller trsdag i uge. Punkt 3: Frivilligrganisering (B) Ved Drude g Kristian Overrdnede kmmentarer til bilaget: Rekruttering g mbilisering: 3: Måske skulle man verveje at frmulerer det blødere. Evt. stræber efter at tage en ven med. Frmuleringerne bliver gennemtjekket. : sign-up lister. Hvem har ansvaret fr dem? Det bliver ikke gjrt. En frivilligkrdinatr er ansvarlig fr det pågældende prjekt. Man kan være frivillig på mange måder. Hvrdan kan vi få så mange sm muligt med, g gøre det så bredt sm muligt. Måske skal dette være mere eksplicit i bilaget. Nye frivillige: Der skal mere struktur på det, det handler ikke kun m dem der tilfældigvis er på kntret. Vi skal tage ansvar fr at inviterer flk til vres arrangementer. Der er før blevet diskuteret m man skal lave en velkmst-mappe, det kunne være en idé. Måske en standard-mail eller brev der siger hvr er det fedt du vil være med; her er de infrmatiner du skal bruge. Fasthldelse: 9: Overskift skal ændres til hvrfr falder flk fra? : Der er en pinte i at man skal finde en der er ansvarlig fr at hlde fat i de nye aktive. Der skal være en strategi fr hvem der skal have ansvaret. Der er blevet diskuteret en slags mentr-rdning. Oplære bestyrelsesmedlemmer til at være mentrer fr flk. At man på den måde kunne assigne et bestyrelsesmedlem til en ny aktiv. Man kan både gøre det afslappet g frmelt, det kan man tænke ver. Punkterne understreger hvr vigtigt det er at man åbner flere døre fr flk; at der skal tages højde fr hvad den pågældende har lyst til. Man skal ikke nødvendigvis bare sætte sig i udvalg eller meldes ind i bestyrelsen, man kan gså bare møde p til SRarrangementer. Vi skal ikke tage hele armen, hvis de rækker s en lillefinger. Det er ikke alle initiativer der virker på alle mennesker. Flk er frskellige. Vi kan gdt blive bedre til at tænke ver hvrdan vi hlder møder. Måske kunne man have møder g wrkshps i frlængelse. Vi skal tænke ver m vi kan hlde møder anderledes. 5

6 Det handler gså m at der er lettilgængelige pgaver til dem der gerne vil hjælpe. Tidshrisnt: Studiestartskampagnen er nget der skal køre fra August, g skal være der lige fra de studerende kmmer til rusvejledningen. Så er Studenterrådet nget trygt g genkendeligt fr de nye studerende. Det skal være et samlet frløb. Frivillig krdinatr: Vi kan både vælge én fr hvert prjekt eller en generel krdinatr. Der er en pinte i at fastlægge hvrdan vi kører sign-ups. Hvis alle er indfrståede med hvrdan vi gør det, bliver det nemmere. Måske lave ngle retningslinier generelt fr hvrdan man griber dem der gerne vil være med. Det virker måske lidt søgt at have en generel frivillig-krdinatr. Vi skal have en plan fr hvrdan man ikke taber de nye efter endt prjekt, men hvrdan de bliver givet videre. Det kunne være en idé at have en der er verrdnet krdinatr der har det kølige verblik, sm man sm frivillig-krdinatr kan gå til fr at få svar. En 3-delt mdel: Organisatrisk, frivillig-krdinatr-hverdag. (Nk ikke de rigtige rd.) Frivillig-database: Opfrdrer til at den skal laves sammen med medlems-databasen. Det ville måske være gavnligt at tænke de t ting sammen. Beslutning: Frivillighedsstrategien er vedtaget. Inputs bliver taget med videre. Inputs frivillig krdinatr: En prjekt-rienteret frivillig-krdinatr. Punkt : Revideret Årshjul (B) ved Drude Kmmentarer til årshjul: Der er cuttet i mængden af bestyrelsesmøderne, frdi det sidste halvår har været fr presset. Der er nu kun et bestyrelsesmøde m måneden. I princippet er der kun blevet fjernet t møder. Vi må gerne tænke ver m bestyrelsesmødet d. 9. december giver mening. Daten fr generalfrsamling:. Nvember

7 Måske ville det give mening at rykke best.møde d. 9. december til lidt tidligere eller senere på måneden, ifht. Prjekt-aflevering. Det giver måske mening at have et bestyrelsesmøde lige før plitikknferencen i uge. Det er frnuftigt at have et møde m måneden. Kan d.. september rykkes en dag frem eller en dag tilbage? Måske kan d. 1. August rykkes til d. 11. Generelt er det fedt at møderne ligger på den samme hverdagsaften. Beslutning: September mødet liggende rykket d.. september August mødet bliver liggende d. 1. august Nvember mødet bliver rykket til d. 11. nvember December mødet bliver rykket til d.. december Bestyrelsesmøderne er sm følger: 1. August. September 7. Oktber 11. Nvember. December 1. Januar Gdkendt. Punkt 5: Frikøbsstruktur (B) ved Drude, Kristian g Astrid Eventuelle kmmentarer til bilag: Kristian, vervejelser i FU: Diskussin kmmer af diskussin på tidligere bestyrelsesmøder. Hvilket de frskellige mdeller frsøger at afspejle disse. Der bliver pereret ud fra at der er et FU på 7, frdi det er det der står i vres vedtægter. Det kan selvfølgelig ændres, men kun ved en generalfrsamling. I dette bilag er der ikke diskuteret hvem der skal frikøbes, vi går ud fra at det er de samme der skal frikøbes, sm det er nu. Man kan verveje hvilke frikøb der er nu, da dette j ganske naturligt har indvirkning hvr meget der frikøbes fr. Dem der nu bliver frikøbt er: FU, AR-frmanden g UB. 7

8 FU har snakket med andre studenterråd g hvrdan de gør. Man skal være pmærksm på at de har flere ansatte, g at deres ansatte kan g gør mere end i vres rganisatin. Bestyrelsen skal være pmærksm på at den beslutning sm bliver træffet m frikøb, har indvirkning på hvrdan skal rganisere vres rganisatin på, både rganisatinsmiljø g arbejdsfrdeling. Blk 1: Mdel : Det er en tilnærmelse af hinanden; lidt mere harmniseret. Antallet af flk i FU har indvirkning på hvr mange frikøbte. Blk : Mdel 7: En mdel man kunne have i baghvedet, i tilfælde af at fremdriftsrefrmen betyder at man ikke kan få dispensatin fr at gå ned i tid. Grunden til at diskussin bliver taget nu trds fremdriftsrefrmen, er frdi dem der stiller p til de frskellige instanser, skal vide hvad de får fr det. Dette er ikke en vedtagelse fr næste års budget, men det er vigtigt at vi har den principielle diskussin nu. Der er risik fr at vi er nødt til at ændre det igen, pga. dispensatinsmuligheder. Tanken er, at det skal træde i kraft før den nye bestyrelse, så vi er ude i gd tid. Desuden kan vres egne, klare ønsker, virke sm diskussinsmiddel verfr rektratet. Betyder frikøb at du ikke skal have studiejb, eller at du skal gå ned i tid? Det betyder lidt af begge dele, i hvert fald, hvis man ikke vil arbejde i døgnet (det skal frstås meget bgstavligt). Hvert års hld skal lave en frventningsafstemning, m hvad der bliver frventet af frikøbet. Det handler gså m at du ikke kan udfylde f.eks. en frmandspst ved siden af et fuldtidsstudie. Lige meget hvad vi vedtager nu; hvis vi ikke kan få dispensatinsmuligheder, så skal strukturen ændres. Blk : linje 1-13; betyder det at de andre steder regner man med at flk ikke er SUberettigede? I begge blkke går vi ud fra at alle får SU; frskellen er at der er frskel på satserne i blk 1, g dermed gså frventningerne. Når man sætter frmandsskabet ned g FU p, så regner man med at alle laver lige meget. En harmnisering, både øknmisk g ansvarsmæssigt. Mdel 7: FU skal ikke frikøbes. Alle mdeller handler m plitiske pririteringer; j dyrere end mdel man vælger, j flere penge skal der findes i budgettet. Og j flere pster vi får i UB, j større udgifter. Når AR-frmand g UB erne ikke sidder i FU er det langt dyre at frikøbe. Hvis frhandlingsplæg: flest muligt bliver frikøbte: J flere penge, j mindre ret til at få dispensatin til at gå ned i tid.

9 Blk 1: Frskellen i UB g AR-frmand ser ud til at være meget str. Skal det være sådan? Svært at diskuterer når vi ikke ved hvad arbejdsbyrden er i de frskellige pster. Der skal være en mere klar arbejdsfrdeling. Der er brug fr en rganiserings-snak. Hvem tager sig af hvad? Blk : Linie 9: Måske et vldsmt krav; skal vi frvente at FU er der hver eneste dag? Måske skal det blødes lidt p. Det handler m arbejdsfrdeling; at FU g frmandskab har den samme arbejdsbyrde. Det skal mfrmuleres. Der bliver først diskuteret g valgt den ideelle mdel i hver blk, g der bliver så stemt m den endelige mdel mellem de mest ideelle. Budgettet tager kun udgangspunkt i plitisk valgte, ikke den ansatte. Diskussin af mdellerne: Blk 1: Mdel 3 imødekmmer bedst at man harmniserer arbejdsbyrden. Også frdi at hvis man skal differentiere skal man have i baghvedet at ngle skal gribe de blde der kmmer på dumme tidspunkter, g det bliver frmandsskabet. Det er virkelig vigtigt at man har et frmandskab der kan bruge alle døgnets timer til at lave det arbejde der skal laves, derfr mdel 1 frdi der ikke bliver skåret i frmandsskabets løn. Sm UB ville det være svært at gå ned til Man skal have i hvedet at man sm UB er altid skal være klar til at kaste alt man har i hænderne, når RUC er i fare. Mdel 3 er den der kmmer tættest på det vi snakkede m, at flk ikke skal have et studiejb ved siden af. Umiddelbart skal Frikøb være et supplement, g ikke et levegrundlag, derfr skal der ikke være så str differentiering; mdel 3. Frslag: Hæver FU, UB g AR til Det ville betyde.000 ekstra. Man hæver standarden lidt, men den er stadig billigere end mdel. Herfra refereret til sm mdel 3b. Hvis man ser det her sm en prces sm dette hld har startet i år, så er mdel 3 en videre færd på denne prces, da man tilnærmer sig hinanden. Mdel 3 tiltaler vres prces. Mdel 3: 00 fr FU g AR vil være fr lavt et beløb, specielt når man samtidig sætter frmandsskabet ned. Hvis man vil ligestille er det spøjst at man gør det ved at sætte det samlede beløb ned; det er en øknmisk nedpriritering. Man burde verveje at sætte de andre p til 000. Dette anerkender gså de tunge beslutninger sm frmandsskabet g UB sidder med. Dette vil mdel dg gså gøre, dg ikke i så høj grad. 9

10 Frslag: FS: 5000, FU: 000, UB: 000, AR: 000. Dette er.000 ekstra. Refereret til sm mdel 3c. Det er ikke et mål at alle aktive skal være ligeså aktive sm UB, men at der er plads til både den slags arbejdsbyrde men gså dem der har lyst til at studere ved siden af sit SR-arbejde. Dette skal frikøbs-mdellen afspejle. Diskussinen er svær frdi den handler m privat-øknmi. I praksis er det svært at ligestille arbejdsbyrden, g man skal tænke på hvrdan en sådan prces skal være. Ift. Differentiering ift. Ansvar; man stiller p til dette ansvar, så det er svært at diskutere ud fra det. Det skal handle m, hvrvidt du har mulighed fr at have et studiejb ved siden af. Vi bruger et strt beløb på at frikøbe, g vi skal tænke på at vi allerede i år ikke har penge nk til aktiviteter. Hver gang man frikøber tid, skal man bruge penge på de aktiviteter den tid genererer. Derfr; ikke flere penge end vi bruger nu på frikøb. Hvis vi gør, hvr skal de penge kmme fra? Når vi snakker differentieret beløb g ansvarsbyrde, skal vi huske at vi ikke er en arbejdsplads, men en frivillig rganisatin. Når man stiller p til disse pster, må det handle m at man gør p med sig selv hvrvidt man øknmisk kan få det til at hænge sammen. Frikøb er gså at give flere ressurcer til aktiviteter, da frikøb genererer aktivitet. Vi skal huske at vi har et rimelig usikkert øknmisk grundlag, g at når man har et så lille budget skal vi gså tænke på hvr fleksible vi skal være. Vi skal gså huske at de angivne beløb er før skat; hvr meget gør de små beløb i privatøknmien, ift. de stre beløb i rganisatinen. Frslag: FS: 5500, FU: 00, UB: 3500, AR: 00. Refereret til sm 3c. Dette er et skridt imd en harmnisering af frikøb, da vi ikke kan tage det hele i et skridt. MEN det er ikke en rar snak, derfr skulle man verveje hvr meget det skal være en prces, g m man ikke kan tage det hele i et skridt. Man skal verveje hvrfr UB skal have så meget mere end AR. Sm UB er skal man tage alle arbejdspgaver. Hvis UB erne ikke tager dem, er der ingen der gør. Man kan ikke erstattes! Derfr giver det mening at UB har et højere frikøb. Er der en idé i at differentiere imellem frmand g næstfrmand? Frmand: Frmand skal ikke have mere; det vil skabe en underlig dynamik. Mdel 3: Men de der er mindre, kan man prette en pulje til den ekstra aktivitet frikøbene genererer? Differentieret frikøb ift. højere hnrar til frmandskab: man betaler fr ansvar fr at gribe alle bldene. Man stiller j p til det: Ikke nødvendigvis, man skal tage højde fr at der ngen gange er ngen der er nødt til at springe til i en snæver vending.

11 UB >< AR: UB sidder gså med ngen repræsentatin udadtil. Sm UB er påtager du dig gså et ansvar efter du er trådt af da du stadig er relevant fr de ting du har gjrt. Vi skal ikke differentiere UB erne. UB: Det er en byrde; du må ikke frtælle flk rigtig meget af det man laver. Det er gså derfr det er svært at diskuterer UB frikøb. Det er nødvendigt at det er en prces; rganisatinen skal kunne følge med. Man skal have mulighed fr at nå at udbrede ansvaret. Der skal være rdentlige vilkår fr dem der ligger et kæmpe stykke arbejde, g det er det der er frmålet med frikøb. Det betyder gså at et frikøb er enten eller; hvis du ikke kan leve af det, giver et frikøb ikke mening. Diskussinen mkring hvrvidt hele AR skal frikøbes, eller m det frtsat kun er frmanden: Er det en gd idé at der er en persn på hldet der skal have mere end de andre. Derfr skal vi gså tænke på hvrdan vi rganiserer det hele. Sm ARfrmand er du tvhlder, g du står til ansvar fr at gribe de blde der kmmer. Desuden kan man ikke sammenligne AR g UB. Man skal frventnings-afstemme hvad der ligger i de frskellige psitiner indehlder. Et frikøb må aldrig være ensbetydende med anerkendelse; det er en frivillig rganisatin, g alle er anerkendte fr det kæmpe arbejde de laver. Et frikøb betyder at man skal gribe blde sm der ikke er andre der kan gribe Afstemning fr blk 1: Mdel 3b går videre. Diskussin af blk : Mdel 5; middelsatsen. Det er.000 mere end nu, men der kan sidde enten en UB eller en AR i FU. Man skal verveje at et frikøb ville kste.000, en ansat ville kste mere. Mdel ; det giver ikke mening at flk skal have så lidt, hvis man skal varetage de pster sm man gør nu. Der er en faktr der hedder kntinuitet; selvm flk kun er valgt i et år, er det gavnligt fr rganisatinen at flk sidder der i flere år. Derfr skal man tage højde fr at vi gerne vil have at flk har det gdt, g har lyst til at tage et år til. Ift. at sætte satser p g ned, man kan gdt justerer det før året er trådt til, men så er flk valgt. Man kan regulere udgifterne ved at regulerer hvr mange der sidder i FU. Vi skal vælge en mdel der øknmisk g rganisatrisk er bæredygtig, g sm man ikke skal justerer hvert år. 11

12 Vi skal gså tænke på at det er andre ting end øknmi sm skal hlde flk i rganisatinen. Mdel 3 er fr lidt; mdel 5 er måske fr meget. Mdel er fin, frdi alle får lidt mere, g den er mere bæredygtig. Der er en frdel i harmnisering af satserne, da dynamikken bliver lidt mærkelig ellers. Vi skal ikke snakke KU s øknmi, da det er en hel anden rganisatin, de har større øknmi, g flere ansatte. Frslag: a: FS: 500, FU: 500, UB: 500, AR: 500. Man skal gså tænke på persnlig fremtræden ift. møder med bl.a. rektratet. Dette er m året. Frslag: b; FS: 3500, FU: 3500, UB: 3500, AR: ekstra m året. Afstemning m blk : Mdel 5 er gået videre. Diskussin m blk 1 g blk : Frslag 5 er det bedste, frdi det er det frslag hvr man frdeler arbejdet mest, det er det der lægger sig bedst p af at vi er en frivillig rganisatin. Det handler ikke m ansvar, det handler m at vi køber flk til at gribe alle bldene. Det er en harmnisering både øknmisk g arbejdsbyrdemæssigst. Det betyder gså en kulturændring i rganisatinen. Indtil det træder i kraft kan vi lade sm m alle er ligestillede g vi kan bevise verfr s selv at det var en gd beslutning. Det er uhensigtsmæssigt at diskuterer hvrvidt vi alle er lige, frdi det er vi. Vi skal diskutere hvrdan vi pririterer penge ift. at flks privatøknmi kan hænge sammen. Ift. frikøb kan vi kun snakke m ligestilling, ellers bliver det en diskussin m løn >< arbejdsbyrde. Ligestilling betyder at vi træder hen imd en rganisatin med et rigtig stærkt arbejdsfællesskab. Derfr mdel 5. Begge mdeller kntra den man har nu; der er ikke længere nget øknmisk incitament fr en UB er at sætte sig i FU. MEN på nuværende tidspunk er der en frventningsafsteming på frhånd hvr en UB er siger ja til at sidde i FU, derfr er det frkert at snakke m øknmisk incitament. Vi skal diskutere hvilke vilkår g præmisser vi frikøber ud fra. J større FU uden indvalgte, j flere prjekter per FU er. Hvis de indvalgte ikke sidder i FU har de hverken mere eller mindre arbejde, bare anderledes arbejdspgaver. Hvis vi skal i mål med det vi vil, at sprede arbejdet ud, er mdel 5 (en fuldstændig øknmisk ligestilling) det skridt vi skal tage nu. Afstemning mellem blk 1 g blk : Blk, mdel 5 er valgt. 1

13 Beslutning: Blk, mdel 5 er valgt. Punkt : Studenterrådets repræsentanter i Studenterhuset (B) Lukket punkt ved Kristian g Anna Punkt 7: Studiestartskampagne g rusvejledning (B) Ved Yasmin g Astrid Bilaget er rammerne fr, hvrdan vi er til stede under studiestarten g rusvejledningen. Planen er ikke færdig, vi skal arbejde videre med den. Inputs til bilag: Fede målsætninger, fedt at man tænker planlægningsperiden ind i kampagnen. Der er mange der sidder med andet ansvar, så det bliver svært at få gennemført alt fr mange aktiviteter i denne peride. Giver kkkehldet mening?: Interessant idé, men det er ikke sikkert at der bliver så meget brug fr det, da rudvejlederne allerede har kkkehld g aktivister. Derfr er det smart at priritere andre ting. Happenings i Rusperiden: Man skal tænke det virkelig meget igennem, g have in mente at der sker virkelig meget i rusperiden. På næste lakaj-møde vil der blive diskuteret hvrdan SR kan hjælpe under rusperiden. Alternativt til kkkehlde; én aften hvr SR laver mad til alle rusvejledere. Evt. på hviledage. Studiemiljø er det rigtige fkus. Beslutning: Planen er vedtaget. Punkt : Kmmende arbejdspgaver (B) ved Yasmin Kkkehld: Kristian, Therese, Astrid, Ask, Martin, Stinus, (Anna), (Drude) g (Yasmin) Krdinatrgruppe: (Stinus i August.) Nicla arbejder fr flere mennesker udefra. Punkt 9: Mødeevaluering (D) ved dirigenterne 13

14 Det har været et meget sbert møde ift. hvad der var på dagsrdenen. Det var fedt at det blev gjrt så prfessinelt sm det gjrde. Når der bliver fremsat frslag, så er det seriøst. Der skal ikke være jke-stemning mkring sådan ngle ting. Tak fr gd r g rden under kntrversielle punkter. Man skal tænke ver hvilke punkter man har på samme dagsrden. Det bliver hurtigt elite-møder, hvr dem der kan hlde kncentratinen i længst tid, får mest indflydelse. Det er frustrerende at møderne trækker ud, da timer er rigtig meget. Specielt ift. det er så tunge emner. Flk snakker meget m en pinte. Skær verflødige rd fra. Hvad er pinten med det vi nu diskuterer på. time. Vær streng når man er rdstyrer. Ngle punkter skal måske være rienterings-punkter. Frmand:Frmandsskabet skal tage på sig at instruere før bestyrelsesmøderne. 0 Punkt : Eventuelt (O) ved dirigenterne Udvalgsansvarlig brunch d. 7. kl Fra d. 1. til d.. juli hlder DSF smmerlejr. Der skal rigtig mange dejlige RUCere med så vi kan slå Århus! D. 1. går det løs med SR-hygge. Det bliver svedigt. Vi får meget mere infrmatin snarest. AR-gruppen har behv fr at diskuterer rllen ift. hinanden g ift. resten af rganisatinen. Har man skide gde idéer skal man snakke med Therese. 1

15 Referat fra bestyrelsesmøde den 7. juni 01 Bestyrelsesdeltagere: Anna Kirkegaard Vaarst, Therese Cederberg Nielsen, Nanna Brgen, Drude Rhde, Yasmin Davali, Nicla Kirchhübel, Stinus Landt Lerche, Nina Kattler, Kristian Bruun, Nina Nisted. Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Punkt 1: Frmalia (B) Ved Drude Valg af dirigenter: Drude Rhde g Yasmin Davali Valg af referent: Nanna Brgen Gdkendelse af dagsrden g referat Begge gdkendes Punkt : Opstillingsprcedure til univalget (B) ved Drude Kmmentarer til bilaget: Rettelse til retningslinjerne i bilaget s. : Der skal så vidt muligt gså være en internatinal studerende pstillet, så vidt at den studerende gså kan tale dansk. Kandidater bør ikke nødvendigvis være enige i alt Studenterrådet laver, men de skal ikke mdarbejde Studenterrådet. Beslutning: Bilaget gdkendes med venstående rettelse. Punkt 3: Årsregnskab 013 (B) Ved Anna 15

16 Kmmentarer til årsregnskabet: Det anbefales at kigge på hvrdan andre institutiner håndterer deres frretningsgange. Ting, der skal undersøges yderligere: Det ekstra tilskud på.3 (s. 9) TMD IC RUC Sprt Beslutning: Det besluttes, at frretningsgangene nedskrives Årsregnskabet gdkendes. Punkt : Hyggepgaver i smmerferien (B) ved Nina Nisted Velkmstbg: Anna g Therese Aktivitetskalender: Kristian (fra august) Bliv aktiv i Studenterrådet flyer: Nicla Prjektbank: PR/Marketing pkvalificering. september: Kristian (fra august) Stinus står til fri brug i august. Punkt 5: Eventuelt (O) ved dirigenterne Arbejdet i akademisk råd diskuteres i august. Interesserede i diskussinen: Drude, Kristian, Stinus, Nina N. Marketing-pkvalificering kan bredes ud til andre, der er interesserede Hjemmesiden bør virkelig pdateres til de nye studerende. Det kan enten gøres sm en hyggepgave, hvr ngen kan sidde g snakke m, hvad der skal være under de frskellige ting eller vi kan bare ansætte ngen g sige: Km med et frslag. Der kan laves en blg derinde, hvr vi ftere kan skrive ting vi laver. 1

17 Bilag 3: Orientering fra Frretningsudvalget af Anna Vaarst Frretningsudvalget er kmmet gdt i gang efter ferien, g vi håber gså, at I alle sammen har haft en rigtig gd ferie. Størstedelen af tiden er gået med at deltage i rusvejledningens planlægninsperide på frskellige måder. Det, sm vi hidtil har lavet er følgende: Studenterrådets kkkehld har lavet mad til alle rusvejlederne mandag frkst g nsdag aften, hvr vi grillede. Vi har tilbudt flere plæg på plægsbørsen, hvr følgende er blevet bket: Herskerteknik, Gruppedannelse, Sådan får du indflydelse på dit studie, retrik, husfælleskaber sammen med SAMrådet, RUC plitik Vi har deltaget i arbejdet med husfælleskaber g finansierer en flder m husfællesskaber, sm bliver delt ud til de nye studerende Vi deltager i den øknmiske del af rusvejledningen med rusturstilmeldinger, aftaler med eksterne samarbejdspartnere, levering af mad til rusture gennem INCO, rusgruppernes øknmi g sparring på det verrdnede budget. Vi er med i den praktiske krdinering af fagfreningspakken g de aktiviteter, sm fagfreningerne laver udver dette. Vi finansierer g/eller sørger fr velkmstmapper, papirblkke g kuglepenne til alle nye studerende. Vi er til stede generelt g hjælper med akutte ting. Vi er en del aktivister g rusvejledere fra bestyrelsen, sm deltager i planlægningen. Før smmerferien var Studenterrådet på Rskilde festival med gdt 170 frivillige g eventcamps. Arbejdet med de frivillige gik ver alt frventning med meget få, sm hppede fra g utrlig meget psitiv feedback fra Rskilde festival g de freninger, sm vi samarbejdede med. Der kmmer en beretning fra krdinatrerne senere, sm bliver sendt ud til hele bestyrelsen. Vres 3 eventcamps g vres ene event blev gså afviklet, hvraf en af dem km på tp ver de bedste camps på Rskilde i Plitiken. Peter Lauritzen var rundt g besøge alle camps under festivalen g vi hlder et evalueringsmøde med ham, Team kmmunikatin g eventcamps ene i løbet af august. Udver dette har vi ver smmeren fået lavet verdens fltteste Studenterhåndbg, sm i fredags blev sendt ud til.000 nye studerende. Når man går frbi Astrid, Nanna Z eller Theis, kan man j lige give dem en high five g sige gdt arbejde! Vi tager ngle eksemplarer med til bestyrelsesmødet, sm man kan kigge i. Derudver er vres sekretariat nu blevet en rigtig arbejdsplads med fltte nye brde, stle 17

18 g relsystem. Man er velkmmen til at hjælpe med phæng/indkøb af de sidste par ting. Så er der blevet arbejdet videre med medlemskabsudviklingen g aftaler med eksterne samarbejdspartnere er på plads. Merchandise er ved at blive bestilt g der arbejdes på indmeldelsesblanketter, betalingsaftaler g velkmstbreve. Der vil blive sendt en pdatering ud til bestyrelsen i næste uge. Den verrdnede plan fr ændring af layut på hjemmesiden er gså blevet lavet g arbejdsgruppen arbejder videre med indhldet på hjemmesiden. Der vil blive hængt skitser p til bestyrelsesmødet, sm man kan se g kmmentere på. Fagfreningsfrhandlingerne er endelig blevet afsluttet g det praktiske mkring fagfreningernes tilstedeværelse i rusperiden er i fuld gang med at blive krdineret. Studiestartskampagnen bliver der arbejdet på, sm vi gså skal snakke m på bestyrelsesmødet g sm hele bestyrelsen skal arbejde på i resten af august g september. Øvelkalet har fået en krdinatr, sm hedder Kristffer Thrane, g sm er ved at indkøbe manglende inventar til øvelkalet, så det er klart til semesterstarten. Så har vi haft frnøjelsen af at byde velkmmen til Sif Svejgaard, sm er Studenterrådets rganisatinsmedarbejder. Hun er startet fr alvr her i august g er i fuld gang med at hjælpe til i rusvejledningen, med hjemmesiden g med øvelkalet. Sidst men ikke mindst er årshjulet fr efteråret blevet pdateret g vi glæder s helt vildt til endnu et halvt år spækket med spændende aktiviteter g nye tiltag sammen med alle jer dejlige mennesker i bestyrelsen, akademisk råd g alle de andre, sm er tilknyttede! 3 1

19 Bilag : Orientering fra universitetsbestyrelsen af Sidsel Gr Hlm-Lauritzen & Ask Gudmundsen Siden Studenterrådets bestyrelses seneste rdinære møde har RUC s bestyrelse hldt et enkelt g relativt krt møde. De vigtigste sager var valg af ny frmand pr. 1. ktber, da Christian Nissen har siddet i de t perider sm eksterne medlemmer maksimalt kan sidde i bestyrelsen, g rienteringen mkring kandidatrefrmen. Nuværende næstfrmand, Erik Jacbsen, blev enstemmigt valgt g han var gså eneste kandidat. Der bliver først udpeget en ny næstfrmand til bestyrelsens møde 3. ktber. Under rienteringen m kandidatrefrmen km det frem at et flertal i bestyrelsen ikke ønsker at lade studerende på den nuværende rdning (med ubegrænsede kmbimuligheder) afslutte deres uddannelser på denne rdning. I stedet var der tale m, at flytte alle studerende der starter på deres kandidat d. 1. september 015, eller senere, direkte til den nye begrænsede kmbi-struktur. Både Peter Lauritzen g Hanne Leth støttede i øvrigt dette på mødet. Ministeriet har til gengæld slået fast, at vi sm studerende har retskrav på at kunne færdiggøre den uddannelse vi er blevet lvet, hvilket inkluderer de studerende sm starter denne smmer. Rektratet er i stedet fr begyndt at undersøge mulighederne fr psitive incitamenter fr at få studerende til at vælge de kmbi-muligheder sm findes i den nye struktur. Udver de t sager var der en rientering m implementeringen af fremdriftsrefrmen (intet nyt i frhld til det der blev besluttet inden smmeren på Akademisk Råd), gdkendelse af RUC s nye kapitalaftaler g bestyrelsens selvevaluering. I løbet af smmeren er ministeriets tilsynsrapprt fr RUC udkmmet, g vi har mdtaget ministeriets udkast til universitetsudviklingskntrakt. Udviklingskntrakten er ministeriets måde at hlde styr på hvr universiteterne udvikler sig hen af. Ministeriet sætte fem mål g RUC skal selv sætte mellem tre g fem mål. Ministeriets mål er fr de næste tre år har fået følgende verskrifter: - Bedre Kvalitet i Uddannelsen - Større relevans g øget gennemsigtighed - Bedre sammenhæng g samarbejde - Styrket internatinalisering - Øget Scial Mbilitet flere talenter i spil RUC s bestyrelse beslutter antallet af RUC s mål, hvilke g indikatrer fr samtlige mål, på et ekstrardinært bestyrelsesmøde d. 19. september. Både tilsynsrapprten g målene fr udviklingskntrakten er derfr nget der vil fylde i de næste måneders UB-arbejde. 19

20 Bilag 5: Opkvalificeringsseminar af Therese Cederberg Nielsen g Ask Gudmundsen Den sidste weekend i september (d..-.) skal bestyrelsen g Akademisk Rådsgruppen igen på pkvalificeringsseminar. Frmålet med pkvalificeringsseminaret er, at give s sm bestyrelsesmedlemmer en mulighed fr at dygtiggøre s g tilegne s værktøjer, sm vil gøre s bedre i stand til at udføre vres pgave sm bestyrelsesmedlemmer. En del af dette seminars prgram ligger fast, en del er stadig åbent fr frslag. Frmålet med dette dagsrdenspunkt er derfr at beslutte, hvrdan vi ønsker s selv pkvalificeret g i hvad. Strategiseminar på Opkvalificeringsseminaret De seneste år har en del af efterårets pkvalificeringsseminar været brugt på et plitisk strategiseminar det vil gså være tilfældet i år. Det betyder, at en str del af lørdagen vil være afsat til at diskutere, hvilke plitiske sager vi skal kncentrere s m i løbet af efteråret g vigtigere hvrdan vi får vres plitiske pririteter gennemført. Strategiseminaret er ftest af størst vigtighed fr vres plitisk indvalgte i Akademisk Råd g universitetsbestyrelsen, men giver bestyrelsen en mulighed fr at være med til at sætte den plitiske dagsrden, ligesm ngle plitiske sager gså kræver udenmsparlamentarisk arbejde fr at blive gennemført. Sidst er strategiseminaret en plagt mulighed fr at bestyrelsen kan arbejde strategisk g dermed gså en mulighed fr at blive bedre til dette. Resten af seminaret Bestyrelsen skal sm tidligere skrevet beslutte hvad den ellers ønsker at blive pkvalificeret i. Dvs. at resten af weekendens prgram ikke er fastlagt endnu. Det er derfr bestyrelsens pgave at identificere g vælge de kurser g aktiviteter resten af seminaret skal bestå af under dette dagsrdenspunkt. Ønsker vi fx pkvalificering i argumentatinsteknik, skriftlig kmmunikatin eller nget andet? 3 0

21 Bilag : Dimensinering af Drude Rhde På bestyrelsesmødet kmmer Rasmus Markussen (Uddannelsesplitisk Næstfrmand fr Danske Studerendes Fællesråd) ud fr at hlde plæg m dimensinering. Efter plægget vil det være muligt at stille spørgsmål til Rasmus, g efterfølgende vil der være den snak m dimensinering. Baggrunden fr dimensinering I maj måned km kvalitetsudvalget, med deres rapprt Nye veje fremtidens videregående uddannelser, sm anbefaler, at der skal ske en dimensinering af de videregående uddannelser. Deres eget argument fr denne dimensinering er: Analyserne af mismatch mellem det videregående uddannelsessystem g erhvervs- g beskæftigelsesmulighederne peger på, at der er en række uddannelsesmråder med systematisk relativ høj ledighed g lav løn g sm afspejler et behv fr at styre antallet af uddannelsespladser. I rapprten frslår kvalitetsudvalget Det rådgivende udvalg fr vurdering af udbud af videregående uddannelse (RUVU) skal lave anbefalinger til ministeren m dimensineringen. Danske universiteter freslår ud fra kvalitetsudvalgets rapprt, at dimensineringen ikke bliver lavet af RUVU, men af Rektrkllegiet, da RUVU ikke vil kunne varetage denne pgave, frdi de ikke har den tilstrækkelige viden m universiteterne g deres uddannelser, mener Danske Universiteter. I løbet af dette efterår regner vi med, at Sfie C. Nielsen skal tage stilling til, m der skal ske en ydereligere dimensinering, g hvrdan denne dimensinering skal frgå. 1

22 Bilag 7: Kmmende arbejdspgaver af Anna Vaarst Dette kmmer til at ske på punktet: Nedenstående er en krt beskrivelse af arbejdspgaver i den kmmende tid i Studenterrådet. Under punktet bliver de gennemgået hurtigt g derefter er der mulighed fr at melde sig på til punktet. Til hvert punkt vælges en tvhlder. Arrangementerne er frsøgt nteret i krnlgisk rækkefølge. Beskrivelse af arbejdspgaver: Mad til bestyrelsesmøder Vi skal have lavet den liste ver hvem der laver mad til bestyrelsesmøderne i efteråret. Astrid sender en liste med bestyrelsesmøder rundt til mødet, hvr man kan skrive sig p, så man kan lige tænke ver det inden. Være med til Marbjerg Mark Hvis vi kan finde på nget fedt, skal Studenterrådet være med på Marbjerg Mark sm er alle de små events der sker, når alle de nye studerende kmmer den 1/ g går fra statinen g ned til RUC. Det kan man være med til at deltage i eller til at arrangere. Astrid er tvhlder. Oplæg i rusperiden Studenterrådet har frskellige plæg, sm vi tilbyder til plægsbørsen i rusvejledningen g sm rusgrupperne kan bke. Hvis man er interesseret i at hlde et af disse g/eller være med til at lave dem, er der mulighed fr det. De specifikke plæg kmmer senere. Opkvalificeringsseminar i september Vi skal på bestyrelsesseminar igen g kunne gdt bruge hjælp til nget praktisk g nget planlægning, så hvis man har lyst til det kan man hjælpe til. Studielivsmesse Der er studielivsmesse i rusperiden g man kan hjælpe med planlægning g med fysisk at være til stede. Opkvalificering i PR /9 Vi har et pkvalificeringsarrangement med PR den 9/9, sm skal arrangeres. Der er budget til at få plægshldere ud, så der er brug fr en tvhlder, den praktiske planlægning g preklamering af arrangementet.

23 Intrarrangement den 11/9 Studenterrådet skal hlde et intrarrangement den 11. september fr nye studerende. Kristian g Drude står fr prgrammet g der er brug fr hjælp til praktisk planlægning. Uddeling af den gyldne kaffe- g thekande Studenterrådet uddeler hvert år den gyldne tekande til den bedste hussekretær g den gyldne kaffekande til den bedste vejleder. Hvis man har lyst til at være med i kmmitteen, der udvælger dem, kan man det. 3

24 Bilag : Studiemiljøkampagne af Astrid Jagtvard Schmidt g Kristian Bruun Hvad kmmer der til at ske på punktet? Under dette punkt, kmmer der en hurtig pdate på hvrdan det er gået g hvad den fremadrettede prcess bliver. Derudver skal vi snakke m følgende punkter: - Vi skal snakke m vi synes der skal være en sammenhæng mellem layutet fr denne kampagne g valget. - Skal vi være tilstede på Marbjerg Mark g hvad ville være sjvt? - Hvad skal vres parler være vi laver en fælles brainstrm, sm bliver taget med videre af arbejdsgruppen. - Er der ngle knkrete tiltag sm ville kunne frbedre studiemiljøet på RUC disse må gerne hænge sammen med vres parler. - Skal vi have flere delelementer, end dem vi allerede har besluttet s fr er der kmmet ngle fede ideer siden sidst? Da punktet kun har 15 min, ligger vi vægt på, at hver punkt bliver taget hurtigt g knkret g er mere fr, at vi lige kan få flks sidste indputs, inden vi sætter s ned g laver den samlede kampagneplan i arbejdsgruppen. Derfr må man meget gerne inden bestyrelsesmødet tænke ver knkrete indputs til de verstående spørgsmål. En hurtig pdate siden sidst Siden bestyrelsesmødet d. 13. juni 01 er indputsene fra dette bestyrelsesmøde blevet taget med ind i beslutningsprcesserne fr udarbejdsdelsen af årets studiestartskampagne. Herunder den stre pbakning til, at vi skulle vise s mere frem under rusvejledningen. Dette medførte at vi lavede frkst til rusvejlederne på den første dag g aftensmad på hviledagen i den første uge. Ydligere er der blevet nedsat et kkkehld til rusturen fr hus 19 g 0, hvr størstedelen er bestående af seje flk fra Studenterrådet, med hjælp fra andre, hvilket gså kan ses sm en del i vres plan fr mere synlighed under rusvejledningen. Der arbejds stadig på en fuldendt tidsplan, med mere knkrete dater, dette vil fregå i den kmmende uge. Yderligere skal arbejdsgruppen mødes g samle indputs fra dette BM g få uddelt arbejdspgaver. HUSK at man altid er velkmmen til at deltage eller kmme med ideer! Delelementer i kampagnen, sm vi har besluttet: - Vi laver en viralkampagne ver facebk fr at gøre pmærksm på den gyldne kande g plyser de studerende m, hvrdan de kan deltage i beslutningen fr hvem, der skal mdtage denne. - Vi skal have lavet plakater med parler mkring studiemiljø på RUC.

25 - Happenings rundt m på campus (Ønskebrønd, lav dit eget grupperum g byg ting, der fremmer dit studiemiljø) - Vi skal lave nget fedt under Kapsejladsen - Intr-arrangement fr Studenterrådet med efterfølgende grill. - Hvis vi har knkrete tiltag vi gerne vil have gennemført på RUC, vil gruppen arbejde videre med hvrdan det kan blive en realitet. 5