Gennemgang af de økonomiske og fysiske rammer for skolerne i Fredensborg Kommune med handlemuligheder

Transkript

1 2 Gennemgang af de økonomiske og fysiske rammer for skolerne i Fredensborg Kommune med handlemuligheder Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Gennemgang af de økonomiske og fysiske rammer for skolerne i Fredensborg Kommune med handlemuligheder Nationalt er der stort fokus på folkeskolen og dens samfundsmæssige betydning for dannelse og udvikling af aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund. I Fredensborg Kommune har der løbende været en politisk diskussion om strukturen og ressourceanvendelsen på kommunens skoler. Denne gennemgang er udarbejdet for at skabe overblik og gennemsigtighed på skoleområdet. Der gives et bud på forskellige handlemuligheder, herunder ændringer i bygningsmassen, regulering af skoledistrikter eller ændringer af skolestruktur. Notatet medtager her en række af de spareforslag, skolerne selv er kommet med. Der gives endvidere et bud på, hvordan skolerne kan styrkes med kvalitetsudvikling og branding og hvordan en evt. økonomisk håndsrækning vil kunne understøtte dette, f.eks.: Øgede midler til IT Talentundervisning Kantiner på alle skoler NOTAT Læring Fritid og Sundhed Fra: 16. august 2017 Specialundervisningsområdet er ikke medtaget i dette notat. Side 2 af 25

3 Nøgletal hvordan ser det ud? skolernes ramme Den samlede udgift pr årig på folkeskoleområdet ligger i Fredensborg kommune lavere end i Helsingør Kommune, på niveau med Hillerød Kommune, men højere end landsgennemsnittet og de fem mest sammenlignelige kommuner i regionen. Hørsholm Kommune skiller sig ud med en markant lavere udgift pr årig. Figur 1, Udgifter til folkeskoleområdet inkl. specialundervisning pr årig (regnskab 2016 i kr.) Landsgn.snit Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm 5 mest sammenlignelige region Kilde: FLIS Bemærk at udgifterne er trukket på funktion , undtaget SFO på Note: nøgletallene er trukket inkl. specialundervisning for at gøre dem mere sammenlignelige, da der er store forskelle i hvor kommunerne konterer disse udgifter. KORA udgav i februar 2017 en undersøgelse, der viste variationen i kommunernes udgifter og udgiftsbehov på folkeskoleområdet opgjort på regnskabet for Der er mange faktorer som påvirker udgifterne. På folkeskoleområdet påvirkes udgifterne blandt andet af socioøkonomiske forhold som skolebørnenes herkomst, andelen af børn af enlige forsørgere og boligmassens sammensætning. Det er for eksempel dyrere af drive skole i en kommune, hvor befolkningen bor spredt, end en kommune, hvor der bor mange skolebørn i større bysamfund. På baggrund af disse faktorer har Kora beregnet et samlet udgiftsbehov på folkeskoleområdet for hver enkelt kommune. Figur 2 på næste side viser de enkelte kommuners faktiske folkeskoleudgifter i forhold til de beregnede udgiftsbehov. En værdi over 100 viser, at kommunens faktiske folkeskoleudgifter er højere end de beregnede udgiftsbehov, mens en værdi under 100 omvendt betyder, at det faktiske ressourceforbrug er lavere end de beregnede udgiftsbehov. Jo lavere værdi, jo lavere er det faktiske ressourceforbrug i forhold til udgiftsbehovene. Fredensborg Kommune ligger ifølge Kora-analysen på et økonomisk indeks på 97,5. Det vil sige, at udgiftsniveauet er omkring 2,5 pct. lavere end gennemsnittet (svarende til ca. 9,2 mio. kr.) i forhold til det beregnede udgiftsbehov. Til sammenligning ligger Helsingør Kommune på 106,4, Hillerød Kommune på 107,2 og Hørsholm Kommune på 95,9. Side 3 af 25

4 Figur 2, Økonomisk serviceniveau på folkeskoleområdet 2015 Kilde: KORAs kommunetal, februar 2017 Analysen er interessant, fordi kommunernes ressourceforbrug bliver holdt op imod de behov, den enkelte kommune har. Figur 3, Økonomisk indeks på folkeskoleområdet, regnskab ,4 107, , , Landsgn.snit Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Kilde: KORAs kommunal, februar 2017 Side 4 af 25

5 Socioøkonomisk fordeling Den socioøkonomiske sammensætning af elevgrundlaget har, som det også pointeres i KORA-undersøgelsen, betydning for udgiftsbehovet. I nedenestående figur sammenlignes den socioøkonomiske fordeling på kommuneniveau med Hillerød og Hørsholm kommuner. Her fremgår det, at Fredensborg har den højeste andel af ressourcesvage familier. Samtidig ligger Fredensborg højere i mellemgruppen, hvorfor andelen i gruppen ressourcestærke er tilsvarende lavere. Figur 4, Socioøkonomisk fordeling på skoleområdet, % 90% 5,2% 5,3% 6,3% 80% 70% 60% 50% 63,4% 69,0% 71,2% Udenfor indkomststatistik Ressourcestærke Mellemgruppe 40% Resourcesvage 30% 20% 10% 0% 21,3% 18,5% 17,3% 10,1% 7,2% 5,3% Fredensborg Hillerød Hørsholm Kilde: Udtræk fra Danmarks statistik, juli 2015 Note: I statistikken er der 235 børn i Fredensborg Kommune, hvor forældrene ikke kan placeres i forhold til indkomst. Det samme gør sig gældende for sammenligningskommunerne. Disse fremgår af figur 4 som udenfor indkomststatistik. Det socioøkonomiske niveau beregnes på grundlag af følgende kriterier: 1) barn af enlige forældre, 2) herkomst, 3) uddannelsesniveau for familien, 4) arbejdsmarkedstilknytning, 5) indkomstniveau, 6) andel af indkomsterstattende ydelser for familien. Her skal 3-6 kriterier være opfyldt for, at elevens familie betegnes som ressourcesvag. Side 5 af 25

6 Hvordan er økonomien fordelt på skolerne? Ressourcetildelingsmodellen i Fredensborg Kommune er grundlæggende baseret på en tildeling pr. elev. Beløbet reguleres to gange årligt pr. 1/1 (nyt regnskabsår) og 1/8 (nyt skoleår) og er baseret på de faktiske elevtal. Figur 5, Fordeling af udgifterne på politikområde Skole i regnskab 2016 Kr Udgift pr. elev i folkeskolen (politikområde Skole) Regnskab Andre Kommuners folkeskoler inkl. 10. klasseskolen Øresund (grænsekrydsere) Hospitalsundervisning, Fælles skolebibliotek, rådgivning og administration af skoler mv. Skolen i Virkeligheden Specialklasser Politiske initiativer (tolærerordning i 3. klasse og talentundervisning) El, vand og varme Sekretærer, pedeller, rengøringspersonale på to skoler Socioøkonomisk fordeling ud fra elevsammensætning 0 Tildeling pr. elev i normalkl. (lærerlønninger og undervisn.materialer, it og inventar, lejrskoler mv.) Kilde: Regnskab 2016 på politikområde Skole Nøgletallet indeholder de udgifter Fredensborg Kommune har til elever i Folkeskolen (egne og andre kommuners) på politikområde Skole, på funktionerne Folkeskoler og Efter- og videreuddannelse i folkeskolen. De samlede udgifter i nøgletallet udgør 263,4 mio. kr. og antallet af elever udgør Ovenstående figur viser hvordan udgiften pr. elev i folkeskolen fordeler sig på opgaver under Politikområde Skole. Af det samlede beløb på ca kr., der tildeles skolerne pr. elev, går knap kr. til centrale udgifter til grænsekrydsere, hospitalsundervisning mv. og ca kr. går til specialklasser. De resterende godt kr. tildeles skolerne, heraf går ca kr. til faste udgifter til el, vand, varme, sekretærer, pedeller og rengøringspersonale på to skoler, Skolen i Virkeligheden og øremærkede midler til de politisk besluttede initiativer med talenthold og tolærertimer. De sidste kr. i regnskab 2016 dækker udgifterne til lærer/pædagoglønninger og undervisningsudgifter udover faste udgifter og øremærkede midler. En del af rammen ca. 6 pct. / i alt ca. 13 mio. kr. / kr. pr. elev - tildeles i forhold til elevgruppens socioøkonomiske sammensætning og antallet af tosprogede elever på de enkelte skoler. Den socioøkonomiske fordelingsnøgle har til formål at tildele ekstra ressourcer til skoler med en stor andel elever fra ressourcesvage familier, så der kan iværksættes målrettede tiltag for at styrke disse elevers faglige udvikling. Side 6 af 25

7 I Figur 6 kan man se, hvor stort et beløb, der tildeles de forskellige skoler pr. elev i den variable tildeling for Den blå søjle viser grundtildeling pr. elev i almenklasser, mens den røde søjle viser fordelingen af socioøkonomiske midler pr. elev i normalklasser. Figur 6, Budgettildeling pr. elev i almenklasser, skoleår 2016/2017 Budgettildeling pr. elev i almenklasser skoleår 2016/17 beløb i hele kr Særtildeling pr. elev (socioøkonomi, tosprogsmidler) Grundtildeling pr. elev FS ES HS LS NS KS Kilde: Skolernes budget 2017 Der er i budget kr. i grundtildeling pr. elev og tager man den socioøkonomiske tildeling med, gennemsnitlig ca kr. til skolernes undervisning af almenklasser til lærerlønninger, undervisningsmaterialer, it, inventar, kantiner, lejrskoler mv. Skolens ledelse disponerer i samarbejde med skolebestyrelsen de ikkeøremærkede midler og prioriterer, hvordan de vil løse opgaverne. Der er naturligvis mange ting, der ligger helt fast på grund af lovgivning, men der er også mulighed for at vælge, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt. Nogle skoler prioriterer f.eks. et kantinetilbud eller en udeskole, der også fungerer som undervisningsrum. Nogle skoler prioriterer at indkøbe mange computere, mens andre i stor udstrækning baserer den it-understøttede undervisning på, at eleverne medbringer deres egne computere. Nogle skoler har mange lærere og pædagoger på efteruddannelse, nogle skoler køber aktiviteter/undervisning ind fra eksterne parter osv. I nedenstående figur 7 kan man se, hvordan skolernes udgifter i regnskab 2016 fordelte sig på hhv. personaleudgifter inkl. uddannelse, aktivitets- og materialeudgifter og IT, inventar og materiel. Den altovervejende andel af udgifterne på alle skoler fra 92,0-95,0 pct. gik til lønudgifter. Side 7 af 25

8 Figur 7, Fordeling af tildelte midler ekskl. faste udgifter, regnskab ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 93,8 94,2 95,0 92,4 92,0 92,4 2,9 3,3 4,9 0,9 1,9 3,0 5,0 2,6 3,8 4,2 5,6 2,0 Personaleudgifter Aktivitets og materialeudgifter IT-, inventar og materiel Kilde: Skolernes regnskab Fordeling angivet i procent. Udvikling i skolernes økonomi Udviklingen i skolernes økonomi igennem de seneste år har været påvirket af skolereformen, der trådte i kraft august Med skolereformen blev skolernes timetal øget. Hvor det gennemsnitlige timetal i Fredensborg Kommune før reformen lå på knap 7800 årlige timer for et elevforløb fra klasse, lå timetallet for et elevforløb fra klasse efter reformen på mindst 7890 fagtimer og i alt årlige timer, hvis man medtager understøttende undervisning, pausetid mv. 1 Finansieringen af disse ekstra timer var sammensat af en forøgelse af lærernes undervisningstimetal med gennemsnitligt to timer om ugen og en overflytning af pædagoger fra fritidshjem og klubber samt et mindre bloktilskud. Samtidig har der i Fredensborg Kommune løbende været en generel reduktion af de kommunale budgetter med årlige prioriteringsbidrag. Endelig har der været en negativ demografiudvikling, der har medført en tilpasning i budgetterne. I Figur 8 på næste side kan man se udviklingen i skolernes ikke-øremærkede elevbeløb (grundtildeling pr. elev i normalklasser). Elevbeløbet er faldet fra kr. pr. elev i skoleår 2014/15 til kr. pr. elev i skoleår 2016/17, svarende til ca. 6,5 pct. Faldet i elevbeløbet skyldes altovervejende de indarbejdede prioriteringsbidrag. Det kan helt generelt bemærkes, at prioriteringsbidragene er tilbageført til nye initiativer for kommunen set under ét, herunder skolerne. 1 Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser. Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene og pauser og dermed også understøttende undervisning. Side 8 af 25

9 Figur 8, Udvikling i elevbeløbet i normalklasser Elevbeløb i normalklasser (2017 prisniveau i hele kr.) Skoleår 2014/15 (budget 2015) Skoleår 2015/16 (budget 2016) Skoleår 2016/17 (budget 2017) Kilde: Skolernes budget Note: elevbeløbet for 2015 er opgjort som et gennemsnit, idet den tidligere ressourcetildelingsmodel var differentieret på flere parametre end i dag. Sammenligning af tildeling pr. elev med Hørsholm Kommune Det kan være vanskeligt at sammenligne skolernes elevbeløb med andre kommuners skoler, da der er forskelle i kommunernes styring og organisering. Et eksempel kan være, at Fredensborg kommune udgiftsfører en given opgave centralt mens den i en anden kommune udgiftsføres ude på de enkelte skoler, eller omvendt. Figur 9, Sammenligning af skolernes tildeling pr. elev i Hørsholm og Fredensborg Kommuner, skoleår 2016/2017 Tildeling pr. elev i normalklasser skoleår 2016/17 (budget 2017) Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Variabel budgettildeling pr. elev i normalklasser, ekskl faste udgifter Kilde: Fredensborg og Hørsholm Kommuners budget 2017 Side 9 af 25

10 Vi har spurgt i Hørsholm og Helsingør Kommuner, hvordan niveauet for deres tildeling til skolerne er på en række parametre, som gør det muligt at sammenligne tallene. På grund af forskelle i opgørelsesmetode, har det dog ikke været muligt at sammenligne med Helsingør Kommune. Beløbet i figur 8 viser det variable tildelingsbeløb pr. elev til undervisning, materialer, it, inventar, kantine, lejrskoler mv. Det betyder at tallet for Fredensborg Kommune udover grundtildeling (på kr. pr. elev), socioøkonomisk tildeling og tosprogsmidler (3.460 kr. pr. elev) også indeholder politiske initiativer til tolærerordning og talenthold (888 kr. pr. elev.). Som det fremgår af figuren, er det budget som skolerne i Fredensborg Kommune har til at drive skole for, marginalt højere end i Hørholm Kommune. I de overordnede nøgletal (figur 1) ligger Hørsholm Kommunes udgifter pr. elev til folkeskolen markant lavere end tallene for Fredensborg Kommune. Her kan grænsekrydsere, forskelle i befordringsudgifter mv. have en betydning. I figuren er der ikke taget højde for forskellen i elevsammensætningen i de to kommuner, hvor andelen af ressourcesvage elever er næsten dobbelt så stor i Fredensborg Kommune i forhold til Hørsholm Kommune jf. figur 4. Side 10 af 25

11 Elevtal og prognoser Der gik pr. 31. marts almenelever i folkeskolerne i Fredensborg Kommune. Hertil kommer 107 elever i modtagetilbud, læse- og specialklasser og 52 elever på Ullerødskolen. Elevtallet er faldet gradvist i de senere år fra skoleåret 12/13 til 16/17 med 7,5 pct. Figur 10, Elever i almenklasser 2012/ / /13 13/14 14/15 15/16 16/17 Figur 11, Udviklingen i elevtallet fordelt på skoler /13 13/14 14/15 15/16 16/ ES FS HS KS LS NS Side 11 af 25

12 Figur 12, Udvikling i antallet af 6-16-årige i Fredensborg Kommune år år Ser man på udviklingen i antallet af 6-16-årige børn, kan man se, at der har været et ret stort fald siden I samme periode som ovenfor, var der i årige, mens det var faldet til i 2017, et fald på 3,9 pct. Faldet i antal elever på skolerne er altså større end den demografiske nedgang i gruppen af 6-16-årige, dvs. at en stigende andel af eleverne har søgt andre skoler end kommunens folkeskoler. Der er både tale om privatskoler og kommunale skoler i andre kommuner. Denne tendens gør sig gældende i hele landet. Prognosetal for Befolkningsprognosen for gruppen af børn i alderen 6-16 år viser et fald på 275 fra i 2016 til i 2027, hvilket svarer til et fald på 4,7 procent. I 2026 forventes det at nå det laveste niveau med børn i aldersgruppen. Figur 13, Udvikling i prognosetallene for 6-16-årige i Fredensborg Kommune årige hele kommunen årige hele kommunen Fra Befolkningsprognose 2016, Scenario 10 for Fredensborg Kommune. Side 12 af 25

13 Ser man på de børn, der er fem år den 1/1 det pågældende år, og som skal starte i skole samme år, så er der i femårige. Tallet falder i 2017 og 2018 til 428 for derefter at stige frem mod 2027, hvor der forventes at være 487 femårige, altså lidt højere end i Figur 14, Udvikling i prognosetallene for femårige i Fredensborg Kommune årige hele kommunen årige hele kommunen Side 13 af 25

14 Skoledistrikter/skolestørrelser Fredensborg I Fredensborg bysamfund spår prognoserne et fald i antallet af 6-16-årige børn på 70 børn fra Fredensborg inkl. Karlebo Fredensborg Bysamfund samlet årige Antal forventede skolestartere* inkl. landdistrikt *Det forventes, at 88,5% af bysamfundets børn vil starte i bysamfundets skoler Antallet af 5-årige, der bliver 6 i løbet af året og skal starte i skole, er imidlertid svagt stigende. Således er der i årige børn i Fredensborg Bysamfund og 139 i 2027, svarende til en stigning på 11 pct. I de kommende 6-7 år vil skolerne i Fredensborg opleve, at det er store årgange med elever, svarende til 6-7 klasser, der forlader skolerne efter 9. klasse, mens det vil være små årgange med elever, svarende til 4-5 klasser, der starter i børnehaveklasserne. Humlebæk Det samme billede gør sig i nogen grad gældende i Humlebæk bysamfund. Her viser prognoserne, at antallet af 6-16-årige falder med 179 børn svarende til 12,8 pct. i perioden Humlebæk Humlebæk Bysamfund samlet årige Forventet antal skolestartere* *Det forventes, at 86,4% af bysamfundets børn vil starte i bysamfundets skoler Antallet af 5-årige, der bliver 6 i løbet af året og derfor skal starte i skole, ligger på 105 børn i både 2017 og 2027, men falder til 99 i 2019, hvor det ligger lavest. I de kommende 4-5 år vil skolerne i Humlebæk skulle tage afsked med årgange på elever, svarende til 5-6 klasser, mens der vil starte omkring 90 elever i børnehaveklasserne, svarende til 4 klasser. Side 14 af 25

15 Nivå I Nivå forventes der en stigning i antallet af 6-16-årige på 77 børn over en tiårig periode. Antallet af 5-årige børn er i i hele bysamfundet og forventes i 2017 af ligge på 109. Der er dog et forventet dyk i 2018, hvor der kun forventes at være 85 5-årige. Nivå Skole har de sidste par år haft en ret stor elevnedgang primært på grund af etableringen af Per Gyrum Skolen. Man kan derfor forvente, at en mindre andel af bysamfundets børn end tidligere, vil starte på skolen. På baggrund af prognosetallene forventes nye årgange i Nivå på mellem 59 og 77 elever, svarende til 3 nye børnehaveklasser. Nivå Nivå Skole årige Antal forventede skolestartere *Det forventes, at 70% af bysamfundets børn vil starte på Nivå Skole Kokkedal På Kokkedal Skole er der i dag 2-3 almenklasser på årgangene med mellem 43 og 84 elever. Ifølge prognoserne vil antallet af 6-16-årige børn i Kokkedal falde med 124 børn fra 2017, hvor der er årige børn, til 2027, hvor der forventes at være Det betyder med den nuværende andel af distriktets elever på skolen, at der forventes nye årgange på elever, svarende til 3 nye klasser. Kokkedal Kokkedal Skole årige Forventet antal skolestartere *Det forventes, at 57,3% af bysamfundets børn vil starte på Kokkedal Skole. Andelen af distriktsbørn, de starter i Kokkedal Skole har ligget nogenlunde stabilt i de senere år. Når der er flere børn, der vælger de kommunale skoler i Hørsholm er det især på bekostning af andelen af elever på privatskoler. Side 15 af 25

16 Bygninger og matrikler Det generelt forventede fald i børnetallet giver anledning til at overveje, om man skal foretage ændringer i bygningsudnyttelsen, i skoledistrikterne og/eller af skolestrukturen. Center for Ejendomme og Intern Service har udarbejdet en analyse af ejendomsområdet med fokus på skolers og daginstitutioners forbrug af kvadratmeter. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvadratmeter de forskellige institutioner og skoler har til rådighed, og at der mange steder vil være et potentiale i at udnytte de kommunale kvadratmeter bedre end man gør i dag. En bedre udnyttelse af de kommunale kvadratmeter kan betyde, at lokaler frigøres til anden brug eller frasalg. Derved spares penge til drift (el, vand, varme, vedligeholdelse osv.) og hvis noget kan sælges fra opnås der ydermere en indtægt. Disse midler kunne uden tvivl bruges mere meningsfyldt til skolernes undervisning. I analysen undersøges det, hvor stort et areal pr. elev (BDA Brutto DriftsAreal) de forskellige skoler og institutioner i Fredensborg Kommune har. Skolerne ligger med et gennemsnitligt BDA på 22,3, et stykke over landsgennemsnittet på 19,4. Reduceres dette areal f.eks. til niveau med landsgennemsnittet, en optimering på m2, frigøres der ca. 3,8 mio. kr. årligt. Midler der ville kunne overføres til skolerne og bruges til elevernes undervisning. For skoleåret 16/17 ville det have betydet en forøgelse af elevbeløbet med ca kr. Figur 15, Arealforbrug på skoler - m2 pr elev, 2015 Benchmarkanalyse af kommunens ejendomme, Side 16 af 25

17 Ændringen af skolestrukturen i 2011 betød, at de sammenlagte skoler med deres større volumen fik god mulighed for at indhøste stordriftsfordele samt foretage klasseoptimeringer og dermed forbedre ressourceudnyttelse. Alle skolerne har optimeret klassestørrelser, så der i dag er en gennemsnitlig klassekvotient på over 23 elever. Jo færre børn, der går på en årgang på en skole, jo sværere vil det være at klasseoptimere og dermed få den bedste ressourceudnyttelse. Dette forhold vil få stor betydning for skolernes økonomi, da færre elever i en klasse, med en elevtalsafhængig tildelingsmodel, giver ringere økonomisk grundlag for at lærerdække klassens undervisning. Nedenfor er ridset forskellige mulige scenarier for skolerne i de forskellige bysamfund. I de to bysamfund, hvor der er to skoler, tilpasser man skoledistrikterne mellem de to skoler, så det passer med to klasser på de tosporede skoler Endrupskolen og Langebjergskolen. Hvis der lige netop er elever nok til f.eks. fire store klasser samlet på de to skoler bysamfundet, kan det imidlertid være svært at få det til at passe med distriktsopdeling og skoleønsker. Dette, sammenholdt med små skolers ringere bæredygtighed, gør det nærliggende at overveje, om man skal kigge på skolestrukturen eller skoledistrikterne i området. Hvis man ønsker at kigge på skolestrukturen dvs. nedlæggelse eller sammenlægning af skoler skal man tage højde for, at det tager omkring et år at gennemføre en proces med ændring af skolestrukturen (proces, beslutning, høring mv.), idet en skolestrukturændring skal være besluttet af Byrådet senest marts i det år det skal træde i kraft fra august. Mulige scenarier Fredensborg bysamfund I Fredensborg er det politisk besluttet, at Endrupskolen skal forblive tosporet, dvs. at man om nødvendigt tilpasser skolens distrikt, så der opnås elevgrundlag til, at skolen hvert år kan oprette to nye børnehaveklasser. Fredensborg Skole havde ved sammenlægningen i spor på alle klassetrin, men har tilpasset sig nedgangen i elevgrundlaget, således at der i dag, og forventet de næste år, vil kunne oprettes 2-3 børnehaveklasser hvert år. Det nærmer sig altså en situation, hvor der er en to-sporet og en tre-sporet skole i bysamfundet. Scenarie 1: Samle skolerne på færre matrikler Fredensborg Skoles to matrikler i Fredensborg er i øjeblikket så fyldt op, at det ikke vil være muligt at samle hele skolen på én matrikel. Derimod vil det være muligt at nedlægge matriklen på Karlebo Skole, der ikke udnyttes optimalt i dag. Skolen husede oprindeligt syv almindelige klasser (0.-6. klasse) og i øjeblikket går der ca. 50 børn i to årgangssammenlæste klasser. Disse børn ville kunne overflyttes til Fredensborg Skole Benediktevej. Der er foreslået at oprette en kommunal Indsatsskole, der skal samle en række specialindsatser for børn med særlige behov, herunder det kommunale dagbehandlingstilbud. Naboskabet mellem Karlebo-klasserne og indsatsskolen vil have mange fordele for begge parter og gøre bevarelsen af Karlebo-klasserne bæredygtig. Bliver dette ikke gennemført, bør der overvejes en alternativ udnyttelse af de ledige lokaler på Karlebo Skole eller en lukning af skolen, hvor man flytter Side 17 af 25

18 eleverne til Fredensborg Skole Benediktevej. Bygningerne vil i det tilfælde kunne sælges eller benyttes til andre kommunale tilbud. Scenarie 2: Fælles skoledistrikt Andre kommuner (Gentofte, Lyngby-Taabæk og Rudersdal) har søgt og fået lov til at gennemføre forsøg med fælles skoledistrikter. Hvis man fik mulighed for at have ét samlet skoledistrikt i Fredensborg, ville det være lettere at sikre en optimal klassedannelse. Scenarie 3: Skolesammenlægning Med en sammenlægning af Endrupskolen og Fredensborg Skole kan man med den nuværende bygningsmasse etablere en fælles udskoling fx for alle klasser på Vilhelmsro og have indskolingsskoler på Endrupskolen og Benediktevej eller på sigt samlet på en af de to matrikler. I så fald, vil den ene skolebygning kunne sælges fra eller overgå til andre kommunale formål. Mulige scenarier Humlebæk bysamfund Også i Humlebæk er der to skoler, hvor det er politisk besluttet at Langebjergskolen skal være tosporet, mens Humlebæk Skole må tilpasse sig de vekslende elevtal. Nedgangen i elevtallet har betydet, at der kun oprettes 2-3 nye klasser hvert år på Humlebæk Skole og 2 klasser på Langebjergskolen, så udviklingen går i retning af to 2-sporede skoler i bysamfundet. Scenarie 1: Samle skolerne på færre matrikler Det er i Humlebæk en udfordring, at Humlebæk Skoles bygninger både på Baunebjergvej og Gl. Strandvej er gamle/i ringe stand og derfor er dyre i vedligeholdelse. Humlebæk Skole foreslår derfor, at der investeres i at bygge en ny skole på boldbanen på Baunebjergvej, hvor hele Humlebæk Skole kan samles, hvorefter bygninger og grund på Gl. Strandvej kan sælges fra og skolen på Baunebjergvej nedrives og etableres som boldbaner/idrætsanlæg. Scenarie 2: Fælles skoledistrikt Som nævnt i Scenarie 1 i Fredensborg, kan man undersøge, om man kan få lov til at lægge skoledistrikterne i Humlebæk sammen som et forsøg. Et fælles skoledistrikt vil gøre det lettere at lave en hensigtsmæssig klassedannelse på de to skoler. Scenarie 3: Skolesammenlægning En sammenlægning af de to skoler til en bysamfundsskole. Den oplagte struktur på en sammenlagt skole vil være at samle udskolingen på en af de tre matrikler og have indskolingsafdelinger på de to øvrige. På sigt og med noget bygningsmæssig tilpasning - vil det være muligt at samle alle bysamfundets skolebørn på to matrikler. Alternativt kan man sammenlægge de to skoler og bygge en ny skole, som så bliver fx udskolingsskole, mens Langebjergskolens bygninger bliver indskolingsskole. Som beskrevet under Fredensborg, skal man regne med, at det tager et års tid at gennemføre en ændring af skolestrukturen. Skal der bygges en ny skole, vil dette naturligvis tage nogle år. Mulige scenarier i Nivå bysamfund Elevtallet på Nivå Skole ligger på knap 700 elever og der forventes 3 nye børnehaveklasser de næste mange år, hvilket betyder et nogenlunde stabilt elevtal. Side 18 af 25

19 Scenarie 1: Samle skolen på færre matrikler Der kunne opnås fordele både organisatorisk og i forhold til forbruget af kvadratmeter ved at samle de to afdelinger på én matrikel. Der er ikke nogen af de to eksisterende matrikler, der er store nok til at rumme hele skolen, men med en tilbygning på f.eks. Nivå Skole Nord, ville det være muligt at samle hele skolen her. Ved at sælge den anden matrikel kan man indhente kommunale indtægter, der kan dække en sådan ombygning. En mindre tilbygning og samling af de to skoleafdelinger på én matrikel, vil kunne gennemføres i løbet af et par år. Mulige scenarier i Kokkedal bysamfund Kokkedal Skole er den skole, der har det største areal i forhold til antallet af elever, uanset om man regner med bruttoareal som er stort pga. store gangarealer og centralrum eller netto undervisningsareal. Kokkedal Skole er i dag placeret på begge de to gamle skolers matrikler, der ligger så tæt, at medarbejdere og elever i dagligdagen bevæger sig mellem de to matrikler. Scenarie 1: Samle skolen på færre matrikler Der ville kunne opnås bedre arealudnyttelse og bedre samling på skolen ved at samle alle skolens klasser på Kokkedal Skole Vest. For at det skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt at flytte andre tilbud, der i dag har til huse på Vest, blandt andet Ullerødskolen (der lægges ikke op til at flytte tandklinikken). Udover at det vil give god mening for skolen, vil en sådan omrokering kunne frigøre lokaler på Kokkedal Skole Øst, der kan bruges til andre formål. F.eks. kunne Børnehusene Kokkedals institutioner i Broengen flyttes til bygningerne, der i dag er Kokkedal Skole Øst, hvorved man kunne opsige lejemålene på Broengen. Omrokering af skole og øvrige brugere af skolebygningerne i Kokkedal og nødvendige bygningstilpasninger, vil kunne gennemføres på 1-2 år. Side 19 af 25

20 Bysamfundets børn i bysamfundets skoler Fredensborg Kommune ønsker på den ene side at have stærke, højtpræsterende og attraktive folkeskoler og på den anden side, at folkeskolerne i det enkelte bysamfund er det naturlige førstevalg for byens børn. Siden indførelsen af det frie skolevalg i 2005 er mobiliteten for skoleelever forøget, så der er et stadigt flow af elever, der skifter skole. Det går både fra folkeskolen til privatskoler, men skolerne får også elever retur fra både privatskoler og folkeskoler i andre kommuner mv. Fordeling af skolebørn i Fredensborg Kommune for skoleåret 16/17 viser, at 68 pct. af de skolesøgende børn i kommunen går i distriktsskolen. 4 pct. går i specialtilbud inkl. egne specialklasser, 3 pct. i 10. klasseskole, efterskoler og lign. og endelig går 5 pct. i kommunale skoler i andre kommuner de såkaldte grænsekrydsere og 21 pct. i privatskole. Figur 16, Fordelingen af skolesøgende børn i Fredensborg kommune pr. 5/ % 5% 4% Distriktsbørn på bysamfundets skoler Distriktsbørn på privatskole 21% 68% Distriktsbørn på 10. klassesskole, efterskole, ungdomsskole Distriktsbørn på folkeskole i anden kommune Distriktsbørn på specialtilbud (inkl. egne specialklasser) Udtræk fra kommunens elevadministrationssystem pr. 5/ Det er især forældre i Nivå og Kokkedal, der vælger andre skoler end de kommunale til deres børn. I Nivå går 24 pct. af distriktets elever i privatskole, mens det er 35 pct. i Kokkedal. Hertil kommer 12 pct. af Kokkedals distriktsbørn, der går i skole i Hørsholms kommunale skoler. Oprettelsen af Per Gyrum Skolen har haft betydning for antallet af elever i Nivå, der søger privatskole. I Kokkedal er der tradition for, at mange forældre vælger NGG, og i de senere år har Hørsholm haft plads på deres kommunale skoler, hvilket har betydet, at en del forældre i Kokkedal Skoles distrikt har valgt en af dem. Andelen af distriktselever, der går på Kokkedal Skole har været nogenlunde konstant, så de elever, der søger Hørsholms kommunale skoler, kommer især fra den andel, der ellers har søgt privatskole. Både Nivå og Kokkedal skoler er velfungerende skoler med gode faglige resultater, god løfteevne (evnen til at løfte eleverne til bedre præstationer end et lands- Side 20 af 25

21 gennemsnit af elever med tilsvarende socioøkonomisk baggrund) og høj trivsel. Det vurderes, at de primære årsager til at forældre vælger andre skoler er: At forældre er bekymrede for elevsammensætningen på skolen. Mange spørger f.eks. til tosprogsprocenten. Her vælger man så en skole i Humlebæk eller Hørsholm eller en privatskole, der har færre tosprogede elever og elever med svag social baggrund. At der er andre søskende, der allerede går på en anden skole og/eller at man vælger at følge med kammerater fra dagtilbuddet, der vælger andre skoler Familietraditioner og privatskolens særlige profil, herunder de arabiske og tyrkiske privatskoler. Nogle arabiske og tyrkiske familier lægger især vægt på muligheden for at få modersmålsundervisning på privatskolen At man har hørt dårlige historier om skolen Skolerne peger på, at det tager tid at bryde en ond cirkel med et dårligt ry. Men begge skoler oplever, at de generelt har et godt ry i nærmiljøet, hvor man anerkender et højt fagligt niveau og en god trivsel. Side 21 af 25

22 Handlemuligheder for at styrke folkeskolerne Udvikling af skolernes kvalitet og fortællingen om den gode skole Folkeskolen skal være forældrenes naturlige første valg. Folkeskolen skal være det fællesskab, der understøtter elevernes dannelse og værdisæt og udvikler dem til aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund. Hvis folkeskolerne i Fredensborg Kommune skal bevare og tiltrække elever og forældre, skal der hele tiden arbejdes med skolernes kvalitet, den gode historie om skolerne og den enkelte skoles profil. På skolerne arbejdes der løbende med at udvikle skolerne og højne kvaliteten. På baggrund af data/resultater og kommunale og skolespecifikke fokusområder besluttes det hvert år, hvor der skal lægges et særligt fokus, gøres en særlig indsats. Denne planlægning ligger til grund for budgetlægning og planlægning af skoleåret. Samtidig arbejder skolerne med at fortælle omverdenen om skolens kvaliteter. Udover ForældreIntra og hjemmeside har alle skoler en velbesøgt facebookprofil, hvor der løbende lægges billeder, historier og videoer af livet på skolen. Skolernes kvalitet og fortællingen om den gode skole kan styrkes på flere måder. På den ene side kan man styrke kerneydelsen, man kan udvikle/opgradere rammer og udstyr ude og inde eller man kan tilbyde særlige forløb og aktiviteter. En egentlig profil for en skole, kan også have appel til en del forældre og børn. Se rammetekst på næste side. Branding Fortællingen om den gode skole, som går mund til mund i lokalområdet, betyder utroligt meget for forældrenes opfattelse af skolerne og dermed for deres skolevalg. Skolerne arbejder med det i den udstrækning de har mulighed (tid og kompetencer) til det. En vej for skolerne er den gode kontakt, åbenhed og dermed synlighed udadtil og samarbejde med lokalsamfundet. Flere skoler har gode erfaringer med samarbejde med dagtilbuddene, foreninger, lokalt erhvervsliv mv. Den mere traditionelle kommunikation, hvor skolerne kan komme ud med de gode historier, foregår først og fremmest via Facebook, hvor alle skolerne har en velbesøgt facebookprofil med historier, billeder og videoer af livet på skolen. Derudover bruger skolerne hjemmeside og ForældreIntra til info og direkte kommunikation med forældrene. Pressemeddelelser og historier i lokalpressen er naturligvis også en god vej at gå, men det kræver lidt mere af skolerne og kan være sværere at komme igennem. Hertil kommer brug af andre sociale medier som twitter, instagram og snapchat. Endelig kan man arbejde med ambassadører for skolen, f.eks. gamle elever. Selvom det er old school, kan et flot materiale for kommunens skoler også appellere til forældrene. En sådan publikation kunne udsendes til kommende forældre og ligge til uddeling fra skoler, Rådhus hos ejendomsmæglere, læger mv. Side 22 af 25

23 Styrke kerneydelsen, f.eks. med: Inspirerende, motiverende undervisning, herunder inddragelse af eleverne i forhold til undervisningen og egne faglige og personlige mål. Gode resultater: Alle børn skal starte på en ungdomsuddannelse Opfølgning på løbende data om elevernes faglige progression, trivsel mv. Dygtige veluddannede lærere og faglige vejledere God elevtrivsel, indsats mod fysisk, psykisk og digital mobning Hurtig indgriben og konfliktløsning Ro og god klasseledelse Tydelighed overfor elever og forældre Udvikle rammerne, f.eks. ved at gøre bygningerne attraktive, se på bygningernes og udearealernes mulighed for at leve op til moderne forventninger eller ved at styrke kantiner, IT mv. Kantiner og sund kost Gode IT-muligheder og god brug af IT i undervisningen Gode og inspirerende rammer udendørs og indendørs, som modsvarer nye krav og lovgivning med indbygget mulighed for bevægelse, flexlokaler/grupperum, udeundervisning mv. Opgraderede faglokaler til nye fag: Håndværk og design og naturfag Særlige tilbud, som f.eks. Tilbud til de mest talentfulde elever Attraktive åben-skole-tilbud i Skolen i Virkeligheden Inkluderende læringsmiljøer - kvalitet i undervisning og støtte for elever med svag social baggrund og elever med særlige behov Ordblindetilbud Tidlig opsporing af børn i vanskeligheder og fremskudt myndighed, der løser problemerne hurtigere og tættere på borgeren God forebyggende indsats, tværkommunalt samarbejde, godt AKT-beredskab Særlig profilering af den enkelte skole De forskellige skoler kan i højere grad profilere sig på et særligt fagligt eller tematisk område, f.eks. science, idræt, musik, det internationale, sundhed/kost/bevægelse, mobbefri skole, IT-profil osv. Allerede i dag har flere skoler en særlig profil: Langebjergskolen og Endrupskolen har en international profil, Fredensborg Skole har naturprofil med udeskole og naturvejleder for de yngste og faglige linjer i udskolingen, Nivå Skole har udskolingslinjer, Humlebæk Skole har årgangsundervisning og den åbne skole og Kokkedal Skole har talentundervisning på flere klassetrin. Vision for skolerne i Fredensborg Kommune Skolerne og administrationen har påbegyndt arbejdet med en vision et sæt pejlemærker for skolerne i Fredensborg Kommune. Pejlemærkerne skal sætte retning for skolerne og brande skolerne ved at fortælle historien om kommunens skolers særlige fokus og indsatser. Pejlemærkerne forventes at blive godkendt politisk først i Opstilling af politiske mål for skolerne Ønsker man fra politisk hold, at skolerne skal løftes på et område, kan man opstille specifikke mål for området med eller uden særligt afsatte midler. Mål kan opstilles for kerneydelsen som en udmøntning og vinkling af de tre nationale mål for folkeskolen, eller for andre områder, der ligger udover kerneydelsen. Side 23 af 25

24 Anderledes fordeling af rammen Når de faste udgifter er fratrukket fordeles langt hovedparten af midlerne (ca. 94 pct.) efter elevtal. Skolernes udgifter er imidlertid forskellige pga. forskellige lønniveauer som følge af medarbejderstabens sammensætning, herunder alder (aldersreduktion, ansættelsestype, graviditeter mv.), og skolerne er meget sårbare overfor for små klasser. Med den nuværende tildeling, skal der elever i en klasse for at der er midler til en lærer til klassens timer, materialer, it, pædagogisk læringscenter, almindelig specialpædagogisk bistand osv. Ca. 6 pct. af rammen tildeles skolerne i forhold til elevgruppens socioøkonomiske sammensætning og antallet af tosprogede elever på de enkelte skoler. Alle skoler får tildelt socioøkonomiske midler. På den skole, der modtager flest, forhøjes elevbeløbet med knap kr., mens det på den skole, der får færrest, forhøjes med knap kr. Der er altså en difference på kr. pr. elev. Hvis man ønsker en anden fordeling af midlerne, kan man: 1) regulere det beløb, der uddeles efter socioøkonomiske principper, så det generelle elevbeløb forhøjes og kun tildeles de to skoler med de største socioøkonomiske udfordringer. En sådan regulering ændrer ikke meget på fordelingen mellem skolerne, men gør modellen mere gennemskuelig. 2) ændre tildelingsmodellen, så en andel af rammen fordeles efter elevtal og en andel efter antal klasser på skolen. En sådan regulering vil påvirke fordelingen, så skoler med små klasser ikke rammes så hårdt, og skoler med store klasser får færre midler. 3) Indarbejde forhold som medarbejdernes alder/lønniveauer og andre forhold, der påvirker omkostningsniveauet skævt på de forskellige skoler. Ændringer i fordelingen af rammen vil styrke nogle skolers økonomiske råderum, mens andre skoler vil få en mindre tildeling. Tilførsel af ekstra ressourcer Gives der mulighed for at tildele skolerne ekstra ressourcer, vil de kunne bruges på forskellige meningsfulde måder: 1. Kantiner på alle skoler En sund og velfungerende kantine er et plus for en skole. Forældre er generelt glade for at deres børn kan købe et måltid sund mad, og det kan styrke elevernes læring, at de får et godt måltid mad, der giver dem energi. En kantine kan ydermere være en undervisningsarena og et samlingspunkt. Nogle skoler har i dag prioriteret kantiner, mens andre ikke kan finde plads til disse ekstra udgifter i budgettet. Således har tre skoler i dag kantiner, mens et par skoler har et mindre madudsalg. 2. Øgede midler til IT Det er kommunalt besluttet, at skolerne skal have en beholdning af ITdevices (computere og tablets), der i antal svarer til mindst 25 pct. af elevtallet på skolen. Disse devices anskaffes som fælles leasing, som skolerne afdrager med ¼ årligt. Derudover kan skolerne investere i IT i den udstrækning, de kan finde midler til det. Eller de kan basere undervisningen på BYOD bring your own device. Det vil styrke den it-understøttede undervisning, hvis skolerne har Side 24 af 25

25 devices til alle elever (1-1) eller alle elever på specifikke klassetrin, så det er lige ved hånden i undervisning og opgaveløsning. 3. Talentundervisning Skolerne gennemfører talentundervisning i udskolingen og på mellemtrinnet. På mellemtrinnet modtager de på baggrund af en politisk beslutning midler, der er særligt øremærket til formålet, mens talentundervisningen i udskolingen afholdes for skolernes elevbeløb. Talentundervisningen er et værdifuldt tilbud til de fagligt stærke elever og har stor betydning for at forældre vælger folkeskolerne i Fredensborg. En særlig bevilling til talentundervisningen i udskolingen vil sikre, at dette kommunale flagskib kan bibeholdes og videreudvikles. 4. Kommunal Naturkanon Skolerne har udgifter til deltagelse i det kommunale naturkanon, der køres i regi af Skolen i Virkeligheden. Da aktiviteterne ikke kan gennemføres uden tilknyttet lærer fra skolen, er der tale om en merudgift for skolen, det kan være vanskeligt at finde midler til. De skoler, der ligger længst fra Planteavlsstationen i Humlebæk har derudover transportudgifter (og ekstra transporttid=lærertid) til aktiviteter på Planteavlsstationen, hvilket fordyrer og besværliggør brugen af tilbuddet. 5. Særlige tiltag for elever, der vurderes at være ikkeuddannelsesparate Skolerne har en særlig udfordring i forhold til elever, der i udskolingen ikke er blevet tilstrækkeligt fagligt stærke til at opnå mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne, som er minimumskravet for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Ved at sætte målrettet ind i forhold til gruppen af elever, der er i risikozonen, vil en større del af disse elever kunne opnå de nødvendige resultater. 6. Forhøjelse af elevbeløbet En forhøjelse af rammen, dvs. det beløb skolerne tildeles pr. elev, giver den enkelte skole flere handlemuligheder til at styrke skolens kerneydelse og profil. 7. Ny skolefolder Der har tidligere været udarbejdet en flot og inspirerende skolefolder, der imidlertid er forældet bl.a. pga. skolereformen, og det vil være en god idé at udarbejde en ny. Der er indhentet tilbud om en reklamefinansieret folder. Derudover er det en god idé for skolerne at udvikle deres egne materialer. Det kunne muligvis gøres, så der var et fælles visuelt udtryk. 8. Incitament til at få grænsekrydsere tilbage på kommunens skoler Den kommunale udgift til elever, der går på skoler i andre kommuner er kr. pr. årselev. Et beløb, der ligger godt kr. over elevbeløbet på kommunens egne skoler. I den udstrækning eleverne i nabokommunernes skoler kommer direkte fra en af kommunens skoler, kunne man give skolerne et økonomisk incitament til at få eleverne trukket tilbage til distriktsskolen f.eks. i form af differencen mellem elevbeløbet og grænsekrydserudgiften i det første år. Side 25 af 25