UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET
|
|
- Elias Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORT & KLART UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser Hvad betyder alder på de kommunale arbejdspladser i dag, og hvilke konsekvenser kan det få for arbejdspladserne, at tilbagetrækningsalderen gradvist stiger bl.a. pga. en højere levealder og de politiske reformer af reglerne om efterløn og folkepension? Det er emnet for denne Kort & Klart, som bygger på VIVE-undersøgelsen Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser. Hensigten med undersøgelsen er bl.a. at skabe grundlag for en debat om, hvordan man lokalt på arbejdspladserne bedst forholder sig til de fremtidige ændringer i ældres arbejdsmarkedsdeltagelse. UNDERSØGELSEN VISER BL.A. Arbejdsmiljøet har stor betydning for seniormedarbejdernes mulighed for og lyst til at blive i jobbet. De fleste medarbejdere oplever, at der over tid er kommet flere hjælpemidler, men også mere tidspres og mere udfordrede borgere. Læs mere fra side 3. Alle de besøgte arbejdspladser arbejder målrettet med arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Nogle arbejdspladser bruger nedsat arbejdstid som værktøj til seniorer. Også seniorsamtaler bruges, men undgås nogle steder, fordi alder er et følsomt emne. Seniordage benyttes bredt af seniormedarbejdere i alle sektorer. Læs mere fra side 5. Der er mange individuelle faktorer på spil, når en medarbejder skal beslutte sig for tilbagetrækning bl.a. uddannelse, køn, pensionsforhold, familieforhold og helbred. Medarbejdere, der bliver længe på arbejdsmarkedet, peger på arbejdsmiljøet som en væsentlig faktor i deres beslutning. Læs mere fra side 7. Med de ændrede regler skal arbejdspladsen fremover både have fokus på de faktorer, der får nogle medarbejdere til at blive længe i jobbet og på de faktorer, der får nogle medarbejdere til at føle sig fastlåst i job, de ikke længere magter, men endnu ikke har økonomisk mulighed for at forlade. Læs mere fra side 9.
2 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Levealderen i Danmark har været stigende i en årrække, og der bliver flere ældre med behov for offentlig forsørgelse og færre yngre til at forsørge dem. Samtidig bliver vi dog stadig sundere, og derfor forventes flere danskere at kunne blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Med baggrund i denne udvikling har politiske flertal siden 1999 vedtaget en række reformer, der skal få flere danskere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformerne indebærer bl.a., at adgangen til efterlønsordningen over tid indskrænkes, og at alderen for folkepension gradvist hæves. Allerede nu er der sket ændringer i danskernes tilbagetrækningsmønster: I 1997 var 30 pct. af de årige danskere i arbejde. I 2015 var tallet steget til 54 pct. Blandt de årige er det kun ca. hver femte, som arbejder (mange på begrænset timetal), men i takt med ændringerne i folkepensionsalderen vil dette tal formodentlig stige i fremtiden. Ændringerne vil kunne mærkes på hele arbejdsmarkedet, men særligt på det kommunale arbejdsmarked, fordi medarbejderne her er gennemsnitligt ældre end på det øvrige arbejdsmarked (se figur). KL og Forhandlingsfællesskabet har derfor bedt VIVE undersøge, hvad konsekvenserne af de politiske reformer kan blive på de kommunale arbejdspladser. DANSKE LØNMODTAGERE, OPDELT I KOMMUNALT ANSATTE OG ANDRE ANSATTE (I STAT, REGION ELLER DEN PRIVATE SEKTOR). Procent 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Kommunalt ansatte Andre ansatte og derover Alder (år) Kilde: Danmarks Statistik. Tal fra SÅDAN ER UNDERSØGELSEN LAVET Undersøgelsen bygger på en række længerevarende interview med medarbejdere, ledere, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter på otte kommunale arbejdspladser fordelt på tre kommuner. Der er også foretaget interview med personer, der er gået på enten efterløn eller pension fra de besøgte arbejdspladser. I alt er 78 personer interviewet til undersøgelsen. De besøgte arbejdspladser er indenfor sektorerne børn, skole, ældre, teknik og miljø samt administration. Disse fem sektorer har medarbejdere med meget forskellige uddannelser, og sammen dækker de en meget stor del af det kommunale arbejdsmarked. KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 2
3 ALDER OG ARBEJDSMILJØ Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljøet har stor betydning for seniormedarbejderes muligheder for og lyst til at blive i jobbet. tidligere. Blandt nogle medarbejdere er der derfor en oplevelse af, at det uanset fremkomsten af hjælpemidler ikke kun er blevet nemmere at gå på arbejde. I alle sektorer er der løbende blevet indført en række fysiske hjælpemidler, der har mindsket belastningen af medarbejderne. Samtidig er det dog ikke muligt at lette alle arbejdsopgaver, og nogle former for arbejde er stadig mere fysisk krævende end andre. Det er særligt tilfældet i ældreplejen og i Vej & Park. En del medarbejdere oplever, at arbejdstempoet er øget over tid. Mange fortæller også, at de borgere, de arbejder med og for, har flere udfordringer i dag end Graden af fysisk og psykisk nedslidning er altså afgørende for, om medarbejderne føler, de kan varetage jobbet, også når de er oppe i årene. Arbejdsmiljøet har imidlertid også betydning for, om de har lyst til at blive også efter at de når en alder, hvor de har økonomisk mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. Et godt arbejdsmiljø skaber en attraktiv arbejdsplads, som har nemmere ved at fastholde medarbejdere. Læs mere side 8. Jeg har været her i mange år og har jo noget slid i kroppen... Jeg har jo båret på folk. Jeg har prøvet mange af de ting, før vi fik alle hjælpemidlerne. Men i dag står vi også stadig og gør nogle ting, som ikke er optimale i forhold til vores krop for vi er jo tidspressede. Vi bruger hjælpemidlerne, men nogle gange gør man jo noget, hvor man bagefter tænker: Hm, men det gik. (Linda, 55 år, ældrepleje) Mange af os med skrivebordsarbejde, vi går ned med stress, fordi der kommer flere og flere opgaver på det der skrivebord. Nogle gange går det så stærkt, så jeg tænker: Hvordan kan man opretholde det tempo, der forventes? (Søs, 42 år, administrativt personale) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 3
4 OPFATTELSER AF ALDER PÅ ARBEJDSPLADSEN Undersøgelsen bekræfter, at kronologisk alder ikke har en fast betydning heller ikke på de kommunale arbejdspladser: Én medarbejder kan være 66 år og have nogle gode arbejdsår i sig endnu, mens en anden kan være 58 år og føle sig fastlåst i et arbejde, hun har svært ved at klare, men ikke har økonomisk mulighed for at forlade. Set fra ledelsens synspunkt har det værdi at have en aldersmæssigt bredt sammensat medarbejdergruppe. Mange ledere begrunder dette med, at man på den måde både kan få gavn af ældre medarbejderes erfaring og overblik og af yngre medarbejderes energi og friske viden fra deres uddannelsesinstitution. Alder er dog ikke altid den vigtigste faktor i nogle sammenhænge kan det fx være vigtigere, at medarbejdere af forskelligt køn arbejder sammen. Uanset at yngre og ældre medarbejdere kan have hver deres styrker, er der dog også oplevelser af, at fysisk og psykisk svækkelse sætter ind med alderen. Flere af de medarbejdere, der arbejder ud over den nuværende alder for adgang til efterløn og folkepension, er meget opmærksomme på, om de er ved at falde af på den. De frygter, at de ikke får besked fra kollegerne, hvis de begynder at yde en dårligere arbejdsindsats, bl.a. fordi aldersmæssig svækkelse kan være svært at tale om på arbejdspladserne. Vi kan se, med de unge mennesker, de lærer sgu et og andet. Det er godt for de unge mennesker at være sammen med dem, der er lidt ældre har lidt mere livserfaring. Ikke bare på arbejde, men måske også på deres almindelige livserfaring. Vi har prøvet at have helt unge mennesker, der har kørt to og to sammen. Det duer ikke rigtig der går for meget fis og pjat og drengerøv i det. Der er det mere smart at sætte dem sammen med nogle, som har lidt mere erfaring. (Arne, 53 år, leder, Vej & Park) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 4
5 INDSATSER FOR SENIORER Alle de besøgte arbejdspladser arbejder målrettet med arbejdsmiljø. Indsatserne kan generelt inddeles i tre faser (se boks).: Nogle indsatser er rettet mod alle medarbejdere, andre er målrettet de seniormedarbejdere, der har behov for støtte, og endelig er der indsatser rettet mod medarbejdere, der har alderen og økonomien til at forlade arbejdsmarkedet, men som arbejdspladsen gerne vil holde på. Fastholdelse af seniormedarbejdere kræver altså en langvarig indsats og inkluderer også yngre medarbejdere, da det er for sent først at sætte ind, når konsekvenserne af nedslidning viser sig hos ældre medarbejdere. I alle de besøgte sektorer arbejder man aktivt med at sikre et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Især på arbejdspladser med fysisk krævende opgaver som fx i ældreplejen og i Vej & Park er der gennem en årrække kommet stadig flere tekniske hjælpemidler, som skal beskytte medarbejderne mod fysisk nedslidning. Dermed er arbejdet ikke nær så fysisk hårdt i dag, som det var tidligere. Flere af de besøgte arbejdspladser forsøger også at tilpasse arbejdets indhold til de seniormedarbejdere, der har behov for det. Mulighederne for dette kan dog være begrænsede fx fordi der er tale om en kerneopgave, som alle medarbejdere skal kunne løfte, eller fordi lettere arbejdsopgaver er blevet afgivet til fx fleksjobbere. De ændrede regler om tilbagetrækning vil formodentlig rykke grænsen mellem de forskellige faser i arbejdsmiljøindsatsen. Læs mere på side TRE FASER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN 1) Indsatser rettet mod alle medarbejdere, uanset alder. Fokus er på den generelle arbejdsmiljøindsats, der skal sikre, at de ansatte ikke nedslides over tid. 2) Indsatser rettet mod medarbejdere fra ca. 50 år og opefter. Fokus er på særlige indsatser for personer, som kan få svært ved at klare deres arbejde frem til den gældende alder for tilbagetrækning. Værktøjer kan fx være tilpasning af arbejdets indhold eller hjælp til omskoling til andre former for arbejde. 3) Indsatser rettet mod de medarbejdere, som har opnået en alder, der giver dem en økonomisk mulighed for at forlade arbejdspladsen. Her består arbejdet i at gøre arbejdspladsen til et attraktivt sted at blive, når medarbejderen har adgang til alternativer. (Kildehenvisning: Se undersøgelsen) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 5
6 SENIORPOLITISKE TILTAG Hvis muligheden for at gå på nedsat tid omvendt især Blandt de seniorpolitiske tiltag er de to mest brugte bruges af ældre medarbejdere, der ellers ville have værktøjer seniordage og nedsat timetal. Seniordagene er et generelt gode, som medarbejdere får at beskæftigelsen blandt ældre reduceres. været beskæftiget på fuld tid, vil dette kunne føre til, ret til afhængigt af jobkategori og alder, og som er aftalt i rammeaftalen om seniorpolitik mellem KL og Seniorsamtaler er også et værktøj, som medarbejdere Forhandlingsfællesskabet. De bruges meget forskelligt blandt de interviewede medarbejdere: De, der heder for tilpasning af arbejdet og som ligeledes og ledere kan bruge til at diskutere behov og mulig- har udfordringer med at klare arbejdet, samler ny er aftalt i rammeaftalen om seniorpolitik. Samtalerne energi på seniordagene, mens andre bruger dem til finder dog ikke sted på alle arbejdspladser, bl.a. fordi fx ekstra ferier eller tid med børnebørn og dermed lederne kan være tilbageholdende med at tage initiativ til den og i det hele taget bringe emnet alder på får adgang til lidt af den frihed, de forbinder med pensionistlivet. Begge måder at bruge dagene på bane. Andre steder sker drøftelserne som del af en kan dermed bidrage til, at ældre bliver længere tid på almindelig MUS-samtale, som alle medarbejdere får. arbejdsmarkedet. Når tilbagetrækningsalderen stiger, vil det formodentlig skabe et stigende behov for at tage snakken med En anden mulighed er at gå ned i tid, normalt med seniormedarbejdere om tilpasning af arbejdet. nedsat løn, men med uændrede pensionsindbetalinger. Det bruges af nogle seniormedarbejdere, og Udover de brugte redskaber bør også nævnes et, som mange yngre medarbejdere ønsker at benytte sig ikke anvendes meget i dag: Delpension. Her muliggøres af det i fremtiden. Det stiller dog nogle krav til den nedsat timetal (med medfølgende lønnedgang), suppleret med pensionsudbetalinger. En model for nogle enkeltes privatøkonomi og prioriteringer, da der skal være luft i økonomien til nedgangen i indtægt. Fra seniormedarbejdere kan være, at de får udbetalt en del et samfundsøkonomisk synspunkt er det desuden et af deres arbejdsmarkedspension, før de når folkepensionsalderen, og samtidig arbejder på deltid. Også her opmærksomhedspunkt, at hvis flere ældre medarbejdere vælger at gå på nedsat tid frem for at trække sig afhænger mulighederne naturligvis delvist af medarbejdernes økonomiske situation, herunder størrelsen af tilbage, vil det i tråd med de politiske bestræbelser bidrage til, at beskæftigelsen blandt ældre forøges. deres pensionsopsparing. Jeg har nedsat timetal, og jeg har faktisk en ugentlig fridag, og det er jo fantastisk. Og jeg må nok sige, at hvis jeg ikke havde fået det, så var det ikke sikkert, at jeg var fortsat. For du kan godt være lidt flad i ansigtet, når du går hjem onsdag eftermiddag klokken halv fire, og du måske har siddet til nogle svære samtaler. Så er det rart at vide, at du ikke skal komme i morgen. Det er luksus. (Caroline, 66 år, skole) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 6
7 HVAD AFGØR, HVORNÅR MAN STOPPER? Som nævnt er der store individuelle forskelle på, hvordan mennesker oplever deres alder og de rammer, den sætter om livet men der er også nogle overordnede mønstre. Man kan tale om forskellige typer af medarbejdere, når det gælder tilbagetrækning (se boks). Forskningen viser, at uddannelsesniveauet spiller en stor rolle. Folk med længere uddannelser trives oftere i deres arbejde op i en høj alder. Folk med kortere uddannelser trækker sig omvendt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor vil den stigende tilbagetrækningsalder formodentlig få større konsekvenser for dem. Kønsforskelle er også en væsentlig faktor: Kvinder trækker sig generelt tidligere tilbage end mænd. Det skyldes bl.a., at kvinder ofte har partnere, der er lidt ældre end dem selv, og at de gerne vil forlade arbejdsmarkedet samtidig med deres ægtefælle. Kvinder og mænd påvirkes ofte også forskelligt af deres familiestatus: Enlige kvinder trækker sig ofte senere tilbage end kvinder i parforhold, mens det omvendte gør sig gældende for mænd. Endelig er økonomi og pensionsforhold i høj grad bestemmende for beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet. Samlet set er processerne omkring tilbagetrækning meget komplicerede, med stor variation fra person til person. Fx kan samspillet mellem helbred, familie og økonomi have stor betydning. Folk med dårligt helbred vil normalt trække sig tilbage tidligere end andre men folk med et godt helbred kan også vælge at trække sig tidligt tilbage, hvis de fx har en god økonomi og ønsker om en lang og aktiv tredje alder. TILBAGETRÆKNING: TYPER AF MEDARBEJDERE De standhaftige. Arbejdsglade pligtmennesker med godt helbred, der arbejder på heltid. Flekserne. Vil gerne arbejde, men også nyde livet, og har råd til det. Kombinerer deltidsarbejde med pension (og fritid). De tvungne. Vil ikke arbejde, men bliver nødt til det (på hel- eller deltid) af økonomiske grunde. Liberoerne. Selvstændige erhvervsdrivende, der gerne vil arbejde, men på deres egne præmisser. De upåvirkelige. Har nået nok-punktet og vil ikke arbejde, stort set uanset hvad. De har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. De overflødige. Ønsker at arbejde, men har mistet deres job pga. nedskæringer og kan ikke finde et nyt. (Kildehenvisning: Se undersøgelsen) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 7
8 HVORFOR VÆLGER MAN AT BLIVE LÆNGE? De interviewede medarbejdere, der har valgt at blive i jobbet, selvom de kunne trække sig tilbage, sætter generelt stor pris på deres arbejdsplads. Det gode arbejdsmiljø er afgørende for dem: oplevelsen af indflydelse på eget arbejde og tilstrækkeligt med ressourcer, social støtte fra både ledelse og kolleger, og et arbejde, som man er engageret i, og hvor man oplever at gøre en positiv forskel. De tilhører ofte typen de standhaftige (jf. boks side 7), som er glade for deres arbejde og har helbredet til at blive længe i det. Sådanne medarbejdere stiller ofte høje krav til deres job. Hvis de oplever, at der fx kommer reformer på deres område eller en ny leder, som de ikke trives med, kan de forlade arbejdspladsen med kort varsel. Det bekræfter, at det først og fremmest er det gode arbejdsmiljø og den attraktive arbejdsplads, som gør den store forskel i forhold til at fastholde seniorer, der har alternativer til deres lønarbejde. Undersøgelsen viser også, at der er meget stor forskel på medarbejderne og deres prioriteringer i livet og at selv en nok så god arbejdsplads ikke kan fastholde alle ældre medarbejdere. Det kan skyldes, at nogle medarbejdere har klare ønsker om at skifte spor i den sidste del af deres liv eller har familie, som de ønsker at bruge tid sammen med. De kan betegnes som af typen de upåvirkelige (jf. boks side 7), som ikke kan fastholdes i jobbet uanset vilkårene. Var jeg blevet i mit tidligere job, havde jeg helt sikkert sagt, at til december, når jeg bliver 63, så var jeg gået. Men her har jeg fået mit ønskejob og det er jo lidt forkælet. Jeg kan tilrettelægge mit arbejde selv, og imellem de faste aftaler kan jeg gøre det, som jeg synes. Har jeg mange møder her, så kører jeg ikke til kontoret, så kører jeg bare hjem. Og så har jeg gode kolleger. Det er jo det med, at vi skaber hinandens gode arbejdsplads. (Birthe, 62 år, administrativt personale) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 8
9 HVAD KAN DE ÆNDREDE REGLER BETYDE? I forskningen taler man om, at forskellige typer faktorer har betydning for processen omkring tilbagetrækning (se boks). De politiske reformer af efterløn og pension vil formodentlig flytte på samspillet mellem disse faktorer i de kommende år også på de kommunale arbejdspladser. Det betyder, at arbejdspladserne vil opleve øget fokus på den del af arbejdsmiljøindsatsen (jf. boks side 5), der retter sig mod seniormedarbejdere, der har behov for støtte. Det skyldes, at denne gruppe sandsynligvis vil vokse, i takt med at alderen for adgang til efterløn og pension stiger. Modsat vil de indsatser, der er rettet mod medarbejdere, der har alderen og økonomien til at forlade arbejdsmarkedet, men som arbejdspladsen gerne vil holde på, fremover begynde på et senere alderstrin. Nogle medarbejdere vil opleve at være stuck i arbejdet (se boks), og det kan have vidtrækkende konsekvenser for kollegerne, for ledelsen og også for de borgere, de arbejder for og med. Her kan fx lempeligere vilkår eller omskoling til andre former for arbejde blive nødvendigt. Generelt er det vigtigt, at de kommunale arbejdspladser i fremtiden i videst muligt omfang søger at begrænse omfanget af push-faktorer og forøge forekomsten af stay-faktorer (se boks). Her er et godt arbejdsmiljø afgørende. FAKTORER I TILBAGETRÆKNING Push. Faktorer, der kan skubbe folk ud af arbejdsmarkedet. De handler ofte om arbejdsmiljø både det fysiske, hvor kroppen er slidt, og det psykiske, hvor man ikke trives. Pull. Faktorer, der kan trække folk ud af arbejdsmarkedet. De består især af de samfundsmæssige rammer for tilbagetrækning fx de økonomiske muligheder, den enkelte har for at forlade sit arbejde på et givent tidspunkt i livet. Jump. Faktorer, der får medarbejderne til at springe ud af arbejdsmarkedet, fordi de vil over i en helt anden form for liv og fx udleve drømme om rejser eller lignende. Stay. Faktorer, der får medarbejdere til at blive længe i jobbet. Også her er arbejdsmiljøet vigtigt, herunder den individuelle oplevelse af, at man bidrager med noget positivt og har energien til endnu nogle arbejdsår. Stuck. Faktorer, der giver medarbejdere oplevelsen af at sidde fast i et arbejde, de ikke ønsker at være i længere. En stuck medarbejder er udsat for forskellige push-faktorer fx at man har svært ved fysisk at magte opgaven og trives ikke på arbejdspladsen men har endnu ikke har økonomisk mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. (Kildehenvisning: Se undersøgelsen) KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 9
10 MEDARBEJDERNES OVERVEJELSER På de besøgte arbejdspladser giver reformerne af efterløn og folkepension både anledning til bekymringer og diskussioner. Særligt de højest uddannede medarbejdere fortæller, at de ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv godt kan forstå reformerne. Samtidig er mange bekymrede for, at reglerne gælder for alle også medarbejdere, der er fysisk og psykisk slidt af arbejdet. Bekymringerne er størst i ældreplejen og på børneområdet. Det er områder, hvor medarbejderne i dag trækker sig forholdsvis tidligt tilbage, og hvor mange arbejder på nedsat tid. Det sidste begrænser seniormedarbejderes mulighed for at få mere skånsomme vilkår ved at gå yderligere ned i tid. Mange medarbejdere udtrykker også bekymring for, hvordan det kan blive muligt at arbejde længere, når de samtidig oplever stigende pres i hverdagen, hvor de både skal nå mere og arbejde med stadig mere udfordrede borgere. Jeg tænker, at det er total utopi at tro, at man som lærer kan blive i det job, til man er 70. Der vil komme sygemeldinger og deltidssygemeldinger og førtidspensioner. Jeg nægter at tro, at alle kan blive i deres arbejde, indtil de når den alder ( ) Hvis man skal, må man kunne finde en funktion, hvor man ikke behøver at være på og være i et klasserum med 26 børn. (Anja, 48 år, skole) Denne Kort & Klart bygger på undersøgelsen Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser af Anika Liversage og Mona Larsen (VIVE, 2017). Find undersøgelsen på vive.dk. KORT & KLART: UDSKUDT TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET 10
Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Rapport Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser Anika Liversage, Mona Larsen Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereINSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked
INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået
Læs mereManagement Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010
Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereStrategi Seniorpraksis
Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig
Læs mereGLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereLars L. Andersen Professor 19. Feb SeniorArbejdsLiv. Professor Lars L. Andersen. P r æ s e n t a t i o
P r æ s e n t a t i o Lars L. Andersen Professor 19. Feb 2019 SeniorArbejdsLiv Professor Lars L. Andersen Formål 1. Belyse Push og Stay mekanismer blandt seniorer 2. Understøtte en politisk og samfundsmæssig
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer
Læs mereSeniordage koster kommunerne arbejdskraft
Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereAdministrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer
Administrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer For at skabe gode og attraktive arbejdspladser, hvilket også er til gavn for de borgere, vi servicerer er det vigtigt løbende at have fokus
Læs mereNotat om tilbagetrækning
8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereAnbefalinger. - til seniorpraksis
Anbefalinger - til seniorpraksis Anbefalinger til seniorpraksis Anbefalinger til seniorpraksis er resultatet af en kortlægning om behov for seniorfastholdelse og seniorpraksis. Kortlægningen er en del
Læs mereFØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet
FØR DU STOPPER Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet Efter mange år som farmakonom på arbejdsmarkedet kommer der et tidspunkt, hvor du begynder at overveje, hvordan din afgang fra arbejdsmarkedet
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mere2011 ARBEJDSMILJØREGNSKAB
211 ARBEJDSMILJØREGNSKAB DIAKONISSESTIFTELSEN / ARBEJDSMILJØREGNSKAB 211 Arbejdsmiljøregnskab 211 Medarbejder- og lederudviklingssamtaler (MUS og LUS) De årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og lederudviklingssamtaler
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereForm Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?
Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereWritten instructions to interviewers (Danish)
Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder
Læs mereWORKSHOP 1. Hvordan indfører man seniorpolitik i virksomhederne? Aalborg, 25. september 2018
WORKSHOP 1 Hvordan indfører man seniorpolitik i virksomhederne? Aalborg, 25. september 2018 SENIORER KAN DE BLIVE PÅ ARBEJDSMARKEDET VIL DE BLIVE PÅ ARBEJDSMARKEDET ER DE ØNSKEDE Har de helbredet til at
Læs meregennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.
Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereFTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
NOTAT 17-0125 - MELA 09.08.2017 KONTAKT: Mette Langager - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88846 FTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet En FTF-panelundersøgelse viser, at kun hver fjerde FTF er forventer
Læs merePÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største
Læs mereDin overenskomst dit valg
Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din
Læs mereFastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer
Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer FOA Kampagne og Analyse 2010 Samlet resume Velfærdsaftalen har allerede en effekt: Efterlønnerne går senere på efterløn i 2010 end i 2004
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereSeniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013
Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mereFremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen
Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereFællesskab, fordele og faglig bistand
SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og Sundhedssektoren FOA er dit sikkerhedsnet. FOA forhandler
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs merek r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Læs mereSeniorpraksis. Fra virksomhed til virksomhed VIRKSOMHEDSNETVÆRK FOR SOCIALT ANSVAR. Fra virksomhed til virksomhed
Seniorpraksis Fra virksomhed til virksomhed VIRKSOMHEDSNETVÆRK FOR SOCIALT ANSVAR Fra virksomhed til virksomhed Denne folder vedrører en undersøgelse om seniorbehov og seniorpraksis. Se mere om undersøgelsens
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mereLEMVIGH-MÜLLER. Danmarks største stål- og teknikgrossist. De gamle de gavner
LEMVIGH-MÜLLER Danmarks største stål- og teknikgrossist De gamle de gavner PRÆSENTATION Annette Taasti Personalekonsulent AGENDA Hvem er Lemvigh-Müller? En seniorpolitik hvorfor? Hvordan gør vi i praksis?
Læs mereOCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca.
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mere4/2018. Østjylland TEMA. Nedslidning
4/2018 Østjylland TEMA Nedslidning Flemmings leder Politikerne har ansvaret for en værdig tilbagetrækning Siden 2006 har politikerne på Christiansborg vedtaget den ene reform efter den anden. Målet har
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereBaggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten
Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereSeniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008
Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs meremellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.
Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen
Læs mereAttraktive arbejdspladser til attraktive seniorer
Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag
Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereSENIORJOBLIV I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år Af Marie Hein Onsdag den 1.
SENIORJOBLIV I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Onsdag den 1. februar 2017 Del: Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i fysisk krævende
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereFællesskab, fordele og faglig bistand
SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereKOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste hus- og serviceassistenter i den offentlige sektor er medlem af FOA. Mange lignende grupper vælger det samme.
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereUdvikling og fastholdelse af de mest erfarne medarbejdere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN, LEDERNE
Udvikling og fastholdelse af de mest erfarne medarbejdere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN, LEDERNE Program Hvad siger lederne selv om ældre medarbejdere? Værktøj fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse;
Læs mereLyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011
Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 TNS Gallup
Læs mereFællesskab, fordele og faglig bistand
SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereSeniorArbejdsLiv i et praksisperpektiv - Resultater fra første del af praksisundersøgelsen på 9 case-virksomheder
SeniorArbejdsLiv i et praksisperpektiv - Resultater fra første del af praksisundersøgelsen på 9 case-virksomheder Ph.d., forsker, Karen Albertsen Kal@teamarbejdsliv.dk Ph.d., forsker, Ulrik Gensby Uge@teamarbejdsliv.dk
Læs mereEfterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mereTEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere
Læs mereNotat. Sagsnr.: 2017/ Dato: 13. februar Notat om Fleksibel arbejdstid. Sagsbehandler: Kirstine Stenz HR-konsulent
Notat Sagsnr.: 2017/0002228 Dato: 13. februar 2017 Titel: Notat om Fleksibel arbejdstid Sagsbehandler: Kirstine Stenz HR-konsulent Borgmester Steen Hasselriis har bedt administrationen i Halsnæs Kommune
Læs mere