Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer"

Transkript

1 Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer FOA Kampagne og Analyse 2010

2 Samlet resume Velfærdsaftalen har allerede en effekt: Efterlønnerne går senere på efterløn i 2010 end i 2004 Næsten 2 ud af 3 af FOAs efterlønsmedlemmer gik på efterløn, da de fyldte 60 år (63 procent). 5 procent ventede til de fyldte 61 år, 20 procent gik, da de fyldte 62 år, og de sidste 12 procent gik på efterløn, da de var 63 eller 64 år gamle. I 2004 gik 3 ud af 4 på efterløn, da de var 60 år. I 2010 er det 2 ud af 3. Dermed er tilbagetrækningsalderen steget. I 2010 er der derimod flere, som udskyder deres efterløn, til de fylder 62 år (20 procent mod 12 procent i 2004). Det kan ses en klar effekt af Velfærdsaftalen fra 2006, som gjorde det mere attraktivt at udskyde efterlønnen. Medlemmer af Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor har den laveste tilbagetrækningsalder. Her vælger 72 og 68 procent at gå på efterløn, når de fylder 60 år. I Social- og Sundhedssektoren er det 60 procent, og i Teknik- og Servicesektoren er det 46 procent af efterlønnerne, der forlader arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. Flest mænd vælger at udskyde deres efterløn. Hver anden mandlige efterlønner udskød efterlønnen, til de var 61 år eller ældre. Det samme var kun tilfældet for 1 ud af 3 af de kvindelige efterlønsmodtagere. 6 ud af 10 medlemmer vælger efterlønnen, fordi de er nedslidte Efterlønnerne valgte efterlønnen, fordi de ønskede mere tid til familie og venner (71 procent), de ønskede mere fritid (69 procent), deres arbejde var for anstrengende/de var nedslidte (58 procent), deres ægtefælle havde forladt arbejdsmarkedet (43 procent), og de havde et dårligt helbred (32 procent). Medlemmerne kunne markere flere begrundelser, og det er ikke muligt at se hvilken begrundelse, der var den vigtigste for medlemmet. 11 procent følte sig pressede af ledelsen til at gå af. 4 procent følte sig presset af kolleger. 12 procent stoppede, fordi de ikke kunne blive enig med arbejdspladsen om en passende seniorordning. Kun 6 procent af efterlønnerne ville i dag fortryde deres tilbagetrækning, hvis de havde muligheden. Det gælder i lidt højere grad for de medlemmer, der allerede har udskudt deres efterløn. Til sammenligning ville 11 procent af HKs efterlønsmedlemmer fortryde deres tilbagetrækning, hvis de havde muligheden. Arbejdsmiljøet sender de ansatte på efterløn Efterlønnere, der valgte at udskyde deres efterløn, havde et bedre arbejdsmiljø end andre efterlønnere. De havde bedre udviklingsmuligheder, de følte sig mindre nedslidte, havde mindre arbejdspres, et mindre fysisk hårdt arbejde og var mere tilfredse med deres arbejde, end de efterlønnere der gik, da de fyldte 60 år.

3 En simpel opfordring fra arbejdspladsen påvirker tilbagetrækningsalderen 20 procent af efterlønsmodtagerne oplevede, at deres arbejdsplads opfordrede dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og en sådan opfordring fører også til en senere tilbagetrækning. Blandt de, der blev opfordret til at blive på arbejdsmarkedet, valgte 45 procent at udskyde efterlønnen. Uden en opfordring vælger kun 34 procent at udskyde deres tilbagetrækning. Ca. halvdelen af FOAs medlemmer peger på, at ét eller flere initiativer fra arbejdspladsen kunne have fået dem til at udskyde deres efterløn. Flest medlemmer kunne påvirkes af større respekt og anerkendelse (18 procent), dernæst følger bedre arbejdsvilkår/mindre arbejdspres (16 procent), en opfordring til at blive (16 procent) samt tilbud om nedsat tid med lønkompensation (15 procent). De mindst påvirkelige medlemmer findes i Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor. Efterlønnen forbedrer helbredet for 2 ud af 3 medlemmer. Jo tidligere medlemmerne forlader arbejdsmarkedet, jo større effekt har det på helbredet Efterlønnen har forbedret helbredet for 2 ud af 3 efterlønnere. Jo tidligere medlemmerne forlader arbejdsmarkedet, jo flere oplever et forbedret helbred. Næsten 3 ud af 4 efterlønnere (72 procent), der stoppede på arbejdsmarkedet, da de var 60 år, mærkede en forbedring i deres helbred. Det er en markant forskel. Blandt FOAs medlemmer generelt vurderer 83 procent, at de har et godt eller virkelig godt helbred. Til sammenligning vurderer 73 procent af efterlønsmodtagerne, at de har et godt eller virkelig godt helbred.

4 Indholdsfortegnelse Samlet resume Indledning Hvorfor vælger medlemmerne efterlønnen? Medlemmernes bevæggrunde for tilbagetrækning Tilknytning til arbejdsmarkedet Personlige forhold og forhold på arbejdspladsen Helbred blandt efterlønsmodtagerne Helbred som årsag til tilbagetrækning Medlemmernes tilbagetrækning Udviklingen i tilbagetrækningsalderen Køn og tilbagetrækningsalder Sektor og tilbagetrækningsalder Faggruppe og tilbagetrækningsalder Arbejdssted og tilbagetrækningsalder Tilknytning til arbejdsmarkedet og tilbagetrækningsalder Deltidsarbejde og tilbagetrækningsalder Arbejdsmarkedstilknytning og tilbagetrækningsalder Sygemeldte og efterløn Kendskab til den fleksible efterløn Helbred og tilbagetrækningsalder Efterlønnen forbedrer helbredet for 2 ud af 3 måneder Civilstand og tilbagetrækningsalder Begrundelser for efterlønnen og tilbagetrækningsalder Udviklingsmuligheder og tilbagetrækningsalder Arbejdspres Fysisk hårdt arbejde Nedslidning Arbejdsmiljø Tilfredshed med arbejdet Forhold til kolleger og det sociale miljø Omstilling og omstillingsparathed Kan tilbagetrækningsalderen påvirkes? Opfordring fra arbejdspladsen og tilbagetrækningsalder Kunne din arbejdsplads have gjort noget for at du udskød efterlønnen? Hvilke medlemmer kan påvirkes til senere tilbagetrækning? Sektor og påvirkelighed Tilbagetrækningsalder og påvirkelighed Arbejdssted og påvirkelighed Kun få fortryder deres tilbagetrækning Medlemmernes alternativer til efterlønnen Erhvervsarbejde ved siden af efterlønnen Frivilligt arbejde Metode... 38

5 1. Indledning FOA gennemførte i december 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets mere end efterlønsmedlemmer. Undersøgelsen belyser blandt andet følgende emner: Efterlønnernes egne bud på, hvorfor de valgte efterlønnen (afsnit 2.1) Helbredet blandt efterlønnerne sammenlignet med andre FOA-medlemmer (afsnit 2.5) Om flere efterlønnere udskyder deres efterløn i 2010 sammenlignet med i 2004 (afsnit 3.1) Hvilke medlemsgrupper, som først går på efterløn (afsnit 3) Helbredets betydning for tilbagetrækningsalderen (afsnit 3.7) Om et dårligt arbejdsmiljø på den tidligere arbejdsplads, betyder en hurtigere overgang til efterløn (afsnit 3.9) Muligheden for at påvirke medlemmernes valg af efterløn, og hvilke grupper af medlemmer, som er mest påvirkelige (afsnit 4) Efterlønnernes erhvervsarbejde og frivillige arbejde (afsnit 5) Undersøgelsen er inspireret af Forbundets undersøgelse fra 2004 Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer, som også indeholdt svar fra FOAs erhvervsaktive medlemmer 1. I alt medlemmer deltog fuldt ud i undersøgelsen, som havde en svarprocent på 56 procent. Undersøgelsen blev udsendt via til medlemmer, hvor Forbundet har registreret en -adresse. Afsnit 5 beskriver den metodiske fremgangsmåde nærmere. 1

6 2. Hvorfor vælger medlemmerne efterlønnen? 2.1. Medlemmernes bevæggrunde for tilbagetrækning Der kan være mange forskellige begrundelser for, hvorfor FOAs medlemmer vælger at gå på efterløn. Medlemmerne er blevet bedt om at svare på, om de er enige eller uenige i en række udsagn om, hvorfor de vælger at gå på efterløn. Svarene ses i Figur 1. Figur 1. Bevæggrunde for at gå på efterløn. Andel der har svaret enig/meget enig Jeg ønskede mere tid med familie og venner 71% Jeg ønskede mere fritid 69% Arbejdet var for anstrengende for mig/ jeg var nedslidt 58% Min ægtefælle/partner stoppede eller var stoppet med at arbejde 43% Jeg havde dårligt helbred 32% Jeg kunne ikke blive enig om en passende seniorordning med min arbejdsgiver Jeg følte mig presset af ledelsen til at gå af Jeg var arbejdsløs og regnede ikke med, at jeg ville kunne finde nyt arbejde Jeg følte mig presset af kolleger til at gå af 12% 11% 7% 4% De mest udbredte begrundelser er ønsket om mere tid med familie og venner og ønsket om mere fritid. De begrundelser ses ved henholdsvis 71 procent og 69 procent af medlemmerne. 58 procent oplevede, at arbejdet var for anstrengende, eller at de var nedslidte. 43 procent gik på efterløn, fordi deres ægtefælle eller partner også havde forladt arbejdsmarkedet. 32 procent eller hvert tredje medlem stoppede, fordi de havde et dårligt helbred. Fire begrundelser er langt mindre udbredte. 12 procent gik på efterløn, fordi de ikke kunne blive enige med deres arbejdsgiver om en seniorordning. 11 procent følte sig presset af ledelsen til at gå af, og 4 procent følte sig presset af kollegerne. 7 procent af medlemmerne svarer, at de gik på efterløn, fordi de var arbejdsløse, og ikke regnede med at kunne finde nyt arbejde. Figur 1 kan ikke læses som et udtryk for, at familie og venner er den vigtigste årsag til at vælge at gå på efterløn blandt medlemmerne. Det er derimod er den mest udbredte årsag. Det samme medlem kan have angivet, at både ønsket om mere fritid og et dårligt helbred

7 lå bag deres beslutning. Hvilken årsag, der var den vigtigste for medlemmet, kan undersøgelsen desværre ikke sige noget om. I undersøgelsen blandt efterlønsmedlemmerne fra 2004 prioriterede medlemmerne netop helbredet som den væsentligste årsag til at gå på efterløn Tilknytning til arbejdsmarkedet 88 procent af medlemmerne var i ordinært arbejde inden de startede på efterløn. 1 procent var i fleksjob, 3 procent var sygemeldt og 6 procent var arbejdsløse. 3 procent har svaret andet. Det svarer nogenlunde til tallet fra FOAs A-kasses medlemsregister. Her kom 83 % fra ordinært arbejde i 2010 et tal der er steget siden Figur 2. Medlemmernes status på arbejdsmarkedet umiddelbart inden overgang til efterløn % 1% 3% 6% 3% At så mange efterlønnere kommer direkte fra arbejdsmarkedet skal også ses i lyset af, at hele 37 procent af efterlønnerne kom direkte fra en deltidsansættelse. Samtidig har disse efterlønnere forladt arbejdsmarkedet i en tid med næsten fuld beskæftigelse på FOAs område. I det lys er der en klar overrepræsentation af tidligere arbejdsløse blandt efterlønnerne Personlige forhold og forhold på arbejdspladsen Medlemmerne er spurgt, om det var personlige forhold eller forhold på arbejdspladsen, der var baggrunden for, at de valgte at gå på efterløn. Flest valgte efterlønnen af personlige årsager. Tabel 1. Vil du sige, at det var personlige forhold eller forhold på din arbejdsplads, der var baggrunden for, at du gik på efterløn? Respondenter Procent Overvejende personlige forhold % Overvejende forhold på min arbejdsplads % Både personlige forhold og forhold på min arbejdsplads % Ved ikke 79 6 % I alt % 46 procent svarer, at de gik på efterløn overvejende af personlige årsager. 18 procent svarer, at de gik overvejende på grund af forhold på arbejdspladsen. 30 procent svarer, at det skete både på grund af personlige forhold og forhold på arbejdspladsen.

8 Spørgsmålet er desværre ikke stillet sådan, at det er muligt at konkludere, om eksempelvis nedslidning er en personlig årsag eller et forhold på arbejdspladsen Helbred blandt efterlønsmodtagerne Medlemmerne er spurgt til deres selvvurderede helbred. Det er et meget brugt redskab til at vurdere personers helbred og risiko for sygdom. Jo dårligere man vurderer sit eget helbred, jo større er risikoen for sygdom procent vurderer, at deres helbred er virkelig godt, 55 procent mener det er godt, og 24 procent vurderer at det er nogenlunde. 2 procent mener det er dårligt og meget få at det er meget dårligt. Helbredet blandt efterlønsmodtagerne er det samme for alle aldersgrupper (60 til 64-årige). Figur 3. Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i al almindelighed? 3 4 Virkelig god 18% God 55% Nogenlunde 24% Dårlig Meget dårlig Ved ikke 2% 1% For at sammenligne helbredet i forskellige grupper, er det normalt at se på hvor stor en andel, der har et godt eller virkelig godt helbred. Figur 4 viser helbredstilstanden for henholdsvis mænd og kvinder blandt efterlønsmodtagere i FOA, årige erhvervsaktive blandt FOAs medlemmer generelt og i den danske befolkning som helhed. 2 Statens Institut for Folkesundhed Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer, august 2010.

9 Figur 4. Selvvurderet helbred blandt FOAs efterlønsmedlemmer, årige erhvervsaktive medlemmer af FOA og erhvervsaktive danskerne generelt. Opdelt på mænd og kvinder. Andel, der har svaret virkelig godt og godt % 74% 79% 84% 87% 86% Det er tydeligt, at FOAs efterlønsmedlemmer har et dårligere helbred end både FOAs erhvervsaktive medlemmer og erhvervsaktive danskere generelt. Lavest ligger de mandlige efterlønsmodtagere, hvor 63 procent har et dårligt helbred, mod 79 procent blandt de erhvervsaktive mandlige FOA medlemmer. Til sammenligning har de erhvervsaktive mænd i Danmark det højeste selvvurderede helbred, da 87 procent har et godt eller virkelig godt helbred. 74 procent af de kvindelige efterlønsmodtagere har et godt eller virkelig godt helbred. Det gælder 84 procent af de erhvervsaktive FOA-medlemmer og 86 procent af de kvindelige danske lønmodtagere. Dermed er de kvindelige medlemmers helbred generelt væsentligt bedre end de mandlige medlemmers. Blandt danskerne generelt er der derimod ingen væsentlig kønsforskel, og det er da også tydeligt, at det er FOAs mandlige medlemmer, som halter efter de danske mænd i øvrigt Helbred som årsag til tilbagetrækning Hver tredje efterlønsmodtager angiver, at dårligt helbred er en årsag til deres valg af efterlønnen. Og det svar har en tydelig sammenhæng med medlemmernes nuværende helbredstilstand. Medlemmer, som vurderer, at de har et nogenlunde eller dårligt/meget dårligt helbred, har også i højre grad end andre angivet dårligt helbred som årsag til deres tilbagetrækning. Det viser figur 5.

10 Figur 5. Jeg havde dårligt helbred som begrundelse for valg af efterløn fordelt på nuværende selvvurderet helbred Virkelig god 7% 31% 45% 7% God 5% 16% 47% 23% 9% Nogenlunde 23% 37% 27% 5% 8% Dårlig/Meget dårlig 55% 29% 6% I alt 11% 21% 38% 22% 8% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Blandt de, der i dag har et dårligt eller meget dårligt helbred, valgte i alt 84 procent at gå på efterløn på grund af dårligt helbred. Blandt efterlønnere med et nogenlunde helbred valgte i alt 60 procent at gå på efterløn af helbredsmæssige årsager (meget enig og enig). Til sammenligning var det kun mellem 17 og 21 procent blandt efterlønnere med godt eller virkelig godt helbred, der angav helbredet som årsag til deres tilbagetrækning. Forskellen er statistisk signifikant. Tilsvarende er ønsket om mere tid til familie og venner en mere udbredt begrundelse blandt medlemmer, med virkelig godt helbred sammenlignet med andre. Her ønskede 77 procent mere tid til familie og venner. Blandt medlemmer med dårligt eller meget dårligt helbred var det derimod kun 55 procent. Forskellen er statistisk signifikant. Figur 6. Jeg ønskede mere tid med familie og venner som begrundelse for valg af efterløn fordelt på nuværende selvvurderet helbred Virkelig god 42% 35% 12% 5% 6% God 31% 42% 16% 4% 7% Nogenlunde 24% 38% 22% 6% Dårlig/meget dårlig 29% 26% 29% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant

11 3. Medlemmernes tilbagetrækning Næsten end 2 ud af 3 efterlønnere forlod arbejdsmarkedet, da de var 60 år gamle (63 procent). 5 procent stoppede, da de var 61 år, og 20 procent ventede, indtil de var 62 år. Endelig stoppede 8 procent, da de var 63 år og 4 procent, da de var 64 år. Figur 7. Efterlønsmedlemmernes tilbagetrækningsalder % 4 3 5% 8% 4% 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 3.1. Udviklingen i tilbagetrækningsalderen Tilbagetrækningsalderen for FOAs efterlønsmedlemmer er steget siden Hvor det i dag er 63 procent af efterlønnerne, der stopper ved de 60 år, var det tilfældet for 74 procent af efterlønsmedlemmerne i Det viser figur 8 nedenfor. I 2010 var der flere, der havde udskudt efterlønnen, til de fyldte 62 år, nemlig 20 procent mod 12 procent af efterlønnerne i Det skal bemærkes at tallene ikke er fuldt ud sammenlignelige, da medlemmerne har haft andre svarmuligheder i 2010 end de havde i Det er dog kun i alt 2,8 procent i 2004, der har brugt de to svarmuligheder, nemlig at de var under 60 år eller 65 år eller ældre. Derfor vil det ikke kunne udligne forskellen mellem de to undersøgelser.

12 Figur 8. Efterlønsmedlemmernes tilbagetrækningsalder i 2010 og i % 4% 2% 4% 8% 12% 6% 7 5% år 63 år 62 år % 74% 61 år 60 år Tilbagetrækningsalder FOAs efterlønsmedlemmer 2010 Tilbagetrækningsalder FOAs efterlønsmedlemmer Køn og tilbagetrækningsalder Flere mænd end kvinder vælger at udskyde deres efterløn, til efter de er fyldt 61 år. Det gælder hver anden af de mandlige efterlønsmodtagere (51 procent) og kun 1 ud af 3 af de kvindelige efterlønsmodtagere (35 procent). Det viser figur 9 nedenfor. Forskellen er stærkt signifikant.

13 Figur 9. Køn og tilbagetrækningsalder % 37% % 51% 63% år Kvinder Mænd I alt De mandlige medlemmer har dermed den højeste tilbagetrækningsalder. Det kan overraske, da de mandlige efterlønsmedlemmer har et dårligere helbred end de kvindelige efterlønnere. Forklaringen på kvinders tidligere tilbagetrækning ligger sandsynligvis i, at kvinder er yngre end deres ægtefæller og derfor vælger at gå på efterløn, når deres ægtefælle stopper med at arbejde. Den forklaring finder også klart støtte i undersøgelsen. 45,9 % af de kvindelige efterlønnere angiver dette som begrundelse for at vælge efterlønnen. Det gælder kun 21 % af de mandlige efterlønnere. En anden forklaring er sandsynligvis, at kvinder generelt er lavere lønnet og arbejder mere på deltid end mænd. Deres økonomiske tab ved at gå på efterløn er derfor ikke så stort som mænds. Denne undersøgelse viser da også, at en større andel af kvinder end mænd går fra deltidsarbejde til efterløn: Blandt FOAs medlemmer havde 42 pct. af kvinderne deltidsarbejde, da de gik på efterløn, mens kun 8 pct. af mændene havde det. Der er også forskel på kvinder og mænds baggrund for at gå på efterløn: 46 pct. af FOAs kvindelige medlemmer tilskriver det personlige forhold, at de gik på efterløn, mod 40 pct. af mændene. Derimod tilskriver 28 pct. af mændene det forhold på arbejdspladsen, at de gik på efterløn, mod 17 pct. af kvinderne.

14 3.3. Sektor og tilbagetrækningsalder Kvindernes senere tilbagetrækning ses også tydeligt i forskellene mellem de enkelte sektorer, og forskellene mellem de 4 sektorer er store og statistisk signifikante. Figur 10. Sektor og tilbagetrækningsalder % 32% 4 54% 37% 61 år og ældre % 68% 46% 63% 60 år Tilbagetrækningsalderen er lavest i Kost- og Servicesektoren, hvor 72 procent af efterlønnerne stopper på arbejdsmarkedet, når de er fyldt 60 år. Lige efter følger pædagogisk sektor, hvor 68 procent stopper, når de er 60 år. I Social- og Sundhedssektoren stopper 60 procent, når de er 60 år. Lavest ligger Teknik- og Servicesektoren, hvor det er 46 procent af efterlønnerne, der stopper som 60-årige. Da FOAs sektorer er meget kønsopdelte, er det oplagt, at den høje tilbagetrækningsalder i Teknik- og Servicesektoren kan forklares med, at 89 procent af efterlønnerne fra Teknik- og Servicesektoren er mænd. Kun i Social- og Sundhedssektoren er der imidlertid så stor repræsentation af begge køn, at man kan undersøge, om der primært er tale om en sektorforskel eller en kønsforskel.

15 Figur 11 viser, at der også inden for Social- og Sundhedssektoren er tale om en kønsforskel. 61 procent af de kvindelige medlemmer af sektoren, går på efterløn, når de er 60 år. Det gælder 50 procent af de mandlige medlemmer. Dermed er der tale om en kønsforskel, hvor mænd generelt går tidligere på efterløn end de kvindelige medlemmer. Men der også er tale om en sektorforskel: De kvindelige medlemmer af Social- og sundhedssektoren går senere på efterløn end de langt overvejende kvindelige medlemmer af Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk sektor 4. Figur 11. Tilbagetrækningsalder for medlemmer af Social- og Sundhedssektoren. Fordelt på køn (n=787) % % 60 år Kvinder Mænd 4 97 procent af efterlønnerne i både Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er kvinder.

16 3.4. Faggruppe og tilbagetrækningsalder Der er store forskelle i tilbagetrækningsalderen mellem de enkelte faggrupper. Figur 12 oplister faggrupperne efter hvor stor en andel af efterlønnerne, der går på efterløn, når de er 60 år. Figur 12. Tilbagetrækningsalder fordelt på faggrupper % 25% 26% 31% 36% 39% 4 41% 41% 45% 76% 75% 74% 69% 64% 61% 59% 59% 55% 37% 63% år Ikke overraskende følger faggrupperne tendensen i de enkelte sektorer. 3 ud af 4 køkkenog rengøringspersonale fra Kost- og Servicesektoren går på efterløn, når de er 60 år. Herefter følger de to faggrupper fra Pædagogisk Sektor, nemlig pædagogmedhjælpere og dagplejere med henholdsvis 74 og 69 procent. De næste 6 faggrupper hører alle til Social- og Sundhedssektoren. Her har mellem 64 og 59 procent af efterlønsmodtagerne valgt at gå på efterløn som 60-årige. Andelen er lavest blandt plejere, en faggruppe hvor der traditionelt har arbejdet mange mænd. Den sidste faggruppe, skole-, rådhus- og regionsbetjente, tilhører Teknik- og Servicesektoren. Her går 55 procent af efterlønsmodtagerne på efterløn, når de fylder 60 år Arbejdssted og tilbagetrækningsalder Der er flere forskelle i tilbagetrækningsalder alt efter medlemmernes arbejdssted. Medlemmer, der arbejder i hjemmeplejen, i daginstitution, dagplejen eller på handikapinstitutioner forlader hurtigst arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. Fordelingen ses i figur 13 nedenfor. Herefter følger medlemmer, som arbejder på plejehjem og plejecentre, på rådhuse/folkeskoler og i socialpsykiatrien. De, der forlader arbejdsmarkedet sidst, arbejder på sygehuse og i behandlingspsykiatrien.

17 Figur 13. Tilbagetrækningsalder fordelt på arbejdssted % 38% 4 31% 32% 29% 68% 62% 69% 69% 71% 46% 46% 41% 44% 37% 54% 54% 59% 56% 63% år 3.6. Tilknytning til arbejdsmarkedet og tilbagetrækningsalder Deltidsarbejde og tilbagetrækningsalder Der er en lille tendens til, at medlemmer med deltidsarbejde går tidligere på efterløn end andre medlemmer, men forskellen er ikke signifikant. Figur 14. Tilbagetrækningsalder fordelt på deltidsarbejde % 34% 36% 37% 61% 66% 64% 63% Fuld tid Deltid Andet I alt år

18 Arbejdsmarkedstilknytning og tilbagetrækningsalder Medlemmer, som går på efterløn, når de er 60 år, kommer oftere direkte fra arbejdsløshed end medlemmer, som går på efterløn, når de er 61 år eller ældre. Figur 15. Medlemmernes status på arbejdsmarkedet umiddelbart inden overgang til efterløn % 1% 3% 3% 8% 6% 6% 2% 3% 1% 1% Andet Arbejdsløs Sygemeldt 4 87% 9 88% Fleksjob 3 Ordinært arbejde I alt 8 procent af de efterlønnere, som trak sig tilbage, da de var 60 år, var arbejdsløse. Det samme var tilfældet for 1 procent af de efterlønnere, som var 61 år eller ældre, da de gik på efterløn. Forskellen er statistisk signifikant. Personer, som har udskudt deres efterløn, kommer oftere direkte fra en sygemelding sammenlignet med efterlønnere, som fratrådte, da de blev 60 år. Det gælder 6 procent af de, der udskød efterlønnen mod 2 procent blandt de, der gik, da de var 60 år. Forskellen er statistisk signifikant. Arbejdsmiljøinstituttet fandt et lignende resultat, da de undersøgte overgangen til efterløn blandt alle danske lønmodtagere i Her var der også en overvægt af personer, som kom direkte fra arbejdsløshed, blandt de der gik på efterløn, da de var 60 år Sygemeldte og efterløn Længerevarende sygdom er en oplagt årsag til at vælge at gå på efterløn. 20 procent af FOAs efterlønsmodtagere har været sygemeldt i en sammenhængende periode mindst 8 uger i de sidste 2-3 år, inden de gik på efterløn. Det svarer nogenlunde til niveauet blandt FOAs erhvervsaktive medlemmer, som er 55 år eller ældre 6. 5 Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen, AMI Rapport, Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet, København, København, 2006

19 Figur 16. Var du på noget tidspunkt sygemeldt i en sammenhængende periode på 8 uger eller mere i de sidste 2-3 år af dit sidste arbejde inden efterlønnen? % 2% 3% 77% 79% 77% 21% 19% I alt Husker ikke Nej Ja Længere sammenhængende sygdom har dog tilsyneladende ingen forskel på tilbagetrækningsalderen. Forskellen mellem de to grupper er ikke signifikant forskellig Kendskab til den fleksible efterløn Inden de forlod arbejdsmarkedet kendte 7 ud af 10 medlemmer til muligheden for at kombinere deltidsarbejde og efterløn. Viden om muligheden for at kombinere efterløn med deltidsarbejde har tilsyneladende ikke effekt på tilbagetrækningsalderen. Det viser Figur 17. Kendskabet til ordningen er størst blandt de, der udskød deres efterløn, men forskellen er ikke signifikant. De, der kendte til ordningen, arbejder i dag heller ikke oftere ved siden af deres efterløn end andre. Figur 17. Inden du gik på efterløn, var du da klar over, at det er muligt at kombinere deltidsarbejde og efterløn? % 5% 6% 24% 21% 23% 69% 74% 71% I alt Ved ikke/husker ikke Nej Ja 6

20 3.7. Helbred og tilbagetrækningsalder Der er ingen sammenhæng mellem medlemmets tilbagetrækningsalder og medlemmets helbred. Der er en tendens til, at flere af de medlemmer, der har udskudt deres efterløn, har et virkelig godt helbred, men forskellen er lige netop ikke signifikant. Figur 18. Selvvurderet helbred og tilbagetrækningsalder % 24% 24% 57% 51% 55% 16% 22% 18% 60 år 61+ I alt Ved ikke Meget dårlig Dårlig Nogenlunde God Virkelig god Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere deres nuværende helbred. Det er oplagt at sammenhængen mellem helbred og tilbagetrækningsalder ville være større på det tidspunkt, hvor medlemmet gik på efterløn. Næste afsnit viser, at den overvejende del af medlemmerne faktisk forbedrer deres helbred væsentligt under efterlønnen. Det kan være en væsentlig forklaring på, hvorfor dårligt helbred ikke synes at påvirke tilbagetrækningsalderen, også selvom efterlønnerne netop angiver helbred som en væsentlig begrundelse for at vælge ordningen Efterlønnen forbedrer helbredet for 2 ud af 3 måneder 2 ud af 3 af FOAs efterlønsmodtagere har fået et bedre helbred, efter de stoppede med at arbejde. 46 procent har fået det meget bedre, og 21 procent har fået det lidt bedre. Medlemmer, som gik på efterløn, så snart de havde muligheden (60 år), har mærket en betydeligt større effekt på helbredet end medlemmer, som udskød deres efterløn. Her har i alt 72 procent fået et bedre helbred mod kun 58 procent blandt de, som udskød efterlønnen. Forskellen er statistisk signifikant. Et medlem beskriver udviklingen sådan: Jeg har kun været på efterløn i godt en måned, men jeg føler, at jeg er kommet til "kræfter" og har fået overskud til mange ting, som jeg ikke har orket de sidste ca. 5 år.

21 Figur 19. Er dit generelle velbefindende blevet værre eller bedre efter du er holdt op med at arbejde? % 36% 28% 21% 22% 52% 36% 46% 60 år 61+ I alt Ved ikke Meget dårligere Lidt dårligere Ingen ændring Lidt bedre Meget bedre 3.8. Civilstand og tilbagetrækningsalder Efterlønnere, som er gift eller samlevende, trak sig væsentligt tidligere fra arbejdsmarkedet, end enlige medlemmer. Her stoppede 2 ud af 3 på arbejdsmarkedet, da de fyldte 60 år. Det samme var kun tilfældet for halvdelen af de enlige medlemmer. Forskellen er signifikant. Forskellen skyldes givetvis, at FOAs overvejende kvindelige medlemmer ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet, når deres mandlige - og derfor typisk ældre ægtefæller stopper på arbejdsmarkedet. At enlige fortsætter på arbejdsmarkedet længere, kan dog også skyldes, at de har en strammere økonomi. Figur 20. Tilbagetrækningsalder og civilstand % 51% 37% % 49% 64% 60 Gift/Samlevende Enlig I alt

22 Interessant nok synes sammenhængen at være omvendt for FOAs mandlige medlemmer. Enlige mænd stopper tidligere på arbejdsmarkedet end mænd i parforhold. Der er dog så få mænd i undersøgelsen, at sammenhængen ikke er signifikant Begrundelser for efterlønnen og tilbagetrækningsalder Medlemmer, som gik på efterløn, da de var 60 år, har andre begrundelser for at vælge efterlønnen, end medlemmer der udskød efterlønnen, til de var 61 år eller ældre. Det viser figur 21. De, som ikke udskød efterlønnen, begrunder i højere grad deres tilbagetrækning i nedslidning og et for anstrengende arbejde. Det gælder 64 procent eller 2 ud af 3 medlemmer, mod kun 46 procent blandt de, der udskød efterlønnen til de var 61 år eller ældre. De peger også oftere på, at deres partner var stoppet på arbejdsmarkedet, og at de havde et dårligt helbred, nemlig 34 procent, mod 28 procent blandt de der udskød efterlønnen. Blandt medlemmer, der udskød efterlønnen, er der derimod flere (14 procent), som følte sig presset af ledelsen til at gå af. Forskellen er dog ikke signifikant. Figur 21. Medlemmernes begrundelser for valg af efterlønnen og deres tilbagetrækningsalder Jeg ønskede mere tid med familie og venner 7 71% Jeg ønskede mere fritid 69% 68% Arbejdet var for anstrengende for mig/ jeg var nedslidt 46% 64% Min ægtefælle/partner stoppede eller var stoppet med at arbejde Jeg havde dårligt helbred 45% 39% 34% 28% Jeg kunne ikke blive enig om en passende seniorordning med min arbejdsgiver 13% 11% Jeg følte mig presset af ledelsen til at gå af 14% Jeg var arbejdsløs og regnede ikke med, at jeg ville kunne finde nyt arbejde 8% 3% Jeg følte mig presset af kolleger til at gå af 3% 5%

23 3.10. Arbejdsmiljøet og tilbagetrækningsalderen Medlemmernes arbejdsmiljø har betydning for deres tilbagetrækningsalder. Jo bedre arbejdsmiljø, jo senere forlader medlemmerne arbejdsmarkedet. Figur 22 og hele afsnit 3.10 viser, at de efterlønnere, som valgte at udskyde deres efterløn, havde et bedre arbejdsmiljø på en række punkter: - de havde bedre muligheder for at udvikle sig i arbejdet - de følte sig mindre nedslidte - de oplevede et mindre arbejdspres - deres arbejde var mindre fysisk hårdt - de var mere tilfredse med deres arbejde Alle sammenhænge er statistisk stærkt signifikante (p<0,00). Figur 22. Arbejdsmiljø og tilbagetrækningsalder. Andel, som har svaret enig/helt enig Jeg havde et godt forhold til mine kolleger 94% 94% Jeg havde godemuligheder for at udvikle mig på mit arbejde 61% 67% Jeg følte mig oftetræt og nedslidt Arbejdsmiljøet varalt i alt godt på min arbejdsplads Arbejdspresset varofte meget stort 58% 7 73% 73% 77% 69% Arbejdet varfysisk hårdt 63% 74% Det var ofte sværtat imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling 32% 33% Alt i alt var jeg yderst tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage 74% 81% Efterløn som 60-årig Efterløn 61 år eller senere

24 Udviklingsmuligheder og tilbagetrækningsalder Medlemmer, der havde meget gode udviklingsmuligheder i deres job, forlod arbejdsmarkedet senere, end medlemmer med dårlige udviklingsmuligheder. Det viser figur 23. Blandt medlemmer med meget gode udviklingsmuligheder udskød 41 procent deres efterløn, mod 30 procent blandt de, som havde dårlige udviklingsmuligheder. Figur 23. Udviklingsmuligheder og tilbagetrækningsalder Meget gode udviklingsmuligheder 41% Gode udviklingsmuligheder 62% 38% 60 Dårlige udviklingsmuligheder Meget dårlige udviklingsmuligheder 63% 37% Ved ikke/i tvivl 68% 33% I alt 64% 36% Figur 23. Jeg havde gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig.

25 Arbejdspres Jo større arbejdspres medlemmerne oplevede på arbejdsmarkedet, jo tidligere gik de på efterløn. Blandt medlemmer, som var udsat for et meget stort arbejdspres i de sidste år, udskød 32 procent deres efterløn. Til sammenligning udskød 43 og 44 procent efterlønnen blandt medlemmer med et mindre eller lavt arbejdspres. Figur 24. Arbejdspres og tilbagetrækningsalder Meget stort arbejdspres 68% 32% Stort arbejdspres 64% 36% Mindre arbejdspres 56% 44% Lavt arbejdspres 58% 43% Ved ikke/i tvivl 59% 42% I alt 64% 36% Figur 24. Arbejdspresset var ofte meget stort. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig Fysisk hårdt arbejde Medlemmer, som udførte fysisk hårdt arbejde, gik tidligere på efterløn end andre. Blandt medlemmer, som havde meget hårdt fysisk arbejde, gik 69 procent på efterløn, da de fyldte 60 år. Blandt de medlemmer, som ikke havde fysisk hårdt arbejde, gik kun 53 procent på efterløn, da de fyldte 60 år. Figur 25. Fysisk arbejde og tilbagetrækningsalder Meget hårdt fysisk arbejde 69% 31% Hårdt fysisk arbejde 65% 35% Let fysisk hårdt arbejde 56% 44% Ikke fysisk hårdt arbejde 53% 47% Ved ikke/i tvivl 62% 38% I alt 64% 36% Figur 25. Arbejdet var fysisk hårdt. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig.

26 Nedslidning Også nedslidning påvirker tilbagetrækningsalderen kraftigt. Blandt medlemmer, som oplevede at være meget trætte og nedslidte i årene op til deres efterløn, gik 73 procent på efterløn, så snart de havde muligheden (60 år). Blandt medlemmer, som ikke var nedslidte, gik kun 48 procent på efterløn, da de var 60 år. Figur 26. Nedslidning og tilbagetrækningsalder Meget nedslidt 73% 27% Nedslidt 64% 36% Lidt nedslidt 58% 42% 60 Slet ikke nedslidt 48% 53% 61+ Ved ikke/i tvivl 54% 47% I alt 64% 36% Figur 26. Jeg følte mig ofte træt og nedslidt. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig Arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere deres overordnede arbejdsmiljø i årene inden, de gik på efterløn. Denne vurdering har ingen sammenhæng med medlemmernes tilbagetrækningsalder. Figur 27. Arbejdsmiljø og tilbagetrækningsalder Meget godt arbejdsmiljø 4 Godt arbejdsmiljø 66% 34% Dårligt arbejdsmiljø 65% 36% 60 Meget dårligt arbejdsmiljø 63% 37% 61+ Ved ikke/i tvivl 65% 35% I alt 64% 36% Figur 27. Arbejdsmiljøet var alt i alt godt på min arbejdsplads. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig.

27 Tilfredshed med arbejdet De medlemmer, som var tilfredse med deres arbejde, blev længere tid på arbejdsmarkedet, end medlemmer, som var utilfredse med deres job. Blandt medlemmer med meget stor jobtilfredshed udskød 39 procent deres efterløn til efter de fyldte 61 år. Blandt medlemmer med lav jobtilfredshed udskød 29 procent deres efterløn. Figur 28. Jobtilfredshed og tilbagetrækningsalder Meget stor jobtilfredshedtilfredshed 61% 39% Stor jobtilfredshed 62% 38% Lav jobtilfredshed 71% 29% Meget lav jobtilfredshed 71% 29% Ved ikke/i tvivl 68% 32% I alt 64% 36% Figur 29. Spørgsmålsformuerling: Alt i alt var jeg yderst tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig Forhold til kolleger og det sociale miljø Man kunne forvente, at et godt forhold til kollegerne og et godt socialt miljø på arbejdspladsen kunne få medlemmerne til at udskyde deres efterløn. Medlemmer med et meget godt forhold til deres kolleger går senere på efterløn end medlemmer med et godt forhold til deres kolleger. Forskellen er dog ikke signifikant. Det skyldes sandsynligvis, at 94 procent af medlemmerne placerer sig i de to grupper, som har et meget godt eller godt forhold til deres kolleger. Figur 30. Forhold til kolleger og det sociale miljø Meget godt forhold til kolleger 62% 38% Godt forhold til kolleger 68% 33% 60 Et nogenlunde forhold til kolleger Et dårligt forhold til kolleger 62% 39% Ved ikke/i tvivl 67% 33% I alt 64% 36%

28 Omstilling og omstillingsparathed Medlemmerne er spurgt, de havde svært ved at imødekomme arbejdspladsen krav til omskoling og omstilling de sidste år på arbejdsmarkedet. Medlemmer med lav omstillingsparathed synes at gå tidligere på efterløn end andre medlemmer, men sammenhængen er ikke signifikant. Det viser figur 31. Figur 31. Omstillingsparathed og tilbagetrækningsalder Lav omstillingsparathed 65% 35% Mindre omstillingsparathed 62% 38% Stor omstillingsparathed 64% 36% Meget stor omstillingsparathed 59% 41% Ved ikke/i tvivl 71% 29% I alt 64% 36% Figur 31. Det var ofte svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling. Svarmuligheder: Helt enig, enig, uenig, helt uenig. Der er i alt 15 procent, der har svaret ved ikke på dette spørgsmål. Det er væsentligt flere sammenlignet med de øvrige spørgsmål (ca. 2 procent). Det tyder på, at medlemmerne har haft svært ved at forstå spørgsmålet om omstilling, og det kan skjule en eventuel sammenhæng.

29 4. Kan tilbagetrækningsalderen påvirkes? 4.1. Opfordring fra arbejdspladsen og tilbagetrækningsalder 19 procent af efterlønnerne blev opfordret til at udskyde efterlønnen af deres arbejdsplads. Hvis arbejdspladsen opfordrer den ansatte til at udskyde efterlønnen, gør det en forskel for tilbagetrækningsalderen. 23 procent af de, der udskød efterlønnen, blev opfordret af deres arbejdsgiver. Det samme var tilfældet for 16 procent af de, som stoppede, da de fyldte 60 år. Forskellen er statistisk signifikant. Figur 32. Gjorde din arbejdsplads noget for at få dig til at blive? % 7% 8% 76% 7 74% 16% 23% 19% I alt Ved ikke Nej Ja Vender man sammenhængen om viser det sig, at 45 procent af de, som modtog en opfordring, fortsætter på arbejdsmarkedet, til de er 61 år eller ældre. Det gælder kun 34 procent af de, som ikke modtog en opfordring. Forskellen er signifikant. Det skal påpeges, at de, som opfordres til at blive, sandsynligvis også har større forudsætninger for fortsat at varetage deres job, og derfor kan de også være mere åbne over for til at fortsætte på jobbet. Den tese bekræftes, når man ser nærmere på den gruppe, som modtog en opfordring. De, der blev opfordret til at blive, følte sig mindre nedslidte, og var mere tilfredse med deres job, end de, der ikke fik en opfordring Kunne din arbejdsplads have gjort noget for at du udskød efterlønnen? Kan arbejdspladsen være med til at fastholde FOAs medlemmer på arbejdsmarkedet? På det spørgsmål er medlemmerne meget delte. Halvdelen af FOAs efterlønnere peger på, at et eller flere initiativer fra arbejdsplads kunne have fået dem til at udskyde efterlønnen. Den anden halvdel var derimod fast besluttet på at stoppe på arbejdsmarkedet.

30 Figur 33. Kunne din arbejdsplads have gjort noget for at få dig til at blive på arbejdsmarkedet? 3 4 Tilbudt mig nedsat tid med samme pensionsbidrag som hidtil Tilbudt mig nedsat tid med delvis lønkompensation Tilbudt mig andre arbejdsopgaver 9% 12% 15% Tilbudt mig mere ferie eller flere omsorgsdage Færre weekendvagter Sikret bedre arbejdsvilkår, fx mindre arbejdspres, aflastning m.m. Opfordret mig til at blive 9% 16% 16% Vist mere respekt og anerkendelse 18% Andet, skriv gerne hvad 7% Intet, jeg var fast besluttet på at stoppe 51% Ved ikke 5% Fire initiativer kunne få mellem 15 og 20 procent af medlemmerne til at overveje at udskyde efterlønnen: Hvis arbejdspladsen viste mere respekt og anerkendelse, ville 18 procent overveje at udskyde efterlønnen. Det gælder især medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren. Hvis arbejdspladsen blot opfordrede medlemmerne til at udskyde efterlønnen, ville 16 procent af medlemmerne overveje det. Det gælder også i højere grad for medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren. En opfordring fra arbejdsgiveren synes også at gøre større forskel for de medlemmer, som allerede havde udskudt efterlønnen. Her ville 20 procent have udskudt efterlønnen yderligere, hvis de var blevet opfordret til det. Bedre arbejdsvilkår, for eksempel i form af mindre arbejdspres, ville få 16 procent til at udskyde efterlønnen. Det gælder i lidt mindre grad for medlemmer af Pædagogisk Sektor. Tilbud om nedsat tid med delvis lønkompensation ville få 15 procent af efterlønnerne til at udskyde deres tilbagetrækning. Det gælder i højere grad de, der allerede har udskudt efterlønnen. Fire initiativer kunne få mellem 9 og 12 procent af efterlønnerne til at udskyde deres efterløn: 12 procent ville udskyde deres efterløn, hvis arbejdsgiveren tilbød nedsat tid med fuldt pensionsbidrag. Det gælder også i højere grad for dem, der allerede havde udskudt deres efterløn.

31 Mere ferie eller flere omsorgsdage kunne få 10 procent til at udskyde efterlønnen. Andre arbejdsopgaver kunne få 9 procent til at udskyde efterlønnen. Færre weekendvagter kunne også få 9 procent til at udskyde efterlønnen. Det gælder primært for medlemmer af Social- og Sundhedssektoren. 7 procent angiver, at andre tilbud kunne få dem til at udskyde efterlønnen. Det gælder primært medlemmer, hvis svar i et eller andet omfang hører under de andre kategorier. Det gælder eksempelvis tilbud om nedsat arbejdstid. Andre nævner også tilbud om at være afløser på arbejdspladsen og mulighed for fleksibel efterløn. 5 procent svarer ved ikke Hvilke medlemmer kan påvirkes til senere tilbagetrækning? Medlemmer, som gik på efterløn, da de var mellem 61 og 64 år gamle, var mere påvirkelige over for argumenter og initiativer fra arbejdspladsen end andre medlemmer. De mindst påvirkelige medlemmer findes i Kost- og Servicesektoren og i Pædagogisk Sektor. For at undersøge, hvilke grupper af medlemmer, som er mest påvirkelige, er medlemmerne delt i 4 grupper alt efter, hvor mange initiativer, som kunne få dem til at udskyde deres efterløn. Grupperne er her kaldt de upåvirkelige, de lidt påvirkelige, de ret påvirkelige og de meget påvirkelige. De meget påvirkelige er medlemmer, som har sat kryds ved mindst 4 forhold, som kunne få dem til at udskyde deres efterløn, de ret påvirkelige har sat kryds ved 2 eller 3 forhold, og de lidt påvirkelige har sat 1 kryds. Figur 34. Medlemmerne fordelt efter, i hvor høj grad en række forhold kunne have fået dem til at udskyde deres tilbagetrækning. 55% % 19% De upåvirkelige De lidt påvirkelige De ret påvirkelige De meget påvirkelige De vigtigste resultater er: Social- og Sundhedssektorens medlemmer er mest påvirkelige over for at udskyde efterlønnen. De, der allerede har udskudt efterlønnen, er mere påvirkelige over for at udskyde den yderligere. Medlemmer, der arbejdede i behandlings- og socialpsykiatrien, er mest påvirkelige over for at fortsætte på arbejdsmarkedet. De mindst påvirkelige arbejder på dag- og handikapinstitutioner.

32 Sektor og påvirkelighed Medlemmerne i Social- og Sundhedssektoren er mest åbne over for at kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Her kunne 50 procent være åbne over for mindst ét initiativ. Hver tredje er åbne over for mindst 2 forslag. Medlemmerne af Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er de mindst påvirkelige. Her er mellem 60 og 63 procent i den upåvirkelige gruppe. Teknik- og Servicesektoren placerer sig imellem de to grupper. Forskellene er signifikante. Figur 35. Sektor og påvirkelighed. Teknik-og servicesektor 53% 17% 19% 11% Social-og sundhedssektor 15% 22% 14% Pædagogisk sektor 19% 15% 5% Kost- og servicesektor 63% 12% 18% 6% De upåvirkelige De lidt påvirkelige De ret påvirkelige De meget påvirkelige Tilbagetrækningsalder og påvirkelighed Interessant nok er de efterlønnere, som allerede udskød deres efterløn, til efter de fyldte 61 år, de mest åbne over for at udskyde deres efterløn yderligere. Her ville 52 procent have været åbne over for mindst ét initiativ fra arbejdspladsen. Blandt de, der gik på efterløn, da de fyldte 60 år, hører kun 42 procent til blandt de påvirkelige. Forskellen er signifikant. Figur 36. Tilbagetrækningsalder og påvirkelighed. Tilbagetrækning 61 år eller ældre 48% 18% 22% 12% Tilbagetrækning 60 år 58% 15% 18% De upåvirkelige De lidt påvirkelige De ret påvirkelige De meget påvirkelige

33 Arbejdssted og påvirkelighed Der er stor forskel på påvirkeligheden alt efter medlemmernes arbejdssted. Medlemmer, der arbejdede i daginstitutioner og handikapinstitutioner, er således de mindst påvirkelige, og medlemmer i social- og behandlingspsykiatrien er de mest påvirkelige. Forskellene er statistisk signifikante. Figur 37. Arbejdssted og påvirkelighed. Hjemmeplejen 47% Plejehjem/plejecenter 54% Rådhus eller folkeskole (ikke SFO) 53% Daginstitution, SFO eller lign. 64% Dagplejen 56% Handikapinstitution eller lign. 63% Sygehus (somatisk) 48% Behandlingspsykiatrien 44% Socialpsykiatrien 41% Andet sted 56% % 23% 16% 14% 12% 28% 18% 19% 22% 15% 21% 26% 18% 17% 15% 32% 12% 6% 21% 4% 6% 9% 15% 15% 9% 19% 7% De upåvirkelige De lidt påvirkelige De ret påvirkelige De meget påvirkelige 4.4. Kun få fortryder deres tilbagetrækning I alt 6 procent af efterlønsmodtagerne ville fortryde deres tilbagetrækning, hvis de havde muligheden. Figur 38. Hvis du havde muligheden, ville du så fortryde din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? % 86% 82% 9% 5% 6% 8% 9% 8% Ja Nej Ved ikke I alt

34 Det gælder i lidt højere grad for de, der allerede udskød deres efterløn, til efter de fyldte 61 år. Forskellen er statistisk signifikant. I en lignende undersøgelse fra 2010 blandt HK s medlemmer, svarer 11 procent, at de har fortrudt deres tilbagetrækning7. Det er dermed også signifikant flere end blandt FOAs medlemmer Medlemmernes alternativer til efterlønnen Medlemmerne er spurgt, hvad de tror, de ville lave i dag, hvis de ikke havde muligheden for at gå på efterløn. Det er selvfølgelig et noget hypotetisk spørgsmål, og medlemmerne kan heller ikke formodes at have fuldt kendskab til, hvilke alternativer de ville have ifølge gældende regler. Figur 39 fortæller, at 42 procent ville være i ordinær deltidsbeskæftigelse og 31 procent ville være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse. 7 procent tror de ville være førtidspensionister, og 5 procent ville være på sygedagpenge. 5 procent tror de ville modtage arbejdsløshedsdagpenge, og 5 procent ville være i fleksjob. Endelige vurderer 1 procent, at de ville modtage kontanthjælp. Figur 39. Hvis vi forestiller os, at efterlønsordningen ikke eksisterede, tror du så, du i dag ville... 5% 15%25%335%445% modtage arbejdsløshedsdagpenge 5% modtage kontanthjælp 1% modtage sygedagpenge være førtidspensionist 5% 7% være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse 31% være i ordinær deltidsbeskæftigelse 42% være i fleksjob Andet 5% 5% 7

35 Arbejde ved siden af efterlønnen 4.6. Erhvervsarbejde ved siden af efterlønnen 11 procent af FOAs efterlønsmedlemmer har erhvervsarbejde ved siden af deres efterløn. Efterlønnerne arbejder i gennemsnit 11 timer i ugen. Medlemmer af Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor arbejder mindre ved siden af efterlønnen end medlemmer af Social- og Sundhedssektoren (figur ikke vist). Figur 40. Har du erhvervsarbejde ved siden af efterlønnen? 11% Ja Nej 89% Figur 41 viser, at 8 procent af efterlønnerne vil gerne arbejde flere timer om ugen, end de allerede gør i dag. Det gælder i højere grad de medlemmer, som allerede arbejder ved siden af deres efterløn (15 procent). Figur 41. Kunne du tænke dig at arbejde flere timer om ugen ved siden af din efterløn? 13% 8% Ja Nej Ved ikke 89% Medlemmerne er blevet spurgt, hvorfor de ikke allerede i dag, arbejder det antal timer, de ønsker. De to mest udbredte begrundelser er, at yderligere arbejde ikke ville betale sig økonomisk på grund af modregning i efterlønnen, samt at der på grund af jobsituationen ikke er arbejde af få.

36 Et medlem beskriver også, hvordan det bliver for besværligt at holde øje med timer, 29 timer på så og så mange dage. Det ville være ideelt, at man måtte arbejde et vist antal timer uden modregning på årsbasis, da der kan være uger, man ville arbejde måske 37 timer og andre 0 timer. Der er for meget kontrol og umyndiggørelse. 3 ud af 4 arbejder på deres gamle fagområde, og 6 ud af 10 arbejder på deres gamle arbejdsplads. Der er så få efterlønnere, der arbejder, at det ikke er muligt at se eventuelle forskelle mellem sektorerne Frivilligt arbejde 16 % af efterlønnerne har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Heraf arbejder 25 procent på deres tidligere arbejdsområde. Det viser tabel 2 og 3. Tabel 2. Har du udført frivilligt arbejde inden for det seneste år? Respondenter Procent Ja % Nej % Ved ikke 4 I alt ,0 Tabel 3. Udfører du frivilligt arbejde på dit tidligere arbejdsområde? Respondenter Procent Ja 52 25% Nej % Ved ikke 7 3% I alt ,0 En efterlønner beskriver ulemperne ved at være frivillig på sin tidligere arbejdsplads: Jeg hjælper beboerne, når der er udflugt og på ferie. Jeg havde det lidt svært i begyndelsen, fordi jeg syntes, det var synd for mine forhenværende kollegaer, at jeg nu kunne være med til det sjove, og de skulle klare alt det grove og skulle løbe endnu stærkere på grund af nedskæringer. FOAs efterlønsmedlemmer udfører mange former for frivilligt arbejde. Det ses i Tabel 4. Tabel 4. Udfører du nogle af følgende opgaver i dit frivillige arbejde? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent Besøgsven for ældre, børn eller lign % Frivillig på plejecenter, aktivitetscenter og lign % Frivillig på sygehus 0 Frivillig i daginstitution 1 1% Lektiehjælper 4 2% Hjælper i genbrugsbutik, café mv % Organiserer idræt mv % Organiserer kulturelle aktiviteter (bankospil, udflugtermv.) 27 13% Andet 85 41% I alt 208

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Formål

1 Indledning. 1.1 Formål 1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer

Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer september 2004 om de anvendte metoder samt optryk af spørgeskemaerne til undersøgelsen Bilag 1. Undersøgelsens repræsentativitet

Læs mere

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Ve l f æ rd Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig til beslutningstagere

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer 19. december 2014 Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer Svar indsamlet fra FOA-medlemmer i oktober 2013 viser, at frivilligt arbejde er mest udbredt på plejehjem/plejecentre

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Det siger FOAs tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om ansatte i løntilskud

Det siger FOAs tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om ansatte i løntilskud FOA Kampagne og Analyse 14. juni 2012 Det siger FOAs tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om ansatte i løntilskud FOA har i perioden 15.-29. marts 2012 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Frivilligt arbejde. 27. april 2016

Frivilligt arbejde. 27. april 2016 27. april 2016 Frivilligt arbejde 4 ud af 10 af FOAs medlemmer svarer, at der udføres frivilligt arbejde på deres arbejdspladser. Det er på niveau med tilsvarende undersøgelser blandt FOAs medlemmer fra

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid FOA Kampagne og Analyse 19. oktober 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid FOA har i perioden 22. august til 30. august 2011 gennemført en undersøgelse blandt FOA-medlemmer,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Frivilligt arbejde på plejehjem

Frivilligt arbejde på plejehjem 8. november 2013 Frivilligt arbejde på plejehjem Frivilligt arbejde er udbredt på landets plejehjem, og der bliver mere og mere af det. Det er nogle af konklusionerne i FOAs undersøgelse af frivillighed

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Arbejde i julen og nytåret

Arbejde i julen og nytåret 21. december 2016 Arbejde i julen og nytåret I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af, hvor meget medlemmerne arbejder i julen og nytåret. Spørgsmålene blev stillet

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013. FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Medlemspulsundersøgelse

Medlemspulsundersøgelse Evaluering af kommunalreformen Medlemspulsundersøgelse FOA Juni 2007 REFORMGRUPPEN Medlemspulsundersøgelse om kommunalreformen Forbundet har gennemført en medlemspulsundersøgelse i april måned 2007 med

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA Kampagne og Analyse December 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig stolthed

Det siger FOAs medlemmer om faglig stolthed FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om faglig stolthed FOA har i perioden 30. marts til 11. april 2012 gennemført en undersøgelse af medlemmernes faglige stolthed via forbundets

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 1 1 Resumé... 4 2 Indledning... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode... 6 2.3 Sammenligning

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Det siger FOAs afdelinger og medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs afdelinger og medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne & Analyse 11. november 2009 Det siger FOAs afdelinger og medlemmer om arbejdstid ndgik i 2007 aftale via KTO med kommuner og regioner om, at ledige timer på arbejdspladserne skal tilbydes

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006 F O A F A G O G A R B E J D E Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Forord FOAs sygefraværsundersøgelse viser desværre, at sygefraværet er stigende blandt FOAs medlemmer.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen 20. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen De vigtigste konklusioner er: 86 % af FOAs medlemmer oplever, at deres arbejde i nogen eller høj grad er styret af tillid.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 16. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid Undersøgelsen er gennemført fra d. 30. marts til den 11. april 2012 via en spørgeskemaundersøgelse i FOAs elektroniske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er: FOA Kampagne & Analyse September 2010 Det siger FOAs medlemmer om frokost og madordninger på deres arbejdsplads FOA gennemførte i perioden 25. august til 2. september 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA Kampagne og Analyse 19. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA har i perioden 12. marts til 23. marts gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om spise-/frokostpauser.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Psykiske lidelser på arbejdspladsen 9. maj 2014 Psykiske lidelser på arbejdspladsen FOA har i perioden 21.-31. marts 2014 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om bl.a. holdningen til kolleger med alvorlige

Læs mere